Kapitel 15
Udkast til Lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse
§ 1. En frasepareret eller fraskilt ægtefælle
bevarer sin ret til ægtefællepension efter sin tidligere ægtefælle, hvis
- den tidligere ægtefælle er bidragspligtig
over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet,
- parternes ægteskab inden separationen
eller skilsmissen uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år, og
- den tidligere ægtefælle har en pensionsordning,
der
- er oprettet som eller er
led i et ansættelsesforhold eller i ATP, og
- indeholder en kollektivt
beregnet ægtefællepensionsordning.
Stk. 2. Følger bidragspligten
som nævnt i stk. 1, nr. 1, af en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt,
bevares retten til ægtefællepension dog kun, hvis
- der har været fastsat bidrag i bidragsperioden,
og
- den fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle modtog ægtefællebidrag ved den tidligere ægtefælles død.
Stk.3. Har ægtefællerne
indgået aftale om ægtefællebidragets størrelse, bevares retten til ægtefællepension
dog kun, hvis det på separations- eller skilsmissetidspunktet aftalte bidrag for
hele bidragsperioden udgør et årligt grundbeløb, der mindst svarer til det på dette
tidspunkt gældende normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag.
Stk 4
. Følger det af pensionsregulativer eller lignende, at retten til ægtefællepension
bevares i separationstiden, berører separationen ikke retten til ægtefællepension
uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 og 2.
|
Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelserne omfatter i modsætning til den nugældende
lov både mænd og kvinder og er dermed gjort kønsneutral. Loven omfatter herefter
også registrerede partnere, jf. § 3 i lov om registreret partnerskab.
Efter § 1, stk. 2, i den gældende lov om bevarelse af
enkepensionsret ved separation og skilsmisse er skilsmissetidspunktet afgørende
for bevarelse af retten til enkepension. Separation mellem ægtefællerne berører
således ikke retten til enkepension.
Det følger af udkastets § 1, stk. 1, at separationstidspunktet
som udgangspunkt er skæringstidspunkt for ægtefællepensionsrettens bevarelse, medmindre
ægtefællerne bliver skilt uden forudgående separation. Ved separationen ophører
stort set alle retsvirkninger af ægteskabet. Formuefællesskabet ophører, arveretten
mellem ægtefællerne ophører, forsørgelsespligten ophører, og der skal ved separationen
tages stilling til spørgsmålet om bidragspligt og spørgsmålet om kompensation. Da
både bidragsspørgsmålet og spørgsmålet om kompensation efter de foreslåede bestemmelser
i lovudkastet til ændring af retsvirkningslovens §§ 16 d og 16 e har sammenhæng
med spørgsmålet om ægtefællepensionsret, er det hensigtsmæssigt, at spørgsmålet
om bevarelse af ægtefællepensionsret allerede afgøres ved separationen. Spørgsmålet
om bevarelse af ægtefællepension bliver således i teknisk forstand et vilkår for
separation, jf. ægteskabslovens § 42.
Bestemmelsen i udkastets § 1, opregner en række
betingelser for, at en ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension ved separation
eller skilsmisse.
Mens § 1, stk. 1, opregner en række almindelige
betingelser for, at en ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension ved separation
eller skilsmisse, opregner § 1, stk. 2, betingelser for bevarelse af retten,
når den tidligere ægtefælles bidragspligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, følger af en
aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt, mens § 1, stk. 3, opregner
en betingelse med hensyn til ægtefællebidragets størrelse, når ægtefællerne har
indgået aftale herom.
Bestemmelserne i § 1, stk. 2 og stk. 3, supplerer således
§ 1, stk. 1, når der mellem ægtefællerne er indgået aftale om henholdsvis gensidig
bidragspligt (§ 1, stk. 2) og aftale om bidragets størrelse (§ 1, stk. 3).
Efter § 1, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for,
at en ægtefælle bevarer sin ret til ægtefællepension ved separation eller skilsmisse,
at den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet. Betingelsen findes i den
gældende lovs § 2, stk. 1.
Det er endvidere en betingelse efter § 1, stk. 1, nr.
2, at parternes ægteskab inden separationen eller skilsmisse uden forudgående separation
har bestået i mindst 5 år. Denne betingelse er ændret i forhold til den gældende
bestemmelse i § 2, stk. 1, hvorefter der ved beregningen af, om ægteskabet har bestået
i mindst 5 år, medregnes en forudgående separationsperiode. Efter udkastet skal
en forudgående separationsperiode således ikke medregnes i beregningen af de 5 år.
En samlivsperiode forud for ægteskabet medregnes ikke. Det svarer til den gældende
bestemmelse.
Efter § 1, stk. 1, nr. 3, er det yderligere en betingelse,
at den tidligere ægtefælle har en pensionsordning, der a) er oprettet som
eller er led i et ansættelsesforhold, eller i ATP, og b) som indeholder en
kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Loven omfatter fortsat tjenestemandspensionsordninger,
selv om der ikke indbetales pensionsbidrag til disse pensionsordninger.
Betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 3, litra a, er præciseret
i forhold til den gældende lovs § 1, stk. 1. Efter udkastet vil pensionsordninger,
der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold, men som er opretholdt uden nogen
forbindelse med et ansættelsesforhold, utvivlsomt også være omfattet af udkastet.
Det vil f.eks. være tilfældet med pensionsordninger, der har været led i ansættelsesforhold,
men som nu kun er opretholdt ved den pensionsberettigedes egne indbetalinger eller
”hvilende” pensionsordninger (herunder opsatte tjenestemandspensioner),
hvortil der ikke længere foretages indbetalinger, og som derfor er omskrevet til
en fripolice. Det er dog en betingelse, at pensionsordningen er i kraft ved separationen
eller skilsmissen.. Endvidere skal pensionsordningen efter § 1, stk. 1, nr.
3, litra b, indeholde en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Bestemmelsen
svarer til § 1, stk. 4, i den gældende lov.
Bestemmelsen i § 1, stk. 2, der er ny, supplerer § 1,
stk. 1. Bestemmelsen opregner yderligere betingelser for en ægtefælles ret til ægtefællepension
ved separation og skilsmisse, når den tidligere ægtefælles pligt til at yde den
fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ægtefællebidrag, jf. udkastets § 1, stk.
1, nr. 1, beror på en aftale mellem ægtefællerne om gensidig bidragspligt (”krydsende”
ægtefællebidrag).
Efter bestemmelsen er det en betingelse, for at en ægtefælle
kan opnå ret til ægtefællepension i henhold til en aftale mellem ægtefællerne om
gensidig bidragspligt, 1) at der af de bidragsfastsættende myndigheder har
været fastsat bidrag i bidragsperioden, og 2) at den fraseparerede eller
fraskilte (bidragssøgende) ægtefælle modtog ægtefællebidrag på det tidspunkt, hvor
den tidligere ægtefælle (den bidragspligtige) afgik ved døden.
Bestemmelsen i § 1, stk. 3, der er ny, fastsætter
et minimum med hensyn til ægtefællernes aftale om bidragets størrelse for at kunne
bevare retten til ægtefællepension. Efter bestemmelsen er det en betingelse for
at bevare retten til ægtefællepension i henhold til en aftale mellem ægtefællerne,
at det aftalte bidrag på separations- eller skilsmissetidspunktet for hele bidragsperioden
udgør et grundbeløb, der mindst svarer til det på dette tidspunkt gældende månedlige
normalbidrag til børns forsørgelse, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004, som
senest ændret ved lov nr. 431 af 6. juni 2005.
Har ægtefællerne aftalt, at bidraget principielt fastsættes
af de bidragsfastsættende myndigheder, men at bidraget højst kan fastsættes til
det på separations- eller skilsmissetidspunktet værende normalbidrag, opfylder aftalen
ikke betingelserne i § 1, medmindre bidraget i hele perioden er fastsat til det
i aftalen hjemlede maksimumsbeløb. I modsat fald må en sådan aftale betragtes som
en omgåelse af reglen i § 1, stk. 3.
Grundbeløbet følger reguleringen af normalbidraget.
Bidraget reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om satsreguleringsprocent, jf. § 25 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag.
Normalbidraget udgør pr. 1. januar 2005 12.216 kr. årligt,
svarende til 6.108 kr. halvårligt og 1.018 kr. om måneden.
Bestemmelsen i § 1, stk. 4, er ny. Den er en konsekvens
af, at separationstidpunktet som udgangspunkt er afgørende for ægtefællepensionens
bevarelse. Det følger af visse pensionsregulativer og lignende, at retten til ægtefællepension
bevares i separationstiden, eller at ægtefællepensionsretten ikke berøres af separation.
En sådan ret til pension i separationstiden kan ikke bare afskaffes med virkning
for allerede indgåede aftaler med de enkelte pensionsberettigede. I de tilfælde,
hvor en frasepareret ægtefælle er berettiget til ægtefællepension i separationstiden
ifølge aftalegrundlaget bag pensionsordningen, og hvor der samtidig er en anden
ægtefællepensionsberettiget fraskilt ægtefælle, kan der derfor opstå spørgsmål om,
hvordan de to berettigede er stillet, hvis den tidligere ægtefælle dør netop i separationstiden.
Når det følger af aftalegrundlaget bag pensionsordningen, at retten til ægtefællepension
ikke berøres af separationen, eller at ægtefællepensionsretten bevares i separationstiden,
må konsekvensen være, at dør den tidligere ægtefælle i separationstiden, er den
fraseparerede ægtefælle stillet, som om ægtefællerne ikke var separerede. Dette
gælder også i relation til delingsreglerne i §§ 7 og 8, hvor den fraseparerede ægtefælle
stilles, som var han eller hun den nuværende ægtefælle.
Efter en eventuel skilsmisse er det derimod aftalen eller afgørelsen ved skilsmissen,
der – i overensstemmelse med de almindelige betingelser i § 1, stk. 1-3 –
er afgørende for bevarelsen af ægtefællepensionsretten.
|
§ 2. Er pligten til at yde ægtefællebidrag tidsbegrænset,
er en frasepareret eller fraskilt ægtefælle kun berettiget til at oppebære ægtefællepension
i samme tidsrum. Det gælder dog ikke for fraseparerede ægtefæller, der er berettigede
til pension efter § 1, stk. 4.
Stk. 2. Ved udbetaling af kapitaliserede ydelser
efter ATP-lovens § 11, tages dog alene hensyn til, om der er bidragspligt på tidspunktet
for medlemmets død, og ikke om bidragspligten er tidsbegrænset.
|
Til § 2
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, regulerer en frasepareret
eller fraskilt ægtefælles ret til ægtefællepension, når den tidligere ægtefælles
pligt til at yde ægtefællebidrag er tidsbegrænset. Er en tidligere ægtefælles bidragspligt
tidsbegrænset, er den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kun berettiget til
at oppebære ægtefællepension i samme tidsrum. Det gælder dog ikke en ægtefælle,
der er berettiget til ægtefællepension efter § 1, stk. 4, idet pensionsretten da
ikke berøres af separationen.
Bestemmelsen i § 2, stk. 1, svarer med redaktionelle ændringer til § 2, stk. 2,
i den gældende lov. § 2, stk. 1, gælder dog ikke ved udbetaling af kapitaliserede
ydelser efter ATP-lovens § 11, jf. udkastets § 2, stk. 2. Her tages der således
alene hensyn til, om der er bidragspligt på tidspunktet for medlemmets død, og ikke
om bidragspligten er tidsbegrænset. ATP-bidrag indbetalt efter 1. januar 2002 er
ikke omfattet af dette lovforslag, da rettigheder i henhold til disse ydelser har
karakter af gruppelivssummer.
|
§ 3. Ægtefællerne kan ved separation eller skilsmisse
uden forudgående separation aftale, at retten til ægtefællepension ikke skal bevares.
Aftalen skal da fremgå af bevillingen eller dommen.
|
Til § 3
Efter § 3 kan ægtefællerne ved separation eller skilsmisse indgå aftale om, at retten
til ægtefællepension ikke skal bevares. Såfremt ægtefællerne indgår en sådan aftale,
er det en betingelse for aftalens gyldighed, at aftalen fremgår af bevillingen eller
dommen om separation eller skilsmisse. Står der således intet i dommen eller bevillingen,
har ægtefællen bevaret sin ret til ægtefællepension.
|
§ 4. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at der efter separation
eller skilsmisse ved dom udelukkende eller dog i det væsentlige på grund af efterfølgende
omstændigheder eller ved aftale sker ændring af afgørelse eller aftale om bidragspligt
eller bidragets størrelse.
Stk. 2.
Hvis der i forbindelse med skilsmisse ved dom eller ved aftale træffes en anden
beslutning om bidragspligt eller om ægtefællepensionsret end ved separationen, er
det ved skilsmissen besluttede dog afgørende for ægtefællepensionsrettens bevarelse
efter §§ 1, 2 og 3. Beslutningen skal da fremgå af dommen eller bevillingen.
|
Til § 4
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, er en præcisering
af reglen i § 2, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov.
Efter den gældende bestemmelse berøres den bidragsberettigedes
ret ikke af, at der ved aftale eller i medfør af §§ 52-53 i lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995 med senere ændringer,
sker ændringer af aftale eller afgørelse om bidragspligt eller bidragets størrelse.
Bestemmelsen i § 4, stk. 2, der er ny, er en
konsekvens af reglen i § 1, hvorefter separationstidspunktet som udgangspunkt er
afgørende for bevarelse af ægtefællepension.
Træffes en anden bestemmelse eller indgår ægtefællerne en anden aftale om bidragspligt
eller om ægtefællepensionsret i forbindelse med skilsmisse end ved den forudgående
separation mellem ægtefællerne, følger det af bestemmelsen, at det er beslutningen
eller aftalen ved skilsmissen – det vil sige den nye beslutning eller aftale
– der er afgørende for ægtefællepensionsrettens bevarelse efter reglerne i
udkastets §§ 1, 2 og 3. Beslutningen eller aftalen skal fremgå af dommen eller bevillingen
for at være gyldig i relation til reglerne om bevarelse af ægtefællepension.
|
§ 5. En fraskilt ægtefælle kan efter skilsmissen,
men inden den tidligere ægtefælles død, give afkald på sin ret til ægtefællepension
til fordel for sin tidligere ægtefælles nuværende ægtefælle. Afkald på eller aftaler
om ægtefællepension i øvrigt påvirker ikke eventuelt andre ægtefællepensionsberettigedes
ret til ægtefællepension.
Stk. 2. Et afkald efter stk. 1, 1. pkt., kan af pensionsinstituttet
gøres betinget af, at den fraskilte ægtefælle kan fremlægge tilfredsstillende helbredsoplysninger.
|
Til § 5
Bestemmelsen i § 5 er ny og er en præcisering af den
gældende retstilstand.
Det følger af bestemmelsen, at en fraskilt ægtefælle
efterfølgende med virkning for pensionsinstituttet kan give afkald på sin én gang
erhvervede ret til ægtefællepension til fordel for sin tidligere ægtefælles nuværende
ægtefælle.
Bestemmelsen tydeliggør den hidtil gældende retstilstand,
hvorefter det er antaget, at en fraskilt hustru efterfølgende, men inden mandens
død, kan give afkald på selve enkepensionsretten, ikke blot med virkning for sig
selv, men også til fordel for mandens eventuelle nuværende hustru. Andre afkald
på eller aftaler om ægtefællepensionsret berører ikke andre ægtefællepensionsberettigedes
ret til ægtefællepension.
Bestemmelsen i § 3 omhandler således alene aftaler om
ægtefællepension, der indgås på tidspunktet for separation og skilsmisse, ligesom
bestemmelsen i § 4, stk. 1, alene omhandler senere ændringer af bidragspligten eller
bidragets størrelse ved aftale eller dom.
Bestemmelsen i § 5, stk. 2, er ligeledes ny og skal hindre misbrug. Afkald på ægtefællepension
efter stk. 1, kan således gøres betinget af, at den fraskilte ægtefælle kan fremlægge
tilfredsstillende helbredsoplysninger over for den myndighed eller institution,
der har pligt til at udbetale ægtefællepension.
|
§ 6. Retten til ægtefællepension bortfalder,
hvis den berettigede ægtefælle indgår nyt ægteskab.
Stk. 2. Retten til ægtefællepension bortfalder dog
ikke, hvis den berettigede på ny indgår ægteskab med den tidligere ægtefælle.
|
Til § 6
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, svarer til § 2, stk. 4,
i den gældende lov.
Efter bestemmelsen bortfalder en fraskilt ægtefælles
ret til ægtefællepension, hvis den pågældende indgår nyt ægteskab. Retten til ægtefællepension
bortfalder definitivt og indtræder således ikke på ny, selvom det nye ægteskab senere
ophører ved dødsfald eller skilsmisse. Hvis fraseparerede ægtefæller genoptager
eller fortsætter samlivet, således at separationen bortfalder, bortfalder separationens
retsvirkninger, jf. ægteskabslovens § 30, hvorefter ægtefællen er berettiget til
ægtefællepension som hidtil.
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, er ny.
Det følger af bestemmelsen, at en fraskilt ægtefælle
bevarer
sin ret til ægtefællepension, selvom den pågældende indgår nyt ægteskab, når det
nye ægteskab er indgået med den pågældendes tidligere (fraskilte) ægtefælle, hvorfra
den fraskilte er berettiget til ægtefællepension. Det nye ægteskab indgås således
mellem to parter, der tidligere har været gift med hinanden, og hvor den fraskilte
ægtefælle stadig er berettiget til ægtefællepension fra den tidligere ægtefælle,
som den pågældende nu på ny indgår ægteskab med (gengifter sig). Hvis den fraskilte
ægtefælle i mellemtiden har været gift med en anden end den tidligere ægtefælle,
er retten til ægtefællepension bortfaldet ved indgåelsen af dette andet ægteskab,
og det er derfor ikke muligt at bevare ret til ægtefællepension fra den tidligere
ægtefælle i denne situation.
|
§ 7.
Har den tidligere ægtefælle indgået nyt ægteskab, og er såvel den fraskilte som
den tidligere ægtefælles nuværende ægtefælle eller andre berettiget til ægtefællepension,
eller er der i øvrigt flere berettigede, deles ægtefællepensionen imellem dem i
forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver af dem indtil separationen, skilsmissen
eller dødsfaldet har været gift med den tidligere ægtefælle. Den nuværende ægtefælles
andel skal dog mindst udgøre 1/3 af pensionen.
|
Til § 7
Bestemmelsen i § 7, 1. pkt., svarer til § 2,
stk. 3, i den gældende lov, dog er den gældende lovs henvisning in fine til § 2,
stk. 6, ikke medtaget i udkastet. Det skyldes, at der i udkastet ikke er medtaget
en bestemmelse, svarende til den gældende lovs § 2, stk. 6, om at der skal ske ligedeling
i tilfælde, hvor ægtefællepensionen skal deles imellem flere end to berettigede.
Det følger af bestemmelsen i § 7, 1. pkt., at såfremt
den tidligere ægtefælle har indgået nyt ægteskab, og er såvel den fraskilte som
den nuværende ægtefælle berettiget til ægtefællepension, eller er der i øvrigt flere
berettigede, deles ægtefællepensionen imellem dem i forhold til det antal påbegyndte
år, hvori hver af dem indtil separationen, skilsmissen eller dødsfaldet har været
gift med den bidragspligtige.
Udkastet til § 7, 1. pkt. svarer til, hvad der følger
af den gældende lovs § 2, stk. 3, når ægtefællepensionen skal deles mellem indtil
to berettigede. Mens der efter den gældende bestemmelse skal ske ligedeling, hvis
der skal deles mellem flere end to berettigede, jf. § 2, stk. 6, jf. henvisning
i § 2, stk. 3, in fine, foreslås i udkastet den samme fordeling – nemlig i
forhold til det antal påbegyndte år, hvori hver af de berettigede indtil separationen,
skilsmissen eller dødsfaldet har været gift med den bidragspligtige – indført,
uanset der er flere end to berettigede.
Efter udkastets § 7, 2. pkt., skal den tidligere ægtefælles nuværende ægtefælles
andel dog mindst udgøre 1/3 af pensionen. En frasepareret ægtefælle, der er berettiget
til ægtefælledækning efter § 1, stk. 4, er stillet som en nuværende ægtefælle, idet
ægtefællepensionsretten i disse tilfælde ikke berøres af separationen.
|
§ 8.
Efter den tidligere ægtefælles død påvirker bortfald af pensionsretten for en af
de berettigede ikke den eller de øvrige berettigedes andel af ægtefællepensionen.
Er en frasepareret eller fraskilt ægtefælles pensionsret begrænset efter § 2, indtræder
afdødes ægtefælle og eventuelt andre berettigede dog ved ophøret af dette tidsrum
i den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles pensionsandel.
|
Til § 8
Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 5, i den gældende
lov.
Efter bestemmelsen påvirker bortfald af pensionsretten
for en af de berettigede ikke den eller de øvrige berettigedes andel af ægtefællepensionen,
såfremt pensionsretten bortfalder efter den tidligere ægtefælles død. Såfremt en
frasepareret eller fraskilt ægtefælles pensionsret er begrænset efter § 2, indtræder
afdødes ægtefælle og eventuelt andre berettigede dog ved ophøret af dette tidsrum
i den fraseparerede eller fraskilte ægtefælles pensionsandel. Pensionsretten for
en frasepareret ægtefælle, der er ægtefællepensionsberettiget efter § 1, stk. 4,
er ikke begrænset efter § 2, selv om vedkommende kun er berettiget til bidrag i
en begrænset periode, idet vedkommendes pensionsret ikke berøres af separationen.
Bestemmelsen i udkastets § 7 om fordelingen finder tilsvarende
anvendelse.
Udkastets § 8, 2. pkt., svarer til § 2, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 i den gældende
lov.
|
§ 9. Udtræder en tidligere ægtefælle af sin pensionsordning
uden pension, og udbetales den pågældende en udtrædelsesgodtgørelse, eller tilbagekøber
den tidligere ægtefælle sin pensionsforsikring, har den pågældendes fraseparerede
eller fraskilte ægtefælle ret til 1/3 af godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien.
Det gælder dog ikke, hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kun har været
berettiget til tidsbegrænset bidrag, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2. Er der flere berettigede efter stk. 1, fordeles
beløbet mellem dem efter § 7, 1. pkt. Har den tidligere ægtefælle en nuværende ægtefælle,
som er berettiget til ægtefællepension fra den tidligere ægtefælles pensionsordning,
reduceres en fraskilt ægtefælles ret efter stk. 1, i overensstemmelse med § 7.
Stk. 3.
Hvis den tidligere ægtefælle er berettiget til at få udbetalt en eventuel supplerende
engangsydelse, har den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ikke ret til andel
i denne ydelse
|
Til § 9
Udkastets § 9 stk. 1 og 2 svarer til § 2, stk. 7, i
den gældende lov. § 9 stk. 3, er ny.
Bestemmelsen i § 9, stk. 1, sikrer en frasepareret eller
fraskilt ægtefælle ret til en tredjedel af dennes tidligere ægtefælles godtgørelse
eller tilbagekøbsværdi i tilfælde, hvor den tidligere ægtefælle udtræder af sin
pensionsordning uden pension, og der udbetales den pågældende en udtrædelsesgodtgørelse,
eller i tilfælde, hvor den pågældende tilbagekøber sin pensionsforsikring. Såfremt
der er flere berettigede, fordeles godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien mellem
dem efter § 7, 1. pkt.
Efter § 9, stk. 1, 2. pkt., er det dog en betingelse
for, at en frasepareret eller fraskilt ægtefælle kan få ret til en del af den tidligere
ægtefælles godtgørelse eller tilbagekøbsværdi, at den fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle er berettiget til tidsubegrænset bidrag. Hvis den fraseparerede eller
fraskilte ægtefælle kun har været berettiget til tidsbegrænset bidrag, jf. § 2,
stk. 1, har ægtefællen således ikke ret til at få en del af den tidligere ægtefælles
godtgørelse eller tilbagekøbsværdi. Tidsbegrænset bidragspligt fører i praksis kun
sjældent til udbetaling af ægtefællepension, og der anses derfor ikke at være noget
behov for at dække udtrædelsessituationen i tilfælde, hvor der er fastsat tidsbegrænset
bidrag.
Bestemmelsen i § 9, stk. 2, fastsætter fordelingen af
andelen af den tidligere ægtefælles godtgørelse eller tilbagekøbsværdi i tilfælde,
hvor der er flere berettigede.
I § 9, stk. 3, bestemmes det, at den tidligere ægtefælle
er berettiget til at få udbetalt en eventuel engangsydelse uden, at den fraseparerede
eller fraskilte ægtefælle skal have andel i ydelsen. Bestemmelsen er ny og er indsat,
idet ret til supplerende engangsydelse er blevet en del af ydelsessammensætningen
i flere ordninger. Bestemmelsen omfatter supplerende engangsydelser som nævnt i
§ 29 A i pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september
2003 med senere ændringer. Pensionsbeskatningslovens § 29 A fastholder den praksis,
at forudsætningen for den nuværende beskatning af engangsydelser er, at maksimalt
10 % af indbetalingen på indbetalingstidspunktet går til den supplerende engangsydelse.
Den praktiske betydning af bestemmelsen i § 9 – og dermed en frasepareret
eller fraskilt ægtefælles adgang til at få del i dennes tidligere ægtefælles tilbagekøbsværdi
– må samtidig vurderes på baggrund af den forholdsvis restriktive adgang til
kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelse.
|
§ 10. En frasepareret eller fraskilt ægtefælles
ret til ægtefællepension må ikke forringes væsentligt som følge af, at den tidligere
ægtefælles pensionsrettighed overgår til en anden pensionsordning. Dette gælder
dog ikke, hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kun er berettiget til
tidsbegrænset bidrag, jf. § 2, stk. 1.
Stk. 2.
En frasepareret eller fraskilt ægtefælle kan ved henvendelse til pensionsinstitutterne
få oplysninger om ægtefælledækningen.
|
Til § 10
Bestemmelsen i udkastets § 10 er ny.
Efter bestemmelsen reguleres den situation, hvor en
frasepareret eller fraskilt ægtefælles pensionsordning, hvorfra den tidligere ægtefælle
er berettiget til ægtefællepension, overgår til en anden pensionsordning.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en frasepareret
eller fraskilt ægtefælles én gang erhvervede ret til bevarelse af ægtefællepension
ikke forringes væsentligt som følge af, at den tidligere ægtefælles pensionsordning
overgår til en anden ordning, f.eks. i forbindelse med den tidligere ægtefælles
jobskifte. Spørgsmålet er derfor udelukkende, om den ægtefællepensionsret, som de
allerede indbetalte pensionsbidrag har etableret, forringes væsentligt ved overgangen
til en anden pensionsordning. En frasepareret eller fraskilt ægtefælle må efter
bestemmelsen tåle visse ikke væsentlige ændringer i sin dækning som følge af den
egenpensionsberettigedes overførsel af sin pensionsordning til en ny pensionsordning.
Beskyttelsen efter bestemmelsen gælder ikke, hvis den
fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kun er berettiget til tidsbegrænset bidrag,
jf. § 2, stk. 1.
Forringes en frasepareret eller fraskilt ægtefælles
én gang erhvervede ret til ægtefællepension væsentligt som følge af, at en tidligere
ægtefælles pensionsordning overgår til en anden pen-sionsordning, er den tidligere
ægtefælle forpligtet til at sørge for enten, at den hidtidige pen-sionsordning opretholdes
som fripolice eller, at der oprettes en fripolice for den pågældende eller tegnes
en individuel ordning eller lignende, hvorved det sikres, at den fraseparerede eller
fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension ikke forringes som følge af den tidligere
ægtefælles pensionsordning overgang til en anden ordning.
Med udkastets § 10, stk. 2, indføres en lovhjemlet oplysningspligt
for pensionsinstitutterne. Den pensionsberettigede fraseparerede eller fraskilte
ægtefælle har ved henvendelse til pensionsinstitutterne ret til at få nærmere oplysninger
om ægtefælledækningen og vil således have en umiddelbar mulighed for at varetage
sin retsstilling efter stk. 1, uanset at den tidligere ægtefælle ikke har medvirket
til at fremkomme med oplysninger til brug herfor.
Det følger af persondataloven, at det afgivende pensionsinstitut, såfremt der er
noteret ret til ægtefællepension, giver den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
meddelelse om overgangen til den nye pensionsordning og giver det modtagende pensionsinstitut
meddelelse om den noterede ægtefællepensionsret. Behandlingen af oplysningerne vil
ifølge persondatalovens kapitel 8 udløse en oplysningspligt over for de registrerede
personer.
|
§ 11.
Indtil det pensionsinstitut, der har pligt til at udbetale ægtefællepension, har
modtaget skriftlig underretning om en frasepareret eller fraskilt ægtefælles ret
til ægtefællepension, kan ægtefællepensionen med frigørende virkning udbetales til
afdødes ægtefælle og til eventuelt andre berettigede. Tilsvarende kan der med frigørende
virkning ske udbetaling af godtgørelse eller tilbagekøbsværdi efter § 9 til en tidligere
ægtefælle og eventuelt andre berettigede.
|
Til § 11
Bestemmelsen i § 11 svarer til § 2, stk. 8, i
den gældende lov.
Bestemmelsen regulerer, hvornår den myndighed eller institution, der har pligt til
at udbetale ægtefællepension eller en godtgørelse eller tilbagekøbsværdi efter udkastets
§ 9, kan udbetale pensionen, godtgørelsen eller tilbagekøbsværdien med frigørende
virkning.
|
§ 12. Er en ægtefællepension sikret ved en individuel
overlevelsesrente, der er oprettet som led i den tidligere ægtefælles ansættelsesforhold,
udtages overlevelsesrenten ved separation eller skilsmisse af dennes fraseparerede
eller fraskilte ægtefælle.
Stk. 2. Kan overlevelsesrentens værdi overføres
til den tidligere ægtefælles egenpensionsordning, tilfalder overlevelsesrenten dog
kun den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, hvis betingelserne i § 1, stk.
1, nr. 1 og 2, er opfyldt.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 3 finder tilsvarende anvendelse.
|
Til § 12
Efter den gældende lovs § 1, stk. 3, skal det –
hvis en ægtefællepension er sikret ved overlevelsesrente – i bevillingen eller
dommen fastsættes, om forsikringen skal overgå til den fraskilte ægtefælles fri
rådighed.
Efter udkastet fastsættes betingelserne for, hvornår
den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er berettiget til overlevelsesrenten.
Efter udkastets § 12, stk. 1, kan en overlevelsesrente,
som er oprettet som led i den tidligere ægtefælles ansættelsesforhold, og som sikrer
dennes ægtefælle en pensionsret, udtages af den tidligere ægtefælles fraseparerede
eller fraskilte ægtefælle.
I praksis tilfalder overlevelsesrenten den fraseparerede
eller fraskilte ægtefælle i form af en fripolice, beregnet på grund af de hidtidige
indbetalinger ved ejerægtefællens død og på hidtidige gældende vilkår, herunder
at den tidligere ægtefælle afgår ved døden før den berettigede fraseparerede eller
fraskilte ægtefælle.
Kan overlevelsesrentens værdi overføres til den tidligere
ægtefælles egenpensionsordning, følger det af § 12, stk. 2, at overlevelsesrenten
kun tilfalder den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, hvis den tidligere ægtefælle
er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations-
eller skilsmissetidspunktet, og hvis parternes ægteskab inden separationen eller
skilsmissen uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år, jf. henvisningen
til udkastets § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det er således ingen betingelse, at den tidligere ægtefælles
bidragspligt over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er tidsubegrænset.
Det følger af § 12, stk. 3,
at ægtefællerne kan aftale, at retten til overlevelsesrente ikke skal bevares. Har
ægtefællerne indgået en sådan aftale, skal det dog fremgå af bevillingen eller dommen,
jf. udkastets § 3.
|
§ 13. Loven træder i kraft den ...
Stk. 2. Lov nr. 102 af 14. marts 1941 ophæves, men
finder fortsat anvendelse for fraskilte hustruer, der har bevaret ret til enkepension
på grundlag af en skilsmisse før lovens ikrafttræden. Lovens § 6, stk. 2, finder
dog anvendelse for fraskilte hustruer, der på ny indgår ægteskab efter denne lovs
ikrafttræden.
Stk. 3. Hustruer, der er frasepareret ved lovens
ikrafttræden, bevarer ret til enkepension efter lov nr. 102 af 14. marts 1941.
Stk. 4. Denne lov gør ingen ændring i den ret til
bevarelse af ægtefællepension, som nogen efter en pensionsordning havde ved lovens
ikrafttræden.
|
Til § 13
Den gældende lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse
af enkepensionsret ved separation og skilsmisse, som ændret ved lov nr. 268 af 14.
juni 1951, lov nr. 261 af 4. juni 1969 og lov nr. 250 af 25. april 1990, ophæves,
jf. udkastets § 13, stk. 1.
Efter udkastets § 13, stk. 2, skal den hidtil gældende
lov dog fortsat finde anvendelse for fraskilte hustruer, der har bevaret ret til
enkepension på grundlag af en skilsmisse før lovens ikrafttræden. Tilsvarende skal
hustruer, der er frasepareret ved lovens ikrafttræden, bevare deres ret til enkepension
efter den hidtil gældende lov, jf. § 13, stk. 3.
Efter udkastets § 13, stk. 4, skal den nye lov ikke ændre i den ret til bevarelse
af ægtefællepension, som nogen efter en pensionsordning havde ved lovens ikrafttræden.
|
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
|
Til § 14
Bestemmelsen fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan
dog ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
|