Kapitel
1: Lovens anvendelsesområde, § 1
Kapitel
2: Definitioner, §§ 2-5
Kapitel
3: Ansvaret og erstatningen, §§ 6-9
Kapitel
4: Mellemhandleransvar, §§ 10-10 a
Kapitel
5: Flere ansvarlige og regres, § 11
Kapitel
6: Andre bestemmelser, §§ 12-16
Kapitel
7: Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v., §§ 17-18
Lov nr. 371 af
07.06.1989, som ændret ved
lov nr. 1041 af 28.11.2000 og
§ 1 i lov
nr. 541 af 08.06.2006 (Ændring af reglerne om mellemhandleres ansvar
for produktskader) fra d. 09.06.2006
Lovbekg. nr.
261 af 20.03.2007, som ændret ved
§ 6 i lov
nr. 523 af 06.06.2007 (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse
af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb
m.v.) fra d. 01.01.2008.
Kapitel 1: Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven gælder for det ansvar, der påhviler en producent og en
mellemhandler for skade forårsaget af en defekt ved et produkt, der er
produceret eller leveret af denne (produktskade).
Kapitel 2: Definitioner
Skade
§ 2. Loven omfatter erstatning og godtgørelse for personskade og erstatning
for tab af forsørger. Endvidere omfatter loven erstatning for skade på ting i
de tilfælde, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Skade på ting er omfattet af loven, hvis den pågældende genstand
efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og
hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed. Loven omfatter
ikke skade på selve det defekte produkt.
Produkt
§ 3. Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er
forarbejdet eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som
en bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Reglerne om
produkter omfatter også elektricitet.
Stk. 2. Loven omfatter
ikke uforarbejdede produkter hidrørende fra jordbrug, husdyrbrug, fiskeri og
jagt.
§ 3, stk. 2 er ophævet med virkning fra d. 04.12.2000.
Producent og mellemhandler
§ 4. Som producent anses den, der fremstiller et færdigt
produkt, et delprodukt eller en råvare, den, der frembringer eller indsamler et
naturprodukt, samt den, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet
kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets producent.
Stk. 2. Som producent anses endvidere den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et produkt i EF med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller anden form for omsætning.
Stk. 3. Som mellemhandler anses den, som erhvervsmæssigt bringer et produkt i omsætning uden at anses som producent.
Stk. 4. Kan skadelidte ved et produkt, der er produceret i EF, ikke konstatere, hvem der har produceret dette, eller kan skadelidte ved et produkt, der er produceret uden for EF, ikke konstatere, hvem der har indført dette i EF, anses enhver mellemhandler af produktet som producent.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 gælder ikke, hvis mellemhandleren inden rimelig
tid giver skadelidte oplysninger om producentens eller importørens navn og
adresse eller navnet og adressen på den, der har leveret produktet til
mellemhandleren. Mellemhandleren kan ikke henvise skadelidte til en ansvarlig,
der har hjemting uden for EF.
Defekt
§ 5. Et produkt lider af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som
med rette kan forventes. Ved bedømmelsen heraf tages hensyn til alle omstændigheder,
navnlig til:
1) produktets markedsføring,
2) den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og
3) tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning.
Stk. 2. Et produkt anses ikke for at være defekt, alene fordi der senere er
bragt et bedre produkt i omsætning.
Kapitel 3: Ansvaret og
erstatningen
Ansvaret
§ 6. En producent skal erstatte skade, der er forårsaget af
en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af denne.
Stk. 2. Det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen
mellem defekten og skaden.
Ansvarsfrihedsgrunde
§ 7. Producenten er ikke ansvarlig, hvis denne beviser:
1) at denne ikke har bragt produktet i omsætning,
2) at produktet af denne hverken er fremstillet, frembragt, indsamlet eller
bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed,
3) at defekten skyldes, at produktet skal være i overensstemmelse med
ufravigelige forskrifter udstedt af offentlig myndighed, eller
4) at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det
tidspunkt, da produktet blev bragt i omsætning, ikke var muligt at opdage
defekten.
Stk. 2. Producenten er endvidere ikke ansvarlig, hvis det må antages, at den
defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede på det tidspunkt, da denne
bragte produktet i omsætning.
Stk. 3. Producenten af et delprodukt er ikke ansvarlig, hvis denne beviser, at
defekten ved produktet skyldes udformningen af det produkt, i hvilket
delproduktet indgår, eller anvisninger, som er givet af den, der har
fremstillet det færdige produkt.
Tingsskade
§ 8. Ved fastsættelse af erstatning i henhold til § 6, stk. 1, for skade på
ting fradrages et beløb på 4.000 kr.
Stk. 2. Justitsministeren kan til gennemførelse af EF-direktiv herom ændre beløbsangivelsen
i stk. 1.
§ 8, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 541 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006. I § 8,
stk. 1, indsættes efter »erstatning«: »i henhold til § 6,
stk. 1,«.
Egen skyld
§ 9. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket
til skaden ved forsæt eller uagtsomhed.
Stk. 2. Ved skade på ting skal nedsættelse som følge af egen skyld ske i det
beløb, der fremkommer efter fradrag af det i § 8 nævnte beløb.
Kapitel 4: Mellemhandleransvar
§ 10. En mellemhandler skal erstatte produktskader omfattet af § 2,
medmindre mellemhandleren kan godtgøre, at skaden ikke skyldes dennes fejl
eller forsømmelse.
§ 10 ændres ved § 1.2 i lov
nr. 541 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006. Hidtidig formulering: § 10. En
mellemhandler hæfter for produktansvar umiddelbart over for skadelidte og
senere mellemhandlere i omsætningskæden.
§ 10 a. En mellemhandler hæfter umiddelbart over for skadelidte og
senere mellemhandlere i omsætningskæden for ansvar for produktskader omfattet
af § 2, i det omfang skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af
producenten eller tidligere mellemhandlere i omsætningskæden.
§ 10 a. er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 541 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
Kapitel 5: Flere
ansvarlige og regres
§ 11. Er to eller flere ansvarlige efter denne lov for samme skade, hæfter de solidarisk.
Stk. 2. Er flere ansvarlige som producenter i henhold til § 4, stk. 1, fordeles ansvaret mellem disse i mangel af aftale herom under hensyn til årsagen til defekten, den enkelte producents anledning til og mulighed for at føre kontrol med produktet, foreliggende ansvarsforsikringer og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 3. Den, der som mellemhandler eller som producent i henhold til § 4, stk.
2 eller 4, har betalt erstatning til skadelidte eller en senere mellemhandler,
indtræder i skadelidtes krav mod tidligere led i produktions- og omsætningskæden.
Regreskravet kan bortfalde eller nedsættes, hvis den regressøgende forsætligt
eller uagtsomt har medvirket til skadens indtræden eller forøget dens omfang.
Kapitel 6: Andre bestemmelser
Lovens ufravigelighed
§ 12. Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skadelidte
eller den, som indtræder i skadelidtes krav.
Forholdet til almindelige erstatningsregler
§ 13. Loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige
regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er
fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.
Forældelse
§ 14. Erstatningskrav for produktskade efter denne lov eller efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt, jf. § 13, forældes efter reglerne i forældelsesloven, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Forældelse af krav mod producenten i henhold til § 6, stk. 1, indtræder senest 10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning.
Stk. 3. Forældelseslovens § 12, stk. 2, og kapitel 6 gælder kun for erstatningskrav for produktskade efter denne lov, i det omfang forældelse ikke forinden indtræder eller er indtrådt efter stk. 2.
§ 14 er ændret ved § 6.1 i lov
nr. 523 af 06.06.2007 fra d. 01.01.2008, men finder anvendelse også på
tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet
efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1.
januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel
efter de hidtil gældende bestemmelser som efter de bestemmelser, der gælder
efter lovens ikrafttræden. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste
tidspunkt for forældelsens indtræden. Afbrydelse af forældelse, der har
fundet sted før lovens ikrafttræden, har fortsat virkning som afbrydelse, selv
om den ikke er sket på den efter lovens ikrafttræden foreskrevne måde.
Hidtidig formulering: §
14. Erstatningskrav for produktskade efter denne lov eller efter almindelige
regler om erstatning i eller uden for kontrakt, jf. § 13, forældes 3 år efter
den dag, da skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden,
defekten og vedkommende producents navn og opholdssted. Med hensyn til
suspension og afbrydelse af forældelse efter 1. pkt. gælder bestemmelserne i §
2, 2. pkt., og §
3 i lov
nr. 274 af 22. december 1908.
Stk. 2. Er forældelse ikke indtrådt efter reglerne i stk. 1, bortfalder kravet
10 år efter den dag, da producenten bragte det skadevoldende produkt i omsætning.
Med hensyn til afbrydelse af forældelse efter 1. pkt. gælder bestemmelsen i §
2, 2. pkt., i lov nr. 274 af 22. december 1908. Bestemmelserne i 1.-2. pkt. gælder
ikke for krav om erstatning for produktskade efter dansk rets almindelige regler
om erstatning i eller uden for kontrakt, jf. § 13.
Atomskader
§ 15. Loven gælder ikke for skader, der er omfattet af lov nr. 332 af 19. juni
1974 om erstatning for atomskader (nukleare skader).
§ 16. Justitsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af
mellemfolkelige overenskomster om lovvalget i sager om produktansvar.
Kapitel 7:
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 17. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
(10.06.1989)
Stk. 2. Loven gælder ikke, såfremt det produkt, der har forvoldt skade, er
bragt i omsætning af producenten inden lovens ikrafttræden.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 1989
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/H. P. Clausen
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11