Bekg. nr. 835 af 04.09.2009 om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet
Bekg. nr. 832 af 03.09.2009 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme
Bekg. nr. 764 af 20.07.2009 om lukkeperiode for anmeldelse af dokumenter til tinglysning i tingbogen
Bekg. nr. 763 af 20.07.2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden
Bekg. nr. 762 af 20.07.2009 om ikrafttræden af lov om ændring af tinglysningsloven og forskellige andre love (Digital tinglysning)
Bekg. nr. 1501 af 14.12.2006 om Tinglysningsrettens overtagelse af tinglysningen og den midlertidige placering af tinglysningen
Bekg. nr. 1139 af 23.11.2004 om ændring af bekendtgørelse om forskrifter for tinglysningssystemet
Bekg. nr. 1138 af 23.11.2004 om tinglysning i andelsboligbogen
Bekg. nr. 865 af 19.08.2004 om dokumentation og tinglysning mv. af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme
Bekg. nr. 255 af 04.04.2003 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen (Ny pantebrevsformular fra 01.05.2003)
Cirkulære nr. 105 af 19.09.2003 om ændring af cirkulære om tinglysning i den elektroniske tingbog
Cirkulære nr. 106 af 19.09.2003 om ændring af cirkulære om tinglysning i den manuelle tingbog
Bet. nr. 1461/2005 om Varetagelse af tinglysningsopgaven
Bet. nr. 1471/2006 om Digital tinglysning
Bet. nr. 1394/2000 om papirløs tinglysning
Bet. nr. 1177/1989 om Edb-tinglysning på landsplan
Bet. nr. 1093/1987 om Edb i tinglysningen
Bet. nr. 904/1980 om ændring af tinglysningslovens § 38
Jes Bryld og Hanne Blegvad Jensen: Tinglysningsloven, 4. udg., 1979, 400 sider, DJØF. Anmeldt af Lennart Lynge Andersen i FM 1980.14
Lene Pagter Kristensen: Tinglysningsloven, 1. udg., 1984, 535 sider, DJØF. Anmeldt af Otto Bisgaard i FM 1986.21-25.
Michel Elmer og Lise Skovby: Ejendomsretten 2, Tinglysning ved fast ejendom, 1. udg., 1989, 295 sider, DJØF. Anmeldt af Lennart Lynge Andersen i FM 1989.47-49.
Niels Ørgaard: Bilbogen - en kreditretlig innovation?, 1993, GadJura. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1994 B.138.
Knud Illum, ved Asbjørn Grathe, Knud Lund, Lars Buhl og Hans Willumsen: Tinglysning, 7. udg., 1994, DJØF.
Peter Mortensen: Tinglysning - rettigheder over fast ejendom, 2. udg., GadJura.
Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer, 1.udg., 1997, DJØF. Anmeldt af Peter Møller i FM 1998.23-26 og af Peter Mortensen i UfR 1998 B. 48-49.
Peter Mortensen: Tinglysning - rettigheder over fast ejendom, 3. udg., aug. 2001, 408 sider, GadJura.
Hans Willumsen: Lærebog i tinglysning, 3. udg., jan. 2004, 144 sider, DJØF.
Brian Pedersen: Systematisk oversigt over tinglysningsafgørelser, 1. udg., okt. 2004, 143 sider, Forlaget Thomson
Peter Mortensen: Digital tinglysning - rettigheder over fast ejendom, 1. udg., sept. 2007, 371 sider, Forlaget Thomson
Anja Olsen: Digital tinglysning i praksis, 1. udg., nov. 2008, 336 sider, Forlaget Thomson, er anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2009 B.63/1
Jens Gabe i UfR 1966 B.9-13: Mangler ved tinglysningsdokumenter.
Flemming Tolstrup i UfR 1972 B.185-189: Adkomst indført i tingbogen med frist.
Hans Verner Højrup i UfR 1973 B.33-37: Rykningspåtegninger på pantebreve i forhold til mellemkommende rettigheder. Er det tinglysningen eller de materielle retsregler, der er afgørende?
W. E. von Eyben i UfR 1977 B.117-123: Tinglysningsloven 50 år. (Omhandler bl. a. mulighederne for EDB-tinglysning.).
A. Bonnis i UfR 1977 B.213-216: Kan der åbnes et vindue for rationalisering af tinglysningen?
F. Bang Olsen i UfR 1978 B.215: Om retsanmærkning på ekspropriationsadkomst. (Går ind for at der meddeles retsanmærkning om pantegælden, uanset UfR 1942.1143 ØLK.)
Claus Rasmussen i FM 1980.109-110: Om foreløbig tinglysning af betingede relaksationer i tilknytning til foreløbige udstykninger.
Niels Heering og Allan Lund Christensen i Justitia nr. 6/1980: Udrensningsspørgsmål - udstykningers og lokalplaners betydning for bestående rettigheder samt nogle heraf følgende tinglysningsmæssige problemer.
Hans Engberg i FM 1982.67-70: Nogle pantebrevspåtegninger.
Peter Arnbrog Andersen i FM 1982.74-75: Kort om tinglysning af nye varmeservitutter.
FM 1982.76-79: Et lyrisk tinglysningsdokument. (Skøde på vers - udarbejdet af lrs. A. Wang Jensen, Præstø, blev lyst på vers af Henrik Rothe.
W. E. von Eyben i UfR 1984 B.183-185: EDB-tinglysning i Norden
Otto Bisgaard i FM 1985.73-75: Tinglysning og EDB. Vision eller fiktion.
Arne Raff i UfR 1985 B.282-284: Nogle bemærkninger om tinglysningsdommernes undersøgelsespligt. (Om UfR 1985.443 VLK)
Lennart Lynge Andersen i FM 1986.167-168: Yderligere overfyldning af tingbøgerne? - Forholdet mellem servitutter og personlige krav.
Hans Willumsen i FM 1987.77-78: Ret over en fast ejendom. En kommentar til en kommentar til ØLK 141/1985 af 25.06.1985.
J. Gram Mikkelsen i ADV 1989.436-437: Kollision mellem udlæg hos køberen og sælgerpantebreve i henhold til endelige skøder.
Tinne Thomassen i ADV 1989.504: Pas på transporter til Anders And eller andre tvivlsomme eksistenser!
Lillian Hindborg i FM 1989.43-45: Nogle tinglysningsmæssige forskelle mellem interessentskaber og ideelle anparter.
Halfdan Krag Jespersen i UfR 1989 B.52-55: Betinget og endelig tinglysning af slutsedler og andre skøder.
Lau Normann Jørgensen i Justitia nr. 4/1990: Bygninger på fremmed grund i relation til enhedsgrundsætningen i TL § 10, stk.1.
Boris Hansen i ADV 1991.153-154: Advokatfejl eller ej? (En kommentar til diskussionen om, hvorledes der tinglysningsmæssigt skal forholdes i den situation, at der samtidig med anmeldelse af sælgerpantebrev og endeligt skøde bliver anmeldt et udlæg i ejendommen hos køberen).
Jens Anker Andersen i ADV 1990.287-289: Hvilke retsvirkninger er der knyttet til tinglysning af fogedrettens meddelelse i henhold til TL § 13 om afholdt tvangsauktion? (At tvangsauktionskøbers ret er tingligt sikret).
Lars Ramhøj i FM 1991.18-21: Bygninger på lejet grund - udstykningslovens nye bortlejeregler og særskilt afhændelse af bygninger.
Christian Bache i JUR 1991.93-106: Ny teknik i rettens tjeneste.
Christian Bache i ADV 1992.239-240: Edb-tinglysning på landsplan.
Claus Larsen i UfR 1992 B.164-165: Bør tinglysningsvæsenet forblive under domstolene? (Der konkluderes bekræftende).
ADV 1993.275: Tinglysningsboom.
Hans Hvilsom i FM 1992.60: Tinglysningens overladelse til advokater (argumenterer imod H. H. Brydensholts tanker herom i UfR 1992 B.49).
Alex Nymark i UfR 1993 B.21-23: TL § 10, stk. 3 og opskrivning af ejerpantebreves hovedstole - om afgørelsen UfR 1990.21 HD, og hvad deraf fulgte...
Anette Burkø i FM 1994.18-20: Ny bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (bekg. nr. 1024 af 15.12.1993)
Hans Willumsen og Bent Iversen i UfR 1994 B.292 ff.: Tinglysningsloven eller inertiens lov? (Indeholder en kritik af UfR 1994.487 VLK, hvor det blev antaget at rykningspåtegning skulle tinglyses i medfør af TL § 15 a).
Boris Hansen i UfR 1995 B.282-284: Om pladsbesparing i tinglysningssystemet. (Går ind for, at der i skødet kan henvises til købsaftalen uden at det er nødvendigt at indlevere genpart af denne).
Hans Willumsen i UfR 1995 B.396-402: Kommentarer til nogle tinglysningskendelser.
Bente Naver i Ejendomsmægleren september 1997 p. 18: Staten overholder ikke loven - sælgere af fast ejendom mister mange penge.
Jens Frederik Hansen i FM 1997.102-103: Strøtanker om tinglysning på EDB.
Ivan Larsen i FM 1997.106-109: Tinglysningens betydning ved aftaler om opskrivning af et ejerpantebrevs hovedstol.
Henning Bromann i FM 1997.118: Pas på - fælden smækker. (Omtale af en fogedretskendelse fra Gentofte, hvor et tinglyst ejendomsforbehold i en hyrevogn måtte vige for et senere udlæg, da stelnummeret var forkert angivet ved lysningen i bilbogen af ejendomsforbeholdet).
Lene Hedegaard Mikkelsen og Anja Olsen i FM 1997.126-127: Lidt viden om edb-tingbogen.
Anders Ørgaard i UfR 1997 B.356-358: Tinglysning af underpanterettigheder i aktiver tilhørende selskaber under stiftelse.
Lillian Lund Tinggaard og Helle Larsen i FM 1998.55-56: Skal tinglysningsdommeren godkende fogedens udlæg i fast ejendom?
Lene Søvang Nielsen i FM 1998.90-91: Tinglysningsmæssige krav til skødets klarhed ved overdragelse af fast ejendom, hvorfra en parcel er under udstykning.
Lilian Hindborg og Hans Willumsen i UfR 1999 B.221-226: Nogle tinglysningsproblemer i tilknytning til betingede rettigheder.
Lars Buhl i JUR 2001.423-428: Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen.
Anton Holmgaard Nielsen i UfR 2001 B.42-45: Tinglysning af de populære rentetilpasningslån.
Peter Mortensen i UfR 2001 B.135137: Mere om tinglysning af rentetilpasningslån.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 1/2001 p. 31-32: Papirløs tinglysning. (Om bet. 1394/2000)
Anne Voss Winkler i FM 2002.5: Debitors/pantsætters underskrifter.
Anton Holmgaard Nielsen i FM 2002.68: Tinglysning og indkaldelse af rette panthaver. (Omhandler forvekslinger af Nykredit, Nykredit Bank, Nykredit Pantebreve og Nykredit Østifterne Forsikring)
Lilian Hindborg og Hans Willumsen i UfR 2002 B.370-374: Nogle tinglysningsproblemer i tilknytning til betingede rettigheder.
ADV 2003.225: Fortsat usikkerhed om vitterlighedspåtegninger (Omtale af ØLK af 10.06.2003, hvorefter advokater fortsat kan anføre forretningsadressen)
ADV 2003.259: Ikke længere tvivl om advokaters vitterlighedsunderskrifter.
Peter Mortensen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 797-816: Hvorfor man bør købe bil på hverdage mellem kl. 11 og kl. 14 - og nogle andre spørgsmål om tinglysning i bilbogen.
Steen Jul Pedersen i UfR 2003 B.242-245: Om ejerpant og realkredit: En kommentar til UfR 2003.174 H.
Alex Nymark i FM 2003.234-236: Pause- og afdragsfrie lån.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2003 p. 25-26: Nedsættelsen af nyt tinglysningsudvalg.
ADV 2004.4: Vitterlighedsvidner. Højesteret: Advokatsekretærer skal skrive til vitterlighed med angivelse af privatadresse.
Lillian Hindborg og Hans Willumsen i UfR 2005 B.197-200: Retsanmærkning om manglende oprykningsret efter afdragsfri lån.
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen i UfR 2005 B.244-246: Oprykning efter afdrag på foranstående lån.
Lilian Hindborg i UfR 2007 B.95-96: Omdannelse af skadesløsbreve i fast ejendom - i tinglysningsmæssig og navnlig i afgiftsmæssig henseende.
Lars Ramhøj i UfR 2008 B.431-432: Brugsret eller servitut? (en kommentar til UfR 2008.2047 VLK)
Lars Ramhøj i UfR 2009 B.416-419: Adkomstmangler (- og hvordan de kan afhjælpes).
Den digital tinglysning blev udskudt til september 2009, se Domstolsstyrelsens skrivelse af 03.11.2008
Det har kostet 190 millioner kroner at etablere den digitale tinglysning. Folketinget har bevilget ekstra 30 millioner kroner til videreudvikling af systemet i 2010 og 2011.
Fra årsskiftet 2009/2010 udvides medarbejderstaben med yderligere 13 ansatte.
150.000 sager er tinglyst i perioden 08.09.2009- 22.12.2009. 75.000 sager er røget ud i en bunke til manuel behandling.
Blandt de 75.000 sager kan nogle behandles manuelt og afsluttes, når Tinglysningsretten når frem til dem.
Blandt de 75.000 sager er også sager, som ikke kan behandles manuelt, fordi de kræver en ændring af it-systemet, før de kan afsluttes. De venter derfor på de systemopdateringer, som Tinglysningsretten gennemfører jævnligt.Rigsrevisionens Beretning af 17.08.2010 til Statsrevisorerne om det digitale tinglysningsprojekt
Lars Lindencrone Petersen i ADV nr. 10/2005 p. 30: Tinglysning i fremtiden.
Henrik Høpner i ADV nr. 3/2006 p. 16-18: Når tinglysning bliver digital. (Fra 01.01.2008 skal alle dokumenter muligvis lyses ved tinglysningsretten i Hobro)
Hanne Delcomyn i Ejendomsmægleren nr. 11/2008 p. 12-14: Revolution i tinglysningssystemet. (Om indførelsen af digital tinglysning. (Beskrivelse af de fremtidige procedurer, herunder anmeldelse og prøvelse. Om ændringer i tinglysningsprocessen og nye funktioner i systemet.)
Sandy Thornland i Ejendomsmægleren nr. 11/2008 p. 16-17: Fysisk skødesløshed og digital præcision. (Statsautoriseret ejendomsmægler vurderer konsekvenserne af digitaliseringen, herunder omtale af nye arbejdsgange.)
Hans Helge Beck Thomsen i JUR 2008.282-287: Digital tinglysning - En kritik af reformloven (Artiklen behandler retsvirkningerne af ophævelsen af TL § 2, hvis sigte synes misforstået af det udvalg, der har udarbejdet grundlaget for digitalreformen. Misforståelserne har medført væsentlige fejl og mangler, som bør afhjælpes, før reformloven træder i kraft og derved indfører digital tinglysning).
Hanne Delcomyn og Anders Palmkvist i Ejendomsmægleren nr. 9/2009 p. 17-19: Fuldmagtsordningen – hvordan fungerer den? (Om muligheden for ved fuldmagt at lade andre signere digitalt i forbindelse med digital tinglysning. Beskrivelse af procedurer for udstedelse og registrering af fuldmagter.)
Hanne Delcomyn og Anders Palmkvist i Ejendomsmægleren nr. 9/2009 p. 8-12: Revolution i tinglysningssystemet. (Om den nye digitale tinglysning. Beskrivelse af ændrede procedurer, retsvirkninger m.v.)
Hanne Delcomyn og Anders Palmkvist i Ejendomsmægleren nr. 9/2009 p. 13: Vejledning om digital tinglysning. (Vejledning vedrørende nye arbejdsgange i kommunikationen mellem ejendomsmæglere og den finansielle sektor efter indførelse af digital tinglysning.)
Jens-Ole Dehn-Toftehøj i Ejendomsmægleren nr. 9/2009 p. 33: Digital tinglysning – en fordel for ejendomsmæglerne. (Debatindlæg. Forfatteren taler for ny arbejdsfordeling mellem ejendomsmægler og advokat ved tinglysning efter indførelsen af digital tinglysning.)
Lise Westphal i Ejendomsmægleren nr. 11/2009 p. 24-26: Mæglerne er i fuld gang med tinglysning. (På baggrund af en undersøgelse blandt DE-medlemmer vurderes de første erfaringer med digital tinglysning.)
Hanne Delcomyn i Ejendomsmægleren nr. 1/2010 p. 22-25: Status for den digitale tinglysning. (Om startvanskeligheder og udsigt til løsninger.)Peter Mortensen i UfR 2009 B.85-95: Transport af digitale panterettigheder
Hans Helge Beck Thomsen i UfR 2009 B.169-179: Digital tinglysning - kritik af reformlovens nye krav om tinglysning af overdragelse eller anden overførelse af panterettigheder m.v.
Peter Mortensen i UfR 2009 B.208-214: Transport af digitale panterettigheder – igen (svar på UfR 2009 B.169-179)
Steen Winther-Petersen i Ejendomsmægleren nr. 2/2010 p. 5: Alle holder vejret! (Leder om fejlbehæftet opstart for den digitale tinglysning.)
| Ejerlejlighedsvedtægter | Servitutter |
UfR 2002.2516 VLK: A havde i marts 1997 købt en ejendom for 309.231 kr med en udbetaling på 25.000 kr. Hun ønskede i 2002 at tinglyse erklæring om, at ejendommen var fritaget for kreditorforfølgning, jfr. RPL § 513, da udbetalingen hidrørte fra en udbetalt personskadeerstatning. VL tiltrådte, at erklæringen var lyst med frist til forevisning af dokumentation for, at ejendommen var erhvervet med udlægsfritagne midler.
FM 1997.137 VLK (2): I/S-kontrakt angav, at hver interessent var ejer af en sommerbolig beliggende på grundstykket, og indeholdt bestemmelser om overdragelse af anparterne (sommerhusene). VL fandt, at kontrakten kunne lyses, idet kontrakten ikke regulerede en særskilt ejendomsret til de på grunden placerede bygninger.
UfR 1994.779 (2) VLK: Lejekontrakt ikke omfattet af TL § 10, stk. 6 om angivelse af påtaleberettiget. Se kritisk om begrundelsen Hans Willumsen i UfR 1995 B. 401-402.
FM 1997.66 VLK: Brugskontrakt afvist, da der ifølge TL-bekg. § 17, stk. 3 skal anføres leje- og forpagtningsafgift, og da disse oplysninger efter TL-bekg. § 21, stk. 2 skal fremgå af genparten.
UfR 1997.16 VLK: Lejekontrakt var blevet afvist på grund af manglende endelig adkomst for udlejer. Lejekontrakten blev fremsendt til lysning på ny med håndskrevet påtegning på underskriftssiden og foran afvisningspåtegningen. Rettelsen eller tilføjelsen skulle fremtræde som ny i forhold til afvisningspåtegningen. Da tilføjelsen ikke var anført efter afvisningspåtegningen, tiltrådtes det, at dokumentet var blevet afvist på ny.
UfR 1997.1536 VLK: Lejekontakt om et uudstykket ubebygget areal var uopsigeligt fra begge parters side i 30 år. Herefter havde lejer forkøbsret og forlejeret, som var gældende i 3 år. Da udlejer ikke var forpligtet til at udleje arealet efter udløbet af lejeaftalen, var der ikke ved forlejeretten stiftet en brugsret, der var i strid med udstykningslovens § 16, stk. 1, og forlejeretten kunne derfor lyses.
UfR 1998.351 ØLK (FM 1998.30): Lejekontrakt angav ejendommens matr. nr. og adresse øverst i venstre hjørne, medens matr. nr. ikke var anført i selve teksten. ØL fandt, at ejendommens identifikation var tilstrækkelig sikkert angivet.
FM 1985.12 ØLK: Løsørepantebrev på 400.000 kr. med pant i 4 navngivne film kunne lyses efter reglerne om underpant i løsøre.
UfR 1985.443 VLK: Tinglysningsdommeren i Randers fandtes berettiget til at kræve målebrev ved lysning af pantebrev i motorsejler, jfr. skibsregistreringslovens § 47.
FM 1995.122 ØLK: Pantebrevsklausul om ejerskifteafdrag var ikke anført under "særlige bestemmelser. Pantebrevet blev afvist i medfør af TL-bekg. § 13.
FM 1995.151 VLK Ejerpantebrev med bestemmelse om, at panteretten forhøjes gradvis med pantebrevets påløbne renter i det omfang renterne ikke er opkrævet af kreditor og betalt af debitor blev lyst uden retsanmærkning, da retsanmærkning ikke fandtes egnet til at advare eventuelle fremtidige efterpanthavere om det særlige rentevilkår.
UfR 1996.165 VLK (FM 1997.66 VLK): Ejerpantebrev på 40.000 kr., som var blevet mortificeret med forkortet varsel på begæring af pantets ejer, kunne aflyses ved fremsendelse af mortificationsdommen uden kvittering fra kreditor, jfr. mortifikationslovens § 9, stk. 3.
UfR 1996.301 VLK: Ved lysning af ejerpantebrev udstedt af A/S vedlagdes udskrift fra Erhvervs- og Selskabstyrelsen udskrevet ved brug af styrelsens Publi-com-on-line system. Udskriftens rigtighed var attesteret af 2 advokatsekretærer. Den bekræftede udskrift måtte anses for en tilstrækkelig dokumentation for udstederens legitimation.
UfR 1996.592 ØLK: Mortificeret ejerpantebrev på 100.000 kr. kunne ikke aflyses, da der ikke forelå behørig kvittering for panterettens ophør. (Mortifikationsdommen havde alene den betydning, at kvitteringspåtegningen ikke forlanges på det originale ejerpantebrev.
FM 1997.66 ØLK: Erstatningspantebrev var med rette afvist fra lysning, da det ikke var anmeldt til lysning samtidigt med aflysning af det mortificerede ejerpantebrev.
UfR 1997.595 VLK: Pantebrev oprettet på Wroblewskis elektroniske blanketter var blevet afvist af retten i Esbjerg, da der ikke var anvendt samme skriftstørrelse i hele pantebrevets individuelle tekst.. VL fandt ikke, at ordensforskriften i TL-bekg § 10 kunne begrunde en afvisning.
UfR 1997.1422/2 VLK: VL fandt, at pantebrev til Den Danske Bank med rentetilpasning efter tilstrækkeligt præcise og ikke vilkårlige kriterier opregnede vilkårene for debitors betaling i de forskellige betalingssituationer. Pantebrevets indhold fandtes herefter at være endeligt fastsat, jfr. TL § 10, stk. 3
FM 1998.30 VLK: Pantebrev med pant i lejers rettigheder blev afvist fra lysning, da lejekontrakt ikke var lyst på ejendommen.
UfR 1998.677 ØLK: Den omstændighed, at et ejerpantebrev indeholdt bestemmelser om afdrag på gælden, fandtes ikke til hinder for tinglysning.
UfR 1998.770 ØLK: Amagerbankens påtegning på ejerpantebrev, hvorefter fuldmagt blev videredelegeret, blev afvist, da påtegningen ikke var underskrevet af debitor.
UfR 1998.1594 VLK: Gældsovertagelsespåtegning på løsørepantebrev med pant i driftsinventar og driftsmateriel i et pizzeria, jfr. TL § 47 B, stk. 2, kunne lyses, da der efter indførelsen af den centrale personbog ikke længere er de ordenshensyn, der var afgørende for resultatet i kendelserne UfR 1979.1078 og UfR 1982.188.
FM 1999.118 VLK: Pantebrev med pant i en bjælkehytte på 50 kvm med støbt fundament, der blev brugt til udstilling uden varig placering, skulle lyses efter reglerne om pantsætning af fast ejendom.
FM 1999.118 ØLK: Ejerpantebrev på 2 mio. kr. havde på tvangsauktion fået dækning for 250.000 kr. ØL tiltrådte, at ejerpantebrevet blev nedlyst til 250.000 kr., efter at de udækkede prioriteter var begæret slettet af tingbogen, jfr. RPL § 581.
FM 2000.56 VLK: Ejerpantebrev respekterede et kreditforeningslån, der var angivet som et kontantlån, var med rette lyst med retsanmærkning, idet det ikke var anført, at der var tale om et rentetilpasningslån, der efter omstændighederne ville være mere byrdefuldt.
FM 2000.97 VLK: Ejerpantebrev afvist på grund af uklarhed vedr. rentebestemmelsen, jfr. TL § 10, stk. 3
UfR 2000.1211 HKK: Pantebrev til Realkredit Danmark med valutaændringsklausul fra Euro til DKK fandtes at være stridende med kravet i TL § 10, stk. 3 om, at indholdet af et dokument skal være endeligt fastsat, og pantebrevet var derfor med rette afvist fra lysning. Valutaændringen var ikke omfattet af TL § 40, stk. 7 og skulle således kun respekteres af de efterstående panthavere i det omfang, disse har samtykket i ændringen.
UfR 2000.1635/2 ØLK: Tinglysningsdommeren i Middelfart havde afvist pantebrev underskrevet Leif P. Da underskriverens fulde navn var anført med maskinskrift og underskriften var ledsaget af vitterlighedsvidner, gav underskriften ikke anledning til en sådan tvivl om, hvorvidt det var den ifølge tingbogen berettigede, der disponerede, at dokumentet kunne afvises.
UfR 2000.2200 VLK: Pantebrev til Total Realkreditfond vedr. et rentetilpasningslån angav efter tilstrækkeligt præcise kriterier, hvordan restgælden pr. en bestemt dato kunne refinansieres hos kreditor efter pantebrevet. TL § 10, stk. 3 og 4 var derfor ikke til hinder for tinglysning. Komm. af Anton Holmgaard Nielsen i UfR 2001 B.42-45 og af Peter Mortensen i UfR 2001 B.135-137: Mere om tinglysning af rentetilpasningslån.
UfR 2000.2364 ØLK: Pantebrev til Totalkredit vedr. et rentetilpasningslån var med rette afvist fra lysning, da det ikke af pantebrevets vilkår fremgik, på hvilke vilkår refinansiering i 2005 kunne ske. Komm. af Anton Holmgaard Nielsen i UfR 2001 B.42-45 og af Peter Mortensen i UfR 2001 B.135-137: Mere om tinglysning af rentetilpasningslån.
UfR 2000.2459 HKK: Pantebrev til Totalkredit blev afvist fra lysning, da det var udstedt af Frederiksstaden A/S, og ejendommen ifølge tingbogen tilhørte Frederiksstaden ApS. Selskabet var indgået i aktieselskabet ved en fusion i 1998, men adkomsten var ikke ændret i tingbogen.
UfR 2001.196 VLK: Ejerpantebrev med meddelelser til Sydbank indeholdt bestemmelse om, at panteretten tillige omfattede renter, der var fastsat i ejerpantebrevet. Pantebrevet var med rette afvist, jfr. TL § 10, stk. 3, da det det var uklart, om pantebrevet indeholdt en bestemmelse om opskrivning af hovedstolen.
UfR 2001.206 VLK: Ejerpantebrev med meddelelser til Nørresundby Bank indeholdt bestemmelse om, at panteretten tillige omfattede renter, der var fastsat i ejerpantebrevet. Pantebrevet var med rette afvist, jfr. TL § 10, stk. 3, da det det var uklart, om pantebrevet indeholdt en bestemmelse om opskrivning af hovedstolen. det bemærkedes, at ejerpantebreve i relation til TL § 40, stk. 4 som udgangspunkt måtte sidestilles med skadesløsbreve.
FM 2001.74 VLK: Bestemmelse i ejerpantebrev om, at der fra tvangsauktionstidspunktet skulle svares renter, kunne tinglyses, selv om renterne ikke var sikret ved pant i ejendommen.
UfR 2001.2427 ØLK (FM 2001.102 ØLK): Bestemmelse i ejerpantebrev om, at der fra tvangsauktionstidspunktet skulle svares renter med 10% over diskontoen, kunne tinglyses, da rentebestemmelsen måtte anses for endeligt fastsat, jfr. TL § 10, stk. 3.
FM 2002.132 ØLK: Ejerpantebrev, der var fortløbende sidenummereret, blev afvist, da sidenummereringen ikke var læsbar.
FM 2003.19 ØLK: Pantebrev med pant i to matr.nr. blev aflyst, selv om det af allonge fremgik, at den vedrørte matr. 27 k m. fl., idet ejendommen identitet var tilstrækkeligt sikkert angivet i allongen, som var vedhæftet pantebrevet.
FM 2003.50 ØLK: Pantebrev til Kommunernes Pensionsforsikring A/S kunne aflyses ved underskrift fra en prokurist sammen med en person med specialfuldmagt, uanset at prokuristen ifølge sin prokura kun kunne handle i forening med et medlem af direktionen.
UfR 2003.174 HK: 4 ejerpantebreve på formular A var blevet overdraget til BRF Kredit og ifølge allongerne skulle pantebrevene fremover baseres på formular B. Som følge af forbudet i realkreditlovens § 1, st. 4, 1. pkt. mod at realkreditlån ydes mod sikkerhed i form af ejerpantebreve eller skadesløsbreve blev allongerne afvist fra lysning. Komm. af Steen Jul Pedersen i UfR 2003 B.242-245: Om ejerpant og realkredit: En kommentar til UfR 2003.174 H.
UfR 2003.2621 ØLK: Pantebrev til Realkredit Danmark med bestemmelse om afdragsfrihed i op til 10 år var ikke i strid med TL § 10, stk. 3 om, at indholdet skal være endeligt fastsat, og pantebrevet blev lyst. Den omstændighed, at der i pantebrevet ikke blev taget stilling til, om der efter TL § 40, stk. 3, skal indhentes samtykke fra eventuelle efterstående panthavere, hvis der aftales afdragsfrihed, kunne ikke medføre afvisning.
UfR 2004.1718 ØLK: Allonge til to ejerpantebreve fra 1983 og 1994 kunne lyses uden at det kunne kræves at ændringerne i pantebrevsformular A som følge af mellemkommende revisioner skulle gengives i den individuelle tekst.
UfR 2004.2206 ØLK: Pantebrev til BRFbank var fastforrentet, men debitor kunne vælge at gå over til variabel rente, og senere gå tilbage til fast rente. ØL fandt, at pantebrevets rentebetingelser angav tilstrækkeligt præcise kriterier for debitors valgmulighed mellem fast og variabel forrentning og for, hvorledes renten beregnes ved hver af de to nævnte forrentningsmetoder. TL § 10, stk. 3 var derfor ikke til hinder for tinglysning af pantebrevet.
UfR 2004.2539 ØLK: Moderations- og relaksationspåtegning på pantebrev til Nykredit blev afvist, da betingelserne ikke var opfyldt.
UfR 2005.1645 VLK: Ejerpantebrev udstedt af et anpartsselskab skulle tinglyses endeligt, da selskabet, der var begæret tvangsopløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ikke var taget under bobehandling
UfR 2006.918 ØLK: A og B, der havde navne og adressebeskyttelse i CPR-registeret skulle tinglyse et pantebrev i deres ejendom. Deres advokat anførte i forbindelse hermed at, offentliggørelse i Nettidende ville indebære, at der kan søges på navnet, hvorved den adressebeskyttelse, som de som ejere af ejendommen via CPR - registreret havde opnået, ville blive illusorisk. Byretten i Frederikssund tog ikke begæringen om tinglysning uden offentliggørelse til følge og anførte bl.a. at der efter TL § 50, stk.1 og tinglysningsbekendtgørelsens § 45 ikke var hjemmel til at undlade at offentliggøre pantsætters navn. ØL stadfæstede afgørelsen af grunde anført af byretten.
UfR 2006.1341 VLK: Nykredit Realkredit A/S havde indleveret et realkreditpantebrev til aflysning ved tinglysningskontoret i Århus. Aflysningspåtegningen var forsynet med to indscannede underskrifter fra A og B. Tinglysningsdommeren i Århus afviste at aflyse pantebrevet på grund af manglende originale underskrifter på kvitteringspåtegningen. VL tiltrådte afgørelsen, jf. TL § 9, stk. 1.
UfR 2006.2822 ØLK: Ifølge allonge til oprindeligt ejerpantebrev på 3.356.702 kr. blev Realkredit Danmark, RD, indsat som kreditor. Der blev i forbindelse hermed indsat en rektaklausul og de nærmere rente- og betalingsvilkår for lånet blev fastsat. Efter det oplyst forelå der aftale mellem skyldneren og RD om, at lånet beskrevet i allongen ikke skulle udbetales, idet udbetaling alene skulle ske på baggrund af realkreditpantebrevet. Tinglysningskontoret i Frederikssund afviste allongen til ejerpantebrevet og det samtidig indleverede realkreditpantebrev fra tinglysning. ØL udtalte, at efter ordlyden af § 2, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. måtte realkreditlån ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. Ved UfR 2003.174 HKK var det fastslået, at forbuddet også gjaldt i en situation, hvor et ejerpantebrev blev overdraget til et realkreditinstitut som ny kreditor, uanset eventuel aftale om ændrede vilkår. Det forhold, at der i nærværende sag tillige forelå et realkreditpantebrev, samt oplysning om, at realkreditlånet - uanset ordlyden af allongen - alene skulle udbetales på grundlag af realkreditpantebrevet, kunne ikke ses på afgørende måde i tinglysningsmæssig henseende at adskille sig fra situationen i UfR 2003.174 HKK. Det blev det tiltrådt, at allongen og dermed realkreditpantebrevet ikke havde kunnet tinglyses, jf. TL § 15, stk. 2.
UfR 2007.584 VLK: Ægtefællerne M og H ejede i lige sameje to uens behæftede ejendommen. M og H udstedte hver et pantebrev med pant i ejendommene. Pantebrevene angav at respektere 6 nærmere angivne prioriteter samt hinanden. Pantebrevene indeholdt dog ingen specifikation af prioritetsstillingen i ejendommene. Pantebrevene blev afvist fra tinglysning under henvisning til, at pantet omfattede to selvstændige ejendomme, og det derfor måtte præciseres, med hvilken prioritet de skulle tinglyses i de enkelte ejendomme. VL udtalte, at da respektangivelsen ikke var specificeret for hver ejendom, måtte opregningen af prioriteterne forstås således, at pantebrevene respekterede alle 6 prioriteter i begge ejendomme. Pantebrevene skulle derfor tinglyses med retsanmærkning om de prioriteter, der ikke respekteredes, jf. TL § 15, stk. 4 og 5.
UfR 2008.1461 ØLK: Matr.nr. 279 Vestervold, København, A, anmeldte en række relaksationspåtegninger på pantstiftende vedtægter og påtegninger på realkreditpantebreve i et dokument til tinglysning. Byretten i København afviste dokumentet, og dommeren udtalte, at den til tinglysning indsendte relaksationserklæring ikke udtrykkeligt henviste til den pantstiftende vedtægtsbestemmelse, hvorved yderligere bemærkedes, at også ordensmæssige hensyn talte for, at påtegninger, der vedrørte henholdsvis realkreditpantebreve og vedtægter for en ejerforening, ikke samles i ét dokument. ØL stadfæstede kendelsen.
UfR 2008.1502/1 ØLK: Retten i Nykøbing Falster afviste at aflyse et ejerpantebrev på 20.000 kr., som retten havde afsagt mortifikationsdom over, "da dommen ikke ses kvitteret til aflysning af fuldmagtshaver". ØL anførte at, når pantets ejer opnår mortifikation på et pantebrev i henhold til mortifikationslovens § 2, stk. 2, kan pantebrevet kræves aflyst jf. mortifikationslovens § 9, stk. 3. Kærendes påstand om aflysning toges derfor til følge.
UfR 2009.2673 ØLK: Fogedretten i Glostrup afholdt d. 12.06.2009 første tvangsauktion over A’s ejerlejlighed i ejerforeningen G. Under auktionen påstod advokat S, på vegne af realkreditinstitut D, der besad 2. prioriteten i ejerlejligheden, at et håndpantsat ejerpantebrev til G ikke kunne opgøres ved et rentetillæg på 1.200 kr. ud over det tinglyste beløb, idet S henviste til, at dette ikke var klart hjemlet i selve ejerpantebrevet. S påstod herudover, at G ikke kunne beregne sig et særskilt vederlag på 2.000 kr. for, som administrator, at have udarbejdet et lejlighedsskema. A havde erhvervet ejerlejligheden i december 2004 hvorved A ifølge gældsovertagelseserklæringen indtrådte som debitor og kreditor i det tinglyste ejerpantebrev i ejerlejligheden på 10.000 kr. Ejerpantebrevet blev samtidig stillet som håndpant til G til sikkerhed for ethvert krav, som G måtte få mod A. Af ejerpantebrevet fremgik, at A, såfremt A overdrog pantebrevet, forpligtede sig til at forrente pantebrevets pålydende på de 10.000 kr. med 12 % p.a. fra overdragelsen. ØL fandt, at G ikke var berettiget til ved opgørelsen af sit krav på tvangsauktionen, at medtage et rentebeløb ud over den tinglyste hovedstol, idet rentetillægget ikke klart var hjemlet i det tinglyste ejerpantebrev, jf. TL § 1 og § 40, stk. 4. ØL henviste videre til RPL § 562, stk. 3, hvorefter skyldner og de i ejendommen berettigede vederlagsfrit skulle fremkomme med de oplysninger, som var nødvendige til udarbejdelse af salgsopstilling og øvrige auktionsvilkår, men fastslog, at det ikke kunne afvises, at de pågældende parter kunne få dækket faktiske udgifter til bl.a. kopiering og porto mv., og fastsatte derfor et skønsmæssigt vederlag til G på 500 kr. for udarbejdelse af lejlighedsskema.
UfR 1998.1011 ØLK: Brugsretten til grund var i samejekontrakt opdelt i 2 arealer med eksklusiv brugsret for henholdsvis A og B. Brugsrettighederne var tidsubegrænsede, idet hver samejer dog kunne opsige aftalen med 30 års varsel. ØL fandt, at bestemmelsen kunne tinglyses, da den ikke var i strid med udstykningslovens § 16, stk. 1, nr. 1, idet aftalen indeholdt mulighed for opsigelse og ikke på noget tidspunkt bandt udlejeren for mere end 30 år.
UfR 2006.1593 ØLK: Et boligsameje ønskede tinglyst en samejekontrakt, hvilket blev afvist. Advokaten for boligsamejet nedlage herefter påstand om tinglysning af samejekontrakten vedtaget d. 28.09.2005, subsidiært at tinglyse samejekontrakten, efter at den var påført vitterlighedsvidner. Til støtte herfor anførtes, at der i den omhandlede ejendom allerede med virkning fra 1983 blev etableret anpartslejligheder med eksklusiv brugsret, hvorfor der ikke med den nye samejekontrakt blev etableret anpartslejligheder i strid med forbuddet herom. ØL stadfæstede afvisningen og udtalte, at der først ved samejekontrakten fra den. 28.09.2005 var blevet tilknyttet eksklusiv brugsret til bestemte lejligheder for anparterne. Der var således etableret anpartslejligheder i strid med lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber.
FM 1996.126 ØLK: Forkøbsret blev nægtet aflyst, idet forpligtelsen ikke ansås ophørt ved NN's død.
FM 1997.196 VLK: M og H havde forkøbsret til en ejendom. Påtaleberettiget var den til enhver tid værende ejer af matr. nr. 5 c. Da M og H var døde, kunne forkøbsretten aflyses, selv om den ikke var kvitteret af den påtaleberettigede.
FM 2000.56 VLK: Servitut med påtaleret for X samt Y kunne ikke aflyses, da den alene var kvitteret af X.
UfR 2000.1418/2 VLK: Deklaration om placering af to vindmøller vedrørte ikke alle ejendommens 9 matrikelnumre, og det burde tydeligt fremgå, hvilke matrikelnumre, der var omfattet af deklarationen. Angivelsen af matr. nr. 2 a m. fl. var ikke tilstrækkelig præcis, og det tiltrådtes, at deklarationen var afvist.
FM 2001.26 VLK: A havde i testamente bestemt, at hans to arvinger i 2+ år ikke måtte sælge eller pantsætte deres ideelle anpart af den arvede ejendom. Medejeren påkærede lysningen, men fik ikke medhold, da byrden ikke kunne antages at medføre nogen begrænsning af den ret, som medejeren efter gældende ret måtte have til at kræve samejet opløst og ejendommen solgt på offentlig auktion.
FM 2001.102 ØLK: Retsforlig om at en lejer havde ret til at overtage en anden lejlighed i ejendommen, hvis den måtte blive ledig inden d. 01.099.2004, kunne ikke lyses, da det alene indeholdt en personlig forpligtelse, idet det ikke fremgik af forliget, at det også skulle være gældende i forhold til fremtidige erhververe af ejendommen.
UfR 2004.316 HKK: Deklaration om, at købere og efterfølgende ejere skulle være forpligtet til at respektere alle eksisterende forsynings- og afløbsledninger på ejendommen, bar blevet afvist fra lysning i ved retten i Aalborg og Vestre Landsret. Højesteret fandt, at indholdet var endeligt fastsat, og at TL § 10, stk. 3 herefter ikke var til hinder for lysning.
UfR 2005.778 VLK: Da skødes bestemmelse om jagtret ikke angav de påtaleberettigede, kunne jagtretten ikke lyses som byrde på ejendommen, jfr. TL § 10, stk. 6.
UfR 2006.1648 VLK: Tinglysning af en deklaration om opførelse af en 150 kV station med tilhørende bygning, transformere, master og kabeltilslutninger på en fast ejendom blev afvist under henvisning til manglende angivelse af servitutarealets størrelse i m2. VL stadfæstede afgørelsen og udtalte at deklarationen, vedrørte efter sit indhold kun en del af de ejendomme, som deklarationen skulle hvile på. Det blev derfor tiltrådt, at lysningen var betinget af dokumentation for, at deklarationen var i overensstemmelse med udstykningslovens § 16.
UfR 2008.1772 ØLD: Fra en ejerlejlighed blev der drevet prostitutionsvirksomhed, hvilket ejerforeningen, E, hævdede var i strid med en tinglyst servitut fra 1923. I servitutten stod der, at det påhvilede køberen og senere ejere at sørge for, at der ikke i ejendommen blev drevet ”næringsdrift, der var forbundet med vanære”. Det fremgik af en internetside at der foregik prostitution i lejligheden. A ejede lejligheden men udlejede den til B. ØL fandt det godtgjort, at der blev drevet prostitutionsvirksomhed fra lejligheden. ØL tiltrådte endvidere, at prostitutionsvirksomhed havde karakter af ”næringsdrift, der var forbundet med vanære”, og at prostitutionsvirksomhed derfor var i strid med den på ejendommen i 1923 tinglyste servitut. E var påtaleberettiget efter servitutten, og det var ubestridt, at E kunne gøre servitutten gældende over for såvel ejer som lejer af lejligheden, jf. TL § 1. E, der ultimo 2004 blev bekendt med mulig prostitutionsvirksomhed i lejligheden, fandtes ikke ved passivitet at have fortabt retten til at gøre servitutten gældende. A blev tilpligtet at anerkende, at den udøvede prostitutionsvirksomhed i lejligheden var i strid med servitutten, samt at skulle ophæve lejeaftalen med B og sikre, at B effektivt blev sat ud af lejligheden. B blev tilpligtet at skulle ophøre med fra lejligheden at drive prostitutionsvirksomhed mv., samt at skulle ophøre med at udleje eller udlåne lejligheden eller dele af lejligheden til benyttelse som prostitutionsvirksomhed mv.
UfR 2008.2047 VLK: En aftale om eneret til opstilling af vindmøller, kaldet en leje og brugskontrakt, blev af tinglysningsdommeren afvist fra tinglysning da oplysningerne i genparten ikke opfyldte kravene i tinglysningsbekendtgørelsens § 21, stk. 2 for lejekontrakter. Landsretten fandt at eneret på opstilling af vindmøller mv. ikke kunne betragtes som en typisk rettighed, som almindeligvis stiftedes på en ejendom, og som en erhverver af rettigheder derfor måtte være forberedt på at møde. En sådan rettighed måtte derfor anses for at være en servitut. Da tinglysningsbekendtgørelsens § 21, stk. 2 ikke fandt anvendelse på servitutter, og da der ikke i øvrigt var noget til hinder for tinglysning, tinglystes aftalen. (kommenteret af Lars Ramhøj i UfR 2008 B.431)
UfR 2009.864/2 VLK (TFA 2009.209/1 VLK): U, der ejede en erhvervsejendom i Århus, fremsendte en deklaration om forkøbsret til ejendommen til tinglysning. I deklarationen var det blandt andet anført, at lejeren ved enhver hel eller delvis overgang af ejendommen til tredjemand eller ved overgang af ejendommen til ægtefælles hensidden i uskiftet bo havde forkøbsret til at erhverve ejendommen. Det blev lagt til grund, at U var gift. Tinglysningsretten afviste dokumentet fra tinglysning på grund af manglende tiltrædelse af ægtefællen. ØL anførte, at den længstlevende ægtefælle efter en ægtefælles død har en ubetinget ret til at overtage ægtefællernes fælleseje til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger, jf. AL § 17, og at denne ret alene kan begrænses, så langt testationskompetencen rækker. Da det efter de foreliggende oplysninger ikke kunne udelukkes, at forkøbsretten kunne påvirke ægtefællens ret til at overtage boet til hensidden i uskiftet bo, stadfæstedes afgørelsen. Komm. af Eigil Lego Andersen i ET nr. 4/2009 p. 377-378. (Tanken om at der gælder en udvidet ekstinktionsbeføjelse for en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, i forhold til den, der f.eks. er eneste arving, er uhørt og uantagelig.)
UfR 1954.281: Begæring om lysning af skifteretsattest kan underskrives af enhver.
UfR 1996.1225 VLK: Advokat A, som havde sædvanlig skiftefuldmagt fra 3 privatskiftende arvinger, B, C og D, begærede skifteretsattest lyst som adkomst for B på boets halvpart af en ejendom, og for C og D på en anden ejendom. VL fandt, at skifteretsattesten med rette var afvist, idet attesten sammenholdt med de udstedte skiftefuldmagter ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for at tinglyse ændringer i adkomstforholdene vedrørende de to ejendomme, hvorved der skete arveudlæg af disse i strid med de arvelodder, hvormed arvingerne hver især tog arv.
UfR 1997.322 VLK (FM 1997.66): Privatskiftet dødsbo med 2 arvinger begærede skifteretsattesten lyst som adkomst for arvingerne med den ideelle halvpart til hver. Da anmodningen om tinglysning var underskrevet af begge arvinger i boet og angav anpartsforholdet mellem disse, fandtes det ufornødent tillige at kræve arveudlægsskøde, og skifteretsattesten skulle derfor lyses som begæret.
UfR 2000.1617 VLK: A og B havde overtaget boet efter deres forældre til privat skifte. Skifteretsattesten skulle lyses som adkomst for boet, uden at der kunne stilles krav om, at A og B havde taget stilling til, om ejendommen skulle afhændes eller arveudlægges. Komm. af Jens Kristiansen i Fagl. Nyt 2000.351.
UfR 2006.2162 VLK: A døde i februar 2005, og boet efter A og A's tidligere afdøde ægtefælle blev overtaget til privat skifte af fællesbørnene B og C. A ejede sammen med B en fast ejendom, og B's ideelle anpart udgjorde 42,5 %. Skifteretsattesten blev tinglyst i januar 2006 på ejendommen. Ved betinget skøde af december 2005 - afløst af endeligt skøde i marts 2006 - solgte C sin ideelle anpart på 28,75% af ejendommen til B, der i forvejen ejede de resterende 71,25 % af ejendommen. Skødet afvistes i marts 2006 fra dagbogen med den begrundelse, at ejeren af den andel, der skulle sælges, var boet efter A. VL anførte, at skifteretsattesten var tinglyst som adkomst for de privatskiftende arvinger i boet efter A. De privatskiftende arvinger, C og B, havde herefter i fællesskab været berettiget til at disponere over ejendommen som sket i skødet, hvor C overdrog sin ideelle anpart til B. Der var derfor ikke grundlag for at afvise skødet fra dagbogen.
Boris Hansen i FM 1988.1-2: Når købers kreditor skyder på sælgeren, er det kun med løst krudt. (Indeholder en kommentar til UfR 1987.842 VLK)
Knud S. Lund i FM 1992.25-26: Vedrørende tinglysning af skøder til aktieselskaber (opfordrer til at selskabets registreringsnummer anføres i skøder og i adkomstrubrikken).
Kort- og Matrikelstyrelsen i FM 1992.26-27: Om arealangivelse i overdragelsesdokumenter (anbefaler, at arealet ved arealoverførsler angives ved henvisning til delarealets nummer og det medfølgende rids).
Kort- og Matrikelstyrelsen i FM 1992.91: Om forevisning af udstykningskort ved tinglysning af adkomst på en ny ejendom.
Allan Lund Christensen i FM 1995.77-78: Tinglysning af skøder - en kommentar i anledning af VLK af 23.02.1994 of ØLK af 04.11.1994 (UfR 1995.112 ØLK)
Boris Hansen i UfR 1995 B.282-284: Om pladsbesparing i tinglysningssystemet. (Går ind for, at der i skødet kan henvises til købsaftalen, uden at det er nødvendigt at indlevere genpart af denne).
Lars Ramhøj i UfR 1996 B.422-423: Kan der i skøder henvises til supplerende overdragelsesvilkår?
Carsten Skaarup-Hansen i ADV 1998.74-76: Minimalskøder.
UfR 1982.329 HKK: Bestemmelsen i TL § 42 b nr. 1 var ikke til hinder for tinglysning i sin helhed af et betinget skøde, indeholdende en bestemmelse om pligt for køberen til indbetaling til en terminskonto af et månedligt beløb til afholdelse af prioritetsydelser vedrørende ejendommen og om ret for sælgeren til at hæve købet ved misligholdelse af betalingen, som derimod ikke medførte, at de i forbindelse med handelen udstedte pantebreve i ejendommen forfaldt.
UfR 1987.842 VLK (FM 1987.132): Skøde og sælgerpantebrev blev anmeldt til lysning samme dag. Tinglysningen afviste sælgerpantebrevet på grund af manglende genpart af side 2. der blev herefter lyst et mellemkommende udlæg på 244.000 kr. VL ophævede afvisningen, idet pantebrevet enten burde være lyst med en kort frist og tilbageholdelse af pantebrevet på tinglysningskontoret, eller ved en uformel telefonisk henvendelse til anmelderen. Dissens fra Peter Blok.
UfR 1994.509 ØLK: Skøde afvist fra lysning på grund af manglende ejendomsværdipåtegning. Kunne ikke lyses med frist. Komm. af Hans Willumsen i UfR 1995 B.398-399.
UfR 1995.65 VLK: Ejendom i Vester Nebel ejedes af A med 23/32 og B med 9/32. Det måtte antages, at ejendommen Nebel ejes af »I/S Sig Fiskerier«. Dette interessentskab kunne derfor være noteret i tingbogens adkomstrubrik som ejer. Ved købekontrakt af 16.03.1994 skete der overdragelse af en ideel anpart af interessentskabet på 7/32 fra A til C. Der fandtes ikke, jf. TL § 10, stk. 1, at være grundlag for at notere de enkelte interessenters anpartsforhold i tingbogen, idet et interessentskab er en selvstændig juridisk person. Herefter tiltrådtes det, at købekontrakten var afvist fra tingbogen. -
UfR 1995.112 ØLK (FM 1995.9): Skøde afvist, da der var henvist til købsaftale og EDC-mæglernes almindelige betingelser. Da de herved var en bestanddel af skødet, burde de fremgå af eller være vedhæftet dette. Skødet kunne ikke lyses med frist.
UfR 1995.688 VLK: Skøde afvist, da det ikke af skødet fremgik, hvordan købesummen skulle berigtiges, hvorfor der ikke af skødet kunne udledes noget om det aftalemæssige grundlag for endelig tinglysning af skødet.
UfR 1995.709 ØLK (FM 1995.122): Skøde blev lyst, selv om det fremgik, at vilkårene for handelen var aftalt i en købsaftale mellem parterne, idet købsaftalens vilkår ikke ved den valgte formulering var gjort til en bestanddel af skødet. En række specificerede vilkår var opregnet i skødet.
FM 1996.60 VLK: Salg af ejendom tilhørende I/S til en af interessenterne blev afvist, da tilbudspligten ikke var opfyldt, idet undtagelsesbestemmelserne i LL § 102, stk. 1 litra b og c ikke fandt anvendelse.
UfR 1996.978/2 ØLK: Skøde om fritidshus blev lyst, selv om der i slutbestemmelsen henvistes til, at erhvervelsen sket på de foranstående vilkår og øvrige vilkår i henhold til slutsedlen.
UfR 1996.1247 VLK: Skøde om ejendom i Skovby med overtagelsesdag d. 15.12.1991 blev d. 08.02.1996 lyst med frist til indhentelse af justitsministeriets tilladelse til erhvervelse. Køber gjorde gældende, at han nu havde opholdt sig i Danmark i 5 år, og at tilladelse til erhvervelse derfor var ufornøden.. VL stadfæstede, da spørgsmålet om erhvervelsen måtte bedømmes efter forholdene på overtagelsesdagen. Det gjorde ikke nogen forskel, at parterne senere, da køberne muligt opfyldte betingelserne, havde vedstået overdragelsen som følge af den mellemkommende adkomstnotering for sælger.
UfR 1996.1292 VLK: Skøde fra M til H, der begge boede i Tyskland, på ejendom i Silkeborg, blev lyst med frist til indhentelse af Justitsministeriets tilladelse til erhvervelsen, idet indholdet af skødet indebar, at overdragelsen var omfattet af reglen om omgåelse i erhvervelseslovens § 9, stk. 2.
UfR 1996.1393 VLK: Det Danske Spejderkorps (S) havde i 1974 overdraget ejendom til Spejderfonden. I 1995 meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at fonden var slettet af registret for erhvervsdrivende fond, da fonden måtte karakteriseres som en retsdannelse af en anden karakter end en fond. S begærede herefter S noteret som adkomsthaver, hvilket tinglysningskontoret afviste. VL stadfæstede, da det ikke kunne fastslås, at der var en sådan identitet mellem fonden og S, at ændringen kunne noteres.
UfR 1996.1426/2 ØLK: Skøde fra dødsbo underskrevet af NN blev afvist, da der manglede dokumentation fra fuldmagthaver, idet skiftefuldmagten var udstedt til Roskilde og Københavns Amts Landboforeningen ved NN.
FM 1997.27 ØLK: ØL tiltrådte, at oplysninger i skødet om, at sælger allerede havde overdraget en del af landbrugsejendommen til anden side, bevirkede, at der ikke bestod den for skødets tinglysning i henhold til TL § 10, stk. 1, jfr. stk. 3 fornødne klarhed over retsforholdet vedr. ejendommen, hvorfor skødet blev afvist. Komm. af Lene Søvang Nielsen i FM 1997.99-100 og i FM 1998.90-91.
FM 1997.124 VLK: Skøde lyst med frist, jfr. TL § 15, stk. 3, idet fuldmagt til at udstede endeligt skøde ikke var oversat ved autoriseret translatør og vitterlighedsvidnerne på fuldmagten ikke omfattede udstederens myndighed.
FM 1997.137 VLK: Skøde var ifølge forsiden endeligt, men ifølge bestemmelse i skødet betinget. Skødet var med rette afvist på grund af uklarhed i relation til, om det var endeligt eller betinget. Betingelserne for lysning med frist ikke opfyldt.
FM 1997.138 VLK: Skøde var blevet afvist, da arving i privatskiftet bo havde underskrevet i henhold til fuldmagt, hvor fuldmagtsgiverens navn var skrevet fuldt ud, men hvor underskriften manglede efternavnet. VL fandt, at skødet burde være lyst med frist til fremskaffelse af behørig underskrevet fuldmagt.
UfR 1997.114 HKK: Endeligt skøde vedrørende overførsel af areal til købers landbrugsejendom var blevet lyst med frist for indhentelse af kommunalbestyrelsens påtegning, jfr. landbrugslovens § 26. HR antog, at Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse måtte udgøre fornøden dokumentation for, at kravene efter landbrugsloven var opfyldt, og skødet skulle derfor lyses uden frist.
UfR 1997.631 VLK (FM 1997.122): Skøde kunne lyses uden tilladelse fra Hirtshals Kommune, som havde tinglyst tilbagekøbsret af grund i ubebygget stand, da det af ejendomsværdipåtegningen fremgik, at grunden var blevet bebygget, hvilket i øvrigt fremgik af skødets § 1.
UfR 1997.638 VLK (FM 1997.122): Skøde til tysk statsborger vedr. sommerhus blev lyst med frist til Justitsministeriets tilladelse til erhvervelse af sommerhuset.
UfR 1997.643 ØLK (FM 1997.66): Kortfattet skøde blev tinglyst, selv om det ikke fremgik, hvorledes købesummen på 498.000 kr. blev berigtiget. Indholdet fandtes at være endeligt fastsat, jfr. TL § 10, stk. 3, 1. pkt.
UfR 1997.1588/2 ØLK: Betinget skøde vedr. ejendom med 35 lejligheder, som skulle opdeles i ejerlejligheder, lyst med frist i byrderubrikken uanset manglende dokumentation for iagttagelse af tilbudspligten efter LL § 100
UfR 1998.29 HKK: Skøde på sommerhus til tysk statsborger, der var pensioneret luftkaptajn, og som siden 1993 havde haft folkeregisteradresse i Danmark, skulle lyses uden frist til indhentelse af justitsministeriets tilladelse, idet der ikke var grundlag for at formode, at han ikke skulle have sit faste og varige hjem i Danmark.
UfR 1998.330 VLK: Endeligt skøde på uudstykket parcel af landbrugsejendom kunne lyses som byrde foreløbig og med frist til matrikulær berigtigelse. Parcellen fandtes tilstrækkeligt identificeret. Det fandtes at være uden betydning, om aftalen var endelig eller betinget.
UfR 1998.343 VLK: I et skøde til et anpartsselskab på en ejerlejlighed var anført: "Under hensyn til lovbekg. nr. 920 af 22.12.1989 erklærer køber, at ejendommen ikke skal anvendes til noget formål, der er omfattet af lovens § 1, men i erhvervsøjemed, herunder til udlejning". Skødet fandtes med rette lyst med frist til afgivelse af fyldestgørende erklæring i henhold til § 1. stk. 2 i bekg. nr. 182 af 29.03.1973, da der burde have stået udlejning til helårsbeboelse. Skødet burde tillige lyses med frist, jfr. TL § 8, stk. 2, til dokumentation for, at erhvervelsen var godkendt af de øvrige anpartshavere, da selskabet var uden bestyrelse.
FM 1998.116 ØLK: Endeligt skøde lyst med frist til indhentelse en ny bekræftelse på sælgers underskrift og dateringens rigtighed vedrørende fuldmagten i det betingede skøde. Fuldmagtsmodtager havde selv skrevet til vitterlighed.
FM 1999.6 VLK: Det tiltrådtes, at skødet var lyst med frist til afgivelse af fyldestgørende sommerhuserklæring, idet der ikke i skødet var angivet et erhvervsøjemed, som ejendommen skulle anvendes i.
UfR 1999.1127 ØLK: Skøde fra Kapital Holding A/S til BG Bank A/S var med rette afvist fra lysning, da overtagelsesdagen ikke var anført og indholdet dermed ikke endeligt fastsat, jfr. TL § 10, stk. 3.
FM 1999.154 ØLK: Skøde skulle lyses uden frist til afgivelse af erklæring i henhold til reglerne om udlændinges erhvervelse af fast ejendom, idet køber, der var amerikansk statsborger, efter det foreliggende havde bopæl her i landet.
FM 1999.154 ØLK: Andelsboligforening kærede lysningen af et skøde, idet sælger skulle have afgivet urigtig erklæring i henhold til TLBEKG § 31. Tinglysningskontoret havde ikke haft grundlag for at konstatere, om erklæringen var urigtig. Tvisten om, hvorvidt sælger havde været berettiget til at afhænde ejendommen til andelsboligforeningen eller til de to købere, måtte3 afgøres ved en retssag mellem parterne.
UfR 2000.1421 VLK (FM 2000.56 VLK): Skøde blev lyst med frist til angivelse af købers folkeregisteradresse, idet en c/o adresse ikke nødvendigvis er bopælen.
UfR 2000.1455 ØLK (FM 2000.56 ØLK): Skøde med rette afvist, da det ikke indeholdt erklæring om tilbudspligt efter TLBEKG. § 31. Det var uden betydning, at skødet var betinget af, at lejerne ikke overtog ejendommen på andelsbasis. Der var ikke hjemmel til at lyse skødet med frist til afgivelse af erklæring.
UfR 2001.34 HKK (FM 2000.141 HKK): Skøde, der var betinget af, at lejerne ikke ville overtage ejendommen på andelsbasis, var med rette blevet afvist, da det ikke indeholdt erklæring om tilbudspligt efter TLBEKG § 31. Der var ikke adgang til at lyse med frist til afgivelse af erklæring.
FM 2001.26 ØLK: Tinglysningen havde i medfør af TLAL § 4, stk. 2 med rette afvist et skøde, der var begæret lyst med frist til indhentelse af ejendomsværdipåtegning.
FM 2001.53 VLK: Skøde til et firma ved en person kunne lyses, da det var angivet tilstrækkeligt klart, at personen var erhververen.
FM 2001.74 ØLK: Advokat havde ikke fuldmagt til i endeligt skøde at ændre købers navn.
UfR 2001.1553 VLK (FM 2001.74 VLK): Ejerbetegnelsen kunne ændres i adkomstrubrikken uden tinglysning af overdragelsesdokument, efter at komplementarselskabet M ApS var blevet ejer af samtlige kommanditistanparter.
UfR 2001.1640/2 ØLK: Skøde blev afvist, da ejendommens beliggenhed alene var angivet ved oplysning om gade og husnummer i øverste venstre hjørne på skødets forside. Denne angivelse opfyldte ikke fuldt ud kravene i TLBEKG § 6.
FM 2001.106 VLK: Skøde var d. 06.08.1999 lyst som byrde med frist til opfyldelse af betingelserne i landbrugsloven. Da der kontinuerligt var udfoldet bestræbelser på at opfylde betingelserne for endelig lysning, burde fristen forlænges til d. 01.10.2001.
FM 2003.19 ØLK: Forkøbsret var til hinder for lysning af skøde på en del af ejendommen, da den forkøbsberettigede ikke havde salget.
FM 2003.271 VLK: Et skøde vedrørende en virksomhedsomdannelse ved fission indeholdt ikke ejendomsværdipåtegning fra den kommunale skatteforvaltning. Tinglysningen i Aalborg afviste skødet fra tinglysning under henvisning til TLAL § 4, stk. 2. VL ændrede afgørelsen, da der ikke i TLAL § 7, som er en undtagelse fra TLAL § 4, er krav om, at oplysning om ejendomsværdien skal foreligge i dette tilfælde, da der ikke skal opkræves variabel tinglysningsafgift. VL henviste til, at det i bemærkningerne til TLAL § 7 var anført ”Disse transaktioner anses således ikke i henseende til loven som ejerskifte”. VL fandt herefter, at der ikke var hjemmel til at stille krav om, at skødet påførtes ejendomsværdipåtegning.
UfR 2003.1624 ØLK: Skøde på 11 ejendomme, der overførtes til selskab som led i en skattefri virksomhedsomdannelse, blev antaget til lysning, da beboernes rettigheder efter LL kap. 16 ikke blev ekstingveret ved en tinglysning af skødet.
UfR 2006.709 ØLK: A overdrog en ejendom til en værdi af 3,2 mio. til sin fraskilte ægtefælle B. B ønskede senere at sælge ejendommen videre til C, hvilket A’s advokat gjorde indsigelse overfor, idet der blev gjort gældende, at B’s egen erhvervelse var behæftet med ugyldighed. Skødet angående B’s videresalg blev ikke, som krævet af A, afvist fra tinglysning. ØL fandt, at B ifølge tingbogen var legitimeret til at sælge ejendommen, da skødet til C blev anmeldt til tinglysning. Den foreliggende indsigelse om, at B ikke var materielt berettiget til at sælge ejendommen, var ikke et forhold, som kunne medføre, at skødet afvistes fra tingbogen i medfør af TL § 15, stk. 2, eller lystes med frist i medfør af TL § 8, stk. 2. A fandtes ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort sit krav om berigtigelse af adkomstforholdene til ejendommen, hvorfor en foreløbig tinglysning heraf i medfør af TL § 33 ikke kunne foretages uden sikkerhedsstillelse.
UfR 2006.1893 VLK: Ved betinget skøde solgte A ApS til B A/S en ejendom. Efter bestemmelse i skødets § 3 var overtagelsesdagen fastsat "til præcis 2 uger efter at sælger har modtaget skrivelsen fra køber om at betingelserne i købsaftalens § 2 er opfyldt". § 2 i købsaftalen indeholdt nogle betingelser fra parterne. Tinglysningsdommeren afviste anmodningen om skødets tinglysning under henvisning til ,at der efter indholdet af betingelserne i købsaftalens § 2 ikke på daværende tidspunkt kunne fastsættes en overtagelsesdato. Skødets indhold fandtes derfor ikke endelig fastsat, hvorfor dokumentet ikke kunne lyses, ej heller som byrde. VL tiltrådte at overtagelsesdagen - og dermed dokumentets indhold - ikke var endeligt fastsat, og at det betingede skøde derfor ikke kunne lyses, jf. TL § 10, stk. 3
UfR 2006.1922 VLK: Ved endeligt skøde solgte A 11% af en staldbygning på lejet grund til B og C I/S. Skødet blev afvist fra tingbogen, bl.a. ”på grund af uklarhed om købers navn, jfr. Tillæg af Interessentselskabskontraktens § 1 side 6…” Af tillægget fremgik bl.a. at samarbejdet var ændret i forbindelse med køb af en udlejningsejendom, således at interessentskabets formål nu ikke blot var at drive landbrug og dermed beslægtet virksomhed, herunder animalsk produktion, men også at drive virksomhed med udlejning af fast ejendom. Interessentskabet havde herefter 2 navne: ”B og C I/S” og ”X-gade I/S”. VL fandt, at efter interessentskabskontrakten var der ikke en sådan uklarhed om køberens navn, at tinglysningsdommeren af den grund havde været berettiget til at afvise at tinglyse skødet. Sagen blev derfor hjemvist til Tinglysningsdommeren i Grenå med henblik på tinglysning af skødet.
UfR 2006.1617 ØLK: S A/S havde fremsendt et betinget skøde til tinglysningskontoret i København, hvorved selskabet solgte en ejerlejlighed til K betinget. Overtagelsesdagen var i skødet fastsat til d. 01.10.2006, men sælgeren havde bl.a. ret til at udskyde overtagelsesdagen i bestemte situationer samt ensidigt senest 6 mdr. inden den fastsatte overtagelsesdato skriftligt at meddele en ændret overtagelsesdag Skødet blev afvist fra tingbogen, da overtagelsesdagen ikke fandtes endeligt fastsat, jf. TL § 10, stk. 3. ØL udtalte, at den ensidige ret som tilkommer S ifølge skødet, til uden begrundelse at ændre overtagelsesdagen, var begrænset til, at kunne udnyttes inden for det nærmere aftalte tidsrum, og retten skal være gjort gældende senest 6 mdr. før den aftalte foreløbige overtagelsesdag. Under disse omstændigheder fandtes S's tillagte ret ikke at medføre en sådan ubestemthed, at skødet skulle afvises i henhold til TL § 10, stk. 3.
UfR 2009.1282 VLK: K havde ved endeligt skøde købt en bygning på lejet grund og havde i forbindelse hermed anmodet om, at der for bygningen blev oprettet et særskilt blad i tingbogen, samt at skødet blev lyst på dette blad. Tinglysningsretten afviste d. 21.11.2008 at oprette særskilt blad i tingbogen for bygningen, da K ikke sås at have retlig interesse i oprettelse af særskilt bygningsblad. VL fandt, at K havde en retlig interesse i at få oprettet et blad i tingbogen for bygningen på lejet grund. VL ophævede derfor Tinglysningsrettens afgørelse og hjemviste sagen med henblik på prøvelse af de øvrige betingelser for tinglysning.
UfR 2010.80 VLK: I forbindelse med at K solgte en fast ejendom til K A/S, blev der oprettet et skøde, som blev underskrevet af K for både sælger og køber. Retten i Esbjerg afviste at tinglyse skødet med henvisning til, at samme person havde underskrevet for både køber og sælger, hvorfor skødet skulle tiltrædes af andet habilt selskabsorgan. VL anførte, at det fremgik af en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at K var direktør og tegningsberettiget for selskabet K A/S. K havde underskrevet skødet for såvel køber som sælger, og der kunne ikke, som anført af tingslysningsdommeren, D, stilles krav om, at skødet skulle tiltrædes af et andet habilt selskabsorgan. Som følge heraf ophævede VL D’s afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
UfR 2009.2614 HKK: A stiftede i forbindelse med en skattefri omstrukturering Restaurant B ApS, hvorved A indskød to ejerlejligheder som apportindskud. Da overdragelsen af ejerlejlighederne var sket ved apportindskud, var der ikke fastsat nogen købesum, hvorfor de to minimalskøder heller ikke indeholdt oplysninger herom. Tinglysningsdommeren i Grindsted (nu Kolding) afviste at tinglyse de nye adkomstforhold på ejerlejlighederne med henvisning til, at skøderne ikke indeholdt oplysning om købesummerne og disses berigtigelse. VL stadfæstede afgørelsen. HR fandt, at de to skøder efter deres indhold var endelige og indebar en ubetinget overdragelse af ejendomsretten til de angivne ejerlejligheder, jf. TL § 6, 1. pkt. og § 10, stk. 1, 1. led. Der kunne derfor ikke stilles krav om oplysning om købesummerne som betingelse for endelig tinglysning af adkomsterne, og der kunne heller ikke stilles krav om, at købesummerne og disses berigtigelse skulle fremgå af skøderne. HR hjemviste derfor sagerne til fornyet behandling ved BR med henblik på tinglysning.
UfR 2010.1181 HKK: A A/S havde anmeldt et skøde til tinglysning, som var betinget af købesummens endelige indfrielse. I et underliggende tillæg, der angav at supplere, men samtidig at gå forud for det betingede skøde, var handlen betegnet: ”Formindskende Musharaka med Ijara med henblik på endeligt skøde”. Formindskende Musharaka med Ijara var en islamisk låneform typisk anvendt ved huskøb. Idéen var, at banken/finansieringsselskabet købte det hus, kunden var interesseret i. Banken videresolgte herefter huset til slutkunden, som hver måned betalte banken et beløb, hvoraf en del udgjorde betaling for ”en bid af huset”. Handelsvilkårene i det konkrete hussalg baserede sig på samme principper. Af det anmeldte skøde fremgik bl.a. kontantværdien af købesummen, og at beløbet forventedes endeligt indfriet efter 30½ år. Af det underliggende aftalegrundlag, hvortil der var henvist i skødet, fremgik, at den løbende ydelse i låneperioden bestod af en indfrielsessum og en ”aftalebetaling”. Aftalebetalingen var fastsat efter et matematisk kursreguleringsprincip og udgjorde en faldende procentdel af den samlede ydelse. Den samlede årlige ydelse på boliglånet var fast, og betalingsprofilen mindede om et almindeligt annuitetslån. Tinglysningsdommeren i København afviste skødet fra tinglysning, hvilket ØL stadfæstede, men med en anden begrundelse. HR tiltrådte også, at skødet ikke kunne tinglyses. A, som var Skandinaviens første finansieringsinstitut, der i overensstemmelse med de muslimske forskrifter tilbød boliglån uden renter, ønskede med kæremålet at få afgjort, om den islamiske finansieringsmodel også kunne anvendes i Danmark, som det var tilfældet i bl.a. England og USA. A anførte navnlig, at der var indgået en bindende aftale om endelig overdragelse af ejendomsretten til ejendommen, at den endelige betingelse for ejendommens overdragelse (købesummens berigtigelse) fremgik af skødet, og at skødet alene skal angive de vigtigste dele af aftalen. HR pegede på, at skødet ikke angav købesummens nominelle værdi, eller hvornår betaling kunne eller skulle ske, og at tillægget til skødet efter sit indhold angav at gå forud herfor. HR pegede endvidere på, at det af tillæggets betingelse om forsikringsdækning fremgik, at der var aftalt en successiv overgang af ejendomsretten, idet A efter totalskade uden genopførelse af ejendommen skulle udbetale en del af forsikringssummen til kunden ”svarende til Kundens andel af ejendommen”, hvilket ikke stemte overens med skødets betingelse om, at ejendommen blev solgt og skødet til kunden betinget af købesummens betaling. Skødet rummede derfor sådanne uklarheder, at dets indhold ikke kunne anses for endelig fastsat, og HR tiltrådte, at skødet var afvist fra tinglysning. HR bemærkede, at der ikke ved afgørelsen var taget stilling til, om ufravigelige regler i TL kapitel om pant ville være til hinder for tinglysning af skødet. Med disse grunde stadfæstede HR herefter ØL’s afgørelse.
K. Roat Pedersen i FM 1980.82-83: Anpartssalg - nok engang (Omtale af ØLK, hvorefter der ikke skal afgives erklæring, når ejendom overdrages af 2 medejere)
UfR 1978.810 VLK: M og K ejede ejendom i lige sameje. K solgte sin halvpart af ejendommen til M. VL fandt, at erklæring fra overdrageren i medfør af § 6, stk. 1, i lov om boligfællesskaber var ufornøden, da loven om boligfællesskaber ikke tager sigte på en sådan overdragelse, der ikke kan medføre etablering af nogen form for boligfællesskab.
UfR 1983.128 VLK: Skøde på en ideel anpart af en ejendom, der kun indeholdt én beboelseslejlighed, var med rette lyst med frist til indhentelse af erklæring efter § 17 i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, selv om det i lovens § 1, stk. 1, er bestemt, at loven finder anvendelse på ejendomme med flere end 2 beboelseslejligheder.
UfR 2002.1383/2 ØLK (FM 2002.82 ØLK): Skøde på 50% af landbrugsejendom, der indeholdt een beboelseslejlighed, var med rette lyst med frist på indhentelse af erklæring i henhold til § 17 i lov om andelsboligforeninger.
Thomas Rørdam i UfR 1988 B. 434-435: Tinglysning af slutsedler. (bør alene lyses som betinget adkomst, da købesummen jo ikke er berigtiget)
Niels Ørgaard i UfR 1989 B.51-52: Supplement om slutseddelstinglysning. (Kommentar til Thomas Rørdams artikel i UfR 1988 B.434-435).
Halfdan Krag Jespersen i UfR 1989 B.52-55: Betinget eller endelig tinglysning af slutsedler og andre skøder. (Kommentar til Thomas Rørdams artikel i UfR 1988 B.434-435).
Thomas Rørdam i UfR 1989 B.125-127: Replik om tinglysning af slutsedler.
Hans Willumsen i UfR 1989 B.172-175: Tinglysning af slutsedler.
UfR 1996.1651 HKK (UfR 1996.1259 ØLK): Købsaftale vedr. landbrugsejendom, der alene var betinget af købesummens betaling, kunne i medfør af landbrugslovens § 26, stk. 1 lyses som byrde med frist til fremskaffelse af dokumentation for, at erhvervelsen kunne ske uden tilladelse efter landbrugslovens § 16. Denne situation var ikke omfattet af § 4, stk. 1 i bekg. nr. 771 af 24.08.1994, der angår tilfælde, hvor der kræves tilladelse efter landbrugsloven.
Pernille A. Christensen i Pantefogeden 2002.97-99: Tinglysning af udlæg i ejendom tilhørende en anden.
FM 1983.8 VLK: VL tiltrådte, at betinget skøde, som blev lyst i Varde d. 12.02.1982 betinget af tilsvarende lysning i Skjern, idet en del af ejendommen lå i her, fik retsanmærkning om udlæg lyst d. 19.02.1982, idet lysning i Skjern først skete efter lysningen af udlægget.
UfR 1998.309 VLK (FM 1998.30): K havde foretaget udlæg i M's ideelle andel af ejendom, da overdragelse til H var proformadisposition. Udlægget kunne ikke lyses, idet tinglysning måtte forudsætte, at tingbogens udvisende vedrørende ejerforholdet blev bragt i overensstemmelse med de ejerforhold, som fogedretten lagde til grund. (Ifølge noten til referatet i FM 1998.30 kunne udlægget tinglyses - i hvert fald i Århus, hvis der var foretaget udlæg i H's ejendom for M's gæld). Komm. af Lillian Lund Tinggaard og Helle Larsen i FM 1998.55-56: Skal tinglysningsdommeren godkende fogedens udlæg i fast ejendom? og af René Knudsen i FM 1999.5-6: En kommentar til en kommentar ... (Antager, at der kan ske foreløbig tinglysning af udlægget, jfr. TL § 33.)
FM 2001.74 VLK: Udlæg i samlevers ejendom kunne ikke lyses, da skyldneren ikke var ejer af ejendommen.
UfR 2007.1661 ØLD: Under et møde i Roskilde Fogedret d. 28.06.2005 fik selskabet, H A/S, udlæg i S' ejendom for et tilgodehavende på 36.291,80 kr. H A/S's advokat, A, sendte samme dag en udlægsattest til tinglysning ved Retten i Roskilde. Fogedretten, F, bekræftede d. 30.06.2005, at retsafgiften på 175 kr. var betalt, men returnerede ved en fejl attesten til A, uden at udlægget var blevet tinglyst. D. 26.08.2005 blev et udlæg på 63.000 kr. tinglyst af SKAT, som opnåede dækning ved senere salg af ejendommen. Herefter afgav S insolvenserklæring og H A/S anlagde sag mod Tinglysningsdommeren, T v/Domstolsstyrelsen, D, med påstand om betaling af 44.144,75 kr. H A/S gjorde gældende, at den begåede fejl var omfattet af TL § 34, ifølge hvilket der gælder et objektivt erstatningsansvar og at erstatningsansvaret indtrådte, da fejlen blev begået. T/D gjorde heroverfor gældende, at ansvaret bortfaldt, hvis den berettigede selv havde været skyld i tabet ved at have handlet groft uagtsomt. ØL udtalte i forbindelse med spørgsmålet om egen skyld, at H A/S måtte stilles, som om en fejl fra A's side var begået af H A/S selv, da A handlede på vegne af H A/S. Endvidere anførte ØL, at ved ekspedition af et dokument til tinglysning henhører det, som en naturlig del af advokatens arbejdsopgave at sikre sig, at dokumentet er tinglyst, når det modtages retur fra tinglysningskontoret. Ved ikke at have sikret sig dette ved modtagelsen af udlægsattesten fandtes advokaten at have handlet groft uagtsomt, hvorfor erstatningskravet mod T/D bortfaldt.
UfR 2009.1082 VLK: En fogedret havde efter begæring af en bank foretaget udlæg i skyldneren S’s andel af en andelsbolig. Dette udlæg blev tinglyst i Andelsboligbogen d. 01.11.2008. Andelsboligforeningen Drosselparken, D, gjorde gældende, at Andelsboligbogen ikke havde været berettiget til at tinglyse udlægget, idet S var ekskluderet af D på tidspunktet for tinglysningen. Andelsboligbogens udtalte, at det var Andelsboligbogens opfattelse, at D, der ikke i øvrigt var part i sagen, manglede retlig interesse, idet tinglysningen af udlægget ikke i sig selv kunne ændre på D’s muligheder for at disponere over andelen efter de i forbindelse med eksklusion af andelshavere gældende regler. Subsidiært var det Andelsboligbogens opfattelse, at måtte der bestå en sådan retlig interesse, så måtte den være rettet mod den fogedret, der havde foretaget udlægget, og ikke mod Andelsboligbogen, der blot registrerede fogedrettens afgørelse. Mest subsidiært påstodes tinglysningen stadfæstet, idet det var Andelsboligbogens opfattelse, at der - uanset om eksklusionen stod ved magt - var et S tilhørende formuegode knyttet til andelen, indtil D havde afhændet andelen, og at dette kunne gøres til genstand for udlæg og dermed også til genstand for tinglysning i Andelsboligbogen. VL udtalte, at det fremgik af adkomsterklæring af 23.09.2008, at S var godkendt af D’s bestyrelse som andelshavere med brugsret til Drosselvej - - - Glumsø. Under hensyn hertil var der - uanset at de pågældende muligt ikke aktuelt var andelshavere, idet de var ekskluderet af D ved bestyrelsesbeslutning af 02.12.2007 - ikke noget til hinder for, at det udlæg, der var foretaget i andelen, blev tinglyst. VL stadfæstede derfor Andelsboligbogens afgørelse.
UfR 2002.296 HKK: Tinglysningsdommeren i Københavns havde afvist lysning af vedtægtsændring om forhøjelse af værdien af ejerpantebreve, da ikke alle ejere havde samtykket. I ejerlejlighedsforenings vedtægter var foreningen ved dens bestyrelse, enhver lejlighedsejer og den daværende ejer af ejendommen anført som påtaleberettiget. Ved afgørelsen af, om vedtægtsændringen kunne tinglyses på de enkelte ejerlejligheder, fandtes bestemmelsen om påtaleberettigelse ikke at kunne tillægges selvstændig betydning. Vedtægtsændringen var vedtaget i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser om proceduren for vedtægtsændringer. Da vedtægtsændringen var vedtaget med det fornødne flertal, og idet der ikke sås noget åbenlyst grundlag for at antage, at ændringen skulle være materielt ugyldig, tog Højesteret ejerforeningens påstand om lysning til følge.
UfR 2007.3038 HKK: Kære af UfR 2006.2969 ØLK: En vedtægtsbestemmelse om udgiftsfordeling, af visse særlige udgifter, blev ændret af generalforsamlingen i en ejerforening, med det flertal der sædvanligt krævedes til ændringer af vedtægter. På trods af protest fra en ejerlejlighedslejer, E, blev vedtægtsændringerne tinglyst. E gjorde gældende, at den vedtagne ændring medførte, at kabelføring til de enkelte lejligheder, efter den nye udgiftsfordeling, skulle afholdes med et ensartet beløb fra hver, og at denne ændring af vedtægterne krævede tilslutning fra alle ejere, da der ikke i vedtægterne var en hjemmel til ændring af fordeling af fællesudgifter. HR fandt, at der ikke var sikkert holdepunkt for at antage, at vedtægtsændringen krævede enstemmighed, og tinglysningsdommeren havde derfor med rette foretaget tinglysning, hvorfor HR stadfæstede kendelsen.
UfR 2008.1025 ØLK: Under opdelingen af en ejendom i ejerlejligheder udformede A/S John Faurholt, J, vedtægter for ejerforeningen. Vedtægterne indeholdt en bestemmelse om pant i hver lejlighed på 48.000 kr. for ethvert tilgodehavende ejerforeningen måtte få hos et medlem. Da vedtægterne blev fremsendt til tinglysning, blev de afvist fra tingbogen, under henvisning til at underskriften på vedtægterne ikke var vitterlighedspåtegnet. ØL udtalte, at formålet med en vedtægtsbestemt panteret i de enkelte ejerlejligheder til sikkerhed for ejerforeningens krav var at sikre ejerforeningen, og dermed de enkelte medlemmer, mod tab. Det var derfor i høj grad anbefalelsesværdigt, at der i forbindelse med en opdeling af en fast ejendom i ejerlejligheder tinglystes pant i de enkelte ejerlejligheder til sikkerhed for ejerforeningens krav på bidrag til fælles forpligtelser. På den baggrund, og da panteretten ikke var genstand for omsætning, var der ikke samme risiko for falsk ved udstedelse af pantstiftende vedtægter som ved udstedelse af pantebreve. Derfor var der ikke grundlag for en analogislutning fra TL § 10, stk. 2, for så vidt angår vitterlighedspåtegnelse af John Faurholts underskrift.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
22-08-10
