§ 1. Prøvelse af betingelserne for indgåelse af ægteskab foretages af kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren). I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand, jf. lovens § 13, stk. 1.

Stk. 2. Den, der prøver ægteskabsbetingelserne, jf. stk. 1, betegnes i denne bekendtgørelse som prøvelsesmyndigheden.

§ 2. Anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne indgives på en ægteskabserklæring, jf. § 23, stk. 1, nr. 1.

§ 3. Prøvelsen foretages i den kommune, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig. Dette er dog ikke til hinder for, at prøvelsen foretages i en anden kommune, hvis prøvelsesmyndigheden dér accepterer det.

§ 4. Prøvelsesmyndigheden kan bestemme, at dokumenter, der er nødvendige for prøvelsen, og som ikke er affattet på dansk eller et andet nordisk sprog, skal oversættes. Udgiften hertil afholdes af parterne, uanset om de har bopæl her i landet eller ej. Prøvelsesmyndigheden kan endvidere bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen. Disse regler finder ikke anvendelse, hvis parterne selv lader dokumenterne oversætte ved en autoriseret translatør.

Stk. 2. Prøvelsesmyndigheden kan tilkalde tolk. Udgiften herved afholdes af parterne, hvis ingen af dem har bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis parterne er nordiske statsborgere. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 5. Indsigelse mod indgåelse af et ægteskab fremsættes over for prøvelsesmyndigheden, der afgør, om indsigelsen er berettiget.

Stk. 2. Fremsættes indsigelse mod indgåelse af ægteskabet for prøvelsesmyndigheden, efter at prøvelsesattest er udstedt, og kan indsigelsen ikke straks afvises, skal prøvelsesmyndigheden omgående give meddelelse om indsigelsen til vielsesmyndigheden, hvis denne er prøvelsesmyndigheden bekendt. Ægteskabet må herefter ikke indgås, før prøvelsesmyndigheden har afgjort, om indsigelsen er berettiget.

§ 6. Når ægteskabsbetingelserne er opfyldt, udleverer prøvelsesmyndigheden en prøvelsesattest, jf. § 23, stk. 1, nr. 3, til parterne, hvis vielsen skal foretages af en anden myndighed. Attesten skal afleveres til vielsesmyndigheden.

Stk. 2. Attesten er gyldig i 4 måneder efter udstedelsen. Hvis betingelsen i lovens § 11 a (”lovligt ophold”) er opfyldt for et kortere tidsrum, begrænses gyldigheden tilsvarende. Begrænsning af attestens gyldighed anføres i anmærkningsrubrikken.

§ 7. Er en part statsborger i et af de andre nordiske lande, prøves betingelserne for ægteskabets indgåelse for dennes vedkommende efter dansk ret, hvis en af parterne er bosat i Danmark. Ellers sker prøvelsen efter loven i det land, hvor den pågældende har statsborgerret. Statsborgerlandets lov skal altid anvendes, hvis den pågældende anmoder derom.

§ 8. Skal retten til at indgå ægteskabet prøves efter statsborgerlandets lov, jf. § 7, 2. og 3. pkt., kan prøvelsesmyndigheden kræve, at retten til at indgå ægteskabet godtgøres ved ægteskabsattest udstedt af statsborgerlandets myndigheder. Foreligger en sådan attest, er yderligere prøvelse for den pågældende part unødvendig.

Stk. 2. Ægteskabsattest udstedes af:

1) Finland: en befolkningsregisterfører (borgerlig eller kirkelig myndighed).

2) Island: en sysselmand, en islandsk ambassade eller legation.

3) Norge: en borgerlig vigselsmand, Barne- og familiedepartementet, en norsk ambassade eller legation.

4) Sverige: en skattemyndighed, Udenrigsdepartementet, en svensk ambassadør, gesandt eller konsul.

Stk. 3. Attesten må ikke være mere end 4 måneder gammel, medmindre andet er bestemt i attesten.

§ 9. Attest til brug ved vielse i udlandet om, at der efter dansk ret ikke er noget til hinder for, at den pågældende indgår ægteskab, udfærdiges af prøvelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, på det sted, hvor den pågældende bor.

Stk. 2. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, udfærdiges attesten af prøvelsesmyndigheden i den kommune, hvor den pågældende opholder sig.

Stk. 3. Har den pågældende ikke bopæl eller ophold her i landet, udfærdiges attesten af prøvelsesmyndigheden i den kommune, hvor den pågældende senest har boet eller opholdt sig.

§ 10. Ansøgeren skal godtgøre, at betingelserne i lovens §§ 1-4 og 6-10 er opfyldt. Bekendtgørelsens § 2 finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. En ægteskabsattest er gyldig i 4 måneder efter udstedelsen.

§ 12. Henvendelse om borgerlig vielse sker til kommunen. Vielse foretages af de myndigheder, der er nævnt i lovens § 13, stk. 1. Vielsesmyndigheden kan dog skriftligt bemyndige en eller flere personer til på myndighedens ansvar at foretage vielse. Bemyndigelse kan kun meddeles til ansatte i kommunens administration eller til medlemmer af kommunalbestyrelsen i kommunen.

§ 13. Vielse skal foretages, selv om ingen af parterne har bopæl i kommunen.

§ 14. Ved henvendelse om vielse skal medbringes prøvelsesattest efter § 6. Dette gælder dog ikke, hvis vielsen foretages af den myndighed, der har foretaget prøvelsen. Indgås ægteskabet, må prøvelsesattesten ikke udleveres til parterne.

Stk. 2. I stedet for dansk prøvelsesattest kan forevises attest fra finske, islandske, norske eller svenske myndigheder om, at der ikke foreligger hindringer for ægteskabets indgåelse. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i et af de nordiske lande. Attesten skal være udstedt indenfor de sidste 4 måneder og være udstedt af:

1) Finland: en befolkningsregisterfører (borgerlig eller kirkelig myndighed).

2) Island: en præst eller en borgerlig myndighed, der er berettiget til at foretage vielser.

3) Norge: en præst, en borgerlig vielsesmyndighed, en embedsmand i udenrigstjenesten, en sømandspræst, der er berettiget til at foretage vielser, eller en forstander i et registreret trossamfund med vielsesbemyndigelse.

4) Sverige: en skattemyndighed.

§ 15. Vielsen foretages på det sted i kommunen, som kommunen har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at vielsen foretages et andet sted end det anviste, dog ikke uden for kommunen.

§ 16. Vielsen foretages i de kommunale kontorers kontortid. Dog skal vielse efter forudgående begæring foretages om lørdagen mellem kl. 9 og kl. 12. Parternes ønsker om tidspunktet skal så vidt muligt imødekommes. Vielsen kan foretages uden for de tidsrum, der er nævnt i 1. og 2. pkt., hvis vielsesmyndigheden accepterer det.

§ 17. Der skal være offentlig adgang til vielsen, der skal foregå i overværelse af mindst to vidner. Der er intet til hinder for, at parternes slægtninge er vidner.

§ 18. Vielsen foregår på dansk. Forstår en af parterne ikke dansk, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at parten forstår vielseshandlingen. Vielsesmyndigheden kan tilkalde tolk. Vielsesmyndigheden og parterne kan dog aftale, at vielsen foregår på et andet sprog.

§ 19. Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, hvilket så vidt muligt skal godtgøres ved lægeerklæring, kan vielsen foretages, selv om prøvelsesmyndigheden ikke eller kun delvis har foretaget prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Vielsesmyndigheden skal i det omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter lovens kapitel 1. Parterne skal skriftligt eller mundtligt erklære, at der ikke på grund af slægtskab eller tidligere ægteskab er noget til hinder for ægteskabet, jf. lovens §§ 6 og 9.

§ 20. Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

§ 21. Straks efter vielsen udleverer vielsesmyndigheden en vielsesattest, jf. § 23, stk. 1, nr. 5, til parterne.

§ 22. Vielsen foretages uden udgift for parterne. Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. § 15, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse hermed.

Stk. 2. Er vielsen foretaget med tolk, jf. § 18, og har ingen af parterne bopæl her i landet, skal udgiften herved afholdes af parterne. Dette gælder dog ikke for nordiske statsborgere. Vielsesmyndigheden kan bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen.

§ 23. Følgende blanketter mv. skal godkendes af Familiestyrelsen :

1) Ægteskabserklæring.

2) Partnerskabserklæring.

3) Prøvelsesattest.

4) Ægteskabsattest.

5) Vielsesattest.

6) Partnerskabsattest.

7) Prøvelsesbog med tilhørende navneregister.

8) Ægteskabsbog og dens duplikat begge med tilhørende navneregister.

Stk. 2. Udgifter vedrørende disse blanketter mv. afholdes af kommunen.

§ 24. Reglerne i bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af registreret partnerskab. Det gælder dog ikke kapitel 2.

Stk. 2. I stedet for ægteskabserklæring, jf. § 2, anvendes partnerskabserklæring, jf. § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. I stedet for vielsesattest, jf. § 21, anvendes partnerskabsattest, jf. § 23, stk. 1, nr. 6.

§ 25. Statsborgerskab og bopæl i Holland, Belgien og Spanien sidestilles med dansk statsborgerskab og bopæl efter § 2, stk. 3, i lov om registreret partnerskab.

Ændret ved § 1 i bekg. nr. 199 af 02.03.2010 fra d.10.03.2010: I § 25 indsættes efter »Holland«: », Belgien og Spanien«.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 510 af 20. juni 2005 om indgåelse af ægteskab ophæves.