Selskabsret

Foreningsret

Retsregler

Bøger

Artikler

Retspraksis

Idrætsjura

Foreningsbeskatning

Foreningsfrihed

Investeringsforeninger


Retsregler

Lov om innovationsforeninger, jf. lovbekg. nr. 981 af 05.12.2003

Lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekg. nr. 698 af 11.08.1992.

Vejledning nr. 9659 af 28.06.2016 om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadesikring (Foreningsvejledning)

Bøger:

Poul Meyer: Dansk Foreningsret, Nyt Nordisk Forlag, 204 sider, 1950

Erik Werlauff: Håndbog for foreningsdirigenter, 1989,  190 sider, FSR's Forlag

Woxholth: Foreningsrett, Oslo, 1990.

Bo Kristiansen: Fagforeningsret, 1. udg., 1994, GadJura.

Ole Malmqvist: Ansvar, Håndbog for bestyrelsesmedlemmer og andre foreningsaktive, 10. udg. 2002, 144 sider, AOF's Forlag

Erik BlymeAnders D. HenriksenArne Stenfors LarsenKaj Løgager og Per Svensson: Frivillig leder. Ledelse i danske soldaterforeninger. Hæren bag hæren, 1. udg. juni 2010. 144 sider, DJØF

Ole Hasselbalch: Bestyrelser - i foreninger, 1. udg., juni 2010, 152 sider, DJØF

Ole Hasselbalch: Foreningsret, 4. udg., aug. 2011, 432 sider, DJØF. Anmeldt af E. Lego Andersen i UfR 2012 B.179.

Lars Kiertzner og Frank Thinggaard: Regnskab og revision i visse fonde og foreninger, 2. udg., dec. 2012,  311 sider, Karnovgroup. 1. udg., feb. 2004, er anmeldt af Lennart Lynge Andersen i UfR 2004 B. 230-231.

Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Introduktion til dansk selskabsret II - Personselskaber. Foreninger. Fonde, 3. udg., nov. 2017, 240 sider, Karnov Group

Artikler:

Preben Stuer Lauridsen i UfR 1987 B.1-9: Om foreningssammenslutninger og ophørsbestemmelser.

Ole Hasselbalch i UfR 1987 B.162-167: Foreningsfusioner og minoritetsbeskyttelse.

Preben Stuer Lauridsen i UfR 1987 B.213-215: Foreningens vedtægter.

Ole Malmquist i UfR 1987 B.352-354: En dugfrisk afgørelse om foreningsanliggender. (omtaler en tilkendegivelse fra ØL om, at sammenlægning af Keramisk Fagforening med Keramisk Malerforening ikke var i strid med foreningens love.)

Pelle Uldall i UfR 1987 B.415-416: Replik til advokat Ole Malmqvist's " en dugfrisk afgørelse ---".

Jens Valdemar Krenchel og Søren Friis Hansen i UfR 1997 B.273-281: Refleksioner over foreningsbegrebet.

Jacob Kornerup, Dan Moalem og Jens Valdemar Krenchel i R&R nr. 9/2001 p. 16-21: Innovationsforeninger - en capital venture investeringsenhed for professionelle investorer.

Jens Frederik Hansen i UfR 2002 B.143-144: Yderligere refleksioner over foreningsbegrebet.

Kim Esben Stenild Høibye og Kim Dollerup Jepsen i NTS nr. 2/2007 p. 36-44: Liberalisering af professionelle investorers anvendelse af kollektive investeringsordninger. (Om lovforslag nr. L 114 af 10. januar 2007. Beskrivelse af kollektive investeringsordninger og definition af professionelle investorer, herunder om registrering hos Finanstilsynet. Forfatternes vurdering af lovforslagets berettigelse.)

Dan Moalem, Christian R. J. Nielsen og Morten Bang i ET nr. 3/2009 p. 273-284: Introduktion til juridiske aspekter vedrørende hedge funds. (Første af to artikler om hedge funds. Definition af begrebet. Beskrivelse af den historiske udvikling og typiske aktiviteter. Omtale af national og international regulering.)

Martin Schultz i R&R nr. 6/2010 p. 56-61: Andelsklasser – en oversigt. (Præsentation af nye regler til indførelse af andelsklasser i visse foreninger. Definition af begrebet andelsklasse. Om formål og proces.) 

Retspraksis:

Eksklusion

Andre spørgsmål

Eksklusion

UfR 2001.488 VLD: Foreningen Danske Kraftvarmeværker havde ikke været berettiget til at ekskludere Dronninglund Fjernvarme A.m.b.a. på grund af samarbejdsvanskeligheder med medlemmets repræsentant i bestyrelsen.(2-1).

UfR 2002.82 HD: Journalistforbundet havde været berettiget til i 1993 at ekskludere pressefotograf, der trods forbud herom havde leveret fotos til Se & Hør.

UfR 2010.1758 VLD: A, som var medlem af Jagtkonsortiet Tved Plantage, J, skød en hjort med 10 ender, hvilket var i strid med J’s ordensregler. J bestod af 10 medlemmer, og dets forhold var ikke reguleret af et sæt vedtægter, men alene nogle ordensregler indeholdende en bestemmelse om udelukkelse med øjeblikkelig virkning, hvis et medlem overtrådte jagtlejekontrakten eller ordensreglerne. J havde ikke nærmere regler om fremgangsmåden ved en beslutning om eksklusion, men det antoges at denne kunne træffes af et simpelt flertal. VL bemærkede, at en så vidtgående adgang for et simpelt flertal af medlemmerne til at udelukke et medlem måtte kræve et sagligt forsvarligt og forholdsvist sikkert grundlag for at anse betingelserne for eksklusion for opfyldt, ligesom det måtte kræves, at alle foreningens medlemmer havde haft lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter og til at deltage i afstemningen herom. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der ikke kunne stilles krav om, at der skulle indkaldes til et fællesmøde mellem medlemmerne før en eksklusion besluttedes. Efter bevisførelsen havde J ikke godtgjort, at alle medlemmerne havde adgang til at gøre deres synspunkter gældende og deltage i afstemningen, og VL tog allerede derfor A’s påstand om, at eksklusionen var uberettiget, til følge, og opgjorde erstatningen til 6.555,15 kr.

UfR 2015.2413 ØLD: Eksklusion af medlem, der ikke havde overholdt sine forpligtelser overfor foreningen, ansås at være berettiget.

Ejendomsmægler, A, havde i 2011 solgt et hus i Italien. Sælgeren, B, der mente, at A havde udført et mangelfuldt mæglerarbejde klagede til Klagenævnet for Ejendomsformidling, K. A var medlem af Dansk Ejendomsforening, C. Det fremgik af vedtægterne til foreningen, at K’s kendelser udelukkende ville kunne indbringes for domstolene, hvis der forelå særlige omstændigheder. A blev af K pålagt at betale 250.000 kr. til B. C gav A tilladelse til at indbringe denne afgørelse for domstolene. A bragte sagen for en italiensk domstol, hvorefter C præciserede, at den skulle indbringes for en dansk domstol. Efterfølgende blev sagen indbragt for en dansk domstol, men A begærede, at den italienske domstols afgørelse skulle have litis pendens-virkning. Københavns Byret fandt det berettiget, at C med saglige grunde havde betinget, at sagen skulle indbringes for en dansk domstol. Internationale konventioner kunne ikke ændre på berettigelsen heraf, da C i vedtægterne havde fastlagt, at foreningen selv skulle give dispensation til en evt. domstolsprøvelse. Da A fastholdt udfaldet af den italienske dom ved at kræve en litis pendens-virkning, fandt Københavns Byret, at A ikke havde overholdt sine medlemspligter ifølge vedtægterne. Eksklusionen fandtes derfor at være berettiget. ØL stadfæstede dommen.

Andre spørgsmål

UfR 1957.541 HD: Andels-elværk var gyldigt overdraget til SEAS, skønt opløsningsreglen i elværkets vedtægter ikke var blevet fuldt.

UfR 1973.487 HD:  Medlem af Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund kunne ikke undlade at betale den del af kontingentet til forbundet, der svarede til præmie for tvungen gruppelivsforsikring i ALKA. (5-2)

UfR 1995.211 HD: Antaget, at Dansk Handicap Forbund adskilte sig tilstrækkeligt fra Dansk Handicap Idræts-Forbund. Beskrivelsen angav på naturlig og relevant måde forskellen mellem de to foreningers interesseområder. Komm. af Peter Blok i UfR 1995 B.418-421.

UfR 1996.984 ØLD: Injuriesag anlagt af Hells Angels MC Cph. mod politiinspektør Poul Lind blev afvist, da sagsøgeren ikke fandtes at have processuel partsevne i forhold til sagsøgte.

UfR 1998.281 HD: Danske Malermestre fik ved kollektiv udmeldelse af Byggeriets Arbejdsgivere (BYG) ret til andel på 7 mio. kr. i hjælpefond, idet der fandtes at foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder, at BYG's vedtægter om, at udmeldelse ikke medførte krav på andel af formuen, ikke burde afskære DM herfra, jf. AFTL § 36.

UfR 2000.1575 HD: To foreninger af Hafnia-aktionærer havde sagsøgt Den Danske Bank, og 3 revisorer samt Hafnia Holding A/S under konkurs med påstand om erstatning på 34,2 mio. kr. Foreningerne var dannet alene med henblik på gennemførelse af disse retssager og de havde ikke midler til at udrede eventuelle sagsomkostninger. Foreningerne, hvis hovedformål var en omgåelse af retsplejelovens regler om sagsomkostninger, kunne ikke anerkendes som sagsøgere og sagerne blev afvist.

UfR 2002.74 HD: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund havde pålagt et medlem A en bøde på 15.000 kr. for at have lejet en betjeningsplads i en street cut-salon i  Nørrebrogade. A havde overtrådt lovenes § 8, stk. 3, uanset at udlejeren ikke selv drev eller havde drevet virksomhed som frisør, og uanset at A måtte anses at have påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed i enkeltmandsfirma i forbindelse med overtagelsen af lejemålet. Dette kunne imidlertid i det foreliggende tilfælde ikke siges at være trådt i stedet for et ansættelsesforhold, og i hvert fald under disse omstændigheder fandtes det ikke rimeligt, at forbundet fastholdt forbuddet i § 8, stk. 3, og pålagde A en bøde. Forbundets beslutning om at idømme A en bøde blev derfor tilsidesat i medfør af  AFTL § 36. (3-2)

UfR 2002.1668 ØLD: KFUM og KFUK i Odense havde været berettiget til at afsætte et udpeget bestyrelsesmedlem i Børne- og Ungdomscenter Bolbro.

UfR 2003.763 ØLD: Grundejerforeningen Katrinedal havde været berettiget til med kvalificeret flertal at ændre fordelingen af vejbidrag, således at dette skulle beregnes efter antal lejligheder på grunden. Vedtægtsændringen var ikke en sagligt ubegrundet forskelsbehandling og medførte ikke sådanne ekstraordinære ændringer i medlemmernes forpligtelser, at vedtagelsen krævede enstemmighed.

UfR 2003.960 ØLD: Kolonihaveforeningen Engvang havde ikke været berettiget til at nægte at godkende et nyt medlem uden begrundelse.

UfR 2007.2257 VLD: En forening F, hvis medlemmer bestod af taxivognmænd, havde indgået en aftale med Sønderjyllands Amt om handicapkørsel, efter at kørslen havde været i offentligt udbud. F’s formål var ifølge deres vedtægter at administrere de kørselsaftaler, som blev indgået med amtet. Det fremgik endvidere af deres vedtægter, at de vognmænd, der skulle have del i handicapkørslen, skulle underskrive en underentreprenøraftale og være medlem af Dansk Taxi Råd, DTR. Tre vognmænd V var ikke medlem af DTR og havde derfor oprettet en forening, der skulle administrere deres kontokørsel. Selv om V ikke var medlemmer af DTR, havde F dog accepteret dem som medlemmer, idet de tidligere havde opfyldt betingelserne. I 2000 havde V underskrevet en underentreprenæraftale med F, men nægtede at underskrive nye samarbejdsaftaler i 2003, hvorefter V fik nedlagt fogedforbud mod, at F iværksatte og udelukkede V fra handicapkørsel. Under justifikationssagen nedlagde V bl.a. påstand om, at F skulle anerkende, at V’s kørsel ikke kunne gøres betinget af, at V underskrev samarbejdsaftalerne. Aabenraa Byret frifandt F, hvorefter to af V’s medlemmer ankede sagen. VL stadfæstede byrettens dom, idet der blev lagt vægt på, at det var buslovens og ikke taxilovens regler, der regulerede handicapkørslen. Det var ligeledes uden betydning, at kørslen faktisk blev fordelt af Sønderborg Taxa's Bestillingskontor og ikke af F. VL tiltrådte derfor, at det var aftaleretlige og foreningsretlige regler, der var afgørende for, om V havde pligt til at underskrive underentreprenøraftalerne. Da V frivilligt havde meldt sig ind i F, og da kravet om, at foreningens medlemmer skulle underskrive en underentreprenøraftale, hvor de forpligtede sig til at udføre den kørsel, som F havde til formål at administrere, var velbegrundet, kunne F stille krav om underskrift.

UfR 2008.60 ØLD: I forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling i Dansk Opfinderforening blev den hidtidige bestyrelse afsat, hvorefter en ny blev valgt i stedet. Nogle personer, som på tidspunktet for generalforsamlingen var medlemmer af foreningen, ligesom nogle af dem tillige var medlem af den hidtidige bestyrelse, anlagde sag mod generalforsamlingens dirigent med påstand om, at generalforsamlingen var ulovlig, samt at beslutningerne truffet på denne var uden virkning. ØL fandt, at prøvelsen af ovennævnte spørgsmål ikke med bindende virkning for foreningen kunne foretages under en sag alene mod dirigenten, men forudsatte, at foreningen var indstævnt eller dog medindstævnt i sagen ved den personkreds, der i dag gjorde krav på at udgøre dens retmæssige bestyrelse, eller i det mindste ved den person, der formente at være lovlig udpeget formand. Sagsøgerne havde dermed ikke fornøden retlig interesse i det foreliggende søgsmål mod dirigenten alene, som Gentofte Byret således ikke burde have admitteret. ØL afviste derfor sagen fra byretten.

UfR 2010.2073 ØLD: En grundejerforening, G, vedtog på en ekstraordinær generalforsamling at ændre G’s formålsparagraf med henblik på at skabe grundlag for at nedlægge rørstruktur til lysledernetværk i G’s fortove og veje. Udgiften til dette projekt var beregnet til ca. 6.000 kr. pr. matrikel. Medlemsskabet af M var i henhold til foreningens vedtægter tvunget for ejerne. Selvom der kunne opnås et besparelse ved at nedlægge tomrør i forbindelse med den igangværende renovering af fortove og veje, fandt Retten i Frederiksberg, at en sådan foranstaltning faldt uden for foreningens formål. BR fandt endvidere, at den vedtagne ændring af foreningens formål, der gav grundlag for en beslutning om nedlæggelse af tomrør måtte kræve tilslutning fra samtlige medlemmer. BR lagde herved vægt på, at muligheden for gennem nedlæggelse af tomrør at skaffe sig adgang til lysledernetværk ikke var en nødvendig foranstaltning. Foreningens medlemmer havde ifølge de afgivne forklaringer adgang til telefon, tv og internet via kabel. Hertil kom, at nedlæggelse af tomrør indebar en ikke ubetydelig udgift for G’s medlemmer, og at rørene efterfølgende vederlagsfrit blev overdraget til medieforeningen og alene havde været til gavn for medieforeningen medlemmer. Herefter fandt BR, at beslutningen ikke var bindende for de to medlemmer af G, der havde indbragt sagen. ØL stadfæstede BR’s dom.

UfR 2011.74 ØLD: Antenneforeningen, A, besluttede på en generalforsamling at opgradere A’s antenneanlæg. Dette kostede 2.300 kr. pr. medlem de næste 5 år. Medlemmerne, M1-M20, stemte ikke for forslaget, og meldte sig straks efter vedtagelsen ud af A. Da de første opkrævninger kom, undlod M1-M20 at betale. Retten i Holbæk fandt ikke, at M1-M20 skulle betale til A, da de havde udmeldt sig rettidigt. ØL stadfæstede dommen.

UfR 2013.1312 HD: Da K havde vundet en ankesag over grundejerforeningen G, var G idømt sagsomkostninger til K. G kunne imidlertid ikke betale, hvorfor K rettede kravet mod bestyrelsesformanden, B, samt et andet medlem af bestyrelsen, C. HR udtalte, at et medlem af bestyrelsen i G kunne blive erstatningsansvarlig for en retsstridig, tabsforvoldende handling, såfremt denne kunne tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Hvis en bestyrelse handlede ud fra et rimeligt beslutningsgrundlag, ville fejlskøn som udgangspunkt ikke være ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer. HR fastslog herefter, at B og C, der ved iværksættelsen af anken havde handlet efter anbefaling fra G’s advokat, hverken herved eller under det efterfølgende forløb havde handlet ansvarspådragende, og de blev derfor frifundet for erstatningsansvar. ØL var nået til et andet resultat.

UfR 2014.326 VLD: A, der var medlem af en grundejerforening, G, undlod fra 2010 at betale kontingent, hvorefter G anlagde sag mod A med påstand om, at han skulle betale kontingentet. G bestod af tre boligområder, der omfattede »Klyngehusene«, »De 7 villaer« og »Andelsboligforeningen«. På en generalforsamling i G d. 31.03.2008 blev der vedtaget en vedtægtsændring, hvorefter al vedligeholdelse inden for G’s område skulle afholdes af alle medlemmer af G i fællesskab, således at vedligeholdelsesudgifter, der før vedtægtsændringen blev afholdt af »Andelsboligforeningen« og »Klyngehusene« vedr. arealer inden for deres respektive områder, nu skulle afholdes af den samlede G. Retten i Horsens fandt vedtægtsændringen ugyldig og frifandt K. To dommere ved VL fandt, at vedtægtsændringen alene var i en del af medlemmernes interesse, og at der derfor ikke var hjemmel til i grundejerforeningens regi at vedtage den anførte ændring af vedtægterne. VL stadfæstede BR’s dom, og K blev herefter frifundet. (2-1)

UfR 2015.2921 HD Medlemmer bundet af gyldig vedtægtsændring i grundejerforening.

Grundejer, A, påstod at en ændring i grundejerforenings vedtægter var ugyldig, da det indebar, at grundejerforeningens ren- og vedligeholdelsespligt kom til at omfatte områder, der alene tilhørte en enkelt grundejer og ifølge A i strid med lokalplanerne. A havde selv stemt for ændringen, der var vedtaget enstemmigt på generalforsamlingen. HR udtalte at vedtægtsændringen ikke var i strid med de gældende lokalplaner, jf. PL § 18, og heller ikke strid med forenings formål og naturlige virksomhed. Vedtægtsændringen var dermed gyldig og bindende for A.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-11-17