LF 52 af 29.10.1997
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Skriftlig fremsættelse (29. oktober 1997)
Forslaget fremsat af (minister/MF) skatteministeren (Carsten Koch)
Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven, konkursskatteloven
og boafgiftsloven (Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed
og lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.)
Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch) den 29. oktober 1997
Vedtaget ved trediebehandling den 16. december 1997
§ 1
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse
nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 25 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.«, og efter »i
overvejende grad driver virksomheden« indsættes: », jf. dog stk. 8«.
2. I § 25 A, stk. 2, indsættes efter »der har rådighed over virksomheden som nævnt
i § 24 A«: », jf. dog stk. 8«.
3. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 7.« til: »jf. dog stk. 7 og 8.«
4. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »efter denne lov«: »og lov om arbejdsmarkedsfonde«
og efter »A-skat«: »og arbejdsmarkedsbidrag«.
5. I § 25 A, stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 8«.
6. I § 25 A indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af
den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang
for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens
resultat mellem sig, i det omfang fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens
drift. Virksomhedens resultat opgøres under eet efter skattelovgivningens almindelige
regler, hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af resultatet ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens
§§ 2-4.
Stk. 9 . Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3
og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til den kommunale skattemyndighed
inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, anvender ægtefællerne under eet virksomhedsordningen på indkomst
fra virksomheden, hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af de opgjorte
beløb.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
2. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »jf. dog stk. 5« til: »jf. dog stk.
6«.
3. I § 22 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, beregner ægtefællerne under eet et kapitalafkast, hvorefter hver
af ægtefællerne medregner sin andel af kapitalafkastet ved opgørelsen af den personlige
indkomst og kapitalindkomsten.«
4. I § 22 a, stk. 1, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
5. I § 22 b, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, anvender ægtefællerne under eet reglerne om henlæggelse til konjunkturudligning,
hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af fradrag for henlæggelser henholdsvis
indtægtsføring af henlæggelser.«
6. I § 23 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, kan hver af ægtefællerne anvende reglerne i stk. 1.«
§ 3
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997, som ændret
ved § 5 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., og § 13 C, stk. 1, ændres »Kildeskattelovens § 25 A,
stk. 7,» til: »Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7 og 8,».
§ 4
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
642 af 2. august 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår
ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 32.100 kr. til
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen
af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende
periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse,
herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst
5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.«
2. § 23, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk.
1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1,
nævnte beløb.«
3. I § 23, stk. 2 , ændres »stedforældre og bedsteforældre« til: »personer som nævnt
i § 22, stk. 1, litra f«.
4. I § 50 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet
arv til en person, der på tidspunktet for giversdød er omfattet af § 22, stk. 1
eller stk. 2, og er forskuddet ikke blevet afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor
det blev givet, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 15 pct. af forskuddet.«
§ 5
Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2 . §§ 1-3 har virkning fra og med indkomståret 1998.
Stk. 3 . § 4, nr. 1-3, har virkning for gaver modtaget den 1. januar 1998 eller
senere.
Stk. 4. § 4, nr. 4, har virkning for forskud på forventet arv, hvor giver er død
den 1. januar 1998 eller senere. Er giver død i perioden 1. juli 1995-31. december
1997, nedsættes gaveafgiften til 15 pct. af forskud på forventet arv, der er givet
til personer, som ved givers død ville have været omfattet af boafgiftslovens §
22, stk. 1, litra d eller e, som affattet ved § 4, nr. 1, den 1. januar 1998.
§ 1
I lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 614 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 25 A, stk. 1, 2. pkt. , ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. pkt.« og efter »i
overvejende grad driver virksomheden« indsættes: », jf. dog stk. 8«.
2. I § 25 A, stk. 2 , indsættes efter »der har rådighed over virksomheden som nævnt
i § 24 A«: », jf. dog stk. 8«.
3. I § 25 A, stk. 3, 1. pkt. , ændres »jf. dog stk. 7.« til: »jf. dog stk. 7 og
8.«.
4. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt. , indsættes efter »efter denne lov«: »og lov om arbejdsmarkedsfonde«
og efter »A-skat«: »og arbejdsmarkedsbidrag«.
5. I § 25 A, stk. 7, 2. pkt. , ændres »stk. 3« til: »stk. 3 og 8«.
6. I § 25 A indsættes som stk. 8 og 9 :
» Stk. 8 . Deltager begge ægtefæller i væsentligt og ligeligt omfang i driften af
den enes eller begges erhvervsvirksomhed, og hæfter ægtefællerne i samme omfang
for virksomhedens forpligtelser, kan ægtefællerne efter anmodning fordele virksomhedens
resultat mellem sig i det omfang, fordelingen sagligt kan begrundes i virksomhedens
drift. Virksomhedens resultat opgøres under eet efter skattelovgivningens almindelige
regler, hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af resultatet ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens
§§ 2-4.
Stk. 9 . Ægtefæller kan omgøre deres beslutning om at anvende reglerne i stk. 3
og 8, hvis tilkendegivelse herom sker fra begge ægtefæller til den kommunale skattemyndighed
inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«.
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 25. januar 1997, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
» Stk. 4 . Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, anvender ægtefællerne under eet virksomhedsordningen på indkomst
fra virksomheden, hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af de opgjorte
beløb.«.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
2. I § 22 a, stk. 1 , indsættes efter 2. pkt. :
»Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, beregner ægtefællerneunder eet et kapitalafkast, hvorefter hver
af ægtefællerne medregner sin andel af kapitalafkastet ved opgørelsen af den personlige
indkomst og kapitalindkomsten.«.
3. I § 22 a, stk. 1, 3. pkt. , der bliver 4. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
4. I § 22 b, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. :
»Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, anvender ægtefællerne under eet reglerne om henlæggelse til konjunkturudligning,
hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af fradrag for henlæggelser henholdsvis
indtægtsføring af henlæggelser.«.
5. I § 23 a indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Er den skattepligtige gift, og anvender ægtefællerne bestemmelsen i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8, kan hver af ægtefællerne anvende reglerne i stk. 1.«.
§ 3
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 21. september 1997, foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt. , og § 13 C, stk. 1 , ændres »Kildeskattelovens § 25 A,
stk. 7,» til: »Kildeskattelovens § 25 A, stk. 7 og 8,».
§ 4
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
642 af 2. august 1997, foretages følgende ændringer:
1. § 22, stk. 1, affattes således:
»En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår
ikke overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 32.100 kr. til
a) afkom, stedbørn og deres afkom,
b) afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,
c) forældre,
d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen
af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende
periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse,
herunder i en ældrebolig,
e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst
5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f) stedforældre og bedsteforældre.«.
2. § 23, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk.
1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1,
nævnte beløb.«.
3. I § 23, stk. 2 , ændres »stedforældre og bedsteforældre« til: »personer som nævnt
i § 22, stk. 1, litra f«.
4. I § 50 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet
arv til en person, der på tidspunktet for givers død er omfattet af § 22, stk. 1
eller stk. 2, og er forskuddet ikke blevet afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor
det blev givet, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 15 pct. af forskuddet.«.
§ 5
Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2 . §§ 1-3 har virkning fra og med indkomståret 1998.
Stk. 3 . § 4, nr. 1-3, har virkning for gaver modtaget den 1. januar 1998 eller
senere og § 4, nr. 4, har virkning for forskud på forventet arv, hvor giver er død
den 1. januar 1998 eller senere.
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven
og konkursskatteloven med henblik på at udvide ægtefællers mulighed for, med skattemæssig
virkning, at fordele resultatet fra fælles drevet erhvervsvirksomhed. Lovforslaget
indeholder endvidere forslag til ændring af boafgiftsloven med henblik på lempelse
af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed.
Formålet med lovforslaget er at give ægtefæller, der i væsentligt og ligeligt omfang
deltager i driften af den enes eller begges erhvervsvirksomhed, udvidede muligheder
for med skattemæssig virkning at fordele virksomhedens resultat mellem sig. Hidtilhar
disse ægtefæller været henvist til at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle
eller reglerne om lønaftaler mellem ægtefæller ved fordelingen af virksomhedens
overskud. Disse regler, som findes i kildeskattelovens § 25 A, foreslås opretholdt.
1. Gældende regler
Efter gældende regler beskattes indkomst vedrørende en erhvervsvirksomhed ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst hos den ægtefælle,
der i overvejende grad driver virksomheden, uanset hvem af ægtefællerne, der ejer
virksomheden. Benyttes virksomhedsordningen, medregnes evt. kapitalafkast efter
virksomhedsskattelovens § 7 dog ved ejerens indkomstopgørelse. Hvis ingen af ægtefællerne
deltager aktivt i driften af virksomheden, beskattes over- eller underskud dog hos
den ægtefælle, der har rådighed over virksomheden.
Medarbejdende ægtefælle:
Deltager begge ægtefæller i væsentligt omfang i driften af erhvervsvirksomheden,
kan ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, overføre indtil 50 pct.
af virksomhedens overskud til den medarbejdende ægtefælle som skattepligtig indkomst
(personlig indkomst) hos denne. Det overførte beløb kan dog ikke overstige et grundbeløb
på 117.300 kr., som reguleres efter personskattelovens § 20. For 1998 kan overførslen
maksimalt udgøre 155.100 kr.
Beregningsgrundlaget for det overskud, der maksimalt kan overføres til den medarbejdende
ægtefælle, er virksomhedens skattepligtige overskud før kapitalindtægter og kapitaludgifter,
jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 4.
Skattemæssige afskrivninger m.v. foretages således inden der sker beregning af den
del af overskuddet, der kan overføres til den medarbejdende ægtefælle. På tilsvarende
måde skal der ske tillæg af skattepligtige tilskud m.v., der vedrører virksomheden,
sygedagpenge efter reglerne om frivillig forsikring og evt. værdi af forbrug af
egne varer fra virksomheden, inden den medarbejdende ægtefælles andel af overskuddet
kan beregnes. Endvidere fragår underskud fra tidligere år i det omfang, det hidrører
fra virksomheden.
Når virksomhedens overskud på den anførte måde er opgjort efter de almindelige regler,
skal der herefter ske tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og
fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt kursgevinster på fordringer og gæld,
som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud.
Det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den medarbejdende ægtefælles
arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Der kan herved tages hensyn til såvel arbejdets
tidsmæssige udstrækning som karakteren af det udførte arbejde. Den personlige indkomst
for den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, nedsættes med det
overførte beløb.
Det er en betingelse, at den medarbejdende ægtefælle i væsentligt omfang har deltaget
i driften af erhvervsvirksomheden. Det beror på en konkret afgørelse, om ægtefællens
deltagelse i det enkelte tilfælde har haft et væsentligt omfang.
Der skal være tale om medarbejde af fastere karakter, som lægger beslag på en betydelig
del af ægtefællens arbejdskraft.
Endvidere må ægtefællens medvirken have haft et sådant omfang, at der ved tilrettelæggelsen
af virksomhedens drift er regnet med ægtefællens deltagelse i arbejdet. Normalt
er der således sparet udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. Det vil i almindelighed
ikke være tilstrækkeligt, at ægtefællen har passet virksomhedens forretningstelefon.
Arbejdet med regnskabsføring i virksomheden kan begrunde skattemæssig stilling som
medarbejdende ægtefælle, hvis virksomheden har et sådant omfang, at regnskabsføringen
stiller betydelige krav til ægtefællens arbejdsindsats. I en mindre virksomhed,
hvor regnskabsføringen væsentligt består i nogle få daglige poster, kan det ikke
danne grundlag for beskatning som medarbejdende ægtefælle.
Hvor ægtefællen arbejder med i virksomheden hver dag, skal der i almindelighed være
tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4 timer. Er der ikke tale om daglig
medvirken eller medvirken i hele indkomståret kræves normalt en væsentlig større
daglig arbejdsindsats.
Reglerne om medarbejdende ægtefælle er udelukkende skattemæssige beregningsregler,
der fastsætter den skattemæssige fordeling af overskuddet mellem ægtefællerne, og
forhindrer ikke, at ægtefællerne civilretligt foretager en anden fordeling. Overførsel
til medarbejdende ægtefælle er frivillig og sker på ægtefællernes anmodning, normalt
i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.
Reglerne er et værn mod misbrug, der skal sikre, at ægtefæller ikke har mulighed
for at opdele et overskud, som faktisk kun er optjent af den ene ægtefælle.
Lønaftale mellem ægtefæller:
Som et alternativ til reglerne om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle
kan ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges
erhvervsvirksomhed, indgå en lønaftale, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 7. Indgår
ægtefællerne en lønaftale, betragtes den ægtefælle, der i overvejende grad driver
virksomheden og dermed skal medregne overskuddet vedrørende erhvervsvirksomheden,
som arbejdsgiver, mens den anden ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Det indebærer, at ægtefællerne i skattemæssig henseende har de rettigheder og forpligtelser,
som knytter sig til at have status som arbejdsgiver og lønmodtager.
Den aftalte løn beskattes hos lønmodtagerægtefællen og fratrækkes ved opgørelsen
af virksomhedens overskud hos den anden ægtefælle. Arbejdsgiverægtefællen skal indeholde
A-skat efter reglerne i kildeskatteloven og arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne
i lov om arbejdsmarkedsfonde. Indgåelse af en lønaftale vil også bevirke, at lønmodtagerægtefællen
kan foretage indskud på etableringskonto, modtage skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse
og fradrage faglige kontingenter.
Lønaftalen kan først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen
træder i kraft. Lønaftalens skattemæssige gyldighed er betinget af, at pligterne
efter kildeskatteloven om indeholdelse og indbetaling af A-skat overholdes. Hvis
arbejdsgiverægtefællen undlader at indeholde A-skat, eller hvis indeholdt A-skat
ikke indbetales eller indbetales så sent, at det kan medføre strafansvar som ved
manglende indbetaling, bortfalder ægtefællernes mulighed for at opretholde lønaftalen.
Hvis virksomheden udover ægtefællerne har ansatte, dækker indbetalinger af indeholdt
A-skat først de øvrige ansattes A-skattetilsvar.
Lønaftalen kan kun anerkendes skattemæssigt, hvis aftalen dækker over et reelt arbejdsforhold,
og lønnen ikke står i åbenbart misforhold til lønmodtagerægtefællens arbejdsindsats
i virksomheden. Ved afgørelsen af om lønnen er i overensstemmelse med lønmodtagerægtefællens
kvalifikationer og arbejdsindsats, skal der lægges vægt på, om ægtefællen kunne
have opnået den samme løn i et tilsvarende ansættelsesforhold hos en anden arbejdsgiver.
Det er ikke en betingelse for en skattemæssig anerkendelse af lønaftalen, at der
er tale om en væsentlig arbejdsindsats i virksomheden. Også i de tilfælde, hvor
en ægtefælle arbejder i virksomheden 1-2 timer dagligt eller kun lejlighedsvis deltager
i driften af virksomheden, kan ægtefællerne indgå en lønaftale med skattemæssig
gyldighed.
Lønaftalen anerkendes skattemæssigt, uanset om den gælder hele indkomståret, ligesom
det ikke i sig selv har betydning for lønaftalen, hvis ægtefællerne ophæver samlivet
i løbet af indkomståret.
I de indkomstår, hvor en lønaftale finder anvendelse i hele året eller en del af
året, kan reglerne om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle ikke anvendes.
Indgår ægtefællerne i løbet af et indkomstår en lønaftale, kan der ikke overføres
til medarbejdende ægtefælle af den del af virksomhedens overskud i det pågældende
indkomstår, som ligger forud for lønaftalens indgåelse. Tilsvarende kan reglerne
om overførsel til medarbejdende ægtefælle ikke anvendes på overskuddet i den resterende
del af et indkomstår i de tilfælde, hvor ægtefællerne har ophævet en lønaftale i
løbet af indkomståret.
2. Lovforslaget
Efter gældende regler kan ægtefæller, der driver virksomhed fra fælles lokaler og
med fælles ansatte, i visse tilfælde fravige fordelingsreglerne i kildeskattelovens
§ 25 A, forudsat begge ægtefæller har de nødvendige kvalifikationer til at drive
den pågældende virksomhed. Det kræver imidlertid, at ægtefællerne sandsynliggør,
at de har hver sin kundekreds, og at der sker en dokumenterbar fordeling af indtægter
og udgifter på et objektivt grundlag. I sådanne tilfælde vil ægtefællerne - uanset
om de civilretligt har indgået en interessentskabskontrakt - kunne anses for at
drive hver sin virksomhed.
Med lovforslaget udvides de tilfælde, hvor de nuværende fordelingsregler i kildeskattelovens
§ 25 A kan fraviges, til også at gælde, når ægtefællerne sammen driver en virksomhed
med samme kundekreds og uden opdeling af indtægter og udgifter, og derfor ikke kan
anses for at drive hver sin virksomhed.
Det foreslås således, at ægtefæller frit kan dele resultatet fra erhvervsvirksomheden
mellem sig, hvis ægtefællerne begge deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften
af virksomheden, hvis de hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser og
fordelingen er sagligt begrundet i virksomhedens drift.
For ægtefæller, der opfylder disse betingelser, medfører bestemmelsen, at begge
ægtefæller - afhængig af virksomhedens overskud - har mulighed for at medregne indkomst
fra virksomheden uden begrænsning og derfor kan udnytte bundfradraget ved beregning
af topskatten på 251.200 kr. (1998) fuldt ud. Hvis ægtefællerne udelukkende kan
anvende reglerne om overførsel til medarbejdende ægtefælle, vil den ene ægtefælle
højst kunne medregne 155.100 kr. (1998) af virksomhedens overskud ved opgørelsen
af sin skattepligtige indkomst. Ægtefællernes samlede skat bliver således mindre
end, det ville være tilfældet, hvis reglerne om overførsel til medarbejdende ægtefælle
anvendes.
Hvis ægtefællerne ikke opfylder betingelserne for frit at fordele virksomhedens
resultat, og værdien af den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats overstiger beløbsbegrænsningen
for overførsel af overskud på 155.100 kr. (1998), har ægtefællerne mulighed for
at indgå en lønaftale, idet det aftalte vederlag kan fastsættes til, hvad der kan
opnås i et tilsvarende ansættelsesforhold i en anden virksomhed.
Nedenfor er angivet en oversigt over ægtefællernes mulighed for at fordele overskud
fra deres fælles erhvervsvirksomhed mellem sig efter lovforslaget:
Oversigt: Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles erhvervsvirksomhed
| Betingelser | Konsekvenser | |
| Lønaftale |
Arbejdsgiverægtefællen indeholder og indbetaler A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Vederlaget må ikke stå i åbenbart misforhold til lønmodtagerægtefællens arbejdsindsats |
Den deltagende ægtefælle betragtes som lønmodtager.
Ægtefællen kan modtage en løn svarende til, hvad der kunne opnås i et tilsvarende ansættelsesforhold hos en anden arbejdsgiver |
| Medarbejdende ægtefælle |
Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Det overførte beløb må ikke stå i misforhold til den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats. Væsentlig arbejdsindsats (i almindelighed kræves 3-4 timer daglig arbejdsindsats) |
Den medarbejdende ægteægtefælle betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende, men
kan ikke anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.
Der kan overføres op til 50 pct. af virksomhedens overskud renset for kapitalindtægter og -udgifter, - dog højst 155.100 kr. (1998). Den medarbejdende ægtefælle har ingen fradrag som selvstændigt erhvervsdrivende i det overførte overskud. Disse fradrag er foretaget af den anden ægtefælle før beregningen af overførslen. |
| Fri fordeling |
Ægtefællerne skal i væsentligt og ligeligt omfang deltage i virksomhedens drift. Ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser. Fordelingen skal kunne begrundes sagligt i virksomhedens drift. Der er ikke indgået en lønaftale med ægtefællen i hele året eller en del af året. |
Begge ægtefæller er selvstændigt erhvervsdrivende - og begge kan anvende reglerne
i virksomhedsskatteloven.
Virksomhedens overskud eller underskud opgøres under eet og deles mellem ægtefællerne efter en fordelingsnorm, der har en en saglig driftsmæssig begrundelse. Virksomhedsskattelovens regler anvendes for begge ægtefæller under eet, hvorefter de opgjorte beløb fordeles. |
Lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Lovforslaget går ud på at lempe beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende og
gaver til plejebørn, således at de ikke blot
boafgiftsmæssigt, men også i relation til gaveafgift ligestilles med andre nærtstående.
Efter de gældende regler er gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede,
afgiftsfri. For gaver mellem andre nærtstående f.eks. gaver til børn, børnebørn
eller forældre gælder, at de første 41.400 kr. (1997) er afgiftsfri. Såfremt gavens
værdi overstiger dette beløb, betales en gaveafgift på 15 pct. af det overskydende
beløb. Gaver mellem ugifte samlevende og gaver til plejebørn er ikke omfattet af
gaveafgiftsreglerne i boafgiftsloven, og sådanne gaver udløser derfor indkomstskat.
Arv mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri. For andre nærtstående
f.eks. børn, børnebørn og forældre gælder, at de betaler boafgift på 15 pct. af
den arvebeholdning, der overstiger et bundfradrag på 186.000 kr. (1997). For ugifte
samlevende gælder, at de betaler boafgift på 15 pct., men ikke tillægsboafgift,
hvis parterne har haft fælles bopæl de sidste 2 år før dødsfaldet, eller hvis den
fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse. For plejebørn
gælder, at de betaler boafgift på 15 pct., men ikke tillægsboafgift, hvis de har
haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er
begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har
haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet. I relation til arv ligestilles ugifte
samlevende og plejebørn, der opfylder bopælskravet, således med andre nærtstående.
Det foreslås i relation til gaveafgiftsreglerne at ligestille ugifte samlevende
og plejebørn med andre nærtstående.
Flere personer kan samtidig opfylde bopælskravet og dermed være omfattet af den
gaveafgiftspligtige personkreds. Dette er i overensstemmelse med, hvad der gælder
på boafgiftsområdet. Det behøver således ikke være personer, der samlever i et ægteskabslignende
forhold, men kan også være slægtninge, plejebørn, der har fælles bopæl med gavegiver,
eller parter i et bofællesskab. Det indebærer, at skattemyndighederne ikke skal
foretage nogen vurdering af samlivsforholdets nærmere indhold.
Administrative konsekvenser
Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed.
Gennemførelse af forslaget skønnes at medføre engangsudgifter til edb-udvikling
på 1 mill. kr. Udgifterne vil fordele sig således over tiden: 1997: 0,2 mill. kr.,
1998: 0,6 mill. kr. og 1999: 0,2 mill. kr.
Lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.
Provenumæssige konsekvenser
Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed.
Forslaget medfører, at der under visse betingelser kan overføres mere end 155.100
kr. (1998) af en virksomheds overskud tilden af ægtefællerne, der anses for medarbejdende
ægtefælle.
I tilfælde, hvor en fælles drevet erhvervsvirksomhed giver et tilstrækkeligt stort
overskud, udgør den skattemæssige fordel ved den ekstra overførsel, der efter forslaget
kan foretages til den medarbejdende ægtefælle, op til ca. 12.000 kr. årligt. Den
maksimale skattebesparelse svarer til topskatten efter skatteloftsnedslag af et
beløb på 96.100 kr. (1998). (Topskattegrænsen på 251.200 kr. minus den gældende
overførselsgrænse på 155.100 kr.).
I indkomståret 1995 benyttede ca. 32.000 erhvervsdrivende ægtepar reglerne om overførsel
af overskud til medarbejdende ægtefælle. Det gennemsnitlige overførte beløb udgjorde
ca. 108.000 kr. Knap 15.000 medarbejdende ægtefæller fik overført det maksimale
beløb.
I tabel 1 er vist fordelingen af medarbejdende ægtefæller indenfor forskellige erhverv.
Tabel 1. Personer med indkomst som medarbejdende ægtefælle. 1995.
| Medarbejdende ægtefælle i: | Antal personer (1.000) | heraf med maks. overførsel (1.000) | Gnst. indkomst som medarbejdende ægtefælle |
| Landbrug m.v. .......... | 12 | 5 | 107.200 |
| Fremstilling, bygge- og anlægsvirksomhed ... | 3 | 2 | 123.000 |
|
Handel- og service
virksomhed ............ |
7 | 4 | 121.900 |
| Uoplyst ................ | 4 | 3 | 121.000 |
|
Ikke medarb. ægtefælle
som hovederhverv ....... |
6 | 1 | 76.300 |
| I alt | 32 | 15 | 108.100 |
Anm: Lovmodelberegninger på stikprøve på 3 pct. af befolkningen.
Den største andel, ca. 37 pct., af de medarbejdende ægtefæller findes indenfor landbruget,
hvor den gennemsnitlige indkomstsom medarbejdende ægtefælle udgør ca. 107.000 kr.
Den højeste gennemsnitlige indkomst findes indenfor fremstilling, bygge- og anlægsvirksomhed.
Andelen af medarbejdende ægtefæller, der får overført det maksimale beløb er størst
indenfor fremstillings-, bygge- og anlægsvirksomhed.
Det er ikke på grundlag af de foreliggende statistiske oplysninger muligt at udarbejde
et præcist skøn over forslagets provenumæssige konsekvenser.
Ægtepar, der opfylder betingelserne for at kunne udnytte forslagets regler, skønnes
at være en begrænset andel af dem, der befinder sig blandt de 15.000 par, der efter
gældende regler overfører det maksimale beløb.
Provenutabet vurderes på denne baggrund til i størrelsesordenen 10-20 mill. kr.
årligt. Provenutabet vedrører alene staten.
For finansåret 1998 skønnes provenutabet ligeledes at udgøre ca. 10-20 mill. kr.
Lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Efter forslaget foreslås en i gaveafgiftsmæssig sammenhæng ligestilling mellem ugifte
samlevende og plejebørn med andre nærtstående familiemedlemmer, således at gaver
ydet til ugifte samlevende og plejebørn overgår fra almindelig indkomstbeskatning
til den lempeligere gavebeskatning.
Der foreligger ingen tilgængelige statistiske oplysninger, der kan danne grundlag
for et underbygget skøn over provenutabet ved forslaget.
Det antages dog, at der kun i begrænset omfang forekommer indkomstskattepligtige
gaveoverdragelser til de omfattede persongrupper, og provenutabet skønnes derfor
ikke at ville overstige ca. 5-10 mill. kr. årligt. Ca. halvdelen af provenutabet
vedrører kommunerne.
For finansåret 1998 skønnes provenutabet ligeledes til ca. 5-10 mill. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed.
Forslaget betyder en skattemæssig lempelse for ægtefæller i tilfælde, hvor de sammen
driver en erhvervsvirksomhed på lige vilkår.
Forslaget har været forelagt et udsnit af Testpanelet.
Generelt har de berørte virksomheder vurderet, at forslaget ikke vil medføre ændringer
i virksomhedernes administrative byrder.
Lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget anses ikke for at indeholde miljømæssige konsekvenser.
EU-retlige aspekter
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 3
Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1 og 3, indsættes en henvisning
til den under nr. 6 foreslåede bestemmelse, der under visse betingelser giver ægtefæller
mulighed for frit at fordele virksomhedens resultat. Derved tydeliggøres, at hovedreglen
om, at indkomst fra virksomheden beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende
grad driver virksomheden, kan fraviges, hvis betingelserne for fri fordeling af
virksomhedens resultatet opfyldes.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 25 A, stk. 2, indsættes en henvisning
til den under nr. 6 foreslåede bestemmelse, derunder visse betingelser giver ægtefæller
mulighed for frit at fordele virksomhedens resultat. Derved tydeliggøres, at reglen
om, at kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres til den skattepligtige,
beskattes hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningens regler har rådighed
over virksomheden, kan fraviges, hvis betingelserne for fri fordeling af virksomhedens
resultat er opfyldt.
Til nr. 4
I henhold til kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, er det en betingelse for at tillægge
en lønaftale skattemæssig virkning, at pligterne efter kildeskatteloven til at indeholde
og indbetale A-skat overholdes. Det fremgår imidlertid ikke af bestemmelsen, hvorvidt
det er en betingelse for at tillægge en lønaftale skattemæssig virkning, at der
indeholdes og indbetales arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsfonde.
Det præciseres med den foreslåede ændring.
Til nr. 5
Det foreslås med ændringen i 2. pkt., at den nye bestemmelse om fri fordeling af
resultatet mellem ægtefællerne - ligesom reglerne om overførsel til medarbejdende
ægtefælle - ikke kan anvendes i de indkomstår, hvor en lønaftale helt eller delvist
har fundet anvendelse i hele året eller en del af året.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, der gør
det muligt for ægtefæller med skattemæssig virkning frit at fordele resultatet fra
en virksomhed, som de driver i fællesskab. Efter de gældende regler beskattes resultatet
hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Da det altid vil
være muligt at udpege en af ægtefællerne som den, der i overvejende grad driver
virksomheden, er ægtefællerne begrænset i deres mulighed for at fordele resultatet
mellem sig. Dette kan synes urimeligt, når der kun er en uvæsentlig forskel på ægtefællernes
deltagelse i driften af virksomheden.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at gøre reglerne mere fleksible, således
at den skattemæssige behandling af ægtefællerne i disse tilfælde i videst muligt
omfang svarer til den skattemæssige behandling af erhvervsfællesskaber, hvor der
ikke er et interessefællesskab mellem deltagerne.
Væsentlig og ligelig deltagelse i virksomhedens drift
Det er en betingelse for at anvende den foreslåede bestemmelse, at begge ægtefæller
deltager i væsentligt og ligeligt omfang i virksomhedens drift. Deltagelse i væsentligt
omfang svarer til betingelsen for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle.
Hvis ingen af ægtefællerne deltager aktivt i driften af virksomheden, beskattes
over- eller underskud som efter gældende regler hos den ægtefælle, der har rådighed
over virksomheden.
Derudover kræves, at ægtefællerne deltager i ligeligt omfang i virksomhedens drift.
Hermed menes først og fremmest, at ægtefællerne yder tilnærmelsesvis den samme arbejdsindsats
i virksomheden. Det er ikke et krav, at arbejdsindsatsen er nøjagtig den samme,
men hvis den ene ægtefælle deltager heltids i virksomhedens drift, og den anden
ægtefælle har lønarbejde - eksempelvis 15 timer om ugen - udover deltagelsen i virksomheden,
er der en formodning for, at ægtefællerne ikke deltager i ligeligt omfang i driften
af virksomheden.
Deltager begge ægtefæller heltids i driften af virksomheden uden samtidig at have
lønarbejde, må ægtefællerne derimod antages at deltage ligeligt i virksomhedens
drift. Deltager ingen af ægtefællerne heltids i virksomheden, vil bestemmelsen også
kunne anvendes, hvis ægtefællerne deltager væsentligt og ligeligt i virksomhedens
drift.
Baggrunden for det anførte er, at målgruppen for den nye fordelingsbestemmelse er
ægtefæller, der driver virksomhed sammen som ligeværdige partnere. Det er ikke hensigten,
at ægtefæller skal kunne anvende bestemmelsen, hvis den ene af ægtefællerne har
lønarbejde i ikke uvæsentligt omfang ved siden af arbejdet i virksomheden, mens
den anden ægtefælle arbejder heltids i virksomheden. Lønarbejde i ubetydeligt omfang
ved siden af virksomhedsdeltagelsen, udelukker derimod ikke anvendelse af bestemmelsen.
Der er tale om en »formodningsregel«, som kan fraviges af ligningsmyndighederne,
hvis ægtefællerne kan dokumentere, at de trods den ene ægtefælles lønarbejde deltager
ligeligt i driften.
Ægtefællernes faglige baggrund er uden betydning for anvendelsen af bestemmelsen.
Efter gældende regler kan der ikke ske overførsel til medarbejdende ægtefælle, hvis
en ægtefælle er syg eller har orlov i så lang en periode, at vedkommende ikke kan
siges, at have ydet en væsentlig arbejdsindsats i virksomheden set over hele indkomståret.
Tilsvarende gælder i relation til den nye bestemmelses betingelse om deltagelse
i virksomhedens drift i væsentligt og ligeligt omfang.
Hæftelse i samme omfang
Det er endvidere en betingelse, at begge ægtefæller hæfter i samme omfang for virksomhedens
forpligtelser. Derved bærer begge ægtefæller en økonomisk risiko i relation til
virksomheden, hvilket understreger det ligeværdige partnerskab mellem ægtefællerne.
Tilsvarende gælder for personer uden interessefællesskab. Eksempelvis hæfter to
interessenter i et interessentskab personligt, solidarisk og direkte for virksomhedens
forpligtelser.
Den omstændighed, at der er tale om ægtefæller, der driver virksomhed sammen, betyder,
at der ikke altid - som det typisk er tilfældet, når personer uden interessefællesskab
driver virksomhed sammen - er oprettet en interessentskabskontrakt eller lignende,
og at virksomheden ikke nødvendigvis ejes i fællesskab.
For ikke at afskære ægtepar, der ønsker at drive virksomhed sammen uden formel indbyrdes
aftale og uden fælles ejerskab, fra at anvende bestemmelsen, stilles der hverken
krav om, at samarbejdet er formaliseret gennem en interessentskabskontrakt eller
lignende eller om, at begge ægtefæller skal være ejere af virksomheden.
Til gengæld skal ægtefællerne - for at kunne fordele resultatet som ligeværdige
partnere - på anden måde end ved fælles deltagelse i interessentskab eller lignende
hæfte som ligeværdige partnere. Det medfører, at hvis kun den ene ægtefælle ejer
virksomheden, kan bestemmelsen ikke anvendes, medmindre den anden ægtefælle hæfter
i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, eksempelvis gennem påtagelse af
en kautionsforpligtelse.
I erkendelse af at det i en sådan situation vil være besværligt for ægtefællerne
i ethvert tilfælde at tilkendegive overfor leverandører m.v., at begge hæfter for
betalingen, vil det være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen, at der hæftes
i samme omfang for virksomhedens kassekredit og banklån m.v. og over for hovedleverandører.
Det er udelukkende den fælles drevne virksomheds forpligtelser, som ægtefællerne
skal hæfte for i samme omfang. Hvis den ene ægtefælle har en anden virksomhed ved
siden af - eksempelvis en udlejningsejendom - kræves det ikke, at ægtefællerne hæfter
i samme omfang vedrørende denne virksomhed, heller ikke hvis ejendommen er udlejet
til den fælles drevne virksomhed. Hvis udlejningsejendommen derimod er en del af
den fælles drevne virksomhed, skal ægtefællerne også hæfte i samme omfang vedrørende
ejendommen.
Indkomstopgørelse og fordeling
Der stilles ikke krav om, at virksomhedens resultat deles i et bestemt forhold mellem
ægtefællerne, men fordelingen skal kunne begrundes sagligt i virksomhedens drift
i bred forstand. Ændring af fordelingsnormen fra et indkomstår til et andet skal
ligeledes kunne begrundes med en reel udvikling i virksomhedens drift.
Udgangspunktet vil være, at ægtefællerne deler resultatet ligeligt, eftersom bestemmelsens
målgruppe er ægtefæller, som er ligeværdige partnere i virksomheden. En ligedeling
vil altid kunne accepteres skattemæssigt. En skævdeling af resultatet kan imidlertid
også accepteres i skatteretlig henseende, hvis fordelingen er sagligt begrundet.
Derved sikres bl.a., at to interessenter, der bliver gift, kan bevare samme fordelingsnorm,
hvis virksomheden drives uændret videre efter ægteskabet.
Kravet om fordelingens saglige begrundelse er en mulighed for ligningsmyndighederne
for at korrigere i de tilfælde, hvor resultatet skævdeles i betydelig grad uden
sammenhæng med ægtefællernes økonomiske og arbejdsmæssige indsats i virksomheden.
Det forventes, at betingelsen om fordelingens saglige begrundelse kun vil få betydning
i ganske sjældne tilfælde. Hvis betingelserne for at anvende bestemmelsen i øvrigt
er opfyldt, anerkendes ægtefællernes skævdeling af resultatet i samme omfang som
skævdeling anerkendes i erhvervsfællesskaber mellem personer, der ikke er interesseforbundne.
Det betyder eksempelvis, at en vis skævdeling under hensyntagen til, at den ene
ægtefælle har foretaget et større kapitalindskud i virksomheden end den anden ægtefælle,
er tilladt.
Det foreslås, at virksomhedens skattemæssige resultat opgøres under eet, før ægtefællerne
fordeler overskuddet, hvilket bl.a. har den konsekvens, at skattemæssige afskrivninger
fragår i virksomhedens resultat inden fordelingen mellem ægtefællerne, og at ægtefællerne
derfor ikke kan anvende forskellige afskrivningssatser. Renteudgifter vedrørende
virksomheden medregnes ligeledes hos ægtefællerne efter samme forhold, som virksomhedens
resultat fordeles mellem ægtefællerne.
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen foreslås ligeledes at skulle anvendes
af ægtefællerne under eet, jf. bemærkningerne til § 2.
Dette er en afvigelse i forhold til de almindelige regler om opgørelse af det skattepligtige
resultat for interessenter, hvor hver enkelt interessent kan foretage individuelle
skattemæssige afskrivninger, ligesom hver enkelt interessent individuelt kan vælge,
hvorvidt den pågældende vil anvende virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen
eller personskattelovens regler.
Afvigelsen skyldes, at anvendelsen af bestemmelserne derved kompliceres mindst muligt
for alle parter, bl.a. kan ægtefællerne undgå at føre hvert sit skatteregnskab vedrørende
deres fælles virksomhed.
Dødsfald
I det indkomstår en af ægtefællerne dør, beskattes indkomst fra virksomheden hos
den ægtefælle, der ejer virksomheden.
Hvis en efterlevende ægtefælle har drevet afdødes erhvervsvirksomhed (eller har
været medarbejdende ægtefælle) indeholder dødsboskatteloven regler, der gør det
muligt for dødsboet at bestemme, at den efterlevende ægtefælle beskattes af et rimeligt
arbejdsvederlag for den indsats, der er ydet i virksomheden fra indkomstårets begyndelse
til dødsfaldet. Beløbet kan så fradrages hos afdøde/boet.
Hvis omvendt afdøde har drevet den efterlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed (eller
har været medarbejdende ægtefælle) har den efterlevende ægtefælle mulighed for at
bestemme, at et rimeligt arbejdsvederlag for afdødes arbejdsindsats i virksomheden
beskattes hos afdøde/boet. Beløbet kan så fradrages ved opgørelsen af den efterlevende
ægtefælles skattepligtige indkomst.
Disse regler vil også gælde for ægtefæller, som opfylder betingelserne for at anvende
den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, indtil dødsfaldet. Hele
virksomhedens resultat indtil dødsfaldet vil således ikke skulle beskattes hos ejeren
af virksomheden, men vil i henhold til dødsboskattelovens regler kunne fordeles
mellem ægtefællerne efter en fordelingsnorm begrundet i virksomhedens drift.
Omgørelse af valg
Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse er frivillig og kan - ligesom overførsel
til medarbejdende ægtefælle - ske på ægtefællernes anmodning i forbindelse med indgivelsen
af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Hvis reglen anvendes, vil begge
ægtefæller i skattemæssig henseende blive anset som selvstændigt erhvervsdrivende.
Hvis reglen ikke (kan) anvendes i et efterfølgende indkomstår, vil den ene ægtefælle
ikke længere kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende, men den anden ægtefælle
vil kunne succedere i dennes skattemæssige forhold vedrørende virksomheden.
Det foreslås, at der i kildeskattelovens § 25 A, stk. 9, indsættes en regel, der
gør det muligt for ægtefællerne at omgøre deres anmodning om at anvende reglerne
om overførsel til medarbejdende ægtefælle eller om at anvende den foreslåede fordelingsbestemmelse
i stk. 8. Det foreslås, at ægtefællerne kan omgøre deres valg, hvis begge ægtefæller
inden ligningsfristens udløb - dvs. inden den 30. juni i det andet kalenderår efter
udløbet af det pågældende indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, - tilkendegiver
over for den kommunale skattemyndighed, at de ikke ønsker at anvende den pågældende
bestemmelse.
Den foreslåede omgørelsesadgang er også ny i relation til reglerne om overførsel
til medarbejdende ægtefælle. Det er herefter muligt for ægtefæller, der har anmodet
om at anvende reglerne om overførsel til medarbejdende ægtefælle, at ændre dette
valg indtil ligningsfristens udløb. På tilsvarende måde kan anvendelse af den nye
fordelingsregel ændres til anvendelse af reglerne om overførsel til medarbejdende
ægtefælle, forudsat betingelserne herfor er opfyldt.
Efter ligningsfristens udløb har ægtefællerne ikke mulighed for at ændre deres valg.
Det gælder, uanset om den kommunale skattemyndighed i medfør af skattestyrelseslovens
§ 4, stk. 1, genoptager skatteansættelsen for den ene eller begge ægtefæller, fordi
der fremlægges nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse.
En tilsvarende omgørelsesadgang kendes fra virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2,
hvor en skattepligtig - indtil ligningsfristens udløb - har mulighed for at omgøre
beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ej.
Til § 2
Til nr. 1
Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende
virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsskattelovens afsnit I på indkomst
fra virksomheden.
Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat en ny bestemmelse i kildeskattelovens
§ 25 A, der gør det muligt for ægtefæller med skattemæssig virkning frit at fordele
resultatet af en virksomhed, som de driver i fællesskab. Efter forslaget opgøres
virksomhedens skattemæssige resultat under eet, før ægtefællerne fordeler overskuddet
eller underskuddet.
Vælger ægtefællerne at anvende virksomhedsordningen, foreslås det, at ægtefællerne
under eet skal anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden, hvorefter
hver af ægtefællerne skal medregne sin andel af de opgjorte beløb.
Dette indebærer bl.a., at kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7, der overføres
til den skattepligtige, fordeles mellem ægtefællerne. Dette er tydeliggjort ved
forslagets § 2, nr. 2.
Resterende overskud (skattepligtigt overskud med fradrag af kapitalafkast efter
§ 7, der overføres til den skattepligtige,) fordeles ligeledes mellem ægtefællerne.
Dette gælder, hvad enten overskuddet overføres med virkning for indkomståret, jf.
§ 10, stk. 1, eller overskuddet spares op, jf. § 10, stk. 2.
Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, jf. § 10, stk.
3, fordeles mellem ægtefællerne. Dette gælder, selv om overskuddet er opsparet på
et tidspunkt, hvor virksomhedens overskud blev beskattet hos den ene af ægtefællerne.
Underskud i virksomhedsordningen, der ikke kan modregnes i eventuelt opsparet overskud
med tillæg af hertil svarende virksomhedsskat, jf. § 13, fordeles mellem ægtefællerne.
Rentekorrektion, jf. § 11, fordeles mellem ægtefællerne. Ligeledes fordeles overførsel
af værdier til og fra indskudskontoen mellem ægtefællerne.
Virksomhedsskatteloven indeholder ikke regler om konsekvenserne af, at en virksomhed,
der hidtil har været drevet - eller i overvejende grad har været drevet - af den
ene af ægtefællerne, overgår til at være drevet af ægtefællerne i fællesskab eller
omvendt. Det antages imidlertid i praksis, at anvendelsen af de generelle regler
i kildeskattelovens § 25 A ikke indebærer, at virksomhedsordningen anses for ophørt.
Det vil sige, at der i de nævnte situationer finder succession sted mellem ægtefællerne.
Til nr. 2
Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet
for at anvende virksomhedsordningen vælge at beregne et kapitalafkast af erhvervsmæssige
aktiver efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 a (kapitalafkastordningen).
Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.
Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat en ny bestemmelse i kildeskattelovens
§ 25 A, der gør det muligt for ægtefæller med skattemæssig virkning frit at fordele
resultatet af en virksomhed, som de driver i fællesskab. Efter forslaget opgøres
virksomhedens skattemæssige resultat under eet, før ægtefællerne fordeler overskuddet
eller underskuddet.
Vælger ægtefællerne at anvende kapitalafkastordningen, skal kapitalafkastet efter
forslaget beregnes for ægtefællerne under eet, hvorefter hver af ægtefællerne medregner
sin andel af kapitalafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst og kapitalindkomsten.
Til nr. 3
Ændringen i det nugældende § 22 a, stk. 1, 3. pkt., er en konsekvensændring som
følge af, at der indsættes en ny bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 2, jf.
ovenfor under nr. 1.
Til nr. 4
Skattepligtige personer, der anvender kapitalafkastordningen kan foretage henlæggelse
til konjunkturudligning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 22 b (konjunkturudligningsordningen).
Efter forslaget skal konjunkturudligningsordningen anvendes
for ægtefællerne under eet, hvorefter hver af ægtefællerne medregner sin andel af
fradrag for henlæggelser henholdsvis sin andel af indtægtsføring af henlæggelser.
Indtægtsføring af henlæggelser skal fordeles mellem ægtefællerne, selv om henlæggelsen
blev foretaget på et tidspunkt, hvor virksomhedens overskud blev beskattet hos den
ene ægtefælle.
Som nævnt i bemærkningerne til nr. 1 indeholder virksomhedsskatteloven ikke regler
om konsekvenserne af, at en virksomhed, der hidtil har været drevet - eller i overvejende
grad har været drevet - af den ene ægtefælle, overgår til at være drevet af ægtefællerne
i fællesskab eller omvendt. Det må antages, at anvendelsen af de generelle regler
i kildeskattelovens § 25 A ikke indebærer, at kapitalafkastordningen i disse tilfælde
anses for ophørt. Det vil sige, at der i de nævnte situationer finder succession
sted mellem ægtefællerne.
Til nr. 5
For at give selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen eller
kapitalafkastordningen større mulighed for at foretage indskud på kapitalpensionsordninger,
er der i virksomhedsskattelovens § 23 a givet den skattepligtige mulighed for at
vælge at medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5, stk.
1, nr. 3, eller som beregnes efter § 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet
på 25.000 kr. er et grundbeløb, der reguleres efter personskattelovens § 20.
Er den skattepligtige gift, og vælger ægtefællerne at anvende den foreslåede nye
bestemmelse i kildeskattelovens § 25 A, stk.8, foreslås det, at hver af ægtefællerne
skal kunne vælge at medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkastet til den personlige
indkomst.
Til § 3
I henhold til konkursskattelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., finder kildeskattelovens
§ 25 A ikke anvendelse, hvis den ægtefælle, der ejer virksomheden, er under konkurs
ved udgangen af indkomståret. Dog gælder en lønaftale mellem ægtefællerne i henhold
til kildeskattelovens § 25 A, stk. 7, fra indkomstårets begyndelse indtil konkursdekretets
afsigelse. Det foreslås, at dette også skal gælde den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 8. Derved får ægtefællerne mulighed for at fordele virksomhedens resultat
indtil konkursdekretets afsigelse på samme måde som ugifte.
Tilsvarende foreslås, at kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, også skal gælde for insolvente
dødsboer fra indkomstårets begyndelse indtil det tidspunkt, hvor skifteretten træffer
beslutning om insolvensbehandling.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at det gaveafgiftspligtige område udvides
med:
- personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen
af gaven, og personer der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende
periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse,
herunder i en ældrebolig,
- plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst
5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets
forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet.
Det indebærer en lempelse af beskatningen, idet sådanne gaver fremover ikke udløser
indkomstskat, men alene gaveafgift i det omfang det afgiftsfri beløb er overskredet.
Det foreslås, at der skal gælde en tilsvarende afgiftsfri bundgrænse som ved gaver
til børn, børnebørn eller forældre.
Ugifte samlevende og plejebørn, der opfylder bopælskravet, vil fremover være ligestillet
med andre nærtstående, såvel i boafgiftsmæssig som i gaveafgiftsmæssig henseende.
Retningslinierne i Skatteministeriets vejledning nr. 77 af 6. april 1990 om arveafgift
for plejebørn, samlevende personer og registrerede partnere m.v. vil være retningsgivende
for told- og skatteregionernes afgørelser af om bopælskravet er opfyldt.
Til nr. 2
Det foreslås, at der betales 15 pct. i afgift af gaver til personer, der efter den
foreslåede bestemmelse i § 4, nr. 1, ligestilles med andre nærtstående, i det omfang
gaverne overstiger det afgiftsfri beløb.
Det indebærer, at der ved gaver mellem ugifte samlevende og gaver til plejebørn,
der opfylder bopælskravet, skal betales en tilsvarende afgift (15 pct.) som i afgift
af gaver til børn, børnebørn og forældre og med en tilsvarende afgiftsfri bundgrænse
(41.400 kr. i 1997).
Til nr. 3
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 4
Efter reglerne i arveafgiftsloven blev forskud på forventet arv til personer, der
ikke var omfattet af gaveafgiftsreglerne, arveafgiftsberigtiget ved givers død.
Efter reglerne i boafgiftsloven anses forskud på forventet arv som gave, og det
er indkomstskattepligtigt for personer, der ikke er omfattet af gaveafgiftsreglerne.
Afgiftsberigtigelsen udskydes således ikke længere til givers død.
Forskud på forventet arv, der inden den 1. juli 1995 er givet til personer, der
på det tidspunkt ikke var omfattet af gaveafgiftsreglerne, f.eks. ugifte samlevende,
plejebørn eller eget barn eller stedbarns ugifte samlevende, blev efter de dagældende
regler ikke afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor forskuddet blev givet. På denne
baggrund indeholder den gældende bestemmelse i § 50 en regel om, at der ved givers
død betales gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet, når modtageren, hverken på det
tidspunkt, hvor forskuddet blev givet eller ved givers død, var omfattet af § 22.
Ugifte samlevende og plejebørn vil med lovforslagets § 4, nr. 1, blive omfattet
af § 22, og § 50 finder derfor ikke anvendelse. § 50 finder heller ikke anvendelse,
hvis eget barn eller stedbarn og dennes ugifte samlevende har indgået ægteskab efter
det tidspunkt, hvor forskud på forventet arv blev givet, idet barn eller stedbarns
ægtefælle, herunder efterlevende ægtefælle, er omfattet af § 22.
Det foreslås derfor, at der i § 50 indsættes et stk. 2, hvorefter der af forskud
på forventet arv, der er givet inden den 1. juli 1995, skal betales en gaveafgift
på 15 pct. ved givers død, når modtageren er omfattet af § 22, stk. 1 eller stk.
2, på tidspunktet for givers død, og forskuddet ikke blev afgiftsberigtiget på det
tidspunkt, hvor det blev givet.
Til § 5
Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed.
Det foreslås, at bestemmelserne skal have virkning fra og med indkomståret 1998.
Lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om det gaveafgiftspligtige område får virkning
for gaver modtaget den 1. januar 1998 eller senere.
Det indebærer, at gaver, der modtages i kalenderåret 1998, ud over det afgiftsfri
beløb, er afgiftspligtige, og der skal senest den 1. maj 1999 indgives gaveanmeldelse.
Gaver, der modtages i kalenderåret 1997 eller tidligere, er indkomstskattepligtige
for modtageren.
Det foreslås, at ændringen af reglerne for behandling af forskud på forventet arv
får virkning for forskud, hvor giver er død den 1. januar 1998 eller senere.
Det indebærer, at der af forskud på forventet arv til ugifte samlevende og plejebørn
givet inden den 1. juli 1995, og hvor giver er død inden den 1. januar 1998 skal
betales en gaveafgift på 36,25 pct. af forskuddet.
Skriftlig fremsættelse (29. oktober
1997)
Skatteministeren (Carsten Koch):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven, konkursskatteloven
og boafgiftsloven. (Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed
og lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.).
(Lovforslag nr. L 52).
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven
og konkursskatteloven med henblik på at udvide ægtefællers mulighed for, med skattemæssig
virkning, at fordele resultatet fra fælles drevet erhvervsvirksomhed. Lovforslaget
indeholder endvidere forslag til ændring af boafgiftsloven med henblik på lempelse
af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Ægtefællers fordeling af resultat fra fælles drevet erhvervsvirksomhed.
Formålet med lovforslaget er at give ægtefæller, der som ligeværdige partnere driver
den enes eller begges erhvervsvirksomhed, udvidede muligheder for med skattemæssig
virkning at fordele resultatet fra virksomheden mellem sig. Hidtil har disse ægtefæller
været henvist til at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle eller reglerne
om lønaftaler mellem ægtefæller ved fordelingen af virksomhedens overskud. Disse
regler foreslås opretholdt sideløbende med den nye bestemmelse.
Det foreslås, at ægtefæller frit kan dele resultatet fra erhvervsvirksomheden mellem
sig, hvis ægtefællerne begge deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften
af virksomheden, ægtefællerne hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser
og fordelingen er sagligt begrundet i virksomhedens drift.
For ægtefæller, der opfylder disse betingelser, medfører forslaget, at begge ægtefæller
- afhængig af virksomhedens overskud - har mulighed for at medregne indkomst fra
virksomheden uden begrænsning og derfor kan udnytte bundfradraget ved beregning
af topskatten på 251.200 kr. (1998) fuldt ud. Hvis ægtefællerne udelukkende kan
anvende reglerne om overførsel til medarbejdende ægtefælle, vil den ene ægtefælle
højst kunne medregne 155.100 kr. (1998) af virksomhedens overskud ved opgørelsen
af sin skattepligtige indkomst. Ægtefællernes samlede skat bliver således mindre
end det ville være tilfældet, hvis reglerne om overførsel til medarbejdende ægtefælle
anvendes.
Det er ikke på grundlag af de foreliggende statistiske oplysninger muligt at udarbejde
et præcist skøn over forslaget provenumæssige konsekvenser.
Ægtepar, der opfylder betingelserne for at kunne udnytte forslagets regler, skønnes
at være en begrænset andel af dem, der befinder sig blandt de 15.000 par, der efter
gældende regler overfører det maksimale beløb.
Forslaget vurderes at medføre et provenutab i størrelsesordenen 10-20 mill. kr.
årligt. Provenutabet vedrører alene staten.
Lempelse af beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende m.v.
Forslaget går ud på at lempe beskatningen af gaver mellem ugifte samlevende og gaver
til plejebørn, således at de ikke blot boafgiftsmæssigt, men også i relation til
gaveafgift ligestilles med andre nærtstående.
Efter de gældende regler er gaver mellem ugifte samlevende og gaver til plejebørn
ikke omfattet af gaveafgiftsreglerne i
boafgiftsloven og sådanne gaver udløser derfor indkomstskat.
Efter forslaget skal der af gaver mellem ugifte samlevende og gaver til plejebørn
betales 15 pct. i afgift og med tilsvarende afgiftsfri bundgrænse som for børn m.v.
(41.400 kr. i 1997).
De foreslåede ændringer vil være lempende for gavemodtagere, men skærpende for gavegivere,
idet de fremover vil hæfte solidarisk for afgiftens betaling.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.
Der foreligger ingen tilgængelige statistiske oplysninger, der kan danne grundlag
for et underbygget skøn over provenutabet ved forslaget. Det antages dog, at der
kun i begrænset omfang forekommer indkomstskattepligtige gaveoverdragelser til de
omfattede persongrupper, og provenutabet skønnes derfor ikke at ville overstige
ca. 5-10 mill. kr. årligt. Ca. halvdelen af provenutabet vedrører kommunerne.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale
forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.
