Registertilsynets årsberetning 1996
Registertilsynets årsberetning 1997
Registertilsynets årsberetning 1998
Registertilsynets årsberetning 1999
Bekg. nr. 531 af 15.06.2000 om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger.
Bekg. nr. 530 af 15.06.2000 om betaling for skriftlige meddelelser fra kreditoplysningsbureauer.
Lov om Det Centrale Personregister, jfr. lovbekg. nr. 878 af 14.09.2009
Bekg. nr. 392 af 26.04.2007 om anmeldelse af fødsler og dødsfald
Bekg. nr. 1153 af 23.11.2006 om folkeregistrering
Vejledning nr. 85 af 23.11.2006 om folkeregistrering
Cirkulære nr. 80 af 30.05.2000 om folkeregistrering m. v.
Cirkulæreskrivelse nr. 9505 af 11.08.2005 om Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn.
Cirkulære nr. 64 af 29.07.2005 om indberetning om straffesager mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået af personer, der er ansat eller beskæftiget med børn
Bekg. nr. 218 af 27.03.2001 behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)
Justitsministeriets forskrift af 13.12.1991 om Det centrale Kriminalregister
Bekg. nr. 535 af 15.06.2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for domstolene.
Bekg. nr. 534 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig.
Bekg. nr. 533 af 15.06.2000 om betaling for private dataansvarliges skriftlige meddelelser om indsigt.
Bekg. nr. 532 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for domstolene.
Bekg. nr. 529 af 15.06.2000 om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for den offentlige forvaltning.
Bekg. nr. 528 af 15.06.2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.
Lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister - lov nr. 434 af 31.05.2000 - trådt i kraft d. 01.07.2000.
Lov om behandling af personoplysninger, jfr. lov nr. 429 af 31.05.2000 - trådt i kraft d. 01.07.2000.
Bet. nr. 1233/1992 om pressens informationsregistre.
Bet. nr. 1345/1997 om behandling af personoplysninger.
Bet. nr. 1404/2001 om Revision af arkivloven
Bet. nr. 1483/2006 om TV-overvågning
Jørgen Oluf Knudemann: Registre og kontrol, 1980, 208 sider, Informations Forlag.
Lars Johan Findsen og Jens Erik Stausbøll: Registerlovene, 3. udg., 1994.
Peter Blume: Personregistrering, 3. rev. udg., 1996, Akademisk Forlag. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1997 B.403-404.
Peter Blume: Persondatabeskyttelse i den private sektor - retspolitiske overvejelser, FSR's Forlag, 1995. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1995 B.405.
Sören Öman og Hans-Olof Lindblom: Personuppgiftslagen, 1998, Norstedts Juridik. Anmeldt af Peter Blume i UfR 1999 B.46.
Birgitte Kofod Olsen: Identifikationsteknologi og individbeskyttelse - en øvelse i juridisk teknologivurdering, 1. udg., 1998, 194 sider, licentiatafhandling, DJØF. Anmeldt af Peter Blume i UfR 1999.62.
Peter Blume: Personoplysningsloven - en lovkommentar, 1. udg. 2000, 295 sider, Green§Jura. Anmeldt af John Vogter i UfR 2001 B.63-65.
Oluf Jørgensen: Persondataret, 1. udg., 2000, 144 sider, Systime
Peter Blume (red.), Dag Wiese Schartum, Peter Seipel og Ahti Saarenpää: Nordic Data Protection Law, 1. udg., maj 2001, 260 sider, DJØF.
Sören Öman og Hans-Olof Lindblom: Personuppgiftslagen, 2. udg. 2001, Norstedts Juridik. Anmeldt af Peter Blume i UfR 2002 B.145.
Peter Blume: Protection of Informational Privacy, 1. udg., august 2002, 200 sider, DJØF.
Peter Blume: Behandling af persondata - en kritisk kommentar, 1. udg., marts 2003, 342 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Waaben i UfR 2003 B.358.
Peter Blume & Mette Reissmann: Beskyttelse af forbrugeroplysninger, 1. udg. april 2003, 208 sider, Nyt Juridisk Forlag. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2003 B.267.
Peter Blume: Retlig regulering af internationale persondataoverførsler, 1. udg., feb. 2006, 211 sider, DJØF. Anmeldt af Janne Glæsel i UfR 2006 B.318.Martin Gräs Lind: Medarbejderes integritetsbeskyttelse i dansk ret - med særlig fokus på databeskyttelse, kontrol og overvågning i den private sektor, 1. udg., marts 2006, 398 sider, DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i UfR 2006 B.332-333.
Charlotte Bagger Tranberg: Nødvendig behandling af personoplysninger, 1. udg., august 2007, 570 sider, Forlaget Thomson. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2007 B.325-326 og af Peter Blume i ET nr. 4/2007 p. 332-343: Hvornår kan personoplysninger behandles? (Anmelderen drøfter på baggrund af bogen retlige standarder, forholdet til EU-retten, proportionalitetsprincippet og nødvendighedsbetingelsen. Tillige vurderer anmelderen forfatterens behandling af biometri og tv-overvågning som dokumentation for proportionalitetsprincippets betydning. Anmelderen vurderer, at forfatteren har stillet sig selv en meget vanskelig opgave, men fremfører, at bogen – på trods af anmelderens kritikpunkter – er til nytte for en læser, der ønsker persondataretlig kundskab.)
Peter Blume: Databeskyttelsesret, 3. udg., feb. 2008, 400 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af John Vogter i UfR 2001 B.63-65.
Robin Elisabeth Herr: Is the Sui Generis Rights a Failed Experiment? A legal and Theoretical Exploration of How to Regulate Unoriginal Database Contents and possible Suggestions for Reform, 1. udg., feb. 2008, 218 sider, DJØF, anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2009 B.20/1.
Kristian Korfits Nielsen og Henrik Waaben: Lov om behandling af personoplysninger, 2. udg., nov. 2008, 616 sider, DJØF. 1. udg., 2001, er anmeldt af Peter Blume i UfR 2001 B.473-475.
Hanne Marie Motzfeldt: God databehandlingsskik - udvalgte problemstillinger ved forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger, 1. udg., sept. 2009, 304 sider, DJØF. Anmeldt af Tom Latrup-Pedersen i UfR 2010B.109/3-110.
Peter Blume: Persondataretten - nu og i fremtiden - databeskyttelsesretlige overvejelser, 1. udg., aug. 2010, 316 sider, DJØF. Omtalt af Henrik Udsen i UfR 2011 B.41/1
Peter Blume og Jens Kristiansen: Persondataret i ansættelsesforhold, 2. udg., april 2011, 274 sider, DJØF. 1. udg. 2002 er anmeldt af Ruth Nielsen i UfR 2003 B.108-109.
Ulrich Stigaard Jensen: Persondataloven og sagsbehandling i praksis, 2. udg., nov. 2011, 152 sider; DJØF
Oluf Jørgensen i JUR 1977.289-301: Om udveksling af personoplysninger mellem offentlige myndigheder - en kritisk vurdering af § 20 i forslaget til lov om offentlige myndigheders registre.
Randi Bach Poulsen og Peter Nielsen i Justitia nr. 6/1981: Skibsregistrering. (Beskriver og sammenligner registreringssystemet for skibe med tinglysningssystemet).
Lars Adam Rehof og Jørgen Rønnow Bruun i JUR 1986.103-117: Arbejdsgiveres registrering af ansattes telefonsamtaler.
Peter Blume i JUR 1988.357-368: Om adgangen til registrerede oplysninger hos offentlige myndigheder.
Peter Blume i JUR 1989.339-343: Registerforskrifter som reguleringsform.
Peter Blume i UfR 1991 B.56-62: Persondata over grænserne.
Peter Blume i JUR 1992.296-305: Videregivelse af oplysninger fra offentlige registre til private.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1992 p. 33-36: Personbeskyttelse er stadig et retspolitisk brændpunkt.
Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 5/1992 p. 13-15: Først tager vi seksualforbryderne...(Omhandler svenske planer om oprettelse af et elektronisk register med DNA-profiler fra seksualforbrydere)
1993
Juhn Vogter i Lov & Ret nr. 1/1993 p. 11-12: Ny lov på vej om pressens registre.
Peter Blume i UfR 1993 B.392-398: Koncerner i registerretlig belysning.
Peter Blume i JUR 1993.337-346: Den interne regulering af databeskyttelsen.
Trine Nørhede i ADV 1994.121-122: Kreditoplysningsbureauers registrering af skyldforhold som omfattes af en gældssanering.
Alex Frank Larsen i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 4-5: Mens vi venter på register-reformen.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 13-14: EU og databeskyttelsen.
Gitte Meyer i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 18-20: Personværn i Europa - og pragmatiske danskere.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1994 p. 21-24: Men pressen må godt ...
1995
Peter Bisgaard-Frantzen i INSPI nr. 11/1995: Registrering af offentlig gæld i RKI.
Peter Blume i UfR 1995 B.110-115: Formålsbestemthedsprincippet i databeskyttelsesretten.
Peter Blume i JUR 1995.293-305: Registerlovgivning og demokrati.
Peter Blume i UfR 1996 B.427-435: Arbejdsmarked og persondatabeskyttelse.
1997
Peter Blume i UfR 1997 B.117-123: Databeskyttelsesretligt tilsyn med domstole og Folketing.
Morten Kjærum i Lov & Ret nr. 4/1998 p. 7-10: Kontrolsamfundet har taget overhånd.
Hjalte Rasmussen og Mads Bryde Andersen i Lov & Ret nr. 6/1998 p. 22-25: Ny lov kan skabe kaos i retssystemet.
Annette Kronborg i JUR 1998.344-350: DNA i bevisretligt perspektiv.
Peter Blume i Med lov..., 1998, p. 35-52: Beskyttelse af oplysninger om strafbare forhold.
Mette Hartlev i Med lov..., 1998 p. 101-120: DNA-registrering i forbindelse med behandling af straffesager.
Peter Blume i UfR 1998 B. 263-264: Lovgivning i motiverne: L 82 af 30.04.1998 (kritiserer, at bemærkningerne til lovforslaget til lov om personoplysning anfører, at 1.000 kr.'s grænsen ikke blot gælder summariske oplysninger, men også bedømmelser)
Peter Blume og Mette Hartlev i UfR 1999 B.1-6: Registrering af dna-profiler.
Peter Blume i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 19: Hvad skaber kaos? (Anfører at en ny lov om personoplysninger ikke vil give anledning til en mængde sager, således som antaget af Hjalte Rasmussen og Mads Bryde Andersen.)
Carsten Fode i Lov & Ret nr. 7/1999 p. 4-7: Brug - eller overforbrug - af straffeattester. (Fra 1994 til 1998 er sket en stigning på over 100%. Foreslår at der lægges mere vægt på stillingens art end på arbejdsgiveren)
Janne Glæsel i ADV 2000.229-233: Persondataloven.
Peter Blume i EU-ret & Menneskeret nr. 5/2000 p. 166-179: Persondatabeskyttelse i EU.
Jens Loft Rasmussen i Finansfokus nr. 3/2000 p. 21-23: Bankers brug af personoplysninger.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 1/2000 p. 33: DNA-Profilregister?
Peter Blume i UfR 2000 B.77-82: Samtykke i databeskyttelsesretten.
Peter Blume i UfR 2000 B.425-430: Behandlingsbegrebet i databeskyttelsesretten.
Birgitte Kofod Olsen i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 4-9: Hvem skal råde over personoplysninger?
Sonja Albrink i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 33: Kasinoer og personoplysninger.
Ulla Iversen i Pantefogeden nr. 3/2000 p. 109-110: Pantefogederne og RKI.
Janne Glæsel og Jon Iversen i R&R nr. 12/2001 p. 6-21: Persondataloven - med fokus på private virksomheder.
Peter Blume i UfR 2001 B.95-102: Markedsføring på basis af persondata.
Peter Blume i UfR 2001 B.375-380: Ekspertaftaler i databeskyttelsesretten.
Christian Berg i Pantefogeden 2002.100-102: Artikel om borgernes offentliggørelse af personaleoplysninger m.v. på Internettet.
Torben Bang i R&R nr. 3/2002 p. 28-32: Overdragelse af kundekartoteker.
Peter Blume i UfR 2002 B.112-117: Beskyttelse af oplysninger om bipersoner.
Peter Blume i UfR 2002 B.456-461: Indsamling af personoplysninger
Peter Blume i Festskrift til Inger Dübeck, 2003, p. 379-391: Anvendelse af gamle personoplysninger. Databeskyttelsesret og arkivret.
Mads Bryde Andersen i Festskrift til Mogens Koktvedgaard, 2003 p. 5-25: Fragmenter af en informationsretlig grundregulering.
Jon Andersen i JUR 2003.281-295: Persondataloven og den offentligretlige tavshedspligt
Charlotte Bagger Laursen i UfR 2003 B.41-46: Finalité-princippets betydning for forvaltningsretten.
Peter Blume i UfR 2003 B.215-220: Databeskyttelse og ytringsfrihed.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 2/2004 p. 21: Samling af flere DNA-profiler.
Tanja Krabbe i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 20-22: Overvågningssamfundet - nu er det virkelighed. (Omregistrering af teletrafik)
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2004 p. 33: Flere kriminelle i DNA-register
Kim Wiesener i Lov & Ret nr. 7/2004 p. 8-10: Fagre nye DNA-verden.
Jens Kristiansen i Lov & Ret nr. 8/2004 p. 12-16: Persondataloven og den danske model.
Peter Blume i JUR 2004.28-35: Databeskyttelsesret og anden ret.
Peter Blume i UfR 2004 B.45-50: Databeskyttelsesrettens harmonisering.
Peter Blume i UfR 2004 B.407-413: Rejsen til Amerika - persondata, terror, ret.
Peter Blume i UfR 2005 B.145-150: Eksport af persondata
Peter Blume i UfR 2005 B.372-378: Databeskyttelse i den digitale forvaltning.
Mads Bryde Andersen og Henrik Udsen i UfR 2005 B.378-383: Krav om kryptering af e-mails med fortroligt indhold?
Sten Schaumburg-Müller i Rettid 2006: Pressen, personoplysninger og databaser
Christian Wiese Svanberg i UfR 2006 B.43-45: Samtykke og datasikkerhed. (Antager, at persondatalovens § 41, stk. 3 ikke kan fraviges ved samtykke)
Mads Bryde Andersen og Henrik Udsen i UfR 2006 B.110-112: Kryptering af e-mails og persondatalovens § 41, stk. 3 - en replik
Peter Blume i UfR 2006 B.251-259: Den digitale gabestok. (om offentliggørelse af oplysninger om personer eller virksomheder, der ikke har overholdt regler fastsat i lovgivningen).
Peter Blume i ET nr. 3/2007 p. 208-218: Behandling af personoplysninger i finansielle virksomheder. (Vedrørende den retlige regulering med fokus på samspillet mellem Lov om behandling af personoplysninger og sektorlovgivningen. Beskrivelse af forholdene for intern behandling og ekstern kommunikation, samt internationale forhold og god skik.)
Peter Blume i JUR 2007.82-89: Persondataloven i praksis
Peter Blume i JUR 2007.183-186: Overvågning
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2008.305-312: Internetudbyderes pligt til at udlevere personoplysninger - en kommentar til EF-domstolens dom i Promusicae-sagen
Filip Hermann og Pia Kirstine Voldmester i ADV nr. 10/2009 p. 10-13: Whistleblower-regler kan give danske virksomheder problemer (Nye regler fra Datatilsynet lægger snærende bånd på de virksomheder, der vil etablere ordninger, hvor medarbejderne kan anmelde mistanke om urent trav.)
Trine Baumbach og Peter Blume i JUR 2009.7-15: Had på nettet - en retlig udfordring (Om hate speech)
Peter Blume og Janne Rothmar Herrmann i JUR 2009.73-80: Registrering af biometriske og biologiske personoplysninger - foranledig af EMD af 4/12/2008 i Marper-sagen.
Kristian Korfits Nielsen i JUR 2009.227-231: Udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning
Pernille Kirk Østergaard i Rettid 2009 afhandling nr. 14: Grænseoverskridende behandling af persondata og dataoverførsler til trejdelande med fokus på særlige reguleringsformer beregnet til den private sektor
Thomas Elholm i ADV nr. 3/2010 p. 34-36: Tysk domstol underkender overvågning (I Tyskland er udmøntningen af EU’s direktiv om overvågning netop blevet kendt ulovligt. Hvad med de 82.000 registreringer, som hvert år foretages om hver dansker?)
Peter Blume i JUR 2010.163-166: Persondataretten under forandring.
Peter Blume i UfR 2009 B.392-396: Personen i persondataretten.
Peter Blume i UfR 2010 B.36-41: Politiets anvendelse af filmoptagelser. (I artiklen drøftes, på hvilket retligt grundlag politiet kan offentliggøre filmoptagelser, der er foretaget i tjenstlig sammenhæng. Forskellige former for optagelser og situationer behandles. Retspolitisk vurderes, om der er behov for en nærmere regulering heraf)
Birgitte Toxværd i INSPI nr. 7/2011 p. 62-66: Overførsel af personoplysninger til databehandling i tredjelande (En gennemgang af nogle i praksis ofte forekommende overførsler af persondataoplysninger til EU/EØS og til sikre og usikre tredjelande).
Peter Blume i JUR 2011.67-72: Persondataretten i skyen (Omhandler cloud computing)
Peter Blume i UfR 2011 B.14-16: Ambassader og persondata
Peter Blume i UfR 2011 B.253-257: Persondata i relation til ting
UfR 1999.484 VLD: Lov om private registre § 12, stk. 3, 2. pkt. omfatter efter sin ordlyd og forarbejder alene et forbud mod videregivelse af oplysninger om endeligt godkendt gældssanering. Registertilsynet fik medhold i, at bestemmelsen ikke er til hinder for videregivelse af oplysninger om tidligere lovligt registrerede fordringer.
UfR 2002.486 ØLD: Indenrigsministeriet fik medhold i, at det havde været berettiget at folkeregistrere M på hans tidligere hustrus adresse i Værløse i medfør af § 6 i lov om Det Centrale Personregister.
UfR 2004.2882 HD: 1984 lejede KA en 1-værelses lejlighed på 55 m2 i Tårnby Kommune. D. 01.03.1991 flyttede hun til Rødekro Kommune, men beholdt lejligheden i Tårnby, da hun og hendes samlever begge arbejdede for SAS i Kastrup. I 1998 havde de opgjort antallet af dage, hvor en eller de begge havde været i lejligheden, til 185 dage. Tårnby Kommune påbød i 1998 KA at lade sig folkeregistrere i kommunen, men dette påbud blev i december 1999 ændret af Indenrigsministeriet, som fastslog, at KAs hovedbopæl var i Rødekro. Tårnby Kommune meddelte herefter, at kommunen ville anmode udlejeren, Ejendomsadministrationsselskabet af 21. februar 1983 A/S, om at ophæve lejeaftalen for KAs lejebolig i Tårnby, idet Kommunen anså lejemålet for midlertidigt og ikke ville meddele samtykke til en sådan midlertidig benyttelse, jf. BRL § 50, stk. 1. I afgørelsen og korrespondancen op til afgørelsen tilkendegav kommunen, at det gennem hele sagsforløbet havde været kommunens opfattelse, at man ikke kan råde over en bolig i en kommune, hvor man har den største bopælsmæssige tilknytning, og samtidig råde over en bolig i en anden kommune, hvor benyttelsen ikke er midlertidig. Udlejer opsagde herefter lejemålet. HR fandt, at det ikke er foreneligt med formuleringen af kriteriet ”sommerbeboelse, el. lign. midlertidig benyttelse” i BRL § 50, stk. 1, at anlægge en fortolkning, der som altovervejende hovedregel medfører, at en benyttelse anses for midlertidig, hvis personen ikke er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Efter oplysningerne om KA's og hendes samlevers anvendelse af lejligheden fandtes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse benyttelsen for midlertidig. U var derfor ikke berettiget til at bringe lejeaftalen til ophør, og kommunen skulle anerkende, at KA's benyttelse af lejligheden – også uden kommunens samtykke – var lovlig. (3-2)
UfR 2005.2872 HD: A, der i slutningen af 1980erne var flyttet til Tyskland, beholdt efter flytningen sit arbejde som weekend-vagt ved vejvæsenet i Danmark. I juni 1997 indgik A ægteskab med B, der havde egen helårsbolig i Kalundborg. I forbindelse med ægteskabets indgåelse afhændede B helårsboligen og flyttede til et sommerhus i Kalundborg, som hun fik dispensation til at benytte som bolig hele året. A beholdt sin adresse i Tyskland, hvor han havde lejet en lejlighed og var medlem af et lokalt brandværn. I september 2001 besluttede Kalundborg Kommune at registrere A som indrejst i Danmark i juni 1997 på B’s adresse, hvilken afgørelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede. A indbragte afgørelsen for landsretten, der frifandt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. ØL lagde til grund, at A i hvert fald efter ægteskabets indgåelse i juni 1997 havde opholdt sig væsentligt mere i Danmark end i Tyskland. Under disse omstændigheder, og da A efter bevisførelsen ikke havde godtgjort, at han i arbejdsmæssig henseende eller i øvrigt havde haft større tilknytning til Tyskland end til Danmark efter ægteskabets indgåelse, fandt ØL, at han med rette var blevet registreret med bopæl i Danmark med virkning fra juni 1997. HR stadfæstede.
UfR 2005.3346/1 HD: A havde i 1999 afmeldt sig det danske folkeregister med oplysninger om, at han flyttede til Frankrig. A blev i 2000 og 2001 ved et par lejligheder antruffet hos A’s fraseparerede ægtefælle, B, på Bornholm af myndighederne. B oplyste bl.a. overfor politiet, at A ofte besøgte hende og deres to fællesbørn. Ved en ransagning af B’s bopæl blev der fundet flere af A’s personlige effekter, herunder breve stilet til A på adressen. A’s hovedindtægt var en pension fra et dansk forsikringsselskab. Denne pension blev hver måned sendt til adressen og oftest indsat på B’s bankkonto, hvortil A havde et hævekort. I maj 2002 besluttede Bornholms Regionskommune at registrere A med folkeregisteradresse på Bornholm med virkning fra november 1999. Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede kommunens afgørelse i marts 2003. A anlagde sag mod ministeriet med påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at han siden november 1999 ikke havde haft folkeregisteradresse i Danmark og anførte til støtte herfor bl.a., at han havde bopæl i Frankrig, og at myndighederne ikke havde løftet deres bevisbyrde for, at han boede på Bornholm. Ministeriet nedlagde påstand om frifindelse og anførte til støtte herfor, at myndighederne i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at A ikke var udrejst til Frankrig, og at A ikke selv i videre omfang havde sandsynliggjort eller dokumenteret, at han havde ophold i Frankrig. HR stadfæstede landsrettens afgørelse, hvorefter det, henset til de foreliggende oplysninger om A’s personlige og økonomiske forhold herunder A’s ophold hos B, måtte komme A bevismæssigt til skade, at han trods flere opfordringer hertil ikke havde villet fremlægge relevant dokumentation for sit ophold i Frankrig. De oplysninger, som myndighederne havde truffet deres afgørelse på baggrund af, var endvidere reelt kun imødegået af A ved hans partsforklaring og forklaringer afgivet af nærtstående. Herefter var der ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes afgørelse, hvorfor ministeriet blev frifundet.
UfR 2007.41 ØLK: CPR-lovens § 28 om adressebeskyttelse og videregivelse af oplysninger om beskyttede adresser var ikke til hinder for, at skifteretten kunne udlevere S’ adresse til den kurator som var blevet udpeget til at behandle S’ konkursbo.
Arkivloven, jfr. lov nr. 1035 af 21.08.2007
Bekg. nr. 591 af 26.06.2003 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed
Inger Dübeck: Dansk Arkivret, 1980, 222 sider, Rigsarkivet/Universitetsforlaget i Aarhus. Anmeldt af Ditlev Tamm i UfR 1981 B.89-91.
Inger Dübeck i ADV 1993.38-40: Lettere adgang til danskernes fortid. (Om arkivloven nr. 337 af 14.05.1992).
Inger Dübeck i Lov & Ret nr. 6/1996 p. 9-11: For udbredt tavshedspligt i arkivlovgivningen.
Lise Dybdahl i Festskrift til Inger Dübeck, 2003, p. 365-378: Et offentlighedsprincip og en arkivret for EPO.
Peter Blume i Festskrift til Inger Dübeck, 2003, p. 379-391: Anvendelse af gamle personoplysninger. Databeskyttelsesret og arkivret.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11