Retsplejelovens kapitel 1

Retterne

§ 1. De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og byretterne samt Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten..

Stk. 2. Denne lovs regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov.

Stk. 3. Militære straffesager behandles efter militær retsplejelov.

§ 1, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »Sø- og Handelsretten i København.« erstattes med »Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.«.
§ 1, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »lov om militær retspleje« erstattes med »militær retsplejelov«.

§ 1 a. Den Særlige Klageret behandler og påkender

1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86,

2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737,

3) klager, der henvises efter § 48,

4) sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50 og 55 nævnte tilfælde,

5) sager efter § 51 f om afsked før tilkaldeperiodens udløb,

6) sager efter § 54 a om afsked og ændring af tjenestested og

7) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen.

Stk. 2. Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Stk. 3. Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (Klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.

Stk. 4. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem en første- og andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten, således at førstesuppleanten går forud for andensuppleanten.

Stk. 5. Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem Højesterets præsident og Klagerettens formand.

§ 1 a er ændret pr. 01.07.1999 ved lov nr. 402 af 26.06.1999
§ 1 a, stk. 2 og 3 er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1.1 i lov nr. 1399 af 21.12.2005. Hidtidig formulering: Stk. 2. Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 3. De tre medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer. Beskikkelsen sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening.

§ 1 a, stk. 4 er ophævet fra d. 01.01.2006 ved § 1.2 i lov nr. 1399 af 21.12.2005. Hidtidig formulering: Stk. 4. I sager om genoptagelse af en straffesag og i kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer tiltrædes retten desuden af to personer, hvoraf den ene skal være advokat og udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, mens den anden skal være universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af disse medlemmer, deres afgang m.v. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
§ 1 a, stk. 5 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »Højesterets justitskontor, jf. § 3« erstattes med »Højesteret«.

§ 1 a, stk. 1, nr. 5 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§ 2. Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København og består af en præsident og 15 andre højesteretsdommere.

Stk. 2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 3. I præsidentens sted træder i fornødent fald den efter embedsalder ældste af rettens tilstedeværende dommere.

§ 2, stk. 3 indsættes ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Samtidig ophæves § 2, stk. 1, 3. pkt., der var identisk med den nuværende § 2, stk. 3.
§ 2, stk. 2 ændres ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 2, stk. 2. Når præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den dommer, han efter forhandling med rettens medlemmer udpeger dertil.

§ 2 a. (Ophævet).

§ 2 a, stk. 2, nr. 2 er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.1 i lov nr. 554 af 24.06.2005: I § 2 a, stk. 2, nr. 2, § 368, stk. 5, 1. pkt., og § 369, stk. 2 , udgår »og processuelle straffe«.
§ 2 a, stk. 2., nr. 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den 01.01.2007. »domsforhandlingen« er ændret til »hovedforhandlingen«.
§ 2 a er ophævet ved § 1.3 i i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den 01.01.2007. Hidtidig formulering: I afgørelsen af sager ved Højesteret deltager, medmindre andet særligt er bestemt, mindst 5 dommere. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten. Er i en sag det nødvendige antal Højesteretsdommere ikke til rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage i sagens behandling.
Stk. 2. Efter rettens nærmere bestemmelse kan følgende afgørelser træffes af udvalg, der består af mindst 3 dommere, og som sammensættes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer:
1) Beslutninger og kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager,
2) i borgerlige sager domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at rejse indsigelse, og domme, hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om sagsomkostninger, og
3) domme i kæresager.
Stk. 3. I det omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme og kendelser, bortset fra kendelser om afvisning af kæremål, skal dog alle udvalgets medlemmer deltage.

§ 2 b. (Ophævet).

§ 2 b er indsat ved lov nr. 428 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 2 b er ophævet ved § 1.3 i i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den 01.01.2007. Hidtidig formulering: Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det omfang Højesteret bestemmer det, jf. § 340, stk. 3.
Stk. 2. Kun advokater, der har møderet for Højesteret, jf. § 134, kan give møde for andre under bevisoptagelse efter stk. 1.
Stk. 3. Klage over afgørelser truffet under bevisoptagelse efter stk. 1 fremsættes over for Højesteret. Fristen for klage er 2 uger efter, at afgørelsen er truffet, jf. § 219. Afgørelse af klagen sker ved kendelse.

§ 3. I afgørelsen af sager ved Højesteret deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 5 dommere. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens medlemmer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling. Er i en sag det nødvendige antal højesteretsdommere ikke til rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage i sagens behandling.

Stk. 2. Når præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den dommer, præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer udpeger dertil.

Stk. 3. Efter rettens nærmere bestemmelse kan følgende afgørelser træffes af udvalg, der består af mindst 3 dommere, og som sammensættes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer:

1) Beslutninger og kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager,

2) i borgerlige sager domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at rejse indsigelse, og domme, hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om sagsomkostninger, og

3) domme i kæresager.

Stk. 4. I det omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme og kendelser bortset fra kendelser om afvisning af kæremål skal dog alle udvalgets medlemmer deltage.

§ 3 er ændret pr. 01.07.1999 ved lov nr. 402 af 26.06.1999
§ 3 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 3. Til Højesteret hører et justitskontor, der forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3.

§ 4. Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det omfang Højesteret bestemmer det, jf. § 340, stk. 3.

Stk. 2. For at kunne give møde for andre under bevisoptagelse efter stk. 1 skal en advokat have møderet for Højesteret, jf. § 134.

Stk. 3. Klage over afgørelser truffet under bevisoptagelse efter stk. 1 fremsættes over for Højesteret. Fristen for klage er 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Afgørelse af klagen sker ved kendelse.

§ 4, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 23 i lov nr. 145 af 25.03. 2002 fra d. 01.01.2003.
§ 4, stk. 1 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 1.1 i lov nr. 552 af 24.06.2005: Formulering indtil da: Der skal være 2 landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre Landsret henhører Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner og øernes amter, under Vestre Landsret Jyllands amter
§ 4 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 4. Der skal være to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre Landsret hører Øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland.
Stk. 2. Østre landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident og 63 andre landsdommere; Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og 38 andre landsdommere.
Stk. 3. I præsidentens forfald træder i fornødent fald det efter embedsalder ældste tilstedeværende medlem af retten i hans sted.

§ 5. Der skal være to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre Landsret hører Øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland.

Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident og mindst 56 andre landsdommere. Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 36 andre landsdommere.

Stk. 3. For at give mulighed for, at landsdommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 4 landsdommere. Ved ledighed i en dommerstilling ved en landsret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere efter 1. pkt., bestemmer Domstolsstyrelsen, om stillingen skal søges besat, og i givet fald ved hvilken landsret stillingen skal placeres.

Stk. 4. Varetages hvervet som formand for en undersøgelseskommission af en landsdommer, kan der udnævnes yderligere en landsdommer i den pågældende landsret. Stillingen bortfalder ved første ledighed i en fast landsdommerstilling i den pågældende landsret, efter at den pågældende landsdommer er vendt tilbage.

Stk. 5. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 6. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.

§ 5 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den 01.01.2007. Hidtidig formulering: Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i første instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i anden instans af byretternes behandlinger og afgørelser overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 14 a, c og e ommeldte forhold.
§ 5, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov nr. 493 af 12.06.2009 fra d. 01.06.2009. Nedsættelsen af antallet af landsdommere ved Østre Landsret sker ved de to første tilfælde af ledighed i en fast stilling efter lovens ikrafttræden. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »60« til: »58«.
§ 5, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov nr. 652 af 15.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »58« til: »56«.
§ 5, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i lov nr. 652 af 15.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »38« til: »36«.
§ 5, stk. 2, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »en præsident og«: »mindst«.
§ 5, stk. 3 er indsat ved § 1.4 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 5, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 670 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 6. Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i 2. instans af byretternes og Sø- og Handelsrettens behandlinger og afgørelser overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 11, stk. 2, nr. 2 og 4, omhandlede forhold og over Tinglysningsrettens afgørelser.

§ 6, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 3, 1. pkt., § 6, stk. 4 og § 6, stk. 6 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »domsforhandlingen« er ændret til »hovedforhandlingen«.
§ 6 ændres ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra den 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 6. I afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.
Stk. 2. I nævningesager deltager 12 nævninger i sagens behandling. I domsmandssager sammensættes retten af 3 landsdommere og 3 domsmænd.
Stk. 3. Dersom hovedforhandlingen i de i stk. 2 nævnte sager må antages at ville blive af længere varighed, kan rettens præsident bestemme, at suppleanter for landsdommerne og nævningerne eller domsmændene skal overvære forhandlingen. Suppleanterne for landsdommerne og domsmændene deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, som de dog efter retsformandens bestemmelse kan overvære. Suppleanterne for nævningerne deltager ikke i nævningernes rådslagninger og afstemninger. I øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Bliver nogen af landsdommerne, nævningerne eller domsmændene forhindret i at deltage i hele sagens behandling, indtræder en suppleant i hans sted.
Stk. 4. I søsager tiltrædes landsretten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. I handelssager kan landsretten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 5. Ved søsager og handelssager forstås i denne lov borgerlige sager, i hvilke fagkundskab til søforhold eller til handelsforhold skønnes at være af betydning. Ved afgørelsen af, om en sag er en sø- eller handelssag, tages særligt hensyn til, om parterne ønsker, at retten skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.
Stk. 6. I straffesager, der i 1. instans er behandlet ved søret, jf. § 18 a, tiltrædes landsretten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer.

§ 6, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. I § 6, 1. pkt., indsættes efter »byretternes«: »og Sø- og Handelsrettens«.

§ 6 a. (Ophævet).

§ 6 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »domsforhandlingen« er ændret til »hovedforhandling«.
§ 6 a er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: I borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang er af væsentlig betydning, tiltrædes landsretten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Bestemmelsen i § 6, stk. 4, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. I straffesager vedrørende overtrædelse af §§ 5-7 i den i stk. 1 nævnte lov tiltrædes landsretten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer.

§ 7. I afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling.

Stk. 2. Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. Sådan beskikkelse sker for 1 år ad gangen og kan fornys. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted.

Stk. 3. I nævningesager og domsmandssager deltager 3 dommere. I nævningesager deltager 9 nævninger. I domsmandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd.

Stk. 4. Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at suppleanter for dommerne og nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling og pådømmelse.

§ 7 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. Sådan beskikkelse sker for et år ad gangen og kan fornyes.

§ 8. Landsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde.

Stk. 2. Hovedforhandling i nævningesager og domsmandssager foregår endvidere på andre af Domstolsstyrelsen dertil fastsatte tingsteder i landsretskredsen. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges til hvert af disse tingsteder.

Stk. 3. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder også uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.

Stk. 4. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.

Stk. 5. Inden retten i medfør af stk. 4 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for landsretskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.

Stk. 6. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 27 b, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse.

§ 8 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted.
§ 8, stk. 6 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1621 af 26.12.2013. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden.

§ 9. Landet inddeles i 24 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds.

Stk. 2. Københavns Byret består af en præsident og mindst 39 andre dommere.

Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.

Stk. 4. Retterne i Århus og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Stk. 5. Retten i Aalborg og retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Stk. 6. Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.

Stk. 7. Retterne i Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Stk. 8. Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre dommere.

Stk. 9. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.

Stk. 10. Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.

Stk. 11. Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.

Stk. 12. Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.

§ 9 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Sø- og Handelsretten i København består af en præsident, en eller flere vicepræsidenter, en dommer og et antal sagkyndige medlemmer. Forretningernes fordeling mellem præsidenten og vicepræsidenterne bestemmes af præsidenten efter forhandling med vicepræsidenterne. Sager vedrørende lov om markedsføring skal dog så vidt muligt behandles af een bestemt af dommerne.
Stk. 2. Under Sø- og Handelsretten hører de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne, Tåstrup, Tårnby og Hørsholm.
Stk. 3. Under Sø- og Handelsretten hører følgende sager:
1. Sø- og handelssager, jf. § 6, stk. 5.
2. Straffesager, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning.
3. Søforklaringer.
4. Foretagelse af retshandlinger til brug for andre retter i sø- og handelssager, jf. § 6, stk. 5, i straffesager, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, og i sager om afgivelse af søforklaring.
5. Behandling af konkursboer og begæring om gældssanering, ledelse af akkordforhandling og modtagelse af anmeldelser om betalingsstandsning, jf. konkurslovens § 4.
6. Sager, der ved særlig lovbestemmelse er henlagt til retten.
Stk. 4. Sø- og handelssager om krav, der har en økonomisk værdi af højst 100.000 kr., henvises af Sø- og Handelsretten til vedkommende byret, medmindre de er omfattet af en eller flere af bestemmelserne i § 226, stk. 1, nr. 1-5, eller behandling findes mest hensigtsmæssigt at kunne ske i forbindelse med en anden sag, der verserer ved Sø- og Handelsretten. Inden Sø- og Handelsretten træffer afgørelse om henvisning, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Sø- og Handelsrettens kendelse om spørgsmålet kan ikke bringes for højere ret.
Stk. 5. Sø- og handelssager, jf. § 6, stk. 5, der efter stk. 2 skulle behandles ved en anden ret, kan indbringes for Sø- og Handelsretten i København, når parterne er enige herom, jf. dog stk. 4.
Stk. 6. Sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, behandles kun ved Sø- og Handelsretten i det omfang, disse sager er henvist til denne ret efter bestemmelsen i § 226, stk. 3.

§ 9, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 9, stk. 2, ændres »38« til: »39«.
§ 9, stk. 4 er ophævet ved § 1.2 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. Hidtidig formulering: Retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.
§ 9, stk. 5 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 9, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter »Aalborg«: »og retten på Frederiksberg«.
§ 9, stk. 11 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. Hidtidig formulering: Retten på Bornholm består af 1 dommer.
§ 9, stk. 12, 1. pkt. er ændret ved § 1.5 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 9, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-11«.
§ 9, stk. 12, 2. pkt. er ændret ved § 1.6 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. Hidtidig formulering: Der kan højst udnævnes yderligere 4 dommere ved Københavns Byret, yderligere 3 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3 og 4, og yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 5-11.
§ 9, stk. 12, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i lov nr. 493 af 12.06.2009 fra d. 01.06.2009. I § 9, stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 6-8, yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 9 og 10,« til: »stk. 6-10,«.
§ 9, stk. 12, 2. pkt. er ophævet og 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.5 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: Der kan højst udnævnes yderligere 5 dommere ved Københavns Byret, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 3 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm.

§ 9 a. (Ophævet).

§ 9 a, stk. 3 er henvisningen til § 925 ændret til § 922 fra d. 01.07.2001, jfr. lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 9 a, stk. 2, § 9 a, stk. 3 og § 9 a, stk. 8 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »domsforhandling« er ændret til »hovedforhandling« og »domsforhandlingen« er ændret til »hovedforhandlingen«.
§ 9 a er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: I den enkelte sags behandling deltager præsidenten, en vicepræsident eller en dommer og efter reglerne i stk. 2-8 eventuelt tillige et antal af rettens sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Under hovedforhandling i borgerlige sager tiltrædes retten af 2 sagkyndige. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 3. I straffesager tiltrædes retten under hovedforhandlingen og pådømmelsen af 2 sagkyndige. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke nødvendig i sager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af anklageskrift i medfør af § 922, eller i sager, som afgøres ved dom i henhold til § 934, stk. 1, eller § 935, stk. 1, eller sluttes i henhold til § 936 eller § 937.
Stk. 4. Retten kan også i øvrigt i straffesager tilkalde 2 sagkyndige.
Stk. 5. Under afgivelse af søforklaring tiltrædes retten af 2 sagkyndige.
Stk. 6. Ved afgørelse af tvistigheder i konkursboer om, hvorvidt en anmeldt fordring skal anerkendes, tiltrædes retten af 2 sagkyndige, såfremt sag til afgørelse af tvisten ville være sø- eller handelssag, jf. § 6, stk. 5. I øvrigt kan retten ved behandlingen af konkursboer tilkalde en eller flere sagkyndige.
Stk. 7. Sager om nedlæggelse af forbud vedrørende EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 c, behandles uden tilkaldelse af sagkyndige.
Stk. 8. Retten kan i alle sager tilkalde 4 sagkyndige i stedet for 2, når sagens karakter taler derfor. I sager vedrørende lov om markedsføring tilkaldes altid 4 sagkyndige under hovedforhandlingen, medmindre retten efter parternes anmodning bestemmer, at der kun skal tilkaldes 2 sagkyndige, eller - i straffesager - at sagen skal behandles uden tilkaldelse af sagkyndige.

§ 10. Byrettens præsident er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 2. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald

§ 10 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Til hver landsret og Sø- og Handelsretten hører et justitskontor, der forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3.
§ 10, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.7 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 10, stk. 1, 1. pkt., udgår »(på Bornholm dommeren)«.
§ 10, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.8 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 10, stk. 1, 2. pkt., udgår »(dommeren)«.

§ 11. Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af retssager i 1. instans og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov.

Stk. 2. Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger,

1) opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
2) udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske administrativt,
3) retshjælpsforretninger og
4) notarialforretninger.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger.

§§ 11, stk. 2-4 er indsat ved lov nr. 428 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 11 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Domsbehandling af landsretssager, i hvilke nævninger eller domsmænd skal medvirke, foregår dels på det sted, hvor landsretten har sit sæde, dels på andre af Domstolsstyrelsen dertil fastsatte steder i landsretskredsen. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges til hvert af disse tingsteder.
Stk. 2. Landsretten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder også uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.
Stk. 3. Landsretten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.
Stk. 4. Inden landsretten i medfør af stk. 3 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for landsretskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.

§ 12. I afgørelsen af sager ved byretterne deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling.

Stk. 2. Hvis flere deltager i afgørelsen af sagen, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på rettens vegne.

Stk. 3. I borgerlige sager og ved afgørelse af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter kapitel 40 kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, hvis

1) sagen er af principiel karakter,
2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne,
3) sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål eller
4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet.

Stk. 4. Før retten træffer afgørelse efter stk. 3, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at der skal deltage 3 dommere, kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 5. I nævningesager deltager 3 dommere og 6 nævninge.

Stk. 6. I domsmandssager tiltrædes retten af 2 domsmænd, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at suppleanter for dommeren eller dommerne og nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. For så vidt angår retten på Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra rettens formand. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling og pådømmelse.

Stk. 8. I domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. For så vidt angår retten på Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra rettens formand. Stk. 7 finder ikke anvendelse.

§ 12 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: . Landet inddeles i 82 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds. Det påhviler justitsministeriet at udsende en fortegnelse over retskredsene med angivelse af området for hver af kredsene.
§ 12, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.7 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 12, stk. 2, 1. pkt., udgår »(på Bornholm dommeren)«.
§ 12, stk. 7, 2. pkt., og 8, 2. pkt. er ændret ved § 1.9 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 12, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 2. pkt., ændres »dommeren« til: »rettens formand«.
§ 12, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 12, stk. 3, indsættes efter »borgerlige sager«: »og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter kapitel 40«.
§ 12, stk. 3 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 429 af 01.05.2013. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. I § 12, stk. 3, indsættes efter »borgerlige sager«: »og ved afgørelse af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne«.

§ 13. Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med den enkelte byretspræsident tingstederne for byretterne.

Stk. 2. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder også uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.

Stk. 3. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.

Stk. 4. Inden retten i medfør af stk. 3 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for retskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.

Stk. 5. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 27 b, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse.

§ 13 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af retssager og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov.
§ 13, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 13, stk. 1, udgår »(på Bornholm dommeren)«.
§ 13, stk. 5 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1621 af 26.12.2013. Jusitisministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden.

§ 14. Sø- og Handelsretten, der har sit sæde i København, består af en præsident, 2 vicepræsidenter og mindst 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2. For at give mulighed for, at dommere eller vicepræsidenter kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere 1 dommer.

Stk. 3. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 4. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.

§ 14 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger:
a. tinglysningsvæsenet,
b. opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
c. udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske af øvrigheden,
d. retshjælpsforretninger,
e. notarialforretninger
samt uden for Københavns Byrets område:
f. tilsyn med og revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger.
Stk. 3. Skifteretten vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning om gældssanering.

§ 14, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 14, stk. 1, indsættes efter »2 vicepræsidenter og«: »mindst«.
§ 14, stk. 2 er indsat ved § 1.7 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 15. Sø- og Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling og påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som følger af §§ 225 og 227.

Stk. 2. Til Sø- og Handelsrettens virkekreds hører endvidere
1) midlertidige afgørelser om forbud og påbud i det omfang, som følger af kapitel 40
2) forbudssager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens §§ 43 c og 43 d,
3) forbudssager om EF-design, jf. designlovens § 43,
4) sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12, og
5) behandling af
begæringer om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering i de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, jf. konkurslovens § 4.

I § 15, stk. 1 er 42 ændret til 49 fra d. 01.07.2002, jfr. § 1 i lov nr. 256 af 08.05.2002
§ 15 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Københavns Byret består af en præsident og 49 andre dommere.
Stk. 2. Retten i Århus består af en præsident og 15 andre dommere.
Stk. 3. Retten i Odense består af en præsident og 10 andre dommere.
Stk. 4. Retten i Ålborg består af en præsident og 10 andre dommere.
Stk. 5. Retten i Roskilde består af en præsident og 7 andre dommere.
Stk. 6. To af dommerne ved Københavns Byret, en af dommerne ved retten i Århus og en af dommerne ved retten i Ålborg ansættes fortrinsvis til varetagelse af de i § 45 nævnte opgaver.
Stk. 7. Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af rettens præsident. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer.

§ 15, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 2.1 i lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 15, stk. 2, nr. 4, ændres »anmeldelser om betalingsstandsning og begæringer om konkurs, akkordforhandling eller gældssanering« til: »begæringer om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering«.
§ 15, stk. 2, nr. 1 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. Nr. 1-4 bliver herefter nr. 2-5.

§ 16. I afgørelsen af sager ved Sø- og Handelsretten deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling. Reglerne i § 12, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse i sager ved Sø- og Handelsretten.

Stk. 2. Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted.

Stk. 3. Retten tiltrædes under hovedforhandlingen i borgerlige sager af 2 sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige medlemmer til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.

Stk. 4. Ved afgørelse af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne kan retten tilkalde 2 sagkyndige medlemmer.

Stk. 5. Retten kan i alle sager tilkalde 4 sagkyndige medlemmer i stedet for 2, når sagens karakter taler derfor.

Stk. 6. Ved behandling af anmodninger om meddelelse af forbud og påbud efter kapitel 40 kan retten bestemme, at retten skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.

§ 16 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 16. Til Københavns Byret hører et justitskontor, der forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter vedrørende domssager samt de i kapitel 3 særligt nævnte forretninger.
Stk. 2. Opkrævning af indtægter vedrørende skifte-, foged- og tinglysningsforretninger samt regnskabsaflæggelse herfor hører under den dommer eller fuldmægtig, som præsidenten bemyndiger dertil.

§ 16, stk. 6 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering: Sager om nedlæggelse af forbud vedrørende EF-varemærker, jf. varemærkelovens §§ 43 c og 43 d, eller EF-design, jf. designlovens § 43, behandles uden tilkaldelse af sagkyndige medlemmer.
§ 16, stk. 4 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 429 af 01.05.2013. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. I § 16, stk. 4 indsættes efter »tvister i konkursboer«: »og sager om konkurskarantæne«.

§ 16 a. (Ophævet).

§ 16 a, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved lov nr. 215 af 31.03.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: Retterne i Gentofte, Gladsaxe, Tåstrup, Hørsholm, Frederikssund, Slagelse, Næstved, Svendborg, Haderslev, Sønderborg, Kolding, Skanderborg, Silkeborg, Viborg og Frederikshavn består af 2 dommere
§ 16 a er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 16 a. Retten i Randers består af 4 dommere. Retten på Frederiksberg samt retterne i Lyngby, Ballerup, Esbjerg, Horsens og Herning består af 3 dommere. Retterne i Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Tåstrup, Helsingør, Hørsholm, Frederikssund, Holbæk, Slagelse, Næstved, Svendborg, Haderslev, Sønderborg, Kolding, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Frederikshavn og Hjørring består af to dommere.
Stk. 2. De i stk. 1. nævnte retter deles i afdelinger, som hver beklædes af en enkelt dommer.
Stk. 3. Ved de i stk. 1, nævnte retter varetages rettens administration af den dommer, der er udnævnt hertil. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af den administrerende dommer. Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af den administrerende dommer efter forhandling med det eller de øvrige medlemmer af retten.

§ 17. Sø- og Handelsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde.

Stk. 2. Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med Sø- og Handelsrettens præsident træffe bestemmelse om et eller flere yderligere tingsteder for Sø- og Handelsretten. Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landet der skal henlægges til hvert af disse tingsteder.

Stk. 3. En sag behandles ved tingstedet for det område, hvor sagen kunne være anlagt i medfør af kapitel 22, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 4. Sø- og Handelsretten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder også uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.

Stk. 5. Sø- og Handelsretten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde.

Stk. 6. Inden Sø- og Handelsretten i medfør af stk. 5 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for det til tingstedet henlagte område, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.

§ 17, stk. 1 er ændret ved lov nr. 215 af 31.03.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: Der ansættes 2 dommere ved retterne i Glostrup, Helsingør, Hillerød, Holbæk, Vejle, Fredericia og Hjørring.
§ 17 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Der ansættes to dommere ved retterne i Hillerød, Vejle og Fredericia.
Stk. 2. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem dommerne ved de i stk. 1 nævnte retter fastsættes af Domstolsstyrelsen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved første ledighed i en af dommerstillingerne ved de i stk. 1 nævnte retter skal der ske udnævnelse i stillingen med forbehold om senere indførelse af administrationsordning. Ved ledighed i den anden stilling indføres administrationsordning ved den pågældende ret, og en af dommerne udnævnes til administrerende dommer. § 16 a, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder i så fald tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. De øvrige byretter består hver af en dommer.

§ 17 a. (Ophævet).

§ 17 a, stk. 3, 1. pkt. er ændret fra d. 01.01.2005 ved § 1.1 i lov nr. 450 af 09.06.2004: I § 17 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 350, stk. 2,«: »og § 477 d, stk. 2,«.
§ 17 a er ophævet ved § 1.3 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Fuldmægtige ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang dommeren (den administrerende dommer) eller rettens præsident bestemmer det.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved byretterne og i Sø- og Handelsretten.
Stk. 3. Ved byretterne og ved Sø- og Handelsretten i København kan der meddeles andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 350, stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre foged-, skifte-, notarial- og tinglysningsforretninger samt faderskabssager, såfremt der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter dommerens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525. For så vidt angår Sø- og Handelsretten i København, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, meddeles bemyndigelsen af rettens præsident. For så vidt angår de i § 16 a, stk. 1, nævnte retter, meddeles bemyndigelsen af den beskikkede dommer. Ved de øvrige retter meddeles bemyndigelsen af dommeren.

§ 18. Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af en præsident og 1 anden dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med den anden dommer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling.

Stk. 2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 3. Under præsidentens fravær eller forfald fungerer den anden dommer ved Tinglysningsretten som præsident.

Stk. 4. Tinglysningsretten varetager tinglysningen for hele landet.

§ 18, stk. 3 er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 1.1 i lov nr. 1398 af 21.12.2005. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for sager, hvor anklageskriftet indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 18, stk. 1 - 3 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »domsforhandlingen« er ændret til »hovedforhandlingen«.
§ 18 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Antages hovedforhandlingen i en straffesag, der behandles ved byretten, at ville blive af længere varighed, kan landsrettens præsident efter indstilling fra dommeren bestemme, at forhandlingen skal overværes af en suppleant for denne. For så vidt angår Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde , træffes bestemmelsen af rettens præsident. Suppleanten deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter dommerens bestemmelse overvære disse. Suppleanten indtræder i stedet for dommeren, såfremt denne bliver forhindret i at beklæde retten ved sagens behandling og pådømmelse.
Stk. 2. I straffesager, hvor domsmænd medvirker, tiltrædes byretten af 2 domsmænd. Formandspladsen beklædes af dommeren. Antages hovedforhandlingen i en sådan sag at ville blive af længere varighed, kan dommeren bestemme, at forhandlingen skal overværes af en suppleant, eventuelt to suppleanter, for domsmændene. For så vidt angår Københavns Byret og de i § 15, stk. 2-5 og § 16 a, stk. 1, nævnte retter, træffes bestemmelsen herom af rettens præsident eller den administrerende dommer efter indstilling fra dommeren. Suppleanten deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Suppleanten tiltræder retten, såfremt en af domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling og pådømmelse.
Stk. 3. I byretssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan landsrettens præsident efter indstilling fra dommeren bestemme, at retten sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. For så vidt angår Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, træffes bestemmelsen af rettens præsident. Såfremt byretten er en af de i § 17, stk. 1 eller 4, nævnte retter, beskikkes en af dommerne efter § 45. Som retsformand fungerer den dommer, der i øvrigt beklæder den pågældende ret, eller, hvis denne dommer ikke deltager i hovedforhandlingen, den efter embedsalder ældste dommer, medmindre dommerne aftaler andet. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på rettens vegne.

§ 18, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 325 af 11.04.2012 fra d. 01.05.2012. Hidtidig formulering: Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af en præsident, der har ansvaret for tinglysningen.
§ 18, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i lov nr. 325 af 11.04.2012 fra d. 01.05.2012. I § 18, stk. 2, 1. pkt., udgår »endvidere«
§ 18, stk. 3 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 325 af 11.04.2012 fra d. 01.05.2012.

§ 18 a. (Ophævet).

§ 18 a er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Uden for det i § 9, stk. 2, nævnte område og ved henvisning efter § 9, stk. 4, virker byretten som søret i følgende sager:
1. Søsager, jf. § 6, stk. 5.
2. Straffesager, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning.
3. Søforklaringer.
4. Foretagelse af retshandlinger til brug for andre retter i søsager, jf. § 6, stk. 5, i straffesager, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, og i sager om afgivelse af søforklaring.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 9 a, stk. 2-5, om medvirken af sagkyndige finder tilsvarende anvendelse.

§ 18 b. (Ophævet).

§ 18 b er ændret ved § 1.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »domsforhandlingen« er ændret til »hovedforhandlingen«.
§ 18 b er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Uden for det i § 9, stk. 2, nævnte område og ved henvisning efter § 9, stk. 4, kan byretten i handelssager, jf. § 6, stk. 5, bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige dommere. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved foretagelse af retshandlinger til brug for andre retter i handelssager.

§ 18 c. (Ophævet).

§ 18 c er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Bestemmelserne i § 9 a, stk. 2-4, om medvirken af sagkyndige finder tilsvarende anvendelse ved byrettens behandling af borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang er af væsentlig betydning, og straffesager vedrørende overtrædelse af denne lovs §§ 5-7.

§ 18 d. (Ophævet).

§ 18 d er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Under behandling af konkursboer kan sagkyndige dommere tilkaldes efter reglerne i §§ 6, stk. 4, 18 a, stk. 2, og 18 b.

§ 19. Fuldmægtige ved byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten kan behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det.

Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.

Stk. 3. Ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettens præsident meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 350, stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre foged-, skifte- og notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder, og at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter præsidentens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525.

Stk. 4. Ved Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer bemyndigelse til at behandle tinglysningssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder.

§ 19 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Domstolsstyrelsen fastsætter tingstederne for byretterne.
Stk. 2. Tildeles der en retskreds flere tingsteder, fastsætter Domstolsstyrelsen de dele af kredsen, som med hensyn til rettens ordentlige møder skal henhøre til ethvert af disse.
Stk. 3. Skønnes det efter omstændighederne fornødent, kan Domstolsstyrelsen bestemme, at dommeren på et eller flere steder i retskredsen uden for hovedtingstedet vil have at indrette en afdeling af sit embedskontor. Domstolsstyrelsen træffer bestemmelse om kontordagenes antal og kontortidens længde.
Stk. 4. Reglerne i § 11, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på byretterne.

§ 19, stk. 1 og 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.7 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., udgår »(på Bornholm dommeren)«.
§ 19, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.10 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 19, stk. 3, 2. pkt., udgår »(dommerens)«.

§ 19, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1266 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010. Hidtidig formulering: Ved Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer bemyndigelse til at udføre tinglysningsforretninger.
§ 19, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1867 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 19, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tvistigheder«: », og at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4«.

§ 20. I borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller landsretten, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved byrettens behandling af anmodninger om meddelelse af forbud eller påbud efter kapitel 40.

Stk. 2. I ankesager i landsretten kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse under landsrettens behandling af kæresager om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der er afgjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1. instans under medvirken af sagkyndige.

Stk. 3. Før retten træffer afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at retten skal tiltrædes af sagkyndige, kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 4. Når der er truffet bestemmelse om medvirken af sagkyndige efter stk. 1 eller 2, kan retten tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a, 43 b og 44 omhandlede sager.

§ 20, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »domsforhandlingens« er ændret til »hovedforhandlingens«.
§ 20 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: Sø- og handelssager kan behandles ved de for almindelige borgerlige retssager dannede retter, når begge parter er enige herom.
Stk. 2. Anmodning om, at en sag skal behandles som sø- eller handelsretssag eller indsigelse derimod, skal fremsættes i 1. retsmøde eller, såfremt sagen forberedes skriftligfør skriftvekslingens slutning. Retten kan dog i særlige tilfælde tage hensyn til en anmodning eller indsigelse, der fremsættes senere, men dog inden hovedforhandlingens begyndelse.

§ 20, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013.
§ 20, stk. 2, 2. pkt. er
indsat ved § 1.5 i lov nr. 1387 af 23.12.2012 fra d. 01.07.2013.
§ 20, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. Hidtidig formulering: I ankesager i landsretten, der i 1. instans er behandlet under medvirken af sagkyndige i medfør af stk. 1, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse under landsrettens behandling af kæresager om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der er afgjort ved byretten eller Sø- og Handelsretten i 1. instans under medvirken af sagkyndige.
§ 20, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.8 i lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering: I ankesager i landsretten, der i 1. instans er behandlet under medvirken af sagkyndige, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af indtil samme antal sagkyndige, som har medvirket i 1. instans.
§ 20, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1867 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016.

§ 20 a. Under behandling i byretten eller landsretten af tvister i konkursboer og sager om konkurskarantæne kan sagkyndige tilkaldes efter reglerne i § 20.

§ 20 a er indsat ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 20 a er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 429 af 01.05.2013. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. I § 20 a indsættes efter »tvister i konkursboer«: »og sager om konkurskarantæne«.

§ 20 b. I straffesager i byretten, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke nødvendig i straffesager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af anklageskrift i medfør af § 831, eller i sager, som afgøres ved dom i henhold til § 897, stk. 1, eller § 898, stk. 1, eller sluttes i henhold til § 899 eller § 900. Sagkyndige deltager ikke i nævningesager.

Stk. 2. I ankesager i landsretten, der i byretten er behandlet under medvirken af sagkyndige i medfør af stk. 1, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Det samme gælder ankesager i landsretten, hvor tilkaldelse af sagkyndige i byretten er undladt i medfør af stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3. Under afgivelse af søforklaring tiltrædes byretten af 2 sagkyndige medlemmer.«

§ 20 b er indsat ved § 1.3 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.

§ 21. (Ophævet).

§ 21 er ophævet pr. 01.07.1999. Hidtidig formulering: Regeringens ret til at anordne ekstraordinære retter vedbliver indtil videre i sit nuværende omfang, dog at særdomstole med dømmende myndighed ikke kan nedsættes. De ekstraordinære retter skal i sager, der omfattes af nærværende lov, anvende denne lovs regler bortset fra bestemmelserne om retskredsenes grænser, og deres afgørelser kan påkæres umiddelbart til Højesteret.

§ 21 a. (Ophævet).

§ 21 a er ophævet pr. 01.07.1999. Hidtidig formulering: Justitsministeren kan anmode en eller flere dommere om at gennemføre en undersøgelse af nærmere bestemte sager. Justitsministeren kan bestemme, at der skal deltage sagkyndige i undersøgelsen.
Stk. 2. Undersøgelsesretten har ingen dømmende myndighed.
Stk. 3. Undersøgelsen gennemføres efter reglerne i denne lov. Undersøgelsesretten kan dog i særlige tilfælde bestemme, at undersøgelsen skal foregå for lukkede døre. Bestemmelserne om retskredsenes grænser og bestemmelsen i § 169 finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Undersøgelsesrettens afgørelser kan påkæres umiddelbart til Højesteret.
Stk. 5. Undersøgelsen afsluttes med en beretning. Beretningen offentliggøres af justitsministeren, medmindre ganske særlige grunde taler imod offentliggørelse.


§ 108 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007:

Landets inddeling i byretskredse fastlægges således:

1) Retten i Hjørring : Brønderslev-Dronninglund Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune og Læsø Kommune.

2) Retten i Aalborg : Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune.

3) Retten i Randers : Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers Kommune og Syddjurs Kommune.

4) Retten i Århus : Odder Kommune, Samsø Kommune og Århus Kommune.

5) Retten i Viborg : Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune.

6) Retten i Holstebro : Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune, Struer Kommune og Thisted Kommune.

7) Retten i Herning: Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.

8) Retten i Horsens : Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Skanderborg Kommune.

9) Retten i Kolding : Billund Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Vejle Kommune.

10) Retten i Esbjerg : Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Varde Kommune og Vejen Kommune.

11) Retten i Sønderborg : Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune og Aabenraa Kommune.

12) Retten i Odense : Assens Kommune, Bogense Kommune, Kerteminde Kommune, Middelfart Kommune og Odense Kommune.

13) Retten i Svendborg: Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune, Nyborg Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.

14) Retten i Nykøbing Falster : Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og Vordingborg Kommune.

15) Retten i Næstved : Fakse Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.

16) Retten i Holbæk : Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune.

17) Retten i Roskilde : Greve Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.

18) Retten i Hillerød : Allerød Kommune, Egedal Kommune, Frederikssund Kommune, Frederiksværk-Hundested Kommune og Hillerød Kommune.

19) Retten i Helsingør : Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune og Hørsholm Kommune.

20) Retten i Lyngby : Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune.

21) Retten i Glostrup : Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune.

22) Retten på Frederiksberg : Frederiksberg Kommune, Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn.

23) Københavns Byret : Dragør Kommune, den del af Københavns Kommune, der ikke henlægges til retten på Frederiksberg, og Tårnby Kommune.

24) Retten på Bornholm : Bornholms Kommune og Christiansø (Ertholmene).



Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-07-17