Krav på andet end penge, jf. RPL kap. 48.

Retsregler

Betænkninger

Bøger

Retspraksis

Gennemtvingelse af forældremyndighed og samvær.


Retsregler

RPL kap. 48.

Betænkninger

Bet. nr.1170/1989 om tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav.

Bøger

Tibor Scholtz: Naturalexekution in skandinavischen Rechten, 1996. Duncker og Humbolt. Anmeldt af Eva Smith i UfR 1997 B.110.

Retspraksis

UfR 1996 B.176-179 af Søren Lehmann Nielsen: Bygherrens ret til naturalopfyldelse.

UfR 1985.1113 ØLK: En gårdejer, der ikke havde efterkommet et påbud fra kommunen om sløjfning af en brønd på sin ejendom, fik under en politisag en advarsel, hvorefter han efterfølgende vedtog indenretligt at efterkomme påbudet inden 4 måneder og at betale tvangsbøder, hvis dette ikke skete. Gårdejeren sløjfede ikke brønden efter de 4 måneder og politimesteren i Slagelse begærede tvangsfuldbyrdelse af påbudet med fogedrettens hjælp efter RPL § 532. Fogedretten afviste begæringen, da gårdejerens indenretlige vedtagelse ikke kunne anses som fundament for tvangsfuldbyrdelse. Landsretten hjemviste imidlertid sagen til realitetsbehandling, da man fandt, at gårdejerens indenretlige vedtagelse af at ville sløjfe brønden i relation til tvangsfuldbyrdelse måtte sidestilles med et ved dom meddelt påbud.

UfR 1991.239 SHD: Gori A/S rejste et krav mod Sadolin & Holmblad A/S om erstatning, da der var sket formidling af salg i strid med markedsføring. Landsretten tilkendte Gori A/S en erstatning på 25.000 kr., da det forhold, at der forelå overtrædelse af en dom, ved tvivl om tabets størrelse burde komme den erstatningsberettigede til gode i rimeligt omfang, jf. RPL § 533 sammenholdt med RPL § 529, stk.5. 

FM 1995.106 VLK: Rekvirenten A og rekvisitus B havde indgået et indenretligt forlig om B's udførelse af bortledning af overfladevand fra A's ejendom. A blev tilladt at lade arbejdet udføre.

FM 1998.83 ØLK: Fogedretten havde nægtet at fuldbyrde dom, hvorefter rekvisitus skulle foranstalte et træ beskåret og opspændt, da dommen ikke angav, hvilke grene der skulle opspændes eller beskæres. ØL hjemviste sagen, da dommen sammenholdt med præmisserne fandtes tilstrækkeligt klar. Hvis det fandtes påkrævet, kunne fogedretten anvende RPL § 529, stk. 2, 3. pkt. om udmeldelse af en eller flere sagkyndige.

UfR 2002.199 VLK: A var ved straffedom tilpligtet at foretage øremærkning af sin kvægbestand. da han ikke efterkom dette, havde fogedretten i Holsted bestemt, at øremærkningen kunne ske ved fagligt kvalificerede medarbejdere. Dette kostede 527.027 kr., som Politiet ønskede udlæg for. A fik ikke medhold i afvisning af sagen

UfR 2007.590 VLK: I forbindelse med en sag vedrørende A’s vejret over B’s ejendom, påberåbte A sig som grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter RPL kap. 48, et retsforlig vedrørende denne vejret.  Der var dog ikke i retsforliget henvist til et rids udarbejdet af en landsinspektør, der viste hvor vejen skulle ligge, og vejens beliggenhed kunne ikke med sikkerhed fastslås på baggrund af retsforliget. Det fremgik af retsforliget, at B ved forliget forpligtede sig til at ”etablere bro med den eksisterende bros materialer” på det sted, ”hvor vejen passerer bækken i skellet mellem matr. nr. 4 c og 4 b Stenderup by, Føvling”. Det fremgik imidlertid ikke af retsforliget, om vejen i øvrigt skulle anlægges af A eller af B, idet det alene i retsforliget var anført, at B skulle afholde alle omkostninger ”i forbindelse med etablering af vejen”. VL fandt, at retsforliget ikke havde en sådan klarhed med hensyn til, hvilke forpligtelser, B havde påtaget sig ved forliget, og hvilke rettigheder, A havde opnået ved forliget, at retsforliget kunne danne grundlag for en fogedforretning efter RPL kap. 48, hvad enten der var tale om en fogedforretning efter RPL § 528, hvor fogedretten gav A en rådighed over ejendommen, således at hun i overensstemmelse med forliget kunne anlægge vejen, eller en fogedforretning efter RPL § 529, stk. 1, hvor fogedretten gav A rådighed over ejendommen med henblik på, at hun, da B ikke selv havde anlagt vejen, fik adgang til at lade arbejdet udføre af andre. Det havde derfor påhvilet fogedretten ex officio at afvise A’s anmodning om tvangsfuldbyrdelse.

UfR 2009.2592 ØLK: B og E havde indgået en leasingkontrakt om en kopimaskine hvorefter B misligholdte kontrakten. Fogedretten i Holbæk afsagde d. 16.03.2009 kendelse om, at tage rekvirentens begæring om indsættelse i en kopimaskine til følge. Fogedretten berammede en udkørende fogedforretning til afhentning af kopimaskinen i april 2009, senere ændret til dette til juni 2009. Fogedforretningen blev ikke gennemført. B kærede d. 15.05.2009 fogedrettens afgørelse. E påstod at kæren var for sent iværksat. ØL udtalte, at RPL § 586, stk. 1 måtte forstås således, at fristen for kære først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor forretningen blev foretaget. Selv om kæren i nærværende sag var iværksat, mere end 4 uger efter at afgørelsen var truffet og meddelt B, kunne kæremålet derfor ikke afvises som for sent iværksat. ØL tiltrådte derfor at indsættelsesforretningen var fremmet som sket.

UfR 2014.1246/2 VLK: En andelsforening, A, hvori T, L og K var medlemmer, ejede en ejendom. A blev opløst, og ejendommen blev tilbudt til T, L og K for minimum vurderingsprisen, hvor T havde forkøbsret. T, L og K skulle inden for 30 dage efter vurderingen afgive deres bud, hvorefter ejendommen ville blive udbudt til salg. Ejendommen blev d. 22.10.2012 vurderet til 2.295.000 kr. L og K bød d. 21.11.2012 2.295.000 kr. for ejendom, hvor de samtidigt stillede en bankgaranti. T bød d. 22.11.2012 2.295.000 kr. for ejendommen, dog uden bankgaranti. Derefter opstod der tvist om, om L og K var forpligtiget til at antage T’s bud, og sagen blev herefter indbragt for fogedretten. Fogedretten fandt, at L og K var forpligtiget til at antage T’s bud, og T ville overtage ejendommen d. 01.08.2013. T havde ikke underskrevet købsaftalen d. 01.08.2013 på trods af flere rykkere fra L og K og havde heller ikke erlagt den aftalte købesum eller stillet sikkerhed herfor. Ejendommen skulle herefter tilbydes til L og K til vurderingsprisen. Sagen kunne fremmes, og fogedretten kunne underskrive købsaftalen med samme virkning, som var købeaftalen underskrevet af T, jf. RPL § 530. Fastsættelse af handelsvilkår ville som udgangspunkt ligge uden for fogedrettens kompetence til fuldbyrdelse efter RPL § 478, stk. 1, nr. 2. Det måtte dog lægges til grund, at vilkårene svarede til de vilkår, som udkastet havde indeholdt, og at T ikke havde fremsat nærmere begrundede indsigelser mod disse vilkår, endsige angivet, hvilke vilkår, der burde fastsættes for overdragelsen. VL fandt derfor, at T’s forpligtelse til at overdrage ejendommen kunne gennemtvinges ved fuldbyrdelse af retsforliget i medfør af RPL § 530.

UfR 2014.3602 HKK: Sagen drejede sig om fastsættelse af sagsomkostninger i et kæremål for ØL vedr. en umiddelbar fogedforretning. A havde hævet kæremålet og taget bekræftende til genmæle over for B’s påstand i kontrakæren. B påstod sagsomkostninger tilkendt efter taksterne for proceduresager og opgjorde sagens værdi til ca. 28,8 mio. kr. B havde for ØL udarbejdet i alt otte processkrifter, mens A havde udarbejdet i alt fire processkrifter. ØL bestemte, at A i kæresagen skulle betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til B. HR udtalte med henvisning til RPL § 598, stk. 2 og § 503, 4. pkt., at der ved fastsættelsen af sagsomkostninger i en kæresag vedr. en umiddelbar fogedforretning måtte tages udgangspunkt i arbejdets omfang. Endvidere kunne der tages hensyn til sagens karakter og betydning samt det opnåede resultat. Efter en samlet vurdering forhøjede HR herefter sagsomkostningerne til 40.000 kr.

FM 2015.141 VLK: Retsforlig tvangsfuldbyrdet på trods af indsigelser mod indholdet og mod fastsættelse af omkostninger i forbindelse med gennemførelse af retsforligets indhold.

Rekvirenterne R indgik på et retsmøde d. 18.09.2014 forlig med C. R indbragte sagen for fogedretten med henblik på bistand til underskrift af dokumenter til brug for tinglysning af servitut, som omhandlet i retsforliget. Fogedretten anførte, at indsigelser mod indholdet af retsforliget alene kunne fremsættes ved et civilt søgsmål. Et sådant søgsmål var efter det oplyste ikke iværksat. Det var således ikke muligt at fremsætte indholdsmæssige indsigelser mod forligsteksten i fogedretten. Retsforliget blev derfor lagt til grund. Den fremlagte servitut stemte ordlydsmæssigt overens med retsforliget, herunder tillige med, hvilke ejendomme servitutten skulle tinglyses på. Fogedretten fandt, at det til tinglysning vedlagte rids stemte overens med servituttens beskrivelse af udlagt vej på 3,77 m med tillæg af 1 m rabat til hver side. C kærede kendelsen og ville ikke underskrive de fremlagte dokumenter, hvorefter fogedretten afsagde kendelse om, at fogedretten underskrev dokumenterne med samme virkning, som var de underskrevet af C.  R anmodede endvidere fogedretten om at lade tredjemand fjerne to jernstolper på vegne af C og med mulighed for udlæg hos C for omkostningerne herved, da C ikke ønskede at fjerne stolperne, der indgik i retsforliget. Fogedretten bestemte, at arbejdet med fjernelse af stolperne kunne iværksættes af R, jf. RPL § 529, stk. 1. Fogedretten fandt, at de anslåede oplysninger omkring omkostningerne til fjernelse af stolperne var rimelige, hvorfor fogedretten forhåndsgodkendte et beløb op til 8.000 kr. med tillæg af moms. VL stadfæstede.

UfR 2015.3951 HKK: Forvaring af mor, der nægtede at oplyse sin datters opholdssted med henblik på udlevering til samvær med faren, var lovlig.

I forbindelse med en sag om udlevering af A’s datter C til samvær med datterens far B blev A d. 07.05.2015 taget i forvaring af fogedretten. A fik herefter beskikket en advokat, og blev løsladt d. 29.07.2015. A havde under samværssagen gentagne gange nægtet at medvirke til udlevering af C til samvær med B, ligesom hun havde nægtet at oplyse C’s opholdssted, hvorfor fogedretten flere gange havde truffet afgørelse om tvangsbøder for at få A til at medvirke til udlevering af C. For HR angik sagen, om forvaringen af A var lovlig, og herunder om A skulle have haft advokatbistand i forbindelse med fogedrettens behandling. Under henvisning til, at oplysningen om C’s opholdssted havde afgørende betydning for gennemførelsen af samværet, og at det måtte lægges til grund, at oplysningen ikke kunne fremskaffes på anden vis end ved forklaring fra A, fandt HR, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte fogedrettens skøn, og det var således nødvendigt at tage A i forvaring d. 07.05.2015 efter RPL § 497, stk. 2 og fortsat d. 20.05.2015. På denne baggrund og da der endvidere ikke var grundlag for at fastslå, at forvaringen af A var uproportional i tiden efter d. 20.05.2015 indtil løsladelsen d. 29.06.2015, fandt HR, at forvaringen af A var lovlig. Det kunne ikke føre til andet resultat, at A ikke var repræsenteret af en advokat, da fogedretten traf afgørelse om hende. HR henviste i den forbindelse til, at der hverken i RPL eller EMK art. 6 findes krav om, at en skyldner skal være repræsenteret af en advokat, eller at fogedretten skal beskikke en advokat. Dog bemærkede HR, at der i situationer, hvor der er spørgsmål om forvaring efter RPL § 497, stk. 2, er særlig anledning til at overveje behovet for advokatbistand, jf. RPL § 500, stk. 2. HR fandt endeligt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte fogedrettens vurdering, hvorfor A på retsmødet ikke havde haft behov for advokatbistand, idet de lagde vægt på, at der på det tidspunkt endnu ikke var fremsat begæring om forvaring.

FM 2016.3 VLK: Samværs aftale med tvangsfuldbyrdelsesklausul ophævet. Efterfølgende notat fra en psykolog ved statsforvaltningen kunne ikke tvangsfuldbyrdes.

FM 2016.17 VLK: Fogedretten underskrev tinglysningsdokument for rekvisitus på baggrund af dom, da rekvisitus ikke havde fremsendt lovlig grund til at udeblive fra et retsmøde og der ikke i øvrigt kunne gøres indsigelser gældende mod dommens rigtighed jf. RPL § 501, stk. 2.

FM 2016.89 ØLK: Bestyrelsesmøde dannede grundlag for eksklusion af medlem i haveforening

En haveforenings bestyrelse havde på et møde truffet beslutning om, at hvis ikke pågældende lejer af have havde betalt det skyldige kontingent, gik sagen til en advokat med henblik på inddrivelse eller ophævelse af medlemskab. Der blev d. 25.03.2014 sendt en påkravsskrivelse til pågældende og d. 15.04.2015 sendt en ophævelsesskrivelse hvor der ligeledes skete eksklusion af haveforeningen. Fogedretten fandt, at bestyrelsen ikke på mødet havde vedtaget klar beslutning herom, og derfor kunne eksklusion kun ske, hvis dette senere blev besluttet på et nyt møde. LR fandt, efter indholdet af referatet at bestyrelsen på mødet havde truffet beslutning om, at det skyldige kontingent mv. skulle inddrives ved advokat, og at medlemsskabet skulle ophæves, hvis beløbet ikke blev betalt. Efter indholdet af beslutningen var der ikke krav om yderligere beslutning fra bestyrelse, før advokaten foretog ophævelsen. På denne baggrund, burde fogedforretningen derfor have været fremmet, jf. RPL § 596, stk. 1, jf. § 528

FM 2016.271 ØLK: A havde sin båd liggende på en bådplads i en bådforening, B, og havde ligeledes et skur her. B havde besluttet at ekskludere A, hvilket A havde gjort indsigelse mod. Fogedretten afviste sagen, da sagen ikke var egnet til behandling som en umiddelbar fogedforretning. LR fandt, at B ikke havde godtgjort, at de havde været berettiget til egenhændigt at fratage A adgangen til og dermed rådigheden over skur og båd på foreningens område. På denne baggrund blev fogedrettens afgørelse ændret, således at A blev indsat i rådigheden over sit skur og sin båd på foreningens område som påstået af A. Der blev ikke taget stilling til, hvorvidt eksklusionen af A var berettiget.

FM 2016.272 ØLK: A, B og C ejede i sameje en ejendom. Der var ved dom afsagt, at A skulle anerkende, at ejendommen blandt flertal mellem ejerne kunne afhændes på markedsvilkår, hvilket A ikke havde gjort. Fogedretten fandt, at efter ordlyden af den afsagte dom fandtes der ikke at være et tilstrækkeligt grundlag for at tvangsfuldbyrde, at A, subsidiært fogedretten, skulle underskrive den i sagen fremlagte købsaftale og afviste derfor sagen. LR stadfæstede.

FM 2017.25 VLK: Rekvirent, R, havde ved dom fået medhold i, at skyldner, S, skulle skifte en kanalpakke og udskifte nogle vinduer. R havde indgivet anmodning om bistand til at tvangsfuldbyrde dommen. Fogedretten fandt, at det måtte lægges til grund, at S havde opfyldt dommen for så vidt angik kanalpakken. Den rude der efter det oplyste var punkteret ville blive udskiftet, hvilket var blevet varslet overfor R. Efter det oplyste havde R indtil videre nægtet S adgang til R’s lejlighed med henblik på udskiftning af vinduer. Der var derfor ikke grundlag for at gennemtvinge dommen over for S, for så vidt angik udskiftning af en punkteret termorude. LR stadfæstede.

FM 2017.130 ØLK: En bådforening, B, ønskede at ekskludere et medlem, A, da A havde udøvet vold mod B’s kasserer. Fogedretten fandt, at da udfaldet af straffesagen havde afgørende betydning for vurderingen af eksklusionens berettigelse og dermed fogedsagens fremme, fandtes det, at sagen burde afvente udfaldet af straffesagen, hvorfor sagen blev udsat på udfaldet straffesagen, jf. RPL § 502, stk. 1, nr. 2. LR stadfæstede.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

09-10-17