Landbrugsejendomme
Vejledning nr. 97 af 22.11.2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme
Bekg. nr. 1038 af 24.10.2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme
Bekg. nr. 865 af 19.08.2004 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme
Cirk. nr. 94 af 22.11.2010 om lov om landbrugsejendomme
Cirk. nr. 96 af 27.08.2003 om ændring af cirkulære om landbrugsloven
Cirk. nr. 9707 af 27.10.2008 om lov om landbrugsejendomme
Vejledning nr. 34 af 03.06.2005 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administration af lov om landbrugsejendomme
Bekg. nr. 420 af 03.06.2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme
Husdyrhold
Bekg. nr. 648 af 18.06.2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug
Lov nr. 432 af 09.06.2004 om hold af dyr
Bekg. nr. 824 af 02.10.2002 om husdyrhold og arealkrav m.v.
Bekg. nr. 604 af 15.07.2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v
Flyvehavre
Lov om flyvehavre, jfr. lov nr. 298 af 24.04.1996.
Bekg. nr. 864 af 10.09.2009 om flyvehavre
Andet
Lov om foderstoffer, jf. lovbekg. nr. 762 af 29.06.2006
Lov om biavl, jf. lovbekg. nr. 197 af 12.03.2009
Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf. lovbekg. nr. 1275 af 02.11.2010 af
Lov nr. 434 af 09.06.2004 om drift af landbrugsjorder
Cirk. nr. 35 af 03.06.2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv.
Flemming Tolstrup: Landboret, 3. udg., 1968.
Mogens Ginnerup-Nielsen, Christian Jørgensen, John Kjær og Helge Wulff: Landbrugsloven med kommentarer, 1. udg., 1984, 445 sider, GadJura. Anmeldt af Jørgen Allesø i JUR 1985.233-234 og af Hans Engberg i FM 1986.6-10.
Mogens Ginnerup-Nielsen, Christian Jørgensen, John Kjær og Helge Wulff: Landbrugsloven med kommentarer - tillæg, 1.udgave, 1987, 172 sider, GadJura. Anmeldt af K. Harms Larsen i JUR 1987.256-259 og af Sten Bang i UfR 1987 B.382-384.
Landbrugsministeriet: Landbrugsloven - med tilhørende forskrifter, 1.udg., 1990, Statens informationstjeneste.
Helge Wulff: Landboret, Miljøret og anden ejendomsregulering i det åbne land, 1. udg., 1992, Jordbrugsforlaget.
Helle Tegner Anker: Miljøretlig regulering på landbrugsområdet - særligt om handlingsplaner og miljøkonsekvensvurderinger, 1. udg.,1996, DJØF.
Christian Jørgensen, Peter Mortensen og Helge Wulff: Jordlovgivning, 1. udg. 1997, 1012 sider, GadJura. Anmeldt af Jens Ewald i JUR 1998.83-88 og af Ellen Margrethe Basse i UfR 1998 B. 47.
Henning Otto Hansen: Globalisering - Internationalisering af landbruget og fødevareindustrien, 1997, DSR-forlaget.
Christian Jørgensen og Helge Wulff: Landbrugsloven i hovedtræk, 2. udg., 1999, 154 sider, DSR-Forlag. Anmeldt af Jon Johnsen i ADV 1999.260.
Peter Mortensen: Landbrugsforpagtning, disputats,1999, GadJura. Anmeldt af W. E. von Eyben i JUR 1999.322-325. og af Bo von Eyben i UfR 1999 B.447-453.
Grethe Dupont: Generationsskifte i landbruget, 1. udg., 1999, 162 sider, Thomson.
Jens Ewald: Landbrugsrelateret ret - Landbrugets retsforhold III, 1. udg., feb. 2007, 262 sider, DJØF, anmeldt af Bettina Nielsen i UfR 2008 B.406/2.
Jens Hartvig Danielsen: EU-landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I. 1. udg., okt. 2009, 185 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Mortensen i UfR 2010 B.69/1.
Peter Mortensen: Landbrugsloven, 2. udg., august 2011, 459 sider, Forlaget Pej
Flemming Tolstrup i UfR 1971 B.165-170: Nye jordpolitiske Toner.
Flemming Tolstrup i UfR 1973 B.281-287: En "landbrugsejendom" - en nyttig konstruktion?
Helge Wulff i UfR 1974 B.109-113: Om gennemførelsen af EF's direktiver om jordbrugets strukturforhold.
Anders P. Pedersen i Justitia nr.3/1982: Skovbrugets ejerformer - en beskrivelse, en analyse, en syntese. Anmeldt af W. E. von Eyben i UfR 1982 B.406-407.
Jens Anker Andersen i ADV 1985.280-284: Regler for mælkekvoter og overdragelse af landbrugsejendomme.
Jens Anker Andersen i FM 1986.27-29: Kartoffelleveringsrettigheder og tvangsauktioner.
Erik Hørlyck i FM 1986.63-64: Leveringsrettigheder i kartoffelmelfabrikkerne.
Jens Anker Andersen i FM 1986.64-67: Mere om kartoffelleveringsrettigheder.
Ellen Margrethe Basse i JUR 1989.267-278: Nogle betragtninger om regulering af landbrugets forureningsforhold.
Ellen Margrethe Basse i JUR 1990.97-121: Den under Miljøministeriet henhørende regulering af landbrugets forhold.
Lars Bo Langsted i UfR 1990 B.376-385: Lovregulerede disciplinærnævn og "offentlig forvaltning". (I artiklen argumenteres for, at bla. Landinspektørnævnet er omfattet af OFL og FVL, og derfor skal leve op til kravene i denne lovgivning).
Jens Anker Andersen i ADV 1991.114-119: Mælkekvoter og ophørsordninger.
Peter Mortensen i UfR 1991 B.370-380: Landbrugsforpagtningers stilling på tvangsauktionen.
Hans Willumsen i UfR 1992 B.48: Nogle bemærkninger om TL § 3, stk. 1. En kommentar til Peter Mortensens artikel UfR 1991 B. 370 ff om landbrugsforpagterens stilling på tvangsauktion. (Der konkluderes bl.a., at forpagteres retsstilling er væsentligt bedre end af Peter Mortensen antaget).
Eva Staal i FM 1995.115-116: Afskaf bolig- og husdyrvoldgiftsretterne.
Peter Mortensen i UfR 1995 B.7-14: Opsigelse af lejemål vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger.
Peter Mortensen i JUR 1995.31-42: Ændringer i lov om landbrugsejendomme.
Karsten L. Willeberg i Landinspektøren nr. 4/1996 p.190-194: Planlægningens og arealreguleringens betydning for landbruget. Om offentlige reguleringer og indskrænkninger i råderetten over fast ejendom i det åbne landskab.
Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 3/1997 p.10: Nedlagte landbrug og forbrugerbeskyttelsesloven. (Fortæller bla., at Forbrugerbeskyttelsesloven ikke gælder, når der er landbrugspligt på ejendommen på handelstidspunktet).
Michael Frank i TfS 1997.314: Om landbrugets foderbeholdninger (kritik af TfS 1996.306 LSR, hvor landmand, der ophørte, fik fradrag for indfortolket primobeholdning også vedr. forpagtede arealer)
J. Martin Bresson og Thomas Fich i UfR 1997 B.352-356: Hektarstøttens panteretlige stilling.
Knud Hansen i UfR 1997 B.447-455: Retsbeskyttelse af betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Peter Gæmelke i Revisorbladet nr. 1/1998 p. 17-18: Unges etablering i landbruget.
Birgitte Wendelboe i Ejendomsmægleren nr. 9/1998 p. 10-11: Energibesparelse i erhvervslivet og tilskudsmuligheder.
Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 9/1998 p. 14-15: Nedlæggelse af landbrugsejendomme. Parcelhus eller stuehus til nedlagt ejendom.
Peter Schou Andersen i TfS 1998.774: Når landbrugsjorden overføres til byzone eller sommerhusområde.
Birthe Møller i Ejendomsmægleren nr. 3/1999 p. 12-13: Landbrugsseminar (Referat af seminar i Vejle d. 04.-05. februar 1999)
Birthe Møller i Ejendomsmægleren nr. 3/1999 p. 14: Ny landbrugslov vil give problemer.
Knud Hansen i UfR 1999 B.17-20: EF-registrering af betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler har nu eksisteret i fem år - hvad er der sket?
Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 4/2001 p. 14-16: Jordbrugsparceller - en mulighed for hobbylandbrug.
Jens Evald i TBB 2001.96-103: Opsigelse af beboelseslejemål på landbrugsejendomme.
Ulla Neergaard i UfR 2002 B.213-219: Landbrugsloven på kant med EU-retten?
Nicholas Symes i JUR 2006.94-103: Fødevareret og religion
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 4/2007 p. 4-6: Med udsigt til foranderligt lovklima. (De seneste års ændringer landbrugsloven og de fremtidige ændringer blev gennemgået på DE’s Landbrugsseminar.)
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 4/2007 p. 7: Landbrugsudvalgets nye formand. (Præsentation af den nye formand: Henning Tovgaard.)
Ulla Neergaard i JUR 2007.95-100: Bopælspligt for landbrugsejendomme. EFD af 25/1 2007 (C-370/05)
Søren Friis-Hansen og Ulla Neergaard i UfR 2007 B.286-292: "Lex Festersen" - Landbrugsloven fortsat på kant med EU-retten?
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 6-7: Landbrugsseminar DE 2009. (Kort omtale af seminaret.)
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 10-12: Beskatning af salg – hvornår og hvordan? (Om AgroSkats indlæg på DE’s landbrugsseminar 2009 om skatteregler med særlig omtale af tvangsauktioner, avance ved salg og succession i lyset af den aktuelle krise.)
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 14-17: Dyrekrav er dyre krav. (Om landbrugskonsulents oplæg om Lov om heste under DE’s landbrugsseminar 2009. Omtale af krav og vurdering af konsekvenser for købere af hesteejendomme.)
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 20-21: Når pengekassen smækker i. (Omtale af advokats oplæg om nødlidende ejendomme under DE’s landbrugsseminar 2009. Med fokus på pant og vurdering af ejendommen.)
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 2/2011 p. 8-9: Globalisering, gødning og GMO (På DE landbrugsseminarium 2011 fremlægger seniorrådgiver Henning Otto Hansen sit bud på fremtiden for et landbrug med høj produktivitet og intensiv dyrkning og GMO).
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 2/2011 p. 12-13: Fremtiden er nær (Niels Bøttger-Rasmussen talte ved landbrugsseminariet 2011 om et scenario om stordrift af landbrugsproduktion på den nordlige halvkugle).
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 2/2011 p. 16-17: Find skjulte skeletter i selskabet (Erling Christensen og Allan Bjerg Adeler talte på landbrugsseminariet 2011 om landbrug drevet i selskabsform).
UfR 1988.621 ØLD: LL § 87 gælder også for opsigelser efter landbrugslovens § 12, stk. 3.
FM 1997.31 ØLD (sag nr. 713): T1 og T2 idømt bøder på 1.500 kr. til hver for undladelse af at efterkomme Jordbrugskommissionens påbud om afhændelse af landbrugsejendom inden d. 31.12.1993, medmindre de tog fast og varig bopæl på ejendommen. Endvidere pålagt tvangsbøder på 3.000 kr. om måneden, hvis ejendommen ikke blev solgt senest d. 01.11.1996.
TfS 1997.747 DEP: Vederlag for afståelse af mælkekvoter er skattefri, mens udgiften til erhvervelse ikke er fradragsberettiget. Etablering af en mælkekvotebørs kan ikke i sig selv begrunde en anden skattemæssig behandling.
TfS 1998.826 TSS: Værdien af en vederlagsfrit tildelt mælkekvote kan ansættes til den ligevægtspris, der fastsættes for handel med tilsvarende mælkekvoter på den børs, hvor tildelingen finder sted.
UfR 2000.1 HD: Hjorteavler Nis Kjær, Føvling, fik i 1990 påbud om at aflive alle sine hjorte, i alt 119 stk. Han fik udbetalt en erstatning på 1.066.500 kr plus 8% eller 84.920 kr i delvis driftstabserstatning, jfr. lov om husdyrsygdomme § 29. Han påstod sig tilkendt fuld driftstabserstatning med i alt 1.622.817 kr. Antaget, at det ikke er i strid med GRL § 73, når § 29 i loven om husdyrsygdomme giver mulighed for kun at yde delvis erstatning. Der var ikke fornødent grundlag for at fastslå, at Veterinærdirektoratet havde handlet ansvarspådragende, eller for at tilsidesætte det veterinærfaglige skøn, som førte til nedslagtningerne (3-2).
UfR 2000.967 VLK: Panthavers begæring om tvangsauktion over kartoffelleveringsrettigheder ikke taget til følge, da pantsætningen var ugyldig. Efter vedtægterne Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A. kunne selskabets bestyrelse modsætte sig et salg af en andelshavers leveringsrettigheder ved ikke at godkende køberen. Leveringsrettighederne kunne således ikke overdrages frit, og det fulgte heraf, at rettighederne heller ikke frit kunne pantsættes.
UfR 2000.995 ØLD: Køber af landbrugsejendom på 5 ha havde i marts 1999 opsagt lejer af bygninger og jord med 6 måneders varsel efter landbrugslovens § 12, stk. 3. Opsigelsen ugyldig, da landbrugslovens § 12, stk. 3 efter sit indhold alene vedrører leje af landbrugsbygninger. Efter det oplyste om driften af ejendommen, var brugsretten omfattet af TL § 3, selv om der ikke forelå en sædvanlig forpagtningskontrakt, og opsigelsen burde således være sket i medfør af TL § 3, stk. 1, 2. pkt.
UfR 2000.1276 ØLD: Englænder fik ikke medhold i at bopælskravet i landbrugslovens § 16, stk. 2 var i strid med EF-traktatens art. 43 om fri etableringsret. Forelæggelse for EF-domstolen fandtes ikke nødvendig, da der ikke kunne herske tvivl om det EU-retlige resultat.
UfR 2001.1249 HD: Dominic King, der var engelsk statsborger, fik ikke medhold i, at bopælspligten i landbrugslovens § 16, stk. 2. er i strid med EF-traktatens § 43 om fri etableringspligt. Begæring om forelæggelse for EF-domstolen blev ikke taget til følge.
TfS 2001.669 LSR: I forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom aftaltes det, at køber betalte 347.000 kr. for retten til hektarstøtte for købsåret. Købesummen herfor kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning.
TfS 2001.670 LSR: I forbindelse med salg af en landbrugsejendom betalte køber for retten til årets hektarstøtte. På grund af en fejl blev producentskifte ikke anmeldt rettidigt over for EU-direktoratet, hvorfor sælger fik udbetalt hektarstøtten. Køber fik via refusionsopgørelsen reguleret den ikke modtagne hektarstøtte. Herefter var hektarstøtten købers indkomstopgørelse uvedkommende.
UfR 2002.879 VLD: Landboforening dømt til at betale erstatning på 140.000 kr. til landmand for manglende rådgivning om muligheden for udnyttelse af restmælkekvote.
UfR 2004.827 HD: Forpagter af Tostrup Præstegård havde krav på erstatning på 243.726 kr. for værdien af mælkekvote, der vat tilknyttet gården og som overgik til en ny forpagter. Forpagterens tab lå inden for præstegårdens berigelse.
UfR 2005.2277 VLD: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde bestemt, at ammekopræmie på 1.213 kr. pr. dyr til gårdejer G bortfaldt, da han ved kontrolbesøg have 11 fejlbehæftede dyr og 50 fejlfrie dyr, hvilket var mere end 20%. VL fandt, at to af øremærkerne var faldet af køerne natten før kontrolbesøget, og G havde herefter 9 fejlbehæftede dyr og 52 fejlfrie dyr. Sagens blev herefter hjemvist til fornyet behandling.
UfR 2006.1399 HD: Isgård Gods ApS ansøgte i 2000 bl.a. om at Knud Møller Hansen, der var arkitektstuderende og boede på godset, kunne indtræde i godset som ejer efter landbrugslovens bestyrerregel. Jordbrugskommissionen for Århus Amt afslog ansøgningen. I afslaget var det anført bl.a., at grundlaget for og kravene til dispensation efter bestyrerreglen var stærkt knyttet til landmandens forudsætninger. Endvidere var et arkitektstudie så omfattende og tidskrævende, at deltagelsen i driften ville blive af så begrænset omfang, at reglen ikke ville kunne bringes i anvendelse. Godset indbragte afslaget for Direktoratet for FødevareErhverv, som afviste klagen. Isgård Gods ApS gjorde gældende bl.a., at kommissionen ved sin afgørelse havde varetaget uhjemlede hensyn, fordi der var stillet tidsmæssige krav til den aktive deltagelse i driften, og fordi der som et diskvalificerende moment var taget hensyn til, at Knud Møller Hansen ikke havde tilstrækkelige forkundskaber. Der forelå også ubegrundet forskelsbehandling i forhold til andre sager, hvor der var givet tilladelse, og kommissionens skøn var udøvet på et udokumenteret faktisk grundlag. Højesteret fastslog, at Jordbrugskommissionen ikke havde lagt vægt på ulovlige hensyn, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at der forelå usaglig forskelsbehandling, eller at afgørelsen var truffet på et udokumenteret faktisk grundlag. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som var udøvet af kommissionen.
UfR 2008.1807 HD: Godsejer Johan Koed-Jørgensen, G, anlagde sag mod jordbrugskommissionen for Aarhus Amt, J, og mod Fødevaredirektoratet, F, med påstand om at J og F skulle give dispensation til at G kunne erhverve godset, uden at bopælspligten indtrådte før den nuværende beboer, med livsvarig bopælsret var afgået ved døden. Subsidiært med påstand om, at J og F’s afgørelse, som udmøntede sig i et påbud om salg af godset Aakjær, skulle kendes ugyldig. VL frifandt J og F, og tilkendte J og F 30.000 kr. hver i sagsomkostninger. G ankede sagen til HR, hvorefter J og F påstod stadfæstelse, dog således at de af VL tilkendte sagsomkostninger blev forhøjet henset til sagens værdi. G hævede senere anken, hvorefter HR kun skulle tage stilling til sagsomkostningerne. J og F gjorde gældende for HR at sagens værdi skulle beregnes ud fra godsets værdi, som under VL’s behandling af sagen blev anslået til 250 mio. kr. G anførte at sagen ikke vedrørte den pågældende ejendom, men den administrative afgørelse vedrørende afstandskravet i landbrugsloven, og påstod stadfæstelse af sagsomkostningerne fra VL. HR stadfæstede afgørelsen og udtalte, at sagen vedrørte prøvelse af to afgørelser truffet af J og F om afslag på dispensation og meddelelse af påbud om salg af ejendommen, og HR fandt, at ejendommens handelsværdi ikke bestemte værdien af en sådan sag. Derefter stadfæstede HR dommen.
UfR 2008.2214 HD: Fødevareregion Ringsted, F, foretog d. 07.05.2003 en ransagning af svineproducenten, P. Ved ransagningen fandt F, skjult i en ventilationsskakt, 10,4 kg gult pulver i en umærket beholder samt 3 umærkede injektionsampuller indeholdende en klar væske. Endvidere fandt man i en stald en blå dunk, der viste sig at indeholde rester af det gule pulver. Efterfølgende analyser viste, at det gule pulver indeholdt tetracyklin. Samme udstedte F, derfor et midlertidigt forbud til P mod levering af dyr fra besætningen til slagtning. Under henvisning til tilbageholdelsestiden på 30 dage for tetracyklin blev leveringsforbuddet vedrørende smågrise og slagtesvin senere opretholdt af Fødevarestyrelsen, S, indtil d. 05.06.2003. Leveringsforbuddet vedrørende søer blev af S opretholdt indtil videre og ophævet d. 27.06.2003, samme dag, som analyser af ampullerne viste, at der var tale om hormonpræparatet Estrumat Vet., som kunne anvendes til at kontrollere søers faringstidspunkt. Leveringsforbuddet havde gjort det nødvendigt for P, at etablere en nødstald til besætningen. Nødstalden blev påbegyndt d. 09.05.2003 og opretholdt frem til d. 20.05.2003 for smågrise og slagtesvin og yderligere 2 uger for søer. Ved Retten i Maribo var P i en straffesag, blevet idømt en bøde for besiddelse af de i sagen omhandlede stoffer. BR’s dom blev senere stadfæstet af ØL. Sagen for HR drejede sig om, hvorvidt det af F udstedte og senere af S opretholdte leveringsforbud, havde været ulovligt og dermed ugyldigt, og om S i givet fald var erstatningspligtig for det af P herved lidte tab. P påstod sig tilpligtet en erstatning på 939.972,63 kr. S anerkendte for HR, at leveringsforbuddet for slagtesvin burde være ophævet d. 12.05.2003, da analysen af det gule pulver forelå. HR udtalte, at omstændighederne ved fundet af det gule pulver og ampullerne gav F det fornødne grundlag for at antage, at dyrene kunne indeholde rester af lægemidler, der indebar risiko for menneskers sundhed, jf. § 39 i den dagældende fødevarelov. HR tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte F’s vurdering, hvorefter det var nødvendigt at nedlægge det generelle leveringsforbud d. 07.05.2003. HR tiltrådte endvidere, at det var berettiget, at S havde opretholdt forbuddet mod levering af smågrise indtil d. 05.06.2003 og af søer indtil d. 27.06.2003. HR fandt ikke grundlag for at fastslå, at leveringsforbuddet vedrørende slagtesvin burde være ophævet tidligere end d. 12.05.2003. For opretholdelsen af leveringsforbuddet efter denne dato fandt HR på det foreliggende grundlag, at S til P skønsmæssigt skulle betale en samlet erstatning på 200.000 kr. for leje og for etablering, drift og nedtagning af nødstalden og 100.000 kr. for produktionstab.
UfR 2008.2018 VLD: Anders K. Christiansen, K, købte landbrugsejendommen Rosvang, beliggende i Thy, af Ib Kibsdal, S, i 2005. Af købsaftalen fremgik og tilsikredes det, både af S og af mægleren Landbrugsmæglerne I/S, L, at ejendommens dyrkbare areal var ca. 274 hektar. Det reelle areal var 264,65 hektar, hvilket fremgik af hektarstøtteansøgning og vvm-redegørelse. K anlagde derfor sag mod både sælger og mægler med påstand om erstatning eller afslag i købesummen på 1.543.750 kr. VL fandt, at en ca. angivelse ikke kunne bære en faktisk afvigelse på over 9 hektar, og tilkendte K en skønsmæssig erstatning på 700.000 kr. Da L begik en faglig fejl ved at tilsikre arealet, gjordes S og M solidarisk ansvarlige for erstatningssummen. Det forhold at det korrekte areal kunne udledes af bilag til købsaftalen, kom ikke K til skade, da denne ikke gennemgik disse bilag for efterprøvelse af købsaftalens arealangivelser, og ikke kunne anses for nærmere til at foretage en sådan efterprøvelse, end S og M.
UfR 2008.2355 ØLD: Da T ikke ved køb af landbrugsejendom nr. 2 inden 3 måneder havde tinglyst en deklaration om hvilende fortrinsret på ejendommen, var betingelserne for tilladelse til købet ikke opfyldt og Jordbrugskommissionen for Fyns Amt, J, meddelte derfor T et påbud om at sælge ejendommen inden for 6 måneder, jf. dagældende landbrugslovs § 18, stk. 8. ØL udtalte, at det var i overensstemmelse med bestemmelsen i dagældende landbrugslovs § 18, stk. 8, og dens forarbejder, at J ved afgørelsen af 22.07.2004 blandt andet betingede en tilladelse for T til at erhverve landbrugsejendom nr. 2, at der inden 3 måneder tinglystes en deklaration om hvilende fortrinsstilling. T opfyldte ikke denne betingelse, og det var derfor i overensstemmelse med landbrugslovens § 41, jf. § 53, (tidl. § 27), at J ved brev af 26.10.2005 påbød T at afhænde ejendommen inden d. 01.05.2006, en frist, som på grund af T’s klage over påbuddet efterfølgende blev forlænget til d. 01.11.2006. Da T ikke havde efterkommet påbuddet om afhændelse af ejendommen, tiltrådte ØL herefter, at T var skyldig efter anklageskriftet. Bøden på 10.000 kr., der var fastsat efter landbrugslovens § 50, stk. 1, nr. 3, jf. § 41, stk. 1, (tidl. § 33, stk. 1, nr. 3, jf. § 27, stk. 1), fandtes passende. ØL tiltrådte endvidere Retten i Svendborgs bestemmelse om tvangsbøder på 5.000 kr. for hver påbegyndt måned efter fristens udløb, idet fristen for afhændelse af ejendommen dog blev fastsat til d. 01.10.2008.
UfR 2009.1036 HD: T var landmand og holdt kvæg. Ved et kontrolbesøg konstaterede Plantedirektoratet en række overtrædelser af reglerne for mærkning og registrering af kvæg. Disse overtrædelser førte blandt andet til, at Fødevarestyrelsen sendte T et administrativt bødeforelæg på 7.000 kr., som T ikke vedtog, og som blev til genstand for den foreliggende straffesag. De samme overtrædelser medførte tillige, at Direktoratet for FødevareErhverv traf afgørelse om nedsættelse af T’s landbrugsstøtte for det år, hvor overtrædelserne var konstateret. Nedsættelsen af T’s landbrugsstøtte var på 5 % svarende til 9.454,51 kr. Afgørelsen om nedsættelse af landbrugsstøtten blev truffet under henvisning til reglerne om krydsoverensstemmelse, hvorefter der skulle være sammenhæng mellem udbetalingen af direkte støtte til landbrugere og deres ansvar for miljø, sundhed og dyrevelfærd. Disse regler fremgik bl.a. af Kommissionens forordning nr. 796 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bl.a. krydsoverensstemmelse. T gjorde under henvisning til den nedsatte landbrugsstøtte gældende, at domfældelse ville være i strid med den strafferetlige grundsætning om, at ingen kan straffes to gange for samme forhold – ”ne bis in idem”. HR idømte T en bøde på 7.000 kr. HR udtalte bl.a., at uanset at størrelsen af det beløb, hvormed landbrugsstøtten blev nedsat, var fastsat ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og varighed, kunne nedsættelsen ikke anses som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion med den konsekvens, at ”ne bis in idem” princippet var tilsidesat, jf. herved artikel 4 i Tillægsprotokol 7 til EMRK. (4-1 vedrørende begrundelsen, ikke resultatet).
UfR 2009.2473/2 HD: I oktober 1995 modtog A autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Ved et uanmeldt kontrolbesøg d. 25.06.1999 blev der på A’s bopæl, som han havde lejet af sin søn, fundet ca. 75 kg/l kemikalier (sprøjtemidler), som det ikke var tilladt at opbevare på en autoriseret bedrift. Endvidere fik den udsendte kontrollør, trods forespørgsel herom, ikke forevist alle A’s marker, hverken under dette besøg eller ved ny forespørgsel herom d. 30.06.1999, hvor A nægtede forevisning under henvisning til, at han skulle færdiggøre sit skatteregnskab. I oktober 1999 fratog Planterdirektoratet, D, A dennes autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Denne afgørelse blev i januar 2000 stadfæstet af Fødevareministeriet, M, hvorefter A blev pålagt at tilbagebetale de tilskud, som han havde modtaget som økologisk landmand. A indbragte herefter sagen for domstolene med påstand om erstatning. HR lagde efter bevisførelsen til grund, at det var A, der opbevarede de ca. 75 kg/l kemikalier (sprøjtemidler). Efter bevisførelsen måtte det endvidere lægges til grund, at A under kontrolbesøgene d. 25. og d. 30.06.1999 havde tilsidesat pligten efter økologiloven og økologibekendtgørelsen til at yde D’s kontrollører fornøden bistand. Ifølge loven kunne en autorisation til at drive økologisk landbrug tilbagekaldes, ”hvis vilkårene for autorisationen ikke overholdes”, og tilbagekaldelse kunne ske, selv om der ikke var tale om en grov eller oftere gentagen overtrædelse af regler fastsat efter loven. Afgørelsen af, om der i tilfælde af vilkårsovertrædelse skulle reageres med tilbagekaldelse af autorisationen eller med mindre indgribende midler, fx påbud, måtte bero på en samlet vurdering af karakteren og grovheden af overtrædelsen. HR fandt herefter, at A’s opbevaring af store mængder kemikalier og hans manglende medvirken til kontrollens gennemførelse udgjorde en sådan tilsidesættelse af vilkårene for autorisationen til at drive økologisk jordbrug, at der var hjemmel i økologiloven til at tilbagekalde autorisationen. Der var ikke grundlag for at fastslå, at tilbagekaldelse af autorisationen under omstændigheder som de foreliggende var i strid med en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte M’s afgørelse om tilbagekaldelse af autorisationen, og allerede som følge heraf blev M frifundet for A’s erstatningskrav. VL var nået til samme resultat.
UfR 2011.319 VLD: En køber, A, købte en ejendom på tvangsauktion i 2004. Et areal af ejendommen var imidlertid blevet bortforpagtet af den tidligere ejer til B fra d. 01.01.2002 til d. 01.01.2010. A havde opsagt forpagtningskontrakten til ophør den 01.05.2006 og påstod herefter, at B skulle betale erstatning, da B havde været forpligtet til at overdrage betalingsrettighederne til A ved forpagtningsaftalens ophør. I henhold til regler for landbrugsstøtte, der gjaldt efter d. 01.01.2005, blev betalingsrettighederne udbetalt til de landbrugere, som rådede over landbrugsarealer. Hvis landbrugsjorden var i forpagtning, var det herefter B og ikke A, der blev tildelt betalingsrettighederne, hvorfor rettighederne ikke automatisk blev overdraget til ejeren, A, af jorden ved forpagtningsforholdets ophør. A var vidende om de nye regler, og kunne herefter ikke påberåbe sig, at han som bortforpagter havde krav på erstatning.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11
