Grønland

Links

Retsregler

Betænkninger

Bøger

Artikler

Retspraksis


Links:

www.lovgivning.gl

Retsregler

Lov om Grønlands Selvstyre, jf. lov nr. 473 af 12.06.2009

Lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, jf. lov nr. 577 af 24.06.2005

Bekg. nr. 16 af 14.01.2015 om realkreditforhold i Grønland

Bekg. nr. 1020 af 20.10.2004 om den eksklusive økonomiske zone ved Grønland

Vejledning nr. 58 af 02.07.2012 om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland

Lov nr. 150 af 31.03.1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger

Cirkulære nr. 9214 af 15.03.2016 om ændring af cirkulære for Grønland om ægteskabs indgåelse (Til Rigsombudsmanden i Grønland og samtlige grønlandske kommuner og præster)

Cirkulære nr. 9213 af 15.03.2016 om ændring af cirkulære for Grønland om ægteskabs opløsning (Til Rigsombudsmanden i Grønland)

Betænkninger

Bet. nr. 1442/2004: Det grønlandske retsvæsen

Bet. nr. 1497/2009: Selvstyre i Grønland

Bøger:

Leif Senholt: Den grønlandske kriminalret 1-2, 1985, 449 sider, Forum. Omtalt af Thomas Trier Hansen i UfR 2011.270/2.

Ella Kristensen: Dagligliv i anstalten. Da Grønland fik Anstalten for Domfældte, 1987, Forlaget Hjulet. Anmeldt af Susanne Mulvad i UfR 1988 B.367.

Frederik Harhoff: Rigsfællesskabet, 1992, Forlaget Klim

Jakob Janussen: Det grønlandske aftalesystem i Hanne Pedersen og Jakob Janussen (red.) Retsforhold og samfund i Grønland, 1998, 396 sider, Nuuk, Atuagkat.

Torben Agersnap og Agnete Weis Bentzon : Læg og Lærd i grønlands Restvæsen 1950-2000, 2001, Dansk Polarcenter og Grønlands landsret

Bjarne E. Pedersen: Grønlandsk person-, familie- og arveret m.v., 1. udg., 2002, 215 sider, Forlaget Atuagkat. Anmeldt af Nicholas Symes i JUR 2003.78-79.

Hanne Petersen: Retspluralisme i praksis - grønlandske inspirationer, 1. udg., okt. 2006, 447 sider, DJØF

Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning, 1. udg., juni 2007, 120 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.257, og af Henrik Palmer Olsen i JUR 2007.275-279.

Jens Heinrich, Sniff Andersen Nexø og Linda Nielsen: Historisk udredning om retsstilling for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974 - afgivet til Statsministeriet d. 1. juni 2011.

Lars Lund: Grønland - Makroøkonomiske temaer, e-bog,  nov. 2011, 195 sider, DJØF

Thomas Trier Hansen: Den grønlandske kriminalretspleje, 1. udg., 2014, 380 sider, DJØF

Bo Sandroos:
The Greenland Mineral Resources Act.  The Law and Practice of Oil, Gas and Mining in Greenland., 1. udg., april 2015, 659 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2015 B.434-435.

Artikler:

1965

1967

1971

1979

1980

1982

1984

1987

1988

1989

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2002

2003

2004

2005

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2016

2017

1965

Aksel Svane i TfGR 1965.65 ff.: Registrering- tinglysning - af rettigheder over fast ejendom i Grønland.

1967

Jørgen Trolle i TfGR 1967.89 ff.: Det første skridt på vejen mod en tinglysningsordning for Grønland.

1971

Jørgen Trolle i UfR 1971 B.265-273: Grønlandske retsproblemer.

1979

Isi Foighel i UfR 1979 B.89-101: Grønlands hjemmestyre.

1980

Jerzy Sawicki i TfR 1980.25: Hjemmestyre for Grønland.

1982

Frederik Harhoff i UfR 1982 B.101-115: Det grønlandske Hjemmestyres grund og grænser

1984

J. Kisbye-Møller i UfR 1984 B.401-407: Det grønlandske retsvæsen

1987

Frederik Harhoff i UfR 1987 B.347-352: Dansk rets gyldighed i grønlandske og færøske særanliggender.

1988

Søren Moustegaard i TfGR 1988.129 ff.: Brudstykker af den grønlandske panteret.

1989

Jens Brøsted i JUR 1989.344-346: Bekendtgørelse af menneskerettigheder på grønlandsk?

1992

Ole Horsfeldt i Lov & Ret nr. 4/1992 p. 17-19: 40 vanskelige år med grønlandsk retsvæsen.

1993

Frederik Harhoff i Lov & Ret nr. 11/1993 p. 27-30: Rigsfællesskabet - vision eller virkelighed?

1994

Henrik Steen Andersen i Lov & Ret nr. 6/1994 p. 23-26: Mord i Ammassalik.

1995

Per Walsøe i Lov & Ret nr. 1/1995 p. 11-16: Grønland får ret... (Om Den grønlandske Retsvæsenskommissions arbejde)

Ole Horsfeldt i Lov & Ret nr. 8/1995 p. 32-33: Grønlands retspleje bør ikke være for grønlandsk.

Henrik Zahle i UfR 1995 B.430-433: Frivillighed eller tvang: Thuleboernes flytning 1953.

1996

Jens Brøsted i Lov & Ret nr. 4 /1996 p. 31-34: Dansk godkendelse af nye folkeretlige forpligtelser. ( Om Danmarks ratifikation af ILO's konvention om indfødte folk og stammefolk i selvstændige stater.)

Jens Brøsted i Lov & Ret nr. 7/1996 p. 21-26: Danmark for menneskerettighedsdomstolen? (Handler om Thule-sagen)

Nicholas Symes i UfR 1996 B.263-268: Den medie- og presseretlige situation i Grønland - før og nu.

Knud Aage Frøbert i UfR 1996 B.387-390: Presseret i Grønland og i Danmark.

Jens Brøsted i UfR 1996 B.502-507: Racediskrimination i Thule-sagen?

1997

Jens Brøsted i UfR 1997 B.51-58: Andre hensyn. H. C. Hansens andet hemmelige brev og Thules erstatningskrav.

1998

Nicholas Symes i JUR 1998.56-65: Overdragelse af fast ejendom i Grønland.

Agnete Weis Bentzon i Med lov ..., 1998, DJØF, p. 19-33: Kriminalitet og retspleje i de grønlandske udviklingssamfund.

Per Walsøe og K. Trolle i Ret og Samfund i Grønland, 1998: Det grønlandske retsvæsen - indsigter og udsigter.

1999

Nicholas Symes i JUR 1999.280-286: "Circuit court" i Grønland.

Henrik Karl Nielsen i UfR 1999 B.307-315: Ansættelsesretten i Grønland.

2000

Jens Brøsted i UfR 2000 B.621-634: Thules forsvundne erstatningssag.

2002

Hanne Petersen i JUR 2002.325-337: Ny/e myndighed/er, nye toner. (Tiltrædelsesforelæsning i midlertidigt professorat i grønlandsk retssociologi)

2003

Agnete Weis Bentzon og Torben Agersnap i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 257-272:  Europæisk familierets møde med storfamilien.

2004

Claes Nilas i  Lov & Ret nr. 6/2004 p. 32: Omtale af bet. nr. 1442/2004: Det grønlandske retsvæsen

2005

Henrik Karl Nielsen i FM 2005.3158:  Værneting i Danmark for sager om grønlandske lejeforhold (Tvister om lejeforhold henhører efter LL § 107 under boligretten. Lejeloven gælder ikke for Grønland. Det ses undertiden, at danske domstole henviser sager om grønlandske lejeforhold til domstole i Grønland. Artiklen gennemgår de danske og grønlandske værnetingsbestemmelser. Det konkluderes, at sager vedrørende lejemål i Grønland henhører under danske domstole, hvis lejer har hjemting i Danmark.)

2008

Ole Spiermann i JUR 2008.5-15: Vore grundlovsstridige hjemmestyreordninger

2009

Ole Dybdahl i ADV nr. 9/2009 p. 3-32: Så vender vi kajakken (Om moderniseringen af det grønlandske retsvæsen)

Anders Herping Nielsen og Jens Røn i JUR 2009.218-222: Reform af det grønlandske retsvæsen.

2010

Thomas Trier Hansen i ADV nr. 6/2010 p. 28-30: Grønland har fået en ny retsplejelov (fra d. 01.01.2010)

Thomas Trier Hansen i JUR 2010.233-238: Nye regler for offentlige udbud i Grønland

Martin Christiansen og Kent Fridberg i ADV nr. 8/2010 p. 24-26: Retsreform styrker retssikkerheden. (Det grønlandske retssystem er (næsten) uden jurister. Det ændrer den nye retsreform ikke ved, men lægdommere og lægforsvarere kommer på skolebænken. Og de praktiserende advokater i Grønland er nu underlagt de regler, som gælder for danske advokater.)

2011

Jens Hartvig Danielsen i JUR 2011.9-18: Grønlands Selvstyre og Danmarks Riges Grundlov. 

Bárður Larsen i JUR 2011.128-135: En håbløs søgen efter forfatningsrettens sikre fundament. En kritisk kommentar til professor, dr. jur. Jens Hartvig Danielsen.

Jeppe Wedel Nielsen i UfR 2011 B.210-214: Dansk rets udfyldende karakter i Grønland

2012

Henrik Karl Nielsen i ADV nr. 9/2012 p. 18-21: Retten er sat i Grønland (Det grønlandske samfund gennemgår en enorm udvikling, der også sætter sine spor på retsforholdene. Hjemmestyret er erstattet af selvstyre, men mange tvister hører under danske domstole. Kom med på en guidet tur i grønlandsk ret og få et overblik over, hvor du finder den retsinformation, du har brug for.)

Doris Jakobsen i ADV nr. 9/2012 p. 38: Grønlandsk som retssprog (Grønlandsk er i dag Grønlands officielle sprog. Det blev fastsat i Selvstyreloven af 2009. Alligevel er det op til retten at skønne, om retssagen skal foregå på grønlandsk eller dansk. Det betyder, at der i mange sager ikke bliver oversat til grønlandsk, selvom den tiltalte har grønlandsk som modersmål. Det går ud over retssikkerheden.)

Kenneth Bøjler og Henrik Karl Nielsen i JUR 2012.253-258: Værneting for sager om leje af fast ejendom i Grønland

2014

Henrik Karl Nielsen i ADV nr. 3/2014 p. 38-41 Ny funktionærlov i Grønland (Grønland fik d. 01.01.2014 sin første funktionærlov. Den har et bredere funktionærbegreb end det, der kendes fra lovgivningen i Danmark og på Færøerne. Den har regler om organisationers repræsentationsret i lønforhandlinger, der favoriserer organisationer med tilknytning til Grønland. Den har enklere regler om konkurrence- og kundeklausuler end den danske funktionærlov. Men mange øvrige regler svarer til bestemmelser, der allerede kendes i Danmark og til dels på Færøerne. Den ny inatsisartutlov må forventes at få stor betydning for arbejdsretten i Grønland.

Henrik Karl Nielsen i JUR 2014.40-46: Funktionærlov for Grønland

Morten Nornild og Bjarne Erbo Grønfeldt i JUR 2014.73-81: Personnavnesager mellem Grønland og Danmark. Interprovinsiel navneret.

2015

Lone Wandahl Mouyal i ET 2015.65-78: Virksomheders samfundsansvar i kontraktretlig belysning – om Impact Benefit Agreements i Grønland (I Grønland gives tilladelser til råstofudvinding på baggrund af koncessionsaftaler, der er aftaler mellem en offentlig og en privat part. I den forbindelse stilles der samtidig krav til virksomhedens samfundsansvar. Impact Benefit Agreements (IBA'er) er et redskab, der anvendes i et forsøg på at imødekomme ønsket om, at der indbygges samfundsmæssige hensyn i kontraktforholdet mellem den private investor og den offentlige part. IBA'erne giver imidlertid anledning til centrale retlige uklarheder. Det er disse aftaler, der er genstand for nærmere behandling i denne artikel.)

Vibe Ulfbeck, Lone Wandahl Mouyal og Bent Ole Gram Mortensen i ET 2015.101-110 : Koncessioner i Grønland – Grønlands interesser og virksomhedens ansvar og beskyttelse

2016

Peter Fogh i ADV nr. 9/2016 p. 5: Retssikkerhed i Grønland.

Hanne Hauerslev ADV nr. 9/2016 p. 10-18: Grønlands retssikkerhed. 

Temaet Grønlands retssikkerhed har følgende artikler.
Ny rapport om Grønlands retssikkerhed
I et lille samfund er det nødvendigt af have forskellige varer på hylderne - om Peter Schriver ADV nr.9/2016 p. 10-18

Hanne Hauerslev i ADV nr. 10/2016 p. 22-23: Ivrig debat om det grønlandske retsvæsen

Hanne Hauerslev i ADV nr. 10/2016 p. 24-27: Advokat i Grønland (Om Finn Meinel)

Henrik Karl Nielsen i FM 2016.20: Stadig 5-årig forældelse af fordringer fra Grønland

2017

Hanne Hauerslev i ADV nr.1/2017 p. 26-28: I Grønland er gerningsmanden en del af samfundet (Om Hans Jørgen Engbo)

Hanne Hauerslev i ADV nr. 2/2017 p. 24-26: Mange gode initiativer skal hæve niveauet (Om dommer Kirsten Thomassen)

Hanne Hauerslev i ADV nr. 3/2017 p. 22-25: Jeg ønsker mig et stærkt og moderne retssamfund (Om folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen)

Retspraksis

UfR 2002.1047 HD: A, der havde arbejdet på Thule-basen  for et dansk firma med en ugentlig arbejdstid på 60 timer fik ikke medhold  i påstand om erstatning, da bestemmelse om maksimal arbejdstid i et EU-direktiv ikke fandt anvendelse på Grønland.

UfR 2002.2591 ØLD: Grønlandsk landstingsforordning om takstmæssig hjælp fra det offentlige var ikke en administrativ bestemmelse, men måtte sidestilles med lovgivning. Kravet om medlemskab af en bestemt lønmodtagerorganisation som betingelse for at oppebære offentlig hjælp var ikke i strid med EMRK art. 11, da ingen lønmodtager var udelukket fra nødvendig offentlig hjælp.

UfR 2003.804 HKK: Grønlands Landsret havde tilkendt beskikket advokat et salær på 45.000 kr. i sag om forsørgertabserstatning. Afgørelsen kunne kæres til Østre landsret, jf. den grønlandske retsplejelovs kap. 6, § 11, stk. 2 sammenholdt med § 1, stk. 4, eller principperne i disse bestemmelser.

UfR 2006.3335 HD: D var ved HD i 1997 idømt anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark for at have begået voldtægt. Senest i 2004 blev spørgsmålet om prøvelse af dommen indbragt for kredsretten. Kredsretten afsagde i 2005 dom om, at den i 1997 idømte foranstaltning blev ophævet med vilkår om, at D skulle udsluses på prøve øjeblikkeligt. Udslusningen skulle sættes i kraft, således at D senest 6 måneder fra dommens dato kunne løslades helt under pålæg om tilsyn i 5 år med nogle nærmere angivne betingelser. Grønlands Landsret stadfæstede i 2006 kredsrettens dom. HR bemærkede, at efter bestemmelserne i den grønlandske kriminallov træffer retten afgørelse om løsladelse, endeligt eller på prøve. Ifølge disse bestemmelser forudsatte løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke på afgørelsestidspunktet gjorde løsladelse utilrådelig. HR bemærkede videre, at der ikke i bestemmelserne var hjemmel til, at retten traf afgørelse om, at D inden prøveløsladelsen – og dermed under anstaltsanbringelsen – skulle overholde betingelser, som forsorgen opstillede. Da Grønlands Landsrets afgørelse således var truffet uden hjemmel, fandt HR det i overensstemmelse med anklagemyndighedens principale påstand rettest at ophæve dommen og hjemvise sagen til fornyet behandling ved Grønlands Landsret.

UfR 2007.885 ØLD: L var tjenestemandsansat kontorchef i et direktorat under Grønlands Hjemmestyre. I februar 2002 blev der gennemført en strukturændring, og L’s stillingsforhold blev ændret således, at hun ikke længere skulle referere direkte til direktøren, men i stedet til en afdelingschef, L skulle heller ikke deltage i ledergruppemøder med den deraf følgende information og indflydelse, L’s medarbejdere skulle ikke længere referere til hende, men direkte til afdelingschefen, ligesom hun ikke længere havde ledelsesbeføjelser- og ansvar. L havde i tiden efter strukturændringen udfærdiget nogle notater til sin afdelingschef vedrørende sin og direktoratets situation efter omlægningen. Nogle af disse notater var i kopi sendt til direktøren, et landsstyremedlem samt L’s faglige organisation. L blev som følge heraf afskediget i sommeren 2002 begrundet i samarbejdsvanskeligheder og illoyalitet. ØL fandt, at forandringerne i L’s tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed medførte, at stillingen ikke længere kunne anses for passende for hende, jf. § 15 i den dagældende landstingslov om tjenestemænd i Grønland. Da L ikke var blevet tilbudt en anden passende stilling, var hun således berettiget til rådighedsløn i 3 år, jf. § 33 i den dagældende landstingslov om tjenestemænd i Grønland, idet hendes stilling som kontorchef reelt var blevet nedlagt. Det fandtes ikke godtgjort, at der fra L’s side havde været tale om samarbejdsvanskeligheder, der - uden forudgående forehold herom - helt eller delvis havde kunnet begrunde den diskretionære afskedigelse af hende, hvorfor afskedigelsen var ugyldig. Der forelå ikke sådanne omstændigheder, der kunne begrunde, at L skulle have fortabt sin ret til at påberåbe sig, at hendes stilling var blevet nedlagt, og at hun dermed var berettiget til rådighedsløn i 3 år.

UfR 2009.1171 HKK: T1 og T2 havde begge grønlandsk som modersmål. T1 fik forkyndt et anklageskrift, som for en dels vedkommende alene forelå på dansk. T2 fik forkyndt en ankemeddelelse, der skriftligt alene forelå på dansk. Efter hjemmestyrelovens § 9, stk. 1 og 2, var det grønlandske sprog hovedsproget, men både grønlandsk og dansk kunne anvendes i offentlige forhold. Den gældende retsplejelov for Grønland bestemte i kapitel 2, § 1, stk. 1 og 2, at retssproget i Grønland både var grønlandsk og dansk, men at der burde ske oversættelse, hvis f.eks. en part ikke forstod det anvendte sprog. Det var for HR navnlig spørgsmålet, om T1 og T2 havde haft krav på, at anklageskrift/ankemeddelelse i sin helhed skulle foreligge på grønlandsk i skriftlig form. HR udtalte, at der hverken af de gældende grønlandske regler eller af menneskerettig­hedskonventionen kunne udledes et krav om, at et anklageskrift skulle foreligge på tiltaltes mo­dersmål. EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, i bestemte, at en­hver, der var anklaget for en lovovertrædelse, skulle have ret til at blive underrettet snarest mu­ligt, udførligt og på et sprog, som han forstod, om indholdet af og årsagen til den sigtelse (tiltale), der var rejst mod ham. Artikel 6, stk. 3, litra e, bestemte, at en tiltalt havde ret til veder­lagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstod eller talte det sprog, der blev anvendt i retten. Det fremgik af menneskerettighedsdomstolens praksis, at det var særlig vigtigt, at en tiltalt forstod anklageskriftet, og at det påhvilte et lands myndigheder at sikre, at den tiltalte besad de nødvendige sproglige forudsætninger for at forstå an­klageskriftet, jf. herved dom af 19. december 1989 i sagen Brozicek mod Italien, dom af samme dato i sagen Kamasinski mod Østrig og dom af 18. oktober 2006 i sagen Hermi mod Italien. Det fremgik af den sidstnævnte dom, at artikel 6 ikke nødvendigvis krævede skriftlig oversættelse i de tilfælde, hvor oversættelse var påkrævet. HR lagde til grund, at T1 forstod også den del af anklageskriftet, der alene forelå på dansk, og at ankemeddelelsen i forbindelse med forkyndelsen var blevet forklaret for T2 på grønlandsk. På denne baggrund hjemviste HR begge sager til realitetsbehandling. 

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

13-06-17