Skat under ægteskabet

1. Generelt om ægtefællebeskatning.

2. Betingelser for anvendelse af de særlige ægtefællebeskatningsregler

3. Fordelingen af indtægter og udgifter

4. "Sambeskatningseffekter"

5. Overdragelser mellem samlevende ægtefæller

6. Lønaftaler mellem ægtefæller

7. Fordeling af overskud mellem ægtefæller

8. Subsidiær hæftelse for skat

9. Dobbelt husførelse


1. Generelt om ægtefællebeskatning:

Kjeld Bergenfeldt: Den ny ægtefællebeskatning, 1982, FSR.
Gustaf Lindencrona og Fredrik Zimmer: Nordisk familiebeskatning - et komparativ studie, 1988, 170 sider, DJØF.
Familieret p. 318-330,
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 86-88
Jan Pedersen i Skatteretten 1, 3. udg., 2000, p. 688-710.
Margrethe Nørgaard i Lærebog om indkomstskat 9. udg., 2000 p. 601-623.
Aage Spang-Hanssen i ADV 1982.293 ff.
Inger Margrete Pedersen i JUR 1983.356-363: De nye regler om ægtefællebeskatning
Familie- og dødsboret p. 67-179
Betænkning 1041/1985 om beskatning af ægtefæller
Karsten Gorm Sattrup i TfS 1996.754: Sammenligning af ægtefællebeskatning i Danmark og Tyskland.
Malene Ravn og Karina Nielsen i Revisorbladet nr. 9/1998 p. 33-36: Ægtefællebeskatning samt transaktioner mellem forældre og børn.

Steen Mørup i INSPI nr. 3/2008 p. 6-9: Skat ved skilsmisse. (Om ægtefæller og registrerede partnere som selvstændigt skattepligtige, men med tilfælde af en form for sambeskatning. Om konsekvenser ved separation, skilsmisse og samlivsophævelse. Om fradragsret for hustru- og børnebidrag.)

Birte Rasmussen i SR-Skat 2008.284-286: Beskatning af ægtefæller.

Den juridiske vejledning 2016-2 C.A.8 Beskatning af ægtefæller

2. Betingelser for anvendelse af de særlige ægtefællebeskatningsregler, jf. KSL § 4, stk. 2:

a. Der skal foreligge et gyldigt ægteskab, jf. ÆL § 21.

Det er uden betydning, at ægteskabet er indgået pro-forma eller er omstødeligt.

b. Begge ægtefæller skal være ubegrænset skattepligtige i Danmark i henhold til KSL § 1.

UfR 1975.1079 HD: Gymnasielærer havde ikke godtgjort, at han i 1969 havde opgivet sin bopæl i Lyngby og var flyttet til Sverige.

c. Ægtefællerne skal være samlevende i skatteretlig henseende.

Kildeskattecirk. nr. 135 af 04.11.1988 § 19

Samlivsophævelse i skatteretlig henseende foreligger kun, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse på grund af 1) uoverensstemmelser, 2) deres erhverv eller 3) andre ydre årsager.

LSRM 1957.165

LSRM 1966.64: M boede i villa på Frederiksberg og H i lejlighed i København. Blev anset som samlevende.

TfS 1985.604 SD: Samlivet anses fra 1985 ikke for ophævet ved afsoning af langvarig fængselsstraf.

TfS 1986.299 ØLD: M havde fra 01.04.1980 taget fast bopæl i Schweiz. Antaget, at han ikke tillige havde bevaret sin bopæl i Fåborg, hvor H og to børn blev boende.

TfS 1991.248 VLD: Ikke anset godtgjort af H, at der i 1982 forelå en sådan ophævelse af samlivet, at det kunne medføre sambeskatningens ophør. H boede i Gråsten, mens M arbejdede som lærer og boede i Lüneburg, Tyskland.

TfS 1992.274 VLD: Samlivet med advokat fra Århus anset for ophævet, efter at H i sommeren 1980 havde købt egen bolig og selv havde betalt sine udgifter. Ikke godtgjort, at samlivet senere var genoptaget, og H fik derfor selv sine rentefradrag for 1981. Parterne blev separeret i 1985.

TfS 1994.413 LSR: H kom på plejehjem i oktober 1991. De første 3 mdr. var gæsteophold, og permanent plads på plejehjemmet blev tildelt i januar 1992. Samlivet måtte anses for ophørt i oktober 1991, og M fik derfor forhøjet personfradrag i 1992.

TfS 1996.819 LSR: M og H indgik ægteskab d. 22.11.1990. M var indtil d. 01.04.1991 udstationeret på Grønland og H boede indtil da hos sine forældre i Danmark. Antaget, at parterne på intet tidspunkt i 1990 havde etableret fælles husførelse og dermed samliv i skattemæssig henseende, jf. KSL § 4, stk. 1. Der skulle derfor ikke ske sambeskatning i 1990.

TfS 2005.277 LSR (SKM2005.96 LSR): M blev i juni 1999 idømt 4 års fængsel. M og H indgik ægteskab 29.06.1999. Fængslingen af M var i sig selv ikke en hindring for, at et ægteskabeligt samliv mellem ægtefæller kunne etableres under afsoningen. M og H blev anset som samlevende ægtefæller i 2000 og 2001.

3. Fordelingen af indtægter og udgifter:

a. Kapitalindkomst.

Bodelsprincippet, jf. KSL § 24 A

Anette Harritz: Bodelsopdelte regnskaber, 1982, 134 sider, FSR.
Jens Frederik Hansen i SO 2003.381-383: Selvskyldner og medskyldner - er forskellen ens.

TfS 2000.677: Skatteministerens redegørelse for fordelingen af renteudgifter mellem ægtefæller under ægteskabet og i år, hvor parterne bliver separeret eller skilt.

KSL § 24 A. Ved opgørelsen af en ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et kapitalindkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Kapitalindkomst vedrørende erhvervsvirksomhed, der drives af en af ægtefællerne eller af begge i forening, behandles efter § 25 a.

TfS 1987.87 LSR: H havde ret til i 1983 at fratrække ½ af renteudgifterne på bilgæld og prioritetsgæld, da det ikke med sikkerhed kunne afgøres, hvem af ægtefællerne de pågældende lån vedrørte.

TfS 1992.138 LSR: M, som arbejdede i England (LL § 33 A), fik ikke medhold i, at hans halvdel af prioritetsrenter på hus i lige sameje i 1988 kunne fratrækkes hos H. Fordeling skulle foretages i o. m. KSL § 24 A.

SKM2015.446 LSR: Klagerens ægtefælle blev anset for at være den, der i henhold til KSLs § 25 A, stk. 1, havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen af klagerens ægtefælles kapitalindkomst. 

b. Indkomst ved aktiv erhvervsvirksomhed:

Den, der driver virksomheden, jf.

KSL § 25 A, stk. 1: Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens §§ 2-4, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten denne ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst og formue som nævnt i 1. og 2. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

Denne ægtefælle har også de skattemæssige afskrivninger, jf. KSL § 26 A, stk. 1, medens kapitalafkastet beskattes hos ejerægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 2.

TfS 1994.727 LSR: Sygeplejerske skulle ikke næringsbeskattes ved salg af ejerlejlighed. Manden var advokat og drev næring med fast ejendom. Den for ham gældende næringsformodning kunne ikke føre til næringsbeskatning af hende.

TfS 1998.676 LSR: Ejendomshandler, der var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, fik fradrag for tab på ejendom, som var købt af H i 1990 for 909.000 kr. og solgt i 1993 for 885.000 kr. Komm. af Åge Michelsen i R&R nr. 1/2000 SM 1-5: Ulovhjemlet skattemæssig identifikation af ægtefæller. (Det er en misforståelse at henføre ejendommen til manden, blot fordi han drev virksomhed. Det skulle først afgøres, om hustruen drev virksomhed)

TfS 2001.104 HD (TfS 1999.824 ØLD): ØL fandt, at murermester på Bornholm skulle næringsbeskattes af avance på 375.393 kr. på ejendom, som havde tjent til familiens bolig, og som var købt i hustruens navn 6 år tidligere. Under murermesterens anke til Højesteret tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle. ØL's dom er komm. af Åge Michelsen i R&R nr. 1/2000 SM 1-5: Ulovhjemlet skattemæssig identifikation af ægtefæller. (Det er en misforståelse at henføre ejendommen til manden, blot fordi han drev virksomhed. Det skulle først afgøres, om hustruen drev virksomhed). Skatteministeriet har i TfS 2001.117 kommenteret sagen. KSL § 25 A må betragtes som en ren indkomstfordelingsregel. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 1/2001 p. 31.

TfS 2003.168 LSR (SKM2003.39 LSR): En fortjeneste ved salg af 20 ha jord fra en landbrugsejendom opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven var skattepligtig for M, som havde drevet landbruget og ikke for H, der var ejer af ejendommen.

KSL § 25 A, stk. 2: Kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige, medregnes dog ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og kapitalindkomst hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden som nævnt i § 24 A.

KSL § 26 A, stk. 1: Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle.

Vedrørende virksomheder drevet i ægtefællens navn: Hans Christensen i ADV 1980.133-136.

4. "Sambeskatningseffekter":

Nedenstående regler er alle betingede af, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

a. Overførsel af underskud

b. Overførsel af uudnyttet personfradrag

c. Overførsel af uudnyttet bundfradrag

d. Sammenlægning af kapitalindkomst ved beregning af topskat af positiv kapitalindkomst

e. Overførsel af uudnyttet grundbeløb ved beskatning af aktieindkomst

f. Sammenlægning af ægtefællernes beholdning af børsnoterede aktier

g. Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle.

h. Nedsættelse af procentsatsen ved beregning af ejendomsværdiskat


a. Overførsel af underskud, jf. PSL § 13, stk. 2 og 4.

Reglerne gælder også underskud opstået før ægteskabet, og uanset at ægtefællen ikke hæfter herfor.

TfS 1990.362 LSR: M's negative almindelige indkomst skulle modregnes i H's indkomst, før der kunne ske modregning i M's egen særlige indkomst.

TfS 1994.208 VLD: Et underskud skal overføres og fremføres til fradrag i indkomsten, før der bliver spørgsmål om nedsættelse med værdien af personfradraget.

TfS 1995.538 LSR: M kunne i 1992 indkomsten på 511.924 kr. modregne underskud fra 1986 på 621.447 kr., selv om H i 1992 havde underskud på - 326.103 kr. Se om afgørelsen cirk. nr. 41 af 15.04.1997 (TSCIR 1997-14) omtalt i TfS 1997.344. Fra 1997 skal der ske overførsel af underskud mellem ægtefæller forinden fremførsel af underskud fra tidligere år, jf. PSL § 13, stk. 2, 3. pkt.

UfR 1996.780 HD (UfR 1994.379 ØLD, TfS 1994.442 og TfS 1996.551 HD): Ægtepar med rent fuldstændigt særeje ophævede samlivet i efteråret 1991 og blev separeret d. 26.03.1992. H fik udbetalt overskydende skat for 1991 med kr. 75.158, hvoraf kr. 53.404 alene beroede på, at en del af M's underskud i medfør af PSL § 13, stk. 2 var overført til H. Ved overførslen mistede M sin mulighed for inden for de næste 5 år at fremføre denne del af underskuddet til fradrag i senere erhvervede indkomster. Under disse omstændigheder fandtes H at burde tilpligtes at godtgøre M beløbet på kr. 53.404. Det resterende beløb var en følge af, at M's personfradrag i medfør af PSL § 10 blev overført til H. M kunne ikke selv udnytte dette fradrag, der ikke kunne fremføres til efterfølgende år, og M havde således ikke lidt noget tab ved overførslen af fradraget til H. Herefter ikke grundlag for at pålægge H at godtgøre M denne del af den modtagne overskydende skat. Dissens fra Jørgen Nørgaard med hensyn til begrundelsen.

Dom afsagt af skifteretten i Lyngby d. 28.06.1996 (Fagl. Nyt 1996.339): H havde i 1988 mod M's protest fået udbetalt 35.793 kr. i overskydende skat som følge af, at M havde skattemæssigt underskud i 1987. Parterne blev separeret i 1992. Retten fandt, at M ikke kunne kræve beløbet refunderet, da beløbet var blevet udbetalt flere år før samlivsophævelsen.

TfS 1997.10 LSR: M og H var blevet separeret d. 06.12.1990. H fik på årsopgørelsen for 1991 fejlagtigt overført M's underskud med 75.791 kr. I januar 1995 fremsendte skattevæsenet ændret årsopgørelse for 1991 til H. Antaget, at 3-års forældelsesfristen i SSL § 35 stk. 1 ikke var suspenderet, da H alene havde handlet simpelt uagtsomt, og at adgangen til forhøjelse derfor var forældet.

TfS 1998.456 ØLD: Ved underskudsoverførsel fra M til H for 1992 kunne der ikke bortses fra M's renteindtægter på 648.551 kr. fra obligationer udstedt af banker i Madeira og Portugal, jf. PSL § 13, stk. 5. Disse blev ikke beskattet i udlandet.

TfS 2000.997 VLD (TfS 1999.446 LSR): M's underskud fra tidligere år på 76.589 kr. og negative almindelige indkomst på 162.894 kr. i 1992 skulle først reduceres med akkordfordel på 203.846 kr. i 1992. Det resterende underskud på 35.637 kr. skulle herefter modregnes i ægtefællens indkomst og i det omfang der resterede yderligere underskud, kunne dette fratrækkes i M's positive særlige indkomst.

TFA 2003.59 VLD: M og H var blevet skilt d. 13.01.1999. Deres bodele var negative. M påstod H dømt til at betale 199.480 kr, idet H i 1993-95 havde fået overført hans skattemæssige underskud på i alt 398.960 kr. Retten i Silkeborg og VL fandt, at M ikke havde noget kompensationskrav mod H.

TfS 2008.992 LSR (SKM2008.607 LSR): M havde deltaget som kommanditist i et engelsk ejendoms-K/S med skattemæssigt negative resultater, selvangivet som negativ udenlandsk indkomst. Ved ejendommens salg blev M's andel af genvundne afskrivninger og positiv ejendomsavance opgjort til et betydeligt beløb. Begge ægtefæller optog herefter udenlandske lån, som for M's vedkommende medførte betydelige underskud i ejendommens salgsår, hvorimod H's lånedisposition og medfølgende investering først i det efterfølgende år medførte renteudgifter på godt 10 mio kr. Der var ikke tale om et reelt tab, men om et tab, der alene var konstrueret med henblik på at opnå eliminering af skat. Arrangementet blev efter en samlet bedømmelse tilsidesat, og forholdet var derfor ikke omfattet af PSL § 13, stk. 5.

TFA 2008.470 ØLD: M og H blev gift i 1999 og separeret i 2005. Der var rent særeje i henhold til ægtepagt. H var udlænding og kunne ikke læse dansk. H købte en restaurant, hvor hun passede køkkenet, og M var tjener. M kunne ifølge fuldmagt disponere over H's virksomhedskonto. H påstod M dømt til at betale hende 641.494 kr. Holbæk Ret frifandt ham. ØL henviste til, at det ikke var aftalt, at M kunne disponere over kontoen efter separationen som sket, eller at hævninger umiddelbart forinden var aftalt. M skulle derefter tilbagebetale 569.000 kr., hvorfra skulle fratrækkes M indskud i H's restauration på knap 548.200 kr. M skulle yderligere betale godt 244.661 kr., idet han havde anvendt H's skattemæssige underskud fra virksomheden. M havde betalt revisorudgifter vedrørende virksomheden og et beløb til H's etablering i ny bolig m.v. på 25.000 kr. Samlet skulle M tilbagebetale 240.461 kr. 

SKM2011.505 BRD: Et underskud hidrørende fra S's optagelse af et lån i en bank og anvendelse af låneprovenuet til køb af danske skatkammerbeviser blev skattemæssigt tilsidesat under henvisning til, at der var tale om en ulovlig skatteudnyttelse. Retten lagde vægt på, at låneoptagelsen og opkøbet af skatkammerbeviser var en del af et lukket arrangement. Det lå på aftaletidspunktet fast, at hensigten med dispositionerne var at konstruere et tab, der førte til reduktion af skattebetalingen. Det var på forhånd aftalt, at der for låneprovenuet gennem banken skulle erhverves skatkammerbeviser, der blev stillet til sikkerhed ved banken. Såvel låneoptagelse som køb og sikkerhedsstillelse af værdipapirer var uigenkaldeligt frem til lånets indfrielsesdato, hvorfor S var uden rådighed over låneprovenuet fra dets udbetaling og helt frem til indfrielse af lånet. De indkøbte skatkammerbeviser var til indfrielse til kurs pari ved lånets indfrielsesdato, og banken var både bemyndiget og forpligtet til at modtage provenu fra skatkammerbeviserne og anvende dette til afviklingen af lån på S's vegne. S havde endvidere indbetalt hele det beregnede kurstab på forhånd, således at der hverken var reel risiko for S eller banken. Endelig blev der lagt vægt på, at hele arrangementet forløb over en periode på kun ca. 4½ måned. Efter en samlet vurdering af hele arrangementet, der ikke var forretningsmæssigt begrundet og som isoleret set medførte en forøget skattebetaling for S med 51.316 kr., fandt retten, at låneforholdet samt køb af skatkammerbeviser i sin helhed savner realitet i skattemæssig henseende og reelt alene var udtryk for, at man mod betaling af et gebyr til banken ønskede at gennemføre en skatteudnyttelse, ved at konstruere et tab der kan overføres til ægtefællen.

SKM2014.208 SR: Der var ikke mulighed for at overføre underskud til modregning i ægtefællens indkomst i den periode, hvor denne blev beskattet efter kildeskatteloven § 48E-F.

b. Overførsel af uudnyttet personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 3.

Udgør i 2017 45.000 kr. for alle, herunder pensionister, dog kun kr. 33.000 for børn og unge, som ikke fyldt 18 år eller har indgået ægteskab ved indkomstårets udløb.

Værdi i 1996 ca. kr. 12.800 (ca. 42% af kr. 30.400).
Værdi i 1997 ca. kr. 12.200 (ca. 40% af kr. 30.600).
Værdi i 1998 ca. kr. 12.200 (ca. 39% af kr. 31.400).
Værdi i 1999 ca. kr. 12.400 (ca. 38,50% af kr. 32.300).
Værdi i 2000 ca. kr. 12.700 (ca. 38,00% af kr. 33.400).
Værdi i 2001 ca. kr. 12.700 (ca. 38,00% af kr. 33.400).
Værdi i 2002 ca. kr. 12.700 (ca. 37,50% af kr. 34.400).
Værdi i 2003 ca. kr. 13.500 (ca. 38,00% af kr. 35.600).
Værdi i 2004 ca. kr. 14.170 (ca. 38,50% af kr. 36.800).
Værdi i 2005 ca. kr. 14.476 (ca. 38,50% af kr. 37.600).
Værdi i 2006 ca. kr. 14.823 (ca. 38,50% af kr. 38.500).
Værdi i 2007 ca. kr. 15.208 (ca. 38,50% af kr. 39.500).
Værdi i 2008 ca. kr. 15.786 (ca. 38,50% af kr. 41.000).
Værdi i 2009 ca. kr. 16.319 (ca. 38,04% af kr. 42.900).
Værdi i 2010 ca. kr. 15.731 (ca. 36,67% af kr. 42.900).
Værdi i 2011 ca. kr. 15.719 (ca. 36,64% af kr. 42.900).
Værdi i 2012 ca. kr. 15.719 (ca. 36,64% af kr. 42.900).
Værdi i 2013 ca. kr. 15.469 (ca. 36,83% af kr. 42.000).
Værdi i 2014 ca. kr. 15.763 (ca. 36,83% af kr. 42.800).
Værdi i 2015 ca. kr. 16.093 (ca. 37,08% af kr. 43.400).
Værdi i 2016 ca. kr. 16.315 (ca. 37,08% af kr. 44.000)
Værdi i 2017 ca. kr. 16.686 (ca. 37,08% af kr. 45.000)

TfS 1995.729 LSR: H indgik d. 12.10.1990 ægteskab med M, som havde bagudforskudt regnskabsår, således at hans indkomstår 1991 udløb d. 31.05.1991. Samlivet ophørte d. 11.06.1991 og parterne blev skilt d. 31.10.1991, hvorefter H indgik nyt ægteskab d. 01.11.1991. Antaget at H var samlevende med M ved indkomstårets udløb d. 31.05.1991, og at M derfor var berettiget til at udnytte hendes personfradrag for 1991.

SKM2009.80 LSR: S havde indgået ægteskab i Thailand i 2006 med en thailandsk statsborger, der efterfølgende var indrejst til Danmark på et gyldigt turistvisum. S søgte familiesammenføring med ægtefællen, som i 2007 fik meddelt tilladelse til varigt ophold i Danmark. LSR fandt, at ægtefællen var fuldt skattepligtig til Danmark fra det tidspunkt i 2006, hun kom til Danmark på gyldigt turistvisum. Da ægtefællerne endvidere var samlevende ved årets udgang, var S berettiget til at få overført skatteværdien af ægtefællens uudnyttede personfradrag for 2006.

c. Overførsel af uudnyttet bundfradrag og modregning af negativ kapitalindkomst i ægtefællens positive kapitalindkomst ved beregning af bundskat efter PSL § 6 og mellemskat efter PSL § 6 a.

1994: 4,5% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 130.000
1995: 5,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 130.900
1996: 5,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 134.500
1997: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 135.300
1998: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 139.000
1999: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 151.000
2000: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 164.300
2001: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 177.900
2002: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 191.200
2003: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 198.000
2004: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 254.800
2005: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 259.500
2006: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 265.500
2007: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 272.600
2008: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 279.800
2009: 6,0% af personlig indkomst +/- kapitalindkomst over kr. 347.200
2010: ophævet

Mellemskattegrænsen skulle oprindeligt forhøjes i 2004 -2007 med 12.000 kr. om året, men hele forhøjelsen blev gennemført i 2004 som en del af forårspakken.

d. Sammenlægning af kapitalindkomst i relation til beregning af topskat af positiv kapitalindkomst og i relation til bundfradraget på 2 gange 40.000 kr. i positiv kapitalindkomst, jf. PSL § 7.

Gælder for så vidt angår topskat ifølge PSL § 7, stk. 3 kun ægtefæller, der er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

Manden har f. eks. en personlig indtægt på over 479.600 kr. (2017) efter AM-bidrag og tillige positiv kapitalindkomst på 110.000 kr. Kvinden har personlig indtægt på 200.000 kr. og negativ kapitalindkomst på 30.000 kr. Hvis parterne ikke er gift, beskattes mandens 110.000 kr. med 37,08% plus kirkeskat af de første 40.000 kr. og 42,0 plus kirkeskat af resten, medens kvindens rentefradrag kun har en skatteværdi på 27,08%. Hvis parternes er gift ved indkomstårets udløb og ægteskabet har varet hele indkomståret, får manden automatisk overført hustruens negative kapitalindkomst samt et bundfradrag på 40.000 kr i den positive kapitalindkomst, og dermed sparer ægteparret samlet ca. 6.344 kr.

Hvis hustruen i dette eksempel har negativ kapitalindkomst, får manden dette fradrag, jf. PSL § 7, stk. 7.

Manden har f. eks. en personlig indtægt på over 479.600 kr. (2017) efter AM-bidrag og tillige positiv kapitalindkomst på 80.000 kr. Kvinden har personlig indtægt på 200.000 kr. og også en positiv kapitalindkomst på 30.000 kr. Hvis parterne ikke er gift, beskattes mandens 80.000 kr. med 37,8% plus kirkeskat af de første 40.000 kr. og 42,0% plus kirkeskat af resten, medens kvindens positive kapitalindkomst kun beskattes med ca. 37,8% plus kirkeskat. Hvis parterne er gift ved indkomstårets udløb og ægteskabet har varet hele indkomståret, bliver kvindens positive kapitalindkomst beregnet sammen med mandens positive kapitalindkomst, og dermed stiger skatten af hustruens positive kapitalindkomst med 4,2% eller i dette tilfælde ca. 1.260 kr.

e. Overførsel af uudnyttede grundbeløb  ved beskatning af aktieindkomst jf. PSL § 8 a, stk. 4.  

2015

op til 49.900 kr.: 27%

over 49.900 kr.: 42%

2016

op til 50.600 kr.: 27%

over 50.600 kr.: 42%

2017

op til 51.700 kr.: 27%

over 51.700 kr.: 42%

Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

f. Sammenlægning af ægtefællernes beholdning af børsnoterede aktier ved afgørelsen af, om kursgevinst er skattefri, jf. AABL § 4, stk. 2.

Der gælder fortsat et bundfradrag ved salg af børsnoterede aktier, der har været ejet i mindst 3 år, hvis kursværdien af beholdningen af børsnoterede aktier pr. 31.12.2005 ikke oversteg 136.600 kr. for enlige og 273.100 for ægtefæller, forudsat at den skattepligtige har været samlevende med sin ægtefælle for hele 2005 eller ægtefællen er død i 2005.

Kim Wind Andersen i TfS 2000.395: De nye regler om dobbelt bundgrænse for ægtefæller ved salg af børsnoterede aktier.

Se aktieavancebeskatning

g. Overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle.

KSL § 25 A, stk. 3. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan ægtefællerne anmode om, at indtil 50 pct., dog højst et grundbeløb på 117.300 kr., af virksomhedens overskud opgjort efter stk. 4 overføres til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, som skattepligtig indkomst og personlig indkomst hos denne, jf. dog stk. 7 og 8. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Grundbeløbet på 117.300 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Maksimalt 50% af overskud og maksimalt 230.600 kr. i 2017, 225.700 kr. i 2016, 222.700 kr. i 2015, 219.400 kr. i 2014, 215.500 kr. i 2013, 2012, 2011, 2010 og 2009, 208.500 kr. i 2008, 202.000 kr. i 2007, 196.800 kr. i 2006, 192.300 kr. i 2005, 188.200 kr i 2004, 182.300 kr. i 2003 

Den Juridiske Vejledning 2016-1  C.A.8.4.1.2

Den medarbejdende ægtefælle skal betale AM-bidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 3.
Det er næppe muligt for ægtefællen at rejse krav på betaling af det overførte beløb, jf. Familieret 4. udg. p. 347 note 50.

Der må ikke være indgået en lønaftale i nogen del af året.

TfS 1985.477 LSR: Erhvervsfiskers hustru ikke anerkendt som medarbejdende ægtefælle.

TfS 1986.301 LSR: Sygeplejerskes indsats i ægtefællens lægepraksis stod ikke i åbenbart misforhold til det overførte maksimumbeløb.

TfS 1986.352 VLD: Lægehustru ikke anerkendt som medinteressent i lægepraksis i Galten.

TfS 1988.228 VLD: Assurandør anset som selvstændig erhvervsdrivende og dermed berettiget til at overføre til medarbejdende ægtefælle.

TfS 1988.421 LSR: Gårdejer fik godkendt overførsel af kr. 110.500 til medhjælpende hustru, som havde arbejdet 4,5 timer dagligt i bedriften.

TfS 1988.468 LSR: Speciallæge fik godkendt overførsel af kr. 71.932 i 1983 til H, som arbejdede som sekretær i hans praksis. Ægteskabet var indgået i nov. 1983.

TfS 1989.173 VLD: Gårdejers hustrus arbejde 3,5 timer om dagen i bedriften var tilstrækkeligt.

TfS 1989.349 LSR: Gårdejer kunne ikke overføre nogen del af overskuddet i 1986 til H, da dette kræver enighed mellem parterne. Samlivet var ophævet i sept. 1986.

TfS 1989.669 LSR: Læge kunne i 1986 ikke aflønne sin hustru som vikar.

LSR af 13.03.1996 (651-1223-0052): Fiskehandler kunne for indkomståret overføre 140.800 kr. til beskatning hos H som medarbejdende ægtefælle, selv om H var flyttet d. 15.11.1993, idet parterne fortsat var samlevende i skattemæssig henseende indtil indkomstårets udgang, jf. KSL § 4, stk. 4.

TfS 1996.748 LSR: M og H drev frisørsalon i Struer som I/S. M's omsætning var i 1992 kr. 514.520 og H's omsætning kr. 489.512. Overskuddet kunne ikke ligedeles mellem ægtefællerne. M skulle beskattes af hele overskuddet, idet H blev anset som medarbejdende ægtefælle. Reglerne i KSL § 25 A fandtes ikke i strid med EU's regler i artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 86/613 EØF.

TfS 1998.754 VLD: M og H, der sammen drev frisørvirksomhed i Struer, gjorde gældende, at de ikke var omfattet af KSL § 25 A, subsidiært at KSL § 25 A er i strid med EU-retten. VL fandt ikke grundlag for at forelægge spørgsmål til EF-Domstolen.

TfS 2000.81 VLD (TfS 1996.748 LSR): M og H drev frisørsalon i Struer som I/S. M's omsætning var i 1992 kr. 514.520 og H's omsætning kr. 489.512. LSR fandt, at M skulle beskattes af hele overskuddet, idet H blev anset som medarbejdende ægtefælle. VL lagde til grund, at begge arbejdede i salonen i fuld tid, at de delte virksomhedens administrative opgaver og traf beslutninger om driften i fællesskab, at de begge hæftede for virksomhedens gæld, og at de stort set ligeligt bidrog til salonens indtjening. Begge havde under disse omstændigheder drevet en sådan selvstændig virksomhed, at de også i 1992 havde krav på beskatning med udgangspunkt i en ligelig fordeling af frisørsalonens overskud. KSL § 25 A, stk. 1, 3. pkt. fandt således ikke anvendelse.(2-1).

TfS 2004.80 LSR (SKM2003.573 LSR):  M, der drev selvstændig erhvervsvirksomhed som landmand, og som sad i uskiftet bo efter H, som døde d. 05.08.2001, var berettiget til fradrag for medarbejdende ægtefælles arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ægtefællen var afgået ved døden, jf. LL § 8 M, stk. 1.

SKM2011.98 BRD: S blev anset for skattepligtig at værdi af fri bil. Bilen var parkeret ved S's private adresse, hvorfor det påhvilede S at godtgøre, at bilen ikke var til rådighed for privat benyttelse. Retten fandt det ikke godtgjort, at der havde foreligget relevante kørselsregnskaber, og følgelig ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel. Der var ikke grundlag for en tilsidesættelse af værdiansættelsen. Vedrørende overskudsoverførsel til ægtefællen fandt retten det ikke godtgjort, at ægtefællen havde deltaget i driften i væsentligt omfang, hvorfor S ikke kunne overføre den påståede andel af overskuddet i S's virksomhed til ægtefællen. Vedrørende virksomheden blev en række udgifter anset for at være privatudgifter, hvorfor de ikke var fradragsberettigede. Et ægte tæppe blev ikke anset for afskrivningsberettiget. En indtægt fra et agentur blev anset for erhvervet inden agenturet var overført til Sverige, hvorfor der var skattepligt af indtægten i Danmark. Endelig blev en række aktiver anset for overført fra S's virksomhed til S privat, hvilket blev sidestillet med et salg.

SKM2016.125 SR: Spørger, S, påtænker at købe 2.000 andele i en af tre vindmøller, hvor hendes ægtefælle med medopstiller af møllerne. Andelene købes uden for det lovpligtige udbud. Andelene købes til kostprisen. SR kan ikke bekræfte, at S kan anvende LL § 8 P på vindmølleandelene. Det er SRs opfattelse, at S jf. KSL § 26A succederer i ægtefællens status som vindmølleopstiller.

h. Nedsættelse af procentsatsen ved beregning af ejendomsværdiskat med 0,4%, hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er folkepensionist, jf. ejendomsværdiskattelovens § 8. Rabatten udgør maksimalt 6.000 kr. pr. helårsbolig og 2.000 kr. pr. fritidsbolig, og pensionistrabatten reduceres med 5% af samlet indkomst over 287.500 kr. i 2017 for ægtepar og 1862.900 kr for enlige. 

Begrænsning af stigningen i ejendomsværdiskatten.

Hvis ejeren eller dennes ægtefælle inden året udløb
1) er fyldt 65 år, eller
2) er fyldt 60 år og modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, eller
3) modtager efterløn
kan stigningen højest udgøre 20% minus 900 kr., dog mindst 500 kr. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte, dog ikke mellem ægtefæller. Begrænsningerne på den maksimale stigning gælder ikke stigninger som følge af, at pensionistnedslaget nu indkomstreguleres.

i. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed, og anvender den ene ægtefælle virksomhedsskatteloven, kan den anden ægtefælle fra d. 01.01.1997 frit vælge, om han eller hun også vil anvende enten virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen, jf. lov nr. 1217 af 27.12.1996 om ændring af forsk. skattelove, der ophæver VSL § 2, stk. 4 og VSL § 22 a, stk. 4.

TfS 1992.562: Niels Düring Pedersen og Lars Wøldike: Kapitalafkastordningen - en ny ordning, der skal overvejes.
TfS 1993.59: Samme: Kapitalafkastordningen - en rettelse
R&R nr. 4/1993 p. 19-29: Samme: Kapitalafkastordning og ændret virksomhedsordning.

j. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er skal betale multimedieskat en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af multimedierne for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af multimedierne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 4.000 kr. (2010-niveau), jf. LL § 16, stk. 12

k. Den indbyrdes fordeling af kapitalindkomst vil normalt ikke blive anfægtet, selv om fordelingen er i strid med KSL § 24 A, sml. nedenfor vedr. de indkomstår, hvor de særlige ægtefællebeskatningsregler ikke finder anvendelse.


5. Overdragelser mellem samlevende ægtefæller:

Bent Ramskov i SO 2003.384-392: Overdragelse med succession - hvad succederes der i?

HR: Altid succession, jf. KSL § 26 A, stk. 2 vedr. aktiver til anvendelse i ægtefællens erhvervsvirksomhed og KSL § 26 B vedr. andre aktiver. Dette gælder, uanset om overdragelsen sker fra særeje til særeje, jf.

LSRM 1980.18: LSR fandt ikke, at overdragelse af aktier mellem ægtefæller, uanset at der var tale om overgang fra særeje til særeje, kunne anses som en afståelse, hvorpå bestemmelserne i lov om særlig indkomstskat m.v., kunne bringes i anvendelse, og det omhandlede tab ved aktiesalg var derfor med rette ikke anset fradragsberettiget ved klagerens indkomstopgørelse.

Overdragelsesomkostningerne kan tillægges den succederende ægtefælles anskaffelsessum, jf. TfS 1992.446.

U1: Overdragelse af varelager, jf. KSL § 26 A, stk. 2 in fine.

U2: Overdragelse af aktier m.v., som omhandlet i AABL § 13 a, stk. 1, til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, jf. AABL § 13 b.

U3: KSL § 27: Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

- U4: Virksomhed under virksomhedsordningen kunne indtil d. 01.01.2004 ikke overdrages med succession. Der kan fra 2004 ske overdragelse med succession af virksomhed i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, jf. KSL § 26 A, stk. 4-7.

TfS 2001.638 LR: Ligningsrådet fandt ikke, at M, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle H, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virksomhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL § 15, stk. 1.

KSL 26 A

§ 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.
    Stk. 2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.
    Stk. 3. Uanset reglerne i stk. 2 finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.
   Stk. 4. Overdrages en virksomhed fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren ved udgangen af indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den ægtefælle, som virksomheden overdrages til, indtræde i overdragerens virksomhedsordning, herunder overtage indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen samt mellemregningskontoen, ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.
   Stk. 5. Såfremt overdragelsen vedrører en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, kan ægtefællen overtage den del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskontoen og mellemregningskontoen, der svarer til den pågældende del af virksomheden eller den pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsesåret. Den forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.
  Stk. 6. Overtagelse efter stk. 4 og 5 forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I. Såfremt den erhvervende ægtefælle ønsker at indtræde i overdragerens stilling med hensyn til beskatning efter virksomhedsordningen, skal beslutning herom senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.
  Stk. 7. Overdrages en virksomhed, en del af en virksomhed eller en af flere virksomheder fra en ægtefælle til den anden ægtefælle, og anvender overdrageren kapitalafkastordningen på indkomst fra virksomheden, kan den erhvervende ægtefælle indtræde i kapitalafkastordningen efter reglerne i § 33 C, stk. 6. Stk. 6, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 26 A, stk. 4-7 er indsat fra d. 01.01.2004 ved § 8.2 i lov nr. 458 af 09.06.2004

§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser.

6. Lønaftaler mellem ægtefæller, jf. KSL § 25 A, stk. 7.

Trådte i kraft 01.07.1989. Gælder selv om ægtefællerne ikke er samlevende ved indkomstårets udløb.
LV 2009-2 A.A.4.5.2
Helle Pallesen i SR-Skat 1989.109 ff.
Mona Søvsø og Lau Kramer i TfS 1990.55
Vibeke Bromann i Revisorbladet nr. 6/2000 p. 13-15: Med ægtefællen som erhvervspartner - og den registrerede revisor som samarbejdspartner.

KSL § 25 A, stk. 7 er sålydende:

En lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, kan tillægges skattemæssig virkning, hvis pligterne efter denne lov og lov om arbejdsmarkedsfonde til at indeholde og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag overholdes. I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af året, kan stk. 3 og 8 ikke anvendes. Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen træder i kraft. Lønnen til den ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, må ikke stå i åbenbart misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den ægtefælle, der efter stk. 1 skal medregne indkomst vedrørende erhvervsvirksomheden, betragtes som arbejdsgiver med de pligter, der følger af skattelovgivningens almindelige regler. Den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.

Fordele ved lønaftaler frem for status som medarbejdende ægtefælle:

  1. Ægtefællen kan få overenskomstmæssig løn, og ikke maksimalt 50% af overskud og maksimalt 225.700 kr. (2016)
  2. Ægtefællen behøver ikke opfylde kravet om en daglig arbejdsindsats på 3-4 timer.
  3. Ægtefællen kan få fradrag for faglige kontingenter, befordring og øvrige lønmodtagerudgifter og modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse m.v.
  4. Ægtefællen er omfattet af firmaets arbejdsskadeforsikring
     
  5. Der er intet krav om samliv

7. Fordeling af overskud mellem ægtefæller

Der er ved lov nr. 976 af 17.12.1997 fra d. 01.01.1998 indført nye regler i KSL § 25 A, stk. 8 og 9:

Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens drift. Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst, kapitalindkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst fordeles virksomhedens aktiver og passiver mellem ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens resultat fordeles mellem ægtefællerne.

Stk. 9. Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3 og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Der stilles intet krav om, at ægtefællerne har været samlevende, endsige samlevende ved indkomstårets udløb.

Cirk. nr. 60 af 08.04.1998 om lov nr. 976 af 17. december 1997

TfS 2008.1257 BRD (SKM2008.738 BRD): Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i KSL § 25 A, stk. 8, for at fordele en del af resultatet i As revisionsvirksomhed til hans ægtefælle var opfyldt. Efter bevisførelsen fandt byretten, at betingelserne var opfyldt i indkomståret 2002, men derimod ikke i indkomståret 2003.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-07-17