§ 991. I sager, som behandles efter kapitel 80 uden medvirken af domsmænd, kan der tilkendes den forurettede erstatning hos tiltalte for den ved forbrydelsen voldte skade, når den pågældende har fremsat begæring herom for retten. Der skal gives den forurettede lejlighed til at fremsætte erstatningskrav, for så vidt sagen efter sin beskaffenhed giver anledning hertil.
Stk. 2. I andre offentlige straffesager påhviler det anklagemyndigheden efter den forurettedes begæring at forfølge borgerlige krav, såfremt dette kan ske uden væsentlig ulempe.
Stk. 3. Særlige beviser vedrørende borgerlige krav i en nævningesag skal angives i bevisfortegnelsen, jf. § 837 og § 839.
Stk. 4. Retten kan på ethvert trin nægte et borgerligt kravs forfølgning under straffesagen, når den finder, at dets behandling under denne ikke kan ske uden væsentlig ulempe.
Stk. 5. Den forurettede kan på ethvert trin indtil sagens optagelse til dom tage sin begæring efter nærværende paragrafs første og andet stykke tilbage med forbehold af adgang til at påtale kravet i den borgerlige retsplejes former.
I § 991, stk. 1 er henvisning til kap. 80 udgået fra d.
01.07.2002, jfr. § 1 i lov
nr. 256 af 08.05.2002.
§ 991, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.152 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "kapitel 81" er ændret
til "kapitel 80".
§ 991, stk. 3 er ændret ved § 1.153 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. "§ 834 og § 836" er ændret
til "§ 837 og § 839".
§ 992. Finder retten, at de oplysninger, der foreligger til støtte for en påstand, som er fremsat i henhold til de foregående paragraffer, er ufuldstændige, eller at den domfældelse eller frifindelse, som finder sted for straffespørgsmålets vedkommende, ikke vil medføre en afgørelse i samme retning af den heromhandlede påstand, bliver denne ikke at tage under påkendelse.
Stk. 2. I ethvert tilfælde, hvor retten ikke har påkendt et under sagen påtalt
borgerligt krav, står det den forurettede frit for at påtale dette i den
borgerlige retsplejes former.
§ 993. Størrelsen af den erstatning, som tilkendes den forurettede, fastsættes
af retten. Ved stemmegivningen om erstatningens størrelse bliver den sum
gældende, som har over halvdelen af stemmerne for sig, når dertil medregnes de
stemmer, som er afgivne for et højere beløb.
§ 993, 2. pkt. er ophæves ved § 1.154 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Tidligere formulering. § 993, 2.
pkt. I nævningesager kan dog retten, når
hertil er særlig grund, forelægge nævningerne spørgsmål, såvel om skade er
bevirket ved forbrydelsen, som om erstatningens størrelse.
§ 994. I sager, som forfølges af den forurettede, gøres borgerlige krav gældende
på samme måde som påstanden om straf.
§ 995. Påankes dommen for straffepåstandens vedkommende, bliver også dens
afgørelse vedrørende de under straffesagen påtalte borgerlige krav at prøve
af den overordnede ret, for så vidt den afgørelse, der træffes for straffepåstandens
vedkommende, må bestemme afgørelsen med hensyn til bemeldte krav. Ellers
omfatter den overordnede rets prøvelse ikke de borgerlige krav, medmindre disse
udtrykkelig er inddragne under anken, jf. dog næstsidste stykke.
Stk. 2. Også i henseende til anke har påtalemyndigheden at varetage den forurettedes tarv, når fornøden begæring fra denne foreligger. Reglerne i § 991, stk. 4, og § 992 finder også her tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ved påanke, der omfatter også bevisbedømmelsen, bliver de for den underordnede ret rejste borgerlige krav at undergive den overordnede rets prøvelse, når ikke både tiltalte og den forurettede udtrykkelig har frafaldet dette; sådanne krav kan derhos i dette tilfælde fra nyt af inddrages under sagen i samme udstrækning, som om sagen var indbragt for vedkommende overordnede ret som første instans.
Stk. 4. Kære finder ikke sted over for rettens beslutninger vedrørende
borgerlige krav.
§ 995 a. Retten kan give den forurettede fri proces, når
det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskravet
og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser efter
§ 325.
Stk. 2. Når omstændighederne taler for det, kan retten i sager, hvor en person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.
§ 995 a er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 1.24 i lov
nr. 554 af 24.06.2005: Formulering indtil da: Retten
kan beskikke en advokat for den forurettede, når det skønnes nødvendigt med
advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskrav og den forurettede opfylder
den i § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse.
Stk. 2. Når omstændighederne taler for det, kan retten i sager, hvor en person
er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de pårørende
til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav, uanset at de pårørende ikke
opfylder betingelsen i § 330, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat gælder
samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.
§ 996. Over for rettens afgørelse angående et ved dommen
påkendt borgerligt krav står særskilt anke i den borgerlige retsplejes former
såvel tiltalte som den forurettede åben, når afgørelsen ville kunne påankes
efter reglerne om den borgerlige retspleje.
§ 996 a. Under straffesager vedrørende forhold, der giver grundlag for omstødelse
af ægteskab efter § 23 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, skal påtalemyndigheden
efter anmodning fra justitsministeren eller den, han har bemyndiget til at anlægge
sag om omstødelse, nedlægge påstand om ægteskabets omstødelse.
Bestemmelserne i §§ 991-996 finder tilsvarende anvendelse.
![]()
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11