Ansættelses- og arbejdsret

Generelt

Afskedigelse af gravide medarbejdere

Aktieløn

Ansættelsesbeviser

Ansættelsesklausuler

Arbejdsløshed

Arbejdsmiljøret

Arbejdsskadesikring

Arbejdstageres opfindelser

Børneattester

Deltid

Direktører

Efterløn

Erhvervsuddannelse

Ferie

Flexjob

Flexydelse

Foreningsfrihed

Funktionærret

Helbredsoplysninger

Idrætsjura

Information og høring af lønmodtagere

International arbejdsret

Jobklausuler

Kollektiv arbejdsret

Ligestilling og diskrimination

Masseafskedigelser

Opsigelse og afskedigelse

Medarbejderaktier

Medhjælpere

Orlov

Pension

Seniorjob

Sømænd

Tidsbegrænset ansættelse

Tjenestemænd og andre offentligt ansatte

Udstationering

Vikarer

Virksomhedsoverdragelse

Whistleblower-ordninger

Andet


Generelt

Links

Bøger

Artikler


Links:

Beskæftigelsesministeriet Ankestyrelsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Borger.dk
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Erhvervsministeriet
Arbejdstilsynet Søfartens Arbejdsmiljøråd

Bøger:

Hanne Petersen: Ledelse og loyalitet, disputats, 1987. Anmeldt af Ole Krarup i UfR 1992 B.113-120.

Hanne Petersen: Informel ret på kvindearbejdspladser, disputats, 1991, Akademisk Forlag. Anmeldt af Agnete Weis Bentzon i JUR 1992.188-190 og af Ole Krarup i UfR 1992 B.113-120.

Ruth Nielsen: Arbejdsgiverens ledelsesret i EF-retlig belysning. Studier i EF-rettens integration i dansk arbejdsret. Disputats, 1992, DJØF. Anmeldt af Hanne Petersen i JUR 1994.207-212. Se også Ole Krarup i UfR 1993 B.153-158: EF arbejdsret - integration eller disintegration?

Jens Paulsen: Afskedigelse - genansættelse, godtgørelse og erstatning, 1. udg., 1997, 733 sider, GadJura. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 1998 B.239.

Jens Kristensen: Lønmodtagerbeskyttelse i dansk ret, disputats, 1997, GadJura. Anmeldt af Ole Krarup i UfR 1998 B. 56-60: Lov eller aftale. Om arbejdsrettens reguleringsformer.

Ruth Nielsen: Lærebog i arbejdsret, 7.udg., 1998, DJØF. 1. udg., 1984 er anmeldt af Per Jacobsen i UfR 1985 B.100-103.

Kai Krüger, Ruth Nielsen & Niklas Bruun: European Public Law in a Labour Law Perspective, 3. udg., 1998, DJØF.

Ole Hasselbalch: Arbejds- og ansættelsesret, arbejde og ret, 1. udg., 1999, 155 sider, Greens Jurabibliotek. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 1999 B.303.

Ruth Nielsen: Materialesamling i arbejdsret

ILO's database med materialesamling

Torkild Justesen og Malene Lei Raben: Afskedigelsesnævnet - sagsbehandling og praksis, 3. udg., 1998, 239 sider, Dansk Arbejdsgiverforenings Forlag.

Peter Joensen m. fl.: Human Ressource Management Minilex, 1. udg., 1999, 330 sider, Thomson.

Jens Kristiansen: Arbejdsretlig Lærebog, 1.udg., 1999, Thomson. (Omhandler såvel kollektiv som individuel arbejdsret. Gennemgår tillige reglerne om arbejdsmiljø og arbejdsskader).

Lars Svenning Andersen: Lønmodtagerforhold, Formueretlige emner kap. 3, 3. udg., 2000, DJØF.

Torkild Justesen, Jens Kristiansen, Mariann Norrbom: Fakta Personalejura for praktikere, 1. udg., okt. 2000, 574 sider, Thomson.

Per Vejrup-Hansen: Det fleksible arbejdsmarked. Jobomsætning, jobstabilitet og ledighed, 1. udg., okt. 2000, 256 sider, DJØF.

Anne Ahlers, Niels Busch-Jensen (red.), Lene Court-Payen, Per G. Gotfredsen, Allan Holmgren, Erik Lohmann-Davidsen og Nikolaj Lunøe: Ansættelsessamtaler - i praksis og i perspektiv, 1. udg., marts 2001, 175 sider, DJØF.

Lars Svenning Andersen: Domssamling Ansættelsesret - elektronisk, 1. udg., 2001, DJØF

Peter Blume og Jens Kristiansen: Databeskyttelse på arbejdsmarkedet, 1. udg., juni 2002, 250 sider, DJØF. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.

Ole Hasselbalch: Ansættelsesretten, 3. udg., 2002, 1150 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af H. G. Carlsen i UfR 1976 B.99-102.

Mariann Norrbom og Morten Langer: Personalejuridisk håndbog, 1. udg. nov. 2002, 448 sider, Thomson.

Annamaria J. Westregaard: Integritetsfrågor i arbetslivet, Lund 2002, 442 sider. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.88-89.

Karen-Margrethe Schebye under medvirken af Arvid Andersen og Lykke Petersen: Ansættelsesaftaler, 2. udg., 2003, 143 sider, Paradigma-bog plus cd-rom, Thomson.

Ole Hasselbalch: Arbejdsret på CD-rom, DJØF

Henrik Karl Nielsen: Mine rettigheder som ansat, 2. udg., 2004, DIKE

Karina Keller og Peter Herskind: Den gode ansættelseskontrakt, 1. udg., dec. 2004, 110 sider, Thomson.

Lars Svenning Andersen: Ansættelsesretlig Domssamling Online, DJØF

Mette Langborg Christiansen: Ansættelsesretlige emner i insolvensretten, 1. udg. okt. 2005, 152 sider, DJØF.

Lone L. Hansen: Dansk eller fremmed ret i ansættelsen - ansættelsesrettens internationale lovvalgsspørgsmål, 1. udg. nov. 2005, 136 sider, Forlaget Gjellerup

Martin Gräs Lind: Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret - med særlig fokus på databeskyttelse, kontrol og overvågning i den private sektor, 1. udg., marts 2006, 398 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2006 B.332-333.

Tor Eriksson, Rikke Ibsen, Jingkun Li & Niels Westergård-Nielsen: Globalisering og det danske arbejdsmarked, 1. udg., april 2006, 201 sider, DJØF

Torsten Iversen i Formueretlige emner kap. 5., 5. udg. 2007, DJØF

Bo Lauritzen: Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2. udg., okt. 2007, 293 sider, DJØF. 1. udg., 2000, er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2000 B.651.

Lars P. Breusch og Søren Narv Pedersen: Ansatte - Alt i en bog, funktionær og andre, 1. udg., nov. 2007, 347 sider, Forlaget Thomson

Helene Amsinck: Personalejura 2008, juni 2008, 263 sider, Forlaget Thomson.

Nicole Offendal og Artur Bugsgang: Internationale ansættelsesforhold, april 2009, 616 sider, Thomson Reuters. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012 B.320/1.

Ole Hasselbalch: Den Danske Arbejdsret I-III, 1. udg., marts 2009, 3328 sider, DJØF, er omtalt i UfR 2009 B.182/2

Finn Schwarz og Jonas Enkegaard: Scandinavian Employment Law, 2. udg., aug. 2009, 332 sider, Thomson Reuters

Ole Hasselbalch: Arbejdsbetinget stress i arbejdsretlig belysning, 1. udg. ,jan. 2010, 143 sider, DJØF

Lene Court-Payen, Kira Brønshøj Johnson og Mette Klingsten: Personalehåndbogen - JURA og HR, 1. udg., feb. 2010, 300 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2010 B.153/2-154.

Jeppe Høyer Jørgensen: Ansattes konkurrencehandlinger – loyalitetspligt og markedsføringslovens §§ 1 og 19, 1. udg., sept. 2010, 407 sider, Thomson Reuters. Omtalt af Ole Hasselbalch i UfR 2011 B.19/1

Peter Blume og Jens Kristiansen: Persondataret i ansættelsesforhold, 2. udg., april 2011, 274 sider, DJØF. 1. udg. 2002 er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.

Linda Rudolph Greisen og Søren-Peter Nygaard: Kort om ansættelse af børn og unge, 1. udg., juni 2011, 90 sider, DA Forlag

Kia Dollerschell: Bortvisning, 1. udg., aug. 2011, 405 sider, DJØF

Ruth Nielsen: Arbejdsret for revisorer, 2. udg., nov. 2011, 164 sider, DJØF

Kia Dollerschell: Sociale medier i ansættelsesretten, 1. udg., juli 2012, 218 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012.B.436

Kort om ansættelse af udenlandske medarbejdere, dec. 2012, 55 sider, DA-Forlag

Martin Gräs Lind og Christian Andersen-Mølgaard: Udenlandsk arbejdskraft i Danmark - En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden, 1. udg., sept. 2012, 441 sider, Boggruppen. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012.B.487/1.

Niels Waage: Arbejdsretten gennem 100 år - Bind 2: 1964-2010, 447 sider, DJØF

Keld Burmølle og Linda Rudolph Greisen: Kort om kontrolforanstaltninger, 1. udg., aug. 2013, 90 sider, DA Forlag

Anne Marie Abrahamson og Jan Storgaard Hove: Selvstændige erhvervsdrivende og lønmodtagere - i et skatteretligt og ansættelsesretligt perspektiv, 1. udg., april 2014, 315 sider, Karnov Group

Anne-Lise Heidelberg:: Håndbog i løn- og personaleadministration 2014. 15. udg. sep. 2014, 644 sider, DA-Forlag

Erik Simonsen: Kort om personaleomkostninger 2015, feb. 2015, 49 sider, DA-Forlag

Flemming Dreesen (red.): Personalejura Håndbogen 2015, 735 sider, DA Forlag.

Morten Langer og Nicole Offendal: Incentives og bonusordninger, 2. udg., maj 2015, 367 sider, Karnov Group. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2012 B.320/1

Søren Narv Pedersen: Ansættelsesretten for funktionærer og ikke-funktionærer, 4. udg. sept. 2015, 300 sider, DJØF

Henrik Karl Nielsen: Fratrædelsesaftaler, 1. udg., dec. 2015, 204 sider , Karnov Group, anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2016 B.237/2

,, Hans Reitzels Forlag

Jens Paulsen: Personalejura - regel- og paradigmesamling, 5. udg., jan. 2016, 520 sider, Hans Reitzels Forlag

Ole Hasselbalch: Arbejdsmarkedets regler 2016, 17. udg., jan. 2016, 700 sider, DJØF

Nadia Videbæk Munkholm: Loyalitet i arbejdsretlige relationer, 1. udg., sep. 2016, 535 sider, DJØF, anmeldt af Palle Bo Madsen i UfR 2016 B.378.

Ole Hasselbalch: Lærebog i ansættelsesret & personalejura, 5. udg., sep. 2016, 748 sider, DJØF. 1. udg. 2004 er anmeldt af Jens Kristiansen i UfR 2005 B.185-186.

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen og Stine Rasmussen: Dansk arbejdsmarkedspolitik, 2. udg., 2016, 200 sider, DJØF

Christian Højer Schjøler: Aldersdiskriminationsforbuddets indtog i arbejds- og ansættelsesretten, 1. udg., sep. 2017, 512 sider, Ex tuto

Artikler:

1981

1983

1995

1996

1997

1999

2000

2002

2003

2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2015

2016

2017

1981

Mogens Munch i UfR 1981 B.45-51: Know how og arbejdskraftens frie bevægelighed.

1983

Ole Hasselbalch i JUR 1983.167-173: Lov om begrænsning af løn under sygdom (karensdagsloven).

1995

Mariann Norrbom i ADV 1995.229: Focus på ansættelses- og arbejdsret.

Mette Hartlev i Ret og privatisering, GadJura, 1995, p. 111-136: Privatisering og offentlig ansættelse.

1996

Henrik Karl Nielsen i JUR 1996.81-90: Arbejdsmarkedslovgivningens nye ordning med "puljejobs".

Peter Blume i UfR 1996 B.427-435: Arbejdsmarked og persondatabeskyttelse.

1997

Kim Mejlvang i INSPI nr. 6/1997 p. 24-25: Outsourcing - giver mere styr på likviditeten.

1999

Peter Blume i UfR 1999 B.194-199: Ansattes e-post.

Lars Svenning Andersen i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 11-14: Usportslige sportsregler?

Carsten Fode i Lov & Ret nr. 7/1999 p. 4-7: Brug - eller overforbrug - af straffeattester.

Helle Isager og Lisbeth Kjærgaard i JUR 1999.396-414: Arbejdstageres lån af arbejdsudstyr.

2000

Christian Hjorth-Hansen og Heike Milling i INSPI nr. 10/2000 p. 24-28: Distancearbejde - juridiske aspekter.

Kom Schioldann i Lov & Ret nr. 3/2000 p. 13-15: Selvstændige som lønmodtagere?

2002

Susanne Borch i HUSET nr. 11/2002 p. 30-33: Ansættelsesretlige forhold for viceværter/varmemestre /gårdmænd.

Steen A. Rasmussen i UfR 2002 B.287-291: Arbejdsgiver eller arbejdstager.

Henrik Karl Nielsen i UfR 2002 B.501-507: Lønmodtagerens fravær på grund af force majeure.

2003

Peter Ruhr og Kåre Mønsted i ADV 2003.264-267: Grænsen for ansattes private brug af arbejdsgivers it-faciliteter.

Mads Krarup og Yvonne Frederiksen i ADV 2003.326-327: Ansattes private brug ag arbejdsgivers it.

Ole Hasselbalch i UfR 2003 B.87: Lønmodtagerfravær på grund af "force majeure".

2005

Louise Koldby Dalager i Justitia nr. 1/2005 p. 49-97: Vikarbureauansatte vikarer. Udvalgte arbejdsretlige problemstilling

2007

Tina Kjærskov i Justitia nr. 1/2007 p. 3-48: Retsfortabende passivitet på ulovhjemlet grundlag i nyere ansættelsesretlig retspraksis

2008

Ole Hasselbalch i UfR 2008 B.165-172: Domstole eller fagretlig behandling? - (Artiklen redegør for kompetencefordelingen mellem domstolene og de fagretlige organer efter arbejdsretsloven af 2008)

Frank Thøgersen Rettid 2008 Afhandling nr. 8: Medarbejderklausuler - vor tids stavnsbånd?

2009

Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 10/2009 p. 12-17: Man kan altid blive lykkeligere. (Om positiv psykologi som en vej til et bedre privat- og arbejdsliv, herunder forfatternes egne erfaringer i faglig sammenhæng.)

Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 11/2009 p. 32-36: Gør det du gør – bare bedre – med mindfulness. (Om begrebet mindfulness og meditation som en vej til ro og større koncentrationsevne.)

Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 12/2009 p. 16-20: Balance i dag, i morgen, om ti år… (Om behovet for at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder gode råd og forslag til øvelser.)

2010

Birgit Gylling Andersen i ADV nr. 1/2010 p. 26-29: Syg skyggeboksning (Alle danskere er fra årsskiftet underlagt nye regler, hvis de skal sygemeldes fra arbejde. Men hvordan gennemføres sygesamtaler, når arbejdsgiveren fortsat ikke må spørge om, hvad medarbejderen fejler.)

Ole Hasselbalch i JUR 2010.23-25: Uorganiserede lønmodtageres stilling ved overenskomstimplementering af EU-direktiver - på vej ud i retsløshed?:

Michael Gøtze i JUR 2010.144-152: Arbejdsgiveres brug af straffeattester.

Martin Gräs Lind i UfR 2010 B.1-9: Fagforeningers kontrol af virksomheders løn- og arbejdsvilkår.

2011

Mads Krarup i ADV nr. 4/2011 p. 14-18: Jeg hader, hader min arbejdsgiver (Hvor går de juridiske grænser for, hvad medarbejdere kan skrive om arbejdsgiveren på internettets nye sociale platforme?)

Jesper Andersen i INSPI nr. 6/2011 p. 16-20: Facebook mundkurv kan ikke erstatte ledelse (En gennemgang af typiske punkter for udarbejdelse af medarbejderpolitik for ansattes brug af sociale medier så som Facebook og Twitter).

Thea Bytofte i Rettid 2011 afhandling nr. 16: Indskrænkninger i arbejdsgiverens afskedigelsesret i EU-retligt perspektiv

2012

Jeppe Uldall Thomsen: Må jeg twitte og facebook'e i arbejdstiden?, jan. 2012

Finn Schwarz og Marianne Lage i ET nr. 2/2012 p. 113-117: Nedskæringer i ansættelsesretligt perspektiv – hvad har vi indtil nu lært af krisen? (En kort gennemgang af de ansættelsesretlige perspektiver der fulgte pga. finanskrisen, såsom masseafskedigelser, lønnedgang, beskyttede medarbejdere og ændringer af bonuskriterier. Der konkluderes, at det danske arbejdsmarked har været meget fleksibelt, hvis arbejdsgiverne kunne dokumentere saglige kriterier).

Marianne Granhøj i R&R nr. 4/2012 p. 42-49: Ny bekendtgørelse og vejledning vedrørende regulering af løn m.v. i finansielle virksomheder (Baggrunden for artiklen er Finanstilsynets lønbekendtgørelse og vejledning pr. 1. marts 2012. Artiklen giver et overblik over klargørelsen af en række centrale punkter i de finansielle lønregler).

Lone L. Hansen i UfR 2012 B.49-56: Forum for godtgørelse efter urimelig opsigelse (- om adgangen til domstolsprøvelse af godtgørelseskrav, der støttes eller kunne støttes på kollektiv overenskomst eller hovedaftale)

2013

Simon Juul Pedersen i JUR 2013.208-213: Adgangen til at forbyde brugen af sociale medier over for kontraktansatte sportsudøvere

2015

Niels Banke og Louise Olsen i ET 2015.173-178: Når nu Finanskrisen er ovre ......hvor efterlader det så ansættelsesretten?

Mads Søe Hammer i RETTID 2015 afhandling nr. 21 : Kontrol af udenlandske tjenesteydere og deres arbejdskraft i Danmark

Peter Blume i UfR 2015 B.229-232: Arbejdsgivers adgang til ansattes e-post - Bemærkninger til U 2015.1525 H

Artiklen kommenterer på baggrund af Højesterets dom spørgsmålet om, under hvilke betingelser en arbejdsgiver kan læse ansattes e-post. Dommen giver yderligere anledning til at behandle spørgsmålet om den moderne teknologis betydning for ansattes loyalitetspligt.

2016

Nicole Christiansen i JUR 2016.97-105: Rygeforbud på arbejdspladsen

En række temaer behandles med henblik på at vise sammenhængen mellem rygeloven og ledelses-retten. Artiklen viser, at rygeloven spiller en begrænset rolle på mange arbejdspladser, og at rygeforbud i stort omfang bliver indført, kontrolleret og sanktioneret i medfør af ledelsesretten. Det konkluderes, at ledelsesrettens grænser i forhold til rygeforbud bliver udvidet i takt med samfundets syn på rygning generelt.

Amalie Højrup Pedersen i RETTID 2016 afhandling nr. 20: Medarbejderen i den digitale verden - med fokus på arbejdsgiverens kontrolbeføjelse.

Pernille Døssing Elmstrøm i RETTID 2016 afhandling nr. 26: Elektronisk overvågning på arbejdspladsen

Bengt Domeiji UfR 2016 B.324: Från anstäld till konkurrent, Lojalitetsplikt, företagshemligheter och konkurrensklausuler.

2017

Anne Brøndum og Nina Wohnsbeck i RETTID 2017 afhandling nr. 5: Medarbejderens retsstilling i den digitale verden - I et juridisk og økonomisk perspektiv

Sofie Widahl Christensen i RETTID 2017 afhandling nr. 12: Platformsøkonomien i et arbejdsretligt perspektiv (omhandler platformen Uber)


Børneattester

Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., jf. lovbekg. nr. 362 af 02.04.2014

Bekg. nr. 572 af 04.06.2014 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer

Bekg. nr. 942 af 22.09.2008 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger

Bekg. nr. 969 af 29.09.2008 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer

Bekg. nr. 690 af 01.07.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde

Bekg. nr. 648 af 27.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer, der inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde skal have kontakt med børn under 15 år

Bekg. nr. 645 af 24.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i idrætsforeninger, på musik-, ballet-, danse- og rideskoler samt ridecentre og motions- og fitnesscentre

Bekg. nr. 642 af 22.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.

Michael Gøtze i JUR 2010.144-152: Arbejdsgiveres brug af straffeattester


Deltid

Deltidsloven, jf. lovbekg. nr. 815 af 26.09.2002

Ole Hasselbalch: Deltid, 1. udg. okt. 2002, 101 sider, DJØF.

Linda Nordstrøm Nissen, Mette de Voss og Morten Bach Eisensee: Kort om deltid og tidsbegrænset ansættelse, 2. udg., dec. 2013, 75 sider, DA-Forlag

UfR 2011.695 ØLD: En klinikassistent, A, med 24 ugentlige arbejdstimer i en tandlægeklinik blev opsagt med tilbud om 37 timers ansættelse i stedet, da der var brug herfor i klinikken, hvilket A afslog. Deltidsloven begrænsede ikke en arbejdsgivers ret til at foretage afskedigelse ud fra et sagligt skøn over behovet for arbejdskraft. Da afskedigelsen på den anførte baggrund måtte anses for sagligt begrundet i omstruktureringer i klinikken, fandt ØL ikke, at A havde krav på godtgørelse efter deltidsloven.

UfR 2012.3063 HD: B og C, som drev en tandlægeklinik, blev pålagt at betale en godtgørelse svarende til 3 måneders løn til klinikassistenten, A, som ifølge HR var blevet opsagt som følge af, at A havde afslået at gå fra en stilling på deltid til fuld tid. HR udtalte, at en lønmodtager ikke havde ret til en godtgørelse, hvis arbejdsgiverens opsigelse som følge af en ændring af arbejdstiden var sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Det påhvilede arbejdsgiveren at bevise, at der forelå en sådan begrundelse. Der var et behov for at øge antallet af klinikassistenttimer, men B og C havde ikke godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger at tilgodese behovet ved at ansætte en yderligere klinikassistent på deltid, eller at det ikke var muligt at tiltrække ansøgere til en sådan deltidsstilling. A havde derfor krav på godtgørelse efter deltidslovens § 4 a, stk. 3. ØL var nået til et andet resultat.

UfR 2013.727 HD: A havde en fast ugentlig arbejdstid hos B på 30 timer. A var omfattet af B's pensionsordning, hvor præmien blev beregnet ud fra den ”faste løn”, uanset om man var fuldtidsansat eller deltidsansat. A var endvidere omfattet af en generel flexordning, hvis vilkår var ens for alle ansatte uanset arbejdstid. Sagen drejede sig om, hvorvidt det udgjorde forskelsbehandling i strid med deltidsloven, at konkrete aftaler om vederlæggelse af overskydende timer på en flexkonto, indebar, at A – i det omfang vederlæggelsen angik arbejde udført i intervallet mellem 30 og 37 timer om ugen – blev økonomisk dårligere stillet end fuldtidsansatte, der udførte arbejde i dette interval, idet vederlæggelsen svarede til A's normale timeløn uden tillæg af pension. HR udtalte, at der ved bedømmelsen af, om deltidsansatte blev stillet ringere end fuldtidsansatte ved de konkrete aftaler om vederlæggelse for overskydende flextimer, ikke skulle ske sammenligning med fuldtidsansatte, der udførte ordinært arbejde i intervallet deltid til fuldtid. Der forelå nemlig, når en ansat opnåede vederlag i stedet for tvungen afspadsering af flextimer, som den ansatte havde udnyttet sin arbejdstilrettelæggelsesfrihed til at optjene, en ganske særegen arbejdssituation, som var uafhængig af den ordinære arbejdstid. HR fandt herefter, at det ikke stred mod deltidslovens forbud mod forskelsbehandling af deltidsansatte, at sådanne timer blev honoreret med den ansattes normale timeløn (uden pensionsbidrag), hvad enten vedkommende var ansat på deltid eller fuld tid. A blev derfor ikke i denne særlige situation behandlet på en mindre gunstig måde end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende fordi A var på deltid. (4-1) SH var kommet til samme resultat.


Flexjob

Bekg. nr. 891 af 29.06.2017 om beregning af og fradrag i flexløntilskud

Bekg. nr. 183 af 23.02.2017 om fleksjob

Bekg. nr. 979 af 05.08.2013 om flexjobbonus

Vejledning nr. 9345 af 07.04.2017 om flexjob

John Klausen: Fleksjob, 1. udg. marts 2007, 165 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2007 B.174.

Erik E. Simonsen: Kort om flexjob,1. udg. dec. 2014, 34 sider, DA-Forlag


Flexydelse

Lov om flexydelse, jf. lovbekg. nr. 1121 af 17.09.2015

Bekg. nr. 559 af 20.04.2015 om flexydelse

Bekg. nr. 944 af 11.06.2013 om flexydelse

Bekg. nr. 691 af 21.06.2007 om fleksydelse

Bekg. nr. 1622 af 13.12.2006 om fleksydelse

Bekg. nr. 1151 af 23.11.2006 om fleksydelse

Vejledning nr. 10862 af 12.10.2015 til bekendtgørelse om flexydelse

Vejledning nr. 39 af 21.06.2007 om fleksydelse

Vejledning nr. 130 af 13.12.2006 om fleksydelse

Vejledning nr. 84 af 23.11.2006 om fleksydelse

Vejledning nr. 85 af 29.09.2004 om fleksydelse

Cirkulære nr. 129 af 02.07.2001 om ændring af cirkulære om regulering pr. 1. januar 2001 af satser på det sociale område (Fleksydelse)

Information og høring af lønmodtagere

Lov nr. 303 af 02.05.2005 om information og høring af lønmodtagere

Ole Hasselbalch: Informations- og samrådsloven, 1. udg., aug. 2005, 184 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Mette Klingsten i UfR 2006 B.90/2.


Medhjælpere

Lov nr. 415 af 01.06.1994 om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

J. L. Frost og A. G. Holm: Medhjælperloven, 3. udg., 1950, GadJura.

UfR 1993.871 VLD: M var ansat i et medhjælperlignende ansættelsesforhold hos gårdejer A. Begge gik ud fra, at M var omfattet af Medhjælperloven, og M holdt derfor ferie med løn. Det viste sig efterfølgende, at M ikke var omfattet af denne lov og derfor burde have haft feriegodtgørelse. Han var nu afskåret fra et få feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen (SID). A fastholdt en modregningsadgang i kravet om feriegodtgørelse. Retten fandt det betænkeligt at tillade dette, da A måtte være nærmest til at kende det retlige grundlag for ansættelsen.

UfR 2005.3119 VLD: Fodermesters ansættelsesforhold var ikke omfattet af medhjælperloven, da hun ikke havde fået 3 hovedmåltider om dagen, idet aftensmåltidet var erstattet af 3-4 slagtesvin om året. Hun havde krav på feriepenge efter ferieloven med fradrag af allerede udbetalt løn under ferie. Der fandtes ikke i det foreliggende tilfælde, hvor medhjælperen måtte anses for aktivt at have medvirket til etablering af den ordning, der medførte, at ansættelsesaftalen blev misvisende, at være grundlag for at tillægge A godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser. Det bemærkedes herved endvidere, at ansættelsesaftalen var i overensstemmelse med det oprindeligt lovligt aftalte, at ændringen blev aftalt skriftligt ved et tillæg til aftalen, og at spørgsmålet om lovligheden af ændringen beroede på en fortolkning af medhjælperloven, som ikke tidligere sås prøvet ved domstolene.


Seniorjob

Lov om seniorjob, jf. lovbekg. nr. 1090 af 15.09.2015

Vejledning nr. 10586 af 24.09.2015 om seniorjob


Masseafskedigelser

Lovbekg. nr. 291 af 22.03.2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

Flemming Dreesen og Karsten Almosetoft: Kollektive afskedigelser, 1. udg., dec. 2013, 84 sider. DA Forlag

Lene Court-Payen & Mette Klingsten: Lov om kollektive afskedigelser med kommentarer, 2. udg. feb. 2014, 298 sider, DJØF. I. udg., 2004, er anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2004 B.381.

Ulf Andersen i ADV 1999.109-111: Pas på kollektive afskedigelser ved konkurs. (Omtaler EF-domstolens dom af 17.12.1998, hvorefter kollektive afskedigelser før dekret er afsagt skal varsles efter reglerne i lov nr. 414 af 01.06.1994).

Finn Schwarz og Marianne Lage i ET nr. 2/2012 p. 113-117: Nedskæringer i ansættelsesretligt perspektiv – hvad har vi indtil nu lært af krisen? (En kort gennemgang af de ansættelsesretlige perspektiver der fulgte pga. finanskrisen, såsom masseafskedigelser, lønnedgang, beskyttede medarbejdere og ændringer af bonuskriterier. Der konkluderes, at det danske arbejdsmarked har været meget fleksibelt, hvis arbejdsgiverne kunne dokumentere saglige kriterier).

UfR 1994.120/2 VLD: Retten i Herning fandt, at kollektiv afskedigelse var i strid med arbejdsløshedslovens § 23 c. Påtænkte kollektive afskedigelser skal i medfør af arbejdsløshedslovens § 23 c meddeles Arbejdsmarkedsnævnet skriftligt. Da skriftlighedskravet ikke var opfyldt, og da loven ikke kunne fraviges ved aftale under en forhandling, havde nogle af de afskedigede krav på en godtgørelse svarende til 30 dages løn og feriepenge heraf efter § 102 a, stk. 2 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. VL stadfæstede.


Tidsbegrænset ansættelse

Lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. lovbekg. nr. 907 af 11.09.2008

Ole Hasselbalch: Tidsbegrænset ansættelse, 2. udg., okt. 2008, 192 sider, DJØF. 1. udg., 2003, er anmeldt af Jens Kristiansen i UfR 2004 B.18-19.

Linda Nordstrøm Nissen, Mette de Voss og Morten Bach Eisensee: Kort om deltid og tidsbegrænset ansættelse, 2. udg., dec. 2013, 75 sider, DA-Forlag

Jannick Prehn Brøndum i Rettid 2011 afhandling nr. 10: Tidsbegrænset ansættelse - den ikke rettidige implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse og den heraf følgende retsstilling for de tidsbegrænset ansatte

UfR 2009.2760 HD: Efter at have været ansat i flere tidsbegrænsede perioder som projektkoordinator for Workshopscenen, W, under Rytmisk Musikkonservatorium, R, blev A som følge af en beslutning om at nedlægge W opsagt til fratræden 31.08.2002. Da det senere i 2002 blev besluttet, at W skulle fortsætte, blev A på ny ansat som projektkoordinator, nu for perioden fra d. 09.12.2002 til d. 31.08.2003. Ansættelsen blev siden forlænget fra d. 01.09.2003 til d. 31.12.2003. Stillingen som projektkoordinator blev opslået i efteråret 2003, hvor A søgte stillingen, men fik afslag og således fratrådte ansættelsesforholdet d. 31.12.2003. A anlagde herefter sag imod R med påstand om godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet hun gjorde gældende bl.a., at hun ikke var omfattet af lovens § 5, stk. 2, hvorefter fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse med en ny tidsbegrænset ansættelse for ansatte beskæftiget med ”undervisnings- og forskningsvirksomhed” højst kan ske to gange. A krævede endvidere erstatning for tabt opsigelsesvarsel, feriegodtgørelse samt kompensation for mangler ved afskedigelsen, idet hun gjorde gældende, at hun som følge af berettigede forventninger om at forblive fastansat, kunne betragte sig som fastansat. R påstod frifindelse, idet man anførte, at fornyelsen af A's tidsbegrænsede ansættelse pr. 01.09.2003 var berettiget, allerede fordi A opfyldte kravet i lovens § 5, stk. 2, om at være beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed. R bestred endvidere, at A kunne have nogen berettiget forventning om at være fastansat. HR gav ikke A medhold. HR bemærkede indledningsvis, at der mellem parterne var enighed om, at det ved bedømmelsen efter § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse måtte lægges til grund, at ansættelsen pr. 09.12.2002 var den første tidsbegrænsede ansættelse, således at det alene var berettigelsen af den tidsbegrænsede forlængelse pr. 01.09.2003, som skulle bedømmes efter bestemmelsen. HR tiltrådte efter bevisførelsen, at stillingen som projektkoordinator for W indeholdt et sådant element af undervisningsvirksomhed, at A's ansættelsesforhold var omfattet af § 5, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Da den tidsbegrænsede ansættelse pr. 09.12.2002 kun var blevet forlænget én gang, forelå der herefter ikke en overtrædelse af loven. HR fastslog endvidere, at A ikke – uanset at hun også tidligere havde været ansat i stillingen ved tidsbegrænsede aftaler – kunne have nogen berettiget forventning om, at hun reelt kunne betragte sig som fastansat. HR stadfæstede herved ØL's dom.

UfR 2011.1308 HD: A var tidsbegrænset ansat som langtidsrådgiver i Udenrigsministeriet, U, da hun i 2005 gik på barsels- og forældreorlov. Ifølge ansættelsesvilkårene havde hun ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 20 uger. U's fastansatte kvindelige akademikere på AC-overenskomstvilkår (overenskomsten for akademikere i staten) havde i 2005 ret til løn under barsels- og forældreorlov i op til 30 uger. A havde anført, at der var sket en tilsidesættelse af reglerne i lov om tidsbegrænset ansættelse, hvorefter ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat som udgangspunkt ikke må være mindre gunstige end dem, der gjaldt for en sammenlignelig fastansat. Hun havde i den forbindelse navnlig anført, at hendes stilling som langtidsrådgiver var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i U. U havde anført, at stillingen som langtidsrådgiver ikke var sammenlignelig med en stilling som fastansat akademiker i U. HR fandt, at der ikke var sket en krænkelse af A´s rettigheder i henhold til lov om tidsbegrænset ansættelse, allerede fordi der ikke fandtes sammenlignelige fastansatte i U eller i øvrigt kollektive overenskomster, der sædvanligvis var gældende inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

UfR 2012.2602 HD: M blev med virkning fra d. 01.10.2006 ansat i et barselsvikariat som salgsassistent i supermarked A. I december 2006 oplyste hun A om, at hun skulle påbegynde fertilitetsbehandling. Hun blev ikke tilbudt nyansættelse, da hendes vikariat udløb d. 31.08.2007. I hendes ansættelsesperiode havde der været en del ledige stillinger, og fra foråret 2007 havde hun givet udtryk for, at hun var interesseret i en de ledige stillinger. M havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at det var pga. den fertilitetsbehandling, hun havde påbegyndt, at hun ikke fik tilbudt en af de ledige stillinger. HR stadfæstede hermed VL's dom.

UfR 2017.1416 VLD: Ansættelse i 6 tidsbegrænsede stillinger medførte ikke, at en universitetsansat var blevet fastansat, idet hun ikke kunne have en berettiget forventning om dette, hvorfor hun ikke havde krav på løn i en opsigelsesperiode, jf. lov om tidsbegrænset ansættelse § 5, stk. 2, og det var heller ikke godtgjort, at der forelå forskelsbehandling i strid med LBL

F blev i 2008 ansat på universitetet, U, da hun skulle skrive en ph.d.-afhandling. Under forløbet var F ansat i forskellige tidsbegrænsede stillinger. F anlagde sag mod U med påstand om betaling af 600.000 kr. F mente, at hun kunne betragte sig som fastansat, og at den manglende forlængelse af hendes stilling måtte være en opsigelse, som ifølge F var i strid med LBL § 9, da F var gravid. Retten i Aalborg fandt, at der ikke var sket fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold i strid med § 5, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse, idet det ikke havde betydning, at F gennem alle sine ansættelser var ansat ved samme institut, havde samme chef, arbejdede sammen med den samme kollega, samt under alle ansættelserne arbejdede med sin ph.d. På den baggrund, og som følge af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter, kunne F ikke have haft en berettiget forventning om, at hun var fastansat. Den manglende forlængelse kunne ikke sidestilles med en afskedigelse, hvorfor LBL § 9, og § 16, ikke fandt anvendelse. VL fandt, efter omstændighederne ved F's ansættelser, at hun ikke kunne have en berettiget forventning om, at hun var fastansat. F fratrådte ved udløbet af den seneste tidsbegrænsede ansættelse, og kunne ikke betragtes som afskediget. F havde derfor ikke krav på løn eller godtgørelse efter LBL § 16, stk. 2, jf. § 9. F havde ikke påvist omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling, jf. LBL § 16 a. Efter forklaringerne om, hvorfor F blev ansat i en periode på 4 måneder, fandtes dette ikke, at skyldes hendes graviditet. På baggrund af dette, og den tid F allerede havde brugt på sin ph.d.-afhandling, kunne den omstændighed, at hun ikke efter udløbet af den seneste tidsbegrænsede ansættelse fik fornyet ansættelse, heller ikke antages, at skyldes graviditeten. F havde derfor ikke krav på godtgørelse efter LBL § 14, jf. § 2. VL stadfæstede BR's dom. (2-1)

Udstationering

Lov om udstationering af lønmodtagere, jf. lovbekg. nr. 342 af 03.04.2014

Nicole Offendal og Artur Bugsgang: Internationale ansættelsesforhold. Udstationering og udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Thomson Reuters Professional A/S. 2009. 616 sider. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2009 B.305/2-306.

Christian Andersen-Mølgaard, Martin Gräs Lind, Helle Ekmann Jensen & Stig Hansen Nørgaard: Udstationeringsloven med kommentarer, 1. udg., 2015, 383 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2015 B.270/1

Jesper Larsen i INSPI 02/2005 p. 10-15: Skattefri diæter og kørepenge.

Heidi V. Kristensen i INSPI nr. 3/2006 p. 30-31: Skattefri diæter.

Vikarer

Lov nr. 595 af 12.06.2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau mv.

Anne Marie Abrahamson: Vikarloven med kommentarer, 1. udg. sept. 2014, 196 sider, Karnov Group. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2014 B.434.

Louise Koldby Dalager i Justitia nr. 1/2005 p. 49-97: Vikarbureauansatte vikarer. Udvalgte arbejdsretlige problemstilling

Marlene Lassen i Rettid 2011 afhandling nr. 5: Vikarbureauansatte vikarer retsstilling i dansk arbejdsret

Jacob Falsner i JUR 2013.43-55: Vikarbureauansatte vikarers funktionærstatus

Jacob Falsner i JUR 2014.3-16: Fravigelse af vikarlovens ligebehandlingsprincip ved kollektiv overenskomst

UfR 2016.3736 HD: Vikar var aflønnet i strid med vikarlovens ligebehandlingsprincip. Efterregulering og betaling af godtgørelse efter vikarloven og ASBL

Sagen angik, om A i forbindelse med sin ansættelse som vikar var blevet aflønnet i strid med ligebehandlingsprincippet i vikarlovens § 3, stk. 1, og om A som følge heraf havde krav på efterregulering med hensyn til fridage, opsparingsordning, pensionsbidrag og personligt tillæg samt godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Derudover var der spørgsmål om godtgørelse efter ASBL. HR fastslog, at A ikke havde haft ansættelsesvilkår, der mindst svarede til de fastansattes, og at ligebehandlingsprincippet derfor var tilsidesat fsva. fridage, personligt tillæg og arbejdsgiverens del af pensionsbidraget. Derimod fandt HR ikke, at det var i strid med ligebehandlingsprincippet at udbetale en opsparingsordning, der efter sin karakter helt måtte sidestilles med et almindeligt løntillæg, som en del af den almindelige løn, ligesom der ikke skulle ske efterregulering for så vidt angik A's del af pensionsbidraget. Som følge af krænkelsen af A's rettigheder i henhold til vikarlovens ligebehandlingsprincip, tilkendte HR A en godtgørelse efter vikarlovens § 8, stk. 3. Godtgørelsen blev efter en samlet vurdering fastsat til 15.000 kr. Det var ikke godtgjort, at A før eller under vikariatet modtog en vikarbekræftelse med ansættelsesvilkårene for vikariatet. Da vikarbureauet ikke havde overholdt sin oplysningsforpligtelse, havde A krav på en godtgørelse efter ASBL. HR stadfæstede delvist SH's dom.

Whistleblower-ordninger

Filip Hermann og Pia Kirstine Voldmester i ADV nr. 10/2009 p. 10-13: Whistleblower-regler kan give danske virksomheder problemer (Nye regler fra Datatilsynet lægger snærende bånd på de virksomheder, der vil etablere ordninger, hvor medarbejderne kan anmelde mistanke om urent trav.)

Martin Gräs Lind i JUR 2011.317-328: Whistleblowing i kontekst.

Mai-Britt Søndberg og Svend Winther i R&R nr. 9/2011 p. 52-59: Whistleblower-ordninger i Danmark (En gennemgang af de væsentligste hensyn der bør indgå overvejelserne om whistleblower-ordninger, og hvordan virksomheder løbende kan følge op på etablerede ordninger).

Hans L. Toftdahl i RETTID afhandling nr. 3: Whistleblowing - Fra en arbejdstagervinkel


Andet

Lov nr. 248 af 08.05.2002 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

Lars Adam Rehof og Jørgen Rønnow Bruun i JUR 1986.103-117: Arbejdsgiveres registrering af ansattes telefonsamtaler.

Bo Kristiansen i UfR 1990 B.56-63: Foreningsformålets betydning for gyldigheden af fagforeningsvedtagelser - i anledning af UfR 1989.292 Ø.

H. G. Carlsen i UfR 1990 B.353-355: Om "fri Bil" i Fratrædelsessituationer.

Tanja Krabbe i Lov & Ret nr. 7/2001 p. 6-11: Chefen skal ikke snage. (Om arbejdsgiveres adgang til private e-mails)

Hanne Baltzer i Revisorbladet nr. 1/2005 p. 10-12: Forskellighed …skaber resultater.

Kim Sejr i Revisorbladet nr. 4/2005 p. 24: FLEKSIBILITET ER IN.

Kim Sejr i Revisorbladet nr. 4/2005 p. 25: Fryns og skattefælder.

Mette Danielsen og Anette Nørgaard i INSPI nr. 10/2006 p. 14-15: Moms ved udlån af medarbejdere.

UfR 1990.80 VLD: Sagen angik alene spørgsmålet om definition af begrebet en "virksomhed". Metafix ApS (A) i Hope-koncernen afskedigede i november 1984 i alt 11 medarbejdere, heraf 7 medlemmer af SID, uden at iagttage reglerne om masseafskedigelser i kap. 5 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Da A fandtes at være en selvstændig "virksomhed", jvf. bekendtgørelse nr. 74 af 04.03.1977, § 2, stk. 1 og 2, burde A have overholdt reglerne, og A dømtes til at betale en godtgørelse på kr. 65.092,00 i overensstemmelse med de 7 medarbejderens krav i henhold til § 102 A, stk. 2 i ovennævnte lov.

UfR 1990.829/2 HD: Pr. 01.10.1985 blev edb-afdelingen i Kuwait Petroleum (Danmark) A/S overført til CMA Data A/S, og personalet medfulgte, heriblandt John Larsen (F) som leder af afdelingen. Alle blev ansat på uændrede vilkår. F modtog en "speciel kompensation" på kr. 78.696, svarende til 3 måneders løn og et ekstra pensionsbidrag på kr. 141.326. F henvendte sig på denne baggrund til sin fagforening, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark. Under sagen blev det oplyst, at de fratrådte/overførte medarbejdere var blevet behandlet vidt forskelligt med hensyn til godtgørelse. I forbindelse med en reorganisation fik bl.a. F tilbudt en særlig favorabel fratrædelsesordning "severance pay", svarende til 24 måneders løn. Højesteret fandt i modsætning til landsretten, at F ikke havde krav på "severance pay", da F fortsatte med sit hidtidige arbejde, blot under en ny arbejdsgiver. Kuwait Petroleum blev derfor frifundet.

UfR 1992.102 HD: Bredo Hetting (BH) kunne ikke anses som parthaver i færgeprojektet "Projekt Link Line A/S", der af de to parthavere Peder Smidt og Erhard Josef Bette blev overdraget til svenske "Stena AB" for 4 mio. DM. BH havde imidlertid ydet en væsentlig indsats i forbindelse med projektet, og blev tilkendt et vederlag på 1 mio. kr., set i lyset af parthavernes betydelige fortjeneste i forbindelse med salget. Dissens 3-2, hvor mindretallet fandt, at BH alene havde krav på en skønsmæssigt ansat løn på kr. 250.000.

UfR 1997.196 VLD: Pizzaria i Skagen havde i 3,5 måned haft en ledig L ansat som tjener og køkkenhjælp. Ansættelsen var sket med løntilskud fra det offentlige som jobtræning. Lønnen var aftalt til 82,5 kr. i timen. Efter ansættelsens ophør rejste L krav om overenskomstmæssig løn. L fik medhold og tilkendt yderligere 46.274 kr. L fik ikke medhold i krav om betaling for overarbejde

UfR 1997.956 VLD: Ledig, der havde været ansat i jobtilbud hos Århus Kanalen A/S som vicevært/altmuligmand til en månedsløn på 10.750 kr., krævede efter ansættelsens ophør 34.915 kr. mere i løn under henvisning til kollektiv overenskomst. Fik ikke medhold. Aflønningsbestemmelsen i § 11, stk. 1 i Arbejdsministeriets bekg. nr. 403 af 30.05.1989 var udstedt uden hjemmel og uforbindende for landsretten.

UfR 1997.1508 HD: Aftale mellem Amtsrådsforeningen og KTO om lokalløn fandtes ikke i strid med lighedsgrundsætningen eller organisationsfriheden efter EMRK art. 11. Næstved Centralsygehus havde pligt til med Sammenslutningen af Firmafunktionærer at forhandle lokalløn for denne fagforenings medlemmer, jf. FUL § 10, stk. 2.

UfR 1999.301 VLD: Varmemester V var ansat i perioden 01.01.1995 til 28.02.1997. Efter at V havde sagt op, krævede V efterregulering af lønnen med den del, der svarede til mindstelønnen i henhold til overenskomst mellem Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og private Boligselskaber/Boligforeninger. V fik medhold og V fandtes ikke at have udvist retsfortabende passivitet.

UfR 2003.2097 HD: Casino Copenhagen var berettiget til at afholde løn til medarbejdere under oplæring og optræning af troncen.

UfR 2003.2115 HD: 4 danske casinoer blev frifundet for HK's krav om ændret fordeling af troncindtægterne, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte justitsministeriets vurdering af personalets opgaver ved godkendelsen af troncfordelingsnøgler. (4-1)

UfR 2007.2574 ØLD: Den ugentlige arbejdstid på en færge i lokal drift var ifølge en færøsk overenskomst 42 timer. Pensionsbidrag, løn under sygdom og ferie blev beregnet på grundlag af den aftalte ugentlige arbejdstid. Besætningens arbejde var tilrettelagt efter færgens fartplan, hvilket indebar, at besætningen fast havde overarbejde og modtog betaling herfor iht. en bestemmelse i overenskomsten. Rederiet ændrede efter forgæves forhandlinger vagtplanen, hvorefter en ekstra besætning blev sat ind, hvorefter de ansatte som følge heraf mistede deres overarbejde. ØL fandt, at selv om overarbejdet var påregneligt og i øvrigt af betydeligt omfang, ikke at det udgjorde sådanne særlige omstændigheder, at besætningen havde krav på at fortsætte hermed. Ændringerne i vagtplanen kunne således ske uden varsel.

UfR 2008.1246 ØLD: Sagen drejede sig om, hvorvidt S som arbejdsgiver havde overtrådt arbejdstidsreglerne i henhold til lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivets § 4 ved at pålægge arbejdstageren, A, at arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder, samt om der i givet fald skulle udmåles en godtgørelse efter lovens § 8, stk. 1. Efter beregninger kom ØL frem til at der havde været en overskridelse på ca. 2 timer og 20 minutter pr. uge og A blev tilkendt en godtgørelse på 36.000 kr., jf. lovens § 8, stk. 1. svarende til en måneds løn. ØL fandt det ikke bevist, at A skulle være blevet afskediget efter at have fremsagt krav om nedsættelsen af arbejdstiden og A blev derfor ikke tilkendt erstatning efter lovens § 8 stk. 2.

UfR 2011.1805 SHD: A, B og C, der var buschauffører, havde været uarbejdsdygtige pga. sygdom under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som var iværksat af 300 kolleger mod et datterselskab, D, af busselskabet Arriva Skandinavien. D ville ikke betale dem løn under sygdom i henhold til landsoverenskomsten for rutebilkørsel, L. A, B, og C gjorde gældende, at når de havde krav på sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 30, så pålagde L D at udbetale dem løn under sygdom. SH gav dem ikke medhold med henvisning til, at retten til sygedagpenge bortfaldt under strejke, jf. sygedagpengelovens § 23, nr. 3, og at A, B, og C formodentlig ville have deltaget i arbejdsnedlæggelsen, hvis de ikke havde været syge. Derfor var der ikke krav på løn under sygdom efter i medfør af L.

UfR 2014.2546 VLD: B var omfattet af BPA-ordningen, jf. SL § 96, og A var derfor ansat som B's handicaphjælper. A lagde sag an mod Kolding Kommune, K, og B, idet A bl.a. havde krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og for overtrædelse af LBL. K nedlagde bl.a. påstand om, at B skulle friholde K, mens B gjorde gældende, at K skulle friholde B. VL fandt, at B var A's arbejdsgiver og derfor ansvarlig for fejl i ansættelsesbeviset, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8, men dømte K til at friholde B, da det var K, der havde udfyldt og sendt ansættelsesbeviset til A, og B ikke havde haft indflydelse herpå. VL fandt endvidere, at A ikke havde krav på godtgørelse for overtrædelse af LBL, idet de ændrede ansættelsesvilkår vedr. løn under barsel for mandlige hjælpere, der var blevet varslet, aldrig var trådt i kraft.

UfR 2017.1365 VLK: Ansat havde krav på bl.a. efterbetaling af højere løn for skønsmæssigt aflønnet overarbejde, da det have formodningen imod sig, at overarbejde i et ansættelsesforhold skulle aflønnes med en lavere timeløn end den alm. arbejdstid

F var ansat hos G med en ugentlig arbejdstid på 40 timer og en fast månedsløn på 11.000 kr. svarende til en timeløn på 63,95 kr. Der fremgik af kontrakten intet om aflønning af overarbejde. F krævede betaling af højere timeløn og for udført overarbejde, jf. AFTL § 36. Retten i Randers fandt, at F's ansættelsesforhold hos G ikke var omfattet af en overenskomst, og ansættelsesvilkårene, herunder aflønningen, kunne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med vilkårene i jordbrugsoverenskomsten eller andre overenskomster. Uanset, at aflønningen inklusiv fri bolig måtte anses som væsentligt ringere end det, der ville gælde, hvis ansættelsesforholdet var omfattet af en overenskomst, havde F's vilkår ikke været væsentligt anderledes eller ringere end for andre ansatte i landbruget med samme faglige forudsætninger, og der var herefter ikke grundlag for i medfør af AFTL § 36 at erstatte ansættelsesaftalens bestemmelser om aflønning. Overarbejde blev aflønnet skønsmæssigt fra måned til måned, hvilket medførte en aflønning for overarbejde, der var lavere end den, der i øvrigt gjaldt i ansættelsesforholdet. Der var ikke grundlag for at antage, at en del af de erlagte overarbejdstimer var godtgjort i form af frihed. I mangel af en udtrykkelig aftale herom måtte det have formodningen imod sig, at overarbejde i et ansættelsesforhold skulle aflønnes med en lavere timeløn end den alm. arbejdstid, og F havde krav på efterbetaling af differencen mellem på den ene side den udbetalte løn og på den anden side den løn, der fremkom på baggrund af den beregnede timeløn efter ansættelseskontrakten. F's arbejdstid havde i to perioder på 4 måneder overskredet grænsen på 48 ugentlige timer i arbejdstidsdirektivgennemførelseslovens § 4, hvorfor F havde krav på godtgørelse efter lovens § 8, som blev fastsat til 50.000 kr. Da lønnen til dels havde været fastsat skønsmæssigt uden nærmere angivelse af grundlaget herfor i ansættelseskontrakten, og da det ikke nærmere var beskrevet, hvordan overarbejde skulle aflønnes, havde ansættelseskontrakten været mangelfuld, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 8, hvorfor F havde krav på godtgørelse fastsat til 10.000 kr., jf. lovens § 6, stk. 1. VL stadfæstede.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

10-11-17