Kapitel 1. Introduktion til retten og medieretten
Kapitel 2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medieretten
Kapitel 3. Medierne og privatlivets fred
Kapitel 4. Æresretten. Injurier og beskyldninger
Kapitel 5. Den offentlige fred. Trusler, opfordringer, forhånelser mm.
Kapitel 6. Ansvar for mediers indhold
Kapitel 7. God presseskik og genmæle
Kapitel 8. Journalisters rettigheder
Kapitel 9. Medier og persondata
Kapitel 10. Offentlighed i forvaltningen og hos domstolene mm.
Kapitel 11. Radio- og tv-regulering samt public service
Kapitel 12. Ophavsret og medier
Medieret
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. (Masteloven), jf. lovbekg. nr. 1039 af 11.10.2019
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekg. nr. 248 af 16.03.2019
Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekg. nr. 1100 af 10.08.2016
Lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26.12.2013
Lov om TV 2/DANMARK A/S, jf. lovbekg. nr. 1154 af 23.09.2013
Lov nr. 576 af 24.06.2005 om Dagbladsnævnet
Betænkninger
Bet. nr. 601/1971 om privatlivets fred.
Bet. nr. 1205/1990 om medieansvar.
Bet. nr. 1320/1996: Medierne i demokratiet. (Bilag: Klik her)
Bet. nr. 1330/1997 om samarbejdet mellem retterne og pressen.
Bekg. nr. 1162 af 22.11.2019 om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om eksisterende antennepositioner (Indberetningsbekendtgørelsen)
Bekg. nr. 1155 af 21.11.2019 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
Bekg. nr. 1151 af 21.11.2019 om radiogrænseflader
Bekg. nr. 1150 af 21.11.2019 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (frekvensplan)
Bekg. nr. 1149 af 21.11.2019 om gebyrer for prøver, certifikater, kaldesignaler og identifikationsnumre (Gebyrbekendtgørelsen)
Bekg. nr. 1148 af 21.11.2019 om tilladelser til at anvende radiofrekvenser (Tilladelsesbekendtgørelsen)
Bekg. nr. 1118 af 12.11.2019 om det frekvenspolitiske rammemandat
Bekg. nr. 1107 af 06.11.2019 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Bekg. nr. 719 af 09.07.2019 om udbud af digital public service-radiokanal med fokus på kultur
Bekg. nr. 14 af 03.07.2019 af Europarådets konvention om koproduktion af film (revideret)
Bekg. nr. 79 af 28.01.2019 om ikkekommercielt tv i MUX 1
Bekg. nr. 267 af 25.03.2019 om udbud af public service-radiokanal med tilhørende sendemuligheder (den fjerde FM-kanal og DAB)
Bekg. nr. 1613 af 18.12.2018 om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder
Bekg. nr. 1500 af 13.12.2018 om henlæggelse af beføjelser til Søfartsstyrelsen
Bekg. nr. 480 af 17.05.2017 om mediestøtte
Bekg. nr. 1580 af 27.12.2014 om medielicens
Bekg. nr. 1527 af 16.12.2013 om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet
Bekg. nr. 801 af 21.06.2013 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber.
Bekg. nr. 881 af 17.09.2009 om lokalradiovirksomhed
Bekg. nr. 1439 af 15.12.2005 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Bekg. nr. 607 af 20.06.2005 om optagelse, opbevaring og aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer
Bekg. nr. 104 af 18.02.2004 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Bekg. nr. 350 af 14.05.2003 om vedtægt for DR
Bekg. nr. 1348 af 18.12.2000 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
Bøger:
Harald Jørgensen: Da Censuren blev opgivet, 1970, 118 sider, Det Berlingske Bogtrykkeri. Anmeldt af Jørgen Trolle i UfR 1971 B.60-61.
Knud Aage Frøbert: Sandheden og æren, 1976.
Preben Stuer Lauridsen: Pressefrihed og personlighedsret, 1988, Gyldendal. Anmeldt af Jørgen Gawinetski i JUR 1989.174-176, samt af Lars Adam Rehof i UfR 1989 B.408-413.
Knud Aage Frøbert: Massemediernes frihed og ansvar, 2. udg., 1991, 273 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.444-445.
Jørgen Paulsen: Pressens nye grundlov, 1991.
Helle Nissen Kruuse: Etik i journalistik, 1991, Forlaget Ajour.
Red. Andreas Galtung: Nordisk årbog for retsinformatik 1995. Medieret - nye udviklingstendenser, DJØF. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 1996 B. 305.
Red. Preben Stuer Lauridsen: Medie- og presseretlig domssamling, 1. udg., 1996, DJØF.
Tove Hygum Jacobsen og Anne Louise Schelin Ophavsretten i medierne, 1. udg. 1997, 211 sider, Chr. Ejlers' Forlag.
Knud Aage Frøbert og Jørgen Paulsen: Medieansvarsloven med kommentarer, 2. udg., 1997, 260 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.442-444.
Jan Rosén: Medie- och immaterialrätt, 2003, 248 sider, Iustus Förlag. Anmeldt af Jens Schovsbo i UfR 2003 B.191.
Steen Schaumburg-Müller: Presseret, 1. udg. okt. 2003, 405 sider, DJØF. Anmeldt af Anne Louise Schelin i UfR 2004 B.168-169. og af Birgit Karlsen i FM 2003.268.
Søren Sandfeld Jakobsen: Medieret i Informationssamfundet - en retlig analyse af sammensmeltningen mellem telekommunikation, Internet og radio/tv, 1. udg., 2004, 330 sider, DJØF. Anmeldt af Thomas Riis i UfR 2005 B.65-66.
Lars M. Banke ,Maiken Michelsen , Pernille Rahbek: Radio- og TV-lovgivning, 1. udg., sept. 2004, Forlaget Thomson. Anmeldt af Maria Rørbye Rønn i UfR 2005 B.88.Søren Sandfeld Jakobsen: Lærebog i elektronisk medieret, 1. udg. marts 2006, 320 sider, DJØF. Anmeldt af Henrik Udsen i UfR 2006 B.317/2-318.
Sonny Kristoffersen: Hvad er god presseskik? - Set i et pressenævnsretligt perspektiv, 1. udg. , juni 2008, 200 sider, Forlaget Thomson , er anmeldt af Erik Kjær-Hansen i UfR 2009 B.106
Henrik Udsen: De informationsretlige grundsætninger. Studier i informationsretten, 1. udg., maj 2009, 587 sider, DJØF. Anm. af Palle Bo Madsen i JUR 2009.232-236.
Søren Sandfeld Jakobsen og Steen Schaumburg-Müller: Media Law in Denmark, 1. udg., aug. 2011, 320 sider, DJØF.
Oluf Jørgensen: Mediajura - det handler om informations- og ytringsfrihed, 1. udg. 2011, 295 sider, Forlaget Ajour.
Søren Sandfeld Jakobsen og Steen Schaumburg-Müller: Medieretten, 1. udg, 2013, 964 sider, DJØF. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2014 B.95.
Klaus Bruhn Jensen: Medier og samfund - en introduktion, 2. udg., sept. 2013, 255 sider, Samfundslitteratur
Caroline Heide-Jørgensen: Advertising Law - Marketing Law and Commercial Freedom of Expression, 2013, 565 sider, DJØF
Peter Lambert og Iben Gjessing: Kildebeskyttelse, 1. udg., feb. 2014, 292 sider, DJØF. Anmeldt af Vibeke Borberg i UfR 2014 B.136/1.
Charlotte Aagaard, Hans-Christian Mathiesen & Jens Ringsmose: Frontlinier. Med medierne og militæret i krig, 1. udg., sept. 2014, 196 sider, DJØF
Søren Sandfeld Jakobsen & Sten Schaumburg-Müller: Mediejura for journalister og andre mediearbejdere, 1. udg., okt. 2016, 388 sider, DJØF.
Trine Baumbach: Medieret - frihed og ansvar, 1. udg., juli 2017, 592 sider, Karnov Group
Peter Lambert og Iben Gjessing: Medieansvarsloven med kommentarer. 1. udg., 2017, 539 sider, DJØF, anmeldt af Trine Baumbach i UfR 2017 B.443.
Oluf Jørgensen og Peter Lind Nielsen: Medie-Jura, 4. udg., 2019, 344 sider Samfundslitteratur
Jørn Ullits: Journalistbegrebet i retlig belysning, 1. udg., maj 2019, 358 sider. Karnov Group
Artikler:
Hardy Andreasen i JUR 1978.257-275: Presseetik, ytringsfrihed og privatlivets fred. Bemærkninger til den private betænkning "Presseetik" af marts 1977 om regler for god presseskik og for Dansk Pressenævns virksomhed, udg. medio oktober 1977.
Helle Nissen Kruuse i Justitia nr. 3/1979: Ophavsret for journalister. (Omhandler bl.a. hvilken journalistik, der beskyttes, beskyttelsens omfang, og i hvor vidt omfang, arbejdsgiveren har ophavsretten).
Preben Stuer Lauridsen i UfR 1985 B.361-377: Pressens krænkelser af privatlivets fred.
Vagn Greve i UfR 1986 B.37: Tilhører bryllupper privatlivet? (En kommentar til Preben Stuer Lauridsens artikel i UfR 1985 B.361 ff).
Preben Stuer Lauridsen i JUR 1988.21-32: Kildebeskyttelsen i bl.a. tysk ret. (Omhandler også svensk, engelsk og amerikansk ret).
Mogens Jørgensen i JUR 1988.209-216: Bidrag til fortolkning af retsplejelovens § 31, stk.4. (Om forbudet mod at fotografere m.v. under retsmøder, og særligt dommene UfR 1944.527 HD og UfR 1980.378/2 HD).
Torben Jensen i UfR 1989 B.129-139: Politiske udsendelser i Danmarks Radio før valg og folkeafstemninger.
Ole Malmqvist i ADV 1990.405-407: Effektiv beskyttelse eller et slag i luften? (Om den påtænkte Medieansvarslov).
Finn Rønnov-Jessen i UfR 1990 B.11-12: Elementær presseetik. (Om Ugeskrift for Retsvæsens praksis vedr. anonymisering af parterne i de refererede sager).
Marianne L. Hansen og Jørgen Paulsen i JUR 1991.341-348: Medieansvarsloven.
Lars Poulsen i Lov & Ret nr. 2/1991 p. 4-6: Statsautoriseret presse-etik vil ødelægge demokratiet. (Omhandler lovforslaget til medieansvarsloven)
Niels Viltoft i UfR 1992 B.284-285: Dommeres ytringsfrihed. (Om hvilke begrænsninger, decorum i dag sætter for dommernes ytringsfrihed).
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 4/1993 p. 34: Videovold og medievold.
Martin Melchior i Lov & Ret nr. 2/1994 p. 28-30: Ansvar for indslag i TV-udsendelse. (Omtaler Rigsadvokatens påtaleopgivelse over for DR's generaldirektør for at have bragt et børnepornografisk indslag i TV-avisen)
Ole Hasselbalch i UfR 1994 B.389-395: Medieansvar - som demokratiets forudsætning.
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 21-22: TVIST - eller hvordan fjernsynet faldt som fjendebillede.
Jesper Mehlsen i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 23-24: TV fra retten - et forsøg, ikke et skridt mod ny presse-praksis. (Interview med Lars Ryhave og Lars Poulsen).
Niels Gangsted-Rasmussen i Lov & Ret nr. 2/1995 p. 25-26: 7-tal for folkeoplysning, 5-tal for underholdning.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 3/1995 p. 12: TV-kameraet i retten. Jeg må æde i mig, hvad jeg før har skrevet om det emne - DR-TV's Tvist-udsendelser er ypperlige.
Lasse Ellegaard i Lov & Ret nr. 6/1996 p. 4-7: En "journalistisk beslutning", der sætter juraen ud af kraft. (Omhandler sagen mod Tøger Seidenfaden for krænkelse af Ritt Bjerregaards ophavsret til den ikke udgivne " Kommissærens dagbog".
Nicholas Symes i UfR 1996 B.263-268: Den medie- og presseretlige situation i Grønland - før og nu.
Knud Aage Frøbert i UfR 1996 B.387-390: Presseret i Grønland og i Danmark.
Asger Thylstrup i Lov & Ret sept. 1997.19-21: Der er ingen "public watchdog" i den danske retspleje.
Henrik Udsen i UfR 1997 B.261-267: Kommerciel anvendelse af personbilleder.
Nanna Hauch i Justitia nr. 5/1999 p. 3-47: God presseskik. (indeholder en gennemgang af Pressenævnets praksis 1992-1997).
Povl Holm-Jørgensen i Lov & Ret nr. 1/1999 p. 34: Dårligt nyt er godt nyt. (Omhandler pressens behandling af danskernes familieliv)
Kresten Schultz-Jørgensen i Lov & Ret nr. 5/2000 p. 4-6: Retsjournalistik - mellem videnskab og pop. (omhandler bl. a. dækningen af PFA-sagen).
Jørn Bro i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 4-6: Politi og presse som stormagter.
Oluf Jørgensen i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 7-10: Når journalisten bliver spion. (Om brugen af skjulte kameraer)
Kresten Schultz-Jørgensen i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 11-14: Medierådgivernes indmarch.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 15-16: De kritiske retsreportere er væk.
Thomas Rørdam i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 17-18: Ytringsfrihed uden respekt.
Louise Seest i Lov & Ret nr. 2/2001 p. 19-24: TV med mening (Interview med Lars Engels om bl. a. Historier fra en politistation).
Peter Skautrup i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 23: Om at hylde retsreportere. (Omtale af Kirsten Jacobsen, som fik Naum Conevskis sag for Den Særlige Klageret, hvorefter han blev frifundet for voldtægt)
Thomas Bjerg og Mikkel Hertz i Lov & Ret nr. 4/2001 p. 30-31: Blædels dobbelte dagsorden.
Leif Blædel i Lov & Ret nr. 5/2001 p. 9: Vadstrupgård-sagen.
Inga Held i Lov & Ret nr. 5/2001 p. 29: Vadstrupgård-sagen.
Arvid Jacobsen i Lov & Ret nr. 1/2002 p. 22-24: Politiet og advokater i Norge vil ha regler for mediekontakt. (Omhandler mediedækningen af Orderud-sagen i Norge)
Claes Nilas og Jakob Lund Poulsen i Lov & Ret nr. 6/2002 p.3-8: Flere regler får ikke styr på pressen
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/2002 p. 30: Kildebeskyttelse (Omhandler sagen, hvor København Politi aflyttede en journalist fra Jyllands-Posten)
Niels Northroup i Lov & Ret nr. 8/2002 p. 16-17: Hvad blev der af informationspligten?
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2003.309-318: Den ny radio- og tv-lov
Peter Garde i JUR 2003.341-349: Den kunstneriske ytringsfrihed og den enkelte. Hvor går grænsen for den kunstneriske ytringsfrihed i forhold til kriminalsager fra det virkelige liv?
Lars Rand Jensen i Lov & Ret nr. 1/2003 p. 24-25: Politi og presse - er der et problem?
Henrik Karl Nielsen i UfR 2003 B.141-146: Pressens forelæggelsespligt.
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2003 B.399-404: Retlige afgrænsningsproblemer ved radio/tv-spredning via interaktive medier.
Dag Holmstad og Jesper Høberg i ADV 2005.150-151: Mediernes rolle i retssager
Søren Sandfeld Jakobsen i JUR 2006.204-210: Når læseren bliver redaktør. Medieansvar i forbindelse med weblogs
Sten Schaumburg-Müller i Rettid 2006: Pressen, personoplysninger og databaser
Henrik Udsen i UfR 2006 B.161-166: Pressens ret til offentliggørelse af personbilleder efter menneskerettighedsdomstolens dom i von Hannover mod Tyskland.
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2006 B.288-295: Radio/tv-nævnet og mediernes redaktionelle frihed.
Pia Møller i ADV nr. 10/2007 p. 28-30: Når pressen påvirker retssystemet (Omhandler advokat Vibeke Borberg)
Jens Elo Rytter i JUR 2008.269-281: Når journalister bryder loven for at informere offentligheden. (Artiklen belyser retstilstanden vedrørende journalisters mulighed for straffrihed eller -bortfald, når de selvstændigt begår lovbrud som et led i undersøgende journalistik).
Søren Sandfeld Jakobsen i UfR 2008 B.68-75: Direktivet om audiovisuelle medietjenester.
Oluf Jørgensen i UfR 2008 B.385-392: Privatliv kontra pressefrihed. (Artiklen analyserer retspraksis i fem typetilfælde, og belyser derved retsstillingen ved publicering om enkeltpersoners privatliv.)
Søren Sandfeld Jacobsen i JUR 2009.287-295: Public service - radio/tv og statsstøtte.
Mads Bryde Andersen i UfR 2009 B.375-382: Mod en ny informationsret.
Jon Bing i UfR 2009 B.383-388: Informasjon i informasjonsretten.
Morten Rosenmeier i UfR 2009 B.389-392: Informationsretsbegrebets kvaliteter.
Jens Schovsbo i UfR 2009 B.397-400: Noget om informationsretlige og andre retlige grundsætninger.
Henrik Udsen i UfR 2009 B.400-405: Om informationsret og informationsretlige grundsætninger - replikker til de foran anførte oppositioner.
Maria Helqvist og Mathilde Stage i Justitia nr. 2/2010 p. 3-52: Skjult reklame - en retlig analyse. (Definition af skjult reklame. Omtale af regelgrundlag, herunder markedsføringsloven, speciallovgivning og medieansvarsloven. Tillige om tilsyn og retspraksis.)
Jørgen Steen Sørensen i JUR 2011.295-299: Juridiske eksperters rolle i medierne
Ole Hasselbalch i UfR 2012 B.351-359: Ytringsfrihed, medieansvar og presseetik (Artiklen rummer en gennemgang af nogle problematiske punkter i medieansvarsloven og de presseetiske regler. Det konkluderes, at der er behov for justeringer bl.a. mht. klageberettigelsen til Pressenævnet og berigtigelses- og genmæleordningen.)
Trine Baumbach og Torben Koch i JUR 2013.203-207: God presseskik - ansvar eller staffage?
Peter Lambert i UfR 2013 B.174-183 : Redaktøransvaret. (Artiklen gennemgår det ansvar, som påhviler redaktøren for trykte og elektroniske medier, og berører desuden generelle problemstillinger, som har forbindelse med medieansvaret.)
Birgitte Thusing i RETTID 2014 afhandling nr. 3: Pressens videregående citatret - En analyse af retsgrundlaget og retspraksis for mediernes særlige citatret
Vibeke Borberg i UfR 2014 B.258-265: Mediernes brug af skjult kamera på privat område (I artiklen analyseres retstilstanden på dette område på grundlag af U 2010.1859 H, U 2012.1788 H og U 2012.2328 H, og der stilles spørgsmål ved den betydelige vægt, som informationshensynet tillægges over for hensynet til beskyttelsen af den enkelte og privatlivets fred ved bedømmelsen af sager om brug af skjult kamera i journalistisk øjemed.)
Peter Skov, Peter Lambert og Iben Gjessing i UfR 2014 B. 359-365: Om rettighedssammenstød og skjult kamera - en kommentar til U 2014B.258 (Artiklen anfægter, at der er grundlag for Vibeke Borgergs påstand om, at EMD har ændret praksis for afvejningen mellem EMRK art. 8 og 10, og at tre højesteretsdomme om skjult kamera ikke er i overensstemmelse med EMD's nyere praksis og hidtidig dansk retspraksis.)
Ole Hasselbalch og Morten Rosenmeier i JUR 2015.213-224: Kan massemedier og mediepersonligheder bruge juraen til at undertrykke alternative internetmediers kritik?
Sten Schaumburg-Müller i UfR 2015 B.9-12: Om retlig beskyttelse af aktiv journalistik - En kommentar til UfR 2014B.258 om mediernes brug af skjult kamera på privat område.
Trine Bramsen i ADV nr. 4/2016 p. 30: Med retten til pressefrihed følger pligten til at tænke sig om
Trine Baumbach i UfR 2018 B.36-45: Medieansvar eller redaktøransvar i forbudssager - har det nogen betydning?
Sten Schaumburg-Müller i UfR 2018 B.113-122: Strafansvar for indholdet af onlinemedier - Om formidleransvar for medier, der ikke er omfattet af medieansvarsloven
Retspraksis
UfR 1989.399 HD. "Grønjakkesagen". Journalister ved Danmarks Radio dømt ansvarlige for medvirken til offentlig fremsættelse af raceforhånende udtalelser (STRFL § 266 b). Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.25-29.
UfR 1989.726 HD. Om fogedforbud mod offentliggørelse af billeder af psykiatriske patienter. Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.32-36.
UfR 1990.71 HD. Kommenteret af Jacques Hermann i UfR 1990 B.249-252
UfR 1994.988 HD. Kommenteret af Eva Smith i UfR 1995 B.145-147: Sagen om Svend Aukens have, og af Bent Unmack Larsen i UfR 1995 B.250-253: Om at straffe pressen.
UfR 1996.837 ØLD: Journalist idømt 10 dagbøder à 200 kr for overtrædelse af STRFL § 264 d, jfr. medieansvarslovens § 10, stk. 1, ved i et ugeblad at have givet meddelelse om røverisigtes datters forhold. Redaktøren fandtes ansvarlig for den fulde tekst, hvori der også var oplysninger om den røverisigtedes tidligere ægtefælle, og redaktøren idømt 25 dagbøder à 200 kr for overtrædelse af STRFL § 264 d, jfr. medieansvarslovens §§ 11 og 13. Redaktøren tillige dømt til at betale den tidligere ægtefælle en tortgodtgørelse på 6.000 kr, jfr. EAL § 26.
UfR 1997.997/2 ØLD: Journalisterne Søren Kragballe og John Mynderup, Dagbladet Børsen, var sagsøgt af direktør A for overtrædelse af STRFL § 267, stk. 1 ved at have nævnt A på liste i artikel med overskriften: "Svindlere kan fortsætte i årevis". Begge frifundet, da de sagsøgte ikke havde udarbejdet eller godkendt den pågældende overskrift. Efter medieansvarslovens § 11, stk. 1 var de sagsøgte derfor ikke ansvarlige for indholdet af overskriften.
UfR 1998.160 ØLD: Redaktøren for Classic Rapport blev dømt til at betale tortgodtgørelse på 60.000 kr. for benyttelse af billede af studievært på TV2 i forbindelse med billede af en afklædt pige, der angaves at være hendes dobbeltgænger. Dette fandtes også at være i strid med markedsføringslovens § 1.
UfR 1998.170 ØLK: Ekstrabladet havde brugt et pressefoto af skuespillerne Kim Bodnia og Lotte Andersen som illustration til et læserbrev om voldtægt. Skuespillerne fik tilkendt 15.000 kr. hver i erstatning og tortgodtgørelse.
UfR 1998.1441 ØLD: T1 idømt fængsel i 4 måneder for overtrædelse ad STRFL §§ 119 og 266 for trusler mod politiassistent og tilhængere af Rachid Laval fremsat i tv2-nyhederne. T2 idømt fængsel i 60 dage for overtrædelse af STRFL § 266. Den omstændighed, at de tiltalte var hætteklædt, eller det forhold, at deres navne ikke fremgik af udsendelsen, kunne ikke anses for tilstrækkeligt til at opfylde mediaansvarslovens betingelser for straffrihed, jfr. lovens § 18, stk. 1, nr. 3 og nr. 1
UfR 1999.291 VLD: Ansvarshavende redaktør for Uge-Avisen Karup idømt bøde på 5.000 kr. for at have bragt foto af kronprinsen og dennes veninde Maria Montell. Det fandtes ikke at være en betingelse for, at Pressenævnet af egen drift kunne behandle en sag, at den forurettede havde samtykket heri. T tillige pålagt ugentlige tvangsbøder på 500 kr. indtil offentliggørelse af Pressenævnets resume af kendelsen.
UfR 1999.560 HD: Chefredaktør Lisbeth Knudsen, Dagbladet Aktuelt, idømt 20 dagbøder á 2.000 kr. for have trykt ærekrænkende sigtelse mod tidligere underdirektør Per Overbeck i Den Danske Bank for at have videregivet oplysninger om bestyrelsesmøder til Morgenavisen Jyllandsposten. Per Overbeck tilkendt 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Udbredelsen af sigtelsen kunne ikke anses for straffri efter STRFL § 269, stk. 1.
UfR 1999.1154/2 ØLK: Moder fik medhold i forbud uden sikkerhedsstillelse mod at Danmarks Radio sendte udsendelsen Farvel far. Udsendelsen indeholdt optagelser med skjult kamera på privat område, som kun kunne udsendes med samtykke fra de medvirkende. Moderen til den 6-årige datter havde ikke som forældremyndighedsindehaver tilladt optagelserne eller senere godkendt disse til udsendelse. Uanset at optagelserne muligt kunne sløres, var der ikke derved tilvejebragt sikkerhed for, at der ikke tilføjedes D unødig krænkelse. Også et barn har en selvstændig beskyttelsesværdig interesse i ikke at skulle medvirke i en tv-udsendelse på den pågældende måde. Hensynet til den samfundsmæssige interesse i belysning af de forhold, optagelserne vedrørte, kunne ikke føre til andet resultat.
UfR 2001.237 ØLD: To artikler i et dagblad indeholdt tilsammen sådanne oplysninger, at et navneforbud var overtrådt. Overtrædelsen måtte karakteriseres som en unavngiven artikel, jfr. medieansvarslovens § 11, stk. 1. Redaktøren idømtes en bøde på 2.000 kr.
UfR 2003.71 HD: A havde klaget over artikler i Ekstra Bladet til Pressenævnet, som kun på nogle punkter gav ham medhold. A påstod nu Pressenævnet dømt til at anerkende, at god presseskik var tilsidesat ved, at han ikke forud for offentliggørelsen i Ekstra Bladet var blevet foreholdt beskyldningerne for infiltration og rufferi m.m. Pressenævnets afgørelse om, hvorvidt et massemedie havde overtrådt reglerne om god presseskik, havde karakter af en afgørelse i en tvist mellem private parter, klageren (forurettede) og massemediet. Heraf måtte følge, at en klager, som ikke har fået medhold ved Pressenævnets afgørelse, ikke kan få denne prøvet i en retssag anlagt mod nævnet med påstand om anerkendelse af, at reglerne om god presseskik er overtrådt, idet klageren må henvises til i givet fald at anlægge retssag mod massemediet. Sagen blev derfor afvist. Højesteret bemærkede, at det anførte ikke udelukkede, at retssag mod Pressenævnet vil kunne anlægges i visse andre tilfælde, herunder i tilfælde, hvor en af parterne gør gældende, at nævnets afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende
UfR 2005.123 ØLD: Chefredaktør og to journalister fra ugebladet SH idømt bøder på 40.000 kr og to gange 15.000 kr. for overtrædelse af medieansvarslovens § 26, stk. 2 og STRFL § 264 d for i 2002 at have bragt artikler om kvindelig håndboldtræners forhold til B og C. De to sagsøgere fik hver tilkendt en tortgodtgørelse på 15.000 kr.
UfR 2012.855 ØLD: T var af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 12, jf. § 91, ved i en periode på over 3 år og 10 mdr., at have givet ca. 30 modtagere uautoriseret adgang til tv-programmer samt at have modtaget 12.000 kr - 15.000 kr om året fra modtagerne. ØL fandt ikke, at forholdet havde en sådan grovhed, at det kunne henføres under STRFL § 299 b, nr. 6, men stadfæstede BR's dom og idømte dermed T 30 dages betinget fængsel.
UfR 2012.866 ØLD: T var, med henvisning til UfR 2012.855 ØLD, af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 1, jf. § 91, ved i en periode på ca. 11 mdr. at have været i besiddelse af og benyttet uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål var at give adgang til indholdet af et kodet tv-program. T blev idømt en bøde på 10.000 kr. Dommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. ØL forhøjede bøden til 12.500 kr. Der blev ved bødeudmålingen lagt vægt på, at der skulle tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede besparelse, samt at bøden burde have en sådan størrelse, at den måtte antages at have præventiv virkning.
UfR 2012.867 ØLD: T var, med henvisning til UfR 2012.855 ØLD og UfR 2012.866 ØLD, af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 1, jf. § 91, ved ca. i 1 dag, at have været i besiddelse af uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål var at give adgang til indholdet af et kodet tv-program. T blev idømt en bøde på 5.000 kr. Dommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. ØL fandt, at der ved bødeudmålingen skulle tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede besparelse samt at bøden burde have en sådan størrelse, at den måtte antages at have præventiv virkning. Udgangspunktet for fastsættelsen af bøder i sådanne sager burde derfor være på 10.000 kr, men der måtte også tages hensyn til periodens længde, hvori det uautoriserede udstyr havde været i T's besiddelse. ØL fandt bøden passende udmålt og stadfæstede derfor BR's afgørelse.
UfR 2012.869 ØLD: T var, med henvisning til UfR 2012.855 ØLD, UfR 2012.866 ØLD og UfR 2012.867 ØLD, af Retten på Bornholm fundet skyldig i overtrædelse af radio- og fjernsynslovens § 94, stk. 1, jf. § 91, ved i en periode på ca. 24 måneder at have været i besiddelse af og benyttet uautoriseret dekodningsudstyr, hvis formål var at give adgang til indholdet af et kodet tv-program. T blev idømt en bøde på 15.000 kr. Dommen blev anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse. ØL forhøjede bøden til 17.500 kr. Der blev ved bødeudmålingen lagt vægt på, at der skulle tages hensyn til den opnåede eller tilsigtede besparelse, samt at bøden burde have en sådan størrelse, at den måtte antages at have præventiv virkning.
UfR 2013.1628 ØLD: T1, som var journalist på BT, havde fået aktindsigt i Retten i Esbjergs retsbog i forbindelse med et grundlovsforhør i en drabssag afholdt for lukkede døre. T1 optrådte senere som navngiven forfatter til en artikel udgivet på bt.dk, og igen senere som forfatter sammen med T2 til en anden artikel. I begge artikler var der gengivet oplysninger og forklaringer fra retsbogen. I den forbindelse blev T1, T2 samt den ansvarshavende redaktør, T3, tiltalt for overtrædelse af RPL § 41 f, stk. 7, jf. stk. 6, 2. pkt., jf. medieansvarsloven. Københavns Byret idømte T1 og T2 en bøde på 5.000 kr. og T3 en bøde på 10.000 kr. ØL frifandt derimod T1, T2 og T3, idet der ikke i forarbejderne til den nugældende RPL § 41 f, stk. 6, 2. pkt. var gentaget et forbud mod, at pressen ordret gengav lange sammenhængende passager fra de pågældende udskrifter over for uvedkommende eller et forbud mod, at pressen under interviews foreholdt nogen indholdet herfra. ØL begrunder tillige dommen med den udvidelse af retten til aktindsigt ved domstolene, der fandt sted ved lovændringen i 2004.
UfR 2013.1643 ØLD: B, journalist på Ekstra Bladet, E, og A indgik i 2001 en aftale om, at B og E ikke måtte nævne A's private og erhvervsmæssige virke, medmindre A samtykkede heri. Aftalen var underskrevet af B og E's daværende ansvarshavende redaktør. Overtrædelse af aftalen var sanktioneret med en bod på 25.000 kr. I 2011 omtalte E A i en række artikler, og på baggrund deraf rejste A et krav mod E om betaling af 100.000 kr. Københavns Byret tog A's påstand til følge og dømte E til at betale 100.000 kr. til A. ØL frifandt derimod E, idet det ikke klart fremgik af aftalen, hvornår der forelå en overtrædelse af aftalens pålæg, eller hvorledes den i aftalen omhandlede bod skulle beregnes. Herudover var aftalen uden tidsbegrænsning, hvilket - når hensås til, at aftalen var indgået i anledning af en konkret retssag, der var rejst af A mod B, og havde til formål, at et tidligere samarbejde mellem A og B skulle genoptages, havde formodningen imod sig, at E for altid skulle være afskåret fra at omtale A i det omfang, der var gjort gældende af A. Under disse omstændigheder fandtes aftalen ikke mere at kunne gøres gældende mod EB, jf. AFTL § 36.
UfR 2014.462 HKK: Anmodning om nedlæggelse af fogedforbud mod en tv-udsendelse kunne rettes mod DR.
Spørgsmålet i sagen var, om medieansvarslovens regler førte til, at en anmodning om fogedforbud mod en tv-udsendelse offentliggjort på hjemmesiden dr.dk kunne rettes mod DR som medie, eller om forbudsbegæringen skulle rettes mod generaldirektøren personligt som ansvarshavende. HR udtalte, at medieansvarsloven afgrænsede kredsen af ansvarssubjekter i straffe- og erstatningsretlig henseende, men ikke indeholdte nogen regulering af, hvem en forbudsbegæring skulle rettes mod. Et fogedforbud kunne herefter rettes mod den, der havde den undladelsesforpligtelse, som med forbuddet ønskedes overholdt. Denne forpligtelse påhvilede for DR's vedkommende DR ved selskabets øverste ledelse. På den baggrund fandt HR, at anmodningen om nedlæggelse af fogedforbud kunne rettes mod DR som angivet i forbudsbegæringen.UfR 2014.1739 HD: Kaj Normann Andersens ophavsret til "Glemmer du" ikke krænket i en programtrailer til "Vild med dans".
TV2 viste i efteråret 2007 programtrailer af serien "Vild med dans", hvor melodien "Glemmer du" skrevet af bl.a. Kai Normann Andersen, K, indgik. Sagen angik, om det var i strid med god skik, at TV 2 ikke nævnte K i forbindelse med traileren, jf. OPHL § 3, stk. 1, og om melodien blev brugt på en måde, der var krænkende for K's kunstneriske anseelse, jf. OPHL § 3, stk. 2. HR lagde til grund, at det ikke var sædvanligt at foretage kreditering af de medvirkende i korte programtrailere i tv. Den manglende kreditering af K var under disse omstændigheder heller ikke i strid med god skik og OPHL § 3, stk. 1 var derfor ikke overtrådt. HR udtalte endvidere, at anvendelsen af et kort uddrag af melodien i traileren efter en objektiv bedømmelse ikke krænkede K's ære eller anseelse som komponist. Anvendelsen af melodien indebar derfor ikke en overtrædelse af OPHL § 3, stk. 2.UfR 2014.1540 HD: ROJ TV frakendt retten til at udsende tv.
Selskabet ROJ TV A/S, R, var af ØL fundet skyldig i at have fremmet PKK's terrorvirksomhed gennem tv-udsendelser i en periode på over 4 år. Sagen for HR angik, om R kunne frakendes retten til at udsende tv på baggrund af en registrering hos Radio- og tv-nævnet, og om det stred mod EMRK art. 10 om ytringsfrihed. HR's flertal fastslog, at bestemmelserne i STRFL om rettighedsfrakendelse også fandt anvendelse på juridiske personer, og at der i den konkrete sag var grundlag for at frakende R retten til at udsende tv. HR stadfæstede derved ØL's dom.UfR 2015.400 HD: Radio- og tv-nævnet havde ikke tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt vedrørende FM6 koncession.
Talpa Radio, A, tilbageleverede i 2009 programtilladelsen til den sjette jordbaserede FM-radiokanal to år før udløb. A anlagde herefter sag mod Radio- og tv-nævnet, B, og Kulturministeriet, C, med krav om reduktion af koncessionsafgiften forud for tilbageleveringen og mod C tillige med krav om erstatning på 255 mio. kr.. B nedlagde selvstændig påstand om betaling af koncessionsafgiften for de resterende to år. ØL frifandt B og C og dømte A til at betale 45 mio. kr. svarende til to års koncessionsafgift. For HR angik sagen, om A over for B havde krav på tilbagebetaling af det beløb inklusive rente, som A efter ØL's dom havde betalt til B. Det var for HR ubestridt, at tilbageleveringen var uberettiget, og sagen angik alene, om Radio- og tv-nævnet, N, havde forsømt en tabsbegrænsningspligt efter tilbageleveringen. HR udtalte, at N måtte udfolde rimelige og sædvanlige bestræbelser for at afværge eller begrænse tabet, i det omfang sådanne bestræbelser var forenelige med en rimelig varetagelse af statens egne interesser. FM5- og FM6-koncessionerne var hidtil blevet tildelt ved udbud på auktion med en fast årlig koncessionsafgift. Erfaringerne hermed havde været negative, idet de tre koncessionshavere havde betydelige driftsunderskud før afholdelsen af koncessionsafgiften. Det var besluttet, at tildeling af koncessionerne fremover skulle ske ved en såkaldt skønhedskonkurrence med vilkår om betaling af koncessionsafgift udover en vis mindsteomsætning. Herefter besluttede N ikke at udbyde den nu ledigblevne FM6-koncession på den hidtidige måde ved udbud på auktion med fast årlig koncessionsafgift, men derimod med en skønhedskonkurrence i overensstemmelse med beslutningen. HR udtalte, at N herved ikke havde tilsidesat en tabsbegrænsningspligt.UfR 2015.2423 HKK: Råbånd fra nyhedsindslaget "Trussel om hævn" skulle ikke udleveres til anklagemyndigheden.
I forbindelse med en konflikt mellem grupper af unge i Aarhus blev der ved to episoder afgivet skud ved beboelsesejendomme. TV2 Østjylland, A, optog i den forbindelse et interview med en gruppe unge, der oplyste, at de var en del af konflikten, og at de var vidende om, hvem der var gerningsmændene til en af skudepisoderne, samt at det ville blive hævnet. Indslaget viste en gruppe maskerede unge mænd. En talsmand udtalte, at modstanderne ikke skulle i fængsel, men likvideres. En person fremviste en pistol, en anden holdt en kniv. De medvirkendes ansigter var skjult, og talsmandens stemme var forvrænget. Anklagemyndigheden, B, fremsatte anmodning om, at A skulle udlevere råbåndene fra interviewet til brug for politiets efterforskning af dels skudepisoderne, der blev efterforsket som drabsforsøg, dels overtrædelse og medvirken til overtrædelse af STRFL § 192 a og § 266. Retten i Århus afslog anmodningen om edition, mens VL accepterede anmodningen. HR henviste til RPL § 804, stk. 4 og § 172, stk. 2, nr. 2 og stk. 5, og fastslog, for så vidt angik skudepisoderne, at B ikke havde sandsynliggjort, at udlevering af råbåndene måtte antages at have afgørende betydning for sagens opklaring. Med hensyn til de øvrige forhold fastslog HR, at hensynet til opklaringen, uanset forholdenes karakter og grovhed, ikke klart oversteg hensynet til kildebeskyttelsen. HR afviste derfor B's anmodning om edition.
Massemedier:
Bøger:
Peter Germer: TV-reklame i retlig belysning, 1984, DJØF.
Knud Aage Frøbert: Massemediernes frihed og ansvar, 2. udg., 1991, 273 sider, Akademisk Forlag. Anmeldt af Axel Kierkegaard i JUR 1992.444-445.
Camilla Collet og Lars Adam Rehof: Håndbog i reklameret, 1997, Dike.
Artikler:
Preben Stuer Lauridsen i JUR 1987.180-189: Har journalister ved radio og TV vidnepligt?
Claes Nilas i ADV 1991.41-46: Radio og TV skal underkastes samme ansvar som trykte medier.
Pressenævnet:
Bøger:
Pressenævnets årsberetninger. Kan bestilles på tlf. 33 15 55 64.
Artikler:
Ole Malmqvist i Lov & Ret nr. 2/1993 p. 22-24: Skal pressenævnet selv udbygge god presseskik?
Knud Aage Frøbert i Lov & Ret nr. 4/1993 p. 20-21: Pressenævnet først og fremmest et klageorgan.
Ole Malmqvist i Lov & Ret nr. 6/1993 p. 26: Klag til Pressenævnet.
Martin Lampe Noer i Justitia nr. 2/1994: Mediekrænkelser - Borgerens reaktionsmuligheder når han bliver krænket i medierne - specielt med henblik på Pressenævnet.
Per Håkon Schmidt i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 19-21: Pressenævnet på slingrekurs. (I sager om offentliggørelse af Pressenævnets kendelser).
Ulla Ingerslev i UfR 1998 B. 250-257: Pressenævnets virksomhed.
Axel Kierkegaard i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 487-497: Pressenævnet og domstolene.
Sten Schaumburg-Müller og Søren Sandfeld Jacobsen i JUR 2013.185-193: Pressenævnets kompetence
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til