Tingsret

Generelt

Ejendomsdom

Elforsyning

Energiret

Forvaring - Depositum

Frembringelse og tilvækst

Havne

Hævd

Konsignation

Køberet

Leasing

Naboret

Naturgas

Panteret

Råstofloven

Sameje

Servitutter

Skel

Skove

Søterritoriet

Tilbageholdsret

Timeshare

Udstykning

Vand og vandløb

Varmeforsyning

Veje

Vindikation og ekstinktion

Generelt

Henning Matzen: Forelæsninger over Den danske Tingsret, 2. udg., 1884.

Carl Torp: Dansk Tingsret, 2. udg., 1905

Frederik Vinding Kruse: Ejendomsretten, 3. udg., 1951.

Knud Illum: Dansk Tingsret, 3. udg., 1976 ved Vagn Carstensen, 682 sider, DJØF. Anmeldt af Jesper Berning i UfR 1977 B.42-48. 1. udg., 1951 er anmeldt af von Eyben i JUR 1952.221-227.

W. E. von Eyben: Formuerettigheder, 7. udg., 1983.

Hans Verner Højrup: Ejendomsret, Almene emner, 1976, 185 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Jesper Berning i UfR 1976 B.180-183.

Torgeir Austenå: Løsningsrettigheder. Forkjøps- tilbuds- og kjøperett til fast ejendom, 1976, 505 sider, Universitetsforlaget Oslo. Anmeldt af Fl. Tolstrup i UfR 1977 B.190-191.

Vagn Carstensen: Ting og sager, 1982, 160 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Lennart Lynge Andersen i FM 1983.55-56.

Vagn Carstensen: Ting og sager 2, Løsøresælgerens sikkerhed i salgsgenstanden, 1984, 146 sider, Akademisk Forlag.

Michael Elmer og Lise Skovby: Ejendomsretten 1, 3. udg., 1995, DJØF.

Staffan Myrdal: Borgenärsskyddet - Om principerna för skyddet mot överlåtarens och pantsättarens borgenärer, 2002. 253 sider, Stockholm. Anmeldt af Peter Mortensen i UfR 2002 B.435.

Bo von Eyben, Peter Mortensen og Peter Pagh: Fast ejendom - Rådighed og regulering, 2. udg., sept. 2003, 287 sider, Thomson.  1. udg., 1999, er anmeldt af Lars Ramhøj i UfR 1999 B.523-524.

Mads Dambæk: Ejendomsret - 3 årsprøve (kompendium), 1. udg. okt. 2003, 245 sider, Thomson

Lars Svenning Andersen, Vagn Carstensen, Helle Isager, Torsten Iversen, Halfdan Krag Jespersen, Susanne Karstoft, Lars Hedegaard Kristensen, Palle Bo Madsen (red.), Noe Munck, Anne-Dorte Bruun Nielsen, Hans Helge Beck Thomsen & Torben Wanscher: Formueretlige emner, 4. udg., 2004, 351 sider, DJØF

Henrik Kure: Kompendium i Finansieringsret - ejendomsretlige forhold, 1. udg. 2005, 128 sider, Forlaget SB.

Palle Bo Madsen (red.), Jens Evald, Morten Midtgaard Fogt, Helle Isager, Torsten Iversen, Susanne Karstoft, Lars Hedegaard Kristensen, Ana M. Lopez-Rodriguez, Noe Munck, Anne-Dorte Bruun Nielsen, Eva Aaen Skovbo og Hans Helge Beck Thomsen: Formueretlige emner, 5. udg., sept. 2007, 466 sider, DJØF

Emil Andresen og Nanna Ravn Eriksen: Formueret II - kompendium, 1. udg. sept. 2008, 191 sider,  Forlaget Thomson ( Kompendiet behandler pensum i faget Formueret II ved Københavns Universitet og omfatter obligationsretten, tinglysning og panteret.)

Michael Alstrøm og Henrik Stakemann Spang-Hanssen i Justitia nr. 7/1980: Reducering, ombytning og tilføjelse. (Omhandler den fysiske ændring af genstande, hvorover der hersker en rettighed).

Peter Mortensen: Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udg., jan. 2009, 451 sider, Forlaget Thomson Reuters. 1. udg., 2003, er anmeldt af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i UfR 2003 B.269

Elforsyning

Lov om elforsyning, jfr. lovbekg. nr. 516 af 20.05.2010

Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, jfr. lovbekg. nr. 990 af 08.12.2003

Stærkstrømsbekendtgørelsen, jfr. bekg. nr. 9146 af 22.03.2006  Afsnit 6A, Elektriske installationer,1. udgave

Bent Ole Gram Mortensen: Elforsyningsloven med kommentarer, 2. udg., 2004, 656 sider, DJØF

Klaus Skytte, Stine Grenaa Jensen, Poul Erik Morthorst & Ole Jess Olsen: Støtte til vedvarende energi?, 1. udg. feb. 2004, 184 sider, DJØF.

Torben Ahrendt Jensen og Anders Birkelund Nielsen i Justitia nr. 6/2003 p. 47-97: Konkurrenceretlig analyse af den europæiske elforsyningssektor, med fokus på netværksadgang.

Bent Ole Gram Mortensen og Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2005 B.281-290: Når elforsyningsvirksomheder driver televirksomhed:  retlige aspekter af elforsyningsvirksomhedernes indtog på bredbåndsmarkedet.

UfR 2005.3197 HD: Energi Fyns betalingskrav på ca 3,4 mio kr. over for Dalum Papir A/S fandtes berettiget.

Energiret

Mads Borup, Per Dannemand Andersen, Birgitte Gregersen & Anne Nygaard Tanner: Ny energi og innovation i Danmark, 1. udg., nov. 2009, 174 sider, DJØF

Thomas Andersen Thrane og Bent Ole Gram Mortensen i EU-ret & Menneskeret nr. 6/2009.351-375: EU’s tredje liberaliseringspakke på energiområdet: Det indre marked tager endnu et skridt frem.

Frembringelse og tilvækst

Flemming Horn Andersen i Justitia nr. 4/1990: Prioritetskonflikter vedrørende ejendomsforbehold, underpant og udlæg ved tilvækstlæren i relation til køretøjet og dettes tilbehør.

UfR 1951.284 HD: Forpagtes konkursbo var berettiget til at fjerne en silo og et kølehus med køleanlæg, som han i forpagtningsperioden havde indlagt på landbrugsejendommen, selv om bekostningen ved fjernelsen og den efterfølgende istandsættelse ville overgå de værdier, som boet ville opnår. Komm. af Frost i TfR 1952.307-310.

FM 2002.63 ØLK: S havde i Lykkehjulet vundet et gavekort til et køkkenfirma på 25.000 kr. S fik installeret et køkken til yderligere 135.000 kr. i sit lejede rækkehus. S havde ikke orienteret uudlejer. Køkkenfirmaet kunne ikke gøre udlæg i køkkenelementerne, idet en fjernelse ville efterlade ejendommen i væsentlig ringere funktionel stand.

UfR 2003.2607 ØLD: Ejendomsforbehold i motor, som var blevet indlagt i leaset bus, havde ikke retsvirkning over for leasinggiver, der måtte fralægge sig berigelsen på 60.000 kr.

TFA 2006.60 ØLD: M havde i 1988 lejet en lod i en haveforening og opført et  kolonihavehus på grunden. Hans samleverske K flyttede ind i 1997 og kom med på lejekontrakten i 2000. M døde i 2004. Retten i Tåstrup dømte K til at anerkende, at huset tilhøre boet efter M, at K skulle fraflytte huset og opsige lejeretten til grunden i forbindelse med boets salg af kolonihavehuset. ØL fandt det ikke godtgjort, at M helt eller delvist havde overdraget ejendomsretten til huset til K, eller at hun var blevet tillagt en livsvarig beboelsesret. Boet kunne ikke pålægge K at opgive lejeretten eller at medvirke til salget. Boet havde derimod ret til at fjerne huset i det omfang, der kunne ske, uden at havelodden led skade, og i den forbindelse pålægge K at rømme huset inden en passende frist.

Køberet

UfR 2005.2213 HD: Fem personer købte i 1976 en beboelsesejendom med 6 lejligheder i Købmagergade 25-27, København. I den forbindelse blev en lejer, L, af en lejlighed i ejendommen indrømmet en køberet til denne lejlighed, og prisen blev fastsat til 1/6 af den på købstidspunktet opsparede kapital og 1/6 af restgælden på købstidspunktet. Der var ikke fastsat nogen bestemt tidsfrist, inden for hvilken køberetten skulle udnyttes. L afslog i de første år herefter flere opfordringer fra ejerkredsen om at købe lejligheden. I 1982 færdiggjorde L sine studier og fik job og startede egen virksomhed. I 1984/1985 ønskede L at udnytte sin ret til at købe lejligheden. Dette blev afslået af ejerkredsen bl.a. under henvisning til den medgåede tid. L fastholdt sine rettigheder, men gjorde ikke videre. I 1999 solgte ejerkredsen ejendommen til en investor for 28, 7 mio kr.. L gjorde nu sin køberet gældende og anførte, at hun havde en køberet til en 1/6 af ejendommen på de prisvilkår, der var fastsat i tilsagnet fra midten af 1970’erne. L anlagde herefter sag mod ejerkredsen af ejendommen og krævede sig økonomisk stillet som om, hun ved salget havde været medejer af ejendommen, dvs. ved betaling af 2.770.000 kr. ØL gav ikke L medhold. ØL henviste herved bl.a. til, at fristen for udnyttelsen af køberetten måtte fastsættes ud fra parternes forventninger, forholdets økonomiske betydning og L’s spekulationsmulighed. Ud fra disse forhold fastslog ØL, at køberetten var bortfaldet allerede i 1985. L indbragte sagen for HR, der stadfæstede landsrettens dom af de grunde, som ØL havde anført, og idet resultatet fandtes yderligere bestyrket af oplysningerne om forløbet efter 1984/1985, tiltrådte HR, at L var afskåret fra at støtte ret på ejernes tilsagn om, at hun kunne blive medejer af ejendommen.

Naturgas

Lov om naturgasforsyning, jfr. lovbekg. nr. 287 af 20.04.2005

Mogens Rüdiger: Energi og regulering - Energipolitisk regulering og DONG A/S 1972-2004, 1. udg. april 2007, 150 sider, DJØF.

Råstofloven

Lov om råstoffer, jfr. lovbekg. nr. 950 af 24.09.2009

Erik B. Aksig, Bo Brix, Karen Paabøl og Lisbeth Toft-Petersen: Råstofloven med kommentarer, 2. udg., 1992, DJØF.

Titti Kopp: Råstofvinding på land - retlige krav til skønsudøvelsen, 1. udg. 2005, 478 sider,  DJØF. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2005 B.203.

Skel

Bekg. nr. 82 af 10.02.2006 om skelforretninger (fra d. 01.01.2007)

Bekg. nr. 495 af 12.06.2003 om skelforretninger.

Vejledning nr. 61 af 12.06.2003 om skelforretninger 

UfR 2001.130 HD: Ejerne (E) af ejendom på 4.200 kvm, der lå ned til Sørup Sø, havde i 1988 afgivet erklæring om, at skellet gik på skråningen ned til søen, og der havde derved afgivet ca. 240 kvm. Kort og matrikelstyrelsen havde 5 år senere i en sag om naboejendommen udtalt, at noget talte for, at det var søgrænsen, der udgjorde skellet. E fik ikke medhold i, at aftalen fra 1988 var ugyldig i medfør af AFTL §§ 33 og 36.

UfR 2005.3129/2 VLK: A påstod B dømt til at anerkende at et nærmere angivet areal mellem det matrikulære skel mellem A's ejendom og B's ejendom tilhørte A.. VL tog - modsat byretten i Esbjerg - B's afvisningspåstand til følge, idet udstykningslovens § 38 er til hinder for, at en sag om beliggenheden af skellet mellem ejendommene anlægges, før der er afholdt en skelforretning.

UfR 2008.2348 ØLD: I 1966 skete der en udskiftning på Færøerne og i den forbindelse blev skelmærkerne ikke sat rigtigt. Dette medførte, at et areal på 177 m2 som tilhørte Hans Andrias Simonsen, S, kom til at fremstå som naboen, N’s ejendom. N’s datter Jórun Thommasen, J, og hendes datter Poula Eyðunsdóttir Thommasen, P, var nu ejere af ejendommen. Retten på Færøerne lagde til grund, at den offentlige myndighed ved en fejl ikke havde placeret skelmærkerne korrekt efter den endelige udskiftning i 1966, og at ejerne af begge ejendomme havde været i undskyldelig uvidenhed om dette forhold, da begge fik tilført jord i forbindelse med udskiftningen. J, P og de tidligere ejere af ejendommen, havde gennem alle årene i god tro udøvet en ejers råden over det omstridte areal, og de fandtes derfor at have vundet ejendomshævd til arealet, jf. bestemmelserne i Norske Lov. ØL stadfæstede dommen.

UfR 2008.2493 VLD: I forbindelse med tilbygning til et eksisterende sommerhus, kontaktede ejeren, M, Glindvad og Jeppesen I/S Arkitekter og Projektrådgivere, A. A fik til opgave at udarbejde tegninger over projektet, som skulle bruges i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse hos Ebeltoft kommune, E. M havde via mail oplyst A om, at der ikke måtte bygges nærmere skellet end 5 meter. Da byggeriet senere stod færdigt viste det sig, at der var bygget for tæt på skel, og naboen, N, ønskede forholdet bragt i orden. M søgte E om dispensation og henviste til at der var benyttet sagkyndig bistand og handlet i god tro. E afviste at give dispensation, og forlangte lovliggørelse. M og N indgik en aftale, hvorefter der mod betaling af 300.000 kr. blev etableret et byggeretligt skel ca. 1,5 meter inde på N’s grund. Herefter lagde M sag an mod A med påstand om erstatning på 400.000,29 kr. A nægtede at betale erstatning og påstod frifindelse, idet det blev gjort gældende, at der kun var ydet rådgivning vedrørende tilbygningen og ikke vedrørende skellet. Byretten i Randers lagde vægt på at A havde forklaret, at skorstenens og afløbenes placering på tegningerne fra 1966 og 1989 sammenholdt med det, han erfarede om skellet ude på grunden, gav ham det indtryk, at der ikke var bygget til mod øst. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte hans vurdering og fandt ikke, at A havde handlet ansvarspådragende ved at gå ud fra, at der var 8 meter til naboskel. Herefter, og idet M var klar over, at der mindst skulle være en afstand til naboskellet på 5 meter, fandt retten ikke grundlag for at pålægge A et erstatningsansvar, hvorefter A frifandtes. VL udtalte, at byggetilladelse gives under forudsætning af at bygningsreglementet overholdes, herunder afsnit 10.3.3 hvoraf det fremgår at sommerhuse skal holdes mindst 5 meter fra naboskel. Det påhvilede arkitekt A inden fremsendelsen af ansøgningen om byggetilladelse til ombygningen af M’s sommerhus til E at sikre, at en ombygning af sommerhuset i overensstemmelse med tegningen ville kunne ske med overholdelse af denne forskrift. A foretog imidlertid ikke denne kontrol, om nødvendigt ved at foranledige, at en landinspektør foretog en opmåling på ejendommen, herunder af afstanden fra sommerhuset efter ombygningen til skellet til ejendommen mod øst. Herved havde A gjort sig skyldig i en faglig fejl, som medførte at A var erstatningsansvarlig over for M, vedrørende det tab, som denne fejl har påført hende. Det fandtes uden betydning, at M havde været vidende om at der ikke måtte bygges nærmere end 5 meter fra skel, og at M havde været til stede, da A besigtigede sommerhusgrunde. Den samlede erstatning blev udmålt til 397.750,29 kr.

Skove

Lov om skove, jfr. lovbekg. nr. 945 af 24.09.2009

Søterritoriet

Hanne Mølbeck i UfR 2004 B.209-214: Planloven og vand

UfR 1946.844 HD: Staten kunne forlange fjernelse af raftehegn, som var ført 9 m ud i Øresund. Komm. i TfR 1947.355.

UfR 1947.146 VLD: Øen Skt. Thomas i Skanderborg Sø tilhørte lodsejer, og nabo fik ikke medhold i, at en del af øen tilhørte ham.

UfR 1948.194 HD: Badebroer kunne forlanges fjernet. Komm. i TfR 1948.341.

UfR 1975.415 HD: Gas og vandmester Bandholm blev dømt til at fjerne husbåd, som han siden 1965 havde haft liggende forankret ved en bro i Skaarupsund, idet en varig anbringelse på søterritoriet krævede tilladelse fra det offentlige som indehaver af højhedsretten. Komm. af Jørgen Trolle i UfR 1975 B.398-400.

UfR 2007.54 VLD: Da T havde sejlet med vandscooter på søterritoriet ud for Kolding, blev han idømt bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af bekg. nr. 611 af 04.07.1994 om regulering af sejlads med vandscootere mv. § 12, jf. § 6. I sagen blev der procederet for at bekg. nr. 611 af 04.07.1994 var i strid med EU direktiv 2003/44 og artikel 28 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. VL fandt at vandscooterbekendtgørelsen opfylder alle direktivets betingelser for en begrænsning af sejladsen med vandscootere mv., herunder de, der følger af henvisningen til traktaten, særligt den påberåbte artikel 28 og det gældende proportionalitetsprincip  Heller ikke den restriktive praksis, jf. bekg.'s § 6, stk. 2 for, hvornår der meddeles tilladelse, kunne i sig selv føre til, at bekendtgørelsen var i strid med de omhandlede EU-regler. (2-1)

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

09-08-10