Lov nr. 261 af 09.06.1947 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
funktionærer, jfr. lovbekg.
nr. 691 af 20.08.2002. Senest ændret
ved lov nr. 340
af 02.06.1999 (Fuld løn til gravide funktionærer under sygdom,
konkurrence- og kundeklausuler)
ved § 1 lov nr. 444
af 07.06.2001 (Ændring af timegrænse fra 15 timer til 8 timer)
ved lov nr. 371 af
28.05.2003 (Gennemførelse af direktivet om tidsbegrænset ansættelse) I
kraft d. 01.06.2003
ved
§ 1 i lov nr. 310 af 05.05.2004 (Brug af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold)
I kraft d. 01.07.2004
Nu lovbekg.
nr. 916 af 08.09.2004, som ændret ved
lov nr. 1414 af 22.12.2004 (Ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov
nr. 340 af 02.06.1999)
lov nr. 1416 af 22.12.2004 (Ophævelse af 18-års-grænsen i § 2 b) Fra d.
23.12.2004.
Nu lovbekg. nr. 68 af 21.01.2005, som ændret ved
§ 7 i lov
nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning): Fra d. 01.01.2007
§ 58 i lov nr.
566 af 09.06.2006 (barselloven) fra d. 03.07.2006.
§ 1 i lov nr.
312 af 30.04.2008 (Administrative lettelser på funktionærrettens område) fra
d. 01.06.2008.
Nu lovbekg. nr. 81 af 03.02.2009
§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende
personer:
a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved
kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af
ikke-håndværks- eller - fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører
et arbejde, der kan sidestilles hermed.
c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på
arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres
arbejde.
d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.
Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.
Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspiranter til tjenestemandsstillinger - under staten, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer eller på de af lov om lærlingeforhold omfattede lærlinge. Bestemmelserne i §§ 10-14 gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer.
Stk. 4. Loven finder også anvendelse på tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsaftaler kan kun ske, hvis betingelserne i § 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt. Ved tidsbegrænsede arbejdsaftaler forstås, at tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelse af en bestemt begivenhed.
I § 1, stk. 2 »mindst 15 timer« ændret til: »mere
end 8 timer« ved § 1 i lov
nr. 444 af 07.06.2001 fra d. 08.06.2001.
§ 1, stk. 4 er indsat ved lov
nr. 371 af 28.05.2003 fra d. 01.06.2003.
§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb.
Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst
1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder
efter ansættelsen,
2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.
Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert
tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder.
Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse.
Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14 dages varsel.
Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.
Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens begæring skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen.
Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden.
Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde af funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til virksomhedens tarv, er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks.
Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning.
§ 2, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved lov
nr. 371 af 28.05.2003 fra d. 01.06.2003.
I § 2, stk. 4 er 3 måneder ændret til 1 måned ved lov
nr. 371 af 28.05.2003 fra d. 01.06.2003.
§ 2, stk. 6 er ændret ved lov
nr. 371 af 28.05.2003 fra d. 01.06.2003.
§ 2, stk. 7, 3. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr.
312 af 30.04.2008 fra d. 01.06.2008.
§ 2 a. Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt
beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal
arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til
henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension.
Stk. 3. Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra arbejdsgiveren.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af
uberettiget bortvisning.
§ 2 b. Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været
uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før
opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller
virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes
under hensyn til funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder,
men kan ikke overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen
af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende i henhold til
§ 2, stk.
2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre
indtil 3 måneders løn.
Stk. 2. Såfremt en funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.
§ 2 b er ændret ved lov nr. 1416 af 22.12.2004 om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Ophævelse af 18-års-grænsen i § 2 b) Fra d. 23.12.2004.
§ 3. Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse.
Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med § 2.
Stk. 3. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side.
§ 3, stk.1., 2. pkt. er indsat ved lov
nr. 371 af 28.05.2003 fra d. 01.06.2003.
§ 3, stk.2., 2. pkt. er indsat ved lov
nr. 371 af 28.05.2003 fra d. 01.06.2003.
§ 3, stk. 3 er ophævet ved lov
nr. 371 af 28.05.2003 fra d. 01.06.2003. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Hidtidig formulering: § 3, stk. 3. Stk.
3. For så vidt funktionæren er ansat for et bestemt tidsrum af 3 måneder
eller derunder, gælder tilsvarende bestemmelser som i stk. 1. Er funktionæren
ansat for et bestemt tidsrum af over 3 måneder, og arbejdsgiveren uberettiget nægter
at modtage funktionæren eller bortviser denne på et tidspunkt, da der er over
3 måneder tilbage af den aftalte tjenestetid, gælder tilsvarende bestemmelser
som i stk. 2.
§ 4. Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller
forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov
misligholdelse af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til
erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse
eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder
foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn.
§ 5. Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand
til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse
som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets
beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller
han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende
sygdom.
Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.
Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus.
Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til -
uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af
funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren
valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der
foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til
at hæve tjenesteforholdet uden varsel.
§ 6. En funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som
militær, berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men
forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til § 2, og funktionæren
har ret til løn i overensstemmelse med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren
er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse
om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden
indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i § 2, stk. 6, kunne have opsagt
tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den forud for
indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf berettiger
arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel
fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det
tab, der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning.
Stk. 2. Medens en funktionær ikke har krav på løn under den første indkaldelse, er arbejdsgiveren under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned.
Stk. 3. Efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om indkaldelsen, jf. stk. 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen.
§ 7. Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov. Barselorloven anses dog i alle tilfælde for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel er uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i barsellovens § 6, stk. 2, eller på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen.
Stk. 2. Funktionæren har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1, til 14 uger efter fødslen.
Stk. 3. Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i barselloven § 6, stk. 2, i perioden fra graviditetens indtræden til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk. 1. § 5, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Hvis arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden barselorlovens påbegyndelse eller i den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens påbegyndelse.
§ 7 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 340 af 02.06.1999 med
virkning fra d. 03.06.1999.
§ 7, stk. 1 er ændret ved § 58.1 i lov
nr. 566 af 09.06.2006 fra d. 03.07.2006. I §
7, stk. 1, ændres »lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk.
2 og 3, nr. 1 og 2« til: »barsellovens § 6, stk. 2«.
§ 7, stk. 3 er ændret ved § 58.2 i lov
nr. 566 af 09.06.2006 fra d. 03.07.2006. I §
7, stk. 3, ændres »lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 12, stk.
2 og 3, nr. 1 og 2« til: barsellovens § 6, stk. 2«.
§ 8. Dør en funktionær i ansættelsestiden, tilkommer
der funktionærens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem funktionæren
har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet
har haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
§ 9. Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører
udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet o. lign., har funktionæren krav
på, at alle nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er
pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter.
Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn
eller provision, men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige
omkostninger.
Stk. 2. Forskud på provision kan af arbejdsgiveren kun kræves dækket af funktionærens løntilgodehavende eller indtjente provision og ikke indtales som almindelig gældsfordring.
Stk. 3. De i §§ 2 b,
3, 5, 6, 7 og
8 omhandlede ydelser udregnes for
provisionslønnede funktionærer på grundlag af den provisionsindtægt, som
funktionæren antagelig ville have oppebåret, såfremt han ikke var blevet
hindret i sin virksomhed i de pågældende tidsperioder.
§ 10. Funktionærerne har ret til at organisere sig til varetagelse af deres
interesser og give oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og
arbejdsvilkår.
Stk. 2. Ethvert personale har - uanset størrelsen - ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 3. Såfremt der under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i §§ 11-13.
§ 10, stk. 3 er ophævet ved § 1.2 i
lov nr.
312 af 30.04.2008 fra d. 01.06.2008. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Over forhandlingerne påhviler det arbejdsgiveren at foranledige ført
en protokol, som underskrives af begge parter, og hvoraf udskrift meddeles såvel
arbejdsgiveren som funktionærerne.
§ 11. De i § 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København
og på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af direktøren for
statsforvaltningen i den region , hvor arbejdsgiverens virksomhed har sit
hjemsted.
Stk. 2. Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt vedlagt en kort sagsfremstilling.
§ 11, stk. 1 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 7.1. i lov
nr. 542 af 24.06.2005: § 11,
stk. 1, ændres »amtmanden over det amt« til: »direktøren for
statsforvaltningen i den region«.
§ 11, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr.
312 af 30.04.2008 fra d. 01.06.2008. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes
skriftligt og bilægges den i § 10, stk. 3, omhandlede protokol samt en kort
sagsfremstilling. I tilfælde, hvor mægling ønskes, fordi en part har
unddraget sig forhandling, skal der dog alene bilægges en kort
sagsfremstilling.
§ 12. Senest 5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæglingsmanden parterne
til forhandling og berammer tid og sted for denne.
Stk. 2. Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende
forhandlinger at søge opnået enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke
lykkes, afgiver mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en rapport om
forhandlingerne. Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles
parterne.
§ 13. Undladelse af at give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der
tilfalder statskassen.
§ 13 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 312 af 30.04.2008 fra d. 01.06.2008. Hidtidig formulering: § 13. Undladelse af at føre den i § 10, stk. 3, nævnte protokol samt undladelse af at give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder statskassen.
§ 14. Mæglingsmændene oppebærer vederlag, der fastsættes af arbejdsministeren.
Stk. 2. De med mæglingen forbundne udgifter udredes forskudsvis af det
offentlige, men betales med halvdelen af hver af parterne og kan inddrives ved
udpantning.
§ 15. En funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage
sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for
virksomheden.
§ 16. Efter at funktionæren har afgivet eller modtaget
opsigelse fra tjenesten, skal arbejdsgiveren - uden afkortning i lønnen - give
ham den nødvendige fritagelse fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse.
Funktionæren skal herunder tage tilbørligt hensyn til arbejdsgiverens ønske
om, at arbejdssøgningen lægges på det for virksomhedens arbejde gunstigst
mulige tidspunkt.
§ 17. (Ophævet).
§ 17 er ophævet veder ændret ved § 1.5 i
lov nr.
312 af 30.04.2008 fra d. 01.06.2008. Hidtidig formulering:
§ 17. Funktionæren har til enhver tid ret til af arbejdsgiveren skriftligt at
få bekræftet, i hvilket tidsrum tjenesteforholdet har varet, med hvilket
arbejde funktionæren i hovedsagen har været beskæftiget, hvilken løn
funktionæren oppebærer, og - i tilfælde af opsigelse - på begæring
oplysning om årsagen til afskedigelsen.
Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der
tilfalder statskassen.
§ 17 a. Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold.
§ 17 a, stk. 2 er indsat ved ved
§ 1 i lov nr. 310 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004.
§
18. Har en funktionær forpligtet sig til, at vedkommende af
konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art
eller tage ansættelse i en sådan, finder
aftalelovens §§
36 og 38 anvendelse. Den i 1. pkt. nævnte forpligtelse kan kun gyldigt indgås
af en funktionær, der indtager en særlig betroet stilling, eller som indgår
aftale med sin arbejdsgiver om udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort
opfindelse. Forpligtelsen kan gyldigt kun indgås, hvis funktionæren modtager
en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og
kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal
pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet.
Kompensation udbetales for de første 3 måneder som et engangsbeløb ved fratrædelsen
og derefter månedsvis i den resterende del af den periode, forpligtelsen gælder.
Hvis funktionæren modtager løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden,
regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation
bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.
Stk. 2. En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 1. Dette skal ske med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Funktionæren har dog krav på det i stk. 1, 5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på betingelse af, at fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og fratrædelsen skyldes grunde, der ville have gjort arbejdsgiveren berettiget til at gøre aftalen gældende.
Stk. 3. Såfremt funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i funktionærens krav på kompensation efter stk. 1 for tiden efter ansættelsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 3. pkt., nævnte engangsbeløb. Ved passende arbejde forstås arbejde inden for funktionærens faglige område, som funktionæren er uddannet inden for eller har haft beskæftigelse inden for.
Stk. 4. Hvis funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal ikke betales kompensation efter stk. 1. Hvis funktionæren har været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres gældende i længere end 6 måneder efter fratrædelsen.
Stk. 5. Stk. 1, 3-7. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1.
§ 18 er indsat ved lov nr. 340 af 02.06.1999 og har virkning for forpligtelser, der indgås d. 15.06.1999 eller senere.
§ 18 a. En forpligtelse for funktionæren til efter fratrædelsen ikke at tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte at have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser kan kun gøres gældende, hvis der har været en forretningsmæssig forbindelse med den pågældende kunde m.v. inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet. Forpligtelsen gælder endvidere kun i forhold til kunder m.v., som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin tidligere arbejdsgiver, og i forhold til øvrige kunder m.v., som arbejdsgiveren ved særskilt, skriftlig meddelelse inden opsigelsen har ladet været omfattet af forpligtelsen. I øvrigt finder aftalelovens § 36 anvendelse.
Stk. 2. En forpligtelse efter stk. 1 kan kun gyldigt indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet og skal udbetales månedsvis i den periode, forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager kompensation i medfør af § 18, bortfalder retten til kompensation efter denne bestemmelse. Hvis funktionæren modtager løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren.
Stk. 3. Såfremt funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i funktionærens krav på kompensation efter stk. 2 for tiden efter ansættelsen.
Stk. 4. Hvis funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal ikke betales kompensation efter stk. 2. Hvis funktionæren har været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres gældende i længere tid end 6 måneder efter fratrædelsen.
Stk. 5. En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 2 med en måneds varsel til udløbet af en måned.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1.
§ 18 a er indsat ved lov nr. 340 af 02.06.1999 og har virkning for forpligtelser, der indgås d. 15.06.1999 eller senere.
§ 19. Det er forbudt ved avertering at angive, at der søges eller foretrækkes militærfri arbejdskraft, eller at den stillingssøgende er militærfri.
Stk. 2. Det er forbudt ved avertering at angive, at ansættelse er betinget af kapitalindskud, eller at en ansøger, der kan stille kapitalindskud, foretrækkes.
Stk. 3. Såfremt en virksomhed gennem avertering, ved hvilken den pågældende virksomheds navn og adresse ikke er nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt fremgå, hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer ansøgere skal være i besiddelse af, samt mindstelønnen for det pågældende arbejde.
Stk. 4. Såfremt der som forudsætning for tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant depositum, skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen.
Stk. 5. Overtrædelse af disse bestemmelser medfører straf af bøde, der
tilfalder statskassen.
§ 20. Såfremt en funktionær skal stille penge eller andre værdier som
sikkerhed, skal det som sikkerhed stillede indsættes eller deponeres i et
pengeinstitut og må kun kunne hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens
underskrift.
Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der
tilfalder statskassen.
§ 21. De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved
aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog
§
18, stk. 5 og § 18 a, stk. 6.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i
§§
2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensyn til
funktionæren taler herfor.
§ 22. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks.
Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 168 af 13. april 1938 om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer i private erhvervsvirksomheder.
Stk. 3. Ved kgl. anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 77 af 20. marts 1964 om ændringer i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1964.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på forskud på provision, der er ydet før lovens ikrafttræden.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
§ 14
Loven træder i kraft den 1. november 1976.
§ 15
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne i §§ 1-4, 6, 8 og 10 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne, og ændringerne i §§ 4-11 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland.
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 1978.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ændringerne i §§ 1, 3 og 4 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 2
§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.2)
Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 15. juni 1999 og har virkning for forpligtelser, der indgås den 15. juni 1999 eller senere.
§ 3
(Ophævet)
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.3)
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2002.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2003.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på ordninger eller aftaler, der er etableret før lovens ikrafttræden, for tildelinger, der sker efter lovens ikrafttræden.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.4)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.5)
Stk. 2. Loven har virkning for
afskedigelser, der foretages efter lovens ikrafttræden.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2007,---.
Stk. 2. ---.
§ 55
Loven træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2. ---.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2008.
§ 3
Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Beskæftigelsesministeriet, den 3. februar 2009
Claus Hjort Frederiksen
/ Lise Fangel
| Officielle noter |
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EF-Tidende 1999 nr. L 175, s. 43) og dele af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EF-Tidende 2000 nr. L 303, s. 16).
2) Lov nr. 340 af 2. juni 1999 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.
3) Lov nr. 444 af 7. juni 2001 blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.
4) Lov nr. 1414 af 22. december 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 27. december 2004.
5) Lov nr. 1416 af 22. december 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 27. december 2004.
![]()
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
21-08-09