Tingsret

Generelt

Ejendomsdom

Elforsyning

Energiret

Forvaring - Depositum

Frembringelse og tilvækst

Havne

Hævd

Konsignation

Køberet

Leasing

Naboret

Naturgas

Panteret

Råstofloven

Sameje

Servitutter

Skel

Skove

Søterritoriet

Tilbageholdsret

Timeshare

Udstykning

Undergrunden

Vand og vandløb

Varmeforsyning

Veje

Vindikation og ekstinktion


Generelt

Bøger

Artikler

Bøger

Henning Matzen: Forelæsninger over Den danske Tingsret, 2. udg., 1884.

Carl Torp: Dansk Tingsret, 2. udg., 1905

Frederik Vinding Kruse: Ejendomsretten, 3. udg., 1951.

Knud Illum: Dansk Tingsret, 3. udg., 1976 ved Vagn Carstensen, 682 sider, DJØF. Anmeldt af Jesper Berning i UfR 1977 B.42-48. 1. udg., 1951 er anmeldt af von Eyben i JUR 1952.221-227.

W. E. von Eyben: Formuerettigheder, 7. udg., 1983.

Hans Verner Højrup: Ejendomsret, Almene emner, 1976, 185 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Jesper Berning i UfR 1976 B.180-183.

Torgeir Austenå: Løsningsrettigheder. Forkjøps- tilbuds- og kjøperett til fast ejendom, 1976, 505 sider, Universitetsforlaget Oslo. Anmeldt af Fl. Tolstrup i UfR 1977 B.190-191.

Vagn Carstensen: Ting og sager, 1982, 160 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Lennart Lynge Andersen i FM 1983.55-56.

Vagn Carstensen: Ting og sager 2, Løsøresælgerens sikkerhed i salgsgenstanden, 1984, 146 sider, Akademisk Forlag.

Michael Elmer og Lise Skovby: Ejendomsretten 1, 3. udg., 1995, DJØF.

Staffan Myrdal: Borgenärsskyddet - Om principerna för skyddet mot överlåtarens och pantsättarens borgenärer, 2002. 253 sider, Stockholm. Anmeldt af Peter Mortensen i UfR 2002 B.435.

Bo von Eyben, Peter Mortensen og Peter Pagh: Fast ejendom - Rådighed og regulering, 2. udg., sept. 2003, 287 sider, Thomson.  1. udg., 1999, er anmeldt af Lars Ramhøj i UfR 1999 B.523/2-524.

Mads Dambæk: Ejendomsret - 3 årsprøve (kompendium), 1. udg. okt. 2003, 245 sider, Thomson

Henrik Kure: Kompendium i Finansieringsret - ejendomsretlige forhold, 1. udg. 2005, 128 sider, Forlaget SB.

Emil Andresen og Nanna Ravn Eriksen: Formueret II - kompendium, 1. udg. sept. 2008, 191 sider,  Forlaget Thomson ( Kompendiet behandler pensum i faget Formueret II ved Københavns Universitet og omfatter obligationsretten, tinglysning og panteret.)

Michael Alstrøm og Henrik Stakemann Spang-Hanssen i Justitia nr. 7/1980: Reducering, ombytning og tilføjelse. (Omhandler den fysiske ændring af genstande, hvorover der hersker en rettighed).

Peter Mortensen: Indledning til tingsretten - tredjemandskonflikter vedrørende løsøre, 2. udg., jan. 2009, 451 sider, Forlaget Thomson Reuters. 1. udg., 2003, er anmeldt af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i UfR 2003 B.269

Nikolaj Nielsen:  Retten til et hjem. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse, 1. udg., marts 2011. 266 sider, DJØF. Anmeldt af Mette Hartlev i UfR 2011 B.290-291.

Peter Pagh: Fast Ejendom - Regulering og Køb, 2013, 660 sider. Karnov Group. Anmeldt af Peter Mortensen i UfR 2013 B.162

Carsten Munk-Hansen: Fast ejendom III - ejerbeføjelsen, 1. udg., 2015, 140 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2015 B.436/2

Kapitel 1. Om fremstillingen
Kapitel 2. Ejendommens dannelse og registrering
Kapitel 3. Servitutter
Kapitel 4. Naboretten
Kapitel 5. Hævd
Kapitel 6. Zoneinddeling
Kapitel 7. Den fysiske planlægning
Kapitel 8. Beskyttelse af natur
Kapitel 9. Beskyttelse af kultur
Kapitel 10. Forurening fra en fast ejendom
Kapitel 11. Erstatning for forurening
Kapitel 12. Forurening af den faste ejendom Jordforurening
Kapitel 13. Ekspropriation
Kapitel 14. Byggeri
Kapitel 15. Adgang til ejendom

Palle Bo Madsen (ansv. red.), Lars Hedegaard Kristensen, Helle Isager, Torsten Iversen, Morten Midtgaard Fogt, Anne-Dorte Bruun Nielsen, Susanne Karstoft, Birgit Liin, Lars Henrik Gam Madsen, Kasper Steensgaard & Claus Rohde: Formueretlige emner, 8. udg., 2016, 533 sider, DJØF

Kapitel 1. Produktansvar - af Anne-Dorte Bruun Nielsen
Kapitel 2. Negotiable dokumenter – herunder checks og veksler. Fondsaktiver. Digitaliserede pantebreve - af Lars Hedegaard Kristensen
Kapitel 3. Entreprise - af Torsten Iversen
Kapitel 4. Transportret - af Morten M. Fogt
Kapitel 5. Ansættelsesret - af Birgit Liin
Kapitel 6. Forsikring - af Helle Isager
Kapitel 7. Immaterialret - af Palle Bo Madsen
Kapitel 8. It-kontrakter - af Susanne Karstoft
Kapitel 9. Leje af fast ejendom - af Claus Rohde
Kapitel 10. Særlig retsstiftelse - af Palle Bo Madsen
Kapitel 11. Hævd - af Lars Henrik Gam Madsen
Kapitel 12. Naboret - af Lars Henrik Gam Madsen
Kapitel 13. Servitutter - af Lars Henrik Gam Madsen
Kapitel 14. Morarenter og gebyrer - af Kasper Steensgaard
Kapitel 15. Individualforfølgning - af Susanne Kier
Kapitel 16. International privatret - af Morten Midtgaard Fogt

Artikler

Jakob Hans Johansen i UfR B.2010.245-253: Forkøbs- og køberettigheders tinglige beskyttelse.

Lone Mai Truelsen i Rettid 2012 afhandling nr. 2: Abstraktionsprincippet og konsensusprincippet. En komparativ analyse af det tyske abstraktionsprincip og det danske konsensusprincip

Energiret

Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekg. nr. 1288 af 27.10.2016

Bekg. nr. 1670 af 16.12.2015 om energivirksomheders oplysning af forbrugere om energiforbrug og fakturering 

Mads Borup, Per Dannemand Andersen, Birgitte Gregersen & Anne Nygaard Tanner: Ny energi og innovation i Danmark, 1. udg., nov. 2009, 174 sider, DJØF

Ellen Margrethe Basse: Vedvarende energi - de lovgivningsmæssige rammebetingelse, 1. udg., nov. 2011, 334, DJØF. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2012 B.94/2-95.

Thomas Andersen Thrane og Bent Ole Gram Mortensen i EU-ret & Menneskeret nr. 6/2009.351-375: EU’s tredje liberaliseringspakke på energiområdet: Det indre marked tager endnu et skridt frem.

Marcia Bossen Møller i NTS nr. 1-2/2013 p. 38-48: Remit-forordningen – om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (Artiklen beskriver baggrunden for anvendelsesområdet for forordning nr. 1227/2011 om Integritet og Gennemsigtighed på Energimarkederne af 28.12.2011 og dens afgrænsning til direktiv nr. 2003/6 om Insiderhandel og Kursmanipulation).

Niels Schiersing i ET nr. 3/2014 p. 227-242: Om pris- og mængderisiko i længerevarende kontrakter om salg af energi m.v. (Artiklen analyserer på baggrund af udvalgte afgørelser fortolkning, udfyldning og tilpasning af langvarige aftaler om kapitalintensive aktiviteter).

Frembringelse og tilvækst

Specificatio og accessio

Michael Alstrøm og Henrik Stakemann Spang-Hanssen i Justitia nr. 7/1980: Reducering, ombytning og tilføjelse. (Omhandler den fysiske ændring af genstande, hvorover der hersker en rettighed).

Flemming Horn Andersen i Justitia nr. 4/1990: Prioritetskonflikter vedrørende ejendomsforbehold, underpant og udlæg ved tilvækstlæren i relation til køretøjet og dettes tilbehør.

UfR 1951.284 HD: Forpagtes konkursbo var berettiget til at fjerne en silo og et kølehus med køleanlæg, som han i forpagtningsperioden havde indlagt på landbrugsejendommen, selv om bekostningen ved fjernelsen og den efterfølgende istandsættelse ville overgå de værdier, som boet ville opnå. Komm. af Frost i TfR 1952.307-310.

FM 2002.63 ØLK: S havde i Lykkehjulet vundet et gavekort til et køkkenfirma på 25.000 kr. S fik installeret et køkken til yderligere 135.000 kr. i sit lejede rækkehus. S havde ikke orienteret uudlejer. Køkkenfirmaet kunne ikke gøre udlæg i køkkenelementerne, idet en fjernelse ville efterlade ejendommen i væsentlig ringere funktionel stand.

UfR 2003.2607 ØLD: Ejendomsforbehold i motor, som var blevet indlagt i leaset bus, havde ikke retsvirkning over for leasinggiver, der måtte fralægge sig berigelsen på 60.000 kr.

TFA 2006.60 ØLD: M havde i 1988 lejet en lod i en haveforening og opført et  kolonihavehus på grunden. Hans samleverske K flyttede ind i 1997 og kom med på lejekontrakten i 2000. M døde i 2004. Retten i Tåstrup dømte K til at anerkende, at huset tilhøre boet efter M, at K skulle fraflytte huset og opsige lejeretten til grunden i forbindelse med boets salg af kolonihavehuset. ØL fandt det ikke godtgjort, at M helt eller delvist havde overdraget ejendomsretten til huset til K, eller at hun var blevet tillagt en livsvarig beboelsesret. Boet kunne ikke pålægge K at opgive lejeretten eller at medvirke til salget. Boet havde derimod ret til at fjerne huset i det omfang, der kunne ske, uden at havelodden led skade, og i den forbindelse pålægge K at rømme huset inden en passende frist.

Køberet

UfR 2005.2213 HD: Fem personer købte i 1976 en beboelsesejendom med 6 lejligheder i Købmagergade 25-27, København. I den forbindelse blev en lejer, L, af en lejlighed i ejendommen indrømmet en køberet til denne lejlighed, og prisen blev fastsat til 1/6 af den på købstidspunktet opsparede kapital og 1/6 af restgælden på købstidspunktet. Der var ikke fastsat nogen bestemt tidsfrist, inden for hvilken køberetten skulle udnyttes. L afslog i de første år herefter flere opfordringer fra ejerkredsen om at købe lejligheden. I 1982 færdiggjorde L sine studier og fik job og startede egen virksomhed. I 1984/1985 ønskede L at udnytte sin ret til at købe lejligheden. Dette blev afslået af ejerkredsen bl.a. under henvisning til den medgåede tid. L fastholdt sine rettigheder, men gjorde ikke videre. I 1999 solgte ejerkredsen ejendommen til en investor for 28, 7 mio kr.. L gjorde nu sin køberet gældende og anførte, at hun havde en køberet til en 1/6 af ejendommen på de prisvilkår, der var fastsat i tilsagnet fra midten af 1970’erne. L anlagde herefter sag mod ejerkredsen af ejendommen og krævede sig økonomisk stillet som om, hun ved salget havde været medejer af ejendommen, dvs. ved betaling af 2.770.000 kr. ØL gav ikke L medhold. ØL henviste herved bl.a. til, at fristen for udnyttelsen af køberetten måtte fastsættes ud fra parternes forventninger, forholdets økonomiske betydning og L’s spekulationsmulighed. Ud fra disse forhold fastslog ØL, at køberetten var bortfaldet allerede i 1985. L indbragte sagen for HR, der stadfæstede landsrettens dom af de grunde, som ØL havde anført, og idet resultatet fandtes yderligere bestyrket af oplysningerne om forløbet efter 1984/1985, tiltrådte HR, at L var afskåret fra at støtte ret på ejernes tilsagn om, at hun kunne blive medejer af ejendommen.

UfR 2014.3715 HD: Tom Jensen, T, købte 06.2009 en hund, H, af Kennel Svanekær, K. H blev 10. 2009 aflivet. T og K var enige om, at H ved aflivningen led af osteochondrose og hoftedysplasi. HR lagde til grund, at H ved aflivningen led af en mangel. Det skulle herefter afgøres, om manglen forelå på tidspunktet for købet i 06.2009. HR udtalte, at K ikke havde afkræftet, at manglen var til stede ved købet, jf. KBL § 77 a, stk. 3. Det var også lægges til grund, at H ved aflivningen var så angrebet af sine lidelser, at aflivning var uundgåelig efter dyreværnsloven. At H blev aflivet uden Ks samtykke, kunne ikke medføre, at T var afskåret fra at påberåbe sig rettigheder efter KBL. At K som følge af aflivningen ikke havde mulighed for at undersøge H, kunne ikke føre til, at T mistede retten til at påberåbe sig manglen, jf. KBL § 58. T var berettiget til at ophæve købet og få tilbagebetalt købesummen. T kunne ikke få dækket bl.a. dyrlægeudgifter, pga. manglende ansvarsgrundlag.

Naturgas

Lov om naturgasforsyning, jf. lovbekg. nr.  1157 af 06.09.2016

Bekg. nr. 1354 af 12.12.2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas

Bekg. nr. 962 af 27.09.2012 om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden

Bekg. nr. 695 af 26.06.2012 om betaling for myndighedsbehandling efter lov om naturgasforsyning

Mogens Rüdiger: Energi og regulering - Energipolitisk regulering og DONG A/S 1972-2004, 1. udg. april 2007, 150 sider, DJØF.

Råstofloven

Lov om råstoffer, jf. lovbekg. nr. 124 af 26.01.2017

Erik B. Aksig, Bo Brix, Karen Paabøl og Lisbeth Toft-Petersen: Råstofloven med kommentarer, 2. udg., 1992, DJØF.

Titti Kopp: Råstofvinding på land - retlige krav til skønsudøvelsen, 1. udg. 2005, 478 sider,  DJØF. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2005 B.203.

Skel

Bekg. nr. 1084 af 17.09.2010 om skelforretninger 

Vejledning nr. 61 af 12.06.2003 om skelforretninger 

UfR 2001.130 HD: Ejerne (E) af ejendom på 4.200 kvm, der lå ned til Sørup Sø, havde i 1988 afgivet erklæring om, at skellet gik på skråningen ned til søen, og der havde derved afgivet ca. 240 kvm. Kort og matrikelstyrelsen havde 5 år senere i en sag om naboejendommen udtalt, at noget talte for, at det var søgrænsen, der udgjorde skellet. E fik ikke medhold i, at aftalen fra 1988 var ugyldig i medfør af AFTL §§ 33 og 36.

UfR 2005.3129/2 VLK: A påstod B dømt til at anerkende at et nærmere angivet areal mellem det matrikulære skel mellem A's ejendom og B's ejendom tilhørte A.. VL tog - modsat byretten i Esbjerg - B's afvisningspåstand til følge, idet udstykningslovens § 38 er til hinder for, at en sag om beliggenheden af skellet mellem ejendommene anlægges, før der er afholdt en skelforretning.

UfR 2008.2348 ØLD: I 1966 skete der en udskiftning på Færøerne og i den forbindelse blev skelmærkerne ikke sat rigtigt. Dette medførte, at et areal på 177 m2 som tilhørte Hans Andrias Simonsen, S, kom til at fremstå som naboen, N’s ejendom. N’s datter Jórun Thommasen, J, og hendes datter Poula Eyðunsdóttir Thommasen, P, var nu ejere af ejendommen. Retten på Færøerne lagde til grund, at den offentlige myndighed ved en fejl ikke havde placeret skelmærkerne korrekt efter den endelige udskiftning i 1966, og at ejerne af begge ejendomme havde været i undskyldelig uvidenhed om dette forhold, da begge fik tilført jord i forbindelse med udskiftningen. J, P og de tidligere ejere af ejendommen, havde gennem alle årene i god tro udøvet en ejers råden over det omstridte areal, og de fandtes derfor at have vundet ejendomshævd til arealet, jf. bestemmelserne i Norske Lov. ØL stadfæstede dommen.

UfR 2008.2493 VLD: I forbindelse med tilbygning til et eksisterende sommerhus, kontaktede ejeren, M, Glindvad og Jeppesen I/S Arkitekter og Projektrådgivere, A. A fik til opgave at udarbejde tegninger over projektet, som skulle bruges i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse hos Ebeltoft kommune, E. M havde via mail oplyst A om, at der ikke måtte bygges nærmere skellet end 5 meter. Da byggeriet senere stod færdigt viste det sig, at der var bygget for tæt på skel, og naboen, N, ønskede forholdet bragt i orden. M søgte E om dispensation og henviste til at der var benyttet sagkyndig bistand og handlet i god tro. E afviste at give dispensation, og forlangte lovliggørelse. M og N indgik en aftale, hvorefter der mod betaling af 300.000 kr. blev etableret et byggeretligt skel ca. 1,5 meter inde på N’s grund. Herefter lagde M sag an mod A med påstand om erstatning på 400.000,29 kr. A nægtede at betale erstatning og påstod frifindelse, idet det blev gjort gældende, at der kun var ydet rådgivning vedrørende tilbygningen og ikke vedrørende skellet. Byretten i Randers lagde vægt på at A havde forklaret, at skorstenens og afløbenes placering på tegningerne fra 1966 og 1989 sammenholdt med det, han erfarede om skellet ude på grunden, gav ham det indtryk, at der ikke var bygget til mod øst. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte hans vurdering og fandt ikke, at A havde handlet ansvarspådragende ved at gå ud fra, at der var 8 meter til naboskel. Herefter, og idet M var klar over, at der mindst skulle være en afstand til naboskellet på 5 meter, fandt retten ikke grundlag for at pålægge A et erstatningsansvar, hvorefter A frifandtes. VL udtalte, at byggetilladelse gives under forudsætning af at bygningsreglementet overholdes, herunder afsnit 10.3.3 hvoraf det fremgår at sommerhuse skal holdes mindst 5 meter fra naboskel. Det påhvilede arkitekt A inden fremsendelsen af ansøgningen om byggetilladelse til ombygningen af M’s sommerhus til E at sikre, at en ombygning af sommerhuset i overensstemmelse med tegningen ville kunne ske med overholdelse af denne forskrift. A foretog imidlertid ikke denne kontrol, om nødvendigt ved at foranledige, at en landinspektør foretog en opmåling på ejendommen, herunder af afstanden fra sommerhuset efter ombygningen til skellet til ejendommen mod øst. Herved havde A gjort sig skyldig i en faglig fejl, som medførte at A var erstatningsansvarlig over for M, vedrørende det tab, som denne fejl har påført hende. Det fandtes uden betydning, at M havde været vidende om at der ikke måtte bygges nærmere end 5 meter fra skel, og at M havde været til stede, da A besigtigede sommerhusgrunde. Den samlede erstatning blev udmålt til 397.750,29 kr.

UfR 2012.768 VLK: A kunne ikke kræve en sag anlagt af B om anerkendelsen af en utinglyst ret på A’s grund afvist fra domstolene med henvisning til, at der ikke var afholdt skelforretning. VL henviste til, at sagen ikke drejede sig om skels beliggenhed, og derfor var der intet til hinder for, at domstolene behandlede sagen, uden at der var afholdt skelforretning.

UfR 2014.3037 ØLD:  A fjernede i 2002 et hegn under en verserende skelsag, som var opført mellem to ejendomme på A’s side af skellet. Hegnsynet, H, traf afgørelse om, at der var tale om et fælleshegn, og at det skulle genopføres af A på samme sted. A indbragte afgørelsen for Retten i Glostrup, som frikendte H. ØL udtalte, at der ved fælleshegn efter hegnsloven, HL, § 1 skulle forstås et hegn der var rejst således, at der til hegnet var afgivet jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne hegn skulle forstås hegn, som var rejst på egen grund langs ejendommens skel. ØL fandt det bevist, at hegnet blev opført af den tidligere ejer af A’s ejendom, som også havde afholdt udgifterne hertil, ca. 25 cm fra skel på A’s ejendom, hvorfor der var tale om et hegn på egen grund. Da det ikke kunne lægges til grund, at ejerne var enige om at anse hegnet som et fælleshegn, og da der ikke forelå andre særlige forhold for det modsatte resultat, ansås hegnet at være eget hegn, jf. HL § 1, 3. Pkt. ØL ophævede herefter H’s afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på opførelse af fælleshegn i skel.

Skove

Lov om skove, jf. lovbekg. nr. 122 af 26.01.2017

Bekg. nr. 956 af 27.06.2016 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift

Bekg. nr. 955 af 27.06.2016 om tilskud til offentlig skovrejsning

Bekg. nr. 814 af 24.06.2016 om tilskud til privat skovrejsning

Vejledning nr. 9173 af 04.03.2016 til danske skovejere om EU´s Tømmerforordning (EUTR)

Peter Mortensen i TfL 2004.57-67: Naturlig regeneration af beskyttede skovnaturtyper - ekspropriation eller erstatningsfri regulering?

Søterritoriet

Hanne Mølbeck i UfR 2004 B.209-214: Planloven og vand

UfR 1946.844 HD: Staten kunne forlange fjernelse af raftehegn, som var ført 9 m ud i Øresund. Komm. i TfR 1947.355.

UfR 1947.146 VLD: Øen Skt. Thomas i Skanderborg Sø tilhørte lodsejer, og nabo fik ikke medhold i, at en del af øen tilhørte ham.

UfR 1948.194 HD: Badebroer kunne forlanges fjernet. Komm. i TfR 1948.341.

UfR 1975.415 HD: Gas og vandmester Bandholm blev dømt til at fjerne husbåd, som han siden 1965 havde haft liggende forankret ved en bro i Skaarupsund, idet en varig anbringelse på søterritoriet krævede tilladelse fra det offentlige som indehaver af højhedsretten. Komm. af Jørgen Trolle i UfR 1975 B.398-400.

UfR 2007.54 VLD: Da T havde sejlet med vandscooter på søterritoriet ud for Kolding, blev han idømt bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af bekg. nr. 611 af 04.07.1994 om regulering af sejlads med vandscootere mv. § 12, jf. § 6. I sagen blev der procederet for at bekg. nr. 611 af 04.07.1994 var i strid med EU direktiv 2003/44 og artikel 28 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. VL fandt at vandscooterbekendtgørelsen opfylder alle direktivets betingelser for en begrænsning af sejladsen med vandscootere mv., herunder de, der følger af henvisningen til traktaten, særligt den påberåbte artikel 28 og det gældende proportionalitetsprincip  Heller ikke den restriktive praksis, jf. bekg.'s § 6, stk. 2 for, hvornår der meddeles tilladelse, kunne i sig selv føre til, at bekendtgørelsen var i strid med de omhandlede EU-regler. (2-1)

UfR 2016.2397 HD: Dansk bekendtgørelse, der efter dansk-svensk aftale fastsatte fiskeriforbud for danske fartøjer i et område, der tillige omfattede svensk territorialfarvand, var ikke i strid med EU-retten

T1, T2 og T3 var fundet skyldige i overtrædelse af et forbud mod fiskeri i et område beliggende i Kattegat (område 3), der var fastsat i § 5 i bekendtgørelse nr. 391 af 16.04.2010, jf. fiskerilovens § 30. Forbuddet var indført pga. en dansk-svensk aftale af 26.11.2008 om bl.a. forbud mod fiskeri i det angivne område, og hvorefter hvert land var forpligtet til at foretage det nødvendige for at gennemføre aftalen, herunder at indføre nationale regler om fiskeriforbud for egne fartøjer i området og at håndhæve disse regler. Overtrædelserne havde fundet sted i sommeren 2010 i svensk territorialfarvand. Sagens hovedspørgsmål var, om bekendtgørelsens forbud mod fiskeri i det pågældende område er i strid med EU-retten og derfor ugyldigt, herunder fordi det område, fiskeriet var foregået i, ikke var omfattet af dansk jurisdiktion. HR fandt, at begrebet jurisdiktion i Grundforordningen og Teknikforordningen, som fastlå medlemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger til bl.a. bevarelse af fiskeressourcerne, skulle forstås i overensstemmelse med det sædvanlige folkeretlige begreb, og at Danmark efter folkeretten ikke var afskåret fra at opnå jurisdiktion på svensk højhedsområde. Det kunne ske på baggrund af aftale eller på grundlag af sædvane, praksis eller fælles forståelse landene imellem. På baggrund af oplysningerne om aftalerne mellem Danmark og Sverige og om gennemførelsen heraf fandt HR, at Danmarks kompetence til i forhold til danske fartøjer at fastsætte regler, håndhæve dem og pådømme overtrædelser, indebar, at Danmark havde jurisdiktion vedr. hele området, herunder også den del af området, der hørte til svensk territorialfarvand. Herefter, og da der var tale om en foranstaltning omfattet af forordningerne, da der var sket behørig notifikation af den dansk-svenske aftale, da forbuddet ikke var i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip, og da de øvrige betingelser i Grundforordningen og Teknikforordningen for at træffe de nævnte foranstaltninger var opfyldt, var de danske regler ikke i strid med EU-retten. Der var heller ikke en sådan tvivl om forståelsen af bestemmelserne, at der var grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen. ØL var nået til det samme resultat.

Undergrunden

Lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekg. nr. 960 af 13.09.2011

Bo Sandroos: Undergrundsloven med kommentarer, 1. udg., maj 2012, 368 sider, DJØF

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

26-08-17