Kapitel 19: Tvangsakkordens indhold
Kapitel 20: Åbning af tvangsakkordforhandling
Kapitel 21: Tvangsakkordforhandlingen
Kapitel 22: Stadfæstelse af tvangsakkorden
Kapitel 23: Tvangsakkordens virkninger
Kapitel 24: Tvangsakkord i konkurs
Kapitel 19: Tvangsakkordens indhold
Kapitel 19 er ophævet ved § 1.31 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Hidtidig formulering: Tvangsakkordens indhold
§ 157. Tvangsakkord kan gå ud på
1) procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld
(almindelig tvangsakkord),
2) fordeling af skyldnerens formue eller en del af denne mellem
hans fordringshavere mod, at skyldneren frigøres for den del af
gælden, som ikke bliver dækket (likvidationsakkord),
3) betalingsudsættelse (moratorium).
§ 158. Akkorden omfatter fordringer, der er stiftet inden
akkordforhandlingens åbning, jf. § 167.
Stk. 2. Uden for akkorden falder:
1) Pantefordringer i det omfang, pantet strækker til.
Panthaverne bindes derimod af akkorden, for så vidt angår den
del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke til sin
tid måtte blive dækket af pantet. Skifteretten kan på skyldnerens begæring
træffe afgørelse om, at vurderingen af pantets værdi, jf.
§ 165, stk. 2,
nr. 1, 4. pkt., er bindende ved opgørelse af panthaverens fordring efter 1.
pkt.
2) Fordringer, der har fortrin frem for almindelige fordringer i
tilfælde af konkurs.
3) Gældsforpligtelser, som skyldneren før akkordforhandlingens
åbning med samtykke af de i § 165 nævnte tillidsmænd har
pådraget sig til fortsættelse af sin forretning.
4) Fordringer under et vist mindre beløb, såfremt bestemmelse
derom er truffet i akkorden og bestemmelsen må anses rimeligt
begrundet under hensyn til boets størrelse og øvrige
omstændigheder. Fordringer tilhørende samme fordringshaver
sammenlægges. Fordringer, som overstiger det fastsatte beløb,
giver ret til udbetaling af mindst dette beløb.
§ 158, stk. 2, nr. 1, 3. pkt. er indsat fra d. 01.01.2006?
ved § 2.10 i lov
nr. 560 af 24.06.2005.
§ 159. Ved akkorden bortfalder gaveløfter, krav på renter af
de af akkorden omfattede fordringer for tiden efter
akkordforhandlingens åbning og krav på konventionalbod i det
omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.
Stk. 2. De øvrige i
§ 98 nævnte krav har i akkorden samme
stilling som de almindelige fordringer.
§ 160. I øvrigt skal fordringshaverne behandles lige, medmindre
de samtykker i en mindre gunstig behandling.
§ 161. Fordringerne kan ikke nedsættes til
mindre end 25 pct. af deres beløb, medmindre der foreligger
ganske særlige grunde, eller fordringshaverne samtykker deri.
§ 161 er ændret ved § 1.1. i lov
nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. 25 pct ændret til 10 pct.
§ 162. Fordringer, der er bestridt, behandles foreløbig, som om
de ikke var bestridt.
Stk. 2. Uforfaldne fordringer kan kræves betalt samtidig med
andre fordringer.
§ 163. Bestemmelserne i
kapitel 6 finder tilsvarende anvendelse
på tvangsakkord. I stedet for konkursdekretets afsigelse træder
akkordforhandlingens åbning, jf. § 167.
Kapitel 20: Åbning af tvangsakkordforhandling
Kapitel 20 er ophævet ved § 1.31 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Hidtidig formulering: Åbning af tvangsakkordforhandling
§ 164. Domstolsstyrelsen beskikker fagkyndige tillidsmænd ved akkordforhandlinger for et af styrelsen fastsat tidsrum. Statsautoriserede og registrerede revisorer kan uden beskikkelse fungere som regnskabskyndige tillidsmænd.
Stk. 2. Skifteretten kan for den enkelte akkordbehandling beskikke andre end de i stk. 1 nævnte personer som fagkyndige eller regnskabskyndige tillidsmænd.
Stk. 3. Tillidsmænd må ikke medvirke ved istandbringelse af akkorder.
Stk. 4. Beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis tillidsmanden viser
sig uegnet til hvervet.
§ 165. En skyldner, der søger tvangsakkord, må rette
henvendelse til to af de i § 164 nævnte tillidsmænd. Den ene
skal være regnskabskyndig og den anden fagkyndig, så vidt
muligt i den art af virksomhed, som skyldneren driver.
Skifteretten kan dog tillade, at der kun medvirker en
tillidsmand.
Stk. 2. Tillidsmændene registrerer samtlige skyldnerens aktiver
og passiver, herunder kautions- og vekselforpligtelser, og
udarbejder en oversigt over skyldnerens status. Statusoversigten
skal indeholde:
1) Angivelse af boets aktiver med oplysning om grundlaget for
værdiansættelserne, herunder om disse er sket med henblik på
videreførelse eller ophør af skyldnerens virksomhed. Så vidt
muligt oplyses anskaffelses- eller fremstillingspris og for
fordringers vedkommende de tilgodehavende beløb. Endvidere
oplyses størrelsen af foretagne afskrivninger, om aktiver er
behæftet med ejendomsforbehold, pant eller anden sikkerhedsret,
samt om fordringer kan fyldestgøres ved modregning. Aktiver omfattet af et
virksomhedspant, jf. tinglysningslovens
§ 47 c, stk. 3, nr. 2-7, skal angives og værdiansættes særskilt
2) Hver enkelt fordringshavers navn og adresse, de enkelte
fordringers størrelse og eventuelle fortrinsstilling samt
sikkerhed. Fordringer, som skyldneren bestrider, opføres med
bemærkning herom.
Stk. 3. Tillidsmændene udarbejder endvidere en redegørelse for
de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord,
indeholdende en nøje gennemgang af skyldnerens
forretningsførelse og regnskabsvæsen, og anfører, om der
foreligger dispositioner eller retsskridt, der bør søges
omstødt. Redegørelsen skal angive, om tillidsmændene har
modtaget de af dem ønskede oplysninger til bedømmelse af
forholdene, og om disse må antages at være rigtige og
fyldestgørende. Har skyldneren efter tillidsmændenes opfattelse
gjort sig skyldig i strafbart forhold, bør redegørelsen
indeholde oplysninger herom.
Stk. 4. Endelig skal tillidsmændene afgive erklæring om, hvorvidt forslaget efter deres skøn er rimeligt og frembyder tilstrækkelig betryggelse for akkordens opfyldelse, samt om, hvilken dækning der kan antages at fremkomme i tilfælde af konkurs.
§ 165, stk. 2, nr. 1, 4. pkt. er indsat fra d. 01.01.2006? ved § 2.11 i lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 166. Skyldnerens skriftlige begæring til skifteretten om åbning af akkordforhandling bilægges
1) akkordforslaget,
2) tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 pct. af
fordringshaverne efter antal og efter fordringernes størrelse
med angivelse af beløb og grundlag,
3) den i § 165, stk. 2-4, omhandlede statusoversigt,
redegørelse og erklæring samt skyldnerens erklæring på tro og
love om, at han har opgivet alt, hvad han ejer og skylder.
Stk. 2. Skifteretten kan forlange, at skyldneren stiller passende
sikkerhed for omkostningerne ved akkordforhandlingen. Har
skifteretten ikke krævet sikkerhed, betales omkostninger, der
ikke kan dækkes af skyldnerens midler, af statskassen.
§ 167. Forhandling om tvangsakkord åbnes ved skifterettens
afgørelse derom.
§ 168. Skifteretten kan nægte at åbne
forhandling om tvangsakkord, hvis det i §§ 165 og
166 nævnte
grundlag eller de i øvrigt fornødne oplysninger ikke
tilvejebringes, eller hvis der ikke er rimelig udsigt til, at
akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt.
Stk. 2. Skifteretten kan betinge akkordforhandling af, at skyldneren underkaster sig tilsyn efter reglerne i § 15.
Kapitel 21: Tvangsakkordforhandlingen
Kapitel 21 er ophævet ved § 1.31 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Hidtidig formulering: Tvangsakkordforhandlingen
§ 169. Straks efter akkordforhandlingens åbning indrykker skifteretten i Statstidende en bekendtgørelse, hvori fordringshaverne indkaldes til et møde til behandling af og afstemning om skyldnerens akkordforslag. Samtidig opfordres fordringshavere, hvis fordringer ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde disse for skifteretten. Genpart af bekendtgørelsen og af de i § 166 nævnte bilag bør straks sendes til alle kendte fordringshavere, der ikke efter det oplyste allerede har modtaget dem. Meddelelse om akkordforhandlingens åbning sendes straks til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c, og fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d.
Stk. 2. Bestrides en fordring, skal dette meddeles fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde.
Stk. 3. Skyldnerens begæring med bilag henlægges i skifteretten til eftersyn.
§ 169, stk. 1, 4. pkt. er indsat fra d. 01.01.2006? ved § 2.12 i lov nr. 560 af 24.06.2005.
§ 170. Skifteretten kan, indtil akkordforslaget er stadfæstet, standse en påbegyndt akkordforhandling, hvis de i § 168, stk. 1, nævnte grunde viser sig at være til stede. Inden afgørelsen bør spørgsmålet drøftes på et fordringshavermøde, hvortil indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende. Samtlige kendte fordringshavere underrettes skriftligt.
§ 171. Fra akkordforhandlingens åbning og indtil dens slutning kan arrest eller udlæg ikke foretages i skyldnerens aktiver, og skyldnerens ejendom kan ikke tages til brugeligt pant. Dette gælder dog ikke for fordringer, som ikke berøres af akkorden.
Stk. 2. Der kan ikke ske rådighedsberøvelse på grundlag af arrest, og der kan ikke ske rådighedsberøvelse eller søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg, som efter § 184 vil tabe sin retsvirkning, hvis akkorden stadfæstes. Ved udlæg i fordringer finder retsplejelovens § 523, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Udlagte fordringer kan indkræves, når de forfalder. Betales udlagte fordringer, forbliver det indkomne beløb i fogedrettens besiddelse.
§ 172. Skyldneren kan med skifterettens tilladelse ændre eller tilbagetage akkordforslaget, indtil det er vedtaget.
§ 173. Tillidsmændene og skyldneren skal, medmindre skifteretten bestemmer andet, være til stede i det til vedtagelse af akkorden fastsatte møde og skal besvare spørgsmål fra skifteretten og fordringshaverne.
§ 174. Fordringer giver stemme i det omfang, de berøres af akkorden uden at bortfalde ved denne.
Stk. 2. En fordring giver stemme, selv om fordringshaveren har indvilliget i at stå tilbage for de øvrige fordringshavere.
Stk. 3. Skyldnerens nærstående har ikke stemmeret.
§ 175. Bestemmelserne i §§ 119, stk. 1, 120, stk. 2, 121 og 123 anvendes tilsvarende på akkordforhandling.
Stk. 2. De fordringshavere, hvis fordringer er bestridt, deltager foreløbig i afstemningen om akkordforslaget. Viser afstemningen, at disse stemmer vil være afgørende for udfaldet, bestemmer skifteretten, hvilke af dem der skal komme i betragtning ved afstemningen og for hvilke beløb.
Stk. 3. Stemmeafgivning, herunder tiltrædelseserklæring efter § 166, stk. 1, nr. 2, anses for opretholdt under senere afstemninger om samme spørgsmål, medmindre stemmen tilbagekaldes.
§ 176. Til vedtagelse af en tvangsakkord kræves tiltrædelse fra mindst 60 pct. af de fordringshavere, der deltager i afstemningen.
Stk. 2. De fordringshavere, som tiltræder akkorden, må yderligere af det samlede beløb, der giver stemmeret, repræsentere mindst
1) ved almindelig tvangsakkord lige så mange procent, som
tilbuddet i procent ligger under 100, dog mindst 60 pct og ikke mere end 75 pct.,
2) ved likvidationsakkord 75 pct. eller, hvis en bestemt mindste
dækningsprocent er tilsagt fordringshaverne i akkorden, lige så
mange procent, som denne ligger under 100, dog mindst 60 pct. og ikke mere end
75 pct,
3) ved moratorium 60 pct.
Stk. 3. En fordring medregnes til de stemmeretgivende, selv om den ikke er anmeldt.
§ 172, stk. 2, 1) og 2) er ændret ved § 1.2. i lov nr. 365 af 24.05.2005 fra d. 01.10.2005. efter »60 pct.« indsættes: »og ikke mere end 75 pct.«.
§ 177. Vedtages akkordforslaget ikke, kan skifteretten, hvis den skønner, at der er udsigt til, at forslaget senere vil blive vedtaget, indkalde til et møde til fornyet afstemning.
Kapitel 22: Stadfæstelse af tvangsakkorden
Kapitel 22 er ophævet ved § 1.31 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Hidtidig formulering: Stadfæstelse af tvangsakkorden
§ 178. Akkorden er ikke gyldig, før den er stadfæstet af skifteretten.
Stk. 2. Indsigelse mod, at akkorden stadfæstes, skal fremsættes senest i det møde, hvori akkorden vedtages. Skifteretten kan give en kortere frist til nærmere begrundelse af indsigelsen.
§ 179. Skifteretten skal nægte stadfæstelse,
1) hvis fejl ved fremgangsmåden under behandlingen af
akkordforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte
oplysninger må antages at have haft væsentlig betydning for
resultatet af stemmeafgivningen,
2) hvis akkorden ikke er forenelig med bestemmelserne i § 158
eller i øvrigt er i strid med loven, eller
3) hvis skyldneren for at indvirke på afstemningen har tilsagt
nogen fordringshaver fordele uden for akkorden.
Stk. 2. I det i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde kan skifteretten udsætte sin afgørelse, til forslaget har været underkastet en ny afstemning.
§ 180. Skifteretten kan nægte stadfæstelse,
1) hvis tredjemand for at indvirke på afstemningen har tilsagt
nogen fordringshaver fordele,
2) hvis dividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske
stilling,
3) hvis skyldneren utilbørligt har forringet sin formuestilling
til skade for fordringshaverne,
4) hvis der ikke er rimelig udsigt til akkordens opfyldelse,
eller
5) hvis akkorden i øvrigt er til skade for fordringshaverne
eller en del af disse.
§ 181. Stadfæstelse kan betinges af, at skyldneren undergiver sig tilsyn, som beskikkes af skifteretten. Tilsynet skal påse, at skyldneren overholder akkordens bestemmelser og ikke ved sin forretningsførelse eller sit forbrug sætter sig ude af stand til at opfylde akkorden. Tilsynet kan i dette øjemed give skyldneren særlige anvisninger. Skyldneren skal give tilsynet alle fornødne oplysninger.
Stk. 2. Såfremt skyldneren bringer fordringshavernes ret i fare, skal tilsynet give indberetning herom til skifteretten, der ved indkaldelse til et møde eller på anden måde gør fordringshaverne bekendt med indberetningen.
§ 182. Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i bank eller sparekasse.
Stk. 2. Beløbet tilbagebetales skyldneren, hvis det ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet ikke skyldes, hvis sagen om berettigelsen af kravet ikke er anlagt inden en af skifteretten fastsat frist, eller hvis det viser sig, at en betingelse ikke vil blive opfyldt, hvorom skifteretten kan give attest.
§ 183. Akkordforhandlingen anses for sluttet, når fristen for kære af skifterettens afgørelse om stadfæstelse af akkorden eller om akkordforhandlingens ophør er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, eller når konkurs er indtrådt.
Stk. 2. Skifteretten bekendtgør straks udfaldet af akkordforhandlingen i Statstidende. Afsluttes akkordforhandlingen uden stadfæstelse af akkord, bør meddelelse tillige sendes til alle fordringshaverne.
Kapitel 23: Tvangsakkordens virkninger
Kapitel 23 er ophævet ved § 1.31 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Hidtidig formulering: Tvangsakkordens virkninger
§ 184. Stadfæstes en tvangsakkord, anvendes reglerne om omstødelse i §§ 64-80.
Stk. 2. Dækning af en fordring, som ikke ville have været berørt af akkorden, kan ikke omstødes.
§ 185. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet.
Stk. 2. En sikkerhedsret, der omfattes af reglen i § 71, bortfalder, så snart stadfæstelsen af akkorden er endelig.
§ 186. Senest på det møde, hvori akkorden vedtages, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver stille forslag om anlæg af omstødelsessag. Vedtages sagsanlæg, og er der efter skifterettens skøn tilstrækkelig sikkerhed for betaling af sagsomkostninger, kan skifteretten beskikke en advokat til at føre sagen. Skifteretten bestemmer, om advokaten skal være berettiget til at hæve sagen, indgå forlig eller anke en dom, eller om disse spørgsmål skal forelægges et kreditormøde. Advokatens honorar fastsættes af den ret, for hvilken omstødelsessagen indbringes.
Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse om sagsanlæg, kan enhver fordringshaver selv anlægge sag, såfremt han giver meddelelse herom senest på det i stk. 1 nævnte møde og skifteretten ikke finder, at anlæg af omstødelsessag ville stride mod fordringshavernes fælles interesser.
Stk. 3. Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter akkordens stadfæstelse.
§ 187. Dømmes der til omstødelse, bestemmes det i dommen, at det idømte skal erlægges til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger og udlodder resten til fordringshaverne efter samme regler som i akkorden.
§ 188. Reglerne om sikringsakters betydning for adgangen til retsforfølgning finder tilsvarende anvendelse på tvangsakkord.
§ 189. Akkorden har virkning som et retsforlig.
§ 190. Akkorden er bindende også for fordringshavere, der ikke har meldt sig. Akkorden befrier skyldneren for den del af en før akkordforhandlingens åbning stiftet gæld, som ikke ved akkorden er overtaget, såvel over for fordringshaveren selv som over for kautionister og andre, der hæfter for gælden.
§ 191. Akkorden har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister og andre, som hæfter tillige med skyldneren.
§ 192. Enhver uden for akkorden indgået overenskomst, hvorefter der af skyldneren eller af tredjemand indrømmes nogen fordringshaver større fordele end hjemlet ved akkorden, er ugyldig.
§ 193. Må akkordens opfyldelse ved skyldnerens forhold antages at være bragt i fare, kan skifteretten på begæring af en fordringshaver bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn som i § 181 angivet.
§ 194. Akkorden kan på begæring af en fordringshaver eller tilsynet ophæves af skifteretten,
1) hvis det oplyses, at skyldneren med hensyn til akkorden har
gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller i øvrigt han eller
andre med hans vidende forud for akkordens stadfæstelse
hemmeligt har indrømmet nogen fordringshaver fordele frem for de
øvrige fordringshavere, eller
2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge
akkorden.
Stk. 2. Forinden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren, fordringshaverne, tillidsmændene, kautionister for akkorden og et eventuelt tilsyn til møde i skifteretten.
Stk. 3. Ophæves akkorden, bortfalder en for denne af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de i stk. 1, nr. 1, beskrevne omstændigheder forelå, eller han har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2.
§ 195. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling, har de af akkorden omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget i konkursboet i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter akkorden tilkommer dem, medmindre akkorden er bortfaldet efter § 194.
Kapitel 24: Tvangsakkord i konkurs
Kapitel 24 er ophævet ved § 1.31 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Hidtidig formulering: Tvangsakkord i konkurs
§ 196. En skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, kan anmode skifteretten om at indkalde en skiftesamling til behandling af og afstemning om et af ham fremsat akkordforslag.
Stk. 2. Ved sagens videre behandling finder reglerne i dette afsnit anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer samt med følgende begrænsninger:
1) Begæringen må fremsættes inden den i
§ 150, stk. 2,
nævnte dato.
2) Afstemning om akkordforslaget kan ikke finde sted før
afholdelse af skiftesamlingen til fordringernes prøvelse.
3) Boet må ikke udleveres skyldneren, forinden de, der har krav
på forlods dækning, er fyldestgjort.
Stk. 3. Så længe akkordforhandlingen vedvarer, skal bostyret kun foretage, hvad der ikke tåler opsættelse.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11