Afkald på falden arv.

1. Arveretligt 4. Betydning for gældssanering
2. Betydning for adgangen til modregning af arvings gæld. 5. Socialretligt.
3. Konkursretligt 6. Afgiftsretligt.

1. Arveretligt

VLK af 29.10.1993 (B-1760-93): M døde d. 24.02.1993 og H døde d. 25.03.1993. Eneste arving i begge boer var fællesbarnet S, som begærede boet efter H udleveret til privat skifte, og som derefter på vegne dette bo gav personligt afkald på arv i boet efter M. Arveafkaldet blev givet af afgiftsmæssige grunde, idet de 2 boer da ville blive lige store. Skifteretten i Århus fandt, at sønnen i realiteten via længstlevendes bo gav afkald til fordel for sig selv, og kunne ikke godkende dispositionen. VL ophævede denne kendelse. Da S som enearving har overtaget boet efter H til privat skifte, må S i denne egenskab kunne give arveafkald i boet efter M.

FM 1999.97 ØLD: Efter M´s død gav et særbarn arveafkald mod vederlag, hvorefter H sad i uskiftet bo med de to fællesbørn. Da H senere skiftede i levende live, skulle arven fordeles som i et successivt skiftet bo, således at delingsforholdet ved førstafdødes død blev lagt til grund. Arveafkaldet måtte sidestilles med et partielt skifte.

TFA 2000.272 VLD: A, der var barnløs, havde i 1984 oprettet et notartestamente, hvorefter hans nevø N skulle være hans universalarving. Efter A's død i 1998 gav N under et møde i skifteretten i Kjellerup afkald på arven til fordel for sin fader. Boet var på ca. 2 mio kr. Antaget, at afkaldet var givet efter tilskyndelse fra faderen, og at N følte sig under pres fra faderen. N fik ikke en selvstændig og detaljeret rådgivning om den økonomiske og juridiske betydning af afkaldet, og N turde ikke være repræsenteret af egen advokat under mødet i skifteretten. Under disse omstændigheder ville det være i strid med redelig handlemåde at gøre arvekaldet gældende, og arveafkaldet blev tilsidesat i medfør af AFTL § 36.

TFA 2005.511 ØLK: Afdøde efterlod sig arvingerne A, B og C. Boet blev udleveret B og C til privat skifte, idet A havde i et brev til skifteretten givet arveafkald »på vilkår« om udlevering af effekter fra barndomshjemmet, oplysning om afdødes ægtefælles pensioner og boets åbningsstatus. Arvingen krævede boet taget under offentligt skifte, da betingelserne i arveafkaldet ikke var opfyldt, medens advokaten for det privat skiftede bo mente, at det var tilfældet. Skifteretten i Hørsholm tog ikke A's begæring til følge. ØL bemærkede, at det private skifte ikke uden arvingens samtykke kunne afsluttes, før betingelserne for arveafkaldet kunne anses for opfyldt. Da der ikke på grundlag af boets advokats oplysninger kunne anses godtgjort, at det var tilfældet, hjemvistes sagen til fortsat behandling heraf.

TFA 2008.479/3 ØLK:  Søn S havde to dage før moderens død hævet 250.000 kr på hendes konto i henhold til en fuldmagt. Moderen havde over for banken bekræftet, at udbetalingen var i orden. S oplyste, at pengene var afleveret til moderen på hospitalet. Skifteretten i Odense fandt ikke anledning til at pålægge bobestyrer at omgøre beslutningen om ikke at indgive politianmeldelse eller anlægge sag mod S.  Skifteretten fastsatte en frist efter DSL § 109 for, at klagerne selv kunne anlægge retssag mod S. S havde givet personligt arveafkald efter at han havde modtaget a conto arv i form af depositum på 8.500 kr og en bil til 2.000 kr. Bobestyreren havde med rette lagt arveafkaldet materielt til grund, således at S, der havde givet arveafkald mod vederlag, måtte betragtes som legatar, og hans livsarvinger som arvinger. ØL stadfæstede.

2. Betydning for adgangen til modregning af arvings gæld.

Jørgen Nørgaard i FM 1992.122: Succederer arvinger også i adgangen til modregning i arvings gæld? - Svar: Ja. Der gælder det modsatte, hvis der er tale om afkald på ventende arv, jfr. Nørgaard i FM 1991.149-150.

3. Konkursretligt, jfr. KL § 65

§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.

Jens Anker Andersen i UfR 1992 B.251-255: Omstødelse af arveafkald.
Niels Ørgaard i Konkursret (6. udg. 1997) p. 94-95

UfR 1998.269 HKK: D havde i juli 1995 sammen med sin bror givet afkald på arv efter sin afdøde fader til fordel for sin moder, som herefter var enearving. D blev erklæret konkurs i juni 1996 og boet anlagde omstødelsessag mod moderen med påstand om betaling af den arveandel, som D havde givet afkald på. Konkursboet ønskede syn og skøn til vurdering af handelsværdien af dødsboets ejendom og indbo. Antaget, at værdiansættelserne i det afsluttede dødsbo ikke kunne anfægtes og begæringen om syn og skøn blev derfor afvist i medfør af RPL § 341.

4. Betydning for gældssanering.

FM 1992.8 VLK: En skyldner gav under gældssaneringssagen afkald på falden arv på ca. kr. 66.000. VL stadfæstede skifterettens nægtelse af gældssanering under henvisning til skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt under gældssaneringssagen talte imod gældssanering.

5. Socialretligt.

Betragtes som bortgivelse.

6. Afgiftsretligt.

a. Generelt d. Helt eller delvist afkald på falden arv.
b. Tidsmæssige betingelser e. Arveafkald mod vederlag.
c. Afkaldet må ikke være dispositivt eller betinget

a. Generelt

Petersen og Skammelsen p. 49-51,
Lida Hulgaard i Lærebog om indkomstskat 7. udg. bind 2 p. 317-319.

Den hidtil gældende administrative praksis vedr. arveafkald på falden arv blev lovfæstet ved BAL § 5, hvilket også blev foreslået i bet. 1014/1984 p. 204 og i Drejer-rapporten p. 52.

Litteratur vedr. den hidtidige praksis: Vagn Carstensen FM 1973.180-184 og UfR 1974 B.13-18, V. Ravnsholt Rasmussen i ADV 1983.282, Orla G. Petersen p. 46-48, Bet. 1014/1984 p. 198-202, Skifteret p. 358, Dødsboskifte p. 401-403, AAL-kommentar p. 60-63, Arveret p. 444-447, Petersen og Skammelsen 1. udg. 1991 p. 54-55, og LV 1995 A.B.7.1.7 p. 169 f.

Et personligt afkald på falden arv til fordel for livsarvinger vil ikke længere føre til nedsættelse af boafgiften i det foreliggende bo, idet boafgiften er den samme uanset antallet af arvelodder, jfr. bemærkningerne p. 21. Afkaldet kan fortsat ofte være fornuftigt, da der i realiteten er tale om en afgiftsfri/skattefri gave.

Et blankt afkald fra afdødes børn til fordel for den længstlevende af forældrene vil medføre, at boafgiften reduceres eller bortfalder, forudsat at forældrene hverken var separerede eller skilt. Arveafkaldet kan være et afkald på arv ud over 203.500 kr. i 2000 i alt til børnene. Den længstlevende kan da senere yde afgiftsfri gaver til børnene.

Et personligt afkald fra afdødes forældre til fordel for afdødes søskende vil medføre en forøgelse af afgiften, da søskende jo skal betale tillægsboafgift. Forældrene bør derfor undlade at give arveafkald og herefter give livsgaver til afdødes søskende - evt. fordelt over nogle år.

Et personligt afkald fra afdødes plejebarn, som falder ind under BAL § 1, stk. 2 f), til fordel for plejebarnets børn vil ligeledes medføre en forøgelse af afgiften, da disse skal betale tillægsboafgift, jfr. UfR 1992.809 ØLD.

Hvis de i BAL § 5 anførte betingelser er opfyldte, fritager afkaldet afkaldsgiveren for bo- og tillægsboafgift og afkaldet anses ikke for en gave.

Arvingernes undladelse af at anfægte et anfægteligt testamente accepteres normalt i praksis, jfr. bet. 1014/1984 p. 202, selv om dette strengt taget kan sidestilles med et arveafkald, jfr. Vagn Carstensen i UfR 1974 B.15. Se også AAL-kommentar p. 60 og Petersen og Skammelsen p. 48-49. Dette gælder, selv om testamentet ikke respekterer tvangsarvereglerne, jfr. Skifteret p. 359. Lida Hulgaard anfører i Lærebog om indkomstskat 7. udg. bind 2 p. 318-319, at man sædvanligvis accepterer den faktiske deling som grundlag for afgiftsberegningen, blot arvingerne i boopgørelsen kan erklære, at delingen er i overensstemmelse med afdødes sidste vilje.

TfS 1984.312 SKD: Afdødes datter, som var privatskiftende enearving, ønskede SKD's godkendelse af, at 2 personer kunne få udbetalt legater på hver 20.000 kr., og at hendes 3 børn hver kunne få udbetalt sumlegater på 100.000 kr. Afdøde havde ikke oprettet testamente herom, da hun ville stille datteren frit for, om hun ville opfylde ønskerne. Udtalt, at ydelserne måtte anses som indkomstskattepligtige gaver og gaveafgiftspligtige gaver fra datteren.

Afgiftsmyndighederne er tilsvarende tilbageholdende med at tilsidesætte et mellem arvingerne indbyrdes indgået forlig om arvedelingen. Det er ikke nødvendigt, at der foreligger et egentligt retsforlig, jfr. bet. 1014/ 1984 p. 202 og Petersen og Skammelsen p. 49.

SKDM 1983.91 SKD: En skifteret spurgte, om en påtænkt forligsmæssig løsning af et arvespørgsmål i et dødsbo under offentligt skifte efter et ægtepar ville få nogen afgiftsmæssig virkning. Den forligsmæssige løsning ville medføre, at der blev tillagt førstafdøde ægtefælles (mandens) søn, der var født i 1937, en arvelod, der svarede til 1/12 af bomassen. Den forligsmæssige løsning skyldtes, at det ikke var afklaret, om sønnen var arving i boet, da der ikke var konstateret kuldlysning eller anerkendelse af faderskabet. Førstafdøde var alene idømt bidragspligt. Udtalt, at man ikke af afgiftsmæssige grunde ville have indvendinger mod forliget, og at afgiften af den erhvervelse, der tilfaldt førstafdødes søn, i givet fald skulle beregnes efter AAL § 2A.

Afkaldet fritager afkaldsgiveren for bo- og tillægsboafgift og anses ikke for en gave, dersom følgende betingelser er opfyldt:

b. Tidsmæssige betingelser, jf. BAL § 5, stk. 4.

Afkald skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, jfr. § 10, stk. 3, 4, 6, og 7, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidigt med anmeldelsen. Uanset 1. pkt. kan der dog foretages acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.

Efter den indtil d. 31.12.1996 gældende formulering af BAL § 5, stk. 4, skulle afkaldet være givet over for skifteretten, inden arvingerne havde taget stilling til, om de ville overtage afdødes gæld eller ikke. Da der fra d. 01.01.1997 ikke længere opereres med gældsvedgåelse, er den tidsmæssige betingelse for afkald på falden arv nu blevet lempet, idet afkaldet blot skal være meddelt skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes.

Allerede i delbetænkning nr. 1014/1984 p 203 f. var det foreslået, at arveafkald skulle kunne gives indtil udlodningen eller den afsluttende skiftesamling.

Arvinger og legatarer har nu fået langt mere tid til at overveje, om de eventuelt skulle meddele helt eller delvist afkald.

Nærmere om BAL § 5, stk. 4, 1. pkt.

Udtrykket indlevering af endelig boopgørelse må i almindelige private skifter være tidspunktet for indlevering af boopgørelsen efter DSL § 31, stk. 1, således at skifterettens tilladelse i henhold til DSL § 31, stk. 2 til at henskyde endelig opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere afgrænsede dele af boet til tiden efter boets slutning, ikke udskyder tidspunktet for arveafkald. Problemet er ikke omtalt i bem.

I bobestyrerboer må udtrykket indlevering af endelig boopgørelse forstås som det tidspunkt, hvor bobestyreren indleverer den endelige boopgørelse i henhold til DSL § 68, stk. 3. En tilladelse fra skifteretten i henhold til DSL § 66, stk. 3 til at henskyde opgørelse vedrørende en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller nærmere afgrænsede dele af boet til tiden efter boets slutning, kan ikke antages at udskyde fristen for arveafkald. Problemet er ikke omtalt i bem.

Der er ikke i bem. taget stilling til arveafkald ved forenklet privat skifte, hvor der jo ikke skal indgives boopgørelse. Det må antages, at arveafkald skal være givet, inden udlodning i boet påbegyndes. Skatteministeriet har i skrivelse af 18.12.1996 til Folketingets Skatteudvalg (bilag 27) bekræftet, at et arveafkald, der er givet, inden udlodning påbegyndes, hverken udløser afgiftspligt eller skattepligt.

Udtrykket udlodning er i bem. p. 9 anset som værende ensbetydende med boets deling. Boets deling skal ifølge bem. forstås i overensstemmelse med DSL § 27, stk. 1 således, at deling af sædvanligt indbo og personlige effekter ikke anses for deling i denne forstand.

TFA 2000.282 VLK: I privatskiftet bo havde afdødes 4 livsarvinger givet blanke arveafkald på al arv ud over 47.775 kr., således at afdødes ægtefælle arvede resten af boet. Skifteretten i Fjerritslev modtog arveafkaldene samtidig med boopgørelsen d. 29.07.1999. Ægtefællen havde under boets behandling fået udlagt afdødes garantkonto og bil, og da udlodning derfor måtte anses for påbegyndt, kunne arveafkaldene ikke lægges til grund ved boafgiftsberegningen, og der skulle svares 56.693,95 i boafgift.  A conto udlodning til ægtefællen af dennes egne aktiver kunne ikke anses for en deling i lovens forstand, jfr. DSL § 96. VL stadfæstede.

Udleveres boet til privat skifte til en enearving, anses boet for delt ved udleveringen.

En delvis deling af boet, herunder en a conto udlodning samt udlodning af legater, vil formentlig afskære arvingerne eller de øvrige legatarer fra at meddele afkald. Bemærkningerne tager ikke stilling hertil. Se også Marianne Jybæk i ADV 1999.116: Arveafkald - acontoudlodning - pas på!

Ved § 2 i lov nr. 105 af 14.02.2000 (lovforslag L 154 af 16.12.1999) er der indsat følgende tilføjelse til BAL § 5, stk. 4, 1. pkt. fra d. 01.01.2000:

Uanset 1. pkt. kan der dog foretages acontoudlodning til en efterlevende ægtefælle.

Den nye regel har virkning på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Civilretligt skal arveafkald gives over for de øvrige arvinger, men afgiftsretligt skal afkaldet tillige gives over for skifteretten. Forevises afkaldene først for skifteretten, efter at boopgørelsen er indleveret, eller efter at udlodning er påbegyndt, kan disse ikke tillægges betydning.

Arveafkald kan ikke gives over for bobestyreren.

Efter den hidtidige bestemmelse kunne legatarer give afkald på legatet indtil udlodning påbegyndtes. Denne bestemmelse er nu udgået, således at der gælder samme regler for arvinger og legatarer. Dette er en fremrykning af tidsfristen for afkald på legater, idet ordet udlodning nu skal fortolkes på en anden måde end hidtil.

Nærmere om BAL § 5, stk. 4, 2. pkt.

Der er i L 91 slet ingen bemærkninger til den nye bestemmelse i BAL § 5, stk. 4, 2. pkt. Det er derfor ikke muligt at vide, hvad der er baggrunden for, at der ikke er henvist til § 10, stk. 5, men alene til § 10, stk. 7. Henvisningen til § 10, stk. 6 er ligeledes svært forståelig. Afgiften på nyt ægteskab efter BAL § 8, stk. 3 kan ikke kaldes en erhvervelse, der ikke indgår i et bo, og der er således ikke nogen erhvervelse at give afkald på. Afgiften på udbetaling af falden arv eller vederlag for afkald på arv uden skifte efter BAL § 8, stk. 4 omfatter erhvervelser, der ikke indgår i boet. Afgiftspligten er indtrådt ved udbetalingen, og det er vanskeligt at forstå, om meningen med BAL § 5, stk. 4. 2. pkt. skulle være, at der med afgiftsretlig virkning kan gives afkald på de allerede udbetalte beløb.

Forsikringssummer m.v.

Den begunstigede til en forsikringssum eller kapital- eller ratepension, der udbetales uden om dødsboet, må kunne give helt eller delvist afkald på beløbet, indtil udbetaling sker. Problemet er ikke omtalt i bemærkningerne hverken i 1995 eller i 1996. Formålet kunne være at dirigere beløbet ind i boet, således at der kan ske udnyttelse af bundfradraget, som i 2000 udgør 203.500 kr. Hvis der er tale om en forsikringssum m.v. fra et selskab, der ikke er omfattet af BAL § 10, stk. 5, påhviler anmeldelsespligten den begunstigede, jfr. BAL § 10, stk. 7, og i disse tilfælde kan afkald gives over for skifteretten senest samtidigt med anmeldelsen, jfr. BAL § 5, stk. 4, 2. pkt., dvs. indtil 3 måneder efter udbetalingen.

TfS 1999.161 ØLK (TFA 1999.124 ØLK og FM 1999.9): Højrenteopsparing i Den Danske Bank på 134.000 kr. var efter dødsfaldet blevet udbetalt til afdødes 2 børn, selv om arvingerne havde bedt om at få beløbet udbetalt til boet. Højrenteopsparingen fandtes omfattet af BAL § 10, stk. 5, da var oprettet som en forsikring i Danske Forsikring. Arvingerne fandtes ikke at have givet afkald på begunstigelsen, inden forsikringssummen var blevet modtaget, og forsikringen skulle derfor holdes uden for boafgiftsberegningen. Den omstændighed, at højrenteopsparingen var medtaget i åbningsbalance og boopgørelse, der var godkendt af skattevæsenet, fandtes ikke at gøre nogen forandring heri.

Civilretlige konsekvenser.

En arving, der giver afkald på sin arv under et privat skifte, herunder et forenklet privat skifte, kan ikke dermed frigøre sig for sin hæftelse for afdødes gæld og for udredning af legater i medfør af DSL § 27 og 28.

Giver en arving under et privat skifte personligt afkald på arven til fordel for sine livsarvinger, er der herefter andre arvinger i boet end de arvinger, til hvem boet i sin tid er blevet udleveret. Disse nye arvinger skal eventuelt have beskikket en skifteværge. Er de nye arvinger repræsenteret ved værge eller skifteværge eller under konkurs, kan de nye arvinger tilsyneladende ikke påberåbe sig den begrænsede prorata-hæftelse efter DSL § 27, stk. 2, idet denne bestemmelse kun gælder arvinger, der ved boets udlevering var repræsenteret ved værge eller skifteværge eller var under konkurs. Retsstillingen for de nye arvinger under det privat skifte er tilsyneladende ikke omtalt i bem. til DSL. Det forekommer mest rimeligt at antage, at de nye arvinger positivt skal tiltræde, at boet fortsat skal være udleveret til privat skifte. I modsat fald må boet tages under bobestyrerbehandling.

Om retsstillingen i tilfælde, hvor dødsfaldet er sket før d. 01.01.1997

Afkaldet skal være givet over for skifteretten, inden arvingerne har taget stilling til, om de vil overtage afdødes gæld eller ikke, jfr. BAL § 5, stk. 4. Civilretligt skal arveafkald gives over for de øvrige arvinger, men afgiftsretligt skal afkaldet tillige gives over for skifteretten. Forevises afkaldene først for skifteretten, efter at boet f. eks. er udleveret til privat skifte, kan disse ikke tillægges betydning, cfr. administrativ praksis før d. 01.07.1995, herunder TfS 1985.150 SKD, som er ref. nedenfor p. 66.

I bet. 1014/1984 p. 203 foreslog udvalget, at arveafkald skulle kunne gives indtil udlodningen eller den afsluttende skiftesamling. Dette er slet ikke omtalt i bemærkningerne p. 21.

I offentligt skiftede boer, herunder eksekutorboer, skal afkaldet være givet inden eller senest på 1. skiftesamling. Bet. 1014/1984 p. 199 nævner dog, at Skatteministeriet har gjort en undtagelse i et tilfælde, hvor afkaldsgiveren ikke havde været repræsenteret på 1. skiftesamling og ikke på anden måde meddelt sig i boets forhold.

I eksekutorboer skal afkaldet gives over for eksekutor, jf. Bue Skammelsen i Karnov 1995 p. 1213 note 25.

UfR 1925.767 ØLD: I et eksekutorbo, hvor afdøde var død d. 16.08.1922, havde en datter på en skiftesamling d. 12.06.1923 givet delvist afkald på arv til fordel for hendes 2 brødre. Antaget, at der var tale om en indkomstskattepligtig gave til de 2 brødre.

I privatskiftede boer har det i praksis været afgørende, om arveafkaldet blev givet, inden skifteretten imødekom begæringen om udlevering af boet til privat skifte. Formuleringen af BAL § 5, stk. 4 fremrykker tilsyneladende tidspunktet til skifterettens modtagelse af begæringen om privat skifte, hvilket næppe har været meningen, jfr. Bue Skammelsen i Karnov 1995 p. 1213 note 26, som antager, at afkaldet skal være givet senest ved boets udlevering til privat skifte.

LSRM 1933.97: En arkitekt A klagede over indkomstansættelsen for skatteåret 1930/31. Det var oplyst, at A's hustru sammen med 2 medarvinger vedgik arv og gæld i boet efter hendes faster, der afgik ved døden den 28/3 1929, men at den ene af medarvingerne, efter at de 3 arvingers anmeldelse om boets overtagelse til privat skifte var taget til følge, gav afkald på sin arv. Den stedfundne forhøjelse af indkomstansættelsen beroede på, at det A's hustru som følge af arveafkaldet tilflydte beløb var anset for indkomstskattepligtigt for A. Lands overskatterådet var enig i, at det beløb, der på den angivne måde var tilfaldet A's hustru, var indkomstskattepligtig for denne og dermed for A, idet det måtte behandles som en indkomstskattepligtig gave til hende fra medarvingen.

LSRM 1955.120: A klagede over, at skatterådet havde anset et ham i 1951 udbetalt beløb, 3.511 kr., for en indkomstskattepligtig gave fra hans søster. Da søsterens afkald på arv i boet først var givet, efter at arven var faldet og boet tiltrådt af arvingerne, og da klageren ikke i øvrigt havde godtgjort, at afkaldet var sket for at imødekomme et ønske fra hans afdøde forældres side, måtte det beløbet anses for en gave til klageren fra hans søster, idet hun efter de foreliggende oplysninger havde disponeret til fordel for klageren over et beløb, som tilhørte hende.

SKDM 1972.3: Efter at et bo var udleveret de legale arvinger til privat skifte, ønskede arvingerne bl.a. af arveafgiftsmæssige grunde at give arveafkald og ansøgte om, at de påtænkte arveafkald måtte blive lagt til grund for arveafgiftsberegningen. Det gjordes gældende, at det før boets udlevering havde været på tale, at der skulle gives arveafkald. Da afkaldene ikke forelå ved udleveringen, kunne det ansøgte ikke imødekommes.

LSRM 1983.40: Slagtermester A klagede over, at skatterådet havde anset ham for indkomstskattepligtig i 1979 af en gave på halvdelen af 28.604 kr. eller 14.302 kr., erhvervet i forbindelse med en broders meddelelse af arveafkald under et privat skifte. A's moder var afgået ved døden i januar 1979, og hendes eneste arvinger var A og dennes 2 brødre, B og C. Boet var d. 20.02.1979 udleveret til privat skifte. I boopgørelsen af 29.05. 1979 var arvebeholdningen blevet opgjort til 85.814 kr., som imidlertid var delt ligeligt mellem A og C med 42.907 kr. til hver, medens det vedrørende B var anført, at han "frasiger sig retten til arv og gæld". Skifteretten havde ikke kunnet godkende det afgivne arveafkald ved arveafgiftsberegningen, da afkaldet var givet på et tidspunkt, hvor boet allerede var udleveret til privat skifte. LSR antog, at der ved det meddelte arveafkald til fordel for A og C var ydet en indkomstskattepligtig gave.

TfS 1985.150 SKD: I et privatskiftet bo havde afdødes 2 sønner givet delvist arveafkald til fordel for deres livsarvinger. Erklæringerne var underskrevet d. 10.12. 1982, samme dag som arvingerne underskrev begæringen om privat skifte, men blev først forevist for skifteret ten d. 06.02.1984 ved boopgørelsens indgivelse. SKD anså efter omstændighederne arveafkaldene for rettidigt meddelt. Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at der ikke herskede tvivl om, at arveafkaldene var dateret rigtigt.

FM 1991.113 ØLK: Enke i Nakskov, som i levende live havde skiftet det uskiftede bo med de 5 fællesbørn, havde under skiftet givet arveafkald. Der skulle beregnes arveafgift af ægtefællens arvelod.

UfR 1991.883 ØLK: (FM 1991.137) Ikke grundlag for at omgøre udlevering af et bo på kr. 2.000.000 til privat skifte til afdødes søster, som 4 dage efter ønskede at give partielt arveafkald til fordel for sine to børn. Søsteren var i skifteretten på Frederiksberg blevet anbefalet at søge advokatbistand, men hun havde afvist dette med den begrundelse, at dette var for dyrt!.

Legatarer kan give afkald, indtil udlodning påbegyndes, jfr. BAL § 5, stk. 4, 2. pkt. Denne særregel beror på, at legataren ikke kan øve indflydelse på bobehandlingen. Bue Skammelsen fortolker i Karnov 1995 p. 1213 note 27 reglen således, at legatarens afkald skal være givet senest ved boopgørelsens indgivelse i privatskiftede boer, senest ved den afsluttende skifte samling i offentligt skiftede boer, og senest ved udløbet af fristen for opgørelsernes indgivelse, jfr. ligeledes Petersen og Skammelsen p. 50. Det er vanskeligt at udlede denne retstilstand ud fra lovens tekst.

Den begunstigede til en forsikringssum eller kapital- eller ratepension, der udbetales uden om dødsboet, må kunne give helt eller delvist afkald på beløbet, indtil udbetaling sker, jfr. BAL § 5, stk. 4, 2. pkt. analogt. Problemet er ikke omtalt i bemærkningerne.

c. Afkaldet må ikke være dispositivt eller betinget, jf. BAL § 5, stk. 2.

Afkaldet kan gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamente ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader, jfr. BAL § 5, stk. 2. Afkald på testamentarisk arv kan kun gives med forbeholdt arveret for livsarvinger, hvis livsarvingerne efter testamentet har indtrædelsesret, dvs. at de ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader, jfr. bemærkningerne p. 21. Som udgangspunkt har en testamentsarvings livsarvinger ikke indtrædelsesret, jf. Arveretten p. 233-234, Arveret p. 180-182 samt UfR 1971.928 ØLD og UfR 1992.895 VLD, som begge er ref. ovenfor p. 50. BAL § 5, stk. 2 må således ikke læses som en materiel arveretlig regel, men udelukkende som en afgiftsretlig regel. Er af dødes eneste legale arving en onkel, vil dennes arveafkald ikke blive til fordel onklens livs arvinger, jfr. AL § 3, stk. 2, men til fordel for staten, jfr. AL § 71, stk. 1.

Afkaldet må således ikke være dispositivt, men afkaldsgiveren kan dog godt vælge om af kaldet skal være blankt eller personligt. I bemærkningerne p. 21 anføres lidt uheldigt, at arveafkaldet skal være blankt, hvilket kan misforstås. Ved udtrykket blankt afkald i bemærkningerne skal der forstås ubetinget afkald, hvilket er noget andet.

SKDM 1979.2: I et privat skiftet bo fordelte arvingerne en del af den arv, der var tilfaldet afdødes to søstre i boet, i henhold til søstrenes arveafkald, som var fremlagt i skifteretten inden boets udlevering til privat skifte. Den ene søster, der havde 3 børn, A, B og C, hvoraf A havde 2, B og C hver 3 børn, gav afkald på i alt 180.000 kr., fordelt med 30.000 kr., 15.000 kr. og 15.000 kr. til henholdsvis A, B og C og 15.000 kr. til hvert af børnebørnene. Arvingerne påklagede skifterettens afgørelse til SKD, som var enig med skifteretten i, at det nævnte afkald var af dispositiv karakter og derfor ikke kunne lægges til grund for beregningen af arveafgiften.

TfS 1985.247 SKD: I et fællesbo, der skiftedes privat efter længstlevende ægtefælles død, var arvingerne 4 fællesbørn og det ene fællesbarns to børn. En af arvingerne ønskede at give blankt afkald på sin mødrene og fædrene arv til fordel for en bestemt af de andre arvinger. For at opnå dette skulle de øvrige arvinger give arveafkald for den merarv, som ellers ville tilfalde dem ved den første arvings arveafkald. Det antoges, at arveafkaldene kunne lægges til grund for afgiftsberegningen, såfremt de udelukkede afkaldsgivernes eventuelle livsarvinger fra at tage arv og afkaldene blev givet, inden boet udleveredes til privat skifte.

UfR 2017.2637 VLK (TFA 2017.300 VLK): M kunne ikke efter H's død tilbagekalde sit fuldstændige afkald på arv efter H, selv om arvingen samtykke. Samtykket måtte sidestilles med et delvist afkald på falden arv, men dette kunne ikke ske til fordel for M.

M gav i 1998 fuldstændigt afkald på arv H, og H bestemte i testamente, at arven efter hende skulle tilfalde M's datter B.  H døde i 2014. Ved en erklæring af.22.03.2016 tilbagekaldte M arveafkaldet for 46 % af arvebeholdningen. Tilbagekaldelsen af arveafkaldet skete med samtykke fra boets eneste arving B. Skifteretten i Viborg traf herefter afgørelse om, at M's tilbagekaldelse af arveafkaldet for 46 % medførte, at der ikke skulle betales boafgift af arven til M, hvilket SKAT kærede. VL anførte, at da et afkald på forventet arv kun kan ophæves af arvelader, var M's tilbagekaldelse af arveafkaldet i 2016 med B's samtykke i boafgiftsretlig henseende at sidestille med B's afkald på falden arv. Såfremt en arving giver helt eller delvist afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen, jf. BAL § 5, stk. 1. Endvidere fremgår det af BAL § 5, stk. 2., at arveafkaldet med den nævnte afgiftsmæssige virkning kan gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Da M ikke var omfattet af personkredsen i BAL § 5, stk. 2, kunne M ikke ved afgiftsberegningen anses for arving til den pågældende arv. VL tog derfor SKATs påstand om, at der ved beregningen af boafgiften skulle ses bort fra M's tilbagekaldelse af arveafkaldet, således at der blev beregnet boafgift af den samlede arvebeholdning, til følge.

Lego Andersen antager i Gavebegrebet p. 547 f., at afkaldet er dispositivt i skattemæssig henseende, hvis afkaldsgiveren i et personligt arveafkald bestemmer, at den arv, der gives afkald på, skal være særeje eller båndlægges for modtageren.

UfR 1956.15 HD: Kammerherre Krag gav på første skiftesamling afkald på testamentarisk arv efter sin hustru, således at halvdelen med sønnens tiltrædelse skulle tilfalde en sønnesøn og båndlægges for dennes livstid, og den anden halvdel skulle tilfalde hans datter. Antaget, at afkaldsgiver havde disponeret således over arven, at han i medfør af AAL § 10 var pligtig af svare arveafgift.

TFA 2017.178 ØLK: Arveafkald med bestemmelser om fuldstændigt særeje for modtageren og om, hvem beløbet skulle tilfalde, var dispostive.

Boet efter M og H blev behandles ved testamentarisk indsat bobestyrer. Afdødes datter D og søn S var eneste arvinger, og arven skulle ifølge testamente være skilsmissesæreje. D gav personligt afkald på 1.500.000 kr. til fordel for sine livsarvinger, og D gav tillige afkald på 500.000 kr. under forudsætning af, at S meddelte personligt afkald på 500.000 kr. Arven skulle være modtagernes fuldstændige særeje (dødsbosæreje). Skifteretten i Lyngby fandt, at afkaldene var dispositive, og D skulle betale boafgift af arven, jf. BAL § 5, stk. 2.  ØL bemærkede, at det ikke i boopgørelsen var anført, at de meddelte arveafkald skulle respektere testamentets bestemmelser om skilsmissesæreje, og stadfæstede afgørelsen.

Det burde være muligt at træffe sådanne bestemmelser i forbindelse med et personligt afkald på falden arv og formentlig også i forbindelse med personligt afkald på forventet arv.

Afkaldet kan i øvrigt ikke gøres betinget, jf. BAL § 5, stk. 2, 2. pkt, f. eks. af arveret for afkaldsgiveren efter medarvinger, der får fordel af afkaldet, eller af en rentenydelse af arven, der gives afkald på, eller af arveret efter afkaldsmodtager.

d. Helt eller delvist afkald på falden arv.

Afkaldet må gerne være givet delvist, således at afkaldsgiveren forbeholder sig en del af arven eller et bestemt beløb, jfr. BAL § 5, stk. 1.

SKDM 1974.20: To arvinger meddelte arveafkald, men kun på en anpart af deres arv - henholdsvis på 2/3 og på 3/4 af arven - således at de hver for deres livsarvinger, der alle var myndige, forbeholdt disses arveret. Afkaldene var meddelt, førend boet blev udleveret til privat skifte. SKD fandt ikke af arveafgiftsmæssige grunde noget at indvende mod, at afkaldene lagdes til grund ved skiftet.

SKDM 1976.1: To af arvingerne i et bo ønskede inden boets overtagelse til privat skifte at give afkald på et bestemt beløb af deres arv, således at beløbet uden betingelser tilfaldt ved kommendes livsarvinger til lige deling. SKD fandt ikke noget at indvende imod, at afkaldene blev lagt til grund for arveafgiftsberegningen.

Hvis arvingerne på forhånd har aftalt, at en af arvingerne skal have udlagt en fast ejendom til 15% under ejendomsværdien, kan denne arving give delvist arveafkald på et beløb svarende til forskellen mellem handelsværdien og udlægsværdien, og dermed opnås der indbyrdes ligedeling og samtidigt en besparelse i boafgiften. En ligedeling af denne besparelse kan indregnes i størrelsen af det delvise arveafkald.

Under skiftet kan en arving nu træffe aftale om betaling af andre arvingers andel af boafgifterne og på denne måde kompensere for, at den pågældende arving har fået udlagt aktiver til under den reelle handelsværdi, f. eks. fast ejendom til 15% under den seneste ejendoms værdi. Indtil d. 01.07.1995 kunne udligning alene ske via delvise arveafkald, som skulle gives på et langt tidligere tidspunkt, jfr. herved BAL § 5.

UfR 1989.604 ØLK: Datters personlige, delvise afkald på kr. 100.000 medførte, at hendes 2 umyndige børn blev legatarer i boet. Boet kunne derfor udleveres til privat skifte. Også ref. og kritisk komm. af Henning Broman i FM 1989.53 og i FM 1990.30. Legater har hidtil kun kunnet stiftes ved testamente.

e. Arveafkald mod vederlag.

Afkaldet må gerne være ydet mod vederlag, hvoraf der herefter skal boafgift og evt. tillægs boafgift, jfr. BAL § 5, stk. 3.

Fra 1987 skulle der svares arveafgift af vederlag for arveafkald over for en i uskiftet bo siddende person, når det uskiftede bo ophørte eller blev skiftet i forbindelse med arveafkaldet, jfr.

TfS 1987.179 SKD: Arveafkald - ny praksis. Der skal fremover svares arveafgift af vederlag for arveafkald over for en i uskiftet bo siddende person, når det uskiftede bo ophører eller skiftes i forbindelse med arveafkaldet.

Det var oprindelig uklart, om denne praksis blev ændret pr. 01.07.1995. Bemærkningerne p. 29 omtaler ikke spørgsmålet, men synes dog at forudsætte, at der ikke er sket realitetsændringer på dette punkt. Dette er nu ændret ved

TfS 1999.298 TSS: Der skulle betales gaveafgift i den situation, hvor samtlige fællesbørn gav afkald over for en i uskiftet bo hensiddende ægtefælle på arv efter førstafdøde mod vederlag, jfr. BAL § 23, stk. 3. Cirk. nr. 85 af 19.05.1987 fandt således ikke tilsvarende anvendelse efter BAL.

Udbetaler den længstlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, et vederlag til førstafdødes livsarvinger for et arveafkald efter førstafdøde, jfr. AL § 31, stk. 2, er dispositionen omfattet af BAL § 23, stk. 3.

TFA 1999.207 VLK (FM 1999.69 VLK): Tre fællesbørn gav arveafkald mod vederlag over for H, der sad i uskiftet bo. Skifteretten beregnede boafgift af vederlaget uden bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 3. VL udtalte, at BAL § 8, stk. 3 ikke fandt anvendelse på afkald på forventet arv, jfr. AL § 19, og at arveafkaldene skulle behandles efter reglerne om gaver, jfr. BAL § 23, stk. 3. Da kompetencen til afgiftsberegningen tilkom told- og skatteregionen, jf. BAL § 26, stk. 1, ophævedes skifterettens afgiftsberegning.

Hvis længstlevende ægtefælle efter førstafdødes død træffer aftale med en eller flere af førstafdødes livsarvinger - typisk førstafdødes særbørn - om, at disse giver arveafkald mod vederlag, og længstlevende herefter sidder i uskiftet bo med førstafdødes øvrige livsarvinger - typisk fællesbørnene -, må udbetalingen af vederlaget antages at udløse boafgiftspligt efter BAL § 8, stk. 3. Dette følger af bestemmelsens ordlyd. Af bemærkningerne p. 22 fremgår ganske vist, at bestemmelsen vedrører udbetaling af arv efter førstafdøde fra den længstlevende ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, men hermed må sidestilles udbetaling af arv efter førstafdøde, inden det uskiftede bo etableres. Ved aftalen om vederlagets størrelse bør der tages udgangspunkt i, hvad særbarnets nettoarv ville udgøre, hvis der blev skiftet. Længstlevende skal da svare boafgift af det udbetalte beløb uden bundfradrag.

Eksempel: M dør i oktober 1995. M efterlader sig H og to fællesbørn samt et særbarn. M's boslod udgør 540.000 kr. Særbarnets legale arvelod udgør 2/9 eller 120.000 kr. Hvis boet blev skiftet, ville boafgiften udgøre 15% af 180.000 kr. eller 27.000 kr. Særbarnet ville arve 120.000 kr med fradrag af 9.000 kr. i boafgift. Særbarnet vil da kræve et vederlag for arveafkaldet på 111.000 kr. svarende til den beregnede nettoarv. Udbetaler længstlevende dette beløb, og sidder længstlevende herefter i uskiftet bo med fællesbørnene, skal han/hun betale en boafgift på 15% af 111.000 kr. eller 16.650 kr.

FM 1996.125: Afgørelse af 06.08.1996 fra Told- og Skattestyrelsen i sagen 99/96-3729- 00063: M var død i begyndelsen af 1996 og efterlod sig H samt et særbarn. Særbarnet gav afkald på arv mod et vederlag på kr. 110.394,11, hvorefter H skiftede boet som privatskiftende enearving. Skifteretten i Korsør beregnede først 15% boafgift af vederlaget uden bundfradrag, men annullerede senere afgiftsberegningen og spurgte Told- og Skattestyrelsen, om man var enig i, at vederlaget til særbarnet var afgiftsfrit, idet der skulle ske fradrag af bundfradraget på 184.900 kr. Told- og Skattestyrelsen var enig heri.

UfR 1998.1218 VLK (TFA 1998.324, TfS 1998.751 og FM 1998.119): H afgik ved døden den 22.05.1997 og efterlod sig M og 2 særbørn. Særbørnene meddelte arveafkald mod vederlag på 38.142,42 kr. til hver, som M betalte d. 02.10.1997, hvorefter M begærede boet udleveret til forenklet privat skifte som eneste arving, jfr. DSL § 34. Skifteretten i Hjørring beregnede boafgift svarende til 15% af de ydede vederlag under henvisning til BAL § 8, stk. 3´s ordlyd samt under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at bestemmelsen f. eks. er tiltænkt den situation, at en eller flere arvinger ikke ønsker at overtage et bo til privat skifte, og hvor denne arving så får udbetalt sin arv eller afkaldsvederlag uden skifte, hvorefter boet udleveres til privat skifte til de øvrige arvinger. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse med samme begrundelse.

TFA 1999.207 VLK (FM 1999.69 VLK): Tre fællesbørn gav arveafkald mod vederlag over for H, der sad i uskiftet bo. Skifteretten beregnede boafgift af vederlaget uden bundfradrag, jfr. BAL § 8, stk. 3. VL udtalte, at BAL § 8, stk. 3 ikke fandt anvendelse på afkald på forventet arv, jfr. AL § 19, og at arveafkaldene skulle behandles efter reglerne om gaver, jfr. BAL § 23, stk. 3. Da kompetencen til afgiftsberegningen tilkom told- og skatteregionen, jfr. BAL § 26, stk. 1, ophævedes skifterettens afgiftsberegning.

FM 2000.10 Fåborg Skifterets kendelse af 01.12.1999: A, der havde 2 børn, afgik ved døden d. 01.05.1999.  Boet var på 182.632 kr. Datteren B gav arveafkald d. 11.08.1999 mod et vederlag på 60.000 kr., der skulle udbetales senest 1 uge efter modtagelse af skifteretsattest. Sønnen C gav arveafkald uden vederlag d. 09.09.1999. Boet blev d. 15.09.1999 udleveret til barnebarnet D til forenklet privat skifte. Skifteretten i Faaborg beregnede boafgiften af vederlaget på 60.000 kr. uden bundfradrag, hvilket B klagede over. Antaget, at BAL § 8, stk. 3 ikke kunne gives et videre anvendelsesområde end det, der var omfattet af ordlyden og forarbejderne. Da betalingen af vederlaget var sket med bomidler og dermed som led i et skifte, kunne BAL § 8, stk. 3 ikke finde anvendelse. Der blev derfor givet bundfradrag i arveafkaldssummen. Komm. af Henning Broman i FM 2000.10, hvor det anbefales at lade arveafkald stå i skiftebegæringen, idet det dermed markeres, at arveafkaldet sker som led i skiftet. Broman antager, at BAL § 8, stk. 3 bør forbeholdes de situationer, hvor der enten slet ikke eller ikke in continenti finder et skifte sted.

Efter AAL var vederlaget arveafgiftspligtigt i denne situation, jfr.:

TfS 1987.640 SKD: M døde d. 25.02.1987. Særbarn gav d. 19.05.1987 afkald på den faldne arv mod vederlag, hvorefter enken sad i uskiftet bo med fællesbørnene. Vederlaget var arveafgiftspligtigt.

Hvis arvingen eller legataren inden boets berigtigelse giver afkald på den faldne arv eller det faldne legat mod et vederlag, som først udbetales, når boet er udleveret til privat skifte eller taget under bobestyrerbehandling, er udbetalingen ikke omfattet af ordlyden af BAL § 8, stk. 3, men der skal formentlig alligevel betales boafgift uden bundfradrag, da arvingen ikke deltager i skiftet. Der er utvivlsomt bundfradrag, hvis en arving eller legatar under selve skiftet giver afkald mod vederlag.

TFA 2004.215 VLK: M døde i 2003 og efterlod sig H samt to særbørn A og B. Særbørnene gav arveafkald mod vederlag på 20.000 kr. til hver, hvorefter H begærede boet udleveret til forenklet privat skifte, jfr. DSL § 33. Skifteretten i Fjerritslev fandt, at BAL § 8, stk. 3  må forstås således, at der ikke er bundfradrag, når arven eller arveafkaldsvederlaget udbetales til arvingerne, uden at disse deltager i skiftet. VL stadfæstede.

Hvis een ud af afdødes tre arvinger giver afkald på falden arv mod et vederlag, hvorefter de 2 øvrige arvinger begærer boet udleveret til privat skifte, skal der beregnes boafgift af vederlaget uden bundfradrag, jf. BAL § 8, stk. 3.

Indtil d. 01.07.1995 kunne der ikke med arveafgiftsmæssige fordele gives arveafkald mod et vederlag, hvoraf boet betaler arveafgiften. Det er fra 01.07.1995 formentlig nu blevet muligt af give delvise afkald på falden arv under overholdelse af reglerne i BAL § 5 og samtidigt træffe aftale om, at den resterende lod skal udredes fri for afgift. I SKD's skrivelse af 11.07.1995 vedr. eksempler på beregning af boafgifter m.v. (TfS 1995.534) er det dog på side 1 anført, at et legat kun med afgiftsmæssig virkning kan udbetales fri for afgift, når afdøde har bestemt det i et testamente. Dette var gældende ret ifølge AAL § 21, stk. 3, jfr.:

UfR 1995.209 HD: (TfS 1995.64 HD): A afgik ved døden d. 18.10.1985 uden at efterlade sig ægtefælle eller livsarvinger, og A's moder var herefter afdødes universalarving. D. 20.11.1985 gav A's moder arveafkald mod at modtage et legat på kr. 265.000, således at boet skulle betale arveafgiften, og samme dag gav A's 2 søstre arveafkald mod hver at mod tage et legat på kr. 425.000, således at boet skulle betale arveafgiften. A's 7 søskendebørn var herefter arvinger i boet. Højesteret fandt, at der hverken direkte eller analogt var grund lag for at anvende AL § 21, stk. 3 i et tilfælde som det foreliggende, og at værdien af de betingede legater i henhold til AAL § 2, jfr. § 21, stk. 1, måtte forøges med den afgift, som boet skulle betale, jfr. AAL § 16, stk. 1. Boet måtte derfor efterbetale en arveafgift på kr. 281.856,50. Dommen er en stadfæstelse af UfR 1993.869 VLD (TfS 1993.379 VLD), som også er ref. og komm. af Henning Broman i FM 1994.23.

Eksempel: A dør d. 01.12.1995. Boet er på 900.000 kr. A's niece skal i henhold til testamente arve 150.000, medens resten skal tilfalde A's livsarvinger. Niecens andel af boafgiften udgør 1/6 af 108.000 kr. eller 18.000 kr., og tillægsboafgiften udgør 25% af 132.000 kr. eller 33.000 kr. Niecen arver netto 99.000 kr. Hvis niecen giver afkald på arven mod et vederlag på 99.000 kr., og arvingerne samtidigt lover at betale samtlige bo- og tillægsboafgifter, skal der alene betales tillægsboafgift på 25% af 87.120 kr. eller 21.780 kr. A's øvrige arvingers nettoarv stiger fra 660.000 kr. til 671.220 kr. Som anført ovenfor er det ikke sikkert, at det er blevet muligt at spare afgifter ved arveafkald mod vederlag fri for afgift.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

09-11-17