C. Vilkårene

Lejligheden, jfr. ÆL § 55:

a. Litteratur

b. Lejet lejlighed

c. Andelslejligheder

d. Lejlighed i eget flerfamiliehus


a. Litteratur

Familieret p. 259-271
Familieretten p. 59
ÆL-kommentar 1993 p. 203-225
Linda Nielsen i Skilsmisseret 2008 p. 75-83

Strange Beck og Peter Vesterdorf i UfR 1978 B.345-359: Nogle spørgsmål om retten til beboelseslejligheder og erhvervslejemål. Retten til lejemålet ved samlivsophævelse, separation, skilsmisse og død. Herunder om beslægtede problemer ved papirløse samlivsforhold.

Svend Danielsen i TBB 2001.81-89: Lejeretten ved familiesammenbrud.

Louise Faber i TFA 2013.415-424: Ægtefællens ret til lejemålet: samspillet mellem familie- og lejeretten

Louise Faber i TFA 2014.102-110: Ægtefællens ret til lejemålet ved separation (Der fokuseres på retsstillingen i forhold til tre situationer: separationens indledning, separationens senere ophør ved ægtefællernes genoptagelse af samlivet, og den situation, hvor separationen i stedet for at udmunde i en skilsmisse afsluttes ved, at lejeren dør i separationsperioden.)

Louise Faber i JUR 2014.155-163: Tilsidesættelse af ægtefællers urimelige aftaler om lejemålet ved separation og skilsmisse

Louise Faber i UfR 2014 B.429-434: Legalt lejerskifte ved tilsidesættelse af ægtefællers urimelige lejemålsaftale? (Udlejeren kan hverken modsætte sig det lejerskifte, der følger af ægtefællernes aftale ved separation og skilsmisse, eller det lejerskifte, der følger af, at en domstol tilsidesætter ægtefællernes aftale som urimelig og træffer en anden afgørelse).

ADV 1983.363: Advokaten bør efter Rådets opfattelse gøre klienten opmærksom på, at der efter afgørelsen bør gives meddelelse til udlejer.

Skarrildhus 1995.10-11: Hvis parterne efter grundig vejledning fastholder, at de ønsker at fortsætte lejemålet i fællesskab, - og i øvrigt har mulighed herfor - vil det i almindelighed ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at nægte parterne bevilling, jfr. ÆL § 42, stk. 3.


b. Lejet lejlighed, jfr. ÆL § 55, stk. l og Lejeloven § 77 og lov om leje af almene boliger § 73.

ÆL § 55, stk. 1: Om ægtefællernes ret til at fortsætte lejemålet af fælles lejlighed gælder lejelovgivningens regler herom.

LL § 77: I tilfælde af lejerens separation eller skilsmisse eller ved omstødelse af lejerens ægteskab afgøres det om nødvendigt ved bevillingen eller dommen, hvilken af ægtefællerne der har ret til at fortsætte lejeforholdet. Den ægtefælle, hvis erhvervsvirksomhed er knyttet til et forretningslokale, har fortrinsret til dette og den dertil hørende beboelse.

LL § 78: Har lejeren forladt sin ægtefælle, har denne ret til at fortsætte lejeforholdet efter reglen i § 75.

Kallehauge og Blom: Kommentar til lejelovene I, 1980 p. 264-270

Hvilke lejemål?

Hvem skal fortsætte lejemålet?

Den indtrædende lejers hæftelse.

Den udtrædende lejers hæftelse.

Andre spørgsmål.


Hvilke lejemål?

Reglerne gælder, uanset om indskud er betalt med særeje.

Reglerne finder analog anvendelse, hvis begge parter er lejere.

UfR 1978.839 VLD: M havde af Århus Kommune forpagtet landejendom på 23 tdr. land. Brugsforholdet blev anset for et af lejelovgivningen omfattet lejeforhold, således at der under ægteskabssagen skulle tages stilling retten til fortsættelse af lejemålet.

TFA 2017.297 VLD: Antaget, at benyttelsen af et hus, som på papiret tilhørte parternes søn, ikke var et lejeforhold omfattet af lejeloven, og derfor var der ikke grundlag for at tage stilling til vilkåret om, hvem der havde ret til boligen.

M og H havde været gift i 53 år og begge nedlagde påstand om at fortsætte lejemålet til et hus, som stod i sønnens navn. Retten i Kolding tog ikke påstanden under påkendelse, da retten ikke anså konstruktionen mellem parterne og deres søn for et lejemål i lejelovens forstand. VL lagde bl.a. vægt på, at M havde forklaret, at midlerne til købet af huset hidrørte fra ham, og at H under sagen i byretten ikke ville udtale sig om, hvorfra midlerne hidrørte, mens hun i VL havde forklaret, at midlerne hidrørte fra en arv, som deres søn skulle have fået. Der blev endvidere lagt vægt på, at der ikke var betalt depositum, at lejen var 0 kr., og at lejemålet var uopsigeligt fra udlejers side. Der var derfor ikke tale om et lejeforhold omfattet af lejeloven og der var herefter ikke grundlag for under sagen at tage stilling til vilkåret om, hvem der havde ret til boligen.

Hvem skal fortsætte lejemålet?

TFA 1997.25 ØLD: H fik ved separationen FM over 15-årig søn. Ved byrettens dom fik M tilkendt 2 1/2 værelses lejlighed i Hørsholm, som han havde haft siden 1970. ØL fandt efter en samlet vurdering, herunder at H havde FM over sønnen, hensynet til dennes hidtidige og fortsatte opvækst og det oplyste om parternes personlige og økonomiske forhold, at lejligheden burde tillægges H.

TFA 1998.4 ØLD: H tilkendt lejligheden, som H havde beboet siden 1970. M var førtidspensionist og han var ved vielsen i 1991 kommet med på lejekontrakten. Den mindre ændring af lejligheden som følge af M's invaliditet kunne ikke føre til et andet resultat.

TFA 1998.104 ØLD: H tilkendt lejligheden, som parterne havde beboet siden 1976. H's økonomiske og personlige forhold fandtes at være således, at hun bedst ville være i stand til at forblive boende i lejligheden.

TFA 1998.105 ØLD: H tilkendt retten til et lejet rækkehus, som havde stået i M's navn i 16 år. H's arbejdsplads var beliggende 5 km fra lejligheden. M havde mulighed for at få en anden lejlighed.

TFA 1998.435 ØLD: M, der var fiskegrossist, fik tilkendt lejligheden, som lå på 3. sal i en ejendom, hvor M havde kontor i kælderen.

TFA 1999.135 ØLD: 35 års ægteskab. M var 58-årig edb-gruppeleder med en årsløn på 340.000 kr. og H var 55-årig tilkaldevikar i et pakkefirma.. M kunne bedst skaffe sig en egnet bolig, og H fik tilkendt lejligheden, der var skaffet af H.

TFA 1999.220 ØLD: H, der var 50-årig hjemmehjælper, fik tilkendt lejligheden, særligt efter den betydning lejligheden efter sin beliggenhed havde for H's udførelse af sit faste arbejde.

TFA 1999.435 ØLD: H, der var 30-årig pakistansk kontanthjælpsmodtager, fik tilkendt lejligheden, idet hun havde det største behov for at overtage denne.

TFA 2000.330 ØLD:  H, der var 57-årig førtidspensionist, og som led af paranoia, fik tilkendt lejlighed i Hillerød under henvisning til H's helbredsmæssige situation, oplysningerne om sygdommens udvikling og risiko for yderligere forværring i forbindelse med flytning. M var 63-årig pensioneret tjenestemand, der nu boede hos sin moder.

TFA 2001.23 ØLD: M, der var en 71-årig gangbesværet folkepensionist, fik tilkendt retten til stuelejlighed i Lyngby, som han havde lejet i 1966. Parterne blev gift i 1991.

TFA 2001.108 ØLD: M fik tilkendt retten til 3 værelses lejlighed på Frederiksberg, særligt under hensyn til, at lejligheden var tilbyttet ved hjælp af hans tidligere lejlighed, samt under hensyn til, at han efter lejekontrakten alene var lejer af lejligheden. Begge var folkepensionister med helbredsproblemer.

TFA 2001.217 ØLD: H tilkendt retten til lejligheden i Roskilde-området på 70 kvm til 3.440 kr om måneden incl. varme - efter en samlet vurdering af det oplyste, herunder særligt om parternes forhold og om tilknytningen mellem H og den 17-årige datter, der var under uddannelse og fortsat boede hjemme.

TFA 2001.300 ØLD: H, der var 28-årig gravid lærer, tilkendt retten til lejlighed på 106 kvm på Frederiksberg til 4.200 kr. om måneden. H havde stået på ventelisten i boligselskabet, hun stod på lejekontrakten og havde betalt indskuddet. M var 40-årig konkursramt tandlæge.

TFA 2002.331 ØLD: 24 års ægteskab. M var 77 år  og gangbesværet. H var 71 år Lejemålet var et rækkehus uden trapper. Efter en vurdering af parternes muligheder for at skaffe sig en anden bolig, tillagdes H retten til lejemålet.

TFA 2002.396 ØLD: Lejlighed tilkendt M, der var 50 år og havde en nyrelidelse, og ikke filippinsk H, der havde fået tillagt forældremyndigheden til parternes 3 børn.

TFA 2003.88 ØLD: 2 års ægteskab. M fik tilkendt lejlighed, som stod i hans navn. M havde stået på venteliste og M's forældre havde hjulpet med fremskaffelse af indskud. H havde fået et barn, som der var faderskabssag om. H's muligheder for hurtigt at få en anden lejlighed måtte antages at være større end M's.

TFA 2003.115 ØLD: 2 års ægteskab. M fik tilkendt lejlighed, som han havde lejet umiddelbart før ægteskabets indgåelse. M's 13-årige søn, der boede i nærheden, besøgte ham næsten dagligt.

TFA 2003.378 ØLD: 42 års ægteskab. M var 68-årig pensionist med årsindkomst på 200.000 kr. H var 62-årig efterlønsmodtager, der ikke havde anden pension end folkepensionen. Retten i Brøndbyerne tilkendt H lejligheden, da M ikke var så meget hjemme, medens H's hverdag i vid udstrækning bestod i, at hun var i hjemmet og passede dette. ØL stadfæstede efter en samlet vurdering af oplysningerne om parternes personlige forhold, herunder om H's helbredstilstand og parternes respektive tilværelse i tilknytning til boligen.

TFA 2004.21 VLD: 6 års ægteskab. Begge parter havde opgivet et bestående lejemål, før de sammen flyttede ind i lejligheden L. Begge parter var tilknyttet kvarteret, og hverken økonomiske, arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold talte for nogen bestemt løsning. Retten i Århus tilkendte lejligheden til H, som var boligtager, efter lejligheden blev erhvervet på hendes bolignummer. VL stadfæstede.

TFA 2004.417 ØLD: 13 års ægteskab. M var 64-år faglærer og havde en årsindkomst på 300.000 kr. H var 60-årig efterlønsmodtager med årsindkomst på 150.000 kr. Ballerup ret tilkendte H bidrag i 3 år. ØL fandt efter det oplyste om ægteskabets varighed og parternes økonomiske forhold ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt. H ønskede at få tilkendt retten til lejligheden, som hun agtede at bruge til bytte, da hun ikke havde råd til at fortsætte lejemålet. Ballerup ret tilkendte M lejligheden. ØL stadfæstede ud fra en samlet vurdering, herunder at lejemålet tilkom M ved ægteskabets indgåelse i 1990.

TFA 2005.249 ØLD: 24 års ægteskab. M og H havde boet sammen i 2½ vær. lejlighed fra 1990, indtil H fraflyttede i 2004, da hun ikke kunne holde M ud. H havde boet i lejligheden i en del af barndommen og havde overtaget den, da moderen døde. Lejligheden var indrettet til H som gangbesværet. Københavns Byret fandt, at H's tilknytning til og behov for lejligheden var størst, og tilkendte hende den. ØL stadfæstede.

TFA 2006.343 ØLD:  4 års ægteskab. M havde i mange år været skrevet op i en boligforening, og de havde nu fået en 4- værelses lejlighed. Begge havde underskrevet lejekontrakten, og H havde taget lån til depositum. Begge boede fortsat i lejligheden. Retten i Brøndbyerne tilkendte M retten til lejligheden. ØL stadfæstede.

TFA 2006.391 ØLD: 18 års ægteskab. Begge stod som lejere af 5 vær. lejlighed på 200 kvm til 6.000 kr. om måneden incl. vand og varme. Retten på Frederiksberg tilkendt H lejligheden, da M havde den højeste indtægt og kunne forventes lettest at kunne skaffe sig en anden bolig. ØL stadfæstede under henvisning til parternes økonomi og 18-årig søns ønske om at opretholde fælles bolig med moderen.

TFA 2007.103 ØLD: 34 års ægteskab. M og H stod begge på lejekontrakten, De var begge arbejdsløse og fik dagpenge. H gik til lægekontrol i nærheden af boligen 3-4 gange månedlig på grund af sukkersyge og forhøjet kolesteroltal. Parterne havde boet i lejligheden i 15 år, og det kunne ifølge byretten i København derfor ikke tillægges væsentlig vægt, hvem der havde skaffet den. Det forelå ikke oplyst, hvem der bedst kunne skaffe sig en anden lejlighed. Navnlig under hensyn til H's sygdom og behovet for at kunne fortsætte hos samme læge, fik H tillagt lejligheden. ØL tiltrådte, at det efter parternes økonomiske og helbredsmæssige forhold fandtes rimeligst, at lejligheden tildeltes H.

TFA 2007.433/2 ØLD: M og H blev separeret efter 12 års ægteskab, men ønskede begge at få tilkendt lejligheden. Byretten i Næstved fandt, at parterne i økonomisk henseende og i henseende til alder, helbred og boligbehov i det væsentlige var ligestillede. Efter en samlet vurdering tillagdes H lejligheden, idet der lagdes vægt på hendes tilknytning til lejligheden, herunder at hun havde boet i lejligheden i 26 år, samt at havde nær familie i lokalområdet. ØL stadfæstede afgørelsen.

TFA 2008.360 ØLD: M og H blev gift i 2002 og separeret i 2007. M var 63 år og drev selvstændig virksomhed fra lejlighed, som han havde haft siden 1978. Der skulle fortsat være fælles FM over en knap 15-årig søn. Københavns Byret henviste til, at drengen havde boet i lejligheden siden 2001, og tilkendte den 37-årige H lejligheden. ØL henviste til, at Ms erhverv som selvstændig var knyttet til lejligheden, og tilkendte ham den. Den omstændighed, at drengen havde bopæl hos H, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat.

TFA 2009.204 ØLD: M, der var 72 år, og H, der var 66 år, blev separeret efter 47 års ægteskab. De havde boet i deres nuværende lejlighed siden 2001. Roskilde Ret henviste til, at de begge efter bodelingen havde midler til nyt indskud. M fik tilkendt lejligheden, idet der lagdes vægt på hans kræftsygdom. I ØL forklarede H, at hendes lungekapacitet kun var 50 %. ØL fandt, at retten til at fortsætte lejemålet skulle tillægges H, idet der lagdes vægt på oplysningerne om parternes forhold, navnlig om deres helbredsmæssige situation og dermed muligheden for at få anden lejlighed.

TFA 2009.244 VLD: H indgik i april 2002 lejemål med en boligforening, og M flyttede i dec. 2006 ind i forbindelse med parternes ægteskab. I januar 2008 blev samlivet ophævet. H forklarede, at hun havde ophævet samlivet på grund af M's vold mod hende, og at hun havde følt sig presset til at love ham lejligheden. M var i 1. instans idømt 3 måneders fængsel for vold mod H, men ankesagen var endnu ikke afgjort. Selv om der måtte være indgået en aftale mellem M og H om, at M skulle overtage lejemålet, var aftalen under de foreliggende omstændigheder ikke bindende, og det var udokumenteret, at M ikke ville kunne få en anden lejlighed. Uanset M's dårlige helbredsforhold tilkendte byretten herefter H lejemålet under hensyn til årsagen til samlivsophævelsen og til, at hun havde boet i lejligheden i flere år forud for det kortvarige ægteskab. VL stadfæstede.

TFA 2009.533 ØLD: M og H blev separeret efter 25 års ægteskab. De havde begge været med til i 2000 at stifte et seniorbofællesskab med 16 boliger, og de ønskede begge at blive boende i lejligheden. M, der var 80 år gammel, led af svimmelhed og nedsat hukommelse og var gangbesværet. Han kunne derfor kun i begrænset omfang deltage i sociale arrangementer og det fælles havearbejde i bofællesskabet, mens H ifølge egen og vidners forklaringer var meget aktiv. Retten i Odense bestemte, at H skulle beholde lejligheden, idet hun havde den stærkeste tilknytning til bofællesskabet. ØL ændrede afgørelsen og lagde vægt på, at M efter sin alder og sine helbredsmæssige forhold havde størst behov for lejligheden.

TFA 2011.72 ØLK: M og H, som blev gift i 2000, flyttede i 2002 til deres nuværende lejlighed, som var et rækkehus i et plan med have. Parret blev separeret i 2010. Begge ønskede at beholde lejligheden. H havde slidgigt i ryg og knæ og kunne derfor ikke klare trapper. Hun havde endvidere sit arbejde og sin familie tæt på. M havde en hjerneskade og havde svært ved at overskue en flytning og havde endvidere behov for at kunne »nusse i haven«. Retten i Glostrup fandt, at H's behov bedre kunne tilgodeses i en anden bolig, og tillagde M retten til lejligheden. ØL stadfæstede.

TFA 2013.72 ØLD: 42 års ægteskab. M, der var 67 år,  havde drevet autoværksted, og han levede nu af folkepension og en pension på ca. 4.000 kr. om måneden efter skat. H var 63 år og havde ingen uddannelse. Hun havde under næsten hele ægteskabet arbejdet som medhjælpende ægtefælle.  De havde siden 1976 boet i en lejlighed, som de begge ønskede at overtage. Retten i Lyngby lagde til grund, at H havde rejst mere og været mere væk end M, og tillagde derfor M retten til lejligheden  ØL stadfæstede.

TFA 2015.199 VLD: M og H indgik ægteskab i 1999. De flyttede i 2011 ind i en lejlighed i en boligforening, som H havde haft boligbrev til siden 1966. I lejekontrakten var H angivet som lejer, og kontrakten var underskrevet af hende som lejer og af M som ægtefælle. I begyndelsen af 2014 ophævede de samlivet. Retten i Aarhus lagde til grund, at lejligheden var skaffet ved hjælp af H's boligbrev fra 1966, at hun efter parternes samlivsophævelse fortsat var kommet jævnligt i lejligheden, og at M havde mulighed for at få anvist en anden lejlighed i boligforeningen, når der blev en ledig. Det var ikke godtgjort, at beboerindskud m.v. på 207.312 kr. indbetalt ved lejemålets indgåelse udelukkende eller overvejende var betalt med M's særejemidler. Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne om parterne, herunder om deres indtægtsforhold, blev H tillagt retten til lejligheden. VL stadfæstede.

Den indtrædende lejers hæftelse.

Den indtrædende lejer hæfter i forhold til udlejer for skyldige ydelser før overtagelsen

UfR 1952.423/2 ØLD: H, der ved separationen havde fået tillagt lejligheden, måtte betale ekstra varmebidrag i henhold til varmeregnskabet også for tiden før separationen. Antaget, at H var indtrådt i det løbende lejemål, således at de økonomiske følger deraf måtte ordnes mellem ægtefællerne ved separationen sammen med deres øvrige økonomiske mellemværende.

Den udtrædende lejers hæftelse.

Den udtrædende lejer hæfter for skyldige ydelser, der vedrører tiden frem til udlejer har fået meddelelse om lejerskiftet.

UfR 1975.230 HD: M havde i 1969 lejet et rækkehus i Rønnevangsparken i Tåstrup. Parterne blev separeret d. 14.12.1970 bl. a. på vilkår, at H overtog lejemålet. H flyttede d. 19.12.1970. Antaget, at M ikke ved H's fortsættelse af lejemålet blev frigjort for sine aktuelle forpligtelser, og at det med hensyn til forpligtelserne i øvrigt i hvert fald i almindelighed måtte være en forudsætning for M's frigørelse, at det over for udlejer var dokumenteret, at H fortsatte lejemålet. Da udlejer ikke havde modtaget nogen meddelelse om, at H fortsatte lejemålet, kunne M ikke anses for frigjort og dømtes til at betale leje m.v. for 3 måneder efter fraflytningen. Komm. af Jørgen Trolle i UfR 1975 B.387-389.

UfR 1996.1259/2 ØLD: M og H havde i fællesskab lejet en villa i Roskilde. De blev separeret i april 1993 bl. a. på vilkår, at M overtog lejemålet. Udlejer blev gjort bekendt hermed d. 12.10.1993. Antaget, at H alene hæftede for krav vedrørende lejeforholdet, som var opstået inden dette tidspunkt.

Andre spørgsmål.

Udlejer kan ikke modsætte sig,  at ægtefællen overtager lejemålet.

UfR 1990.823 ØLD: Ankesag hævet af landsretten, da H var død under anken, jfr. RPL § 455, stk. 2.

UfR 1997.826 ØLD: M var ved samlivsophævelsen fraflyttet sin tjenestebolig i Odense. M fik tilkendt retten til lejligheden ved separationsdom af 20.12.1994. M skaffede sig med låsesmed adgang til lejligheden d. 28.12.1994 for at hente nogle effekter tilhørende ham. Antaget, at M havde været uberettiget til at skaffe sig adgang til boligen på et tidspunkt, hvor separationsdommens bestemmelse om lejligheden ikke kunne fuldbyrdes, og M idømt 2 dagbøder a 250 kr. for overtrædelse af STRFL § 264, stk. 1, nr. 1.

UfR 2008.53 ØLK: Under en vilkårsforhandling i statsamtet havde M og H indgået aftale om, at H under sagen fortsat kunne bebo den hidtidige fælles lejlighed sammen med parrets børn, idet M ville opholde sig hos sine forældre på Sjælland. Odense fogedret fandt, at aftalen efter en fortolkning af ordlyden måtte forstås således, at aftalen kun skulle gælde, så længe M opholdt sig på Sjælland. De to betingelser for H's ophold i lejligheden måtte forstås som værende kumulative, således at H kunne bebo lejemålet under sagen i den periode, hvor M boede på Sjælland. Uanset resultatet af denne fortolkning forekom uhensigtsmæssig, idet aftalen således frembød en vis vilkårlighed i varigheden af H's ophold i lejligheden, fandt fogedretten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at aftalen skulle fortolkes på anden måde, hvorfor udlægsbegæringen blev nægtet fremmet. ØL tiltrådte, at den foreliggende aftale ikke havde en sådan klarhed, at den kunne danne grundlag for udsættelse af lejemålet med fogedrettens bistand, jf. RPL § 478, styk. 1, nr. 2.


c. Andelslejligheder:

Familieret p. 268-271
Kallehauge og Blom: Kommentar til lejelovene I 1980 p. 266-267,
Niels Grubbe: Andelslejligheder, 1973 p. 152-154
Linda Nielsen i UfR 1981 B.96-108
Peter Blok i Ejerlejligheder, 3. udg. 1995, p. 176.

Svend Danielsen i TFA 2005.97: Skal andelsboliger sidestilles med lejelejligheder? (Foreslår, at andelslejligheder skal sidestilles med ejerlejligheder)

Svend Danielsen i TFA 2006.1-9: Andelsboliger og familieretten.

UfR 1966.506 ØLD: Hustruen tillagt retten til at fortsætte lejemålet vedr. andelslejlighed i København, selv om andelen var mandens særeje.

Skarrildhus 1991 p. 12-13: ÆL § 42 gælder analogt, hvis Lejeloven § 77 finder analog anvendelse på andelslejligheden.

TFA 2002.400 ØLD: H tillagt retten til at fortsætte lejemålet i andelsbolig, som parterne havde købt i lige sameje i 1990, idet H havde fået tilkendt F, til de to børn på 12 og 9 år.

TFA 2002.422 ØLD: H tilkendt retten til andelslejlighed, som tilhørte H's bodel. Begge havde behov for en bolig. M havde ikke godtgjort at have mere brug for lejligheden end H.

TFA 2003.74 ØLD: 33 års ægteskab. M var førtidspensionist. H var lærer med indtægt på ca. 23.000 kr. om måneden. H tilkendt retten til andelslejligheden, bl. a. fordi hun skulle passe et barnebarn, der boede i bebyggelsen.

TFA 2006.137 ØLD: M og H stod begge på andelsbeviset. Lejligheden skønnedes at have en værdi på 1,2-1,4 mio. kr. Byretten i København fandt ikke, at den muligt betydelige værdi skulle føre til, at spørgsmålet ikke toges under påkendelse. H fandtes efter sine indkomstforhold at være i stand til at betale udgifterne. H tilkendt forældremyndigheden til to børn på 6 og 3 år og retten til andelslejligheden. I ØL påstod M lejlighedspåstanden afvist, idet skifteretten burde opgøre værdien. ØL fandt ikke, at det af M anførte kunne føre til, at spørgsmålet ikke påkendtes, og stadfæstede byrettens dom.

Dom afsagt af Skifteretten i København d. 15.03.2006: M og H blev separeret ved bevilling af 26.11.2004 bl. a. på vilkår, at H fortsatte lejemålet vedrørende andelslejlighed i Valby og overtog den dertil knyttede andelsret. Parterne ejede andelen i lige sameje. De havde ikke inden eller i forbindelse med separationsbevillingen drøftet de økonomiske vilkår for H's overtagelse af andelen. Det fandtes ikke godtgjort, at parterne havde aftalt, at andelen var udlagt til H pr. d. 26.11.2004 til 372.808 kr. M fik medhold i, at H skulle udtage andelslejligheden til værdien pr. dommens dato, dvs. pr. d. 15.03.2006.

TFA 2006.487 ØLD: 2 års ægteskab. M var 38-årig bygningskonstruktør med en årsindkomst i 2004 på 182.000 kr. H var 29 år og fra Thailand. Hun modtog kontanthjælp. M havde  som særeje en andelslejlighed med en værdi på 150.000-250.000 kr., og en kontant opsparing på ca. 500.000 kr. Københavns Byret tilkendte M FM til dreng på 15 måneder. Under henvisning til M's indtægtsforhold samt ægteskabets varighed fandtes der ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt. Da M havde fået tillagt FM over S, samt under henvisning til at lejligheden tilhørte M som særeje, blev H's påstand om at få tilkendt lejligheden ikke taget til følge. Henset til M's formueforhold samt ægteskabets varighed, fandtes ikke grundlag for at tilkende H krav i henhold til ÆL 56. ØL stadfæstede.

TFA 2006.516 ØLD: 5 års ægteskab og 3 års forudgående samliv. M havde et særbarn på 16 år, og parterne havde datteren D på 5½ år. Parterne havde overtaget andelslejlighed efter M's fars død, og de stod begge på andelsbeviset. Byretten i København tilkendte H forældremyndigheden til D, og som følge heraf fik H også tilkendt retten til andelslejligheden. ØL stadfæstede forældremyndighedsafgørelsen. ØL udtalte, at D ikke gik i skole i det lokalområde, hvor andelslejligheden var beliggende. Da begge parter havde et mindreårigt barn boende hos sig, og da parterne i sin tid overtog andelslejligheden efter M's far, fandt landsretten, at retten til andelslejligheden burde tillægges M.

TFA 2006.107 ØLD: Københavns Byret tilkendte forældremyndighed til 4-årig søn til H. Retten lagde til grund, at begge parter økonomisk havde mulighed for at overtage en andelslejlighed, som tilhørte dem i ligge sameje, og at begge parter havde behov for boligen. Uanset M's mangeårige tilknytning til ejendomskomplekset fik H tilkendt lejligheden, idet hun fik tillagt forældremyndigheden over drengen, og for at han kunne forblive i vante omgivelser. ØL stadfæstede.

TFA 2009.136 ØLD: Under en skilsmissesag tilkendte Københavns Byret H en andelslejlighed, som parterne ejede i lige sameje, og bestemte, at en 7-årig D skulle bo hos hende. ØL stadfæstede bopælsafgørelsen. ØL henviste til, at parterne i forbindelse med vilkårsforhandlingen i statsforvaltningen havde underskrevet et dokument med bl.a. følgende formulering: »Den fælles andelsbolig ... tilfalder manden«. Der fandtes ikke grundlag for at tilsidesætte denne aftale, og M fik tilkendt lejligheden.


d. Lejlighed i eget flerfamiliehus, jfr. ÆL § 55, stk. 2:

Familieret p. 264-266
ÆL-kommentar 1993 p. 221-225
Strange Beck og Peter Vesterdorf i UfR 1978 B.350-352
Gomard: Tillæg til skifteloven, 1971 p. 59-60
Peter Blok i Ejerlejligheder, 3. udg. 1995, p. 177.

UfR 1976.864 ØLD: ÆL § 55, stk. 2 fandt anvendelse på ejerlejlighed i udstykket ejendom med 9 ejerlejligheder, hvor M havde skøde på 5. H fik ikke medhold i sin påstand om leje af ejerlejligheden, idet den foreliggende konflikt måtte anses for bedt egnet til afgørelse i forbindelse med skiftet. (Dommen kan ifølge Strange Beck og Peter Vesterdorf ikke være rigtig)

UfR 1976.865 ØLD: ÆL § 55, stk. 2 fandt anvendelse på lejlighed i 2-familiesejendom. H fik ikke medhold i sin påstand om leje af lejligheden, idet den foreliggende konflikt måtte anses for bedt egnet til afgørelse i forbindelse med skiftet. (Dommen kan ifølge Strange Beck og Peter Vesterdorf ikke være rigtig)

ØLD af 15.12.1988 (16. afd. 129/1988) omtalt i Fagl. Nyt 1989.4: M og H ejede 1/3 af byggeforeningshus med 3 lejligheder. M og H havde beboet den ene lejlighed. Byretten fandt, at lejligheden ikke var omfattet af ÆL § 55, stk. 1, da ægtefællerne var medejere af boligen. Der fandtes ikke tilstrækkelig anledning til at pålægge M at medvirke til udlejning til H, jfr. ÆL § 55, stk. 2.

ØLD af 03.04.1990 (10. afd. 273/1): H fik forældremyndigheden til 3 børn. M pålagt at udleje lejligheden til H til en månedlig leje på kr. 5.000 med 5 års uopsigelighed og mulighed for regulering af lejen efter lejelovens regler.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

24-10-17