Nyheder i familieret 2009

Nye love, bekendtgørelser m.v.

Nye afgørelser

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. SKM

Nye litteraturhenvisninger

Nyheder i familieret 2010

Nyheder i familieret 2008

Nyheder i familieret 2007

Nyheder i familieret 2006

Nyheder i familieret 2005

Nyheder i familieret 2004

Nyheder i familieret 2003

Denne side er opdateret til d.

30-08-17


1. Nye love, bekendtgørelser m.v.

Cirkulæreskrivelse nr. 9961 af 17.12.2009 om vejledende indtægtsgrænser for afgørelser om transport i forbindelse med samvær

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har i skrivelse af 22.12.2009 meddelt følgende vejledende salærtakster pr. 01.01.2010 for ægteskabssager:

1. Sager vedrørende forældremyndighed 9.500 kr.
2. Sager vedrørende ægtefællebidrag eller lejlighed 6.300 kr.
3. I andre ægteskabssager fastsættes salæret efter et konkret skøn.

Vejledning nr. 9959 af 17.12.2009 om børne- og ægtefællebidrag

Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2010, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9958 af 17.12.2009

RPL § 325, stk. 4, er ændret ved § 1.14 i lov nr. 1266 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. RPL kapitel 42, kan ansøgerens eget indtægtsgrundlag og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes.

Retshjælpsbekendtgørelsen nr. 1250 af 14.12.2009  - gældende fra 01.01.2010

Bekg. nr. 1236 af 09.12.2009 om fri proces

Cirkulæreskrivelse nr. 9864 af 09.11.2009 om gebyr for ansøgning om navneændring 2010 (460 kr.)

Lov om børns forsørgelse er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 1044 af 29.10.2009

Cirkulæreskrivelse nr. 9772 af 30.09.2009 om særlige procedurer i sager om internationale familieadoptioner

Cirkulæreskrivelse nr. 9771 af 30.09.2009 om udenlandske adoptionsafgørelser

Vejledning nr. 9775 af 30.09.2009 om international kompetence i sager om børne- og ægtefællebidrag

Vejledning nr. 9974 af 30.09.2009 om børne- og ægtefællebidrag

Vejledning nr. 9770 af 30.09.2009 om adoption

Vejledning nr. 9769 af 30.09.2009 om frigivelse af børn til national adoption

Vejledning nr. 9768 af 30.09.2009 om behandling af navnesager

Vejledning nr. 9735 af 18.09.2009 om børnesagkyndige undersøgelser

Bekg. nr. 923 af 29.09.2009 om navne (Gældende fra d. 01.10.2009)

Bekg. nr. 921 af 28.09.2009 om forretningsorden for adoptionssamrådet (Gældende fra 01.10.2009)

Bekg. nr. 920 af 28.09.2009 om forretningsorden for Adoptionsnævnet (Gældende fra 01.10.2009)

Bekg. nr. 919 af 28.09.2009 om godkendelse som adoptant (Gældende fra d. 01.10.2009)

Bekg. nr. 918 af 28.09.2009 om adoption (Gældende fra d. 01.10.2009)

Bekg. nr. 917 af 28.09.2009 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag (Gældende fra d. 01.10.2009)

Adoptionsloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 905 af 28.09.2009

Justitsministeriet har d. 09.10.2009 nedsat et Retsvirkningslovsudvalg. Se kommissoriet og medlemsfortegnelsen 

Cirkulæreskrivelse nr. 9674 af 25.08.2009 om ægteskab mellem to personer af samme køn i Norge

Cirkulæreskrivelse nr. 9445 af 14.07.2009 om faderskab ved kunstig befrugtning

Cirkulæreskrivelse nr. 9315 af 25/06/2009  om nye regler på adoptionsområdet

Lov om Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er ændret ved § 25 i lov nr. 521 af 12.06.2009 (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) fra d. 13.06.2009.

Adoptionsloven er ændret ved lov nr. 494 af 12.06.2009 (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.) fra d. 01.10.2009, dog træder visse ændringer i kraft d. 01.07.2009.

Forældreansvarsloven er ændret ved 3.1 i lov nr. 494 af 12.06.2009 fra d. 01.10.2009. Der er indsat en ny bestemmelse i § 20 a om samvær for adoptivsbarnets slægtninge. Bestemmelsen finder kun anvendelse på adoption, der gennemføres efter lovens ikrafttræden.

Lov om Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 439 af 14.05.2009

Vejledning nr. 9246 af 20.05.2009 om anerkendelse af udenlandske vielser

Vejledning nr. 9245 af 20.05.2009 om dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter fra udlandet

Lov nr. 363 af 13.05.2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar. I kraft d. 01.07.2009

Lov nr. 350 af 06.05.2009 om ændring af navneloven (Adgang til at tage en afdød ægtefælles mellem- og efternavn m.v.). I kraft d. 01.10.2009

Lov nr. 349 af 06.05.2009 om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven  (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.). I kraft d. 01.10.2009

Cirkulæreskrivelse nr. 9147 af 24.03.2009 til statsforvaltningerne om pasdeponering

Cirkulæreskrivelse nr. 9149 af 25.03.2009 om bemyndigelse af SKAT, Syddanmark, til formidling af anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet

Vejledning nr. 9035 af 05.02.2009 om fremgangsmåden ved opkrævning af underholdsbidrag i Danmark, når bidragsmodtageren bor på Færøerne eller i Grønland

Cirkulæreskrivelse nr. 9021 af 29.01.2009 om bekendtgørelse om opkrævning af underholdsbidrag

Vejledning nr. 9001 af 13.01.2009 om betydningen af forældremyndighed ved fastsættelse af børnebidrag

Vejledning nr. 9000 af 05.01.2009 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2009


2. Nye afgørelser:

a. Utrykte afgørelser

b. Ugeskrift for Retsvæsen

c. Tidsskrift for Familie- og Arveret

d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter


a. Utrykte afgørelser


b. Ugeskrift for Retsvæsen


Uhævet overskud i familieaktieselskab skulle indgå ved vurdering af F's bidragsevne

UfR 2009.2851 ØLD (TFA 2009.580/1 ØLD): F havde en årsindtægt som lønmodtager på ca. 270.000 kr. F ejede 26,45% af aktierne i et selskab, hvori hans far og søster ejede de resterende aktier. Kun en del af selskabets resultat blev udloddet som aktieudbytte. Selv om A ikke havde en bestemmende indflydelse i selskabet, blev der ved beregningen af A's bidragsevne i forbindelse med betaling af børnebidrag skønsmæssigt taget hensyn til, at A som medejer af selskabet havde ret til en andel af overskuddet, selv om dette ikke udbetaltes. FS pålagde F at betale normalbidrag + 200%. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Familiestyrelsens afgørelse herom


Dommeren skulle ikke have samtale med 5-årig i en sag om barnets bopæl

UfR 2009.2647 VLK (TFA 2009.576 VLK):  Retten i Sønderborg afsagde i en sag om barnets bopæl kendelse om, at dommeren sammen med en psykolog skulle have en samtale med den 5-årige S, idet S' perspektiv ikke var tilstrækkeligt belyst i forbindelse med den børnesagkyndige undersøgelse, og det kunne ikke afvises, at der under samtalen ville kunne komme oplysninger frem af relevans for sagen trods barnets alder, hvorved bemærkedes, at der ikke i FAL § 34 er fastsat en aldersgrænse for inddragelse af et barn. VL ophævede kendelsen under henvisning til bemærkningerne til § 33 i forslaget til forældreansvarslov, og idet S' perspektiv var belyst i den børnesagkyndiges erklæring, hvortil kom, at S efter det oplyste havde betydelige sprogproblemer.


Spørgsmål om samvær skulle ikke afgøres af retten, efter at sag om barnets bopæl var hævet.

UfR 2009.2672 ØLK (TFA 2009.575 ØLK): Frederiksberg Ret afviste at behandle spørgsmål om samvær, da F havde hævet retssag vedrørende barns bopæl, hvor M i forbindelse med bopælssagens indbringelse for retten havde anmodet om afgørelse om samvær, jf. FAL § 38, stk. 2. Spørgsmålet om samvær skulle afgøres i statsforvaltningen, jf. FAL § 38, stk. 1. ØL stadfæstede.


Far fik del i fælles forældremyndighed til 10-årig dreng

UfR 2009.2502 HD (TFA 2009.551 HD): Retten i Hillerød fandt det bedst for 10-årig S, at F fik del i fælles FM. S skulle fortsat bo hos M. F, der ikke boede langt fra M, havde haft regelmæssigt samvær med S. ØL fandt, at M fortsat alene skulle have FM. HR fandt ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der ikke i parternes og S's forhold forelå omstændigheder, der med den fornødne vægt talte imod at etablere fælles FM over S. Der var således ikke grundlag for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fælles FM, og HR stadfæstede byrettens dom.


T idømt 2 års fængsel for børnebortførelse

UfR 2009.2368 HD (TFA 2009.527/1 HD): T blev for 3. gang idømt 2 års fængsel for at undlade at medvirke til udleveringen af hans 2 børn på nu 14 år fra Iran til hans fraskilte ægtefælle, som havde FM over børnene. HR udtalte herved, at STRFL § 215 efter sin ordlyd og sin sammenhæng med § 261 om frihedsberøvelse gav hjemmel til også at straffe en person, der opretholder en tidligere iværksat unddragelse af FM. Denne retstilstand var ikke i strid med princippet i EMRK art. 6 eller med artikel 4 i 7. tillægsprotokol til konventionen. 


Ægtepagt tilsidesat i medfør af AFTL § 36. Aftale om hustrubidrag ikke tilsidesat

UfR 2009.2265 VLD (TFA 2009.486 VLD): M og H blev gift i 1985. M var landmand og havde en gård med en stor friværdi. Efter råd fra landboforeningen oprettede M og H d. 07.06.2006 ægtepagt om skilsmissesæreje, således at H, der ikke ejede andet end en kapitalpension til en værdi af ca. 400.000 kr., skulle have 600.000 kr. af M og beholde kapitalpensionen. Gården, som var erhvervet under ægteskabet, var da blevet solgt, og M havde købt en maskinforretning. Det måtte lægges til grund, at den medvirkende advokat ved ægtepagtens oprettelse havde oplyst, at ægtepagten ville indebære en skævdeling til fordel for M i tilfælde af skilsmisse. Ægtefællerne blev separeret i september 2006 på grundlag af en ansøgning indgivet til statsforvaltningen medio juli. M havde d. 23.06.2006 fortalt H, at han ville separeres. H fandt ud af, at M i tiden op til d. 23.06.2006 havde haft usædvanlig mange telefonsamtaler med nabokonen, og at de havde sms'et meget sammen. H anlagde sag mod M med påstand om, at M skulle anerkende, at ægtepagten var ugyldig, og M skulle også betale bidrag i 10 år fra separationsdagen i stedet for de 4.000 kr. om måneden i 5 år, som var blevet aftalt under vilkårsforhandlingen i statsforvaltningen. Retten i Esbjerg og VL lagde til grund, at M ved separationen havde haft en væsentlig større nettobodel end forudsat under drøftelserne med landboforeningens advokat. På baggrund af det langvarige ægteskab og separationen umiddelbart efter ægtepagtens oprettelse samt den omstændighed, at formuen var oparbejdet under ægteskabet, blev ægtepagten tilsidesat i medfør af AFTL § 36. Der var derimod ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen om bidrag i medfør af ÆL § 58.


Fader fik del i fælles forældremyndighed til 17-årig datter

UfR 2009.1229/1 HD (TFA 2009.328/1 HD og TFA 2009.367 HD): F påstod FM over parternes ældste datter D overført fra M til sig. ØL stadfæstede ved dom af 12.10.2007 byrettens afgørelse om, at der ikke var grundlag for at overføre FM.. Under sagens forberedelse for Højesteret fastslog retten ved kendelse af 11.12.2008, at reglerne i FAL, der trådte i kraft d. 01.10.2007, fandt anvendelse under sagen. F nedlagde herefter subsidiære påstande om fælles FM, mens M påstod stadfæstelse. D var nu 17½ år. D havde siden juni 2007 haft ophold på en institution, og hun og forældrene var enige om, at hun skulle blive boende dér, i hvert fald til hun fyldte 18 år. D gav under en samtale med de deltagende højesteretsdommere udtryk for, at hun helst så, at forældrene fik fælles FM over hende. HR tiltrådte, at det efter en samlet vurdering ikke kunne anses for at være bedst for D, at FM over hende blev overført til F. Endvidere fandt HR ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der ikke i parternes og D's forhold forelå omstændigheder, der med den fornødne vægt talte imod etablering af fælles FM over D, hvorfor F's påstand herom blev taget til følge. Endelig fandt HR det bedst for D, at hendes bopæl (som bopælsadresse) forblev hos M.


Fogeden ikke inhabil på grund af klage

UfR 2009.1132 ØLK (TFA 2009.269/2 ØLK): M havde til rettens præsident indgivet klage over fogeden over forløbet af en tidligere fogedforretning. M gjorde nu gældende, at fogeden var inhabil til at behandle ny sag om udlevering af barn til samvær med F. Fogedretten i Roskilde fandt, at det forhold, at der var indgivet klage over fogeden, ikke i sig selv kunne begrunde, at fogeden var inhabil. ØL stadfæstede.


H's boslodsafkald på over 3 mio. kr. ikke tilsidesat

UfR 2009.1125 ØLD (TFA 2009.269/1 ØLD):  M og H indgik d. 24.05.2007 forud for separationen en bodelingsoverenskomst,  hvori det bl.a. blev bestemt, at M skulle udtage  landbrugsejendom og den øvrige formue, som ifølge regnskabets udgjorde over 6,5 mio. kr. H skulle have 200.000 kr. kontant. Parterne havde selv indgået aftalen, som blev kodificeret af advokat John Larsen. Det fremgik af overenskomsten, at H gav afkald på et boslodskrav på over 3 mio. kr. Retten i Nykøbing F lagde til grund, at bodelingsoverenskomsten blev gennemgået punkt for punkt på mødet hos advokat John Larsen. Der var ikke grundlag for at antage, at H ikke forstod, at hun herved gav afkald på en væsentlig del af sit boslodskrav. H havde lejlighed til at overveje sin stilling, og det var H, der valgte at underskrive bodelingsoverenskomsten med det samme. Det kunne ikke lægges til grund, at H under mødet eller forud herfor blev udsat for et utilbørligt pres fra M's side. Der er herefter ikke grundlag for at erklære bodelingsoverenskomsten for uforbindende eller tilsidesætte denne som urimelig over for H, jf. ÆL § 58 eller AFTL § 36. ØL stadfæstede.


Ægtepagt om, at anparter skulle være M’s særeje, indgået dagen efter, at H havde anmodet om separation, blev tilsidesat som uforbindende jf. ÆL § 58.

UfR 2009.1046 VLD: M og H havde været gift i mere end 11 år, da H d. 20.07.2004 meddelte, at hun ønskede separation. Parterne, der havde sædvanligt formuefællesskab under ægteskabet, indgik d. 21.07.2004 en ægtepagt, hvori det aftaltes, at M ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholdt hele anpartskapitalen i T ApS. Skønsmanden havde i sin første erklæring ansat værdien af anparterne til 14,6 mio. kr. og i sin seneste til 14,077 mio. kr., idet han dog havde fastholdt forudsætningerne for det første skøn som de mest relevante og normale. Af oplysningerne i forbindelse med generationsskiftet mellem M og hans far fremgik, at værdien af anparterne pr. 30.04.2004 blev ansat til ca. 8 mio. kr. Uanset hvilket af disse beløb anparterne blev værdiansat til, medførte den ved ægtepagten indgåede aftale om, at anparterne skulle være M's særeje, at H gav afkald på meget betydelige værdier, da hun underskrev aftalen d. 21.07.2004 med henblik på den forestående separation og skilsmisse. Ægtepagten blev oprettet på M's initiativ, dagen efter at H havde meddelt, at hun ville separeres. Parterne drøftede ikke forud for underskriften af ægtepagten værdien af anparterne, som M regnede med havde en værdi på 8 mio. kr., og H underskrev samme dag, som hun fik ægtepagten præsenteret, uden at have modtaget nogen rådgivning forinden. M havde forestået parternes økonomi i ægteskabet, og VL lagde efter H's forklaring til grund, at hun ikke havde forstand på regnskaber, og at hun ud fra M's oplysninger i forbindelse med generationsskiftet havde fået den opfattelse, at der ikke var penge i selskabet, fordi værdierne var belånt fuldt ud. Hun var ikke inviteret til at deltage i mødet med selskabets revisor, og M sørgede heller ikke på andre måder for, at hun fik kendskab til størrelsen af de værdier, hun ved ægtepagten gav afkald på, idet han alene opfordrede hende til at kontakte virksomhedens revisor, hvis hun havde spørgsmål. Retten i Århus fandt, at parternes aftale i medfør af ÆL § 58 burde delvis tilsidesættes eller ændres for at afbøde virkningerne af det urimelige aftaleresultat for H, således at H blev tillagt et beløb på 868.882 kr. - svarende til det beløb, som M udtog af fællesboet - og således at M beholdt hele anpartskapitalen i T ApS. Under hensyn til anparternes værdi og omstændighederne ved aftalens indgåelse fandt VL, at aftalen på tidspunktet for dens indgåelse var urimelig for H, og at den derfor skulle tilsidesættes som uforbindende, jf. ÆL § 58. Det medførte ikke nogen ændret vurdering, at ægtepagten måtte være nævnt i forbindelse med vilkårsforhandlingen i statsamtet, da der var enighed om, at de eneste oplysninger om anparternes værdi, der forelå på mødet, var oplysningerne i ægtepagten om deres nominelle værdi på 200.000 kr. Ved fastsættelsen af det beløb, som H herefter skulle have til dækning af sit yderligere boslodskrav, tog VL udgangspunkt i skønsmandens oplysninger om anparternes værdi. Skønnet var udøvet bl.a. på grundlag af vurderinger af selskabets faste ejendomme, der var foretaget knap 3 år efter separationen. Selv om de var vurderet pr. separationsdagen d. 26.08.2004, indebar den forløbne tid og prisudviklingen i mellemtiden en vis usikkerhed i vurderingen. Ved fastsættelsen af beløbet måtte der endvidere tages hensyn til, at beløbet i det væsentlige måtte antages at skulle fremskaffes ved, at M trak midler ud af sit selskab, og at den latente skattebyrde, der skulle fratrækkes ved beregningen af anparternes nettoværdi, derfor i et vist omfang blev aktuel. Efter en samlet vurdering fastsatte VL herefter det beløb, som H havde krav på i yderligere boslod, til 4 mio. kr., hvoraf hun havde fået udbetalt 868.882 kr. efter BR’s dom. Det yderligere beløb, hun skulle have, udgjorde således 3.131.118 kr., der skulle forrentes med procesrente fra sagens anlæg.


En engelsk skilsmissedom kunne ikke gøres eksigibel i Danmark, da det ikke klart fremgik af afgørelsen, hvilke formål de forskellige dele af den ydelse, der var truffet bestemmelse om, skulle opfylde.

UfR 2009.925/2 ØLK: H og M var ved en engelsk domstol blevet skilt og H var blevet tildelt et engangsbeløb på £ 200.000. H anmodede Fogedretten i Nykøbing Falster om at gøre den engelske dom eksigibel i Danmark samt at fuldbyrde den. Fogedretten efterkom anmodningen. Efter indholdet af den engelske dom lagde ØL i overensstemmelse med dommens punkt 6 til grund, at der ved dommen blev gjort endeligt op med parternes indbyrdes økonomiske forhold, og at engangsbeløbet på £ 200.000 blev tilkendt H til endelig og samlet fyldestgørelse af hendes skiftekrav, krav på underhold og pension. Det fremgik ikke, hvorledes dette engangsbeløb skulle fordele sig på H’s enkelte krav. Det fulgte af EF-Domstolens dom af 27.02.1997 i sag C-220/95, præmis 22, sidste led, at en national afgørelse, der tillagde en part et engangsbeløb, kun kunne fuldbyrdes delvis efter Bruxelles-Konventionen, nu Bruxelles I-forordningen, såfremt ”det klart fremgår af afgørelsen, hvilke formål de forskellige dele af den ydelse, der er truffet bestemmelse om, skal opfylde.” Da denne betingelse således ikke var opfyldt, var dommen ikke eksigibel her i landet, og ØL tog derfor M's påstand til følge. H skulle til M betale 20.000 kr. i kæremålsomkostninger. Ved fastsættelse heraf var der taget hensyn til sagens karakter, forløb og omfang. I beløbet indgik M's oplyste udgifter til oversættelse.


Der var grundlag for at se bort fra en overskridelse af fristen i børnelovens § 26, stk. 2

UfR 2009.925/1 ØLK (TFA 2009.216 ØLK): M, der tidligere havde angivet A til at være far til barnet B født i juni 2008,ønskede en genoptagelse af faderskabssagen, idet hun hævdede, at det var F, der var far til B, hvilket F anerkendte. Statsforvaltningen Sjælland, S, traf d. 09.07.2008 afgørelse om, at der ikke fandtes tilstrækkeligt grundlag for at genoptage sagen. S oplyste i den forbindelse, at afgørelsen kunne indbringes for retten inden 4 uger efter afgørelsen. Ved brev af 14.08.2008 klagede M over afgørelsen. S sendte d. 15.09.2008 M's klage til Retten i Næstved, der ved kendelse af 14.10.2008 afviste sagen. ØL udtalte, at det fulgte af BL § 26, stk. 1, at afgørelse af, om en sag skulle genoptages, skulle træffes af statsforvaltningen. Efter § 26, stk. 2, skulle statsforvaltningen indbringe spørgsmålet om genoptagelse for retten, hvis en part inden 4 uger efter statsforvaltningens afgørelse anmodede om det. Af bemærkningerne til § 26 i lovforslag af 04.10.2000 til børnelov (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 76) fremgik blandt andet: ”..Overskrides fristen, er statsamtets afgørelse om genoptagelse endelig. Der vil efter almindelige principper efterfølgende kunne fremsættes ny begæring om genoptagelse, såfremt der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagen..” Henset til det oplyste om sagen, der var en faderskabssag, fandt ØL, at der forelå sådanne ganske særlige omstændigheder, at der var grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen. ØL hjemviste herefter sagen til byretten med henblik på BR’s stillingtagen til, om der skulle meddeles tilladelse til genoptagelse af faderskabssagen.


Samvær tvangsfuldbyrdet uden tilkaldelse af repræsentant for kommunen

UfR 2009.873 ØLK (TFA 2009.180/1 ØLK):  I sag om F's samvær med 8-årig D indkaldte fogeden i Hillerød D til en samtale under bistand af en børnesagkyndig. F og M var begge til stede i fogedretten, da samtalen fandt sted. Efter samtalen besluttede fogeden at tvangsfuldbyrde samvær mellem F og D i overensstemmelse med statsforvaltningens resolution uden at tilkalde en repræsentant for kommunen, jf. RPL § 537, stk. 4, og den børnesagkyndige bar D ud af bygningen til F's bil. Fogeden fastsatte samtidig en tvangsbøde på 5.000 kr., hvis M ikke medvirkede til, at D blev udleveret til det næste samvær med F ifølge resolutionen. ØL stadfæstede afgørelsen.


14-årig datter skulle, i en sag om overvåget samvær, ikke afhøres i retten, idet vejledning i et retsmøde, om adgangen til at undlade at afgive forklaring, ikke kunne anses for en tilstrækkelig hensyntagen til den pågældende.

UfR 2009.842 VLK: F, der tidligere var blevet dømt for vold med døden til følge mod M, havde klaget over, at samværet med F og M’s nu 14-årige datter, D, var overvåget og Retten i Kolding behandlede spørgsmålet efter reglerne i servicelovens § 169 ff. F fremsatte under sagen en anmodning om, at D skulle afhøres i retten om hendes syn på, hvordan samværet skulle forgå. BR tog anmodningen til følge og bestemte, at D skulle afgive forklaring i retten uden F’s tilstedeværelse. Kammeradvokaten kærede kendelsen med påstand om, at der ikke skulle ske afhøring af barnet, subsidiært at der alene skulle finde en uformel samtale sted i dommerværelset. Til brug for kæremålet blev der fremlagt en nyindhentet psykolog erklæring, der frarådede en afhøring. VL udtalte, at spørgsmålet om inddragelse af barnet i en sag som den foreliggende efter sagens karakter måtte afgøres under særlig hensyntagen til oplysninger om barnets egen holdning til at deltage i møder om sagen, herunder et retsmøde, og om barnets særlige psykiske og udviklingsmæssige forhold. Efter de foreliggende oplysninger herom fandt VL, at det burde undgås at afhøre D i retten, idet vejledning i et retsmøde om adgangen til at undlade at afgive forklaring ikke kunne anses for en tilstrækkelig hensyntagen til den pågældende. VL ophævede derfor BR’s kendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt det kunne anses for nødvendigt og forsvarligt at afholde en uformel samtale med D i dommerværelset, måtte træffes også ud fra de nu foreliggende oplysninger i psykologerklæringen af 24.11.2008. VL hjemviste derfor dette spørgsmål til fornyet behandling ved BR.


Den væsentligste del af M’s månedlige overførsler til en fælles budgetkonto fandtes at være en vederlagsfri formueforskydning, til hvis gyldighed der krævedes ægtepagt, jf. RVL § 30.

UfR 2009.826 VLD (TFA 2009.187/1 VLD): M, der skyldte K over 1 mio. kr., som han var ude af stand til at afdrage, havde siden ægteskabets indgåelse i 2001 hver måned overført 13.000 kr. til en fælles budgetkonto, hvorfra der bl.a. blev afholdt udgifter til et hus og to biler, som H ejede. Hver måned indsatte H 4.500 kr. på budgetkontoen. K anlagde sag mod H med påstand om betaling af 600.000 kr., og gjorde til støtte for sit krav gældende, at M hver måned i 5 år havde ydet H en gave, til hvis gyldighed der krævedes ægtepagt efter RVL § 30. H påstod frifindelse med henvisning til, at overførslerne var omfattet af RVL § 2. Retten i Aalborg frifandt H,  idet de månedlige indbetalinger på budgetkontoen ikke kunne anses som en illoyal tilsidesættelse af kreditorerne, men var omfattet af RVL § 2. VL udtalte, at M i perioden fra august 2001 til august 2007 havde haft en månedlig nettoindtægt på mellem 26.000 kr. og 33.000 kr., uden at der var foretaget opsparing eller betalt afdrag på hans gæld, der var på over 2 mio. kr. Selv om H ved flere lejligheder havde betalt større beløb ud over overførslerne til den fælles budgetkonto, havde M således i langt overvejende grad bidraget til den fælles husholdning, herunder med månedlige overførsler på 13.000 kr. til budgetkontoen. Indeståendet på denne konto, der for omkring tre fjerdedels vedkommende var midler, som M havde overført, var blandt andet blevet anvendt til forrentning og afdrag på et lån i H's ejendom, som ikke var nødvendigt for erhvervelsen af ejendommen, og efter 2006 forrentning og afdrag på restgælden vedrørende de to biler, der også var ejet af H, og hvoraf den ene udelukkende blev erhvervet af hensyn til M's erhverv. I lyset af den betydelige gæld, der hvilede på M, og det privatforbrug, som hans nettoindtægt havde givet mulighed for, var det ikke godtgjort, at også de månedlige overførsler på 13.000 kr. var sket til opfyldelse af M's forpligtelse til efter evne at bidrage til det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende, jf. RVL § 2. Overførslerne måtte for den væsentligste del anses for vederlagsfri formueforskydninger, til hvis gyldighed der krævedes ægtepagt, jf. RVL § 30. Den del af overførslerne, som efter det anførte ikke skulle respekteres af K, blev fastsat skønsmæssigt til 500.000 kr. (2-1)


FAL fandt anvendelse på sag, der verserede ved lovens ikrafttræden

UfR 2009.729 HKK  (TFA 2009.198/1 HKK): I november 2006 anlagde M sag mod H med krav om, at FM over deres fælles barn blev overført til ham. H blev frifundet ved Lyngby Rets dom af d. 06.07.2007. M indbragte sagen for ØL. Den 01.10.2007 trådte FAL i kraft. Ved denne lov blev der åbnet mulighed for at træffe afgørelse om fælles FM, selv om parterne ikke var enige om det. M ville derfor nedlægge nye påstande om fælles forældremyndighed efter den nye lov. ØL tillod imidlertid ikke M at nedlægge de nye påstande og frifandt H ved dom af d. 12.10.2007. M indbragte sagen for HR og fik tilladelse til at nedlægge de nye påstande om fælles FM. M og H var uenige om, hvorvidt sagen skulle afgøres efter de hidtil gældende regler, som den var begyndt under, eller om den nye forældreansvarslov skulle anvendes. Dette spørgsmål blev udskilt til særskilt behandling i HR, som fastslog, at FAL skulle anvendes i sagen. Det fremgik af lovens § 47, at den trådte i kraft d. 01.10.2007, og at lov om forældremyndighed og samvær skulle ophæves. Lovforslagets bemærkninger gav ikke grundlag for at antage, at de hidtil gældende regler fortsat skulle anvendes efter d. 01.10.2007. Det bemærkedes herved, at lovudkastet i betænkning nr. 1475/2006 indeholdt et forslag om, at sager, der var under behandling ved lovens ikrafttræden, skulle færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dette forslag blev ikke gentaget i forslaget til forældreansvarsloven. Dertil kom, at lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven, som bl.a. indeholder regler om rettens brug af børnesagkyndige, trådte i kraft d. 01.10.2007. Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at der ikke var foreslået særlige overgangsregler.


Forældremyndighedssag kunne anlægges i Danmark, da barnet havde bevaret domicil i Danmark under moderens udstationering i Bruxelles

UfR 2009.537 ØLD (TFA 2009.152/1 ØLD):  M og F blev separeret ved bevilling af 02.03.2007. Det blev aftalt, at parterne fortsat skulle have fælles FM over fællesbørnene A og B. M havde fra d. 01.01.2004 været udsendt af den danske stat og været bosat i Bruxelles. M havde haft diplomatstatus. B havde været registreret som boende hos M og A hos F på parternes respektive adresser i Belgien. M var pr. 01.01.2008 vendt tilbage til Danmark sammen med B. F tog senere B med tilbage til Belgien, og M lagde sag an mod F i Danmark med påstand om, at B skulle have bopæl i Danmark sammen med hende. Retten i København afviste sagen, da B ikke havde bopæl i Danmark, hvilket var en forudsætning for om danske domstole overhovedet havde international kompetence til at behandle sagen. ØL fandt, at B, der også efter parternes separation var bopælsregistreret hos M, uanset den praktiserede ordning, hvorefter han skiftevis opholdt sig lige meget hos hver af parterne, måtte anses som et familiemedlem tilhørende M’s husstand, og at han derfor var omfattet af bestemmelserne om diplomatisk beskyttelse i Wienerkonventionen af 18.04.1961 om diplomatiske forbindelser, artikel 31, jf. artikel 37. Som udsendt af den danske stat forblev M og den medfølgende familie registreret med bopæl i Danmark og bevarede i udstationeringsperioden domicil i Danmark. Der var tale om et midlertidigt ophold i udlandet med den klare hensigt at vende tilbage til Danmark inden for en kortere årrække. Under disse omstændigheder fandtes B at have bevaret en sådan tilknytning til Danmark i udsendelsesperioden, at han måtte anses for at have haft bopæl her som omhandlet i RPL § 448 f, stk. 1, nr. 1. Da Retten i København herefter havde international kompetence til at behandle sagen, blev byrettens dom ophævet, og sagen hjemvist til realitetsbehandling. 


M pålagt at refundere statskassen omkostninger ved fri proces

UfR 2009.277 VLK (TFA 2009.69 VLK): M havde anlagt sag om tilsidesættelse af bodelingsoverenskomst efter ÆL § 58, idet H umiddelbart efter at have fået udlagt parrets villa til 1,7 mio. kr., solgte denne for 4 mio. kr. Sagen blev forligt ved, at H betalte M 550.000 kr. og samtidigt gav afkald på hustrubidrag. Retten i Holstebro besluttede, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til hinanden, men at M skulle erstatte statskassen udgifterne til fri proces, svarende til de 28.125 kr., som M’s advokat var blevet tilkendt. VL stadfæstede, blandt andet med henvisning til ændringen af RPL ved lov nr. 554 af 24.06.2005, hvor den tidligere § 335 blev erstattet af § 332, stk. 2, bemærkningerne i FT 2004-2005, 2. samling, tillæg A, side 5566, samt Retsplejerådets udtalelse i betænkning nr. 1436 fra 2004, side 382, hvori rådet havde foreslået, at reglen om, at en part, der havde fri proces, i visse tilfælde skulle refundere statskassen udgifterne til fri proces, blev givet et større anvendelsesområde.


10 års hustrubidrag og § 56-godtgørelse på 400.000 kr.

UfR 2009.267 ØLD (TFA 2009.98 ØLD): 40 års ægteskab. M var 65-årig pensionist med en årsindtægt på ca. 700.000 kr.  H var 65-årig lægesekretær på deltid - 30 timer - med en årsindtægt på ca 217.000 kr. M havde et arvet særeje på  10-12 mio kr. Fællesboet var på ca. 5,4 mio kr. Frederiksberg Ret tilkendte H bidrag i 10 år under henvisning til parternes langvarige ægteskab og forskellen i deres nuværende og fremtidige indtægtsforhold, samt en § 56-godtgørelse på 1 mio. kr. ØL stadfæstede bidragsafgørelsen og nedsatte § 56-godtgørelsen til 400.000 kr. under henvisning til, at H ville modtage boslod på mindst 2,7 mio. kr. og hustrubidrag i 10 år.


Statsforvaltning havde med rette sendt forældremyndighedssag til retten

UfR 2009.62 ØLK: Statsforvaltningen Hovedstaden, S, havde i en sag om etablering af  fælles forældremyndighed over fællesbarn sluttet sagen og indbragt den for retten, jf. FAL § 40, stk. 2, nr. 2, da M under påberåbelse af, at hun var syg, og at hun ikke var i byen, 2 gange var udeblevet fra møder i S. Frederiksberg Ret afviste M's påstand om hjemvisning til statsforvaltningen. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte S’s skøn, hvorefter der ved behandlingen af sagen forelå et sådant tilfælde, at forældremyndighedssagen kunne afsluttes og efter anmodning indbringes for retten. 


d. SKM


Nye litteraturhenvisninger

Sys Rovsing har i TFA 2009.557-560 anmeldt Linda Nielsen: Familieretten, 5. udg., aug. 2009, 305 sider, Gjellerup og Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret, 1. udg., aug. 2009, 360 sider, DJØF

TFA 2009.450: Kommissorium for retsvirkningslovudvalget

Nell Rasmussen: Lærebog i familieret, 2. udg. 2009, 294 sider, Forlaget Dike

Stine Krone Christensen: Forældreansvarsloven med kommentarer, 1. udg., nov. 2009, 632 sider, Thomson Reuters

Anja Cordes har i TFA 2009.350-352 anmeldt Lennart Lynge Andersen og Dorrit Sylvest Nielsen, (red.): Familieret og engagement. Hilsener til Svend Danielsen, 1. udg. juni 2009, 255 sider, Thomson Reuters.

Mette Rygaard i ADV nr. 9/2010 p. 48-49: Udbetaling af salgsprovenu i ægteskabssager

Svend Danielsen: Familieretlige erindringer

Ingrid Lund-Andersen har i UfR 2009 B. 331 anmeldt Linda Nielsen: Skilsmisseret - de økonomiske forhold, 1. udg., okt. 2008, 352 sider, Forlaget Thomson

Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard: Familieret, 1. udg., aug. 2009, 360 sider, DJØF

Linda Nielsen: Familieretten, 5. udg., aug. 2009, 305 sider, Gjellerup

Peter Arnt Nielsen i UfR 2009 B.253-258:  En international ægteskabsreform (Går ind for at Danmark indfører moderne og socialt retfærdige lovvalgsregler i lighed med udviklingen i international og fællesnordisk ret)

Svend Danielsen i TFA 2009.222-239: 5 års hustrubidragsdomme (Indeholder en gennemgang af 131 domme fra 2004-08)

Lennart Lynge Andersen og Dorrit Sylvest Nielsen, (red.): Familieret og engagement. Hilsener til Svend Danielsen, 1. udg. juni 2009, 255 sider, Thomson Reuters.

Side 9-20: Noen refleksjoner etter tredve års samarbeid med Svend Danielsen Af professor dr. jur. Peter Lødrup, Universitetet i Oslo
Side 21-38: Deling av formuen i samboerforhold
Af professor, dr. jur. Tone Sverdrup, Universitetet i Oslo
Side 39-72: Underåriga styrelseledamöter – ett problem?
Af docent, jur. dr. Margareta Brattström & docent,jur. dr. Anna Singer, Uppsala Universitet
Side 73-86: Gæld og familie 
af professor, lic. jur. Lennart Lynge Andersen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret, Handelshøjskolen i København
Side 87-99: Testationer over arv efter umyndige mv.
af landsdommer Anne Louise Bormann, Østre Landsret, og konsulent Ib Hounsgaard Trabjerg, Justitsministeriet
Side 101-106: Varige fuldmagter – redning eller risiko?
af Skiftechef Henning Broman, Retten i Glostrup
Side 107-125: Familie og straf 
af professor, lic.jur. Vagn Greve, Handelshøjskolen i København, og lektor D.Crim. Annika Snare, Københavns Universitet
Side 127-132: Særejeklausuler i testamenter
af advokat, lektor Jørgen Ulrik Grønborg og advokat Ulrik Grønborg, begge Advokaterne Sankt Knuds Torv, Århus
Side 133-167: Sammenblanding af ægtefællers formueordninger – om sumsæreje, anpartssæreje og delgaver
Af professor, cand.jur., ph.d., Rasmus Kristian Feldthusen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Side 169-185: Samtaler med børn under retssager om forældreansvar 
af landsdommer Lis Frost, Vestre Landsret
Side 187-197:What’s in a Name? – EU-retten som korrektionsfaktor i forhold til national navnelovgivning
af kommitteret Nina Holst-Christensen, Justitsministeriet
Side 199-220:Rollefordelingen mellem domstole og statsforvaltningen i person- og familieretlige sager
af direktør Dorrit Sylvest Nielsen, Familiestyrelsen
Side 221-226:Arvelovens regler om vederlagskrav ved skifte af uskiftet bo særlig i relation til pensionsordninger af professor, dr. jur. Irene Nørgaard, Århus Universitet
Side 227-240: Fælles forældremyndighed gennem 25 år
af højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen
Side 241-255:Partsbeføjelserne i værgemåls- og værgesager
af kontorchef Rie Thoustrup Sørensen, Civilstyrelsen

Lis Frost og Svend Danielsen i TFA 2009.111-119: Forældreansvarslovens § 14. Fælles forældremyndighed - overførsel af forældremyndighed.

Dorrit Sylvest Nielsen og Svend Danielsen i TFA 2009.103-110: Forældreansvarslovens § 11. Skal den fælles forældremyndighed fortsætte?

Rasmus Lindboe i ADV nr. 2/2009 p. 18-23: Skilsmissekællingernes formand maner til ro (Få sager griber så personligt fat i de involverede advokater som skilsmisse- og børnesager. Dommerne ser med angst og undren til, når tonelejet stiger til loftshøjde. Men nu skal der være ro i klassen – og i retten.) 

Pia Deleuran i ADV nr. 3/2009 p. 26-27: Familieadvokater har brug for respekt (Der er ingen grund til at fasttømre en myte om skingre familieadvokater. Og der er i høj grad grund til at protestere højlydt mod den nye forældreansvarslov)

Svend Danielsen har i TFA 2009.25-26 anmeldt Peter Lødrup og Tone Sverdrup: Familieretten, 6. udg., 443 sider, Oslo 2009. 

Lennart Lynge Andersen har i TFA 2009.23-25 anmeldt Linda Nielsen: Skilsmisseret - de økonomiske forhold, 1. udg., okt. 2008, 352 sider, Forlaget Thomson

Bertil Jacobi i TFA 2009.12-23: Døds- og skilsmisseboer med fransk ejendom

Lars Thøgersen i TFA 2009.4-12: Internationale aspekter af ægtefællers formueforhold - særlig nye regler herom i Den Nordiske Ægteskabskonvention

Svend Danielsen i TFA 2009.3: Højesterets familieretlige rolle

Rasmus Feldthusen har i UfR 2009 B. 61 anmeldt Irene Nørgaard: Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse og død, 1. udg., feb. 2007, 182 sider, DJØF

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

30-08-17