§ 196. Når der i en borgerlig sag eller i en straffesag fremsættes begæring om optagelse af syn og skøn og begæringen af retten tages til følge, udmelder retten en eller flere syns- eller skønsmænd.
Stk. 2. Personer, som bor uden for vedkommende rets embedsområde, kan kun
udmeldes af denne, når det er oplyst, at de er villige til at efterkomme
udmeldelsen, eller når det findes nødvendigt, enten fordi der inden for
retskredsen ikke findes sagkyndige personer, som kan benyttes, eller fordi den
ting, der er genstand for forretningen, er uden for retskredsen.
§ 197. Kun personer, der er uberygtede, kan udmeldes til
syns- eller skønsmænd, hvorhos personer, der ville være udelukkede fra at
handle som dommere i sagen ifølge § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, under ingen omstændigheder
må tilkaldes som syns- eller skønsmænd, og de øvrige i
§ 60 nævnte
personer kun, for så vidt det ikke er muligt at finde andre lige så gode.
Stk. 2. Til at foretage syn og skøn kan kvinder udmeldes lige så vel som mænd.
Alt, hvad der i denne og andre love er bestemt om syns- eller skønsmænd,
finder tilsvarende anvendelse på kvinder.
§ 198. Enhver, der er pligtig at vidne, er også pligtig at modtage udmeldelse
som syns- eller skønsmand.
Stk. 2. Statens embedsmænd og bestillingsmænd fritages for udmeldelse, når de
ved skrivelse fra de dem foresatte myndigheder oplyser, at de ikke har den fornødne
tid, eller at forretningens foretagelse i øvrigt kommer i strid med deres
offentlige pligter. Personer, for hvem syns- eller skønsforretningens udførelse
ville medføre stort besvær eller ulempe, bør, for så vidt omstændighederne
tillader det, forskånes for udmeldelse. Det samme gælder om den, der har fyldt
65 år.
§ 199. For så vidt personer er beskikkede med almindelig bemyndigelse til
foretagelsen af visse syn eller skøn, bør andre kun udmeldes hertil, når
henvendelse til hine ville medføre en forhaling, hvorved øjemedet kunne
forspildes, eller når andre særegne grunde gør det tilrådeligt.
Stk. 2. Til forretninger, ved hvilke der udkræves særegen indsigt eller færdighed,
bør i reglen kun udmeldes mænd, der ifølge offentlig stilling eller
livserhverv eller dog ifølge offentlig aflagte prøver må anses for duelige
hertil.
§ 200. Enhver af parterne kan gøre henstilling til retten
om valget af syns- eller skønsmændene, men retten er ikke bundet herved.
Retten bør forinden udmeldelsen meddele parterne hvilke personer, der agtes
udmeldte, og give dem adgang til at udtale sig om disse. Denne regel kan i
straffesager tilsidesættes, når omstændighederne ikke tillader dens
iagttagelse.
Stk. 2. Indsigelser, der ikke gøres gældende straks ved udmeldelsen, kan i
borgerlige sager kun tages i betragtning, når parten oplyser, at han uden brøde
fra sin side har været ude af stand til at fremsætte dem tidligere. Den part,
der agter at fremsætte sådanne indsigelser, har inden en uge efter udmeldelsen
at indkalde modparten til et møde for den ret, der har foretaget udmeldelsen,
og i dette at fremsætte sine indsigelser. Rettens kendelse kan, når den tager
indsigelserne til følge, ikke påklages; nægter den at tage indsigelserne til
følge, kan der finde kære sted over dens afgørelse.
§ 201. I borgerlige sager må det i udmeldelsesdekretet tydeligt angives, hvad
der er forretningens genstand og øjemed.
Stk. 2. I straffesager foretages den til et syn eller skøn fornødne besigtigelse under et retsmøde - der efter omstændighederne bliver at foretage uden for det sædvanlige tingsted - medmindre synet eller skønnet udkræver fortsat iagttagelse eller undersøgelse, eller besigtigelse under et retsmøde af anden grund, såsom af sømmelighedshensyn, findes uhensigtsmæssig eller ufornøden, i hvilket tilfælde retten kan overlade mændene at foretage eller fortsætte deres besigtigelse uden for retsmøde. I sådant tilfælde bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begæringen eller under møde inden retten at give dem sådan meddelelse om synets eller skønnets genstand og øjemed, som i første stykke nævnt, samt sådan anden anvisning, som måtte udkræves. Skal mændene afgive skriftlig erklæring, bliver der i udmeldelsesbeslutningen eller begæringen eller i en tilførsel til retsbogen, hvoraf udskrift overgives dem, at forelægge dem bestemte spørgsmål til besvarelse.
Stk. 3. Vil foretagelsen af et syn eller skøn medføre tilintetgørelse eller forandring af dets genstand, bør så vidt muligt en del af denne holdes uden for undersøgelsen. Lader dette sig ikke gøre, bør syns- eller skønsmændenes antal ikke være under to.
Stk. 4. De gældende regler om obduktionsforretninger bliver fremdeles stående
ved magt.
§ 202. (Ophævet).
§ 203. Udmeldelsesdekretet bliver uden ophold at forkynde for de udmeldte i
overensstemmelse med de for vidner givne regler.
Stk. 2. I borgerlige sager skal syns- og skønsmændene give parterne underretning om, når og hvor forretningen foregår, ligesom de også har at meddele parterne genpart af den skriftlige forretning (§ 204) eller dog at give dem adgang til at gøre sig bekendt med den senest 3 dage forinden afhjemlingen.
Stk. 3. Klage over syns- og skønsmænds fremgangsmåde ved deres forretning
fremsættes for den ret, for hvilken afhjemlingen skal ske. Denne kan pålægge
dem at omgøre eller fuldstændiggøre forretningen.
§ 204. Syns- og skønsmænd afgiver deres forklaring ved en skriftlig, til
retten stilet, af mændene underskreven erklæring. Dog kan retten med hensyn
til forklaring, som skal afgives under hovedsforhandlingen i straffesager,
frafalde krav om skriftlig afgivelse. Yderligere forklaring kan afæskes dem
inden retten; findes erklæringen mangelfuld, kan derhos retten pålægge dem at
omgøre eller fuldstændiggøre den i en yderligere skriftlig erklæring. Vedrører
manglerne erklæringens affattelse, bør retten yde mændene fornøden bistand
til deres afhjælpning. Sådan bistand kan også, når mændene ønsker det, og
omstændighederne i øvrigt taler derfor, ydes inden det retsmøde, i hvilket
afhjemlingen finder sted. Herom skal der da senest i dette retsmøde meddeles
parterne underretning.
Stk. 2. Er erklæringen afgivet af et dertil beskikket kollegium, bør møde i retten, hvor sådant skal finde sted, som regel ikke fordres af flere end et af dets medlemmer eller, hvor der er meningsforskel, af et medlem for hver af de meninger, hvori kollegiet har delt sig; dette udpeger selv de medlemmer, som skal give møde. Hvor erklæring afgives af to eller flere syns- eller skønsmænd, bør, hvis mændene ikke er enige, hver enkelts mening fremgå af erklæringen.
Stk. 3. Afhørelse af syns- og skønsmænd sker efter reglerne om afhørelse af
vidner; dog kan mændene som regel overvære hverandres såvel som vidners afhørelse,
og det kan af retten tilstedes dem at rådføre sig med hverandre, forinden de
svarer.
§ 204, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "domsforhandling" er ændret
til "hovedforhandling"
§ 205. (Ophævet).
§ 206. (Ophævet).
§ 207. (Ophævet).
§ 208. (Ophævet).
§ 209. De om vidner givne regler skal med de lempelser, der følger af
forholdets natur, anvendes på syns- og skønsmænd, for så vidt ovenstående
forskrifter ikke er til hinder derfor.
§ 210. At syn eller skøn har fundet sted, udelukker ikke fornyet syn eller skøn
over samme genstand ved de samme eller, når retten finder det hensigtsmæssigt,
andre mænd.
§ 211. Efter rettens nærmere bestemmelse tilkommer der syns- og skønsmændene
vederlag for forretningens udførelse og møde i retten samt godtgørelse for
afholdte udlæg.
§ 212. (Ophævet).
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11