Registerret

Links

Retsregler

Betænkninger

Bøger

Artikler

Retspraksis

Arkivret

Oversigt over tidspunktet for sletning af forhold på straffeattester


Links:

Datatilsynet

CPR-kontoret

Registertilsynets årsberetning 1996

Registertilsynets årsberetning 1997

Registertilsynets årsberetning 1998

Registertilsynets årsberetning 1999

Datatilsynets årsberetning 2000

Datatilsynets årsberetning 2001

Retsregler:

Kreditoplysninger

Folkeregistrering

Kriminalregistret

Personoplysninger


Kreditoplysninger

Bekg. nr. 531 af 15.06.2000 om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger.

Bekg. nr. 530 af 15.06.2000 om betaling for skriftlige meddelelser fra kreditoplysningsbureauer.

Folkeregistrering

Lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekg. nr. 646 af 02.06.2017

Bekg. nr. 392 af 26.04.2007 om anmeldelse af fødsler og dødsfald

Bekg. nr. 1034 af 04.09.2017 om folkeregistrering

Vejledning nr. 9273 af 14.06.2013 om folkeregistrering

Cirkulære nr. 80 af 30.05.2000 om folkeregistrering m. v.

Kriminalregistret

Cirkulæreskrivelse nr. 9505 af 11.08.2005 om Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn.

Cirkulære nr. 64 af 29.07.2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn

Bekg. nr. 218 af 27.03.2001 behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)

Justitsministeriets forskrift af 13.12.1991 om Det centrale Kriminalregister

Personoplysninger

Bekg. nr. 535 af 15.06.2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for domstolene.

Bekg. nr. 534 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig.

Bekg. nr. 533 af 15.06.2000 om betaling for private dataansvarliges skriftlige meddelelser om indsigt.

Bekg. nr. 532 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for domstolene.

Bekg. nr. 529 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for den offentlige forvaltning.

Bekg. nr. 528 af 15.06.2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

Lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister - lov nr. 434 af 31.05.2000 - trådt i kraft d. 01.07.2000.

Lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31.05.2000 - trådt i kraft d. 01.07.2000.

Vejledning nr. 9187 af 24.04.2013 til bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr »Cookie-bekendtgørelsen«

Betænkninger

Bet. nr. 1233/1992 om pressens informationsregistre.

Bet. nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger.

Bet. nr. 1404/2001 om Revision af arkivloven

Bet. nr. 1483/2006 om TV-overvågning

Bet. nr. 1565/2017 om Databeskyttelsesforordningen (2016/679) - og de retlige rammer for dansk lovgivning

Bøger:

Jørgen Oluf Knudemann: Registre og kontrol, 1980, 208 sider, Informations Forlag.

Lars Johan Findsen og Jens Erik Stausbøll: Registerlovene, 3. udg., 1994.

Peter Blume: Personregistrering, 3. rev. udg., 1996, Akademisk Forlag. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1997 B.403-404.

Peter Blume: Persondatabeskyttelse i den private sektor - retspolitiske overvejelser, FSR's Forlag, 1995. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1995 B.405.

Sören Öman og Hans-Olof Lindblom: Personuppgiftslagen, 1998, Norstedts Juridik. Anmeldt af Peter Blume i UfR 1999 B.46.

Birgitte Kofod Olsen: Identifikationsteknologi og individbeskyttelse - en øvelse i juridisk teknologivurdering, 1. udg., 1998, 194 sider, licentiatafhandling, DJØF. Anmeldt af Peter Blume i UfR 1999.62.

Peter Blume: Personoplysningsloven - en lovkommentar, 1. udg. 2000, 295 sider, Green§Jura. Anmeldt af John Vogter i UfR 2001 B.63-65.

Oluf Jørgensen: Persondataret, 1. udg., 2000, 144 sider, Systime

Peter Blume (red.), Dag Wiese Schartum, Peter Seipel og Ahti Saarenpää: Nordic Data Protection Law, 1. udg., maj 2001, 260 sider, DJØF.

Sören Öman og Hans-Olof Lindblom: Personuppgiftslagen, 2. udg. 2001, Norstedts Juridik. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2002 B.145.

Peter Blume: Protection of Informational Privacy, 1. udg., august 2002, 200 sider, DJØF.

Peter Blume: Behandling af persondata - en kritisk kommentar, 1. udg., marts 2003, 342 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Waaben i UfR 2003 B.358.

Peter Blume & Mette Reissmann: Beskyttelse af forbrugeroplysninger, 1. udg. april 2003, 208 sider, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2003 B.267.

Peter Blume: Retlig regulering af internationale persondataoverførsler, 1. udg., feb. 2006, 211 sider, DJØF. Anmeldt af Janne Glæsel i UfR 2006 B.318.

Martin Gräs Lind: Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret - med særlig fokus på databeskyttelse, kontrol og overvågning i den private sektor, 1. udg., marts 2006,  398 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2006 B.332-333.

Charlotte Bagger Tranberg: Nødvendig behandling af personoplysninger, 1. udg., august 2007, 570 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2007 B.325-326 og af Peter Blume i ET nr. 4/2007 p. 332-343: Hvornår kan personoplysninger behandles? (Anmelderen drøfter på baggrund af bogen retlige standarder, forholdet til EU-retten, proportionalitetsprincippet og nødvendighedsbetingelsen. Tillige vurderer anmelderen forfatterens behandling af biometri og tv-overvågning som dokumentation for proportionalitetsprincippets betydning. Anmelderen vurderer, at forfatteren har stillet sig selv en meget vanskelig opgave, men fremfører, at bogen – på trods af anmelderens kritikpunkter – er til nytte for en læser, der ønsker persondataretlig kundskab.)

Robin Elisabeth Herr: Is the Sui Generis Rights a Failed Experiment? A legal and Theoretical Exploration of How to Regulate Unoriginal Database Contents and possible Suggestions for Reform, 1. udg., feb. 2008, 218 sider, DJØF, anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2009 B.20/1.

Hanne Marie Motzfeldt: God databehandlingsskik - udvalgte problemstillinger ved forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger, 1. udg., sept. 2009, 304 sider, DJØF. Anmeldt af Tom Latrup-Pedersen i UfR 2010B.109/3-110.

Peter Blume: Persondataretten - nu og i fremtiden - databeskyttelsesretlige overvejelser, 1. udg., aug. 2010, 316 sider, DJØF. Omtalt af Henrik Udsen i UfR 2011 B.41/1

Peter Blume og Jens Kristiansen: Persondataret i ansættelsesforhold, 2. udg., april 2011, 274 sider, DJØF. 1. udg. 2002 er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.

Ulrich Stigaard Jensen: Persondataloven og sagsbehandling i praksis, 2. udg., nov. 2011, 152 sider, DJØF 

Peter Blume: Databeskyttelsesret, 4. udg., jan. 2013, 512 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af John Vogter i UfR 2001 B.63-65. 4. udg. er anmeldt af Troels Larsen i ADV nr. 10/2013 p. 44

Dan Jerker B. Svantesson & Stanley Greenstein: Internationalisation of Law in the Digital Information Society: Nordic Yearbook of Law and Informatics 2010–2012, 1. udg., juni 2013, 384 sider, Forlaget Ex Tuto

Dan Jerker B. Svantesson: Extraterritoriality in Data Privacy Law, 1. udg., nov. 2013, 240 sider, Forlaget Ex tuto. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2014 B.94.

Peter Blume: Persondataretten i en brydningstid, 1. udg., april 2014, 165 sider, DJØF

Dorte Høilund: Persondataloven. En indføring, 3. udg., sept. 2015, 259 sider, Hans Reitzels Forlag

Kristian Korfits Nielsen og Henrik Waaben: Lov om behandling af personoplysninger, 3. udg., sept. 2015, 721 sider, DJØF. 1. udg., 2001, er anmeldt af Peter Blume i UfR 2001 B.473-475.

Nis Peter Dall, Jesper Langemark & Amalie Langebæk: Persondataforordningen – en håndbog for praktikere, 1. udg., sept. 2016, 400 sider, Forlaget Ex Tuto. Anmeldt af Jens Harkov Hansen i ADV nr. 7/2016 p. 38-41: Persondataforordningen rammer (også) advokatvirksomheder.

Peter Blume: Den nye persondataret, Persondataforordningen, 1. udg., sep. 2016, 405 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Harskov Hansen i ADV nr.9/2016 p. 44-45 og  anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2017 B.162

Peter Blume: Persondataretlige grundfigurer. Strejftog i den nye persondataret, 1. udg. jan. 2017, 195 sider, DJØF

Dorte Høilund: Persondataret, 1. udg., sept. 2017, 320 sider, Hans Reitzels Forlag


Artikler:

1992

1994

1996

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Oluf Jørgensen i JUR 1977.289-301: Om udveksling af personoplysninger mellem offentlige myndigheder - en kritisk vurdering af § 20 i forslaget til lov om offentlige myndigheders registre.

Randi Bach Poulsen og Peter Nielsen i Justitia nr. 6/1981: Skibsregistrering. (Beskriver og sammenligner registreringssystemet for skibe med tinglysningssystemet).

Lars Adam Rehof og Jørgen Rønnow Bruun i JUR 1986.103-117: Arbejdsgiveres registrering af ansattes telefonsamtaler.

Peter Blume i JUR 1988.357-368: Om adgangen til registrerede oplysninger hos offentlige myndigheder.

Peter Blume i JUR 1989.339-343: Registerforskrifter som reguleringsform.

Peter Blume i UfR 1991 B.56-62: Persondata over grænserne.

1992

Peter Blume i JUR 1992.296-305: Videregivelse af oplysninger fra offentlige registre til private.

Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1992 p. 33-36: Personbeskyttelse er stadig et retspolitisk brændpunkt.

Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 5/1992 p. 13-15: Først tager vi seksualforbryderne...(Omhandler svenske planer om oprettelse af et elektronisk register med DNA-profiler fra seksualforbrydere)

1993

Juhn Vogter i Lov & Ret nr. 1/1993 p. 11-12: Ny lov på vej om pressens registre.

Peter Blume i UfR 1993 B.392-398: Koncerner i registerretlig belysning.

Peter Blume i JUR 1993.337-346: Den interne regulering af databeskyttelsen.

1994

Trine Nørhede i ADV 1994.121-122: Kreditoplysningsbureauers registrering af skyldforhold som omfattes af en gældssanering.

Alex Frank Larsen i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 4-5: Mens vi venter på register-reformen.

Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 13-14: EU og databeskyttelsen.

Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 18-20: Personværn i Europa - og pragmatiske danskere.

Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 21-24: Men pressen må godt ...

1995

Peter Bisgaard-Frantzen i INSPI nr. 11/1995: Registrering af offentlig gæld i RKI.

Peter Blume i UfR 1995 B.110-115: Formålsbestemthedsprincippet i databeskyttelsesretten.

Peter Blume i JUR 1995.293-305: Registerlovgivning og demokrati.

1996

Peter Blume i UfR 1996 B.427-435: Arbejdsmarked og persondatabeskyttelse.

1997

Peter Blume i UfR 1997 B.117-123: Databeskyttelsesretligt tilsyn med domstole og Folketing.

1998

Morten Kjærum i Lov & Ret nr. 4/1998 p. 7-10: Kontrolsamfundet har taget overhånd.

Hjalte Rasmussen og Mads Bryde Andersen i Lov & Ret nr. 6/1998 p. 22-25: Ny lov kan skabe kaos i retssystemet.

Annette Kronborg i JUR 1998.344-350: DNA i bevisretligt perspektiv.

Peter Blume i Med lov..., 1998, p. 35-52: Beskyttelse af oplysninger om strafbare forhold.

Mette Hartlev i Med lov..., 1998 p. 101-120: DNA-registrering i forbindelse med behandling af straffesager.

Peter Blume i UfR 1998 B. 263-264: Lovgivning i motiverne: L 82 af 30.04.1998 (kritiserer, at bemærkningerne til lovforslaget til lov om personoplysning anfører, at 1.000 kr.'s grænsen ikke blot gælder summariske oplysninger, men også bedømmelser)

1999

Peter Blume og Mette Hartlev i UfR 1999 B.1-6: Registrering af dna-profiler.

Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 19: Hvad skaber kaos? (Anfører at en ny lov om personoplysninger ikke vil give anledning til en mængde sager, således som antaget af Hjalte Rasmussen og Mads Bryde Andersen.)

Carsten Fode i Lov & Ret nr. 7/1999 p. 4-7: Brug - eller overforbrug - af straffeattester. (Fra 1994 til 1998 er sket en stigning på over 100%. Foreslår at der lægges mere vægt på stillingens art end på arbejdsgiveren)

2000

Janne Glæsel i ADV 2000.229-233: Persondataloven.

Peter Blume i EU-ret & Menneskeret nr. 5/2000 p. 166-179: Persondatabeskyttelse i EU.

Jens Loft Rasmussen i Finansfokus nr. 3/2000 p. 21-23: Bankers brug af personoplysninger.

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 33: DNA-Profilregister?

Peter Blume i UfR 2000 B.77-82: Samtykke i databeskyttelsesretten.

Peter Blume i UfR 2000 B.425-430: Behandlingsbegrebet i databeskyttelsesretten.

Birgitte Kofod Olsen i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 4-9: Hvem skal råde over personoplysninger?

Sonja Albrink i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 33: Kasinoer og personoplysninger.

Ulla Iversen i Pantefogeden nr. 3/2000 p. 109-110: Pantefogederne og RKI.

2001

Janne Glæsel og Jon Iversen i R&R nr. 12/2001 p. 6-21: Persondataloven - med fokus på private virksomheder.

Peter Blume i UfR 2001 B.95-102: Markedsføring på basis af persondata.

Peter Blume i UfR 2001 B.375-380: Ekspertaftaler i databeskyttelsesretten.

2002

Christian Berg i Pantefogeden 2002.100-102: Artikel om borgernes offentliggørelse af personaleoplysninger m.v. på Internettet.

Torben Bang i R&R nr. 3/2002 p. 28-32: Overdragelse af kundekartoteker.

Peter Blume i UfR 2002 B.112-117: Beskyttelse af oplysninger om bipersoner.

Peter Blume i UfR 2002 B.456-461: Indsamling af personoplysninger

2003

Peter Blume i Festskrift til Inger Dübeck, 2003, p. 379-391: Anvendelse af gamle personoplysninger. Databeskyttelsesret og arkivret.

Mads Bryde Andersen i Festskrift til Mogens Koktvedgaard, 2003 p. 5-25: Fragmenter af en informationsretlig grundregulering.

Jon Andersen i JUR 2003.281-295: Persondataloven og den offentligretlige tavshedspligt

Charlotte Bagger Laursen i UfR 2003 B.41-46: Finalité-princippets betydning for forvaltningsretten.

Peter Blume i UfR 2003 B.215-220: Databeskyttelse og ytringsfrihed.

2004

Claes Nilas i Lov & Ret nr. 2/2004 p. 21: Samling af flere DNA-profiler.

Tanja Krabbe i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 20-22: Overvågningssamfundet - nu er det virkelighed. (Omregistrering af teletrafik)

Claes Nilas i  Lov & Ret nr. 6/2004 p. 33: Flere kriminelle i DNA-register

Kim Wiesener i Lov & Ret nr. 7/2004 p. 8-10: Fagre nye DNA-verden.

Jens Kristiansen i Lov & Ret nr. 8/2004 p. 12-16: Persondataloven og den danske model.

Peter Blume i JUR 2004.28-35: Databeskyttelsesret og anden ret.

Peter Blume i UfR 2004 B.45-50: Databeskyttelsesrettens harmonisering.

Peter Blume i UfR 2004 B.407-413: Rejsen til Amerika - persondata, terror, ret.

2005

Peter Blume i UfR 2005 B.145-150: Eksport af persondata

Peter Blume i UfR 2005 B.372-378: Databeskyttelse i den digitale forvaltning.

Mads Bryde Andersen og Henrik Udsen i UfR 2005 B.378-383: Krav om kryptering af e-mails med fortroligt indhold?

2006

Sten Schaumburg-Müller i Rettid 2006: Pressen, personoplysninger og databaser

Christian Wiese Svanberg i UfR 2006 B.43-45: Samtykke og datasikkerhed. (Antager, at persondatalovens § 41, stk. 3 ikke kan fraviges ved samtykke)

Mads Bryde Andersen og Henrik Udsen i UfR 2006 B.110-112: Kryptering af e-mails og persondatalovens § 41, stk. 3 - en replik

Peter Blume i UfR 2006 B.251-259: Den digitale gabestok. (om offentliggørelse af oplysninger om personer eller virksomheder, der ikke har overholdt regler fastsat i lovgivningen).

2007

Peter Blume i ET nr. 3/2007 p. 208-218: Behandling af personoplysninger i finansielle virksomheder. (Vedrørende den retlige regulering med fokus på samspillet mellem Lov om behandling af personoplysninger og sektorlovgivningen. Beskrivelse af forholdene for intern behandling og ekstern kommunikation, samt internationale forhold og god skik.)  

Peter Blume i JUR 2007.82-89: Persondataloven i praksis

Peter Blume i JUR 2007.183-186: Overvågning

2008

Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2008.305-312: Internetudbyderes pligt til at udlevere personoplysninger - en kommentar til EF-domstolens dom i Promusicae-sagen

2009

Filip Hermann og Pia Kirstine Voldmester i ADV nr. 10/2009 p. 10-13: Whistleblower-regler kan give danske virksomheder problemer (Nye regler fra Datatilsynet lægger snærende bånd på de virksomheder, der vil etablere ordninger, hvor medarbejderne kan anmelde mistanke om urent trav.)

Trine Baumbach og Peter Blume i JUR 2009.7-15: Had på nettet - en retlig udfordring (Om hate speech)

Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann i JUR 2009.73-80: Registrering af biometriske og biologiske personoplysninger - foranledig af EMD af 4/12/2008 i Marper-sagen.

Kristian Korfits Nielsen i JUR 2009.227-231: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning

Pernille Kirk Østergaard i Rettid 2009 afhandling nr. 14: Grænseoverskridende behandling af persondata og dataoverførsler til trejdelande med fokus på særlige reguleringsformer beregnet til den private sektor

2010

Thomas Elholm i ADV nr. 3/2010 p. 34-36: Tysk domstol underkender overvågning (I Tyskland er udmøntningen af EU’s direktiv om overvågning netop blevet kendt ulovligt. Hvad med de 82.000 registreringer, som hvert år foretages om hver dansker?)

Peter Blume i JUR 2010.163-166: Persondataretten under forandring.

Peter Blume i UfR 2009 B.392-396: Personen i persondataretten.

Peter Blume i UfR 2010 B.36-41: Politiets anvendelse af filmoptagelser. (I artiklen drøftes, på hvilket retligt grundlag politiet kan offentliggøre filmoptagelser, der er foretaget i tjenstlig sammenhæng. Forskellige former for optagelser og situationer behandles. Retspolitisk vurderes, om der er behov for en nærmere regulering heraf)

2011

Birgitte Toxværd i INSPI nr. 7-82011 p. 62-66: Overførsel af personoplysninger til databehandling i tredjelande (En gennemgang af nogle i praksis ofte forekommende overførsler af persondataoplysninger til EU/EØS og til sikre og usikre tredjelande). 

Peter Blume i JUR 2011.67-72: Persondataretten i skyen (Omhandler cloud computing) 

Christian Wiese Svanberg i JUR 2011.269-278: Privates efterforskning af strafbare forhold – Udvalgte persondataretlige aspekter.

Martin Gräs Lind i JUR 2011.317-328: Whistleblowing i kontekst.

Peter Blume i UfR 2011 B.14-16: Ambassader og persondata

Peter Blume i UfR 2011 B.253-257: Persondata i relation til ting.

2012

Anders Lotterup i ADV nr. 5/2012 p. 32-34: Vagtværnet holder flyttedag (Persondataloven er på vej på pension. Et nyt forslag til persondataforordning skal i højere grad gøre beskyttelsen af personoplysninger til et EU-anliggende. Datatilsynet skal som noget nyt have mulighed for at udstede bøder.)

Peter Blume i JUR 2012.8-13: Persondatalov og informationsfrihed

Charlotte Bagger Tranberg i JUR 2012.35-40: Direktivstridige semifølsomme oplysninger

Peter Blume i JUR 2012.57-60: Direktiv eller forordning i persondataretten

Peter Blume i JUR 2012.211-214: Budskaber fra retlige begreber - Forslaget til persondataforordning

Peter Blume i UfR 2012 B.10-14: Formidlet samtykke i persondataretten (Artiklen sætter fokus på et spørgsmål, der ikke hidtil har påkaldt sig særlig opmærksomhed, men som har stor praktisk betydning, nemlig om et samtykke kan være behandlingsgrundlag, når det er givet til en anden end den dataansvarlige. Denne fremgangsmåde er accepteret i retlig praksis, men den er ikke problemfri.)

2013

Janne Glæsel og Tue Goldschmieding i ET nr. 3/2013 p. 259-265: Webcast af generalforsamlinger – en krænkelse eller god Corporate Governance? (Artiklen beskriver de juridiske problemer, navnlig personretlige problemstillinger, ved brug af videooptagelse og webcast af generalforsamlingen).

Peter Blume i JUR 2013.117-123: Retten til at blive glemt

Peter Blume i JUR 2013.251-254: Rettens begrænsede muligheder i forhold til overvågning – Efterretningstjenester og persondata

Charlotte Kunckel og René Thornfeldt i R&R nr. 8/2013 p. 74-84: Big Data – juridiske udfordringer og råd i forbindelse med kommerciel udnyttelse (Artiklen beskriver Big Data og de juridiske rammer for anvendelsen heraf).

Peter Dueholm Mathiasen i TfK 2013.240-246: Cloud computing og den strafferetlige beskyttelse af data

Peter Blume i UfR 2013 B.67-70: Civilt ansvar i persondataretten. (Ifølge persondatalovens § 69 kan den dataansvarlige ifalde et erstatningsansvar overfor den registrerede for skader, der er en følge af ulovmæssig persondatabehandling. Efter praksis kan bestemmelsen kun anvendes, når der er tale om et økonomisk tab, hvilket der ikke er eksempler på. Dette har undertiden været kritiseret, og i lyset af den igangværende forandring af persondataretten argumenteres der i artiklen for, at den persondataretlige regulering direkte fastsætter, at også ikke økonomiske tab bør udløse kompensation, idet dette kan bidrage til at styrke den registreredes position i persondataretten.)

Peter Blume i UfR 2013 B.325-326: Personen som dataansvarlig (Den centrale aktør i persondataloven er den dataansvarlige, der skal opfylde en række forskelligartede krav for at have adgang til at behandle personoplysninger. Enhver kan være dataansvarlig. I takt med især udbredelsen af de sociale medier aktualiseres spørgsmålet, om enkeltpersoner også fremover bør kunne kategoriseres som dataansvarlige. I artiklen drøftes denne problemstilling, og det anbefales, at dette kun bør være tilfældet i begrænset omfang.)

2014

Charlotte Bagger Tranberg i ADV nr. 5/2014 p. 38-40: Sikker behandling af personoplysninger

Hanne Hauerslev i ADV nr. 10/2014 p. 8-17: Tema: Overvågning. Nem adgang til fortrolige data. Jens Røn: Samtalen med advokaten skal slettes. Vincent F. Hendricks: Kontrol er godt - Tillid er billigere. Charlotte Bagger Tranberg: Sikker opbevaring af persondata. Jacob Mchangama: teknologien er løbet fra retssikkerheden

Peter Blume i JUR 2014.149-154: International overførsel af personoplysninger

Sten Bønsing i UfR 2014 B.307-312: Private personers behandling af fortrolige oplysninger fra offentlige myndigheder

Peter Blume i UfR 2014 B.337-340: Offentlige myndigheders persondataansvar (Der påpeges et behov for en mere håndfast håndhævelse over for myndigheden som sådan.)

2015

Rass Holdgaard, Jesper Nørøxe og Rasmus Grønved Nielsen i ADV nr. 9/2015 p. 36-38: Retten til at blive glemt (Omtaler Martin Lumbye-sagen, EU-Domstolens Google Spain-dom, den kommende persondataforordning)

Peter Blume i JUR 2015.3-7: Droner og persondataret

David Knobel i JUR 2015.51-85: EU-domstolens afvejning af grundrettigheder på det persondataretlige område

Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg-Müller i JUR 2015.176-186: "Retten til at blive glemt" - og forholdet til medierne og informationsfriheden

Peter Blume i UfR 2015 B. 417- 420: Overførsel af personoplysninger

Med udgangspunkt i EU-Domstolens afgørelse i sag C-362/14 vedrørende overførsel af persondata til USA ved brug af det sociale medie Facebook drøftes den retsopfattelse, som Domstolen fastslår, herunder med fokus på dommens problematiske konsekvenser for dataoverførsler i almindelighed.

2016

Jens Harkov Hansen i ADV nr. 7/2016 p. 38-41: Persondataforordningen rammer (også) advokatvirksomheder.

Peter Blume i JUR 2016.169-176: Persondataforordningen.  (Får virkning fra d. 25.05.2018)

Peter Blume i R&R nr. 8/2016 p. 30-39: Persondataret årgang 2018.

Peter Blume i R&R nr. 11/2016 p. 75-83: Krav til den dataansvarlige virksomhed.

Thomas Munk Rasmussen i INSPI nr. 4/2016 p. 28-29: Persondata - nye regler og store bøder på vej

Peter Blume i UfR 2016 B. 338-339: Formålsbestemthed.

Artiklen fokuserer på formålsbestemthedsprincippet, der tilsigter transparens, men kan virke hæmmende på dataanvendelsen. Både persondataforordningen og politipersondatadirektivet medfører en indskrænkning af princippet, som både principielt og praktisk påkalder betydelig interesse.

2017

Hanne Marie Motzfeldt i ET nr. 1/2017 p. 78-79: To bøger om de nye databeskyttelsesregler.

Søren Sandfeld Jakobsen og Sten Schaumburg müller i JUR 2017.55-62: Persondatabehandling i journalistisk øjemed

Peter Blume i JUR 2017.63-70: Persondatarettens brudflader

Makar Holst i RETTID 2017 afhandling nr. 7: Internationale persondataoverførsler

Kasper Bilde Nielsen i RETTID 2017 afhandling nr. 26: Databehandleren i nugældende og fremtidig persondataret

Bent Bro Miltersen i RETTID 2017 afhandling nr. 28: Dataansvarlig eller databehandler – med særligt fokus på advokater

Peter Blume i R&R nr. 7/2017 p. 74-81: Persondataretten på vej mod 2018

Ayo Næsborg-Andersen i JUR 2017.129-137: Børn, forældre og deling af personoplysninger på sociale netværk – et sammenstød imellem persondataretten og menneskerettighederne

Henrik Carmel i Signatur nr. 3/2017 p. 12-13: Hvad er det vigtigste i de nye regler om persondatabeskyttelse?

Retspraksis

UfR 1999.484 VLD: Lov om private registre § 12, stk. 3, 2. pkt. omfatter efter sin ordlyd og forarbejder alene et forbud mod videregivelse af oplysninger om endeligt godkendt gældssanering. Registertilsynet fik medhold i, at bestemmelsen ikke er til hinder for videregivelse af oplysninger om tidligere lovligt registrerede fordringer.

UfR 2002.486 ØLD: Indenrigsministeriet fik medhold i, at det havde været berettiget at folkeregistrere M på hans tidligere hustrus adresse i Værløse i medfør af § 6 i lov om Det Centrale Personregister.

UfR 2004.2882 HD: 1984 lejede KA en 1-værelses lejlighed på 55 m2 i Tårnby Kommune. D. 01.03.1991 flyttede hun til Rødekro Kommune, men beholdt lejligheden i Tårnby, da hun og hendes samlever begge arbejdede for SAS i Kastrup. I 1998 havde de opgjort antallet af dage, hvor en eller de begge havde været i lejligheden, til 185 dage. Tårnby Kommune påbød i 1998 KA at lade sig folkeregistrere i kommunen, men dette påbud blev i december 1999 ændret af Indenrigsministeriet, som fastslog, at KAs hovedbopæl var i Rødekro. Tårnby Kommune meddelte herefter, at kommunen ville anmode udlejeren, Ejendomsadministrationsselskabet af 21.02.1983 A/S, om at ophæve lejeaftalen for KAs lejebolig i Tårnby, idet Kommunen anså lejemålet for midlertidigt og ikke ville meddele samtykke til en sådan midlertidig benyttelse, jf. BRL § 50, stk. 1. I afgørelsen og korrespondancen op til afgørelsen tilkendegav kommunen, at det gennem hele sagsforløbet havde været kommunens opfattelse, at man ikke kan råde over en bolig i en kommune, hvor man har den største bopælsmæssige tilknytning, og samtidig råde over en bolig i en anden kommune, hvor benyttelsen ikke er midlertidig. Udlejer opsagde herefter lejemålet. HR fandt, at det ikke er foreneligt med formuleringen af kriteriet ”sommerbeboelse, el. lign. midlertidig benyttelse” i BRL § 50, stk. 1, at anlægge en fortolkning, der som altovervejende hovedregel medfører, at en benyttelse anses for midlertidig, hvis personen ikke er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Efter oplysningerne om KA's og hendes samlevers anvendelse af lejligheden fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse benyttelsen for midlertidig. U var derfor ikke berettiget til at bringe lejeaftalen til ophør, og kommunen skulle anerkende, at KA's benyttelse af lejligheden – også uden kommunens samtykke – var lovlig. (3-2)

UfR 2005.2872 HD: A, der i slutningen af 1980erne var flyttet til Tyskland, beholdt efter flytningen sit arbejde som weekend-vagt ved vejvæsenet i Danmark. I juni 1997 indgik A ægteskab med B, der havde egen helårsbolig i Kalundborg. I forbindelse med ægteskabets indgåelse afhændede B helårsboligen og flyttede til et sommerhus i Kalundborg, som hun fik dispensation til at benytte som bolig hele året. A beholdt sin adresse i Tyskland, hvor han havde lejet en lejlighed og var medlem af et lokalt brandværn. I september 2001 besluttede Kalundborg Kommune at registrere A som indrejst i Danmark i juni 1997 på B’s adresse, hvilken afgørelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede. A indbragte afgørelsen for landsretten, der frifandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. ØL lagde til grund, at A i hvert fald efter ægteskabets indgåelse i juni 1997 havde opholdt sig væsentligt mere i Danmark end i Tyskland. Under disse omstændigheder, og da A efter bevisførelsen ikke havde godtgjort, at han i arbejdsmæssig henseende eller i øvrigt havde haft større tilknytning til Tyskland end til Danmark efter ægteskabets indgåelse, fandt ØL, at han med rette var blevet registreret med bopæl i Danmark med virkning fra juni 1997. HR stadfæstede.

UfR 2005.3346/1 HD: A havde i 1999 afmeldt sig det danske folkeregister med oplysninger om, at han flyttede til Frankrig. A blev i 2000 og 2001 ved et par lejligheder antruffet hos A’s fraseparerede ægtefælle, B, på Bornholm af myndighederne. B oplyste bl.a. overfor politiet, at A ofte besøgte hende og deres to fællesbørn. Ved en ransagning af B’s bopæl blev der fundet flere af A’s personlige effekter, herunder breve stilet til A på adressen. A’s hovedindtægt var en pension fra et dansk forsikringsselskab. Denne pension blev hver måned sendt til adressen og oftest indsat på B’s bankkonto, hvortil A havde et hævekort. I maj 2002 besluttede Bornholms Regionskommune at registrere A med folkeregisteradresse på Bornholm med virkning fra november 1999. Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede kommunens afgørelse i marts 2003. A anlagde sag mod ministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at han siden november 1999 ikke havde haft folkeregisteradresse i Danmark og anførte til støtte herfor bl.a., at han havde bopæl i Frankrig, og at myndighederne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at han boede på Bornholm. Ministeriet nedlagde påstand om frifindelse og anførte til støtte herfor, at myndighederne i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at A ikke var udrejst til Frankrig, og at A ikke selv i videre omfang havde sandsynliggjort eller dokumenteret, at han havde ophold i Frankrig. HR stadfæstede landsrettens afgørelse, hvorefter det, henset til de foreliggende oplysninger om A’s personlige og økonomiske forhold herunder A’s ophold hos B, måtte komme A bevismæssigt til skade, at han trods flere opfordringer hertil ikke havde villet fremlægge relevant dokumentation for sit ophold i Frankrig. De oplysninger, som myndighederne havde truffet deres afgørelse på baggrund af, var endvidere reelt kun imødegået af A ved hans partsforklaring og forklaringer afgivet af nærtstående. Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes afgørelse, hvorfor ministeriet blev frifundet.

UfR 2007.41 ØLK: CPR-lovens § 28 om adressebeskyttelse og videregivelse af oplysninger om beskyttede adresser var ikke til hinder for, at skifteretten kunne udlevere S’ adresse til den kurator som var blevet udpeget til at behandle S’ konkursbo.

UfR 2011.2343 HD, UfR 2009.2586 ØLD: A blev i nov. 2005 opsagt af Helsingør Kommune, K, pga. højt sygefravær. A var under to sygefraværssamtaler blevet konfronteret med en mistanke om alkoholproblemer. Oplysningen blev bestridt af A, der i et brev anmodede K om at stoppe spredningen af ”rygtet”. A skulle i marts 2006 til jobsamtale hos Skævinge Kommune (nu Hillerød Kommune), H, hvor hun talte med E, som A gav tilladelse til at kunne indhente referenceoplysninger hos K. E blev herefter oplyst om mistanken mod A. E fortalte A om oplysningerne og, at de ikke fandt, at hun havde de fornødne kvalifikationer til den ledige stilling. Helsingør ret frifandt de to kommuner. ØL udtalte, at oplysninger om en mistanke om et alkoholproblem skulle anses for en helbredsoplysning. Helbredsoplysningsloven, der regulerede brugen af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet, herunder i forbindelse med ansættelse, skulle derfor finde anvendelse i denne sag. Det indgik i H’s grundlag for afslag, at der var oplysning om en mistanke om, at A havde et alkoholproblem, uden at det forinden var undersøgt nærmere om mistankens indvirkning på A’s arbejdsdygtighed, herunder om mistanken var velbegrundet og aktuelt gældende. H fandtes derved at have handlet i strid med helbredsoplysningslovens § 2, stk. 4. H fandtes derved at have krænket A’s rettigheder på en sådan måde, at der var grundlag for at tilkende hende en godtgørelse i medfør af helbredsoplysningslovens § 12. Godtgørelsen fandtes under hensyntagen til krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt at kunne fastsættes til 25.000 kr. K var efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 1, ikke berettiget til at videregive oplysningen om mistanken om et alkoholproblem til H og den omstændighed, at A havde tilladt indhentelse af referenceoplysninger, var uden betydning for sagen, da H efter helbredsoplysningslovens § 11, stk. 3, ikke måtte anmode om eller modtage og gøre brug af en fuldmagt til indhentelse af helbredsoplysninger. Herefter, og under hensyn til at den meddelte helbredsoplysning måtte forventes at få afgørende betydning for H’ stillingtagen til A’s ansøgning, og da mistanken var baseret på et løst grundlag, fandtes A at have krav på en godtgørelse for tort, der efter sagens karakter blev fastsat til 25.000 kr. HR fandt, at forholdet ikke var omfattet af helbredsoplysningsloven. Derimod fandt man, at forholdet var omfattet af PDL, idet det blev lagt til grund, at notaterne over sygefraværssamtalerne med A, hvori oplysningen om en mistanke om alkoholmisbrug fandtes, var skrevet på et almindeligt tekstbehandlingssystem, og at de fortsat blev behandlet elektronisk. En oplysning om alkoholmisbrug eller mistanke herom var omfattet af begrebet ”helbredsmæssige forhold” i PDL § 7. HR udtalte, at K’s videregivelse var i strid med PDL § 7, stk. 1. HR fandt det derimod ikke godtgjort, at K under sagsforløbet havde tilsidesat sin oplysningspligt over for A efter PDL § 28 og § 29. A fandtes ikke at have krav på erstatning fra K som følge af den retsstridige videregivelse, men i medfør af EAL § 26 blev K pålagt at betale en godtgørelse på 25.000 kr. for tort til A. HR fandt ikke, at H havde indhentet oplysninger om A i strid med FVL § 29, idet HR bl.a. lagde til grund, at K oplyste H om mistanken mod A, uden at H direkte havde spurgt herom. Endvidere lagde HR til grund, at H havde besluttet ikke at ansætte A allerede inden, oplysningerne blev modtaget. HR fandt, at H forud for beslutningen om ikke at ansætte A burde have foretaget partshøring af A over oplysningen om et muligt alkoholmisbrug, jf. FVL § 19. Da den manglende partshøring ikke fandtes at have haft betydning for H's beslutning, var der dog ikke grundlag for at pålægge H at betale erstatning eller godtgørelse til A herfor. Komm. af Peter Blume i JUR 2011.239-244: Indhentelse af oplysninger om jobansøger. 

 

UfR 2017.98 HD: Tidligere ansatte blev ikke tilkendt godtgørelse, selv om arbejdsgiveren havde tilsidesat regler om fremgangsmåden for indhentelse af helbredsoplysninger mv.

A, B og C var ansat som statstjenestemænd hos Banedanmark, D, som henhørte under Transport- og Bygningsministeriet, M. I forbindelse med deres afskedigelse skulle der tages stilling til, om de var berettigede til egenpension, og D indhentede eller forsøgte at indhente speciallægeerklæringer til brug for denne vurdering. Der var enighed om, at D ikke på alle punkter havde fulgt de relevante regelsæt om indhentelse, håndtering og opbevaring af personoplysninger. Sagen angik, om A, B og C havde krav på godtgørelse som følge af D’s tilsidesættelse af procedurerne, og herunder om helbredsoplysningsloven fandt anvendelse. HR fastslog, at helbredsoplysningsloven ikke fandt anvendelse, idet forholdet skulle behandles efter tjenestemandslovgivningen. HR fastslog endvidere, at der ikke var grundlag for erstatning i medfør af PDL eller godtgørelse efter EAL. M blev derfor frifundet. ØL var nået til samme resultat.

 

 

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

19-10-17