Idrætsjura

Bøger

Artikler

Retspraksis

Olympiske leje


Bøger

Preben Stuer Lauridsen: Idrætsjura, 1983, 131 sider, DJØF. Anmeldt af Hans Kardel i UfR 1983 B.418-420.

Jens Evald, Bjørn Graae, Niels Gangsted-Rasmussen, Preben Struer Lauridsen, Jan Pedersen og Jørgen Verner: Idræt & Jura, 1. udg., 1997, DJØF. Anmeldt af Ulla Meinecke-Søes i UfR 1997 B.567-568.

Lars Halgreen: Sportsret. EU-retlige og kontraktmæssige aspekter ved sportsudøvelse i Danmark, 1. udg.., 2000, 303 sider, Thomson. (Bogen behandler spørgsmål såsom den generelle retlige regulering af dansk idræt og sportens forhold til EU-retten, navnlig reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed og konkurrenceretten, samt til immaterialretten og den almindelige kontraktsret.) Anmeldt af Niels Gangsted-Rasmussen i ADV 2000.66-69 og i UfR 2000 B.156-157 og af Jens Ewald i JUR 2000.237-239.

Kenneth André Leren: Fottballspillerens klubbskifte - Juridiske og sportslige implikasjioner, 2002, Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke AS. Anmeldt af Lars Halgreen i UfR 2003 B.128-129.

Jens Evald (red.):  Idrætsjuristen 2002. Nordisk Idrætsjuridisk konference, 1. udg., 2003, 147 sider, DJØF.

Lars Halgreen: Sponsoraftaler - Paradigma, 1. udg., jan. 2004,  99 sider plus cd-rom, Thomson

Rasmus Skovsgaard Haugaard og Casper Fisker: Sportskontrakter, 1. udg., marts 2004, 222 sider, DJØF

Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2003. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2004, 96 sider, DJØF

Lars Halgreen: European Sports Law, A Comparative Analysis of the European and American Models of Sport, 1. udg., 2004, 431 sider, Thomson. Anmeldt af Jens Evald i UfR 2005 B.168-169.

Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2004. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2005, 106 sider, DJØF

Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2005. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2006, 95 sider, DJØF

Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2006. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2007, 88 sider, DJØF

Jens Evald (red.): Idrætsjuristen 2007. Årsskrift for Dansk Idrætsjuridisk Forening, 1. udg. 2008, 86 sider, DJØF

Preben Kragelund og Per Kaalund: Idrætsledelse, 1. udg., sept. 2011, 272 sider, DJØF

Artikler

Jens Evald i Rettid 2002.1-8: Idrætsjura - en selvstændig retsdisciplin?

Jørn Vestergaard i Festskrift til Madeleine Leijonhufvud, 2007, Nordstedts Juridik: Strafbare seksuelle overgreb i idrætslivet. 

Martin Dahl Pedersen og Morten Rosenmejer i JUR 2007.215-218: Sportsudøveres retssikkerhed - Om sportsverdenens manglende fokus på og forståelse for retssikkerhed.

Karsten Naundrup Olesen i JUR 2008.214-218: Byrådet som idrætsmæcen (Eliteidrætslovens § 7 hjemler kommunal støtte til eliteidræt. Men indholdet i bestemmelsen er ikke klart, og dermed er der usikkerhed om hjemlens rækkevidde.)

Finn Kittelmann i JUR 2009.43-49: Kommunal støtte til eliteidræt - muligheder og begrænsninger i eliteidrætslovens § 7

Karsten Naundrup Olesen i JUR 2009.149-151: Kan aktieselskaber være ikke-erhvervsdrivende? (I artiklen argumenteres der for, at forarbejderne ikke uden videre skal anvendes ved fortolkning af eliteidrætslovens § 7.)

Finn Kittelmann i JUR 2009.252-253: Eliteidrætslovens § 7 - en ulovlig lovbestemmelse?

Jan Børjesson i SR-Skat 2009.30-38: Sign on fee for sportsudøvere - civilretligt og skatteretligt 

Rasmus Lindboe i ADV nr. 1/2011 p. 14-20: Sportens slaraffenland (28-årige Dicle Duran er advokat på et nicheområde med høj vækst – sportens verden. Enorme pengesummer præger denne del af underholdningsbranchen, som ifølge den unge advokat er skræmmende ureguleret)

Lars Halgreen i ADV nr. 1/2011 p. 21: Ikke råd til rod (Advokaten har bedt voldgiftsdommer ved det internationale voldgiftsnævn for sport, advokat Lars Halgreen fra advokatfirmaet Johan Schlüter, om at kommentere spørgsmålet om den uregulerede sportsverden)

Charlotte Vinding Christensen og Jakob Juul Christensen i ADV nr. 2/2011 p. 24-27: Er sporten en lukket klub? (Er sporten ulovreguleret og er retssikkerheden virkelig truet? To advokater, der dagligt arbejder med området, advarer mod at marginalisere sporten som lovløs.)

Kristian Aagaard Bach Mortensen og Jes Christian Fisker i Justitia nr. 4/2011 p. 3-51: Fodboldspillernes ansættelsesforhold (Et speciale der analyserer en række problemstillinger angående fodboldspilleres ansættelsesforhold med henblik på en diskussion af dansk rets og EU-rettens indflydelse herpå).


Retspraksis

UfR 2009.3048 HD: I slutningen af 1970’erne indførte Dansk Boldspil-Union, D, betalt fodbold. Efter D’s vedtægter skulle fodboldklubber, der ønskede at ansætte fodboldspillere, anvende D’s standardspillerkontrakt, og de enkelte kontrakter skulle godkendes af D. Divisionsforeningen, F, der var en af D’s medlemsorganisationer og omfattede de fodboldklubber, der deltog i Danmarksturneringen, og Spillerforeningen, S, der organiserede elitefodboldspillere, indgik i 1999 en overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for kontraktspillere. Overenskomsten blev fornyet i 2004. S stævnede D og påstod, at D’s standardspillerkontrakt ikke var bindende for S og dens medlemmer. S ville subsidiært have bragt standardkontrakten i overensstemmelse med overenskomsten mellem F og S, herunder bestemmelser i kontrakten om feriepenge og tvistløsning. S’ hovedsynspunkt var, at overenskomsten skulle have forrang for D’s regler. HR frifandt D, der havde haft hjemmel til at udstede standardspillerkontrakten og betinge sig anvendelsen af denne i forbindelse med klubbernes indgåelse af aftaler med kontraktspillere. HR udtalte bl.a., at D ved udarbejdelsen af den omhandlede standardspillerkontrakt i vidt omfang havde taget hensyn til overens­kom­sten mellem F og S. S’ konkrete indsigelser mod stan­dard­spillerkontrakten angik efter HR’s opfattelse alene nogle bestemmelser, som ikke kunne antages at have nogen væ­sentlig betydning for medlemmernes udøvelse af deres erhverv som pro­fessionelle fodboldspillere, og som ikke på urimelig måde griber ind heri. ØL var nået til samme resultat.

Olympiske leje

2016 Rio de Janeiro
2012 London
2008 Beijing
2004 Athen
2000 Sidney
1996 Atlanta
1992 Barcelona
1988 Seoul
1984 Los Angeles
1980 Moskva
1976 Montreal
1972 München
1968 Mexico City
1964 Tokyo
1960 Rom
1956 Melbourne
1952 Helsingfors
1948 London
1936 Berlin
1932 Los Angeles
1928  Amsterdam
1924 Paris
1920 Antwerpen
1912 Stockholm
1908 London
1906 Athen
1904 St. Louis
1900 Paris
1896 Athen

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

17-12-11