Ægtefælleskiftet

Ophørsdag og opgørelsesdag

Ansøgning indgivet efter d. 29.02.2012

Ansøgning indgivet før d. 01.03.2012

Værdiforholdene pr. opgørelses/udlægsdag

Aktivering af beregnet lejeindtægt

Passivering af nettodriftsudgifter

Passivering af hypotetiske handelsomkostninger

Forrentning af boslodskrav


Ansøgning indgivet efter d. 29.02.2012

De nye regler i ÆSL

Grundlaget for opgørelsen

§ 50. Grundlaget for opgørelsen af fællesboet er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på ophørsdagen, jf. § 51.

Formuefællesskabets ophør (ophørsdagen)

§ 51. Ved separation og skilsmisse ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen.

Stk. 2. Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet begæring om bosondring til skifteretten.

Stk. 3. Ved omstødelse af ægteskab ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse.

Stk. 4. Ægtefællerne kan under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.

Stk. 5. Hvis ganske særlige praktiske forhold gør sig gældende, kan skifteretten efter indstilling fra bobehandleren bestemme, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt end det, der følger af stk. 1-3.

Tidspunktet for værdiansættelsen

§ 52. Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.


Aktiver og passiver pr. ophørsdagen (skæringsdagen).

Hvornår er en anmodning indgivet?

Ved separation og skilsmisse ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen (ophørsdagen), jf. § 51, stk. 1. Dette tidspunkt er ifølge bemærkningerne pkt. 3.5.2.1. det tidligste tidspunkt, hvor det objektivt, klart og utvetydigt kan konstateres, at i hvert fald en af ægtefællerne har besluttet, at ægteskabet skal ophøre. 

Ægtefælleskifteudvalget foreslog, at anmodningen skulle være modtaget af statsforvaltningen. Justitsministeriet ændrede kriteriet til, at anmodningen skal være indgivet, men det fremgår ikke af bemærkningerne, hvad der er baggrunden for ændringen. Det må antages, at der ikke er tilsigtet en realitetsændring.

I UfR 2009.1024 HKK har Højesteret antaget, at kravet om, at en boopgørelse skal være indsendt til skifteretten i DSL § 32, stk. 1 og i BAL § 10, stk. 1, inden en bestemt frist, ikke indebærer, at boopgørelsen skal være afleveret på skifterettens kontor inden fristens udløb. Medens ordet indsendt således kan fortolkes som afsendt, må ordet indgivet fortolkes som modtaget.

§ 51 kan læses således, at formuefællesskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor statsforvaltningen har modtaget en anmodning om separation eller skilsmisse, uanset om statsforvaltningen har åbent eller ej. Den, der ansøger elektronisk, får straks efter automatisk en bekræftelse på modtagelsen fra statsforvaltningen, og herefter synes betingelserne i ÆSKL § 51 at være opfyldt, jf. Claes Dall Hersland og Julie Skat Rørdam i FM 2012.49: Det nye ægtefælleskifte, som anfører, at en kopi af anmodningen i de fleste tilfælde må være tilstrækkeligt som dokumentation for formuefællesskabets ophør i forbindelse med en anmodning om skifterettens bistand til deling af fællesboet.

Ægtefælleskifteudvalget anførte i bet. 1518/2010 p. 336 i bemærkningerne til § 51, stk. 1: Indgives en ansøgning om separation og skilsmisse pr. mail med brug af en digital signatur, vil ansøgeren automatisk og med det samme modtage en kvittering herfor.

Ifølge afsnit 3 i vejledning nr. 48 af 13.06.2012 om statsforvaltningernes behandling af sager om separation og skilsmisse og pkt. 3 i vejledning nr. 9315 af 27.06.2013 om separation og skilsmisse, som trådte i kraft d. 01.07.2013, må en ansøgning, der modtages i statsforvaltningens åbningstid, anses for at være modtaget denne dag. Modtages ansøgningen efter ophør af åbningstiden, må ansøgningen normalt anses som modtaget første hverdag derefter. Dette gælder også, når statsforvaltningen modtager ansøgningen elektronisk via mail eller via statsforvaltningens hjemmeside.

Er ansøgningen sendt digitalt, må den være modtaget, når den er tilgængelig for statsforvaltningen. En ansøgning, der er tilgængelig i statsforvaltningens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid, jf. pkt. 4.3 i bemærkningerne til lov nr. 622 af 12.06.2013 om overgang til obligatorisk digital selvbetjening, hvor bl. a. ÆL § 58 d, stk. 4 er indført med virkning fra d. 01.12.2013. Ifølge bemærkningerne skal en ansøgning, der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, anses for at være kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt.

Anmodningen kan ifølge www.statsforvaltning.dk kun indsendes elektronisk ved brug af NemID eller digital signatur, men en fremsendelse af en anmodning om separation i en almindelig email til statsforvaltningen må formentlig medføre, at formuefællesskabet ophører i medfør af § 51.

Det afgørende burde være, at anmodning modtages inden for statsforvaltningens kontortid.

Ophørsdagen indtræder formentlig, selv om anmodningen er indsendt til en statsforvaltning, som er stedligt inkompetent, og selv om anmodningen ikke er personligt underskrevet af begge parter, selv om dette kræves, hvis vilkårsforhandling er fravalgt, jf. opløsningsbekg. § 2.

Ophørsdagen indtræder næppe, hvis en anmodning om umiddelbar skilsmisse henlægges på statsforvaltningen, fordi gebyret på 900 kr. ikke bliver betalt. I så fald indtræder ophøret først ved indgivelse af en ny anmodning.

Ophørsdagen indtræder formentlig, hvis statsforvaltningen af andre grunde henlægger sagen

TFA 2014.94 FS: (Afgørelse af 05.12.2013 fra Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen): M og H søgte om separation i januar 2013. Parterne var ikke enige om vilkåret om bidragspligt. Statsforvaltningen Nordjylland indkaldte d. 07.05.2013 til vilkårsforhandling d. 15.05.2013. Advokat anmodede d. 14.05.2013 om udsættelse af mødet på grund af forligsforhandlinger. Statsforvaltningen henlagde sagen d. 16.05.2013. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, fandt, at behandlingen af sagen skulle fortsættes, således at ophørsdagen fortsat var ansøgningstidspunktet i januar 2013, hvis ansøgningen førte til separation. Statsforvaltningen burde havde søgt oplysning om, hvornår der forventedes at foreligge en afklaring. Hvis parterne ikke kunne oplyse om en rimelig tidshorisont, kunne statsforvaltningen meddele, at sagen ville blive henlagt inden en given frist, medmindre parterne forinden oplyste, at der nu var enighed om vilkårene, eller der var klarhed over, at der ikke kunne opnås enighed. Ved fortsat uenighed efter en vilkårsforhandling kunne parterne bede om, at sagen overgik til behandling i retten med den konsekvens, at ophørsdagen i januar 2013 fortsat var gældende.

Statsforvaltningens modtagelse af en ansøgning om separation i et almindeligt brev fra en af parternes advokater er formentlig også tilstrækkelig til, at ophørsdagen indtræder. Dette må gælde, selv om selv om parternes personlige underskrift kræves, hvis vilkårsforhandling fravælges, jf. ægteskabslovens § 39, stk. 1, nr. 1.

Hvis begge parter bor i udlandet, og ingen dansk statsforvaltning er kompetent til at meddele separation eller skilsmisse, ophører formuefællesskabet formentlig ikke ved en dansk statsforvaltnings modtagelse af ansøgningen.

Det er uden betydning for formuefællesskabets ophør, om parterne har ophævet samlivet, eller om den anden part er bekendt med ansøgningen om separation.  Se dog Lennart Lynge-Andersen i TFA 2013.131-138: Ægtefælleskiftelovens § 51 - til dels en retsvildfarelse? (Antager, at formuefællesskabet først ophører, når meddelelse om anmodning om separation kommer frem til den anden part)

Orientering om ophørsdagen

Det er vigtigt, at statsforvaltningen snarest muligt efter modtagelsen orienterer parterne om tidspunktet for modtagelsen af anmodningen og vejleder om betydningen af formuefællesskabets ophør. Der er ikke i vejledning nr. 9315 af 27.06.2013 om separation og skilsmisse regler herom og statsforvaltningens standardbreve til parterne indeholder ikke oplysninger om modtagelsesdatoen.

Det vil tillige være hensigtsmæssigt, at separations- eller skilsmissebevillingen indeholder oplysninger om ophørsdagen, men dette er der heller ikke anført noget om i vejledning nr. 9315 af 27.06.2013 om separation og skilsmisse.

Tilbagekaldelse af anmodningen

Ægtefælleskifteudvalget havde foreslået en regel om, at ophørsdagen fortsat skulle gælde, hvis anmodningen tilbagekaldes, hvis den anden ægtefælle anmoder om separation eller skilsmisse. Anmodningen skulle være modtaget i statsforvaltningen senest 4 uger efter, at statsforvaltningen har underrettet ægtefællen om tilbagekaldelsen, jf. § 51, stk. 2. Der manglede en regel for den situation, at sagen tilbagekaldes efter at være oversendt til retten.

Justitsministeriet har undladt at medtage en sådan sløjferegel. Dette vil give nogle uheldige spekulationsmuligheder til den, der ansøger om separation. 

Eksempel:   Manden søger om separation. Hustruens far dør 2 måneder senere, men inden der er udstedt bevilling.  Manden skynder sig at tilbagekalde ansøgningen om separation for at få andel i hustruens arv. Manden kan således ensidigt bestemme, om der i en længere periode skal være formuefællesskab eller ej. 

Lennart Lynge-Andersen anfører i TFA 2013.131-138: Ægtefælleskiftelovens § 51 - til dels en retsvildfarelse?, at den af ægtefælleskifteudvalget foreslåede sløjferegel ved tilbagekaldelse i ÆSKL § 51, stk. 2 bør indføres.

En ansøgning om separation eller skilsmisse, der alene er underskrevet af den ene ægtefælle, kan ensidigt tilbagekaldes, indtil bevillingen er udstedt. Formuefællesskabet genopstår ex tunc. En ansøgning om separation eller skilsmisse, der er underskrevet af begge ægtefæller, kan ikke ensidigt tilbagekaldes.

Retten til ensidig tilbagekaldelse af anmodningen bortfalder formentlig, når den anden part over for statsforvaltningen har erklæret sig enig i ønsket om at blive separeret eller skilt.

Når sagen er oversendt til retten, er det den af parterne, der er sagsøger, jf. RPL § 448 a, stk. 3, der har mulighed for at hæve sagen, jf. RPL § 359, eller få sagen afvist ved at udeblive, jf. RPL § 354, stk. 1, og på den måde få formuefællesskabet til at genopstå. Den oprindelige ansøger, der ikke har sørget for at blive sagsøger, kan ikke ensidigt standse retssagen.

Garderingsanmodning

Den ægtefælle, der ikke har ansøgt om separation, kan formentlig gardere sig mod ensidig tilbagekaldelse ved også at søge om separation, straks efter, at han eller hun bliver bekendt med, at den anden ægtefælle har søgt separation. Hvis den anden ægtefælle tilbagekalder sin ansøgning, vil ophørsdagen være udløbet af den dag, hvor den anden ægtefælle har anmodet om separation.

Fra d. 01.07.2013 vil en sådan garderingsanmodning udløse et gebyr på 900 kr. Fra d. 10.02.2016 er gebyret nedsat til 450 kr.

Sambeskatning

Sambeskatningseffekterne gælder frem til udgangen af det indkomstår, hvor parterne har ophævet samlivet, hvis parterne først separeres det følgende indkomstår. Dette gælder, selv om formuefællesskabet er ophørt ved separationsansøgningens indgivelse. Der vil hermed kunne opstå krav på refusion af skatteværdien af fradrag, som er overført til den anden ægtefælle efter ophørsdagen, jf. UfR 1996.780 HD.

Dødsfald inden bevilling eller dom

Hvis en af parterne afgår ved døden, inden der er udstedt bevilling eller afsagt dom til separation eller skilsmisse, bortfalder anmodningen om separation eller skilsmisse, og der er da formuefællesskab indtil dødstidspunktet. Ifølge DSL § 77 finder ÆSKL § 51 anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur. Da en ansøgning om separation eller skilsmisse bortfalder ved dødsfald, er ophørsdagen ikke datoen for indgivelse af ansøgningen, men dødsdagen, jf. ordlyden af ÆSKL § 51, stk. 1 og de almindelige bemærkninger hertil pkt. 3.5.2.1. Se dog Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA 2012.497-499: Ophørsdagen ved dødsfald under skilsmissesag, og Julie Skat Rørdam i Ægtefælleskifteloven med kommentarer p. 148.

Ved død ophører formuefællesskabet på den nøjagtige dødstidspunkt og ikke først ved døgnets udgang, se dog Rasmus Feldthusen i SO 2012.483-486: " I medfør af ÆSL § 51, stk. 1, ad modum, ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor en ægtefælle afgår ved døden."

Ved bosondring ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, anmodningen er indgivet til skifteretten, jf. § 51, stk. 2

Omstødes et ægteskab, ophører formuefællesskabet ved udgangen af det døgn, hvor der er anlagt sag om omstødelse, jf. § 51, stk. 3

Ægtefællerne kan under skiftet aftale, at formuefællesskabet skal anses for ophørt på et andet tidspunkt, jf. § 51, stk. 4. Claes Dall Hersland og Julie Skat Rørdam anfører i FM 2012.49, at en aftale om en anden ophørsdag ikke gyldigt kan indgås forud for et skifte - privat eller offentligt - men alene under selve skiftet. Aftalen kan efter min mening godt indgås, før der ansøges om separation eller skilsmisse, blot aftalen indgås som et led i et skifte i anledning af en forestående separation eller skilsmisse.

De nye regler om fremrykket ophørsdag gælder alene, hvis der er anmodet om separation eller skilsmisse efter lovens ikrafttræden, jf. § 87, stk. 2.

Aktiver og passiver indgår ifølge § 52 i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden. Dette svarer til gældende retspraksis.

Anmodning om skifterettens bistand kan indsendes straks efter, at der er ansøgt om separation eller skilsmisse, og skiftet kan principielt afsluttes, inden der foreligger bevilling eller dom til separation eller skilsmisse, jf. bem. til § 10.

Ansøgning indgivet før d. 01.03.2012

Er der indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse før d. 01.03.2012, anvendes de hidtil gældende regler i stedet for §§ 50, 51 og 67, jf. ÆSL § 87, stk. 2.

SKL § 65, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2. Grundlaget for de i stk. 1 nævnte opgørelser er de aktiver og passiver, der hører til bodelene på tidspunktet for formuefællesskabets ophør, for bosondring dog tidspunktet for bosondringsbegæringens indgivelse. Hvis rigtigheden af den af en ægtefælle opgivne gæld bestrides af den anden ægtefælle, afgør skifteretten, om gældsposten kan tages i betragtning ved opgørelsen.

Familieretten p. 203-204
Familieret p. 582-585 og 607-614
RVL-kommentar p. 123-125
SKL-kommentar p. 340-343

Skæringsdagen er afgørende for, hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i boopgørelsen.

UfR 1970.242/2 ØLD: M og H var blevet skilt ved dom af 21.03.1968, som blev stadfæstet af ØL d. 23.09.1968. M havde d. 08.04.1968 fornyet en klasselotteriseddel, hvorpå der d. 30.04.1968 faldt en gevinst på kr. 53.155. Antaget, at formuefællesskabet var ophørt ved skilsmissedommen i 1. instans, og at der ikke forelå fortsat samspil om sedlen, hvorfor gevinsten ikke tilhørte fællesboet.

TFA 1997.204 VLD: Anset for godtgjort, at M’s Triumph TR6 sportsvogn til en værdi af 20.000 kr. var købt i USA inden separationen og derfor omfattet af fællesboet.

TFA 2004.303 ØLD: M og H, der ejede en fast ejendom i lige sameje, blev skilt ved bevilling d. 06.04.1999. M's bo var under  konkursbehandling , og H købte d. 29.04.1999 M's halvpart af ejendommen for 401.551 kr. Skifteretten i Korsør fandt ikke, at ejendommen skulle indgå som aktiv i fællesbodelingen, idet den ansås udlagt til H på handelstidspunktet d. 29.04.1999. ØL fastslog, at H på skæringsdagen d. 06.04.1999 alene ejede halvdelen af ejendommen. Samlivet var ophævet, da skødet blev underskrevet d. 29.04.1999. Det lagdes til grund, at parterne reelt havde aftalt, at ejendommen den 29.04.1999 blev udlagt til H. Halvdelen af ejendommen skulle derfor indgå i bodelingen som aktiv i H's bodel med værdien pr. 29.04.1999 og med fradrag af den på skæringsdagen værende gæld, idet udlægsværdien skulle forrentes til boets afslutning.

TFA 2005.162 ØLD: M og H havde aftalt, at boets skæringsdag var d. 01.05.2000. M fik for perioden 01.09.1999-01.09.2000 en forpagtningsafgift på 67.843 kr. M påstod under et offentligt skifte, at periodiserede forpagtningsindtægter ikke skulle indgå som aktiv i boopgørelsen. Skifteretten i Rønne fandt, at en forholdsmæssig andel af forpagtningsafgiften på 8/12 eller 45.228 kr. skulle medtages som aktiv i boopgørelsen. ØL stadfæstede.

TFA 2010.94 ØLD: M og H blev separeret i marts 2001. M havde haft to udlejningsejendomme, som blev beskattet efter virksomhedsskatteordningen. Ejendommene blev solgt i 1999. Pr. 31.12.2000 havde M i sit skatteregnskab en konto for opsparet overskud på 433.158 kr., som blev beskattet i 2001. H fik i Retten i Hillerød medhold i, at det opsparede overskud på 433.158 kr. skulle indgå som et aktiv i bodelingen. ØL fandt, at der alene var tale om et aktiv i skattemæssig henseende, og at H ikke havde godtgjort, at der forelå et faktisk overskud fra driften og/eller salget af ejendommene, som ikke var indgået i parternes privatøkonomi på skæringsdatoen.

Skæringsdagen er bevillingens eller dommens dato. Hvis dommen ankes, er det datoen for underinstansens afgørelse, forudsat at dommen stadfæstes.

Skæringsdagen kan fremrykkes ved bosondring eller ved afsigelse af deldom.

Skæringsdagen kan fremrykkes ved aftale.

TFA 2003.22 ØLD: M og H havde på et møde d. 16.07.1999, hvor begge havde advokatbistand, aftalt, at skæringsdagen skulle være d. 01.07.1999. H påstod M dømt til at anerkende, at skæringsdagen skulle være separationsdommens dato d. 21.12.2000, idet aftalen måtte tilsidesættes efter ÆL § 58 og  AFTL § 36. M's formue var i den mellemliggende periode steget med 1-2 mio. kr. Aftalen fandtes ikke at være urimelig på tidspunktet for dens indgåelse, og uanset at M's formue var forøget med et ikke uvæsentligt beløb, var der ikke grundlag for tilsidesættelse efter AFTL § 36. M var ikke som følge af passivitet afskåret fra at påberåbe sig aftalen.


Værdiforholdene pr. opgørelsesdag/udlægsdag.

Familieretten p. 316-317
Familieret 5. udg. p. 593-598
RVL-kommentar p. 125-128
SKL-kommentar p. 345-347
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 372-374
Jørgen Jochimsen i FM 1981 p. 14 f.
Per Harder foreslog i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 203-204, at værdierne opgøres pr. skæringsdagen.

ÆSL § 52. Aktiver og passiver indgår i bodelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning, hvis de ikke er udlagt forinden.

Boets aktiver og passiver skal medtages med værdien pr. opgørelsesdagen/udlægsdagen, og i boopgørelsen skal medtages indtægter og udgifter (efter skat) af boets aktiver og passiver. Det aftales ofte i praksis, at skæringsdag og opgørelsesdag slås sammen.

UfR 1948.376 HD (Wodschow-sagen): Boet skulle opgøres efter forholdene ved skiftets afslutning med hensyn såvel til indvundet udbytte som til værdiernes fastsættelse, idet der ikke forelå særlige forhold. Komm. af Drachmann-Bentzon i TfR 1949.203 f. og af Gomard i Festskrift til Borum p. 164-166.

UfR 1972.160 VLK: M fik medhold i begæring om ny vurdering af aktiepost til fastsættelse af den påregnelige værdi ved boets afslutning.

UfR 1974.588 VLD: H fik medhold i, at værdiforholdene ved skiftets slutning måtte lægges til grund.

UfR 1979.481 HD: Aftale om 31.12.1972 som skæringsdag fortolket til også at betyde opgørelsesdag, således at værdistigning på en ejendom under skiftet på kr. 290.000 ikke skulle indgå i bodelingen.

Dom afsagt af skifteretten i Lyngby d. 28.06.1996 (Fagl. Nyt 1996.337): Ejendom var vurderet til 785.000 kr. pr. skæringsdagen. Ejendommen skulle medtages i boopgørelsen med 900.000 kr., som var værdien ved boets slutning.

TFA 1998.341 VLK (FM 1998.134 VLK): M havde ved dom af 15.09.1994, som blev stadfæstet af VL d. 19.09.1996, fået medhold i, at landbrugsejendom i Rødekro skulle udlægges til ham. M overtog pr. datoen for skifterettens dom hele driften af ejendommen. Ejendommen burde anses for faktisk udlagt til M pr. datoen for skifterettens dom d. 15.09.1994.

TFA 1999.22 ØLK (FM 1998.178 ØLK): Skifteretten havde d. 16.06.1998 ved kendelse udlagt ejendom til M til den værdi, den var udbudt til salg for i samme forår. Afgørelsen burde være truffet ved dom, jfr. princippet i SKL § 76, jfr. 81. Der var ikke i forbindelse med skifterettens bestemmelse om udlæg sket vurdering af ejendommens værdi på udlægstidspunktet i henhold til SKL § 70 a, jfr. § 48. ØL fandt det betænkeligt at lægge til grund, at parternes aftale om at sætte ejendommen til salg kunne sidestilles med en vurdering af ejendommen. Sagen hjemvist til fornyet behandling i skifteretten, således at ejendommen blev vurderet til brug ved værdiansættelsen i forbindelse med udlæg af ejendommen.

TFA 1999.249 ØLD: Parterne var separeret d. 05.05.1994. Landbrugsejendom på Lolland skulle udlægges til M til værdien på boopgørelsestidspunktet d. 06.10.1997 4.000.000 kr. og ikke værdien på skæringsdagen 3.275.000 kr.

TFA 2000.293 ØLD: M, der var 61-årig fritidslandmand,  påstod driftsherreløn på i alt 239.328 kr. for drift i 3 år af landbrugsejendom på 14,1 ha indregnet i boopgørelsen. Ejendommens driftsudgifter og driftsindtægter i boperioden var ikke indregnet i boopgørelsen. Skifteretten i Nakskov fandt ikke grundlag for at lade en beregnet driftsherreløn indgå i boopgørelsen. ØL stadfæstede.

TFA 2003.292 VLD: Hus skulle værdiansættes pr. vurderingsdagen d. 17.09.2001 og ikke pr. skæringsdagen d. 02.06.2000.

TFA 2003.343 ØLD: Værdien af M's selskaber, der drev automobilforhandlervirksomhed, skulle medtages med værdien ved boets afslutning.

TFA 2004.22 VLD: M og H var blevet separeret d. 29.04.1999, og landbrugsejendom blev solgt uden mægler d. 21.08.2000. Det fandtes ikke godtgjort, at M's drift af landbrugsejendommen efter separationen havde medført et overskud eller havde haft betydning for det provenu, der blev opnået ved salget af ejendommen. Det lagdes til grund, at ejendommen ikke straks blev udbudt til salg, da M ønskede at udtage denne. Det tiltrådtes herefter, at M ikke havde krav på driftsherreløn i skifteperioden. M kunne heller ikke gøre krav på vederlag for at have forestået salget af ejendommen.

TFA 2005.379 ØLD: M og H var blevet separeret d. 26.07.2000. Boet blev taget under off. skifte d. 31.03.2003. M drev som forpagter en tankstation, som han måtte lukke i april 2001. Hustruen fik ikke medhold i påstand om, at M's virksomhed skulle medtages med værdien pr. skæringsdagen. På et møde i skifteretten d. 21.03.2001 var parterne enige om at lægge den foreliggende vurdering af fast ejendom til grund, således at friværdien udgjorde 550.218 kr. M solgte i nov. 2001 ejendommen med et nettoprovenu på 354.145 kr. Skifteretten i Køge fandt  ikke grundlag for at anse M for at have fået udlagt ejendommen til den anførte værdi. Herefter og idet tilførslen er sket til retsbogen på et tidspunkt, hvor parterne forsøgte at forlige sagen udenretligt i sin helhed, fandtes det ikke godtgjort, at der forelå en aftale mellem parterne om friværdiens størrelse i tilfælde af offentligt skifte og salg af ejendommen. ØL tiltrådte, at der ikke i retsmødet den 21.03.2001 eller på et andet tidspunkt var indgået en aftale om, at ejendommens værdi skal fastsættes til det af H påståede beløb.

Dom afsagt af Skifteretten i København d. 15.03.2006: M og H blev separeret ved bevilling af 26.11.2004 bl. a. på vilkår, at H fortsatte lejemålet vedrørende andelslejlighed i Valby og overtog den dertil knyttede andelsret. Parterne ejede andelen i lige sameje. De havde ikke inden eller i forbindelse med separationsbevillingen drøftet de økonomiske vilkår for H's overtagelse af andelen. Det fandtes ikke godtgjort, at parterne havde aftalt, at andelen var udlagt til H pr. d. 26.11.2004 til 372.808 kr. M fik medhold i, at H skulle udtage andelslejligheden til værdien pr. dommens dato, dvs. pr. d. 15.03.2006.

TFA 2007.271 ØLD: Hørsholm Skifteret fastslog under et off. fællesboskifte, at parterne ikke havde indgået en endelig og bindende aftale om, hvem der skulle udtage fællesboets faste ejendom, eller hvornår dette kunne ske. M tilpligtedes at anerkende, at værdien af fællesboets faste ejendom skulle fastlægges ved tillægsvurderinger. ØL stadfæstede.

TFA 2008.25/2 ØLD: Skifteretten i Tåstrup havde stadfæstet boopgørelsen i et off. skifte, som havde varet i 9 år. H havde skiftet advokat fire gange. ØL fandt, at der havde været en sådan sammenhæng mellem fællesboets aktiver og passiver, at det, henset til skiftets forløb og de fremførte indvendinger, ikke tidligere end opgørelsestidspunktet kunne anses oplagt og utvivlsomt, til hvem og hvornår aktiverne, herunder flere ejendomme, skulle udlægges. Det havde derfor været berettiget ved den endelige opgørelse at fastslå, at de seneste vurderinger skulle lægges til grund. Uanset at der på nogle punkter kunne påvises manglende og utilstrækkelige oplysninger i opgørelsen, som også påpeget af medhjælper på det afsluttende bomøde, fandt ØL ikke, at H havde påvist sådanne fejl og mangler, at skifterettens dom skulle ophæves. Der var herved også lagt vægt på sagens meget langvarige forløb og hendes adfærd og indstilling under boets behandling.

ØLD af 12.03.2008 (12. afd. B-1310-07): M og H blev separeret d. 06.11.1998. De ejede i lige sameje en ejendom i Karlslunde, som i 1999 havde en kontantværdi på mellem 1.650.000 kr. og 1.700.000 kr.  H's advokat havde d. 01.09.1999 bekræftet, at M kunne overtage ejendommen, at overtagelsesdagen skulle drøftes nærmere, og at der skulle foretages en bindende vurdering af ejendommen. Dette skete aldrig. Ejendommens værdi var pr. 01.07.2006 steget til 2.995.000 kr. M fik ikke medhold i påstand om, at ejendommen var udlagt til ham pr. d. 01.01.1999.

TFA 2010.471 ØLD: M og H ophævede samlivet i aug. 2005 og blev separeret ved dom i juni 2006. M drev et landbrug, som i januar 2006 blev omdannet til anpartsselskab, og blev boende i den tidligere fælles ejendom. H nedlagde påstand om, at ejendommen og landbruget var udlagt til M ved parternes samlivsophævelse, subsidiært ved omdannelsen til anpartsselskab og mere subsidiært på datoen for separationsdommen. M nedlagde påstand om, at huset og landbruget skulle afhændes, jf. SKL § 70 a, stk. 3, og værdien på salgsdagen skulle lægges til grund for skiftet. Færøernes Skifteret anså det for tilstrækkeligt godtgjort, selv om det ikke var udtrykkeligt aftalt, at M havde udtaget landbruget, men fandt dog ikke, at der havde været en aftale, der gjorde, at udlægstidspunktet lå forud for separationstidspunktet. For så vidt angår beboelsesejendommen, var der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at det er værdien ved boets slutning, der lægges til grund ved opgørelsen af boet. ØL stadfæstede.

TFA 2013.47 VLD: M og H oprettede før vielsen i sept. 1999 ægtepagt om rent skilsmissesæreje, dog med den begrænsning, at 55 % af friværdien af en ejendom tilhørende M ved salg af ejendommen skulle betragtes som fælleseje og deles lige. Ejendommen var under parternes forudgående samliv købt i 1987 med M som ejer, idet han finansierede udbetalingen på 120.000 kr. og en renovering ti 186.000 kr. med midler fra en personskadeerstatning, som stammede fra en arbejdsulykke i 1983. Ved købet blev der tinglyst en deklaration på ejendommen om, at den var købt for midler omfattet af RPL § 53, stk. 1. I 2003 blev der opført en garagebygning på ejendommen for 486.000 kr. I september 2008 blev parterne separeret ved en dom, der tillige fastslog, at ægtepagten var gældende, at ingen skulle betale bidrag til den andens underhold, og at M frifandtes for H's krav om § 56-godtgørelse. Skifteretten i Sønderborg fandt det godtgjort, at beløbet anvendt i forbindelse med opførelsen af garagen stammede fra en erstatning, som efter RVL § 15, stk. 2, kunne holdes uden for formuefællesskabet. Handelsværdien på ejendommen, som måtte anses for udlagt til M i 2007, udgjorde 1.900.000 kr. Herfra skulle trækkes de 486.000 kr. samt lån på 392.753 kr. Friværdien udgjorde herefter 1.021.247 kr. og H tilkendtes 27,5% heraf eller 280.842,93 kr. VL fandt ikke grundlag for at antage, at M ved oprettelsen af ægtepagten havde givet afkald på § 15, stk. 2-beskyttelsen af personskadeerstatningen. Der kunne derfor ikke tilkendes H et højere beløb end de 280.842,93 kr., der var tilkendt ved byrettens dom, der således blev stadfæstet.

TFA 2013.249 VLK: Skifteretten i Randers fandt det ikke bevist, at M og H havde aftalt eller forudsat, at M's virksomheder skulle værdiansættes pr. separationsdatoen d. 16.06.2008. I et bomødereferat var der taget stilling til udlægning af forskellige aktiver, men udlægning af M's virksomheder var ikke omtalt. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at parterne havde haft en forudsætning om, at selskaberne skulle indgå i bodelingen til værdien pr. d. 16.06.2008. VL stadfæstede.

Aktivering af beregnet lejeindtægt:

Irene Nørgaard i Familieret 5. udg., 2003, p. 590-593
SKL-kommentar p. 368
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 386-387
Linda Nielsen i Skilsmisseret, 2. udg., 2012 p. 138

Hvis en af parterne bebor fællesboets ejendom efter ophørsdagen, skal der i ejerægtefællens bodel som aktiv medregnes en beregnet leje svarende til, hvad der kunne opnås ved udlejning til tredjemand uden tidsbegrænsning. Efter hidtidig retspraksis tages der ikke hensyn til den skat, som skulle være betalt, hvis boligen var udlejet til tredjemand.

Den beregnede leje skal ikke betales løbende - men blot indregnes i boopgørelsen i ejerægtefællens bodel. Lejen er ikke skattepligtig, jf.

TfS 2007.141 LSR (SKM2006.765 LSR):  M og H blev separeret d. 27.12.2002. De ejede ejendom i lige sameje. M blev boende alene på ejendommen i 2003 og 2004. H skulle ikke beskattes af 50% af en objektiv lejeværdi for 2003 og 2004, idet der ikke havde fundet bodeling sted mellem ægtefællerne i de pågældende indkomstår. H skulle betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen. 

Lejen skal medregnes med et bruttobeløb uden hensyntagen til at en lejeindtægt fra tredjemand ville være skattepligtig

Dom afsagt af Skifteretten i Københavns Byret d. 27.09.2000 (R 1987/98): M havde fra skæringsdagen d. 31.03.1995 til opgørelsesdagen d. 01.11.2000 boet i villa i Brønshøj tilhørende hans bodel. Villaens kontantværdi var 1.100.000 kr. Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen 55 måneders leje à 5.000 kr., eller i alt 275.000 kr., og passiverede nettodriftsudgifterne med 249.986 kr. M påstod, at lejen skulle nedsættes til 3.500 kr, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat på ca. 3.000 kr. om måneden, og da den sparede skat burde ligedeles. Skifteretten fandt ikke, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved en hypotetisk udlejning til tredjemand kunne tillægges betydning for beregningen af lejeværdien.

Dom afsagt af Skifteretten i Tårnby d. 08.11.2000 (Sks 1008/95): M havde fra skæringsdag d. 23.03.1998 og frem til opgørelsesdagen boet i villa i Dragør, som tilhørte parterne i lige sameje. Skifterettens medhjælper aktiverede i boopgørelsen godt 24 måneders leje à 7.750 kr., eller i alt 187.550 kr. M påstod, at lejen skulle nedsættes til 70% heraf, da en udlejning til tredjemand ville have udløst en skat på ca. 60% af lejeindtægten, og da hustruen ellers ville få en ugrundet berigelse. Skifteretten fandt, at aktiveringen af huslejen alene havde karakter af en aftalt udligningspost mellem ægtefællerne, og at lejen herefter skulle indregnes med 187.550 kr.

FM 2003.191 ØLD: M havde boet i villa til en værdi på 5,2 mio kr. fra skæringsdagen d. 11.07.1990 og frem til udlægsdatoen d. 26.11.1999. Der skulle i boopgørelsen medregnes leje for de 112 måneder med 2.163.000 kr. Landsretten tiltrådte, at den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved hypotetisk udlejning til tredjemand ikke kunne tillægges betydning ved beregningen af lejeværdien.

Der skal betales husleje, selv om begges nettobodele er negative.

TFA 2013.105 ØLD: M og H blev separeret d. 19.06.2008. M blev boende i huset, som tilhørte M med 60% og H med 40%. M overtog H's 40% d. 15.04.2010. Begge nettobodele var negative. M havde et anerkendt tilgodehavende mod H for udlæg til driftsudgifter på 111.694,98 kr. Retten i Lyngby fandt, at M skulle betale husleje med 40% af huslejen ved udlejning til tredjemand på 18.000 kr. om måneden eller 7.200 kr. om måneden i 21,5 måneder, i alt 154.800 kr. ØL stadfæstede. Den omstændighed, at parternes bodele viste sig at være negative, og at der derfor ikke var noget ægtefælleskifte, kunne ikke føre til noget andet resultat. (Dissens for nedsættelse af huslejen til 100.000 kr.)

Retspraksis om lejens størrelse:

UfR 1969.493/2 ØLD: H skulle til fællesboet betale leje, som af ØL skønsmæssigt fastsattes til kr. 700 om måneden fra skiftebegæringens indgivelse og indtil ØL 20 måneder efter ved dom udlagde ejendommen til H. Se kritisk om dommen: Familieret p. 578 note 22 in fine.

UfR 1982.733 ØLD: M skulle betale leje til fællesboet med kr. 3.200 om måneden i 18 måneder.

FM 1987.51 ØLD (FM1987.75) (Fagl. Nyt 1987.3): M skulle svare fællesboet kr. 4.000 om måneden fra skæringsdag til opgørelsesdag. Lejen ved udlejning til trediemand var vurderet til 3.000 kr. pr. måned

UfR 1989.417 VLD: H havde benyttet sommerhus i 14 dage i sommerferien. Benyttelsen af sommerhus var af så ringe omfang, at lejeværdi ikke skulle indtægtsføres i boet.

Dom afsagt 16.03.1990 af Skifteretten i Århus (SL 406/89): M skulle svare husleje med kr. 6.000 pr. måned fra skæringsdag og frem til huset blev solgt. Lejen fastsat til den leje, som kunne opnås ved udlejning uden tidsbegrænsning.

ØLD af 17.03.1992 (16. afd. a.s. 510/89): Lejeværdien af M's benyttelse af ejerlejlighed fastsat med baggrund i oplysninger om lejen for tilsvarende lejligheder i samme ejendom med almindelige lejevilkår. 72 måneder á kr. 1.840.

Dom afsagt af Skifteretten i Hørsholm d. 27.02.1995 (SKS II 21/1993): M udtog pr. 01.04.1993 H's halvdel af parcelhuset. Skæringsdagen var d. 01.03.1993. M skulle svare husleje for marts måned til fællesboet. Bruttohuslejen udgjorde kr. 7.800 og huslejen blev skønsmæssigt fastsat til kr. kr. 5.000.

TFA 1998.118 VLD: Der skulle i M's bodel aktiveres leje med 1.000 kr. om måneden for M's anvendelse af nogle erhvervslokaler i boperioden på 22 måneder.

TFA 1998.332 VLD (FM 1998.135 VLD): M havde beboet fællesboets ubehæftede faste ejendom fra skæringsdagen d. 28.07.1993 til denne blev solgt pr. d. 01.04.1997. Der skulle som aktiv i boopgørelsen medregnes i alt 203.414,50 kr svarende til huslejen ved udlejning til tredjemand uden tidsbegrænsning med fradrag af betalte ejendomsskatter og skatten af overskud af ejendommen.

TFA 2001.233 VLD: M og H var d. 02.09.1997 blevet skilt, og H blev boende på ejendom, som var M's særeje, med de to fællesbørn. M havde været af den opfattelse, at hans manglende betaling af børnebidrag modsvarede H's manglende betaling af husleje. Da der ikke var grundlag for at antage, at H efter aftale havde ret til at bo vederlagsfrit, måtte det beløb, som M skulle betale i børnebidrag på 4.566 kr. om måneden, anses for at være den aftalte husleje. H blev dømt til at betale 36 måneders leje eller 164.376 kr.

TFA 2003.418 VLD: M havde boet i ejendom, hvorfra han tillige drev autoværksted, fra skæringsdagen d.  21.11.1996 til udlægsdagen d. 05.10.2001. M skulle svare husleje til fællesboet med i alt 15.145 kr. om måneden, og M kunne for samme periode passivere 7.711 kr. pr måned i driftsudgifter.

TFA 2007.482 ØLD: M og H var d. 22.10.2002 blevet skilt. H boede i huset, som tilhørte M's bodel, frem til d. 01.08.2004. H havde købt en andelsbolig, som hun kunne benytte fra d. 01.11.2002, men hun blev boende i huset, da dette var lettere at sælge beboet.  H skulle ikke betale husleje, da der forelå en aftale mellem parterne om at ligedele driftsudgifterne.

TFA 2015.621 VLD: (VLD af 03.07.2015 (B-2065 og 2066-14)): M og H var blevet skilt d. 03.06.1992. H var blevet boende i huset i Bruxelles indtil d. 29.05.2015, hvor huset blev solgt for ca. 18 mio. kr. Skifteretten i Hjørring fandt, at H skulle betale husleje til fællesboet med en leje fastsat af en belgisk vurderingsmand på mellem 2.100 € og 3.250 € om måneden. VL gav M medhold i, at H skulle anerkende, at lejen skulle opgøres til i alt 4.777.859 kr. Det kunne ikke tillægges betydning, om det efter belgisk ret under hensyn til ejendommens fysiske tilstand ville være lovligt at udleje ejendommen til tredjemand.


Passivering af nettodriftsudgifter fra skæringsdag til opgørelsesdag:

Familieret p. 592 note 27.
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 387-389
Linda Nielsen i Skilsmisseret 2008 p. 147

Ejendomsværdiskatten, som fra d. 01.01.2000 har afløst lejeværdibeskatningen, skal indregnes som en driftsudgift i boopgørelsen.

Ejerægtefællen skal betale ejendomsværdiskat, selv om han eller hun er fraflyttet ejendommen, jf.

TfS 2007.141 LSR (SKM2006.765 LSR):  M og H blev separeret d. 27.12.2002. De ejede ejendom i lige sameje. M blev boende alene på ejendommen i 2003 og 2004. H skulle ikke beskattes af 50% af en objektiv lejeværdi for 2003 og 2004, idet der ikke havde fundet bodeling sted mellem ægtefællerne i de pågældende indkomstår. H skulle betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen. 

Der skal tages hensyn til fradragsretten for renter og bidrag

UfR 1982.733 ØLD: Skattefordelen for M fandtes ikke at være et aktiv i fællesboet. Dommen er kritisk kommenteret af Jørgen Nørgaard i UfR 1984 B.208-211: Ligedeling på et separations- eller skilsmisseskifte af skattefradragsretten for renter.

FM 1987.51 ØLD (Fagl. Nyt 1987.3): M anset pligtig til at tilsvare fællesboet skattebesparelsen på kr. 21.000 under de foreliggende særlige omstændigheder, hvor ejendommen tilhørte parterne i lige sameje, men hvor M desuagtet havde fratrukket hele det skattemæssige underskud under skiftet.

Dom afsagt 05.02.1991 af Silkeborg Civilret (Fagl. Nyt 1991.66-67): M blev tilpligtet at anerkende, at skattefordelen skulle indregnes i boopgørelsen som et aktiv, som skønsmæssigt blev ansat til kr. 30.000.

ØLD af 17.03.1992 (16. afd. a.s. 510/89): Ved fastsættelsen af størrelsen af det beløb, der som driftsudgifter vedrørende ejerlejligheden skal indgå i boopgørelsen, bør tages i betragtning, at M har kunnet fradrage de betalte renter i sin skatteopgørelse.

TFA 1997.204 VLD: Udgifterne til vedligeholdelse af motorbåd, som tilhørte parterne i lige sameje, fra skæringsdagen i 1993 og frem til båden i 1995 blev udlagt til M, skulle indgå i fællesboet.

TFA 2003.418 VLD: M havde boet i ejendom, hvorfra han tillige drev autoværksted, fra skæringsdagen d.  21.11.1996 til udlægsdagen d. 05.10.2001. M skulle svare husleje til fællesboet med i alt 15.145 kr om måneden, og M kunne for samme periode passivere 7.711 kr. pr måned i driftsudgifter.


Passivering af hypotetiske handelsomkostninger.

Familieret p. 611-612 med note 13.
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 386

UfR 1980.222 VLD: Delvis passivering i sag om tilsidesættelse af H's boslodsafkald efter ÆL § 58.

UfR 1983.245/1 ØLD: Ingen passivering, da de omhandlede passivposter, såvel tidsmæssigt som beløbsmæssigt, var så usikre, at der ikke fandtes grundlag for at foretage nogen reduktion af restaurationens værdiansættelse.

Dom afsagt af Skifteretten i Hørsholm d. 27.02.1995 (SKS II 21/1993): M havde udtaget parcelhuset. Der fandtes ikke grundlag for at fravige sædvanlig praksis, ifølge hvilken mæglerudgiften ikke fratrækkes vurderingen.

TFA 2000.258 VLD: M, der skulle udtage landbrugsejendom med en værdi på ca. 10 mio. kr., påstod de sædvanlige salgsomkostninger passiveret med samme procent som de latente skatter. VL fandt ikke grundlag for at foretage nogen passivering af salgsomkostningerne. De latente skatter blev passiveret med 60%

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-07-17