Ægtefælleskiftet

Aktivfordelingen

1. Udtagelsesret 4. Krydsende udtagelsesret
2. Ret for ejerægtefællen til at kræve opsat deling? 5. Afhændelse
3. Udtagelsespligt? 6. Udløsningsret og mulighed for henstand

1. Udtagelsesret, jfr.

ÆSL § 63, stk. 1: Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.

Indtil d. 01.03.2012 var denne enslydende bestemmelse gældende

SKL § 70 a, stk. 1: Ved bodelingen er hver af ægtefællerne berettiget til at kræve boets ejendele udlagt efter vurdering.

Familieretten p. 246-247
Familieret p. 641-645
SKL-kommentar p. 395-398

TFA 2001.143 ØLD:  M og H blev separeret i 1997 og skilt i 1998. H blev erklæret konkurs i 1999. H ville nu aftale med M, at hendes boslod på 186.790 kr. blev udlagt i form af en fripolice i M's kapitalpension. Konkursboet fik medhold i,  at H bevidst havde handlet til skade for konkursboet i strid med KL § 29, og det hos kurator deponerede kontantbeløb på 186.790 kr. skulle frigives til konkursboet.

2. Ret for ejerægtefællen til at kræve opsat deling?

Per Harder foreslår i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 205-206, at skifteretten skal have mulighed for at udlægge visse aktier i tvungent sameje mellem ægtefællerne, når ingen af den ønsker at udtage disse. Reglen kan kombineres med en indløsningsret for ejerægtefællen.

Linda Nielsen i JUR 1991.218 og i Familieformueretten p. 349

Peter Teisen i ADV 2000.60-62: Deling af pensionsordninger ved skilsmisse.

Peter Teisen antager, at ejerægtefællen har ret til at bestemme delingsmetoden og således kan bestemme, at den anden ægtefælle skal indsættes som uigenkaldeligt begunstiget til eller have udloddet halvdelen af kontoen. Ejerægtefællen kan efter min opfattelse ikke gennemtvinge begunstigelsesløsningen, hverken på pensionsordninger i forsikringsselskaber eller i pengeinstitutter, og ejerægtefællen har kun ret til at kræve opsat deling, hvis ordningen ikke kan realiseres.

Per Andreasen og Anne Broksø i ADV 2000.175-177: Landsretten kan godt regne. (Antager, at ejerægtefællen ikke kan gennemtvinge opsat deling)

Peter Teisen i ADV 2000.238-239: Kan man regne med landsretten? (Antager, at ejerægtefællen altid kan kræve opsat deling, idet han dog anses det for tvivlsomt, om ejerægtefællen kan kræve uigenkaldelig begunstigelse, hvor ikke-ejerægtefællens ejendomsret yderligere begrænses)

  1. Selvpensioneringskonti, indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, særlig pensionsopsparing

  2. Kapital- eller ratepensionsordninger, som ikke kan ophæves

    Dom afsagt af Skifteretten i Aalborg d. 27.05.1997 (SKS nr. 9002/95): M’s kapital- og ratepensioner, som var tegnet som et led i M’s ansættelsesforhold, kunne ikke holdes uden for skiftet. Henset til, at pensionerne var bundet til M fyldte 60 år, og til at parterne var jævnaldrende, fik M medhold i, at der skulle ske opsat deling af pensionerne pr. boets slutningsdato.

    Dom afsagt af Skifteretten i Silkeb
    org d. 17.11.2003 (SKS 3-40200-63/2003): M og H var blevet separeret  d. 19.07.2001. H havde som led i sit arbejde en pensionsordning (kapital- og ratepension) i Codan, hvor der indestod 283.606 kr. M påstod H dømt til at betale ham 50% af ordningens værdi. Skifteretten udtalte, at ingen af ægtefællerne som udgangspunkt kunne forlange, at den anden ægtefælle udtager et bestemt aktiv. I denne sag, hvor den omstridte pensionsopsparing ikke kunne afhændes, måtte dette princip fraviges. Efter en samlet vurdering fandtes det bedst stemmende med princippet om ligedeling i SKL § 68, stk. 1, at pensionsopsparingen deltes ved, at M pr. 19.07.2001 fik overført halvdelen af pensionsordningen på samme vilkår, som var gældende for H.

  3. Livrenter, som ikke kan tilbagekøbes (hvis disse skal deles)

  4. Båndlagt kapital, som ikke er særeje, jf. UfR 1954.990 HD, og båndlagte medarbejderaktier, jf. Familieret p. 577

NB: Fra d. 01.01.2007 er der udtagelsespligt til pensionsordninger, der skal ligedeles, jfr. RVL § 16 g.

3. Udtagelsespligt?

Familieret p. 642-644. og 654 note 40
Familieretten p. 249-250
Sysette Vinding Kruse i UfR 1978 B.193-196:.Om deling af aktier ved skifte af fællesbo. (Går ind for, at en post aktier bør betragtes som en enhed og udlægges samlet, eller udlægges til begge ægtefælles til forskellige kurser.)
Poul H. Lauritsen i ADV 1985.77-80 med omtale af VLD af 04.02.1985.

a. Uomsættelige aktier/anparter, jfr. Familieret p. 642 f.

UfR 1974.823 ØLD: H fik ikke medhold i, at M skulle udtage samtlige sine aktier i familieaktieselskab og ikke kun halvdelen.

VLD af 04.02.1985 (B 2718/1983): M fik ikke medhold i, at H skulle have udlagt ½ af M's aktier og anparterne i en række selskaber, som var kontrolleret af M.

b. Kapital- og ratepensionsordninger, som ikke kan ophæves, jfr. Familieret p. 544 f, cfr. Linda Nielsen i JUR 1991.218 og i Familieformueretten p. 416.

c. Latente skattefordele, jfr. ovenfor under pkt. IV. G. 7.

NB: Fra d. 01.01.2007 er der udtagelsespligt til pensionsordninger, der skal ligedeles,, jfr. RVL § 16 g.

5. Afhændelse, jf. ÆSL § 63, stk. 3 og indtil d. 01.03.2012 SKL § 70 a, stk. 3.

FM 1997.194 VLK: M ønskede at udtage ejendom, som tilhørte parterne i lige sameje. M forholdt sig imidlertid totalt passiv, hvorefter skifteretten på H’s begæring bestemte, at samejet skulle opløses ved auktionssalg. VL stadfæstede.

TFA 2000.467 ØLD: M fik ikke medhold i påstand om krydsende udtagelsesret til hus i Farum, som tilhørte H's bodel, og til tilstødende grund, som tilhørte M og H i lige sameje, og som anvendtes til fårehold. Fåreholdet var af et så beskedent omfang, at betingelser i SKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt. nr. 3 om erhvervsvirksomhed ikke var opfyldt. Da begge begærede grunden udlagt, måtte den afhændes på den i SKL § 27 angivne måde, jfr. SKL § 70 a, stk. 3. (2-1)

TFA 2001.8 VLK: Ingen af parterne havde ønsket at udtage fællesboets faste ejendom, som var vurderet til 1.425.000 kr. Skifteretten i Århus bestemte, at ejendommen skulle overgives i kommission til ejendomsmægler, jfr. SKL § 70 a, stk. 3, jfr. § 27. VL stadfæstede.

TFA 2001.335 ØLK: ØL havde ved dom af 22.08.2000 (TFA 2000.467 ØLD) bestemt, at ejendom skulle afhændes på den i SKL § 27 angivne måde. M protesterede mod salg ved auktion. Skifteretten i Hørsholm tog H's begæring om offentlig auktion til følge. ØK stadfæstede.

TFA 2014.222/2 ØLK: Skifteretten i Hillerød bestemte under et ægtefælleskifte, at en ejendom i Hillerød, som tilhørte M og H i lige sameje, skulle overgives i kommission til en ejendomsmægler med henblik på salg i fri handel, subsidiært overgives til bobehandler med henblik på salg ved offentlig auktion, jf. ÆSKL § 25. M ønskede at udtage ejendommen til vurderingsprisen på 2.600.000 kr., men han kunne ikke få tilladelse fra Lægernes Pensionsbank til at overtage gælden alene. ØL fandt, at bestemmelsen i ÆSKL § 25 efter dens ordlyd og forarbejder må fortolkes således, at den også omfatter den situation, hvor et aktiv er mindre værd end den gæld, der er knyttet til aktivet, og hvor en af ægtefællerne ønsker at udtage aktivet, men ikke har mulighed herfor. I den situation må aktivet, hvis det ikke lykkes at sælge det i fri handel, afhændes på auktion. ØL stadfæstede, således at det blev overladt til bobehandleren at lade ejendommen sælge i fri handel ved en ejendomsmægler eller om nødvendigt at lade ejendommen sælge  på tvangsauktion, jf. RPL § 538 b, stk. 1

6. Udløsningsret og mulighed for henstand, jf.

ÆSL § 64: Udlæg af aktiver kan ske, selv om værdien overstiger ægtefællens boslod. Det overskydende beløb skal betales kontant til den anden ægtefælle. Skifteretten kan i særlige tilfælde tillade afdragsvis betaling og kan fastsætte vilkårene herfor.

Indtil d. 01.03.2012 var denne bestemmelse gældende:

SKL § 70 b. Udlæg efter vurdering kan finde sted, selv om værdien af det udlagte overstiger ægtefællens lod i boet. Det overskydende beløb må betales til den anden ægtefælle. Efter skifterettens nærmere bestemmelse kan der i særlige tilfælde tilstås afdragsvis betaling af beløbet mod en af skifteretten fastsat rente og mod en sikkerhed, som efter ægtefællernes formueforhold skønnes passende.

Familieretten p. 342-343
Familieret p. 248-249
SKL-kommentar p. 408-412.
Jørgen Nørgaard i UfR 1970 B.198-208: Nogle bemærkninger om udlæg efter vurdering ved separations- og skilsmisseskifter - skiftelovens § 70 b.
Knud Norsker i UfR 1971 B.41-42: Vedrørende skiftelovens § 70 b. (Antager, at der ikke skal kursregulering af boslodspantebrevet)
Jørgen Nørgaard i UfR 1975 B.280-286: Om udlæg efter vurdering ved skifte - ægteskabsudvalgets betænkning 3.
H. Michelsen i UfR 1975 B. 411-412: Om udlæg af fast ejendom på skifte.
Jørgen Nørgaard i UfR 1976 B.119-120: Mere om udlæg af fast ejendom på skifte (fastholder, at der bør ske kursregulering af et boslodspantebrev)
Svend Danielsen i UfR 1976 B.120: Ægteskab - formueordningen. En berigtigelse.
H. Michelsen i UfR 1976 B.164: Om udlæg af fast ejendom på skifte - igen. (Er ikke enig med Jørgen Nørgaard i, at man skal operere med kontantværdier)

UfR 1969.545 ØLD: Boslodspantebrev med en fast ydelse på 8%, hvoraf 5% var renter, skulle ikke kursreguleres.

TfS 1996.541 LR: M ville lade boslodskrav på kr. 100.000 indestå som et rente- og afdragsfrit pantebrev, der forfaldt til fuld indfrielse d. 01.08.1999, hvor det yngste barn ville være fyldt 18 år, eller ved ejerskifte forinden. LR svarede i en bindende forhåndsbesked, at pantebrevet var omfattet af kursgevinstlovens § 1. (M skulle herefter beskattes af kursgevinsten efter KGL § 7, stk. 1, når pantebrevet indfries.) Sys Rovsing Koch anfører i Fagl. Nyt 1995.266 og i TfS 1996.547, at det er uhensigtsmæssigt, at der nu tilsyneladende ikke kan skævdeles på denne praktiske måde, uden at dette får skattemæssige konsekvenser. Parterne tvinges til at lade boslodskravet forrente med mindsterenten. Sys Rovsing Koch oplyser i Fagl. Nyt 1996.339, at Skatteministeriet over for Folketingets Skatteudvalg har fastholdt, at den bindende forhåndsbesked er korrekt, og at det ikke er tanken at ændre kursgevinstbeskatningsloven på dette punkt. Den nye KGL, lov nr. 439 af 10.06.1997, har ikke ændringer på dette punkt.

TfS 2007.911 SR (SKM2007.435 SR): I forbindelse med ægtefælleskifte solgte M sin andel af huset, som tilhørte parterne i lige sameje, til H. M's tilgodehavende skulle forblive indestående i ejendommen rente- og afdragsfrit, enten i form af et egentligt pantebrev eller i form af et gældsbrev, som udgjorde ... kr., dog således, at hvis H ved senere salg oppebar et provenu på mindre end ... kr., forudsat ejendommen ikke siden var belånt, skulle M maksimalt have halvdelen af provenuet. Salget til H udløste ikke beskatning for M af en ejendomsavance, jf. EABL § 8, idet salget var sket ved bodelingsaftalen. Det forhold, at salgssummen egentligt ikke var endeligt aftalt, men dog maksimeret, kunne ikke ændre herved. Den kommende modtagelse af andel af provenuet kunne herefter ikke anses for en afståelse af ejendommen, idet denne afståelse havde fundet sted. M skulle ikke beskattes af manglende renteindtægt, da der ikke blev ydet en modsvarende økonomisk fordel, samt at der ikke er tale om omgåelse. Da lånet ikke kunne indfries til en kurs højere end kurs 100, vil der ikke være en kursgevinst. Det bemærkedes, at der ikke ville være fradragsret for kurstabet, hvis lånet var ydet i danske kroner, jf. KGL§ 14.Samme resultat nås, såfremt forholdet i stedet måtte bedømmes således, at fordringens størrelse på det senere tidspunkt konstateres endeligt og derefter indfries til kurs indtil 100. Da dispositionen skete som led i en bodeling i forbindelse med separation, ville der ikke foreligge en indkomstskattepligtig gave.

NB: Fra d. 01.01.2007 er der udtagelsespligt til pensionsordninger, der skal ligedeles, jf. RVL § 16 g. og mulighed for henstand, jfr. RVL § 16 f, stk. 2-7

Fra d. 01.07.2010 er mindsterenten afskaffet. Kreditorægtefællen risikerer kursgevinstbeskatning, hvis der ydes henstand med et boslodskrav med en lavere rente end markedsrenten.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-07-17