- Ifølge AL § 5, stk. 1 er en
fjerdedel af en livsarvings arvelod tvangsarv. Der burde have været
tilføjet ", jfr. dog § 87",
således at det stod klart, at livsarvingers tvangsarvelod kun er 1/8, hvis
arvelader opretter udvidet samlevertestamente sammen med sin samlever. Se
således Hans Mosbæk i ADV
nr. 4/2008 p. 42-44: Borgere risikerer vildledning om nye arveregler
(Gør gældende at samleveren ved et udvidet samlevertestamente højest kan
få 3/4 og ikke 7/8 af boet).
- I den nye regel om suppleringsarv på 600.000 kr. i AL
§ 11,
stk. 2 skal som noget nyt forsørgertabserstatning, livsforsikringer samt pensionsydelser og lignende
ydelser, der kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af
dødsfaldet medregnes ved beregningen af suppleringsarven. Dette
gælder både sumudbetalinger og løbende livsbetingede ydelser
(ægtefællepensioner og overlevelsesrenter). Værdien af rateforsikringer
og ratepensioner skal ifølge bemærkningerne fastlægges ved en sammenlægning
af ydelserne i garantiperioden. Der bør efter min opfattelse
foretages en beregning af ydelsernes nutidsværdi efter skat. En ordning med
løbende livsbetingede ydelser skal ifølge bemærkningerne værdiansættes
ved en aktuarmæssig beregning. Også ved denne beregning bør værdien
efter min opfattelse fastsættes som nutidsværdien efter skat.
- Den gamle arvelovs § 7 b, stk. 2 om suppleringsarv vil fortsat være
gældende ved skifte af uskiftet bo i længstlevende levende live, hvis
førstafdøde er død før d. 01.01.2008. Beløbet, som i 2007 var på
210.000 kr. skal fortsat pristalsreguleres i en lang årrække fremover. Justitsministeriet har ikke længere hjemmel til at udsende en årlig
bekendtgørelse om beløbsgrænsen, men har nu valgt at løse problemet ved
en
skrivelse nr. 9026 af 29.01.2008 om orientering om regulering af beløb
i henhold til den hidtil gældende arvelov (ægtefællers suppleringsarv),
hvori det oplyses, at beløbsgrænsen i AL § 7 b, stk. 2 i 2008 er på
210.000 kr. Det anføres fejlagtigt i en note, at beløbsgrænsen i den nye
AL § 11, stk. 2 er på 500.000 kr.
-
Reglerne i § 16, stk. 6 burde ikke kun
gælde førstafdødes særlivsarvinger, men også fælles livsarvinger
Eksempel:. M har særbarnet S og H har særbarnet D og de har fællesbarnet
F. M dør i 2008 og det
samlede fællesbo er på 720.000 kr. Hvis H vælger ikke at gøre brug af
retten til suppleringsarv, udtager H i boslod og arvelod 540.000 kr., og S
og F arver hver 90.000 kr. Når H senere dør, arver F og D hele H's
formue på 540.000 kr. ved uændrede forhold.
S får i alt 90.000 kr. F får 360.000 kr. og D får 270.000 kr.
Hvis H vælger at gøre brug af retten til suppleringsarv, får hun på
skiftet 600.000 kr., og S og F må nøjes med at arve 60.000 kr. til hver. Når H senere dør,
skal den allerede udbetalte arv til S (men ikke til F) tillægges boet, som ved
uændrede forhold herefter er på 660.000 kr. S skal heraf arve halvdelen af
330.000 kr. eller 165.000 kr., hvorfra skal trækkes den allerede udbetalte
arv på 60.000 kr. D arver også halvdelen af 330.000 kr. eller 165.000 kr.
F arver resten eller 390.000 kr.
Den korrekte fordeling burde have været 180.000 kr. i alt til de
to særbørn og 360.000 kr. til fællesbarnet. Hvis formuen havde været på
600.000 kr., ville de to særbørn hver få 150.000 kr. og fællesbarnet
300.000 kr. Fejlen opstår således udelukkende som følge af, at den
udbetalte arv til fællesbarnet ikke skal modregnes ved længstlevendes
død.
-
Princippet om udskudt arvefald er videreført i AL
§ 28, stk. 3, 1. pkt.: Mellem den førstafdøde ægtefælles
livsarvinger deles arven efter arveforholdene ved den længstlevende ægtefælles
død eller på det tidspunkt, da anmodning om skifte fremsættes. I den gamle AL
§ 19, stk. 2 stod der "den førstafdødes ægtefælles arvinger".
Der er ifølge bemærkningerne alene tale om sproglige moderniseringer af
den gamle AL § 19. Hvis M i et testamente f. eks. har bestemt, at 30% af
hans formue skal tilfalde hans søskende, men først udredes, når boet
efter ham skiftes, skal fordelingen mellem hans søskende ske efter
arveforholdene på skiftetidspunktet, og det må således være en fejl, at
ordet arvinger er blevet ændret til livsarvinger.
-
Hvis længstlevende sidder i uskiftet bo og alle førstafdødes
livsarvinger dør, overtager den længstlevende uden skifte det uskiftede bo
til fri rådighed, jf. AL §
34. Reglerne om svogerskabsarv i AL
§ 16 finder tilsvarende anvendelse. Det må efter min mening være
reglerne om svogerskabsarv i AL §
15, der skal finde anvendelse. Efter den gamle arvelovs § 24 finder
reglerne om svogerskabsarv i AL § 7, stk. 2 og 3 anvendelse i denne
situation, og den nye arvelovs § 15 afløser disse regler. AL § 34 svarer
ifølge bemærkningerne med enkelte sproglige ændringer til den gældende
AL § 24.
Hvis henvisningen til AL § 16 antages at være korrekt, kan dette kun
gælde, hvis førstafdøde er død efter d. 31.12.2007, idet AL § 16 ikke
gælder, hvis førstafdøde er død før denne dato. Ifølge AL § 103, stk.
2, 1. pkt. finder AL § 34 også anvendelse på uskiftede boer, hvor
arveladeren er død før lovens ikrafttræden, men ikke før den 1. april
1964. Dermed har AL § 16 efter min vurdering ikke fået
tilbagevirkende kraft, se dog Irene Nørgaard i Arveret 5. udg. p. 62.
-
Ifølge bemærkningerne til § 61
kan § 57 om udbetaling af arven til et bestemt tidspunkt eller
ved bestemte begivenheders indtræden fraviges ved båndlæggelse af friarv.
Således har det også været efter den gamle arvelovs § 65, hvorefter § 64
kunne fraviges ved friarv. Ved en skrivefejl er henvisningen i § 61, 3. pkt.
til § 57 blevet til en henvisning til § 58, som jo i forvejen godt kunne
fraviges. Fejlen er rettet fra d. 01.04.2008 ved § 3.2 i lov
nr. 168 af 12.03.2008 (lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og arveloven. (Retsmægling
m.v.).
-
De nye regler om omstødelse af gaver, som
gives af den længstlevende ægtefælle, hvor der i et fælles testamente er
truffet uigenkaldelige bestemmelser om arvens fordeling efter den
længstlevendes død, finder kun anvendelse på dispositioner, der foretages
efter d. 01.01.2008, jf. AL § 103,
stk. 4. Man har glemt at tage stilling til, om de nye regler om
vederlagskrav i AL § 85 også kun
finder anvendelse på dispositioner, der foretages efter d. 01.01.2008.
-
Der er ikke i bemærkningerne til DSL § 111 a
og FAL
§ 105 a og POL
§ 5 a givet nogen begrundelse for, at der i disse bestemmelser ikke stilles
en betingelse om, at de samlevende skal opfylde betingelserne for
indgåelse af ægteskab i ÆL §§ 6, 9 og 10, således som det kræves i AL §
88. Fraseparerede og enker og enkemænd, der sidder i uskiftet bo, kan ikke
oprette udvidet samlevertestamente, men de har alligevel fået køberet
til fælles bolig og sædvanligt indbo, jfr. DSL § 111 a,
og de er alligevel omfattet af begrebet nærmeste pårørende, jf. FAL
§ 105 a og POL §
5 a.
-
FAL § 104, stk. 1, 2.
pkt. er formuleret upræcist. Det beløb, der ved en regulering kan tilfalde ægtefællen eller en
livsarving, kan ikke overstige, hvad der ville være tilfaldet den pågældende
som boslod eller tvangsarv, hvis forsikringssummen i stedet var indgået i
forsikringstagerens bo. Der skulle have stået: Beløbet kan ikke overstige, hvad der
ville være tilfaldet den pågældende som yderligere boslod og tvangsarv, jf. arvelovens
§ 5, § 10 og § 11, stk. 2, hvis forsikringssummen i
stedet var tilfaldet forsikringstagerens solvente bo.
-
Det fremgår ikke af §
10 i lov nr. 516 af 06.06.2007, at ændringen af FAL §
104 kun finder anvendelse på dødsfald efter d. 31.12.2007. Dermed er
retten til tvangsarv af livsforsikringssummer til simpelt begunstigede
ikke-tvangsarvinger blevet frataget den afdødes livsarvinger og ægtefælle med
mange års tilbagevirkende kraft. Dette er i strid med grundlæggende
retsprincipper og kan ikke have været tilsigtet. Der må være tale om en
lapsus.
-
De nye regler i FAL § 105 b og
POL § 5 b om, at
forsikringssummen/de opsparede midler skal tilfalde forsikringstagerens/
kontohaverens nærmeste pårørende, hvis
forsikringstageren/kontohaveren ikke har indsat en begunstiget, finder ifølge §
10, stk. 2 i lov nr. 516 af 06.06.2007
anvendelse på begunstigelsesindsættelser, der foretages efter lovens
ikrafttræden. Den vil således aldrig træde i kraft, medmindre bestemmelsen
fortolkes således, at den træder i kraft på tegning af forsikringer efter
lovens ikrafttræden.
-
Det burde have fremgået af ordlyden eller
bemærkningerne til DSL § 111 a,
om visse samleveres ret til at overtage den hidtidige fælles bolig også
omfatter andelsboliger. Disse er udtrykkeligt nævnt i AL
§ 91, stk. 2.
-
Det forekommer ikke velovervejet, at et udvidet samlevertestamente indebærer en
forringelse af samleverens retsstilling, idet udløsningsretten i DSL § 111 a
fortrænges
af udtagelsesretten for ægtefæller ifølge AL § 13, medmindre det udvidede
samlevertestamente bestemmer andet.
