Samlivsophævelse

Klientens første henvendelse

Børnebidrag

Børnefamilieydelse og børnetilskud

Ægtefællebidrag, jf. RVL §§ 6, 8 og 9

Skatteproblemer

Overladelse af løsøre, jfr. RVL § 7

Lejligheden

Bosondring

Udsættelse af ejerbolig

Tilbagekaldelse af fuldmagter


Klientens første henvendelse

1. Oplysninger fra klient.

2. Oplysninger udefra:

RVL-kommentar p. 60-61
Familieret p. 318 note 58

a. RVL § 10: Lex imperfecta

§ 10. Ægtefællerne er pligtige at give hinanden de oplysninger om deres økonomiske forhold, som kræves til bedømmelse af deres underholdspligt.

b. Skatteforvaltningslovens § 18, som fra d. 01.11.2005 har afløst SSL § 37 A, som fra d. 01.07.1999 har afløst KSL § 80, stk. 1

Skatteforvaltningslovens § 18:  Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen at få oplyst indholdet af den anden ægtefælles selvangivelse og ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

Cirk. nr. 39 af 26.03.1995 om skatte- og vurderingsmyndighedernes særlige tavshedspligt m.v. § 2.2: Bestemmelsen i KSL § 80 stk. 1 fortolkedes således, at denne særlige aktindsigt også omfatter det indkomstår, hvori separationen eller skilsmissen indtræder. Dette fremgår nu direkte af SSL § 37 A.

Bestemmelsen giver efter ordlyden ikke ægtefællen ret til at få udleveret R75-skema.

Told- og Skattestyrelsen skriver i en udtagelse af 12.05.2004, at man ikke har krav på alle oplysninger i R 75.  Told og Skattestyrelsen skriver i udtalelsen bl.a.: ”Så vidt vi kan se har de omhandlede oplysninger om pensionsordning, biloplysninger mv. ikke været anvendt som grundlag for Deres skatteansættelse for 2001. Vi finder derfor, at der er sket udlevering af oplysninger i videre omfang end forudsat i § 37 A.”

Skatteministeriet har i skrivelse af 19.09.2008 til advokat Annette Fabricius-Bjerre udtalt, at R 75 blanketter kan udleveres, når oplysninger, der ikke er indeholdt i selvangivelse og årsopgørelse, er slettet.

TfS 1987.564 SKD: KSL § 80 gælder også i separationsåret.


Ægtefællebidrag, jf. RVL §§ 6, 8 og 9:

Familieretten p. 52-53
Familieret p. 309-312
RVL-kommentar p. 34-50 og p. 55-60
Povl Holm-Jørgensen i ADV 1982.223-224
Fagl. Nyt 1985.50-51

Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA 2016.99-101: Lov om ægteskabets retsvirkninger § 6 og ægteskabslovens § 50

Bidrag fra samlivsophævelsen, hvis ansøgning inden 2 måneder fra samlivsophævelsen, ellers normalt først fra varslingen af den bidragspligtige, jfr. Skarrildhus 1995.17 og bidragsbekendtgørelsen § 8

Skarrildhus 1995.14-17: Der kan fortsat fastsættes bidrag med hjemmel i RVL § 6 fra samlivsophævelsen og indtil bevilling eller endelig dom til separation eller skilsmisse foreligger. Dette gælder, uanset om dommen ankes efter eksekutionsfristens udløb, og uanset om anken ikke angår selve separationen/skilsmissen eller alene vedrører andre vilkår.

VLK af 15.09.1995 (4. afd. B-1207-95) ref. i Fagl. Nyt 1996.54: M var d. 24.01.1994 pålagt at svare § 6-bidrag til H med kr. 5.000 om måneden fra samlivsophævelsen d. 21.09.1993. Begge parter påklagede denne afgørelse til Civilretsdirektoratet, som stadfæstede d. 01.10.1994. Ved separationsdom af 30.03.1994 var M pålagt bidragspligt i 10 år. H søgte om endeligt bidrag d. 15.10.1994 og fik fastsat et mdl. bidrag på kr. 5.000 fra d. 17.11.1994. M krævede nu de betalte bidrag på kr. 35.000 for tiden 01.04-01.11.1994 tilbagebetalt, da § 6-resolutionen var ophørt d. 30.03.1994, og modregnede i bidragene fra d. 17.11.1994. H begærede udlæg for disse bidrag. Antaget, at H ikke havde haft anledning til at søge bidragets størrelse fastsat af statsamtet, og at H ikke havde udvist en sådan uagtsomhed ved at modtage pengene, at hun var forpligtet til at tilbagebetale dem.

Dom afsagt d. 17.07.1996 af Gentofte ret (Fagl. Nyt 1996.338): Parterne blev separeret ved bevilling af 28.08.1990 på vilkår, at M skulle svare hustrubidrag i 7 år. Københavns Statsamt afslog d. 28.10.1991 at fastsætte bidrag, da man fandt at separationen var bortfaldet. M blev samme dato pålagt at svare § 6-bidrag til H med 8.000 kr. om måneden fra d. 06.03.1991. Parterne blev skilt ved dom d. 10.03.1992 på separationsvilkårene. H ansøgte ikke om fastsættelse af bidrag på ny. M vedblev med at betale 8.000 kr. om måneden indtil d. 06.02.1996. H påstod nu M dømt til at betale bidrag med 8.000 kr. om måneden fra d. 06.02.1996 til d. 06.08.1997, idet der forelå en stiltiende aftale. M blev frifundet, idet M havde betalt i den tro, at bidragsresolutionen havde gyldighed også efter skilsmissen, og idet H herefter ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var indgået en bindende aftale om bidragets størrelse.

TFA 1997.107 ØLK: M var i 1992 pålagt at betale § 6-bidrag med 5.000 kr. om måneden. Han fortsatte hermed efter at ØL d. 13.12.1995 havde stadfæstet byretsdom om bidragspligt i 6 år fra d. 16.12.1993. H havde således ikke haft anledning til at søge bidragets størrelse fastsat af statsamtet. Under disse omstændigheder havde M ikke krav på tilbagebetaling af 45.000 kr., som var betalt efter d. 13.12.1995. Under hensyn til sagens betydning for H som intervenient i fogedsagen fik H tilkendt 3.000 kr. i sagsomkostninger.

UfR 1997.1593 ØLD (Fagl. Nyt 1997.348 og TFA 1998.26): M var af Fyns Statsamt pålagt at svare § 6-bidrag med 3.200 kr. om måneden fra d. 01.04.1995. M blev ved separationsdom af 15.08.1995 frifundet for at betale hustrubidrag. H ankede d. 23.08.1995 dommen til ØL, som d. 23.01.1996 stadfæstede. M påstod nu Civilretsdirektoratet dømt til at anerkende, at bidragspligten ophørte pr. d. 01.09.1995. ØL antog, at RVL § 6 efter sit indhold og bestemmelsens oprindelse fandt anvendelse, indtil der forelå endelig dom. I hvert fald i det foreliggende tilfælde, hvor anken vedrørte vilkåret om ægtefællebidrag, havde endelig dom til separation i relation til dette vilkår først foreligget ved ØL's dom af 23.01.1996. Civilretsdirektoratet blev herefter frifundet.

TFA 2002.154 CD: H var af statsamtet pålagt at svare § 6-bidrag til M med 3.000 kr om måneden fra d. 24.01.2001. H blev ved byretsdom d. 15.02.2001 frifundet for bidragspligt. M havde efter eksekutionsfristens udløb anket dommen og hævet anken d. 11.06.2001. Antaget, at H skulle svare § 6-bidrag, indtil anken blev hævet.

TFA 2004.359 CD: M blev i medfør af RVL § 5 pålagt at betale bidrag til H med 3.000 kr. om måneden. Parterne boede hver for sig på en landbrugsejendom, som tilhørte H som særeje.

TFA 2007.162 FS: M var pålagt at svare bidrag på 3.500 kr. om måneden fra samlivsophævelsen til separation, jf. RVL § 6. Efter separationen d. 14.01.2003 fortsatte han med at betale bidraget, hvorfor H ikke ansøgte om bidrag fra separationen. Da M holdt op med at betale bidraget, ansøgte H d. 27.04.2004 om fastsættelse af bidrag fra separationen. Statsamtet afslog ansøgningen. Familiestyrelsen ændrede afgørelsen og pålagde M at betale bidrag med 3.500 kr. fra separationen og frem til 01.10.2004, hvor H etablerede samliv med T. H havde ikke haft anledning til at søge bidrag fastsat efter ÆL § 50, da M var fortsat med at betale efter separationen.

TFA 2014.91 FS: Statsforvaltningen havde pålagt M at svare § 6-bidrag med 6.000 kr. om måneden fra samlivsophævelsen. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at pålægge M § 6-bidrag. M havde efter fraflytningen afholdt alle udgifter til den fælles ejerlejlighed, som fortsat tjente som bolig for K. M havde desuden betalt diverse udgifter for K i form af blandt andet licens, indboforsikring, og lejeværdi af egen bolig. Ankestyrelsen fandt, at M havde naturalopfyldt sin forsørgelsespligt ved at afholde de nævnte udgifter.

TFA 2015.107 FS: I forbindelse med at A flyttede fra ægtefællen B fastsatte Statsforvaltningen et ægtefællebidrag efter RVL § 5,  da samlivet ikke var ophævet på grund af uoverensstemmelser. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen og fandt efter en samlet skønsmæssig vurdering ikke, at det var rimeligt at fastsætte et bidrag efter RVL § 5, idet der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for grov forsømmelse af underholdspligten.


Skatteproblemer:

1. Fortsat sambeskatning?

2. Beskatning af og fradragsret for underholdsbidrag


1. Fortsat sambeskatning?

Ægtefællerne er trods samlivsophævelse fortsat samlevende i skattemæssig henseende indtil indkomstårets udgang, jfr. KSL § 4, stk. 4, medmindre de forinden opnår separation eller skilsmisse, jf. KSL § 4, stk. 3 og Familieret p. 320

Tidspunktet for separationens/skilsmissens gennemførelse skal derfor altid overvejes i lyset af de særlige ægtefællebeskatningsregler.

Pensionister, som ved indkomstårets udløb ikke var samlevende med en ægtefælle, fik indtil 01.01.1994 forhøjet personfradraget (i 1993 fra kr. 32.600 til kr. 58.000), forudsat at de var reelt enlige, jfr. PSL § 10, stk. 2.

TfS 1997.258 HD (TfS 1996.500 ØLD): M fandtes i 1993 at have levet i et ægteskabslignende samlivsforhold, hvor både M og K begge bidrog i mere eller mindre grad såvel økonomisk som gennem arbejde i hjemmet til en fælles husførelse. Den omstændighed, at K ikke bidrog økonomisk til betaling af husleje, kunne ikke føre til et andet resultat efter samlivets karakter. M var herefter ikke berettiget til det forhøjede personfradrag.

I 2009 udgør personfradraget kr. 42.900 for alle, herunder reelt enlige pensionister, som fra 1999 ikke længere får særlige pensionstillæg, jfr. Lov om social pension § 49. Dette er nu overført til det almindelige pensionstillæg, som indtægtsreguleres.

Om samlivsgenoptagelse, se KSL § 4, stk. 5:

Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt.

TfS 1992.274 VLD: Samlivet med advokat fra Århus anset for ophævet, efter at H i sommeren 1980 havde købt egen bolig og selv havde betalt sine udgifter. Ikke godtgjort, at samlivet senere var genoptaget, og H fik derfor selv sine rentefradrag for 1981. Parterne blev separeret i 1985.

Overladelse af løsøre, jf. RVL § 7

Familieretten p. 60
Familieret p. 312
RVL-kommentar p. 50-55
Ole Bruun Nielsen i JUR 1982.139-142.

Lejligheden.

Lejelovens § 78, jfr. § 75, stk. 1.

Lov om leje af almene boliger § 73

Familieretten p. 59
Familieret p. 451-453
RVL-kommentar p. 160-161

Strange Beck og Peter Vesterdorf i UfR 1978 B.345-359: Nogle spørgsmål om retten til beboelseslejligheder og erhvervslejemål.

Udsættelse af ejerbolig

UfR 2001.2184 ØLD: H var i oktober 2000 flyttet i krisecenter, mens M blev boende med fællesbarnet  i villaen, der tilhørte H som særeje. H begærede M udsat af ejendommen. Fogedretten i Næstved lagde til grund, at H havde opfyldt sin forsørgerpligt ved at stille anden ejendom til rådighed for M. Når hensås til H's trængte økonomiske situation med risiko for velfærdstab til følge, og idet M gennem sin tilstedeværelse på ejendommen måtte antages at ville modvirke et salg heraf, fandtes H's begæring under disse særlige omstændigheder at burde tages til følge. ØL udtalte, at en ægtefælle som hovedregel ikke ved en umiddelbar fogedforretning kan få den anden ægtefælle udsat af den tidligere fællesbolig, så længe der ikke foreligger separation eller skilsmisse. Af de af fogedretten anførte grunde fandt landsretten dog, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at udsættelsesforretningen kunne fremmes.

Tilbagekaldelse af fuldmagter

Pengeinstitutankenævnets kendelse af 11.02.2003 (301/2002): M og H var blevet separeret d. 16.10.1998. D. 15.09.1999 blev provenuet på 283.000 kr. fra salget af  M's hus sat ind på M's kassekredit i BG Bank, Lyngby, hvortil H havde fuldmagt. H hævde d. 17.09.1999 188.030 kr fra kontoen. Ankenævnet fandt, at en fuldmagt til at disponere over en ægtefælles konto som udgangspunkt må anses for bortfaldet i tilfælde af, at samlivet ophæves. Banken burde derfor, da man – efter det oplyste senest i foråret 1999 – blev bekendt med, at H og M var separeret, have forespurgt M, om H's fuldmagt til dennes kassekreditkonto skulle opretholdes, og have spærret fuldmagten, indtil dette spørgsmål var afklaret. Banken begik derfor – som konsekvens af, at man ikke havde forholdt sig på denne måde – også en fejl, da man tillod, at H under anvendelse af fuldmagten hævede 188.030 kr. på M’s kassekreditkonto. På denne baggrund, og da M ikke efterfølgende ville godkende dispositionen, var banken efter Ankenævnets opfattelse over for M forpligtet til at genindsætte beløbet på hans konto. H måtte indse, at hun efter samlivets ophævelse ikke længere var berettiget til uden samtykke fra M at hæve på dennes kassekreditkonto, og hun måtte derfor – da et sådant samtykke ikke forelå – også indse, at det beroede på en fejl, at hun fortsat stod registreret som fuldmagtshaver til kontoen. Ankenævnet fandt,  at banken under de anførte omstændigheder kunne forlange, at H godtgjorde banken det omhandlede beløb på 188.030 kr.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-07-17