Ansættelses- og arbejdsret

Arbejdsministeriet	Arbejdsmarkedets Ankenævn
Arbejdsmarkedsstyrelsen	Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen
Arbejdsskadestyrelsen	Erhvervsministeriet
Arbejdstilsynet	Søfartens Arbejdsmiljøråd

Bøger:

Hanne Petersen: Ledelse og loyalitet, disputats, 1987. Anmeldt af Ole Krarup i UfR 1992 B.113-120.

Hanne Petersen: Informel ret på kvindearbejdspladser, disputats, 1991, Akademisk Forlag. Anmeldt af Agnete Weis Bentzon i JUR 1992.188-190 og af Ole Krarup i UfR 1992 B.113-120.

Ruth Nielsen: Arbejdsgiverens ledelsesret i EF-retlig belysning. Studier i EF-rettens integration i dansk arbejdsret. Disputats, 1992, DJØF. Anmeldt af Hanne Petersen i JUR 1994.207-212. Se også Ole Krarup i UfR 1993 B.153-158: EF arbejdsret - integration eller disintegration?

Jens Paulsen: Afskedigelse - genansættelse, godtgørelse og erstatning, 1. udg., 1997, 733 sider, GadJura. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 1998 B.239.

Jens Kristensen: Lønmodtagerbeskyttelse i dansk ret, disputats, 1997, GadJura. Anmeldt af Ole Krarup i UfR 1998 B. 56-60: Lov eller aftale. Om arbejdsrettens reguleringsformer.

Ruth Nielsen: Lærebog i arbejdsret, 7.udg., 1998, DJØF. 1. udg., 1984 er anmeldt af Per Jacobsen i UfR 1985 B.100-103.

Kai Krüger, Ruth Nielsen & Niklas Bruun: European Public Law in a Labour Law Perspective, 3. udg., 1998, DJØF.

Ole Hasselbalch: Arbejds- og ansættelsesret, arbejde og ret, 1. udg., 1999, 155 sider, Greens Jurabibliotek. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 1999 B.303.

Ruth Nielsen: Materialesamling i arbejdsret

ILO's database med materialesamling

Torkild Justesen og Malene Lei Raben: Afskedigelsesnævnet - sagsbehandling og praksis, 3. udg., 1998, 239 sider, Dansk Arbejdsgiverforenings Forlag.

Peter Joensen m. fl.: Human Ressource Management Minilex, 1. udg., 1999, 330 sider, Thomson.

Jens Kristiansen: Arbejdsretlig Lærebog, 1.udg., 1999, Thomson. (Omhandler såvel kollektiv som individuel arbejdsret. Gennemgår tillige reglerne om arbejdsmiljø og arbejdsskader).

Lars Svenning Andersen: Lønmodtagerforhold, Formueretlige emner kap. 3, 3. udg., 2000, DJØF.

Torkild Justesen, Jens Kristiansen, Mariann Norrbom: Fakta Personalejura for praktikere, 1. udg., okt. 2000, 574 sider, Thomson.

Per Vejrup-Hansen: Det fleksible arbejdsmarked. Jobomsætning, jobstabilitet og ledighed, 1. udg., okt. 2000, 256 sider, DJØF.

Kort om personaleomkostninger 2001, 48 sider, DA Forlag.

Anne Ahlers, Niels Busch-Jensen (red.), Lene Court-Payen, Per G. Gotfredsen, Allan Holmgren, Erik Lohmann-Davidsen og Nikolaj Lunøe: Ansættelsessamtaler - i praksis og i perspektiv, 1. udg., marts 2001, 175 sider, DJØF.

Personalejurahåndbog 2001, 374 sider, DA Forlag.

Lars Svenning Andersen: Domssamling Ansættelsesret - elektronisk, 1. udg., 2001, DJØF

Peter Blume og Jens Kristiansen: Databeskyttelse på arbejdsmarkedet, 1. udg., juni 2002, 250 sider, DJØF. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.

Ole Hasselbalch: Ansættelsesretten, 3. udg., 2002, 1150 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af H. G. Carlsen i UfR 1976 B.99-102.

Mariann Norrbom og Morten Langer: Personalejuridisk håndbog, 1. udg. nov. 2002, 448 sider, Thomson.

Annamaria J. Westregaard: Integritetsfrågor i arbetslivet, Lund 2002, 442 sider. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.88-89.

Karen-Margrethe Schebye under medvirken af Arvid Andersen og Lykke Petersen: Ansættelsesaftaler, 2. udg., 2003, 143 sider, Paradigma-bog plus cd-rom, Thomson.

Ole Hasselbalch: Arbejdsret på CD-rom, DJØF

Henrik Karl Nielsen: Mine rettigheder som ansat, 2. udg., 2004, DIKE

Karina Keller og Peter Herskind: Den gode ansættelseskontrakt, 1. udg., dec. 2004, 110 sider, Thomson.

Lars Svenning Andersen: Ansættelsesretlig Domssamling Online, DJØF

Mette Langborg Christiansen: Ansættelsesretlige emner i insolvensretten, 1. udg. okt. 2005, 152 sider, DJØF.

Lone L. Hansen: Dansk eller fremmed ret i ansættelsen - ansættelsesrettens internationale lovvalgsspørgsmål, 1. udg. nov. 2005, 136 sider, Forlaget Gjellerup

Martin Gräs Lind: Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret - med særlig fokus på databeskyttelse, kontrol og overvågning i den private sektor, 1. udg., marts 2006, 398 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2006 B.332-333.

Tor Eriksson, Rikke Ibsen, Jingkun Li & Niels Westergård-Nielsen: Globalisering og det danske arbejdsmarked, 1. udg., april 2006, 201 sider, DJØF

Torsten Iversen i Formueretlige emner kap. 5., 5. udg. 2007, DJØF

Bo Lauritzen: Lønmodtageres retsstilling ved insolvente virksomhedsophør, 2. udg., okt. 2007, 293 sider, DJØF. 1. udg., 2000, er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2000 B.651.

Lars P. Breusch og Søren Narv Pedersen: Ansatte - Alt i en bog, funktionær og andre, 1. udg., nov. 2007, 347 sider, Forlaget Thomson

Helene Amsinck: Personalejura 2008, juni 2008, 263 sider, Forlaget Thomson.

Nicole Offendal og Artur Bugsgang: Internationale ansættelsesforhold, april 2009, 616 sider, Thomson Reuters

Ole Hasselbalch: Den Danske Arbejdsret I-III, 1. udg., marts 2009, 3328 sider, DJØF, er omtalt i UfR 2009 B.182/2

Finn Schwarz og Jonas Enkegaard: Scandinavian Employment Law, 2. udg., aug. 2009, 332 sider, Thomson Reuters

Ole Hasselbalch: Arbejdsbetinget stress i arbejdsretlig belysning, 1. udg. ,jan. 2010, 143 sider, DJØF

Ole Hasselbalch: Arbejdsmarkedets regler 2010, 11 udg., jan. 2010, 533 sider, DJØF

Lene Court-Payen, Kira Brønshøj Johnson og Mette Klingsten: Personalehåndbogen - JURA og HR, 1. udg., feb. 2010, 300 sider, DJØF

Ole Hasselbalch: Lærebog i ansættelsesret & personalejura, 3. udg., april 2010, 586 sider, DJØF. 1. udg. 2004 er anmeldt af Jens Kristiansen i UfR 2005 B.185-186.

Jeppe Høyer Jørgensen: Ansattes konkurrencehandlinger – loyalitetspligt og markedsføringslovens §§ 1 og 19, 1. udg., sept. 2010, 407 sider, Thomson Reuters

Artikler:

1981

2002

1981

Mogens Munch i UfR 1981 B.45-51: Know how og arbejdskraftens frie bevægelighed.

1983

Ole Hasselbalch i JUR 1983.167-173: Lov om begrænsning af løn under sygdom (karensdagsloven).

1995

Mariann Norrbom i ADV 1995.229: Focus på ansættelses- og arbejdsret.

Mette Hartlev i Ret og privatisering, GadJura, 1995, p. 111-136: Privatisering og offentlig ansættelse.

1996

Henrik Karl Nielsen i JUR 1996.81-90: Arbejdsmarkedslovgivningens nye ordning med "puljejobs".

Peter Blume i UfR 1996 B.427-435: Arbejdsmarked og persondatabeskyttelse.

1997

Kim Mejlvang i INSPI nr. 6/1997 p. 24-25: Outsourcing - giver mere styr på likviditeten.

1999

Peter Blume i UfR 1999 B.194-199: Ansattes e-post.

Lars Svenning Andersen i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 11-14: Usportslige sportsregler?

Carsten Fode i Lov & Ret nr. 7/1999 p. 4-7: Brug - eller overforbrug - af straffeattester.

Helle Isager og Lisbeth Kjærgaard i JUR 1999.396-414: Arbejdstageres lån af arbejdsudstyr.

2000

Christian Hjorth-Hansen og Heike Milling i INSPI nr. 10/2000 p. 24-28: Distancearbejde - juridiske aspekter.

Kom Schioldann i Lov & Ret nr. 3/2000 p. 13-15: Selvstændige som lønmodtagere?

2002

Susanne Borch i HUSET nr. 11/2002 p. 30-33: Ansættelsesretlige forhold for viceværter/varmemestre /gårdmænd.

Steen A. Rasmussen i UfR 2002 B.287-291: Arbejdsgiver eller arbejdstager.

Henrik Karl Nielsen i UfR 2002 B.501-507: Lønmodtagerens fravær på grund af force majeure.

2003

Peter Ruhr og Kåre Mønsted i ADV 2003.264-267: Grænsen for ansattes private brug af arbejdsgivers it-faciliteter.

Mads Krarup og Yvonne Frederiksen i ADV 2003.326-327: Ansattes private brug ag arbejdsgivers it.

Ole Hasselbalch i UfR 2003 B.87: Lønmodtagerfravær på grund af "force majeure".

2005

Louise Koldby Dalager i Justitia nr. 1/2005 p. 49-97: Vikarbureauansatte vikarer. Udvalgte arbejdsretlige problemstilling

2007

Tina Kjærskov i Justitia nr. 1/2007 p. 3-48: Retsfortabende passivitet på ulovhjemlet grundlag i nyere ansættelsesretlig retspraksis

2008

Ole Hasselbalch i UfR 2008 B.165-172: Domstole eller fagretlig behandling? - (Artiklen redegør for kompetencefordelingen mellem domstolene og de fagretlige organer efter arbejdsretsloven af 2008)

Frank Thøgersen Rettid 2008 art. 8: Medarbejderklausuler - vor tids stavnsbånd?

2009

Filip Hermann og Pia Kirstine Voldmester i ADV nr. 10/2009 p. 10-13: Whistleblower-regler kan give danske virksomheder problemer (Nye regler fra Datatilsynet lægger snærende bånd på de virksomheder, der vil etablere ordninger, hvor medarbejderne kan anmelde mistanke om urent trav.)

Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 10/2009 p. 12-17: Man kan altid blive lykkeligere. (Om positiv psykologi som en vej til et bedre privat- og arbejdsliv, herunder forfatternes egne erfaringer i faglig sammenhæng.)

Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 11/2009 p. 32-36: Gør det du gør – bare bedre – med mindfulness. (Om begrebet mindfulness og meditation som en vej til ro og større koncentrationsevne.)
Ditte Munch-Andersen og Christina Støvring Johnsen i INSPI nr. 12/2009 p. 16-20: Balance i dag, i morgen, om ti år… (Om behovet for at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder gode råd og forslag til øvelser.)

2010

Birgit Gylling Andersen i ADV nr. 1/2010 p. 26-29: Syg skyggeboksning (Alle danskere er fra årsskiftet underlagt nye regler, hvis de skal sygemeldes fra arbejde. Men hvordan gennemføres sygesamtaler, når arbejdsgiveren fortsat ikke må spørge om, hvad medarbejderen fejler.)

Ole Hasselbalch i JUR 2010.23-25: Uorganiserede lønmodtageres stilling ved overenskomstimplementering af EU-direktiver - på vej ud i retsløshed?:

Michael Gøtze i JUR 2010.144-152: Arbejdsgiveres brug af straffeattester.

Martin Gräs Lind i UfR 2010 B.1-9: Fagforeningers kontrol af virksomheders løn- og arbejdsvilkår.

Børneattester

Lov nr. 520 af 21.06.2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.

Bekg. nr. 942 af 22.09.2008 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger

Bekg. nr. 969 af 29.09.2008 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personale i skolesundhedstjenesten, personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger på sygehuse samt praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, børnelæger og psykologer

Bekg. nr. 690 af 01.07.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i myndigheder og anerkendte og godkendte trossamfund/menigheder m.fl. indenfor Kirkeministeriets ressortområde

Bekg. nr. 658 af 29.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer

Bekg. nr. 648 af 27.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer, der inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområde skal have kontakt med børn under 15 år

Bekg. nr. 645 af 24.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i idrætsforeninger, på musik-, ballet-, danse- og rideskoler samt ridecentre og motions- og fitnesscentre

Bekg. nr. 642 af 22.06.2005 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i dagtilbud til børn m.v.

Michael Gøtze i JUR 2010.144-152: Arbejdsgiveres brug af straffeattester

Deltid

Deltidsloven, jfr. lovbekg. nr. 815 af 26.09.2002

Ole Hasselbalch: Deltid, 1. udg. okt. 2002, 101 sider, DJØF.

Helbredsoplysninger

Lov nr. 286 af 24.04.1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet

Merete Preisler: Helbredsoplysningsloven med kommentarer, 1. udg., 1999, 112 sider, DJØF. Anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 1999 B.410.

Bet. 1294/1994.

John Poulsen i Lov & Ret nr. 10/1993 p.31-32: Gentests af medarbejdere - beskyttelse eller kontrol?

Marie-Louise Pold Christensen i JUR 1997.326-332: Lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet.

Anette Lewinsky i Lov & Ret nr. 2/2000 p. 27-29: Diskriminerende oplysninger om helbredet.

UfR 1999.1927 ØLD: Faglærer, der led af sklerose, havde ikke oplyst herom i ansættelsesblanket. Da Dalum Tekniske Skole 7 dage senere blev oplyst herom, blev hans ansættelse trukket tilbage. Da skolen ikke forinden havde foretaget nærmere undersøgelse af sygdommens indvirken på lærerens arbejdsdygtighed, blev skolen dømt til at betale ham en godtgørelse på 25.000 kr.

UfR 2000.1405 VLD: F var ansat som afdelingsleder i Trøjborg Isenkram d. 01.03.1998 og sagde op d. 13.03.1998. Hun krævede en godtgørelse på 3 måneders løn á 13.300 kr. for overtrædelse af lov om helbredsoplysninger. Antaget, at lovens § 2, stk. 1. var overtrådt, idet ordet "væsentlig" manglede i erklæringen om, at F ikke led eller havde lidt af nogen sygdom, der ville kunne få indflydelse på engagementets påbegyndelse og fremtidige opfyldelse. Den manglende angivelse af, hvilke sygdomme eller symptomer, der ønskedes oplysninger om, var en overtrædelse af lovens § 2, stk. 3. Under hensyn til overtrædelsernes mindre betydelige karakter fandtes der ikke grundlag for i medfør af lovens § 12 at tilkende en godtgørelse.

UfR 2009.2586 ØLD: Under i jobsamtale Skævinge Kommune, S, gav A tilladelse til, at S kunne indhente referenceoplysninger hos hendes tidligere ansættelsessted, Helsingør Kommune, H, hvorfra A ca. et år tidligere var blevet afskediget pga. sygdom. Under indhentelse af disse oplysninger oplyste en ansat i H bl.a., at A under en sygefraværssamtale var blevet konfronteret med, om hun havde et alkoholproblem. Dette havde A dog benægtet, og det ikke var bevist, at A havde et alkoholmisbrug. A fik meddelelse om, at S fra H havde modtaget oplysning om mistanke om et alkoholproblem, og at A ikke ville få den ansøgte stilling. ØL udtalte, at oplysninger om en mistanke om et alkoholproblem skulle anses for en helbredsoplysning. Helbredsoplysningsloven, der regulerede brugen af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, herunder i forbindelse med ansættelse, skulle derfor finde anvendelse i denne sag. Det indgik i S’s grundlag for afslag, at der var oplysning om en mistanke om, at A havde et alkoholproblem, uden at det forinden var undersøgt nærmere om mistankens indvirkning på A’s arbejdsdygtighed, herunder om mistanken var velbegrundet og aktuelt gældende. S fandtes derved at have handlet i strid med helbredsoplysningslovens § 2, stk. 4. S fandtes derved at have krænket A’s rettigheder på en sådan måde, at der var grundlag for at tilkende hende en godtgørelse i medfør af helbredsoplysningslovens § 12. Godtgørelsen fandtes under hensyntagen til krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt at kunne fastsættes til 25.000 kr. H var efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 1, ikke berettiget til at videregive oplysningen om mistanken om et alkoholproblem til S og den omstændighed, at A havde tilladt indhentelse af referenceoplysninger, var uden betydning for sagen, da S efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 3, ikke måtte anmode om eller modtage og gøre brug af en fuldmagt til indhentelse af helbredsoplysninger. Herefter, og under hensyn til at den meddelte helbredsoplysning måtte forventes at få afgørende betydning for S’ stillingtagen til A’s ansøgning, og da mistanken var baseret på et løst grundlag, fandtes A at have krav på en godtgørelse for tort, der efter sagens karakter blev fastsat til 25.000 kr.

Information og høring af lønmodtagere

Lov nr. 303 af 02.05.2005 om information og høring af lønmodtagere

Ole Hasselbalch: Informations- og samrådsloven, 1. udg., aug. 2005, 184 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Mette Klingsten i UfR 2006 B.90/2.

Medhjælpere

Lov nr. 415 af 01.06.1994 om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.

J. L. Frost og A. G. Holm: Medhjælperloven, 3. udg., 1950, GadJura.

UfR 1993.871 VLD: M var ansat i et medhjælperlignende ansættelsesforhold hos gårdejer A. Begge gik ud fra, at M var omfattet af Medhjælperloven, og M holdt derfor ferie med løn. Det viste sig efterfølgende, at M ikke var omfattet af denne lov og derfor burde have haft feriegodtgørelse. Han var nu afskåret fra et få feriedagpenge fra arbejdsløshedskassen (SID). A fastholdt en modregningsadgang i kravet om feriegodtgørelse. Retten fandt det betænkeligt at tillade dette, da A måtte være nærmest til at kende det retlige grundlag for ansættelsen.

UfR 2005.3119 VLD: Fodermesters ansættelsesforhold var ikke omfattet af medhjælperloven, da hun ikke havde fået 3 hovedmåltider om dagen, idet aftensmåltidet var erstattet af 3-4 slagtesvin om året. Hun havde krav på feriepenge efter ferieloven med fradrag af allerede udbetalt løn under ferie. Der fandtes ikke i det foreliggende tilfælde, hvor medhjælperen måtte anses for aktivt at have medvirket til etablering af den ordning, der medførte, at ansættelsesaftalen blev misvisende, at være grundlag for at tillægge A godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser. Det bemærkedes herved endvidere, at ansættelsesaftalen var i overensstemmelse med det oprindeligt lovligt aftalte, at ændringen blev aftalt skriftligt ved et tillæg til aftalen, og at spørgsmålet om lovligheden af ændringen beroede på en fortolkning af medhjælperloven, som ikke tidligere sås prøvet ved domstolene.

Masseafskedigelser

Lovbekg. nr. 291 af 22.03.2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

Lene Court-Payen, Susanne Christensen & Mette Klingsten: Lov om kollektive afskedigelser med kommentarer, 1. udg., juni 2004, 298 sider, DJØF. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2004 B.381.

Ulf Andersen i ADV 1999.109-111: Pas på kollektive afskedigelser ved konkurs. (Omtaler EF-domstolens dom af 17.12.1998, hvorefter kollektive afskedigelser før dekret er afsagt skal varsles efter reglerne i lov nr. 414 af 01.06.1994).

UfR 1994.120/2 VLD: Godtgørelse af løn og feriepenge, da kollektiv afskedigelse var i strid med arbejdsløshedslovens § 23 c. Påtænkte kollektive afskedigelser skal i medfør af arbejdsløshedslovens § 23 c meddeles Arbejdsmarkedsnævnet skriftligt. Da skriftlighedskravet ikke var opfyldt, og da loven ikke kunne fraviges ved aftale under en forhandling, havde nogle af de afskedigede krævet en godtgørelse svarende til 30 dages løn og feriepenge heraf efter § 102 a, stk. 2. Heri fik de medhold.

Opsigelse og afskedigelse

Ole Krarup og Jørgen Mathiassen: Afskedigelsesret, 1. udg., 1984, 200 sider, GadJura. Anmeldt af H. G. Carlsen i UfR 1985 B.98-100.

Per Alkestrup og Morten Erritzøe Christensen: Ordentlig opsigelse, 2003, 154 sider, Gjellerup. Anmeldt af Jens Kristiansen i UfR 2004 B.17-18

Ole Hasselbalch i UfR 1976 B.201-213: Om lovligt forfald.

Jens Vikner i UfR 1992 B.281-283: Bemærkninger om tavshedspligt i afskedigelsessager.

Bent Unmack Larsen i UfR 1992 B.334-336: Kommunicering af afskedigelsesbreve - kommentar til UfR 1992 B.281-283. (Det anfægtes, at overenskomstsmæssige bestemmelser om, at den faglige organisation skal underrettes om afskedigelsesbegrundelsen, skulle stride mod den forvaltningsretlige tavshedspligt).

Jens Vikner i UfR 1992 B.479-480: Replik om tavshedspligt. (Der tages til genmæle over for den af Bent Unmack Larsen i UfR 1992 B.334-336 rejste kritik).

Michael Lose i UfR 1993 B.114-117: Tavshedspligt i afskedigelsessager - endnu en kommentar.

Kim Schioldann i UfR 1996 B.324-329: Tortgodtgørelse i afskedigelsessager.

Morten Ulrich og Elsebeth Aaes-Jørgensen i UfR 1998 B.123-129: Partsbegrebet i afskedigelsessager inden for det offentlige.

Henning Jakhelln i Septemberforliget 100 år,1999, DJØF: Oppsigelse i anledning arbeidskamp - rettsvirkninger for de individuelle arbeidsavtaler.

Trine Borup i INSPI nr. 5/2009 p. 40-41: Etik omkring fyringer. (Om omsorgsfuldhed og behovet for dialog.)

Tina Reissmann og Claus Mikkelsen i Danske Revisorer nr. 4/2009 p. 12-13: Alternativer til afskedigelse. (Om alternative tiltag i krisetider, herunder lønreduktion, arbejdsdeling, deltid mv.)

Bo Lauritzen og Snorre Andreas Kehler i JUR 2010.16-22: Tabsbegrænsningspligt i ansættelsesforhold (Artiklen beskriver den ansattes pligt til at søge anden beskæftigelse for at begrænse arbejdsgiverens betaling af erstatning for løn i en opsigelsesperiode og kompensation for konkurrencebegrænsende klausuler).

Retspraksis:

UfR 1996.997 ØLD: Ejendomsmesterafløser (E) hos Fyns Almennyttige Boligselskab havde forladt arbejdspladsen uden tilladelse og uden at give besked herom. Han fandtes herved at have gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse, der dog ikke var så grov, at den havde kunnet begrunde en bortvisning. E fik herefter tilkendt løn i opsigelsesperioden på 4 måneder. E fandtes ikke at have krav på godtgørelse for urimelig afskedigelse.

UfR 1999.1471 ØLD: A havde i 12 år været ansat som smed hos Hansen Grej i Hadsund. Der var ikke aftalt noget opsigelsesvarsel og A var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst. Arbejdsgivers dødsbo blev behandlet som insolvent, og A anmeldte et krav på løn i 70 dage over for Lønmodtagernes Garantifond. Antaget, at A havde ret til et opsigelsesvarsel på 1 måned.

UfR 2005.886/2 HD: Stevns Motor Co's havde afskediget tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Konkursboet havde godtgjort, at der på opsigelsestidspunktet ikke var realistisk udsigt til at få den konkurstruede virksomhed solgt, og at opsigelserne derfor var nødvendige som følge af den forventelige konkurs og den hermed forbundne arbejdsmangel. Afskedigelserne af N og M måtte derfor anses for begrundet i en tvingende årsag i form af arbejdsmangel, og afskedigelserne kunne efter overenskomstens § 4, stk. 2, ske med forkortede opsigelsesvarsler. Højesteret frifandt herefter konkursboet.

UfR 2005.1398 VLD: A var ansat som pædagog på en selvejende institution Dagskolen på Bustrup Hovedgård i Spøttrup S. Aftalen om ansættelse var ikke omfattet af en overenskomst. S opsagde ved brev af 31.08.2002 A til fratræden med udgangen af september 2002. A gjorde gældende, at hans opsigelsesvarsel var på 3 måneder., og krævede løn og feriepenge til udgangen af december 2002 samt godtgørelse på grund af manglende ansættelsesbevis. Der blev under sagen fremlagt overenskomster for forskellige pædagoggrupper, og i disse var opsigelsesvarslet fastsat i henhold til bestemmelserne i FUL § 2. Det var ikke bevist, at der var indgået en ansættelsesaftale eller i øvrigt indgået aftale om opsigelsesvarsel. Godtgørelsen fastsattes til 10.000 kr. Opsigelsesvarslet fastsattes ud fra en rimelighedsvurdering, der tog udgangspunkt i, hvad der var aftalt for pædagoger inden for beslægtede overenskomstdækkede områder. Varslet fastsattes til 3 måneder, og da det ikke var bevist, at A havde modtaget opsigelsen inden udgangen af august 2002, havde A krav på løn og feriepenge til udgangen af december 2002

UfR 2006.1660 VLD: D. 01.07.1987 blev A ansat som kontorbestyrer hos F. I oktober 2003 blev han sygemeldt og i en lægeerklæring af 12.01.2004 fremgik det, at sygemeldingen på det tidspunkt forventedes at vare yderligere 2-3 måneder. I februar 2004 blev A afskediget til fratræden d. 31.08.2004. Fra foråret 2004 havde F indgået aftale med B om at B's kontorbestyrer skulle varetage A's arbejde ca. 1½ dag om ugen indtil udgangen af året. A gjorde gældende at afskedigelsen af ham var usaglig idet han havde en anciennitet på 17 år og blev opsagt efter relativ kort tids sygdom på et tidspunkt, hvor det måtte forventes, at han ville blive raskmeldt inden for 1-2 måneder samt at F burde have indhentet flere oplysninger, før A blev afskediget. Byretten i Holserbro udtalte, at opsigelsen ikke kunne anses for rimelig begrundet hverken i A's eller F's forhold og det var uden betydning, at det efterfølgende viste sig, at A var sygemeldt indtil slutningen af oktober 2004. Godtgørelsen blev fastsat til 115.000 kr. svarende til 4 mdr. løn jf. FUL § 2b. Af de grunde, anført af byretten tiltrådte VL, at opsigelsen ikke kunne anses for rimelig begrundet i parternes forhold og stadfæstede afgørelsen.

UfR 2006.1933 ØLD: A blev i 1984 ansat som medarbejder på et gods og blev senere ansat som godsinspektør på samme gods. I 1999 blev der gennemført et generationsskifte, hvor den hidtidige ejer, E’s, søn, G overtog godset. Efter overdragelsen fortsatte A sin ansættelse på uændrede vilkår. I 2003 blev der foretaget ændringer i A’s ansættelsesvilkår, bl.a. således at A kun kunne opsiges med E’s samtykke, og at E havde instruktionsbeføjelsen vedrørende A. Disse vilkår var desuden tiltrådt af G. G bortviste i 2004 A, idet A, mod tidligere instruktion fra G’s side, havde foretaget køb af dieselolie til godset. A’s disposition var foretaget efter E’s instruktion herom. ØL udtalte, at henset til ansættelseskontraktens baggrund og formål fandtes G i den givne situation ikke at have haft kompetence til på egen hånd at bortvise A, idet indkøbet af dieselolie var af betydning for A's fortsatte udførelse af sine arbejdsopgaver og var sket efter anvisning fra E, der alene havde instruktionsbeføjelsen over ham. Ansættelseskontrakten var således ikke gyldigt ophævet, hvorfor ansættelsesforholdet fortsat bestod.

UfR 2006.2122 VLD: D. 21.01.1971 blev B ansat som kontorassistent hos kommune K. I de første 19 år arbejdede han på b.la. løn- og personalekontoret og kassererkontoret og fra 1990 begyndte han at arbejde i Servicebutikken. I sommeren 2003 fik B et flexjob pga. helbredsmæssige problemer, b.la. leddegigt og en blødersygdom som tillige bevirkede psykiske problemer. I 2004 udtrykte K på et møde utilfredshed med B's effektivitet og anførte at der var samarbejdsproblemer, hvorfor afskedigelse ansås mest sandsynlig. Afskedigelsen blev varslet i august 2004 og B blev opsagt i september. B's faglige organisation påstod afskedigelsen uberettiget og krævede på hans vegne godtgørelse efter HK - kommunaloverenskomstens § 25, stk.7. Byretten lagde til grund, at B og K havde haft mange drøftelser vedrørende B's effektivitet, funktion og opførsel i afdelingen uden at dette havde kunnet bedre på situationen, hvorfor opsigelsen ikke fandtes uberettiget eller usaglig, og K frifandtes. VL udtalte, at opsigelsen blev begrundet navnlig med, at B skulle have stillet "selvfokuserende krav" i en sådan udstrækning, at det belastede arbejdsklimaet. Efter karakteren af et sådant forhold og i lyset af ansættelsen i flexjob måtte det påhvile K som arbejdsgiver at påvise, at noget sådan faktisk gjorde sig gældende, og at der var givet B lejlighed til at ændre det pågældende forhold. Opsigelsen fandtes herefter ikke for rimelig begrundet i B's forhold og han blev tilkendt godtgørelse på 125.000 kr., svarende til 6 måneders løn ekskl. pensionsbidrag.

UfR 2007.692 ØLD: A, der var souschef på en integreret institution, havde på en byggelegeplads d. 25.03.2004 indgået et væddemål med en af de tilstedeværende drenge, hvorefter han ville få 100 kr. for at blotte sig. Det øvrige personale og institutionens leder hørte om episoden den samme dag og A fik en påtale. D. 30.03.2004 indberettede lederen episoden til Ballerup Kommune, K, og A blev dagen efter fritstillet. Han blev anmodet om at fremkomme med en udtalelse inden d. 22.04.2004, da K havde i sinde at bortvise ham. K bortviste A d. 19.04.2004, uden at havde kommet med en udtalelse. D. 21.04.2004 svarede A på høringen efter telefonisk at have protesteret mod sagsbehandlingen, og d. 23.04 2004 gentog K bortvisningen og tilføjede, at de nu havde taget hans udtalelse med i deres overvejelser. Da A mente sig bortvist med urette og uden iagttagelse af den lovlige procedure, gjorde han krav på løn i opsigelsesperioden, godtgørelse for uberettiget afskedigelse, tort og manglende ansættelsesbevis. Da K ikke ville betale, anlagde A sag d. 22.12. 2004. ØL tiltrådte, at uanset at A ikke havde noget seksuelt motiv, viste A's handlemåde et sådant svigt i dømmekraften hos en medarbejder på en børneinstitution, at der var grundlag for at bortvise ham. Den omstændighed, at der forløb 5 arbejdsdage, førend A, hvis umiddelbare foresatte ikke havde afskedigelseskompetence, modtog meddelelse om, at der var indledt en bortvisningssag, fandtes i alt fald under hensyn til karakteren af den hændelse, sagen angik, ikke at kunne føre til, at adgangen til at bortvise A var fortabt. Det forhold, at der under den telefoniske underretning blev anvendt udtrykket "fritstillet", havde endvidere ikke kunnet give A en berettiget forventning om, at han ville få løn indtil udløbet af normalt opsigelsesvarsel, ligesom A ikke har godtgjort, at han på anden måde havde fået tilsagn herom. Da A i høringssvaret bekræftede den fremstilling af hændelsesforløbet, som institutionens leder havde givet i sin indberetning, og da heller ikke det af A i øvrigt anførte ændrede grundlaget for bortvisningen, tiltrådtes det, at tilsidesættelsen af høringsforskriften ikke havde haft afgørende betydning for afgørelsen om bortvisning. Under hensyn til at den hændelse, der førte til bortvisning, var blevet overværet af flere af institutionens børn og kommet børnenes forældre for øre, havde K været berettiget til at orientere forældrene om A's fratræden og på et særligt indkaldt møde om den nærmere karakter af hændelsen og om K's beredskabsplan for sager om mulige krænkelser af seksuel karakter samt at udlevere kommunens folder herom. Der var herefter hverken i funktionærloven eller erstatningsansvarsloven grundlag for at pålægge K at betale erstatning eller godtgørelse til A, hvorfor K's frifindelsespåstand blev taget til følge.

UfR 2007.1569 HD: To afskedigede HK ansatte, A og B, havde ikke ret til at få kravene vedrørende usaglig afskedigelse behandlet ved domstolene. Dette var begrundet i, at der ved fællesoverenskomsten var indgået en voldgiftsaftale mellem ansættelsesmyndigheden og HK. HR fastslog, at den fagretlige tvistløsningsordning var karakteriseret ved, at den enkelte arbejdstagers interesser skulle varetages af den pågældende fagforening. Uoverensstemmelser skulle søges løst ved forhandling og – hvis dette ikke medførte en løsning – ved faglig voldgift. At lønmodtagerne selv havde ret til at anlægge sag ved domstolene, hvis deres faglige organisation ikke gennemførte en fagretlig behandling eller opgav kravet, kunne ikke føre til et andet resultat, da HK ikke havde opgivet kravet og da en afvisning af sagerne dermed ikke var i strid med EMRK art. 6. Komm. af Jens Kristiansen i JUR 2007.167-170: Lovbaseret godtgørelseskrav omfattet af voldgiftsklausul og af Ole Hasselbalch i UfR 2007 B.184-188: Tvungen faglig voldgift i sager om fagforeningsmedlemmers lovhjemlede rettigheder? - nogle bemærkninger i anledning af UfR 2007.1569 HD.

UfR 2007.1967 VLD: A, der var funktionær, havde siden 1982 været ansat i fagforeningen Dansk Metal, F. Efter at have været sygemeldt i en længere periode blev hun afskediget i oktober 2002. Hun havde siden 1999 ved flere lejligheder gjort ledelsen hos F opmærksom på, at der var problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Efter opsigelsen havde hun medvirket i en tv-udsendelse om psykisk arbejdsmiljø, hvori hun havde fremsat beskyldninger mod F. F offentliggjorde herefter personfølsomme oplysninger om A på deres hjemmeside. A anlagde herefter sag og påstod F dømt til at betale en godtgørelse på 154.860 kr. for usaglig afskedigelse. Byretten i Randers fandt, at afskedigelsen var usaglig. A, der ikke havde krævet godtgørelse for tort i byretten, ankede dommen og forhøjede påstanden med et krav på 10.000 kr. for tort. VL fandt, at A's sygdom ikke skyldtes forhold, som kunne lægges F til last. Der var således ikke grundlag for at anse opsigelsen for usaglig, og F blev derfor frifundet for påstanden om usaglig afskedigelse. VL fandt dog, at F havde overtrådt PDL § 5, stk. 2, samt §§ 6, 7 og 8 ved at offentliggøre personfølsomme oplysninger om A, uanset at offentliggørelsen skete som en reaktion på A's medvirken i tv-udsendelsen. F blev derfor i medfør af EAL § 26 dømt til at betale 10.000 kr. i godtgørelse for tort.

UfR 2008.306 VLD: A havde i mere end 10 år haft multipel sklerose. Hun havde siden 2003 været ansat i virksomheden Outsource Marketing ApS, O. Efter forværring i A’s sygdom indgik parterne i juli 2004 en aftale om fleksjob med ansættelse på 25 timer om ugen. A ønskede i 2005 en yderligere reduktion af arbejdstiden, hvilket O ikke imødekom. A blev opsagt og gjorde i den forbindelse krav på godtgørelse efter FUL § 2 b, med den begrundelse at hendes lidelse var et handicap og opsigelsen derfor var et brud på forskelsbehandlingsloven (FSBL). VL anså det for bevist, at A's sygdom, navnlig på grund af den særlige sclerose-træthed med føleforstyrrelser og koncentrations- og hukommelsesbesvær, havde medført en funktionsnedsættelse. VL fandt ikke grundlag for at fastslå, at funktionsnedsættelsen, som den forelå på opsigelsestidspunktet, og som der alene skulle kompenseres for i form af en yderligere nedsættelse af arbejdstiden, kunne anses som et handicap i FSBL forstand. O blev frifundet for påstanden om godtgørelse efter FSBL. Herudover anså VL, det for bevist, at opsigelsen af A havde været rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, og frifandt derfor også O for kravet om godtgørelse i medfør af FUL § 2 b.

UfR 2008.1370 VLD: I 2002 blev ekspedient, E, ansat i en skoforretning, S, beliggende gaden Gravene i Århus. I september 2005 blev E opsagt af S på grund af en forventet omsætningsnedgang grundet en opgravning af vejen. I oktober 2005 fandt E ud af, at hun var gravid og dette blev meddelt S’ ejer. En medarbejder ansat på fuld tid sagde op i november måned 2005, hvorefter S valgte at tilbyde denne stilling til en midlertidig ansat. E påstod sig betalt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn, idet hun mente at S havde handlet i strid med LBL § 2, ved ikke at ansætte E i den ledige stilling. Subsidiært påstod E sig tilkendt godtgørelse efter FUL § 2 b, idet opsigelsen ikke havde været saglig begrundet, idet gravearbejdet ikke var påbegyndt, og idet E påstod at det havde været mere nærliggende at afskedige en af de midlertidigt ansatte. VL udtalte, at da opsigelsen fandt sted var S ikke vidende om graviditeten, allerede derfor var der ikke handlet i strid med LBL § 2. Yderligere udtalte VL, at opsigelsen grundet gravearbejdet var sagligt begrundet. Dermed blev S frifundet.

UfR 2008.1515 VLD: A, født 1954, havde siden maj 2003 været ansat på Kofoeds Skole i Århus, S, som projektmedarbejder i tekstilværksted/køkken. A sygemeldte sig i august 2004. I brev af 06.07.2005 iværksatte S en høring af A og dennes forhandlingsberettigede organisation, T, i anledning af, at S påtænkte at opsige A med 3 måneders varsel på grund af A's langvarige sygefravær. T havde ingen bemærkninger, men A svarede ikke på høringen, og i brev af 25.07.2005 blev A opsagt til fratræden til udgangen af oktober 2005. Opsigelsen blev sendt såvel almindeligt som anbefalet, men det anbefalede brev blev returneret som uafhentet. Under retssagen gjorde A gældende, at hun ikke kunne anses for opsagt fra sin stilling med udgangen af oktober 2005, idet hun ikke havde modtaget opsigelsen. A modtog d. 21.08.2005 en, af S, udfyldt blanket om dagpengerefusion med bl.a. oplysninger om at lønudbetaling ikke fortsatte, og at sidste dag for lønudbetaling var d. 31.10.2005. A havde underskrevet blanketten d. 03.09.2005. S gjorde gældende, at denne blanket måtte sidestilles med en opsigelsesskrivelse. Landsforbundet for Voksen- og Ungdomsunderviser, L, der repræsenterede A, havde to gange, i september 2005 rettet henvendelse til S og forespurgt til sagen. Efter indholdet af denne korrespondance sammenholdt med det forudgående høringsbrev og blanketten om dagpengerefusion var A i september 2005 blevet opsagt. Da opsigelsesvarslet i høringsskrivelsen var fastsat til 3 måneder, og da opsigelsen var modtaget inden udgangen af september 2005, var A derfor berettiget til at modtage løn i 3 måneder fra 01.10. 2005.

UfR 2008.1777 ØLD: I forbindelse med generelle omstruktureringer i SKAT blev A, som var ansat i et skattecenter i Maribo, forflyttet til et kundecenter i Ribe. A nægtede at acceptere forflytningen og blev som følge heraf afskediget. A mente at han i den anledning var berettiget til godtgørelse på 109.992 kr. efter FUL § 2b. ØL fandt, at de kriterier og kompetencer, som af SKAT var blevet angivet som grundlag for udpegning af medarbejdere ved kundecentrene, var af en sådan karakter, at de måtte antages at kunne opfyldes af de fleste personer, som havde en skattemæssig uddannelse, herunder A. Det fandtes ikke godtgjort, at der ved udvælgelsen af A til Kundecenter Ribe var taget usaglige hensyn. SKAT kunne ikke på opsigelsestidspunktet disponere over ikke bevilgede stillinger, og det var derfor uden betydning for vurderingen af A’s sag, at der primo 2007 blev opslået 400 nye stillinger.

UfR 2008.2416 HD: K blev d. 01.04.1992 ansat som klinikassistent hos tandlæge A. A overdragede pr. 01.04.2003 sin tandlægeklinik til tandlæge T. Overdragelsen inkluderede kundekartotek, inventar samt telefonnummer, med ikke eksempelvis lokaler og ansættelsesforholdet vedr. K. T indgik aftale med selskab, S, om levering af tandlægestol og andet klinikudstyr samt klinikassistent til T’s tandlægevirksomhed. K havde opsagt sin stilling hos A pr. 31.03.2003, og skulle tiltræde hos S, d. 01.04.2003. S stillede K’s arbejdskraft til rådighed for T, og K fortsatte derfor med at arbejde med de samme patienter som hidtil. S opsagde K d. 13.06.2003 med fratrædelse d. 30.06.2003. K påstod i sagen, at overdragelsen af tandlægeklinikken, var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, og krævede godtgørelse for usaglig afskedigelse og løn i opsigelsesperioden baseret på hendes ansættelse i 1992, på i alt 151.560,00 kr. SH fandt, at der var tale om en samlet virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelsesloven forstand idet der blev overført de klart væsentligste dele af A’s praksis til en samlet drift af S og T. Da afskedigelsen af K havde været usaglig fik K medhold i sin påstand om erstatning i det påståede omfang over for S og T. I det indbyrdes forhold mellem T og S, skulle S på baggrund af parternes samarbejdsaftale friholde T for skade. HR stadfæstede dommen fra SH.

UfR 2008.2435 SHD: A, som var ansat med en konkurrence- og kundeklausul, hos Hesselholt Fisk Eksport A/S, H, blev på grund af H’s økonomiske situation opsagt d. 31.05.2007 med fratræden d. 31.08.2007. A blev anmodet om at være til rådighed for H indtil fratrædelsen. A tog efter opsigelsen kontakt til flere af H’s kunder og forretningsforbindelser, blandt andet med henblik på at etablere egen virksomhed. A forsøgte i et tilfælde, at få flyttet en ordre fra H til sit eget firma. På den baggrund blev A bortvist d. 08.06.2007. H påstod A tilpligtet at betale konventionalbod på 357.000 kr. Hvorimod A påstod H tilpligtet at betale 181.865 kr. for uberettiget bortvisning. SH udtalte, at der ikke var grundlag for at antage, at H skulle have givet afkald på A’s loyalitetspligt i resten af ansættelsesperioden og have tilkendegivet, at man var indforstået med, at A under sin fortsatte ansættelse ligefrem etablerede en med H direkte konkurrerende selvstændig virksomhed. På den baggrund fandtes bortvisningen berettiget, og H frifandtes for A’s selvstændige krav. Vedrørende konventionalboden udtalte SH, at konkurrenceklausulen i A’s ansættelseskontrakt var indskrænket til at gælde i de tilfælde hvor A selv har opsagt sin stilling. Handlingerne som H krævede bod for, alle var begået i perioden efter opsigelsen af A, men inden bortvisningen. I medfør af ansættelseskontraktens pkt. 4.13 får konkurrenceklausulerne først virkning fra ansættelsesforholdets endelige ophør ved bortvisningen og således ikke på noget tidspunkt, der lå forud for bortvisningen. Herefter frifandtes A for H’s krav om konventionalbod.

UfR 2008.2469 VLD: A indgik tiltrædelsesaftale med N, som var indehaver af Nordbyens Bageri i Randers. Efter aftalen skulle A tiltræde d. 18.09.2006, d. 28.08.2006 kontaktede A telefonisk N’s hustru, H, og oplyste at hun var gravid. Herefter opstod der uenighed mellem parterne om hvad der blev sagt under telefonsamtalen. A nedlagde, jf. LBL § 9 og § 16, FUL § 3, stk. 1, og ASBL § 2, påstand om betaling af i alt 185.003,34 kr. begrundet i, at H havde annulleret tiltrædelsesaftalen, hvorimod N og H påstod, at A selv havde opsagt sin stilling. Retten i Randers fandt det efter vidneudsagnene bevist, at det var A der annullerede tiltrædelsesaftalen under telefonsamtalen, og frifandt derfor N. VL fandt derimod, at N ikke som arbejdsgiver efter telefonsamtalen d. 28.08.2006 havde sikret sig skriftlig bekræftelse fra A på, at hun selv sagde op. Heller ikke på anden måde havde N ført tilstrækkeligt bevis for, at dette var tilfældet. Det blev derfor lagt til grund, at A’s ansættelse blev ophævet fra H's side. Herefter tog VL stilling til de enkelte erstatningsposter. Efter FUL § 3, stk. 1, fandtes A at have krav på løn i opsigelses-perioden fra d. 18.09.2006 til og med 31.10.2006 på i alt 21.266,89 kr. Yderligere fandt VL, at A havde krav på godtgørelse, jf. LBL § 9 og § 16 idet N ikke kunne godtgøre at opsigelsen ikke var begrundet i graviditeten, godtgørelsen fastsattes til 6 måneders løn svarende til 81.852,00 kr. VL fandt dog ikke, at A havde krav på godtgørelse for manglende ansættelsesbevis, jf. ASBL § 2, idet A ikke havde påbegyndt arbejdet. Dermed blev den samlede erstatning udmålt til 103.118,89 kr.

UfR 2009.1948 SHD: A og B indgik, efter et par måneders forudgående ansættelse i virksomhedspraktik hos A, d. 01.09.2004 en uddannelsesaftale, hvorefter B som elev skulle uddannes som salgsassistent med profil ”Byggemarked Værktøj & Beslag” i perioden 01.09.2004-31.08.2006. Ansættelsen i virksomhedspraktik var med fuld lønkompensation fra Nørre Alslev Kommune, K, og elevansættelsen skete med løntilskud fra K med henblik på revalidering af B, der havde helbredsproblemer med ryggen. B var sygemeldt i 48 dage i perioden 22.12.2004-21.06.2005 på grund af sine rygproblemer. K afslog d. 09.06.2005 A’s ønske om fuld lønkompensation i den resterende del af uddannelsesperioden. B blev på ny sygemeldt d. 27.06.2005. B skønnedes, ifølge en lægeerklæring af samme dag, ”foreløbig” at ville være ”uarbejdsdygtig i yderligere 1-2 uger”. K skrev d. 06.10.2005 til B, at man agtede at bringe revalideringsforløbet samt løntilskuddet til ophør pr. 31.01.2006, pga. B’s store sygefravær, og idet man efter det til K oplyste ikke fandt det realistisk at B kunne fortsætte det nuværende læreforhold. K meddelte det samme til A i brev af 04.01.2006. A ophævede d. 17.01.2006 uddannelsesaftalen efter det i en lægeerklæring af 11.01.2006 hed, at B, der på dette tidspunkt havde været fraværende fra arbejdspladen på grund af sygdom siden sygemeldingen d. 27.07.2005, skønnedes at være uarbejdsdygtig i ”yderligere foreløbig 6 - 8 uger”. SH lagde til grund, at B under sin ansættelse hos A havde svære rygproblemer, der skyldtes nedslidning efter mange års fysisk krævende arbejde i forskellige arbejdsfunktioner, og at problemerne var af varig karakter, efter de lægelige oplysninger sammenholdt med B’s egne oplysninger. I forhold til de arbejdsopgaver hos A, der krævede tunge løft, indebar B’s rygproblemer en funktionsnedsættelse med et deraf affødt kompensationsbehov, for at han kunne fungere på lige fod med andre ansatte hos A. Rygproblemerne var under disse omstændigheder et handicap i FSBL’s forstand. Efter oplysningerne om forløbet af B’s ansættelse hos A, var der ikke grundlag for at antage, at A havde truffet virksomme foranstaltninger til imødekommelse af B’s kompensationsbehov i ansættelsesperioden. En personlig assistance-ordning, som var blevet bragt i forslag af K, og som antagelig kunne have opfyldt B’s kompensationsbehov, blev afvist af A på et tidspunkt, hvor det nærmere indhold af en sådan ordning endnu ikke var fastlagt, og A ønskede ikke spørgsmålet yderligere undersøgt af K. SH fandt på denne baggrund ikke, at der var grundlag for at fastslå, hvorvidt en sådan ordning ville indebære en uforholdsmæssig stor byrde for A, jf. FSBL § 2 a. Som følge af det anførte, var det ikke godtgjort, at A havde opfyldt sin forpligtelse til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger i henhold til FSBL § 2 a. Under disse omstændigheder var A’s ophævelse af B’s uddannelsesaftale uberettiget, hvorfor A havde krav på godtgørelsen efter FSBL § 7, der passende kunne bestemmes til 6 måneders løn, eller 97.200 kr.

UfR 2009.1961 VLD: B stod som beredskabschef i spidsen for beredskabet i en kommune, og han havde under sig 2 beredskabsinspektører, hvoraf A var den ene. I efteråret 2006 blev A klar over, at hans ægtefælle, H, havde et forhold til B. B afviste i første omgang, at der bestod et sådant forhold. I slutningen af november 2006 var A instruktør ved et kursus for frivillige brandmænd. Under dette kursus forløb A sig både fysisk og verbalt over for en af kursusdeltagerne, C, og dette førte til, at C samme dag sendte en indberetning til B. Da det i kommunen var bortvisningsgrund, hvis en leder fysisk forulempede en ansat, blev A efter en høring bortvist d. 05.12.2006. Der blev efterfølgende afholdt et forhandlingsmøde hvor A var repræsenteret ved sin faglige organisation, O, og kommunen af bla. B. På mødet blev man enige om, at A havde været ude af balance pga. forholdet mellem H og B og bortvisningen blev ændret til en opsigelse med 4 måneders varsel og der blev aftalt, at dette forlig var til fuld og endelig afgørelse af sagen. Efterfølgende lagde O’s hovedorganisation F som mandatar for O som mandatar for A sag an mod kommunen med påstand om betaling af en godtgørelse på 200.000 kr., idet F gjorde gældende, at den indgåede aftale på grund af inhabilitet hos kommunen ikke er bindende for A, hverken forvaltningsretligt eller aftaleretligt. Ved Retten i Sønderborg blev spørgsmålet, om hvorvidt der mellem parterne var indgået en bindende aftale, der medførte, at A var afskåret fra at rejse yderligere krav, udskilt til særskilt afgørelse. Her blev kommunen frifundet, idet indsigelser mod forliget skulle vurderes på grundlag af aftaleretlige regler. VL lagde til grund, at repræsentanten for O af A var blevet gjort opmærksom på det påståede seksuelle forhold mellem hustruen og B. Derfor kunne A og O have gjort inhabilitetsindsigelsen gældende under forhandlingerne med kommunen. A havde derfor givet afkald på at gøre indsigelsen gældende ved at indgå forlig. Den omstændighed at kommunen skulle have handlet illoyalt, eller at der var andre omstændigheder, der kunne bevirke, at forliget ikke var bindende for ham havde A i øvrigt ikke godtgjort. Afgørelsen blev på denne baggrund stadfæstet af VL.

UfR 2009.1966 VLD: I september 2007 blev F opsagt fra sin stilling som laborant på et storslagteri, S. Hun havde fået et elektrisk stød i forbindelse med rengøring af et apparat på arbejdspladsen i september 2006, hvorefter hun blev sygemeldt, men efter en måneds tid genoptog hun arbejdet på deltid. Uheldet var blevet anmeldt som arbejdsskade. Efterfølgende blev F på ny sygemeldt og genoptog igen arbejdet på deltid, og da S konstaterede, at F ikke inden for overskuelig tid ville blive arbejdsdygtig, blev F opsagt. Af en erklæring fra en speciallæge fremgik det dog, at F’s prognose for fuld helbredelse måtte anses for at være rimelig god på lang sigt. F lagde herefter sag an mod S, idet hun gjorde gældende, at hun efter ulykken havde haft en funktionsnedsættelse, som affødte kompensationsbehov, og at hun derfor havde været omfattet af FSBL, hvorfor hun gjorde krav på en godtgørelse på 24 måneders løn svarende til572.400 kr. Subsidiært krævede F godtgørelse efter FUL § 2 b. Heroverfor gjorde S gældende, at F's lidelse ikke var et handicap i FSBL forstand, men derimod en sygdom, der ikke var omfattet af loven og at F derfor ikke havde været udsat for forskelsbehandling i strid med loven, hvilket S fik medhold i. F blev dog tilkendt en godtgørelse efter FUL § 2 b på 50.000 kr., da opsigelsen ikke havde været rimeligt begrundet i hverken F’s eller S’ forhold.

UfR 2009.2405 HD: Undervisningsministeriet, U, besluttede i 2002 at indføre en generel afgangsalder på 67 år for alle overenskomstansatte i Departementet, Uddannelsesstyrelsen og Institutionsstyrelsen pga. ministeriets bevillingsmæssige situation. I 2004 besluttede U at fastholde afgangsalderen trods en ændring i den bevillingsmæssige situation. A, der var født d. 16.01.1938, faldt for 67-års aldersgrænsen i januar 2005. Hun blev derfor ved brev af 14.06.2004 opsagt til fratræden d. 31.01.2005. Efter A’s fratræden ophævede U 67-års aldersgrænsen d. 11.05.2005 på grund af implementeringen af EU-rådets direktiv 2000/78/EF (beskæftigelsesdirektivet). Sagen for HR vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt U’s afskedigelse af A var ugyldig. HR udtalte, at der ikke ved afskedigelsen af A i juni 2004 var lovgivning om en arbejdsgivers adgang til at anvende en generel, ufravigelig aldersgrænse på 67 år. U’s indførelse og opretholdelse af en sådan aldersgrænse for U’s overenskomstansatte var i overensstemmelse med AC-overenskomsten, hvorefter aldersgrænsen kunne fastsættes ned til 67 år uden forhandling med AC. HR fandt, at såvel beslutningen om at indføre 67-års aldersgrænsen som beslutningen om at opretholde den var sagligt begrundet. Der blev herved lagt vægt på, at U’s beslutning i 2002 om at indføre en generel pligtig afgangsalder på 67 år var begrundet i U’s bevillingsmæssige situation, og at beslutningen i 2004 om at fastholde denne afgangsalder var begrundet i ønsket om at opretholde aldersgrænsen i længere tid for at undgå usikkerhed hos de ansatte. HR fandt endvidere, at afskedigelsen ikke var i strid med et forvaltningsretligt krav om pligtmæssigt skøn. HR lagde herved vægt på, at A blev afskediget i henhold til en fast aldersgrænse, hvorfra der ikke kunne dispenseres, og at der således ikke i forbindelse med afskedigelsen skulle udøves et konkret skøn vedrørende hendes forhold. HR fandt på baggrund af det anførte heller ikke, at der var grundlag for at fastslå, at U havde tilsidesat proportionalitetsprincippet. Endelig fandt HR, at der ikke var grundlag for at fastslå, at U’s beslutninger var egnet til at bringe virkeliggørelsen af det i beskæftigelsesdirektivet foreskrevne resultat i alvorlig fare, ligesom der heller ikke var noget andet grundlag for at anse beslutningerne for stridende mod EU-retten. HR stadfæstede dermed ØL’s dom.

UfR 2010.935 ØLD: A blev med tiltræden d. 01.09.2006 ansat til en stilling ”som ”Oldfrue” samt forefaldende kontorarbejde” hos B. Ansættelsesaftalen var underlagt FUL’s regler, og opsigelsesvarslerne fra henholdsvis A's og B's side var i overensstemmelse med funktionærlovens opsigelsesvarsler. I slutningen af august 2007 sygemeldte A sig på grund af dårlig ryg. Af en udskrift af A's patientjournal fra hendes praktiserende læge fremgik, at hun d. 28.08.2007 havde kronisk rygbesvær og ”desuden psykisk nedbrudt over at være mobbet på arbejdet”. Ved brev af 03.09.2007 opsagde A sin stilling til fratræden ved udgangen af januar 2008. A oplyste i sin opsigelse, at hun var blevet mobbet af en leder og nogle kollegaer, og at hun så sig nødsaget til at indgive opsigelsen, fordi mobningen var begyndt at gå ud over hendes helbred. Sagen drejede sig for det første om, hvorvidt A i henhold til FUL § 2, stk. 6, kunne opsige sin stilling hos B med længere varsel end én måned. Herudover havde A rejst et erstatningskrav, med henvisning til at hun blev mobbet på arbejdspladsen. ØL udtalte, at der var ubestridt, at opsigelsesvarslet i A’s ansættelsesaftale skulle forstås i overensstemmelse med FUL § 2, stk. 6, 1. pkt., 1. led. Af denne bestemmelse fulgte, at ”Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang . . .”. Det fremgik af forarbejderne til FUL § 2, at bestemmelsen ”fastsætter ufravigelige Minimumsregler. . . for Varslets Længde”, jf. Rigsdagstidende 1947-48, Tillæg A, spalte 3985. A var således berettiget til d. 03.09.2007 at opsige sin stilling til fratræden ved udgangen af januar 2008. Det forhold, at A var sygemeldt på tidspunktet for sin opsigelse, ændrede ikke herved. B var derfor forpligtet til at efterkomme A’s krav om løn og feriepenge, i alt 59.062 kr. Efter bevisførelsen for ØL, herunder de af A, C, D og E afgivne forklaringer, var det ikke godtgjort, at A på sin arbejdsplads blev udsat for mobning. Allerede som følge heraf frifandtes B for at erstatte A’s udgifter til psykologbehandling.

UfR 2010.1151 HD: A blev med virkning fra 01.09.1995 ansat på en daginstitution i Ringsted Kommune, K. Ansættelsen skete i henhold til Reglement for det reglementsansatte personale ved kommunale daginstitutioner mv., der bl.a. indeholdt en bestemmelse om, at det forud for enhver afsked, der skyldes sygdom, skulle afklares om den pågældende havde krav på pension. A blev i tilknytning til ansættelsen optaget i ”Pensionsordningen af 1976”, p. A blev sygemeldt i november 2004, og spørgsmålet om A’s helbredsmæssige tjenstdygtighed blev forelagt Helbredsnævnet, N, der i marts 2005 fremkom med en udtalelse til P. P skrev herefter til K, at N havde udtalt, at der på baggrund af de foreliggende lægelige oplysninger ikke var grundlag for at afskedige A på grund af svagelighed. K opsagde d. 27.05.2005 herefter A med et varsel på 6 måneder til fratræden pr. 30.11.2005. Afskedigelsen var begrundet med, at hans fravær gav driftsmæssige problemer på ansættelsesstedet. A mente, at K ikke var berettiget til at opsige ham som sket allerede d. 27.05.2005, fordi der – efter formuleringen i N’s udtalelse – ikke på dette tidspunkt forelå en endelig afklaring af pensionsspørgsmålet. Han indbragte herefter sagen for domstolene med påstand om, at K skulle betale løn for perioden december 2005 – maj 2006 svarende til opsigelsesvarslet, hvis K først havde opsagt ham efter en senere udtalelse fra P. HR lagde til grund, at A’s fravær skyldtes sygdom, og at afskedigelsen dermed var omfattet af den pågældende bestemmelse i reglementet. HR udtalte, at N i udtalelsen ikke havde udtalt sig udtrykkeligt om A’s helbredsmæssige tjenstdygtighed, men at det kunne udledes, at N fandt, at han ikke på det tidspunkt var helbredsbetinget utjenstdygtig. HR fandt på denne baggrund, at der på opsigelsestidspunktet forelå den afklaring af A’s aktuelle pensionsretlige stilling, som bestemmelsen i reglementet krævede. HR frifandt derfor K for A’s krav på løn for perioden december 2005 – maj 2006. ØL var nået til et andet resultat.

Tidsbegrænset ansættelse

Lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. lovbekg. nr. 907 af 11.09.2008

Ole Hasselbalch: Tidsbegrænset ansættelse, 2. udg., okt. 2008, 192 sider, DJØF. 1. udg., 2003, er anmeldt af Jens Kristiansen i UfR 2004 B.18-19.

UfR 2009.2760 HD: Efter at have været ansat i flere tidsbegrænsede perioder som projektkoordinator for Workshopscenen, W, under Rytmisk Musikkonservatorium, R, blev A som følge af en beslutning om at nedlægge W opsagt til fratræden 31.08.2002. Da det senere i 2002 blev besluttet, at W skulle fortsætte, blev A på ny ansat som projektkoordinator, nu for perioden fra d. 09.12.2002 til d. 31.08.2003. Ansættelsen blev siden forlænget fra d. 01.09.2003 til d. 31.12.2003. Stillingen som projektkoordinator blev opslået i efteråret 2003, hvor A søgte stillingen, men fik afslag og således fratrådte ansættelsesforholdet d. 31.12.2003. A anlagde herefter sag imod R med påstand om godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet hun gjorde gældende bl.a., at hun ikke var omfattet af lovens § 5, stk. 2, hvorefter fornyelse af en tidsbegrænset ansættelse med en ny tidsbegrænset ansættelse for ansatte beskæftiget med ”undervisnings- og forskningsvirksomhed” højst kan ske to gange. A krævede endvidere erstatning for tabt opsigelsesvarsel, feriegodtgørelse samt kompensation for mangler ved afskedigelsen, idet hun gjorde gældende, at hun som følge af berettigede forventninger om at forblive fastansat, kunne betragte sig som fastansat. R påstod frifindelse, idet man anførte, at fornyelsen af A’s tidsbegrænsede ansættelse pr. 01.09.2003 var berettiget, allerede fordi A opfyldte kravet i lovens § 5, stk. 2, om at være beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed. R bestred endvidere, at A kunne have nogen berettiget forventning om at være fastansat. HR gav ikke A medhold. HR bemærkede indledningsvis, at der mellem parterne var enighed om, at det ved bedømmelsen efter § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse måtte lægges til grund, at ansættelsen pr. 09.12.2002 var den første tidsbegrænsede ansættelse, således at det alene var berettigelsen af den tidsbegrænsede forlængelse pr. 01.09.2003, som skulle bedømmes efter bestemmelsen. HR tiltrådte efter bevisførelsen, at stillingen som projektkoordinator for W indeholdt et sådant element af undervisningsvirksomhed, at A’s ansættelsesforhold var omfattet af § 5, stk. 2, i lov om tidsbegrænset ansættelse. Da den tidsbegrænsende ansættelse pr. 09.12.2002 kun var blevet forlænget én gang, forelå der herefter ikke en overtrædelse af loven. HR fastslog endvidere, at A ikke – uanset at hun også tidligere havde været ansat i stillingen ved tidsbegrænsede aftaler – kunne have nogen berettiget forventning om, at hun reelt kunne betragte sig som fastansat. HR stadfæstede herved ØL’s dom.

Udstationering

Lov om udstationering af lønmodtagere, jfr. lovbekg. nr. 849 af 21.07.2006

Jesper Larsen i INSPI 02/2005 p. 10-15: Skattefri diæter og kørepenge.

Heidi V. Kristensen i INSPI nr. 3/2006 p. 30-31: Skattefri diæter.

Nicole Offendal og Artur Bugsgang: Internationale ansættelsesforhold. Udstationering og udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Thomson Reuters Professional A/S. 2009. 616 sider. Anmeldt af Ole Hasselbalch i UfR 2009 B.305/2-306.

Andet

Lov nr. 248 af 08.05.2002 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

Lars Adam Rehof og Jørgen Rønnow Bruun i JUR 1986.103-117: Arbejdsgiveres registrering af ansattes telefonsamtaler.

Bo Kristiansen i UfR 1990 B.56-63: Foreningsformålets betydning for gyldigheden af fagforeningsvedtagelser - i anledning af UfR 1989.292 Ø.

H. G. Carlsen i UfR 1990 B.353-355: Om "fri Bil" i Fratrædelsessituationer.

Tanja Krabbe i Lov & Ret nr. 7/2001 p. 6-11: Chefen skal ikke snage. (Om arbejdsgiveres adgang til private e-mails)

Hanne Baltzer i Revisorbladet nr. 1/2005 p. 10-12: Forskellighed …skaber resultater.

Kim Sejr i Revisorbladet nr. 4/2005 p. 24: FLEKSIBILITET ER IN.

Kim Sejr i Revisorbladet nr. 4/2005 p. 25: Fryns og skattefælder.

Mette Danielsen og Anette Nørgaard i INSPI nr. 10/2006 p. 14-15: Moms ved udlån af medarbejdere.

UfR 1990.80 VLD: Sagen angik alene spørgsmålet om definition af begrebet en "virksomhed". Metafix ApS (A) i Hope-koncernen afskedigede i november 1984 i alt 11 medarbejdere, heraf 7 medlemmer af SID, uden at iagttage reglerne om masseafskedigelser i kap. 5 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Da A fandtes at være en selvstændig "virksomhed", jvf. bekendtgørelse nr. 74 af 04.03.1977, § 2, stk. 1 og 2, burde A have overholdt reglerne, og A dømtes til at betale en godtgørelse på kr. 65.092,00 i overensstemmelse med de 7 medarbejderens krav i henhold til § 102 A, stk. 2 i ovennævnte lov.

UfR 1990.829/2 HD: Pr. 01.10.1985 blev edb-afdelingen i Kuwait Petroleum (Danmark) A/S overført til CMA Data A/S, og personalet medfulgte, heriblandt John Larsen (F) som leder af afdelingen. Alle blev ansat på uændrede vilkår. F modtog en "speciel kompensation" på kr. 78.696, svarende til 3 måneders løn og et ekstra pensionsbidrag på kr. 141.326. F henvendte sig på denne baggrund til sin fagforening, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark. Under sagen blev det oplyst, at de fratrådte/overførte medarbejdere var blevet behandlet vidt forskelligt med hensyn til godtgørelse. I forbindelse med en reorganisation fik bl.a. F tilbudt en særlig favorabel fratrædelsesordning "severance pay", svarende til 24 måneders løn. Højesteret fandt i modsætning til landsretten, at F ikke havde krav på "severance pay", da F fortsatte med sit hidtidige arbejde, blot under en ny arbejdsgiver. Kuwait Petroleum blev derfor frifundet.

UfR 1992.102 HD: Bredo Hetting (BH) kunne ikke anses som parthaver i færgeprojektet "Projekt Link Line A/S", der af de to parthavere Peder Smidt og Erhard Josef Bette blev overdraget til svenske "Stena AB" for 4 mio. DM. BH havde imidlertid ydet en væsentlig indsats i forbindelse med projektet, og blev tilkendt et vederlag på 1 mio. kr., set i lyset af parthavernes betydelige fortjeneste i forbindelse med salget. Dissens 3-2, hvor mindretallet fandt, at BH alene havde krav på en skønsmæssigt ansat løn på kr. 250.000.

UfR 1997.196 VLD: Pizzaria i Skagen havde i 3,5 måned haft en ledig L ansat som tjener og køkkenhjælp. Ansættelsen var sket med løntilskud fra det offentlige som jobtræning. Lønnen var aftalt til 82,5 kr. i timen. Efter ansættelsens ophør rejste L krav om overenskomstmæssig løn. L fik medhold og tilkendt yderligere 46.274 kr. L fik ikke medhold i krav om betaling for overarbejde

UfR 1997.956 VLD: Ledig, der havde været ansat i jobtilbud hos Århus Kanalen A/S som vicevært/altmuligmand til en månedsløn på 10.750 kr., krævede efter ansættelsens ophør 34.915 kr. mere i løn under henvisning til kollektiv overenskomst. Fik ikke medhold. Aflønningsbestemmelsen i § 11, stk. 1 i Arbejdsministeriets bekg. nr. 403 af 30.05.1989 var udstedt uden hjemmel og uforbindende for landsretten.

UfR 1997.1508 HD: Aftale mellem Amtsrådsforeningen og KTO om lokalløn fandtes ikke i strid med lighedsgrundsætningen eller organisationsfriheden efter EMRK art. 11. Næstved Centralsygehus havde pligt til med Sammenslutningen af Firmafunktionærer at forhandle lokalløn for denne fagforenings medlemmer, jfr. FUL § 10, stk. 2.

UfR 1999.301 VLD: Varmemester V var ansat i perioden 01.01.1995 til 28.02.1997. Efter at V havde sagt op, krævede V efterregulering af lønnen med den del, der svarede til mindstelønnen i henhold til overenskomst mellem Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og private Boligselskaber/Boligforeninger. V fik medhold og V fandtes ikke at have udvist retsfortabende passivitet.

UfR 2003.2097 HD: Casino Copenhagen var berettiget til at afholde løn til medarbejdere under oplæring og optræning af troncen.

UfR 2003.2115 HD: 4 danske casinoer blev frifundet for HK's krav om ændret fordeling af troncindtægterne, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte justitsministeriets vurdering af personalets opgaver ved godkendelsen af troncfordelingsnøgler. (4-1)

UfR 2007.2574 ØLD: Den ugentlige arbejdstid på en færge i lokal drift var ifølge en færøsk overenskomst 42 timer. Pensionsbidrag, løn under sygdom og ferie blev beregnet på grundlag af den aftalte ugentlige arbejdstid. Besætningens arbejde var tilrettelagt efter færgens fartplan, hvilket indebar, at besætningen fast havde overarbejde og modtog betaling herfor iht. en bestemmelse i overenskomsten. Rederiet ændrede efter forgæves forhandlinger vagtplanen, hvorefter en ekstra besætning blev sat ind, hvorefter de ansatte som følge heraf mistede deres overarbejde. ØL fandt, at selv om overarbejdet var påregneligt og i øvrigt af betydeligt omfang, ikke at det udgjorde sådanne særlige omstændigheder, at besætningen havde krav på at fortsætte hermed. Ændringerne i vagtplanen kunne således ske uden varsel.

UfR 2008.1246 ØLD: Sagen drejede sig om, hvorvidt S som arbejdsgiver havde overtrådt arbejdstidsreglerne i henhold til lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivets § 4 ved at pålægge arbejdstageren, A, at arbejde mere end 48 timer om ugen over en periode på 4 måneder, samt om der i givet fald skulle udmåles en godtgørelse efter lovens § 8, stk. 1. Efter beregninger kom ØL frem til at der havde været en overskridelse på ca. 2 timer og 20 minutter pr. uge og A blev tilkendt en godtgørelse på 36.000 kr., jf. lovens § 8, stk. 1. svarende til en måneds løn. ØL fandt det ikke bevist, at A skulle være blevet afskediget efter at have fremsagt krav om nedsættelsen af arbejdstiden og A blev derfor ikke tilkendt erstatning efter lovens § 8 stk. 2.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

03-09-10