| Bøger |
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jfr. lovbekg. nr. 477 af 06.05.2010
Lov nr. 576 af 24.06.2005 om Dagbladsnævnet
Lovbekg. nr. 681 af 23.06.2004 af lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.
Lovbekg. nr. 680 af 23.06.2004 af lov om radiofrekvenser
Lov nr. 438 af 10.06.2003 om TV 2/DANMARK A/S
Bet. nr. 601/1971 om privatlivets fred.
Bet. nr. 1205/1990 om medieansvar.
Bet. nr. 1320/1996: Medierne i demokratiet.
Bet. nr. 1330/1997 om samarbejdet mellem retterne og pressen.
Bekg. nr. 881 af 17.09.2009 om lokalradiovirksomhed
Bekg. nr. 1657 af 14.12.2006 om licens
Bekg. nr. 1439 af 15.12.2005 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Bekg. nr. 607 af 20.06.2005 om optagelse, opbevaring og aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer
Bekg. nr. 104 af 18.02.2004 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Bekg. nr. 350 af 14.05.2003 om vedtægt for DR
Bekg. nr. 1348 af 18.12.2000 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
Mediejura - Center for Journalistik og Efteruddannelse
Harald Jørgensen: Da Censuren blev opgivet, 1970, 118 sider, Det Berlingske Bogtrykkeri. Anmeldt af Jørgen Trolle i UfR 1971 B.60-61.
Knud Aage Frøbert: Sandheden og æren, 1976.
Preben Stuer Lauridsen: Pressefrihed og personlighedsret, 1988, Gyldendal. Anmeldt af Jørgen Gawinetski i JUR 1989.174-176, samt af Lars Adam Rehof i UfR 1989 B.408-413.
Knud Aage Frøbert: Massemediernes frihed og ansvar, 2. udg., 1991, 273 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.444-445.
Jørgen Paulsen: Pressens nye grundlov, 1991.
Helle Nissen Kruuse: Etik i journalistik, 1991, Forlaget Ajour.
Red. Andreas Galtung: Nordisk årbog for retsinformatik 1995. Medieret - nye udviklingstendenser, DJØF. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1996 B. 305.
Red. Preben Stuer Lauridsen: Medie- og presseretlig domssamling, 1. udg., 1996, DJØF.
Tove Hygum Jacobsen og Anne Louise Schelin Ophavsretten i medierne, 1. udg. 1997, 211 sider, Chr. Ejlers' Forlag.
Knud Aage Frøbert og Jørgen Paulsen: Medieansvarsloven med kommentarer, 2. udg., 1997, 260 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.442-444.
Jan Rosén: Medie- och immaterialrätt, 2003, 248 sider, Iustus Förlag. Anmeldt af Jens Schovsbo i UfR 2003 B.191.
Steen Schaumburg-Müller: Presseret, 1. udg. okt. 2003, 405 sider, DJØF. Anmeldt af Anne Louise Schelin i UfR 2004 B.168-169. og af Birgit Karlsen i FM 2004.268.
Søren Sandfeld Jakobsen: Medieret i Informationssamfundet - en retlig analyse af sammensmeltningen mellem telekommunikation, Internet og radio/tv, 1. udg., 2004, 330 sider, DJØF. Anmeldt af Thomas Riis i UfR 2005 B.65-66.
Lars M. Banke ,Maiken Michelsen ,Pernille Rahbek: Radio- og TV-lovgivning, 1. udg., sept. 2004, Forlaget Thomson. Anmeldt af Maria Rørbye Rønn i UfR 2005 B.88. Søren Sandfeld Jakobsen: Lærebog i elektronisk medieret, 1. udg. marts 2006, 320 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2006 B.317/2-318.
Sonny Kristoffersen: Hvad er god presseskik? - Set i et pressenævnsretligt perspektiv, 1. udg. , juni 2008, 200 sider, Forlaget Thomson , er anmeldt af Erik Kjær-Hansen i UfR 2009 B.106
Henrik Udsen: De informationsretlige grundsætninger. Studier i informationsretten, 1. udg., maj 2009, 587 sider, DJØF. Anm. af Palle Bo Madsen i JUR 2009.232-236.
| 1978 | 1991
|
1997
|
2005
|
Hardy Andreasen i JUR 1978.257-275: Presseetik, ytringsfrihed og privatlivets fred. Bemærkninger til den private betænkning "Presseetik" af marts 1977 om regler for god presseskik og for Dansk Pressenævns virksomhed, udg. medio oktober 1977.
Helle Nissen Kruuse i Justitia nr. 3/1979: Ophavsret for journalister. (Omhandler bl.a. hvilken journalistik, der beskyttes, beskyttelsens omfang, og i hvor vidt omfang, arbejdsgiveren har ophavsretten).
Preben Stuer Lauridsen i UfR 1985 B.361-377: Pressens krænkelser af privatlivets fred.
Vagn Greve i UfR 1986 B.27-37: Tilhører bryllupper privatlivet? (En kommentar til Preben Stuer Lauridsens artikel i UfR 1985 B.361 ff).
Preben Stuer Lauridsen i JUR 1988.21-32: Kildebeskyttelsen i bl.a. tysk ret. (Omhandler også svensk, engelsk og amerikansk ret).
Mogens Jørgensen i JUR 1988.209-216: Bidrag til fortolkning af retsplejelovens § 31, stk.4. (Om forbudet mod at fotografere m.v. under retsmøder, og særligt dommene UfR 1944.527 HD og UfR 1980.378 HD).
Torben Jensen i UfR 1989 B.129-139: Politiske udsendelser i Danmarks Radio før valg og folkeafstemninger.
Ole Malmqvist i ADV 1990.405-407: Effektiv beskyttelse eller et slag i luften? (Om den påtænkte Medieansvarslov).
Finn Rønnov-Jessen i UfR 1990 B.11-12: Elementær presseetik. (Om Ugeskrift for Retsvæsens praksis vedr. anonymisering af parterne i de refererede sager).
Marianne L. Hansen og Jørgen Paulsen i JUR 1991.341-348: Medieansvarsloven.
Lars Poulsen i Lov & Ret nr. 2/1991 p. 4-6: Statsautoriseret presse-etik vil ødelægge demokratiet. (Omhandler lovforslaget til medieansvarsloven)
Niels Viltoft i UfR 1992 B.284-285: Dommeres ytringsfrihed. (Om hvilke begrænsninger, decorum i dag sætter for dommernes ytringsfrihed).
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 4/1993 p. 34: Videovold og medievold.
Martin Melchior i Lov & Ret nr. 2/1994 p. 28-30: Ansvar for indslag i TV-udsendelse. (Omtaler Rigsadvokatens påtaleopgivelse over for DR's generaldirektør for at have bragt et børnepornografisk indslag i TV-avisen)
Ole Hasselbalch i UfR 1994 B.389-395: Medieansvar - som demokratiets forudsætning.
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 21-22: TVIST - eller hvordan fjernsynet faldt som fjendebillede.
Jesper Mehlsen i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 23-24: TV fra retten - et forsøg, ikke et skridt mod ny presse-praksis. (Interview med Lars Ryhave og Lars Poulsen).
Niels Gangsted-Rasmussen i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 25-26: 7-tal for folkeoplysning, 5-tal for underholdning.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 3/1995 p. 12: TV-kameraet i retten. Jeg må æde i mig, hvad jeg før har skrevet om det emne - DR-TV's Tvist-udsendelser er ypperlige.
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 6/1996 p. 4-7: En "journalistisk beslutning", der sætter juraen ud af kraft. (Omhandler sagen mod Tøger Seidenfaden for krænkelse af Ritt Bjerregaards ophavsret til den ikke udgivne " Kommissærens dagbog".
Nicholas Symes i UfR 1996 B.263-268: Den medie- og presseretlige situation i Grønland - før og nu.
Knud Aage Frøbert i UfR 1996 B.387-390: Presseret i Grønland og i Danmark.
Asger Thylstrup i Lov & Ret sept. 1997.19-21: Der er ingen "public watchdog" i den danske retspleje.
Henrik Udsen i UfR 1997 B.261-267: Kommerciel anvendelse af personbilleder.
Nanna Hauch i Justitia nr. 5/1999 p. 3-47: God presseskik. (indeholder en gennemgang af Pressenævnets praksis 1992-1997).
Povl Holm-Jørgensen i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 34: Dårligt nyt er godt nyt. (Omhandler pressens behandling af danskernes familieliv)
Kresten Schultz-Jørgensen i Lov & Ret nr. 5/2000 p. 4-6: Retsjournalistik - mellem videnskab og pop. (omhandler bl. a. dækningen af PFA-sagen).
Jørn Bro i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 4-6: Politi og presse som stormagter.
Oluf Jørgensen i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 7-10: Når journalisten bliver spion. (Om brugen af skjulte kameraer)
Kresten Schultz-Jørgensen i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 11-14: Medierådgivernes indmarch.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 15-16: De kritiske retsreportere er væk.
Thomas Rørdam i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 17-18: Ytringsfrihed uden respekt.
Louise Seest i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 19-24: TV med mening (Interview med Lars Engels om bl. a. Historier fra en politistation).
Peter Skautrup i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 23: Om at hylde retsreportere. (Omtale af Kirsten Jacobsen, som fik Naum Conevski sag for Den Særlige Klageret, hvorefter han blev frifundet for voldtægt)
Thomas Bjerg og Mikkel Hertz i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 30-31: Blædels dobbelte dagsorden.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 5/2001 p. 9: Vadstrupgård-sagen.
Inga Held i Lov & Ret nr. 5/2001 p. 29: Vadstrupgård-sagen.
Arvid Jacobsen i Lov & Ret nr. 1/2002 p. 22-24: Politiet og advokater i Norge vil ha regler for mediekontakt. (Omhandler mediedækningen af Orderud-sagen i Norge)
Claes Nilas og Jakob Lund Poulsen i Lov & Ret nr. 6/2002 p.3-8: Flere regler får ikke styr på pressen
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2002 p. 30: Kildebeskyttelse (Omhandler sagen, hvor København Politi aflyttede en journalist fra Jyllands-Posten)
Niels Northroup i Lov & Ret nr. 8/2002 p. 16-17: Hvad blev der af informationspligten? (Rapport om politi og presse, som ligger på Center for Journalistik og Efteruddannelse)
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2003.309-318: Den ny radio- og tv-lov
Peter Garde i JUR 2003.341-349: Den kunstneriske ytringsfrihed og den enkelte. Hvor går grænsen for den kunstneriske ytringsfrihed i forhold til kriminalsager fra det virkelige liv?
Lars Rand Jensen i Lov & Ret nr. 1/2003 p. 24-25: Politi og presse - er der et problem?
Henrik Karl Nielsen i UfR 2003 B.141-146: Pressens forelæggelsespligt.
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2003 B.399-404: Retlige afgrænsningsproblemer ved radio/tv-spredning via interaktive medier.
Dag Holmstad og Jesper Høberg i ADV 2005.150-151: Mediernes rolle i retssager
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2006.204-210: Når læseren bliver redaktør. Medieansvar i forbindelse med weblogs
Sten Schaumburg-Müller i Rettid 2006: Pressen, personoplysninger og databaser
Henrik Udsen i UfR 2006 B.161-166: Pressens ret til offentliggørelse af personbilleder efter menneskerettighedsdomstolens dom i von Hannover mod Tyskland.
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2006 B.288-295: Radio/tv-nævnet og mediernes redaktionelle frihed.
Pia Møller i ADV nr. 10/2007 p. 28-30: Når pressen påvirker retssystemet (Omhandler advokat Vibeke Borberg)
Jens Elo Rytter i JUR 2008.269-281: Når journalister bryder loven for at informere offentligheden. (Artiklen belyser retstilstanden vedrørende journalisters mulighed for straffrihed eller -bortfald, når de selvstændigt begår lovbrud som et led i undersøgende journalistik).
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2008 B.68-75: Direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Oluf Jørgensen i UfR 2008 B.385-392: Privatliv kontra pressefrihed. (Artiklen analyserer retspraksis i fem typetilfælde, og belyser derved retsstillingen ved publicering om enkeltpersoners privatliv.)
Søren Sandfeld Jacobsen i JUR 2009.287-295: Public service - radio/tv og statsstøtte.
Mads Bryde Andersen i UfR 2009 B.375-382: Mod en ny informationsret.
Jon Bing i UfR 2009 B.383-388: Informasjon i informasjonsretten.
Morten Rosenmeier i UfR 2009 B.389-392: Informationsretsbegrebets kvaliteter.
Jens Schovsbo i UfR 2009 B.397-400: Noget om informationsretlige og andre retlige grundsætninger.
Henrik Udsen i UfR 2009 B.400-405: Om informationsret og informationsretlige grundsætninger - replikker til de foran anførte oppositioner.
Maria Helqvist og Mathilde Stage i Justitia nr. 2/2010 p. 3-52: Skjult reklame – en retlig analyse. (Definition af skjult reklame. Omtale af regelgrundlag, herunder markedsføringsloven, speciallovgivning og medieansvarsloven. Tillige om tilsyn og retspraksis.)
UfR 1989.399 HD. "Grønjakkesagen". Journalister ved Danmarks Radio dømt ansvarlige for medvirken til offentlig fremsættelse af raceforhånende udtalelser (STRFL § 266 b). Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.25-29.
UfR 1989 B.726 HD. Om fogedforbud mod offentliggørelse af billeder af psykiatriske patienter. Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.32-36.
UfR 1990.71 HD. Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.249-252
UfR 1994.988 HD. Kommenteret af Eva Smith i UfR 1995 B.145-147: Sagen om Svend Aukens have, og af Bent Unmack Larsen i UfR 1995 B.250-253: Om at straffe pressen.
UfR 1996.837 ØLD: Journalist idømt 10 dagbøder à 200 kr for overtrædelse af STRFL § 264 d, jfr. medieansvarslovens § 10, stk. 1, ved i et ugeblad at have givet meddelelse om røverisigtes datters forhold. Redaktøren fandtes ansvarlig for den fulde tekst, hvori der også var oplysninger om den røverisigtedes tidligere ægtefælle, og redaktøren idømt 25 dagbøder à 200 kr for overtrædelse af STRFL § 264 d, jfr. medieansvarslovens §§ 11 og 13. Redaktøren tillige dømt til at betale den tidligere ægtefælle en tortgodtgørelse på 6.000 kr, jfr. EAL § 26.
UfR 1997.997/2 ØLD: Journalisterne Søren Kragballe og John Mynderup, Dagbladet Børsen, var sagsøgt af direktør A for overtrædelse af STRFL § 267, stk. 1 ved at have nævnt A på liste i artikel med overskriften: "Svindlere kan fortsætte i årevis". Begge frifundet, da de sagsøgte ikke havde udarbejdet eller godkendt den pågældende overskrift. Efter medieansvarslovens § 11, stk. 1 var de sagsøgte derfor ikke ansvarlige for indholdet af overskriften.
UfR 1998.160 ØLD: Redaktøren for Classic Rapport blev dømt til at betale tortgodtgørelse på 60.000 kr. for benyttelse af billede af studievært på TV2 i forbindelse med billede af en afklædt pige, der angaves at være hendes dobbeltgænger. Dette fandtes også at være i strid med markedsføringslovens § 1.
UfR 1998.170 ØLK: Ekstrabladet havde brugt et pressefoto af skuespillerne Kim Bodnia og Lotte Andersen som illustration til et læserbrev om voldtægt. Skuespillerne fik tilkendt 15.000 kr. hver i erstatning og tortgodtgørelse.
UfR 1998.1441 ØLD: T1 idømt fængsel i 4 måneder for overtrædelse ad STRFL §§ 119 og 266 for trusler mod politiassistent og tilhængere af Rachid Laval fremsat i tv2-nyhederne. T2 idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af STRFL § 266. Den omstændighed, at de tiltalte var hætteklædt, eller det forhold, at deres navne ikke fremgik af udsendelsen, kunne ikke anses for tilstrækkeligt til at opfylde mediaansvarslovens betingelser for straffrihed, jfr. lovens § 18, stk. 1, nr. 3 og nr. 1
UfR 1999.291 VLD: Ansvarshavende redaktør for Uge-Avisen Karup idømt bøde på 5.000 kr. for at have bragt foto af kronprinsen og dennes veninde Maria Montell. Det fandtes ikke at være en betingelse for, at Pressenævnet af egen drift kunne behandle en sag, at den forurettede havde samtykket heri. T tillige pålagt ugentlige tvangsbøder på 500 kr. indtil offentliggørelse af Pressenævnets resume af kendelsen.
UfR 1999.560 HD: Chefredaktør Lisbeth Knudsen, Dagbladet Aktuelt, idømt 20 dagbøder á 2.000 kr. for have trykt ærekrænkende sigtelse mod tidligere underdirektør Per Overbeck i Den Danske Bank for at have videregivet oplysninger om bestyrelsesmøder til Morgenavisen Jyllandsposten. Per Overbeck tilkendt 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Udbredelsen af sigtelsen kunne ikke anses for straffri efter STRFL § 269, stk. 1.
UfR 1999.1154/2 ØLK: Moder fik medhold i forbud uden sikkerhedsstillelse mod at Danmarks Radio sendte udsendelsen Farvel far. Udsendelsen indeholdt optagelser med skjult kamera på privat område, som kun kunne udsendes med samtykke fra de medvirkende. Moderen til den 6-årige datter havde ikke som forældremyndighedsindehaver tilladt optagelserne eller senere godkendt disse til udsendelse. Uanset at optagelserne muligt kunne sløres, var der ikke derved tilvejebragt sikkerhed for, at der ikke tilføjedes D unødig krænkelse. Også et barn har en selvstændig beskyttelsesværdig interesse i ikke at skulle medvirke i en tv-udsendelse på den pågældende måde. Hensynet til den samfundsmæssige interesse i belysning af de forhold, optagelserne vedrørte, kunne ikke føre til andet resultat.
UfR 2001.237 ØLD: To artikler i et dagblad indeholdt tilsammen sådanne oplysninger, at et navneforbud var overtrådt. Overtrædelsen måtte karakteriseres som en unavngiven artikel, jfr. medieansvarslovens § 11, stk. 1. Redaktøren idømtes en bøde på 2.000 kr.
UfR 2003.71 HD: A havde klaget over artikler i Ekstra Bladet til Pressenævnet, som kun på nogle punkter gav ham medhold. A påstod nu Pressenævnet dømt til at anerkende, at god presseskik var tilsidesat ved, at han ikke forud for offentliggørelsen i Ekstra Bladet var blevet foreholdt beskyldningerne for infiltration og rufferi m.m. Pressenævnets afgørelse om, hvorvidt et massemedie havde overtrådt reglerne om god presseskik, havde karakter af en afgørelse i en tvist mellem private parter, klageren (forurettede) og massemediet. Heraf måtte følge, at en klager, som ikke har fået medhold ved Pressenævnets afgørelse, ikke kan få denne prøvet i en retssag anlagt mod nævnet med påstand om anerkendelse af, at reglerne om god presseskik er overtrådt, idet klageren må henvises til i givet fald at anlægge retssag mod massemediet. Sagen blev derfor afvist. Højesteret bemærkede, at det anførte ikke udelukkede, at retssag mod Pressenævnet vil kunne anlægges i visse andre tilfælde, herunder i tilfælde, hvor en af parterne gør gældende, at nævnets afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende
UfR 2005.123 ØLD: Chefredaktør og to journalister fra ugebladet SH idømt bøder på 40.000 kr og to gange 15.000 kr. for overtrædelse af medieansvarslovens § 26, stk. 2 og STRFL § 264 d fori 2002 at have bragt artikler om kvindelig håndboldtræners forhold til B og C. De to sagsøgere fik hver tilkendt en tortgodtgørelse på 15.000 kr.
Bøger:
Peter Germer: TV-reklame i retlig belysning, 1984, DJØF.
Knud Aage Frøbert: Massemediernes frihed og ansvar, 2. udg., 1991, 273 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.444-445.
Camilla Collet og Lars Adam Rehof: Håndbog i reklameret, 1997, Dike.
Artikler:
Preben Stuer Lauridsen i JUR 1987.180-189: Har journalister ved radio og TV vidnepligt?
Claes Nilas i ADV 1991.41-46: Radio og TV skal underkastes samme ansvar som trykte medier.
Bøger:
Pressenævnets årsberetninger. Kan bestilles på tlf. 33 15 55 64.
Artikler:
Ole Malmqvist i Lov & Ret nr. 2/1993 p. 22-24: Skal pressenævnet selv udbygge god presseskik?
Knud Aage Frøbert i Lov & Ret nr. 4/1993 p. 20-21: Pressenævnet først og fremmest et klageorgan.
Ole Malmqvist i Lov & Ret nr. 6/1993 p. 26: Klag til Pressenævnet.
Martin Lampe Noer i Justitia nr. 2/1994: Mediekrænkelser - Borgerens reaktionsmuligheder når han bliver krænket i medierne - specielt med henblik på Pressenævnet.
Per Håkon Schmidt i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 19-21: Pressenævnet på slingrekurs. (I sager om offentliggørelse af Pressenævnets kendelser).
Ulla Ingerslev i UfR 1998 B. 250-257: Pressenævnets virksomhed.
Axel Kierkegaard i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 487-497: Pressenævnet og domstolene.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
22-08-10