Nye love, bekendtgørelser m.v.
|
Nyheder i familieret 2010 |
Denne side er opdateret til d. 11-05-12
Navneloven er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 392 af 01.05.2012
Ankestyrelsens redegørelse af 16.04.2012 om Oliver-sagen
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har d. 13.04.2012 fremsat L 157 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven). Loven skal træde i kraft d. 01.10.2012.
Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
er ændret ved § 4 i
lov nr.
325 af 11.04.2012 (Ophævelse af § 6, stk. 2 fra d. 01.05.2012).
Cirkulæreskrivelse nr. 21 af 19.03.2012 om udenlandske adoptionsafgørelser.
Vejledning nr. 20 af 14.03.2012 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2012.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup har d. 14.03.2012 fremsat L 106 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab. Loven skal træde i kraft d. 15.06.2012.
Vejledning nr. 17 af 22.02.2012 om vurdering af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold (Helbredsvejledningen)
Politisk aftale af 08.02.2012 mellem alle Folketingets partier om ændring af forældreansvarsloven.
Vejledning nr. 12 af 01.02.2012 om international kompetence i sager om børne- og ægtefællebidrag
Vejledning nr. 98 af 26.01.2012 om behandling af ægteskabssager (Omhandler sager om indgåelse af ægteskab, vielse samt anerkendelse af udenlandske vielser og skilsmisser).
Cirk. nr. 7 af 26.01.2012 om ophævelse af cirkulære om indgåelse af ægteskab
Lov om en børne- og ungeydelse er ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28.12.2011 (Ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen) fra d. 01.01.2012.
Cirkulæreskrivelse nr. 112 af 21.12.2011 om det familieretlige område. Familiestyrelsen med tilhørende sagsområder er overført fra Justitsministeriet til Social- og Integrationsministeriet og indfusioneret fra d. 01.01.2012 som en afdeling i Ankestyrelsen, der kaldes »Familieretsafdelingen«. Telefonnumre og adresser, herunder hjemmesideadresser, er indtil videre uændrede.
Skrivelse nr. 9632 af 21.12.2011 med orientering om optjening af ret til børne- og ungeydelsen og ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2012, jf. cirkulæreskrivelse nr. 106 af 21.12.2011
Vejledning nr. 104 af 19.12.2011 om international kompetence i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær mv.
Bekg. nr. 1307 af 15.12.2011 om optjening af ret til ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Bekg. nr. 1305 af 15.12.2011 om dokumentation, beregning, udbetaling og revision af børne- og ungeydelsen. (I kraft d. 01.01.2012)
Cirkulæreskrivelse nr. 96 af 30.11.2011 om vejledende indtægtsgrænser til brug for afgørelser om transport
Bekg. nr. 1160 af 09.12.2011 om offentlig retshjælp ved advokater
Cirkulæreskrivelse nr. 99 af 05.12.2011 om gebyr for ansøgning om navneændring 2012 (480 kr.)
Bekg. nr. 1153 af 05.12.2011 om fri proces
Vejledning nr. 91 af 17.11.2011 om inddrivelse af udenlandske bidragskrav i Danmark efter underholdspligtforordningen
Vejledning nr. 9470 af 06.10.2011 om anvendelsen af Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i sager efter forældreansvarsloven
Bekg. nr. 970 af 29.09.2011 om ikrafttræden af dele af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (lovens §§ 1-8, 10 og 11 i kraft d. 01.10.2011)
Forældremyndighedsbekendtgørelsen er ændret ved bekg. nr. 976 af 29.09.2011 fra d. 01.10.2011
Lov om en børne- og ungeydelse er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 964 af 19.09.2011
Vejledning nr. 9273 af 07.07.2011 om statsforvaltningernes behandling af faderskabssager.
Bidragsbekendtgørelsen er ændret ved § 1 i bekg. nr. 653 af 15.06.2011 (Fra d. 18.06.2011)
Bekg. nr. 649 af 15.06.2011 om anvendelse af underholdspligtforordningen (Fra d. 18.06.2011)
Ægteskabslovens §§ 11 a og 11 b er ændret fra d. 01.07.2011 ved lov nr. 601 af 14.06.2011 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.)
Danske Advokater og Danske Familieadvokater har i brev af 19.01.2011 anmodet Justitsministeriet om at udarbejde et tillægskommissorium til retsvirkningslovudvalget med henblik på, at udvalget nærmere kan vurdere, om der skal indføres adgang til, at ægtefæller ved ægtepagt kan aftale, at privattegnede livrenter skal indgå i bodelingen ved separation eller skilsmisse. Advokatsamfundet har i brev af 28.02.2011 tilsluttet sig forslaget. Justitsministeriet har i brev af 10.06.2011 meddelt, at det på nuværende tidspunkt hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at man genåbner overvejelserne vedrørende retsvirkningslovens regler om deling af pensioner.
Justitsministeren har fremsat lovforslag nr. L 193 af 15.04.2011 om ægtefælleskifte m.v., som skal træde i kraft d. 01.03.2012. Lovforslaget er vedtaget af Folketinget d. 01.06.2011 og stadfæstet d. 14.06.2011 som lov nr. 594 af 14.06.2011. Se Oversigt over nogle af de nye regler i den nye ægtefælleskiftelov
Lov om en børne - og ungeydelse er bekendtgjort ved lovbekg. nr. 339 af 15.04.2011
Europa-Kommissionens forslag 2011/0059 af 16.3.2011 til RÅDETS FORORDNING om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.
Europa-Kommissionens forslag 2011/0060 af 16.3.2011 til RÅDETS FORORDNING om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber.
Bekg. nr. 240 af 16.03.2011 om statsforvaltningernes behandling af faderskabssager. (I kraft d. 01.04.2011)
Bekg. nr. 239 af 16.03.2011 om retsgenetiske undersøgelser i faderskabssager. (I kraft d. 01.04.2011)
Bekg. nr. 238 af 16.03.2011 om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel. ( I kraft d. 01.04.2011)
Bekendtgørelse nr. 213 af 15.03.2011 om tinglysning i personbogen (trådt i kraft d. 21.03.2011)
Cirkulæreskrivelse nr. 9049 af 08.03.2011 om afskaffelse af løbende anmodninger om opkrævning af børne- og ægtefællebidrag.
Vejledning nr. 9004 af 12.01.2011 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2011
Vejledning nr. 9003 af 11.01.2011 om børne- og ægtefællebidrag
Vejledning nr. 9012 af 04.01.2011 om inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet
c. Tidsskrift for Familie- og Arveret
d. Tidsskrift for Skatter og Afgifter
Anmodning om rådighedsfratagelse skulle indgives til skifteretten, selv om skiftesagen var under appelbehandling
HKK af 23.04.2012 (Sag 304/2011): Under anke af et offentligt skiftet bo begærede M's advokat H frataget rådigheden over provenu, som måtte fremkomme ved likvidation af et anpartsselskab. H var i forvejen frataget rådigheden over en række andre aktiver. Efter princippet i RPL § 384 fandt ØL ikke, at anmodningen burde tages under påkendelse. HR fandt, at anmodning om rådighedsfratagelse skal indgives til skifteretten, også i en situation som den foreliggende, hvor skiftesagen var under appelbehandling. ØL burde derfor have afvist at behandle M's anmodning om rådighedsfratagelse. HR ophævede ØL's kendelse og afviste sagen fra ØL.
Forhåndsaftale om kompensation anset for gyldig
VLD af 08.03.2012 (7. afd. B-0759-11): M og H blev gift d. 16.06.2007 efter godt 2 års forudgående samliv. De oprettede samtidigt ægtepagt om rent kombinationssæreje, hvor det i § 4 var anført, at H ved fraflytning mellem 2 og 3 år efter vielsen skulle have 500.000 kr. M ejede et aps, der drev en campingplads. H var førtidspensionist på 46 år uden formue. H fik ikke løn for sit arbejde på campingpladsen. Samlivet blev ophævet i april 2010. Retten i Århus dømte H til at tilbagebetale et lån på 250.000 kr. Retten fandt, at ægtepagtens § 4 var ugyldig og frifandt M for H's modkrav på 500.000 kr. Retten i Holstebro tilkendte H en godtgørelse efter ÆL § 56 på 600.000 kr. og bestemte, at M kunne modregne sit krav på 250.000 kr. VL fandt, at ægtepagtens § 4 i væsentlig grad havde til formål at fastsætte størrelsen af H's krav på betaling for det arbejde, som hun siden feb. 2007 havde udført og fortsat skulle udføre for M's selskab. Efter det anførte var der ikke grundlag for at anse bestemmelsen i § 4 for at være i strid med præceptive lovregler om ægtefællers formueordning og dermed ugyldig. H havde herefter krav på betaling af 500.000 kr., som hun alene havde gjort gældende til kompensation. Der var ikke grundlag for at tilkende H et beløb efter ÆL § 56.
Bestemmelse i ægtepagt om, at H's H's fremtidige erhvervelser i form af lønindtægter og andet arbejdsvederlag skulle tilhøre hende som skilsmissesæreje, kunne tinglyses
VLK af 31.08.2011 (B-1905-11): Ægtepagt indeholdt bestemmelse om, at H's fremtidige erhvervelser i form af lønindtægter og andet arbejdsvederlag skulle tilhøre hende som skilsmissesæreje. Tinglysningsretten afviste lysning af hele ægtepagten, idet det ikke måtte overlades den ene ægtefælle en mulighed for vilkårlig forøgelse af særejet. VL fandt, at bestemmelsen i det hele opfyldte det krav om specifikation, som kan udledes af forarbejderne til retsvirkningslovens regler om ægtepagter, hvorfor Tinglysningsrettens afgørelse ophævedes, og sagens hjemvistes til ny behandling ved Tinglysningsretten.
M's supplerende pensionsordning var en rimelig pension. H tilkendt 200.000 kr. i rimelighedskompensation
UfR 2012.1075 ØLD (TFA 2012.191 ØLD, Dom afsagt d. 18.01.2011 af Retten i Svendborg): M og H blev separeret d. 10.12.2007 efter 28 års ægteskab. M var 51 år og ansat i en kommune. Han havde en tjenestemandspension på 305.047 kr. årligt. Han havde desuden en kapitalpension i PFA på 186.545 kr., som var indbetalt af hans arbejdsgiver som et alternativ til en lønforhøjelse. Endelig havde han en kapitalpension i Danske Bank på 283.838,39 kr. Kapitalpensionen var arbejdsgiveradministreret og der indbetaltes 4% af lønnen pr. måned. H var 50 år og havde det meste af ægteskabet været kontorassistent på deltid. Hun var nu arbejdsløs. Hun havde samlede pensioner fra sine ansættelser på 62.362 kr., og hun havde desuden indbetalt i alt 93.640 kr. på en ratepension. H nedlagde påstand om, at M's kapitalpensioner var ekstra pensioner, og hun krævede kompensation på 500.000 kr. Retten lagde til grund, at kapitalpensionen i PFA var oprettet som led i hans ansættelsesforhold som en supplerende pensionsordning i forhold til hans tjenestemandspension. Retten fandt derfor, at pensionen var en sædvanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages forlods. Indbetalingerne på kapitalpensionen i Danske Bank stammede fra fælles midler. Der var samstemmende forklaret, at der af skattemæssige hensyn indbetaltes større beløb på M's kapitalpension end på H's kapitalpension. M fandtes ikke at have godtgjort, at denne kapitalpension var en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages forlods. Retten lagde til grund, at H, efter at de fik to børn, arbejdede på deltid af hensyn til familien, og at det først var omkring 2000, at hun opnåede overenskomstmæssig ret til pensionsindbetalinger fra sin arbejdsgiver. Det kunne ikke på denne baggrund anses for godtgjort, at H på grund af hensyn til familien havde lidt et pensionstab svarende til mere end to års pensionsindbetalinger, og H fik derfor ikke tilkendt fællesskabskompensation efter RVL § 16 d. H havde modtaget en boslod på 399.781 kr. og M's kapitalpension skulle indgå i bodelingen. H havde ikke nærmere redegjort for, hvorledes hendes samlede årlige pensionsudbetalinger ville være ved pensionering som 65-årig. H havde herefter ikke godtgjort, at hun var berettiget til rimelighedskompensation efter RVL § 16 e. ØL tiltrådte på baggrund af chefaftalen, hvorefter M’s kapitalpension i PFA-pension var oprettet som led i hans ansættelsesforhold som en supplerende pensionsordning til hans tjenestemandspension og forhandlet på organisationsniveau, at pensionsordningen var en sædvanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages forlods af fællesboet, jf. RVL § 16 b, stk. 1. Hensynet til familien kunne ikke anses for at have været årsag til den manglende pensionsindbetaling og dermed til det af H lidte pensionstab. Det tiltrådtes derfor, at H ikke var berettiget til fællesskabskompensation efter RVL § 16 d. ØL lagde til grund, at M havde en tjenestemandspension, der omregnet til fri kapital med pensionsudbetaling fra det 65. år med en rentetilskrivning på 3 % og efter fradrag af indkomstskat på 37,5 %, ville have en værdi på 1.247.292 kr. Henset til, at der var en betydelig forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder, til ægteskabets varighed, parternes alder og til det oplyste om ægtefællernes formueforhold, finder ØL, at H burde have en rimelighedskompensation, jf. RVL § 16 e. Kompensationen fastsattes skønsmæssigt til 200.000 kr. Der var ved udmålingen lagt vægt på de ovennævnte forhold, samt at H havde modtaget 399.781 kr. i boslod, og at M’s kapitalpension i Danske Bank, der pr. 31.12.2007 havde en værdi af 283.838 kr., indgik i delingen af fællesboet.
K tilkendt kompensationsbeløb på 100.000 kr efter 35 års samliv
UfR 2012.992 VLD (TFA 2012.176/1 VLD): M og K havde levet sammen fra 1973-2008. Parterne flyttede sammen, da K var omkring 18 år gammel. De havde to børn og havde begge under størstedelen af samlivet haft arbejdsindtægter, der ikke størrelsesmæssigt havde været væsentligt forskellige. Parterne var enige om, at alle udgifter vedrørende ejendommen, som M havde erhvervet i 1970, havde været betalt af ham. Det blev lagt til grund, at udgifterne til den fælles daglige husholdning og udgifterne til børnene i alle årene til gengæld i det væsentlige var betalt af K, og at hun havde forestået størstedelen af den daglige husholdning. M havde nu en formue på ca. 1 mio. kr, hvoraf 850.000 kr. var friværdi i ejendommen. K havde en negativ formue på -35.000 kr. K påstod sig tilkendt 100.000 kr. Retten i Horsens tilkendte K et kompensationsbeløb på 25.000 kr. VL fandt, at K gennem deltagelse i parternes fælles udgifter i væsentlig grad havde bidraget til, at M hovedsagelig som følge af værdistigningen på familiens bolig havde kunnet skabe sig en formue på omkring 1 mio. kr., og at hun havde været berettiget til at forudsætte, at hun ved samlivets ophør ikke kom til at stå praktisk talt uden midler. K havde derfor i forbindelse med samlivsophævelsen krav på et kompensationsbeløb. Ved fastsættelsen af kompensationsbeløbets størrelse blev der lagt vægt på det meget lange samliv, parternes indtægtsforhold under samlivet og den betydelige forskel i parternes økonomiske forhold ved samlivets ophør. Efter en samlet vurdering blev kompensationsbeløbet herefter fastsat til 100.000 kr.
Bodelingsaftale tilsidesat som urimelig. H tilkendt yderligere 4 mio. kr.
UfR 2012.290 HD (TFA 2012.91/2 HD): M og H blev separeret d. 13.05.2003 efter 20 års ægteskab. Parterne indgik d. 13.11.2002 en bodelingsaftale, hvor fællesboet blev opgjort til 9.841.332 kr., og H's boslodskrav udgjorde 4.920.666 kr. H udtog dog kun aktiver for 3.537.269 kr. En latent skat på M's virksomhed på 7.090.000 kr, var medtaget til kurs 100. M har knapt 47 år. Det var anført, at der skete skævdeling til fordel for M. H rettede ultimo 2004 henvendelse til advokat. ØL lagde til grund, at der i bodelingsaftalen, der var udarbejdet af M's rådgivere, skete en væsentlig skævdeling til fordel for M. M's fabriksejendom, som havde en friværdi på 2.300.000 kr., var ikke medtaget i aftalen. Værdien af M's holdingselskab var i aftalen vurderet væsentligt lavere end den reelle værdi. ØL fandt på denne baggrund, at den indgående aftale var urimelig for H. H fik ikke professionel rådgivning i forbindelse med aftalens indgåelse, og i tiden efter bruddet med M havde hun det meget dårligt. Hun havde ikke tilstrækkelige oplysninger og forudsætninger for at kunne vurdere værdiansættelser og overskue konsekvenserne af den indgåede aftale. Betingelserne for at ændre aftalen, jf. ÆL § 58, var til stede. H havde ikke ved passivitet fortabt retten til at anfægte aftalen. Den latente skat skulle under hensyn til M's alder og hans planer om at fortsætte virksomheden ansættes til kurs 50. Når boopgørelsen blev korrigeret, udgjorde H's boslodskrav 8.347.304 kr., og hendes resterende krav udgjorde som udgangspunkt 4.810.035. H havde været indstillet på en vis skævdeling til fordel for M, og på denne baggrund fastsatte ØL skønsmæssigt H's restkrav til 4.000.000 kr. HR stadfæstede.
H skulle stille sikkerhed for den fulde retsafgift ved et off. skifte, selv om hun kun hæftede for en del af retsafgiften.
UfR 2011.2162 VLK: H anmodede om off. skifte. Skifteretten i Århus krævede, at H stillede sikkerhed for betaling af hele retsafgiften. VL fandt, at der i RAL § 62, stk.2, 2. pkt. er hjemmel til - i overensstemmelse med fast praksis ved skifteretterne - at kræve sikkerhedsstillelse for hele retsafgiften og ikke kun for den del, som H hæfter for i medfør af RAL § 36, stk. 2, 1. pkt. VL stadfæstede derfor kendelsen.
Bestemmelse om, at pantegæld i særejeejendom skulle være særeje, kunne ikke tinglyses!
UfR 2011.1112 HKK (TFA 2011.245/1 HKK): Ægtepagt indeholdt i § 1.1 en bestemmelse om, at M's ejendom i Frederiksværk med den på ejendommen tinglyste pantegæld, skulle tilhøre M som fuldstændigt særeje. Tinglysningsretten afviste lysningen af ordene "med den på ejendommen tinglyste pantegæld", da det ikke er muligt at træffe isolerede særejebestemmelser om gæld. Kærende gjorde gældende, at ordene om gælden alene var medtaget af pædagogiske grunde, idet pantegælden ville blive særeje, selv om dette ikke var nævnt i ægtepagten. VL tiltrådte, at der ikke i RVL § 28 er hjemmel til ved ægtepagt at træffe bestemmelse om særeje vedrørende gæld. Højesteret stadfæstede.
M kunne ansøge om separation i Danmark, da han havde bopæl i Danmark
UfR 2011.749 ØLK (TFA2011.187/1 ØLK): M, der indtil 1970 havde boet i Danmark, havde d. 21.08.2009 meddelt ændring af folkeregisteradresse fra Frankrig til en lejlighed i København, som han få dage senere overtog som enelejer. Han ansøgte Statsforvaltningen Hovedstaden om separation d. 26.08.2009. Efter M's forklaring måtte det lægges til grund, at han på dette tidspunkt ikke havde bopæl andre steder end i lejligheden i København, ligesom han havde forklaret, at han reelt rejste tilbage til Danmark i august 2009. Københavns Byret og ØL antog, at M på tidspunktet for anmodningen om separation havde varigt ophold i Danmark af en sådan karakter, at bopælskravet i RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2, , måtte anses for opfyldt.
Sys Rovsing og Jørgen U. Grønborg i TFA 2012.118-123: Den nye ægtefælleskiftelov
Gitte Rebsdorf i ADV nr. 2/2012 p. 24-25: Det er mest synd for far og mor (Forældreansvarsloven er kommet til at handle mere om ligestilling – og om det er mest synd for far eller mor – end hvad der er barnets bedste, lyder kritikken forud for en lovrevision.)
Gitte Rebsdorf i ADV nr. 2/2012 p. 26: Lov stavnsbinder skilsmisseforældre
Marianne Holdgaard har i TFA 2012.11-13 anmeldt Annette Kronborg, Lisa Holmfjord, Ida Koch og Nell Rasmussen: Forældreansvarsloven - når der er vold i familien, 1. udg., okt. 2011, 154 sider, DJØF.
Marianne Holdgaard og Line Bune Juhl i TFA 2012.3-10: Retspolitiske betragtninger om fælles forældremyndighed og skolevalg.
Mette Bergmann: Forældreansvarsloven Kærlig Talt – hvordan tilgodeser forældreansvarsloven barnets interesser og behov i en ny familiestruktur? – med bidrag af 27 eksperter og fagpersoner, marts 2012, 210 sider, Turbine Forlaget.
Rita Simonsen har i TFA 2011.536-538 anmeldt Mai Heide Ottosen, Sofie Stage og Hanne Søndergaard Jensen: Børn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse, okt. 2011, 207 sider, SFI
Marianne Holdgaard, Line Bune Juhl og Hanne Marie Motzfeldt i TFA 2011.513-524: Fælles forældremyndighed og skolevalg - forældreansvarslovens regler.
Ketilbjørn Hertz i JUR 2012.41-49: Ny lov om ægtefælleskifte.
Pia Deleuran og Vivian Jørgensen i ADV nr. 1/2012 p.34-36: Samvær... det er altid godt ... eller er det? Dommere og sagsbehandlere forholder sig besynderligt tavse, mens retssikkerheden svigtes i sager om samvær med børn.
Annette Kronborg har i UfR 2012 B.26 anmeldt Nell Rasmussen: Lærebog i familieret, 1. udg., aug. 2011, 264 sider, DJØF
Inge Langhave Jeppesen i Juridiske emner ved Syddansk Universitet 2011, 1. udg., dec. 2011, 278 sider, DJØF p. 95-108: Skatteretlige overraskelser - for ugifte samlevende
Hans Viggo Godsk Pedersen i Juridiske emner ved Syddansk Universitet 2011, 1. udg., dec. 2011, 278 sider, DJØF p. 223-238: Nye regler om ægtefælleskifte
Pia Deleuran: Forældreansvarsloven - hvad blev der af barnets tarv? Temahæfte 3, 1. udg., dec. 2011, 208 sider, DJØF
Marianne Holdgaard, Line Bune Juhl og Hanne Marie Motzfeldt i TFA 2011.408-414: Fælles forældremyndighed og skolevalg - når folkeskolelovens regler tager over.
Justitsministeriets forskningskontor: Ægteskab, skilsmisse og formuedeling, aug. 2011
Familiestyrelsen: Evaluering af forældreansvarsloven, nov. 2011, 163 sider, og bilag til evaluering af forældreansvarsloven, 401 sider
Linda Nielsen har i TFA 2011.309-314 anmeldt Ingrid Lund-Andersen: Familieøkonomien samlevendes retsforhold, ægtefællers retsforhold, retspolitik, disputats, marts 2011, 644 sider, DJØF.
Tone Sverdrup i TFA 2011.293-302: Indirekte bidrag, berikelse og livsfellesskapets logikk. En norsk kommentar til Ingrid Lund-Andersens bok "Familieøkonomien"
Annette Kronborg, Lisa Holmfjord, Ida Koch og Nell Rasmussen: Forældreansvarsloven - når der er vold i familien, 1. udg., okt. 2011, 154 sider, DJØF.
Mai Heide Ottosen, Sofie Stage og Hanne Søndergaard Jensen: Børn i deleordninger. En kvalitativ undersøgelse, okt. 2011, 207 sider, SFI
Ingrid Lund Andersen og Hans Viggo Godsk Pedersen: Family Law In Denmark, 1. udg., aug. 2011, 190 sider, DJØF
Nell Rasmussen: Lærebog i familieret, 1. udg., aug. 2011, 264 sider, DJØF
Maja Holmlund har i TFA 2011.222 anmeldt Rubya Mehdi (red.) og Jørgen S. Nielsen (red.): Embedding Mahr (Islamic dower) in the European Legal System, 1. udg. feb. 2011, 300 sider , DJØF.
Lucy Smith i TFA 2011.213-221: Fra FNs komité for barns rettigheter (FN's børnekonvention trådte i kraft i 1989. Den overvåges af FN´s komité for børns rettigheder, som gennemgår de 5-årige landerapporter. Artiklen sætter komiteen og dens arbejde i perspektiv. Forfatteren var medlem af komiteen i årene 2003-09)
Jens Heinrich, Sniff Andersen Nexø og Linda Nielsen: Historisk udredning om retsstilling for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974 - afgivet til Statsministeriet d. 1. juni 2011
Mai Heide Ottesen og Sofie Stage: Dom til fælles forældremyndighed - en evaluering af forældreansvarsloven, juni 2011, 257 sider, SFI. Anmeldt af Svend Danielsen i TFA 2011.315.
Forældreansvarsloven - Belysning af barnets perspektiv, rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor, juni 2011
Pia Deleuran (red.): Conflict Management in the Familiy Field and other close relationships. Mediation as a Way Forward, 1. udg., 2011, 181 sider, DJØF.
Ditlev Tamm har i UfR 2011 B.194 anmeldt Rubya Mehdi (red.) og Jørgen S. Nielsen (red.): Embedding Mahr (Islamic dower) in the European Legal System, 1. udg. feb. 2011, 300 sider , DJØF.
Marianne Holdgaard i TFA 2011.117-126: Retlige konsekvenser af nye familieformuer - i familieformue- og arveretten
Ingrid Lund-Andersen: Familieøkonomien samlevendes retsforhold, ægtefællers retsforhold, retspolitik, disputats, marts 2011, 644 sider, DJØF
Marianne Lund Larsen og Maryla Rytter Wróblewski i TFA 2011.3-13: Status efter 20 år med Haagerkonventionen om internationale børnebortførelser
Rubya Mehdi (red.) og Jørgen S. Nielsen (red.): Embedding Mahr (Islamic dower) in the European Legal System, 1. udg. feb. 2011, 300 sider, DJØF.
Marie-Louise M. Jensen i RETTID 2011 afhandling nr. 1: Pensionsrettigheders behandling i forbindelse med separation og skilsmisse
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
11-05-12