Landbrugsret m.v.

Retsregler

Links

Bøger

Artikler

Retspraksis

Høstpant

Jagt

Fiskeri

Randzoner


Retsregler

Landbrugsejendomme

Lov om landbrugsejendomme 

Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., lovbekg. nr. 37 af 04.01.2017

Lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekg. nr. 958 af 10.07.2017

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekg. nr. 433 af 03.05.2017

Bekg. nr. 1427 af 16.12.2014 om reglerne i lov om landbrugsejendomme

Bekg. nr. 1426 af 16.12.2014 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme

Bekg. nr. 316 af 21.03.2013 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme

Cirk. nr. 94 af 22.11.2010 om lov om landbrugsejendomme

Cirk. nr. 96 af 27.08.2003 om ændring af cirkulære om landbrugsloven 

Cirk. nr. 9707 af 27.10.2008 om lov om landbrugsejendomme

Vejledning nr. 97 af 22.11.2010 om reglerne i lov om landbrugsejendomme

Vejledning nr. 34 af 03.06.2005 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administration af lov om landbrugsejendomme

Husdyrhold

Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,  jf. lovbekg. nr. 256 af 21.03.2017

Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekg. nr. 442 af 13.05.2016

Lov om hold af heste, jf. lovbekg. nr. 304 af 30.03.2017

Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekg. nr. 58 af 11.01.2017

Lov om hold af slagtekalkuner, jf. lovbekg. nr. 57 af 11.01.2017

Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin,  jf. lovbekg. nr. 56 af 11.01.2017

Lov om hold af dyr, jf. lovbekg. nr. 925 af 03.07.2017

Lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekg. nr. 54 af 11.01.2017

Lov om udendørs hold af svin, jf. lovbekg. nr. 51 af 11.01.2017

Lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, jf. lovbekg. nr. 49 af 11.01.2017

Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, jf. lovbekg. nr. 255 af 08.03.2013

Bekg. nr.  979 af 16.08.2017 om udegående heste

Bekg. nr.  916 af 23.06.2017 om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug

Bekg. nr. 865 af 23.06.2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrgødningbekendtgørelsen)

Bekg. nr. 845 af 23.06.2017 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Bekg. nr. 598 af 31.05.2017 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder

Bekg. nr. 294 af 29.03.2017 om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger

Bekg. nr. 211 af 28.02.2017 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Bekg. nr. 722 af 14.06.2016 om foder og foderstofvirksomheder

Bekg. nr. 79 af 23.01.2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekg. nr. 612 af 30.05.2017 om mælkekvoter

Bekg. nr. 1591 af 11.12.2015 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

Bekg. nr. 1547 af 11.12.2015 om slagtepræmie for kvier, tyre og stude

Bekg. nr. 1496 af 10.12.2015 om opdræt af fjervildt

Bekg. nr. 1462 af 07.12.2015 om halekupering og kastration af dyr

Bekg. nr.  598 af 31.05.2017 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder

Bekg. nr. 1283 af 08.12.2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Bekg. nr. 1280 af 04.12.2014 om salmonella hos svin

Bekg. nr. 1090 af 08.10.2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder

Bekg. nr. 1172 af 04.10.2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Bekg. nr. 648 af 18.06.2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Bekg. nr. 824 af 02.10.2002 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Bekg. nr. 604 af 15.07.2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Vejledning nr. 9217 af 08.03.2017 til bekendtgørelse nr. 537 af 1. juni 2016 om salmonella hos kvæg m.m. (Kvægvejledningen)

Flyvehavre

Lov om flyvehavre, jf. lov nr. 298 af 24.04.1996.

Bekg. nr. 1548 af 11.12.2015 om flyvehavre

Andet

Lov om arbejderboliger på landet, lovbekg. nr. 778 af 23.06.2016

Lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven), jf. lovbekg. nr. 31 af 04.01.2017

Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. jf. lovbekg. nr. 1694 af 14.12.2015

Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, lovbekg. nr. 1693 af 14.12.2015

Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (Landbrugsstøtteloven), lovbekg. nr. 1586 af 14.12.2015

Lov om kapitelstakster, jf. lovbekg. nr. 1659 af 14.12.2015

Økologiloven, jf. lovbekg. nr. 1657 af 14.12.2015

Lov om dyrlæger, jf. lovbekg. nr. 48 af 11.01.2017

Lov om fødevarer, jf. lovbekg. nr. 46 af 11.01.2017

Lov om foderstoffer, jf. lovbekg. nr. 52 af 11.01.2017

Lov om biavl, jf. lovbekg. nr. 13 af 04.01.2017

Lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekg. nr. 12 af 04.01.2017

Lov nr. 434 af 09.06.2004 om drift af landbrugsjorder

Bekg. nr. 597 af 31.05.2017 om planter

Bekg. nr. 596 af 31.05.2017 om skovfrø og -planter

Bekg. nr. 595 af 31.05.2017 om kontrol af overholdelsen af EU's handelsnormer for friske frugter og grøntsager

Bekg. nr. 194 af 24.02.2017 om økologisk jordbrugsproduktion m.v.

Bekg. nr. 1710 af 20.12.2016 om sædekorn

Bekg. nr. 1709 af 20.12.2016  om markfrø

Bekg. nr. 1708 af 20.12.2016 om grønsagsfrø

Bekg. nr. 1459 af 07.12.2015 om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekg. nr. 597 af 31.05.2017 om planter

Bekg. nr. 596 af 31.05.2017 om skovfrø og planter

Bekg. nr. 1432 af 01.12.2016 om avl m.v. af kartofler

Cirk. nr. 35 af 03.06.2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen mv.

Links

Advokatfirmaet Lov & Landbrug

Bøger

Flemming Tolstrup: Landboret, 3. udg., 1968.

Mogens Ginnerup-Nielsen, Christian Jørgensen, John Kjær og Helge Wulff: Landbrugsloven med kommentarer, 1. udg., 1984, 445 sider, GadJura. Anmeldt af Jørgen Allesø i JUR 1985.233-234 og af Hans Engberg i FM 1986.6-10.

Mogens Ginnerup-Nielsen, Christian Jørgensen, John Kjær og Helge Wulff: Landbrugsloven med kommentarer - tillæg, 1.udgave, 1987, 172 sider, GadJura. Anmeldt af K. Harms Larsen i JUR 1987.256-259 og af Sten Bang i UfR 1987 B.382-384.

Landbrugsministeriet: Landbrugsloven - med tilhørende forskrifter, 1.udg., 1990, Statens informationstjeneste.

Helge Wulff: Landboret, Miljøret og anden ejendomsregulering i det åbne land, 1. udg., 1992, Jordbrugsforlaget.

Helle Tegner Anker: Miljøretlig regulering på landbrugsområdet - særligt om handlingsplaner og miljøkonsekvensvurderinger, 1. udg.,1996, DJØF.

Christian Jørgensen, Peter Mortensen og Helge Wulff: Jordlovgivning, 1. udg. 1997, 1012 sider, GadJura. Anmeldt af Jens Ewald i JUR 1998.83-88 og af Ellen Margrethe Basse i UfR 1998 B. 47.

Henning Otto Hansen: Globalisering - Internationalisering af landbruget og fødevareindustrien, 1997, DSR-forlaget.

Christian Jørgensen og Helge Wulff: Landbrugsloven i hovedtræk, 2. udg., 1999, 154 sider, DSR-Forlag. Anmeldt af Jon Johnsen i ADV 1999.260 og af Jens Evald i TfL 1999.212-213

Peter Mortensen: Landbrugsforpagtning, disputats,1999, GadJura. Anmeldt af W. E. von Eyben i JUR 1999.322-325. og af Bo von Eyben i UfR 1999 B.447-453.

Grethe Dupont: Generationsskifte i landbruget, 1. udg., 1999, 162 sider, Thomson. Anmeldt af Henrik Dam i TfL 2000.6.

Helge Wulff: EU-Jordbrugsret, 1. udg., 2001, 460 sider, DSR-Forlag. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i TfL 2001.55-57.

Jens Evald:  Landbrugsrelateret ret - Landbrugets retsforhold III, 1. udg., feb. 2007, 262 sider, DJØF, anmeldt af Bettina Nielsen i UfR 2008 B.406/2.

Jens Hartvig Danielsen: EU-landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I. 1. udg., okt. 2009, 185 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Mortensen i UfR 2010 B.69/1 og af Jens Evald i TfL 2011.5-6

Peter Mortensen: Landbrugsloven, 2. udg., august 2011, 459 sider, Forlaget Pejus

Henning Otte Hansen: Dansk gartneri og Den Grønne Vækstklynge. Udfordringer og strategiske udviklingsmuligheder, 1. udg. april 2012, 240 sider, DJØF

Artikler:

1971

1982

1986

1989

1990

1991

1992

1995

1996

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2015

2016

2017

1971

Flemming Tolstrup i UfR 1971 B.165-170: Nye jordpolitiske Toner.

Flemming Tolstrup i UfR 1973 B.281-287: En "landbrugsejendom" - en nyttig konstruktion?

Helge Wulff i UfR 1974 B.109-113: Om gennemførelsen af EF's direktiver om jordbrugets strukturforhold.

1982

Anders P. Pedersen i Justitia nr.3/1982: Skovbrugets ejerformer - en beskrivelse, en analyse, en syntese. Anmeldt af W. E. von Eyben i UfR 1982 B.406-407.

Jens Anker Andersen i ADV 1985.280-284: Regler for mælkekvoter og overdragelse af landbrugsejendomme.

1986

Jens Anker Andersen i FM 1986.27-29: Kartoffelleveringsrettigheder og tvangsauktioner.

Erik Hørlyck i FM 1986.63-64: Leveringsrettigheder i kartoffelmelfabrikkerne.

Jens Anker Andersen i FM 1986.64-67: Mere om kartoffelleveringsrettigheder.

1989

Ellen Margrethe Basse i JUR 1989.267-278: Nogle betragtninger om regulering af landbrugets forureningsforhold.

1990

Ellen Margrethe Basse i JUR 1990.97-121: Den under Miljøministeriet henhørende regulering af landbrugets forhold.

Lars Bo Langsted i UfR 1990 B.376-385: Lovregulerede disciplinærnævn og "offentlig forvaltning". (I artiklen argumenteres for, at bla. Landinspektørnævnet er omfattet af OFL og FVL, og derfor skal leve op til kravene i denne lovgivning).

1991

Jens Anker Andersen i ADV 1991.114-119: Mælkekvoter og ophørsordninger.

Peter Mortensen i UfR 1991 B.370-380: Landbrugsforpagtningers stilling på tvangsauktionen.

1992

Hans Willumsen i UfR 1992 B.48: Nogle bemærkninger om TL § 3, stk. 1. En kommentar til Peter Mortensens artikel UfR 1991 B. 370 ff om landbrugsforpagterens stilling på tvangsauktion. (Der konkluderes bl.a., at forpagteres retsstilling er væsentligt bedre end af Peter Mortensen antaget).

1995

Eva Staal i FM 1995.115-116: Afskaf bolig- og husdyrvoldgiftsretterne.

Peter Mortensen i UfR 1995 B.7-14: Opsigelse af lejemål vedrørende landbrugsejendommes beboelsesbygninger.

Peter Mortensen i JUR 1995.31-42: Ændringer i lov om landbrugsejendomme.

1996

Karsten L. Willeberg i Landinspektøren nr. 4/1996 p.190-194: Planlægningens og arealreguleringens betydning for landbruget. Om offentlige reguleringer og indskrænkninger i råderetten over fast ejendom i det åbne landskab.

1997

Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 3/1997 p.10: Nedlagte landbrug og forbrugerbeskyttelsesloven. (Fortæller bla., at Forbrugerbeskyttelsesloven ikke gælder, når der er landbrugspligt på ejendommen på handelstidspunktet).

Michael Frank i TfS 1997.314: Om landbrugets foderbeholdninger (kritik af TfS 1996.306 LSR, hvor landmand, der ophørte, fik fradrag for indfortolket primobeholdning også vedr. forpagtede arealer)

J. Martin Bresson og Thomas Fich i UfR 1997 B.352-356: Hektarstøttens panteretlige stilling.

Knud Hansen i UfR 1997 B.447-455: Retsbeskyttelse af betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

1998

Peter Gæmelke i Revisorbladet nr. 1/1998 p. 17-18: Unges etablering i landbruget.

Birgitte Wendelboe i Ejendomsmægleren nr. 9/1998 p. 10-11: Energibesparelse i erhvervslivet og tilskudsmuligheder.

Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 9/1998 p. 14-15: Nedlæggelse af landbrugsejendomme. Parcelhus eller stuehus til nedlagt ejendom.

Peter Schou Andersen i TfS 1998.774: Når landbrugsjorden overføres til byzone eller sommerhusområde.

1999

Birthe Møller i Ejendomsmægleren nr. 3/1999 p. 12-13: Landbrugsseminar (Referat af seminar i Vejle d. 04.-05. februar 1999)

Birthe Møller i Ejendomsmægleren nr. 3/1999 p. 14: Ny landbrugslov vil give problemer.

Peter Mortensen i TfL 1999.195-203: Ændringer i landbrugsloven

Knud Hansen i UfR 1999 B.17-20: EF-registrering af betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler har nu eksisteret i fem år - hvad er der sket?

2000

 Jens Evald i TfL 2000.1-5: Omgåelse af landbrugsloven

 Peter Mortensen i TfL 2000.57-65: Landbrugsforpagtning (- aftaler om retsvirkningerne af ejerens og forpagterens konkurs)

 Peter Mortensen i TfL 2000.149-153: Ny landbrugslovgivning

2001

Bente Naver i Ejendomsmægleren nr. 4/2001 p. 14-16: Jordbrugsparceller - en mulighed for hobbylandbrug.

Jens Evald i TBB 2001.96-103: Opsigelse af beboelseslejemål på landbrugsejendomme.

Rasmus Skovsgaard Haugaard i TfL 2001.190-195: Bedømmelsestidspunktet for opnåelse af fortrinsstilling til suppleringsjord

Christian Jørgensen og Peter Mortensen i TfL 2001.196-200: Mere om fortrinsstilling til suppleringsjord

2002

Rasmus Skovsgaard Haugaard i TfL 2002.97-10: Fortrinsstilling til suppleringsjord - igen

Christian Jørgensen og  Peter Mortensen i TfL 2002.102-103: Fortrinsstilling til suppleringsjord - duplik

Ulla Neergaard i UfR 2002 B.213-219: Landbrugsloven på kant med EU-retten?

2003

Peter Starup i TfL 2003.151-164: Bopælskravet i landbrugsloven og EF-traktatens artikel 43

Ulla Neergaard i TfL 2003.165-174: Landbrugsloven og EU-retten

Laurits H. Gregersen i TfL2003.175-182: Hvem ejer mælkekvoten - forpagteren eller gårdejeren?

Peter Mortensen har i TfL 2003.183-190 anmeldt Bet. 1429/2003: Forenklinger i jordlovgivningen.

2006

Nicholas Symes i JUR 2006.94-103: Fødevareret og religion

Hans Chr. Schmidt i TfL 2006.7-9: Landbrugsloven 2004 - status

Gert Karkov i TfL 2006.10-12: Dansk Landbrugs holdning til landbrugsloven

Ole Kirk i TfL 2006.13-15: Landbrugsloven set fra rådgiverens hverdag

Jens Evald i TfL 2006.16-18: »Liden tue kan vælte stort læs« - En kommentar til lovforslagene L 82 og L 92 om ophævelse af landbrugslovens § 28, stk. 3

Jens Evald i TfL 2006.19-23: Den landbrugsretlige litteratur i perioden 1800-2005

Anners P. Dahl: i TfL 2006.107-111: Om emigration og nogle overvejelser om finansiering af produktionslandbrug (Hollandske landmænds emigration til Danmark, spørgsmål om finansiering, driftsøkonomi og egenkapital)

Ole Laursen i TfL 2006.112-114: Om Selskabsliv i Landbruget (Selskabskonstruktioner som et supplement til selvejet)

Peter Mortensen i TfL 2006.115-122: Ændringer i landbrugsloven

Jens Evald i TfL 2006.175-176: Overdragelse af landbrugsejendomme mellem ægtefæller (En kommentar til TfL 2006, s. 246)

Jens Evald i TfL 2006.177-180:  Enkeltbetalingsrettigheder

2007

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 4/2007 p. 4-6: Med udsigt til foranderligt lovklima. (De seneste års ændringer landbrugsloven og de fremtidige ændringer blev gennemgået på DE’s Landbrugsseminar.)

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 4/2007 p. 7: Landbrugsudvalgets nye formand. (Præsentation af den nye formand: Henning Tovgaard.)

Jens Petersen i TfL 2007.35-39: Vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved udvidelse af husdyrbrug

Jens Hartig Danielsen i TfL 2007.40-42: Transport af burhøns i et EU-retligt perspektiv

Jens Evald i TfL 2007.43-46: Festersen-sagen og de nye regler om bopælspligt på landbrugsejendomme

Laura Nielsen i TfL 2007.81-88: WTO's Landbrugsregler

Ulla Neergaard i JUR 2007.95-100: Bopælspligt for landbrugsejendomme. EFD af 25/1 2007 (C-370/05)

Søren Friis-Hansen og Ulla Neergaard i UfR 2007 B.286-292: "Lex Festersen" - Landbrugsloven fortsat på kant med EU-retten?

2008

Erik Mølenberg i TfL 2008.4-8: Enkeltbetalingsrettigheder i forpagtningsforhold

Jens Petersen i TfL 2008.69-72: I hvilken udstrækning giver energiproduktion på basis af husdyrgødning mulighed for udvidelse af besætningen?

Jacob Carl i TfL 2008.140-144: Landbrugsbedrifter - Landbrugslovens § 2, stk. 3

Kurt Vagner Jensen og Morten Blom Andersen i TfL 2008.145-146: Replik fra Direktoratet for FødevareErhverv til advokat Jacob Carls artikel om landbrugsbedrifter.

Orla Friis Jensen i TfL 2008.227-234: Når boligbebyggelse rykker nærmere - tanker omkring en minkfarm (Artiklen omhandler de anke- og klagemuligheder landbruget har, når en ændret lokalplanlægning giver skærpede regler for en landbrugsbedrift, som f.eks. en pelsdyrfarm)

2009

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 6-7: Landbrugsseminar DE 2009. (Kort omtale af seminaret.)

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 10-12: Beskatning af salg – hvornår og hvordan? (Om AgroSkats indlæg på DE’s landbrugsseminar 2009 om skatteregler med særlig omtale af tvangsauktioner, avance ved salg og succession i lyset af den aktuelle krise.)

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 14-17: Dyrekrav er dyre krav. (Om landbrugskonsulents oplæg om Lov om heste under DE’s landbrugsseminar 2009. Omtale af krav og vurdering af konsekvenser for købere af hesteejendomme.)

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 3/2009 p. 20-21: Når pengekassen smækker i. (Omtale af advokats oplæg om nødlidende ejendomme under DE’s landbrugsseminar 2009. Med fokus på pant og vurdering af ejendommen.)

Kasper Martin i TfL 2009.4-9:  Konsekvenserne af, at en fri bolig stilles til rådighed for ankermænd og driftsledere

Jens Petersen i TfL 2009.10-14: Samspil mellem teknologier til bearbejdning af husdyrgødning og regler for husdyrgødning

Jens Hartvig Danielsen i TfL 2009.191-196: Force majeure i EU-landbrugsretten

Uffe Baller i TfL 2009.183-190: Om fejlforvaltning i Fødevarestyrelsen på medicin- og dyreværnsområdet

2010

Morten Blom Andersen i TfL 2010.77-80:  Lov nr. 243 af 22. marts 2010 om ændring af lov om landbrugsejendomme (Baggrund og indhold)

Søren H. Mørup i TfL 2010.139-146: Gæsteprincippet

2011

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 2/2011 p. 8-9: Globalisering, gødning og GMO (På DE landbrugsseminarium 2011 fremlægger seniorrådgiver Henning Otto Hansen sit bud på fremtiden for et landbrug med høj produktivitet og intensiv dyrkning og GMO).

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 2/2011 p. 12-13: Fremtiden er nær (Niels Bøttger-Rasmussen talte ved landbrugsseminariet 2011 om et scenario om stordrift af landbrugsproduktion på den nordlige halvkugle). 

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 2/2011 p. 16-17: Find skjulte skeletter i selskabet (Erling Christensen og Allan Bjerg Adeler talte på landbrugsseminariet 2011 om landbrug drevet i selskabsform).

Peter Mortensen: Landbrugets retsforhold II – Landbrugsloven. Anmeldt af Peter Pagh i UfR 2011 B.381-382.

Morten Haahr Jensen i TfL 2011.10-13: Landbrugsloven 2010 - de retlige udfordringer

Bjarne Lausten i TfL 2011.14-20: Fødevarepolitisk oplæg

Jens Petersen i TfL 2011.71-74:  Fastlæggelse af dyreenheder i afgasset gylle kan øge belastningen med næringsstoffer

Hans Helge Beck Thomsen i TfL 2011.259-268:  Opløsning af et driftsfællesskab - voldgiftskendelse med kommentarer

2012

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 1/2012 p. 26-28: Finansieringens ulidelige sværhed (Et referat af indtægtsholdere fra Danske Bank, Finansiel Stabilitet og Vækstfonden gav på landbrugsseminariet 2011 hver deres bud på, hvilke finansieringsmuligheder der findes for landbrugsbedrifter i dag).

2014

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 1/2014: DE Landbrugsseminar 2014. Fredede og bevaringsværdige bygninger – et privilegium der forpligter (Birthe Iuel, formand for BYFO, forklarer, hvad man som ejer eller mægler skal være opmærksom på ved fredede og bevaringsværdige bygninger).

Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 1/2014: DE Landbrugsseminar 2014. Landbrugere på usikker grund (Finn Poulsen, produktionsrådgiver i Jysk Landbrugsrådgivning, forklarer regler for randzoner, vandplaner og enkeltbetaling, gødning, sprøjtejournaler og efterafgrøder).

Hans Helge Beck Thomsen i TfL 2014.114-118: Strofer til mælkekvoteordningens svanesang

2015

Kasper Martin i ET nr. 2/2015 p. 139-150: Landbrugsloven anno 2015 (Artiklen behandler de seneste ændringer i landbrugsloven med særlig fokus på reglerne om personers erhvervelse i fri handel og selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme, herunder om bopælspligt, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord og ophævelse af kravet om bestemmende indflydelse)

Mai-Brit Campos Nielsen i TfL 2015.1-6: Ændringer i landbrugsloven - erhvervelse af landbrug

Hans Helge Beck Thomsen i TfL 2015.255-262: Formueretlige bemærkninger vedrørende hektarstøtteordningen

2016

Nikolaj Schulz i TfL 2016.1-4: Må NaturErhvervstyrelsen afvise landbrugsstøtte til lysåbne arealer i skov?

2017

 Malene Buch Andersen og Verner Holm i TfL 2017.129-133: Hvem tilfalder EU-støtten, når det søges af et konkursbo?

  Mark Søtrup og Corna Levin Munch i TfL 2017.259-262: Bemærkninger om behandlingen af EU-støtte, som tilfalder et konkursbo

Praksis:

UfR 1988.621 ØLD: LL § 87 gælder også for opsigelser efter landbrugslovens § 12, stk. 3.

FM 1997.31 ØLD (sag nr. 713): T1 og T2 idømt bøder på 1.500 kr. til hver for undladelse af at efterkomme Jordbrugskommissionens påbud om afhændelse af landbrugsejendom inden d. 31.12.1993, medmindre de tog fast og varig bopæl på ejendommen. Endvidere pålagt tvangsbøder på 3.000 kr. om måneden, hvis ejendommen ikke blev solgt senest d. 01.11.1996.

TfS 1997.747 DEP: Vederlag for afståelse af mælkekvoter er skattefri, mens udgiften til erhvervelse ikke er fradragsberettiget. Etablering af en mælkekvotebørs kan ikke i sig selv begrunde en anden skattemæssig behandling.

TfS 1998.826 TSS: Værdien af en vederlagsfrit tildelt mælkekvote kan ansættes til den ligevægtspris, der fastsættes for handel med tilsvarende mælkekvoter på den børs, hvor tildelingen finder sted.

UfR 2000.1 HD: Hjorteavler Nis Kjær, Føvling, fik i 1990 påbud om at aflive alle sine hjorte, i alt 119 stk. Han fik udbetalt en erstatning på 1.066.500 kr plus 8% eller 84.920 kr i delvis driftstabserstatning, jf. lov om husdyrsygdomme § 29. Han påstod sig tilkendt fuld driftstabserstatning med i alt 1.622.817 kr. Antaget, at det ikke er i strid med GRL § 73, når § 29 i loven om husdyrsygdomme giver mulighed for kun at yde delvis erstatning. Der var ikke fornødent grundlag for at fastslå, at Veterinærdirektoratet havde handlet ansvarspådragende, eller for at tilsidesætte det veterinærfaglige skøn, som førte til nedslagtningerne (3-2).

UfR 2000.967 VLK: Panthavers begæring om tvangsauktion over kartoffelleveringsrettigheder ikke taget til følge, da pantsætningen var ugyldig. Efter vedtægterne Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A. kunne selskabets bestyrelse modsætte sig et salg af en andelshavers leveringsrettigheder ved ikke at godkende køberen. Leveringsrettighederne kunne således ikke overdrages frit, og det fulgte heraf, at rettighederne heller ikke frit kunne pantsættes.

UfR 2000.995 ØLD: Køber af landbrugsejendom på 5 ha havde i marts 1999 opsagt lejer af bygninger og jord med 6 måneders varsel efter landbrugslovens § 12, stk. 3. Opsigelsen ugyldig, da landbrugslovens § 12, stk. 3 efter sit indhold alene vedrører leje af landbrugsbygninger. Efter det oplyste om driften af ejendommen, var brugsretten omfattet af TL § 3, selv om der ikke forelå en sædvanlig forpagtningskontrakt, og opsigelsen burde således være sket i medfør af TL § 3, stk. 1, 2. pkt.

UfR 2000.1276 ØLD: Englænder fik ikke medhold i at bopælskravet i landbrugslovens § 16, stk. 2 var i strid med EF-traktatens art. 43 om fri etableringsret. Forelæggelse for EF-domstolen fandtes ikke nødvendig, da der ikke kunne herske tvivl om det EU-retlige resultat.

UfR 2001.1249 HD: Dominic King, der var engelsk statsborger, fik ikke medhold i, at bopælspligten i landbrugslovens § 16, stk. 2. er i strid med EF-traktatens § 43 om fri etableringspligt. Begæring om forelæggelse for EF-domstolen blev ikke taget til følge.

TfS 2001.669 LSR: I forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom aftaltes det, at køber betalte 347.000 kr. for retten til hektarstøtte for købsåret. Købesummen herfor kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning.

TfS 2001.670 LSR: I forbindelse med salg af en landbrugsejendom betalte køber for retten til årets hektarstøtte. På grund af en fejl blev producentskifte ikke anmeldt rettidigt over for EU-direktoratet, hvorfor sælger fik udbetalt hektarstøtten. Køber fik via refusionsopgørelsen reguleret den ikke modtagne hektarstøtte. Herefter var hektarstøtten købers indkomstopgørelse uvedkommende.

UfR 2002.879 VLD: Landboforening dømt til at betale erstatning på 140.000 kr. til landmand for manglende rådgivning om muligheden for udnyttelse af restmælkekvote.

UfR 2004.827 HD: Forpagter af Tostrup Præstegård havde krav på erstatning  på 243.726 kr. for værdien af mælkekvote, der vat tilknyttet gården og som overgik til en ny forpagter. Forpagterens tab lå inden for præstegårdens berigelse.

UfR 2005.2277 VLD: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde bestemt, at ammekopræmie på 1.213 kr. pr. dyr til gårdejer G bortfaldt, da han ved kontrolbesøg have 11 fejlbehæftede dyr og 50 fejlfrie dyr, hvilket var mere end 20%. VL fandt, at  to af øremærkerne var faldet af køerne natten før kontrolbesøget, og G havde herefter 9 fejlbehæftede dyr og 52 fejlfrie dyr. Sagens blev herefter hjemvist til fornyet behandling.

UfR 2006.1399 HD Isgård Gods ApS ansøgte i 2000 bl.a. om, at Knud Møller Hansen, der var arkitektstuderende og boede på godset, kunne indtræde i godset som ejer efter landbrugslovens bestyrerregel. Jordbrugskommissionen for Århus Amt afslog ansøgningen. I afslaget var det anført bl.a., at grundlaget for og kravene til dispensation efter bestyrerreglen var stærkt knyttet til landmandens forudsætninger. Endvidere var et arkitektstudie så omfattende og tidskrævende, at deltagelsen i driften ville blive af så begrænset omfang, at reglen ikke ville kunne bringes i anvendelse. Godset indbragte afslaget for Direktoratet for FødevareErhverv, som afviste klagen. Isgård Gods ApS gjorde gældende bl.a., at kommissionen ved sin afgørelse havde varetaget uhjemlede hensyn, fordi der var stillet tidsmæssige krav til den aktive deltagelse i driften, og fordi der som et diskvalificerende moment var taget hensyn til, at Knud Møller Hansen ikke havde tilstrækkelige forkundskaber. Der forelå også ubegrundet forskelsbehandling i forhold til andre sager, hvor der var givet tilladelse, og kommissionens skøn var udøvet på et udokumenteret faktisk grundlag. HR fastslog, at Jordbrugskommissionen ikke havde lagt vægt på ulovlige hensyn, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at der forelå usaglig forskelsbehandling, eller at afgørelsen var truffet på et udokumenteret faktisk grundlag. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som var udøvet af kommissionen.

UfR 2008.1807 HD: Godsejer Johan Koed-Jørgensen, G, anlagde sag mod jordbrugskommissionen for Aarhus Amt, J, og mod Fødevaredirektoratet, F, med påstand om at J og F skulle give dispensation til at G kunne erhverve godset, uden at bopælspligten indtrådte før den nuværende beboer, med livsvarig bopælsret var afgået ved døden. Subsidiært med påstand om, at J og F’s afgørelse, som udmøntede sig i et påbud om salg af godset Aakjær, skulle kendes ugyldig. VL frifandt J og F, og tilkendte J og F 30.000 kr. hver i sagsomkostninger. G ankede sagen til HR, hvorefter J og F påstod stadfæstelse, dog således at de af VL tilkendte sagsomkostninger blev forhøjet henset til sagens værdi. G hævede senere anken, hvorefter HR kun skulle tage stilling til sagsomkostningerne. J og F gjorde gældende for HR at sagens værdi skulle beregnes ud fra godsets værdi, som under VL’s behandling af sagen blev anslået til 250 mio. kr. G anførte at sagen ikke vedrørte den pågældende ejendom, men den administrative afgørelse vedrørende afstandskravet i landbrugsloven, og påstod stadfæstelse af sagsomkostningerne fra VL. HR stadfæstede afgørelsen og udtalte, at sagen vedrørte prøvelse af to afgørelser truffet af J og F om afslag på dispensation og meddelelse af påbud om salg af ejendommen, og HR fandt, at ejendommens handelsværdi ikke bestemte værdien af en sådan sag. Derefter stadfæstede HR dommen.

UfR 2008.2214 HD: Fødevareregion Ringsted, F, foretog d. 07.05.2003 en ransagning af svineproducenten, P. Ved ransagningen fandt F, skjult i en ventilationsskakt, 10,4 kg gult pulver i en umærket beholder samt 3 umærkede injektionsampuller indeholdende en klar væske. Endvidere fandt man i en stald en blå dunk, der viste sig at indeholde rester af det gule pulver. Efterfølgende analyser viste, at det gule pulver indeholdt tetracyklin. Samme udstedte F, derfor et midlertidigt forbud til P mod levering af dyr fra besætningen til slagtning. Under henvisning til tilbageholdelsestiden på 30 dage for tetracyklin blev leveringsforbuddet vedrørende smågrise og slagtesvin senere opretholdt af Fødevarestyrelsen, S, indtil d. 05.06.2003. Leveringsforbuddet vedrørende søer blev af S opretholdt indtil videre og ophævet d. 27.06.2003, samme dag, som analyser af ampullerne viste, at der var tale om hormonpræparatet Estrumat Vet., som kunne anvendes til at kontrollere søers faringstidspunkt. Leveringsforbuddet havde gjort det nødvendigt for P, at etablere en nødstald til besætningen. Nødstalden blev påbegyndt d. 09.05.2003 og opretholdt frem til d. 20.05.2003 for smågrise og slagtesvin og yderligere 2 uger for søer. Ved Retten i Maribo var P i en straffesag, blevet idømt en bøde for besiddelse af de i sagen omhandlede stoffer. BR’s dom blev senere stadfæstet af ØL. Sagen for HR drejede sig om, hvorvidt det af F udstedte og senere af S opretholdte leveringsforbud, havde været ulovligt og dermed ugyldigt, og om S i givet fald var erstatningspligtig for det af P herved lidte tab. P påstod sig tilpligtet en erstatning på 939.972,63 kr. S anerkendte for HR, at leveringsforbuddet for slagtesvin burde være ophævet d. 12.05.2003, da analysen af det gule pulver forelå. HR udtalte, at omstændighederne ved fundet af det gule pulver og ampullerne gav F det fornødne grundlag for at antage, at dyrene kunne indeholde rester af lægemidler, der indebar risiko for menneskers sundhed, jf. § 39 i den dagældende fødevarelov. HR tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte F’s vurdering, hvorefter det var nødvendigt at nedlægge det generelle leveringsforbud d. 07.05.2003. HR tiltrådte endvidere, at det var berettiget, at S havde opretholdt forbuddet mod levering af smågrise indtil d. 05.06.2003 og af søer indtil d. 27.06.2003. HR fandt ikke grundlag for at fastslå, at leveringsforbuddet vedrørende slagtesvin burde være ophævet tidligere end d. 12.05.2003. For opretholdelsen af leveringsforbuddet efter denne dato fandt HR på det foreliggende grundlag, at S til P skønsmæssigt skulle betale en samlet erstatning på 200.000 kr. for leje og for etablering, drift og nedtagning af nødstalden og 100.000 kr. for produktionstab.

UfR 2008.2018 VLD: Anders K. Christiansen, K, købte landbrugsejendommen Rosvang, beliggende i Thy, af Ib Kibsdal, S, i 2005. Af købsaftalen fremgik og tilsikredes det, både af S og af mægleren Landbrugsmæglerne I/S, L, at ejendommens dyrkbare areal var ca. 274 hektar. Det reelle areal var 264,65 hektar, hvilket fremgik af hektarstøtteansøgning og vvm-redegørelse. K anlagde derfor sag mod både sælger og mægler med påstand om erstatning eller afslag i købesummen på 1.543.750 kr. VL fandt, at en ca. angivelse ikke kunne bære en faktisk afvigelse på over 9 hektar, og tilkendte K en skønsmæssig erstatning på 700.000 kr. Da L begik en faglig fejl ved at tilsikre arealet, gjordes S og M solidarisk ansvarlige for erstatningssummen. Det forhold at det korrekte areal kunne udledes af bilag til købsaftalen, kom ikke K til skade, da denne ikke gennemgik disse bilag for efterprøvelse af købsaftalens arealangivelser, og ikke kunne anses for nærmere til at foretage en sådan efterprøvelse, end S og M.

UfR 2008.2355 ØLD: Da T ikke ved køb af landbrugsejendom nr. 2 inden 3 måneder havde tinglyst en deklaration om hvilende fortrinsret på ejendommen, var betingelserne for tilladelse til købet ikke opfyldt og Jordbrugskommissionen for Fyns Amt, J, meddelte derfor T et påbud om at sælge ejendommen inden for 6 måneder, jf. dagældende landbrugslovs § 18, stk. 8. ØL udtalte, at det var i overensstemmelse med bestemmelsen i dagældende landbrugslovs § 18, stk. 8, og dens forarbejder, at J ved afgørelsen af 22.07.2004 blandt andet betingede en tilladelse for T til at erhverve landbrugsejendom nr. 2, at der inden 3 måneder tinglystes en deklaration om hvilende fortrinsstilling. T opfyldte ikke denne betingelse, og det var derfor i overensstemmelse med landbrugslovens § 41, jf. § 53, (tidl. § 27), at J ved brev af 26.10.2005 påbød T at afhænde ejendommen inden d. 01.05.2006, en frist, som på grund af T’s klage over påbuddet efterfølgende blev forlænget til d. 01.11.2006. Da T ikke havde efterkommet påbuddet om afhændelse af ejendommen, tiltrådte ØL herefter, at T var skyldig efter anklageskriftet. Bøden på 10.000 kr., der var fastsat efter landbrugslovens § 50, stk. 1, nr. 3, jf. § 41, stk. 1, (tidl. § 33, stk. 1, nr. 3, jf. § 27, stk. 1), fandtes passende. ØL tiltrådte endvidere Retten i Svendborgs bestemmelse om tvangsbøder på 5.000 kr. for hver påbegyndt måned efter fristens udløb, idet fristen for afhændelse af ejendommen dog blev fastsat til d. 01.10.2008.

UfR 2009.1036 HD: T var landmand og holdt kvæg. Ved et kontrolbesøg konstaterede Plantedirektoratet en række overtrædelser af reglerne for mærkning og registrering af kvæg. Disse overtrædelser førte blandt andet til, at Fødevarestyrelsen sendte T et administrativt bødeforelæg på 7.000 kr., som T ikke vedtog, og som blev til genstand for den foreliggende straffesag. De samme overtrædelser medførte tillige, at Direktoratet for FødevareErhverv traf afgørelse om nedsættelse af T’s landbrugsstøtte for det år, hvor overtrædelserne var konstateret. Nedsættelsen af T’s landbrugsstøtte var på 5 % svarende til 9.454,51 kr. Afgørelsen om nedsættelse af landbrugsstøtten blev truffet under henvisning til reglerne om krydsoverensstemmelse, hvorefter der skulle være sammenhæng mellem udbetalingen af direkte støtte til landbrugere og deres ansvar for miljø, sundhed og dyrevelfærd.  Disse regler fremgik bl.a. af Kommissionens forordning nr. 796 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bl.a. krydsoverensstemmelse. T gjorde under henvisning til den nedsatte landbrugsstøtte gældende, at domfældelse ville være i strid med den strafferetlige grundsætning om, at ingen kan straffes to gange for samme forhold – ”ne bis in idem”. HR idømte T en bøde på 7.000 kr. HR udtalte bl.a., at uanset at størrelsen af det beløb, hvormed landbrugsstøtten blev nedsat, var fastsat ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og varighed, kunne nedsættelsen ikke anses som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion med den konsekvens, at ”ne bis in idem” princippet var tilsidesat, jf. herved artikel 4 i Tillægsprotokol 7 til EMRK. (4-1 vedrørende begrundelsen, ikke resultatet).

UfR 2009.2473/2 HD: I oktober 1995 modtog A autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Ved et uanmeldt kontrolbesøg d. 25.06.1999 blev der på A’s bopæl, som han havde lejet af sin søn, fundet ca. 75 kg/l kemikalier (sprøjtemidler), som det ikke var tilladt at opbevare på en autoriseret bedrift. Endvidere fik den udsendte kontrollør, trods forespørgsel herom, ikke forevist alle A’s marker, hverken under dette besøg eller ved ny forespørgsel herom d. 30.06.1999, hvor A nægtede forevisning under henvisning til, at han skulle færdiggøre sit skatteregnskab. I oktober 1999 fratog Plantedirektoratet, D, A dennes autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. Denne afgørelse blev i januar 2000 stadfæstet af Fødevareministeriet, M, hvorefter A blev pålagt at tilbagebetale de tilskud, som han havde modtaget som økologisk landmand. A indbragte herefter sagen for domstolene med påstand om erstatning. HR lagde efter bevisførelsen til grund, at det var A, der opbevarede de ca. 75 kg/l kemikalier (sprøjtemidler). Efter bevisførelsen måtte det endvidere lægges til grund, at A under kontrolbesøgene d. 25. og d. 30.06.1999 havde tilsidesat pligten efter økologiloven og økologibekendtgørelsen til at yde D’s kontrollører fornøden bistand. Ifølge loven kunne en autorisation til at drive økologisk landbrug tilbagekaldes, ”hvis vilkårene for autorisationen ikke overholdes”, og tilbagekaldelse kunne ske, selv om der ikke var tale om en grov eller oftere gentagen overtrædelse af regler fastsat efter loven. Afgørelsen af, om der i tilfælde af vilkårsovertrædelse skulle reageres med tilbagekaldelse af autorisationen eller med mindre indgribende midler, fx påbud, måtte bero på en samlet vurdering af karakteren og grovheden af overtrædelsen. HR fandt herefter, at A’s opbevaring af store mængder kemikalier og hans manglende medvirken til kontrollens gennemførelse udgjorde en sådan tilsidesættelse af vilkårene for autorisationen til at drive økologisk jordbrug, at der var hjemmel i økologiloven til at tilbagekalde autorisationen. Der var ikke grundlag for at fastslå, at tilbagekaldelse af autorisationen under omstændigheder som de foreliggende var i strid med en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte M’s afgørelse om tilbagekaldelse af autorisationen, og allerede som følge heraf blev M frifundet for A’s erstatningskrav. VL var nået til samme resultat.

UfR 2011.319 VLD: En køber, A, købte en ejendom på tvangsauktion i 2004. Et areal af ejendommen var imidlertid blevet bortforpagtet af den tidligere ejer til B fra d. 01.01.2002 til d. 01.01.2010. A havde opsagt forpagtningskontrakten til ophør den 01.05.2006 og påstod herefter, at B skulle betale erstatning, da B havde været forpligtet til at overdrage betalingsrettighederne til A ved forpagtningsaftalens ophør. I henhold til regler for landbrugsstøtte, der gjaldt efter d. 01.01.2005, blev betalingsrettighederne udbetalt til de landbrugere, som rådede over landbrugsarealer. Hvis landbrugsjorden var i forpagtning, var det herefter B og ikke A, der blev tildelt betalingsrettighederne, hvorfor rettighederne ikke automatisk blev overdraget til ejeren, A, af jorden ved forpagtningsforholdets ophør. A var vidende om de nye regler, og kunne herefter ikke påberåbe sig, at han som bortforpagter havde krav på erstatning.

UfR 2012.961 HD: I 1995 fik A autorisation til økologisk drift omfattende både jordbrugsarealer og husdyrhold, herunder fåreavl. A modtog tilskud og senere et supplerende tilskud til omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. I perioden fra november 1998 til februar 1999 konstaterede kredsdyrlægen ved 4 kontrolbesøg, at A’s får på flere punkter vantrivedes. På den baggrund traf Plantedirektoratet, P, afgørelse om tilbagekaldelse af autorisationen, som efterfølgende stadfæstedes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, M. HR udtalte, at det fulgte af dagældende lov, at en autorisation til økologisk jordbrugsdrift kunne tilbagekaldes, hvis vilkårene for autorisationen ikke overholdtes. HR fandt endvidere, at der var foretaget en tilstrækkelig høring forud for P’s afgørelse om tilbagekaldelse. Da M’s afgørelse om at stadfæste P’s afgørelse om tilbagekaldelse derfor var lovlig og gyldig og der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte M’s afgørelse, frifandt HR M.

UfR 2014.2536 VLD: T I/S var tiltalt for i perioden fra d. 01.08.2004 til d. 01.08.2008 at have udvidet og ændret dyreholdet uden forudgående anmeldelse eller godkendelse fra kommunen. Anklagemyndigheden, A, nedlagde påstand om bødestraf på 1.040.000 kr. samt konfiskation af 4,1 mio. kr. T I/S gjorde gældende, at dyrene havde været på to ejendomme, og at T I/S allerede i 2005 havde søgt om tilladelse til udvidelse og ændring af besætningen, men at godkendelsen først blev endelig i november 2011. Retten i Sønderborg fandt T I/S skyldig. VL fandt tillige T I/S skyldig, idet T I/S i gerningsperioden ikke havde haft tilladelse til at udvide eller ændre besætningen, og besætningen alene havde været placeret på den i tiltalen nævnte ejendom. VL frifandt dog T I/S for påstanden om konfiskation samt nedsatte bøden til 100.000 kr. som følge af den lange sagsbehandlingstid, og da der ikke var oplysninger om, at den ulovlige produktion havde medført skade på miljøet eller fare herfor.

UfR 2014.3294 ØLD: Chauffør, T1, og landmand, T2, havde i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv bragt en ikke transportegnet gris under transport. Det blev af anmeldelsen fra Fødevarestyrelsen med tilhørende fotos lagt til grund, at grisen havde navlebrok med åbent sår med tarmefald. Denne transport var en groft uforsvarlig behandling af grisen, og T1 og T2 blev derfor fundet skyldige i overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 5 og 7, jf. § 1, og bkg. nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1. T1 blev pålagt at betale en bøde på 25.000 kr., mens T2 skulle betale 10.000 kr.

SKM2015.419 SR: SR kan bekræfte, at ved udleje af jord fra spørger, S, til et af S ejet selskab skal ske værdiansættelse af beholdningen på rod. SR kan bekræfte, at værdiansættelse kan ske med udgangspunkt i omkostninger ved etableringen af jordbeholdningen som anført af S. SR kan bekræfte, at selskabet har fradragsret for købsprisen for beholdningen. SR kan bekræfte, at der kan overdrages forskellige betalingsrettigheder til den af S anførte værdi.SR kan bekræfte, at værdien af betalingsrettighederne ved overdragelse skal fragå Ss saldo opgjort efter afskrivningsloven § 40 C, og at restsaldoen kan fratrækkes i 2015, da den alene består af mælkekvoter. SR afviser at besvare spørgsmålet om svarene vil være uændret, såfremt der først sker overdragelse i 2016. 

UfR 2015.1013 HD: Fødevarestyrelsen havde ikke handlet ansvarspådragende ved at bruge en inter- og ekstrapolationstabel for arealkrav ved administration af lovgivningen om transport af svin

EU’s transportforordning regulerede bl.a., hvor meget gulvplads svin skulle have ved transporter, og forordningens regler var i Danmark suppleret med en bekendtgørelse, der fastsatte krav til gulvarealet for svin i forskellige vægtkategorier. Fødevarestyrelsen, F, havde ved administrationen af reglerne anvendt en tabel for beregning af arealkrav. De nærmere arealkrav i denne tabel var fremkommet ved inter- og ekstrapolation ud fra kategorierne i bekendtgørelsen. Hvor gennemsnitsvægten af de transporterede svin lå indenfor bekendtgørelsens kategorier, angav tabellen således arealkrav med 1 kg. intervaller. Tabellen angav også arealkrav for transporter, hvor svinenes gennemsnitsvægt var lavere end de vægtkategorier, der fremgik af bekendtgørelsen. Appellanterne, A, der drev virksomhed med transport af svin, gjorde gældende, at F’s brug af tabellen var i strid med transportforordningen, og at der efter bekendtgørelsen måtte gælde et princip om det nedre interval og ikke gjaldt arealkrav for svin under 25 kg, som var den laveste kategori i bekendtgørelsen. A gjorde endvidere gældende, at det var uberettiget at bruge svinenes gennemsnitsvægt ved beregning af arealkrav. HR udtalte, at F’s anvendelse af tabellen ikke kunne anses for at gå længere, end formålet med transportforordningen tilsagde, og var ikke i strid med forordningen. Det var heller ikke i strid med reglerne i bekendtgørelsen en begået fejl at anvende tabellen med inter- og ekstrapolation baseret på gennemsnitsvægt som sket. A havde derfor ikke krav på erstatning for tab på 11,6 mio. kr. A’s øvrige påstande i sagen, som angik fortolkning af reglerne om arealkrav i transportforordningen og bekendtgørelsen, blev afvist. VL var nået til samme resultat.

UfR 2015.1892 ØLD: Tilbagesøgning af landbrugsstøtte var ikke udelukket pga. overskridelse af sagsbehandlingsfrist og myndighedspassivitet

Denne sag drejede sig om, hvorvidt Natur- og Erhvervsstyrelsen, E, skulle tilbagebetale landbrugsstøtte til landmand, L, i støtteåret 2008. I 2008 havde E nedsat L’s landbrugsstøtte pga. en krydsoverensstemmelse. L gjorde indsigelser herimod, og mente, at E bl.a. havde udvist passivitet. ØL fandt, at størrelsen af tilbagebetalingskravet følger af forordning 796/2004 art. 41, litra a, at det var en betingelse for at knytte gentagelsesvirkning til en tilsidesættelse af krydsoverensstemmelses-kravene, at L var blevet underrettet om en tidligere manglende overensstemmelse og havde haft mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe disse til ophør. L modtog ikke inden kontrolbesøget d. 02.10.2008 underretning om de manglende overensstemmelser, som var blevet konstateret ved kontrolbesøget d. 09. 04.2008. E var derfor ikke berettiget til at tillægge de manglende overensstemmelser gentagelsesvirkning. ØL hjemviste derfor sagen til E.

UfR.2015.1922 VLD: Kommune var ikke berettiget til grundet bristede forudsætninger at træde tilbage fra aftale om, at landmand vederlagsfrit måtte drive arealer indtil byggemodning, som ikke var påbegyndt pga. finanskrisen

Horsens Kommune, H, sagsøgte en landmand, S, med principal påstand, om at S skulle anerkende, at retten til forpagtning og brugsrettigheder til et angivet areal på ca. 34,5 ha i henhold til skøde var ophørt d. 29.02.2013, således at S skulle aflevere arealet og bygninger i overensstemmelse med skødet. S påstod, at H var tilpligtet at anerkende, at S var berettiget til at drive de solgte arealer indtil byggemodning skete efter § 2 i det tinglyste skøde og nedlagde selvstændig påstand om erstatningskrav for bortforpagtning til tredjemand. I skødet fra d. 28.03.2008 var aftalt, at S vederlagsfrit kunne drive det solgte areal indtil, at H påbegyndte byggemodning. Byggemodning af arealet var planlagt til blive påbegyndt i 2009, men grundet finanskrisen blev projektet udskudt. Retten i Horsens fandt, at grundet bristede forudsætninger fra H’s side, at S’s ret til at forpagte arealet var ophørt. VL fandt, at det ikke var relevant at lade S bære risikoen for, at markedet i forbindelse med finanskrisen udviklede sig således, og at H besluttede ikke at byggemodne arealet. Dermed var H ikke grundet bristede forudsætninger berettiget til at træde tilbage fra den pågældende aftale. VL frifandt S og hjemviste spørgsmålet omkring erstatningskravet til BR. (2-1)

UfR 2016.3043 VLD: Frifindelse for overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen, da Naturerhvervsstyrelsen ikke ved et kontrolbesøg kunne stille krav om, at en jordprøve skulle udtages ved slutningen af en planperiode

T I/S var tiltalt for overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 27, stk. 2, jf. § 37, stk. 1, nr. 1, nugældende § 31, stk. 2, jf. § 41, stk. 1, nr. 1, ved i planperioden 2010/2011 på en landbrugsbedrift at have udbragt en husdyrgødningsmængde, der samlet oversteg mere end 1,7 dyreenhed, DE, pr. hektar, idet der på bedriftens harmoniareal på 161,4 ha. blev udbragt en husdyrgødningsmængde på 348,76 DE, hvilket svarede til 2,16 DE pr. ha. Anklagemyndigheden påstod T pålagt en bøde på 39.000 kr. En interessent i T forklarede, at der ved en forglemmelse ikke var udtaget jordprøver i 2009, hvilket blev konstateret ved et kontrolbesøg fra Naturerhvervsstyrelsen, E, i 2013. VL fandt, at ifølge § 27, stk. 3, i den dagældende husdyrgødningsbekendtgørelse måtte der på en landbrugsbedrift som den, sagen angik, udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder pr. hektar pr. planperiode. Det var dog en forudsætning, at betingelserne i bekendtgørelsens bilag 2 var overholdt. Var de ikke det, måtte der højst udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. hektar. Det var herefter afgørende for, om der forelå en overtrædelse af bekendtgørelsen, om betingelserne i bilaget var overholdt. En af de betingelser, der ifølge bilaget skulle være overholdt, var, at der foretoges kvælstof- og fosforanalyser af jord i omdrift mindst hvert 3 år. Som bestemmelsen var udformet og efter bevisførelsen for VL, herunder den forklaring, der var afgivet af E var bestemmelsen bagudrettet, således at prøver udtaget ved en planperiodes udløb dækkede denne planperiode og de forudgående 2 planperioder. De prøver, der blev udtaget i maj 2012, dækkede således planperioderne 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012. Der var ikke i bekendtgørelsen hjemmel for E til i forbindelse med kontrolbesøget i 2013 at stille krav om, at en prøve, der dækkede planperioden 2010/2011, skulle have været udtaget allerede ved afslutningen af denne planperiode. Den manglende udtagelse af prøver i slutningen af planperioden 2008/2009, som var det, der reelt dannede baggrund for tiltalen, kunne have været sanktioneret ved en rettidig kontrol og en tiltale, der rettede sig mod denne og de forudgående planperioder. Da der efter det anførte ikke var hjemmel til at pålægge straf for den planperiode, tiltalen angik, jf. princippet i STRFL § 1, blev T frifundet.

UfR 2017.1435 VLD: Da anmodning om slutudbetaling var indgivet for sent, blev Miljø- og Fødevareministeriet ikke ansvarlige for, at L ikke fik udbetalt et tilskud til et investeringsprojekt under miljøteknologiordningen, da NaturErhvervsstyrelsens fejlagtige godkendelse af en ændringsanmodning ikke havde forlænget fristen, og L ikke kunne have haft en berettiget forventning om tilskud

L, som havde fået tilsagn om et tilskud til et investeringsprojekt, fik forlænget projektperioden til d. 04.03.2014. L’s anmodning om slutudbetaling blev modtaget d. 26.05.2014, hvilket var for sent. NaturErhvervsstyrelsen, N, godkendte d. 27.03.2014 en anmodning fra L om projekt- og budgetændring, hvilket var en sagsbehandlingsfejl, da de alene kunne godkende sådanne anmodninger inden udløbet af projektperioden. L mente, at fejlen var ansvarspådragende, og at han havde handlet i berettiget forventning. Retten i Hjørring fandt, at det fremgik af vilkårene for udbetaling af tilskud, der var vedlagt tilsagnet, at anmodning om slutudbetaling skulle indsendes senest 2 måneder efter projektets afslutningsdato, og at overholdelse var et krav for udbetaling. Anmodningen om slutudbetaling var fremsendt for sent, hvorfor N’s afslag på udbetaling, var berettiget. At N havde godkendt ændringsanmodningen, kunne ikke føre til et andet resultat. Godkendelsesskrivelsen indeholdt ikke bestemmelser om forlængelser af projektperioden eller slutudbetalingsfristen, og L havde ikke søgt om dispensation. Miljø- og Fødevareministeriet skulle derfor frifindes. VL fandt, at L’s anmodning om slutudbetaling blev modtaget for sent, hvorfor betingelserne for at få udbetalt tilskud, ikke var opfyldt. N’s afslag på udbetaling var derfor berettiget. L var bekendt med betingelserne for at opnå tilskud. Der blev ikke anmodet om forlængelse af projektperioden eller stillet spørgsmål til fristen for indlevering af anmodning om slutudbetaling. Der forelå heller ikke i øvrigt omstændigheder, der burde have givet N grund til at tro, at L ikke var indforstået med, at projektperioden udløb d. 04.03.2014. N havde derfor ikke tilsidesat sin vejledningspligt, og det var heller ikke godtgjort, at N ved den fejlagtige godkendelse af projektændringen handlede ansvarspådragende over for L. L havde ikke kunnet have en berettiget forventning om at kunne opnå tilskud. VL stadfæstede BR’s dom.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

04-09-17