CivilRetsDirektoratet

Cirkulæreskrivelse til samtlige kommuner.
(Bryllupskontoret)

Emne: Skiftefritagelse

SKIFTEFRITAGELSE VED INDGÅELSE AF NYT ÆGTESKAB

Denne cirkulæreskrivelse indeholder følgende afsnit:

1. Indledning

2. Kort om mulighederne for at meddele skiftefritagelse

2.1. Ægteskab efter skilsmisse

2.2. Ægteskab efter dødsfald

3. Skiftefritagelse

3.1. Skiftefritagelse, når det tidligere ægteskab er opløst ved skilsmisse

3.1.1. Situationer, hvor der umiddelbart kan meddeles skiftefritagelse

3.1.2. Situationer, hvor der kun meddeles skiftefritagelse efter en konkret vurdering

3.2. Skiftefritagelse, når det tidligere ægteskab er ophørt ved død

3.2.1. Den anden ægtefælle er død i Danmark

3.2.2. Den anden ægtefælle er død i udlandet

4. Sagsbehandling

5. Indgåelsesbekendtgørelsens § 11

6. Registreret partnerskab

7. Overgangsbestemmelser m.v.

1. Indledning

Efter § 10 i ægteskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999) må en person, som har været gift eller part i et registreret partnerskab, ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt, eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne, eller fritagelse er særlig hjemlet.

Justitsministeren kan dog give tilladelse til indgåelse af ny ægteskab uden skifte af fællesboet (skiftefritagelse).

Sager om skiftefritagelse behandles i dag af statsamterne med Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) som klageinstans.

Ved § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 461 af 7. juni 2001 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af børneloven m.v.) ændres ægteskabslovens § 10 således, at kompetencen til at meddele skiftefritagelse overføres til prøvelsesmyndigheden (kommunen). Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) er fortsat klageinstans.

Efter lovændringen har § 10 følgende indhold:

§ 10. Den, som har været gift eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå nyt ægteskab, før offentligt skifte eller dødsbobehandling ved bobestyrer er påbegyndt, eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne, eller fritagelse er særlig hjemlet. Endvidere kan den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, tillade, at 1. pkt. fraviges.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1, 3. pkt., kan påklages til justitsministeren.“

Efter forarbejderne til loven forudsættes den gældende praksis for meddelelse af skiftefritagelser videreført. Formålet med denne cirkulæreskrivelse er at beskrive kommunernes behandling af sager om skiftefritagelse, herunder den gældende praksis i disse sager.

2. Kort om mulighederne for at meddele skiftefritagelse

2.1. Ægteskab efter skilsmisse

Hvis ægteskabet er opløst ved skilsmisse, meddeles der nærmest uden undtagelse skiftefritagelse, idet nyt ægteskab som oftest først ønskes indgået mere end 1 år efter separation eller skilsmisse. Se nærmere afsnit 3.1.1.

Dette gælder også, hvis den, der ønsker at indgå nyt ægteskab, har vanskeligheder med at fremlægge den dokumentation, der er nævnt i § 11, stk. 1, i indgåelsesbekendtgørelsen. Se nærmere afsnit 5.

Kun hvis det nye ægteskab ønskes indgået inden 1 år efter separationen eller skilsmissen, kan det overvejes at meddele afslag. Disse situationer er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.2.

2.2. Ægteskab efter dødsfald

Hvis dødsfaldet er sket i Danmark, afslås skiftefritagelse som udgangspunkt. Se nærmere afsnit 3.2.1.

Hvis dødsfaldet er sket i udlandet, meddeles der altid skiftefritagelse. Se nærmere afsnit 3.2.2.

3. Skiftefritagelse

3.1. Skiftefritagelse, når det tidligere ægteskab er ophørt ved skilsmisse

3.1.1. Situationer, hvor der umiddelbart kan meddeles skiftefritagelse

Når det tidligere ægteskab er opløst ved skilsmisse (dom eller bevilling), meddeles skiftefritagelse i følgende tilfælde, uden at yderligere betingelser skal være opfyldt:

· Et år efter separation, der har dannet grundlag for dansk skilsmisse

Efter ægteskabslovens § 29 har en ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, ret til separation. Efter separation er der 2 muligheder for at blive skilt:

1) Efter lovens § 31, stk. 1, kan der meddeles skilsmisse efter 1 års separation. I disse situationer kan der meddeles skiftefritagelse umiddelbart efter skilsmissen, fordi der er gået 1 år siden separationen.

2) Efter lovens § 31, stk. 2, kan skilsmisse meddeles allerede efter 6 måneders separation, hvis ægtefællerne er enige herom. I disse situationer kan der først meddeles skiftefritagelse, når der er gået 1 år siden separationen, også selvom ægtefællerne er blevet skilt f.eks. 7 måneder efter separationen. Indtil udløbet af denne frist på 1 år fra separationen meddeles skiftefritagelse kun efter en konkret vurdering, jf. afsnit 3.1.2.

Efter ægteskabslovens §§ 32-35 kan et ægteskab i nogle situationer opløses ved skilsmisse uden forudgående separation. I så fald kan der meddeles skiftefritagelse, når der er gået 1 år siden skilsmissen. Indtil udløbet af denne frist på 1 år fra skilsmissen meddeles skiftefritagelse kun efter en konkret vurdering, jf. afsnit 3.1.2.

Når ægteskabet er opløst ved skilsmisse i udlandet, meddeles der skiftefritagelse, selvom de tidsfrister, der er nævnt ovenfor, ikke er opfyldt.

Er skilsmissen opnået uden for de nordiske lande, meddeles skiftefritagelsen ikke, før statsamtet eller Civilretsdirektoratet har anerkendt den udenlandske skilsmisse. Bestemmelsen i § 10, stk. 6, i indgåelsesbekendtgørelsen (nr. 662 af 1. august 1995 med senere ændringer) er således ikke blevet ændret. Efter denne bestemmelse skal prøvelsesmyndigheden forelægge skilsmisser opnået uden for de nordiske lande for statsamtet.

3.1.2. Situationer, hvor der kun meddeles skiftefritagelse efter en konkret vurdering

Kun når de tidsmæssige betingelser i afsnit 3.1.1. ikke er opfyldt, afhænger meddelelse af skiftefritagelse af en konkret vurdering.

De situationer, der er beskrevet i afsnit 3.1.1., dækker langt den overvejende del af de tilfælde, hvor en part ønsker at indgå ægteskab efter skilsmisse. Spørgsmål om at meddele skiftefritagelse efter en konkret vurdering opstår således kun, når en ægtefælle ønsker at indgå nyt ægteskab kort tid efter skilsmisse:

1) Når der efter ægteskabslovens § 31, stk. 2, er meddelt skilsmisse efter 6 måneders separation, og en ægtefælle ønsker at indgå nyt ægteskab, inden der er gået 1 år siden separationen.

2) Når en ægtefælle, der er blevet skilt uden forudgående separation efter ægteskabslovens §§ 32-35, ønsker at indgå nyt ægteskab, inden der er gået 1 år siden skilsmissen.

Nedenfor er gennemgået nogle situationer, hvor der kan meddeles skiftefritagelse efter en konkret vurdering. Denne gennemgang er ikke udtømmende. Der kan således også meddeles skiftefritagelse, når der foreligger andre særlige grunde.

Bemærk, at der i disse situationer altid kan meddeles skiftefritagelse, når der er gået 1 år fra separationen eller fra skilsmissen. Dette gælder også, selvom disse tidsmæssige betingelser først opfyldes under kommunens behandling af ansøgningen om skiftefritagelse.

Der er ikke noget til hinder for på forhånd at meddele skiftefritagelse med virkning fra udløbet af den 1 års frist, der er beskrevet i afsnit 3.1.1.

Eksempelvis kan der umiddelbart efter skilsmisse efter 6 måneders separation meddeles skiftefritagelse med virkning fra 1 år efter separationen, således at den fraskilte ægtefælle kan indgå nyt ægteskab på dette tidspunkt.

Efter indgåelsesbekendtgørelsens § 11, nr. 8, kan den fraskilte ægtefælle give samtykke til indgåelse af nyt ægteskab, selvom fællesboet ikke er delt. Hvis den anden ægtefælles modstand mod at give samtykke skyldes chikane, kan der meddeles skiftefritagelse.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor ansøgerens del af fællesboet (bodel) er negativ (gælden overstiger værdien af aktiverne), således at den fraskilte ægtefælle ikke har et bodelskrav mod ansøgeren.

Der kan også meddeles skiftefritagelse i de tilfælde, hvor den tidligere ægtefælle trækker delingen af fællesboet i langdrag, f.eks. ved at stille urimelige bodelingskrav.

Hvis den anden ægtefælle opholder sig i udlandet, kan der meddeles skiftefritagelse. Det kan f.eks. fremgå af folkeregisteret, at den anden ægtefælle ikke er tilmeldt med en aktuel adresse i Danmark.

· Den anden ægtefælle er forsvundet

Der kan ligeledes meddeles skiftefritagelse, hvis den anden ægtefælle er forsvundet. Det kan f.eks. fremgå af separations- eller skilsmissedommen, at ægtefællen ikke var personligt tilstede under behandlingen af retssagen, og retten havde beskikket en advokat for den forsvundne ægtefælle.

3.2. Skiftefritagelse, når det tidligere ægteskab er ophørt ved død

Søges der om skiftefritagelse efter den anden ægtefælles død, skal der skelnes mellem tilfælde, hvor ægtefællen er død i Danmark, og dødsboet skiftes her, og tilfælde hvor ægtefællen er død i udlandet, og dødsboet skiftes der.

3.2.1. Den anden ægtefælle er død i Danmark

Når den anden ægtefælle er død i Danmark, og dødsboet skiftes her, meddeles der kun skiftefritagelse, hvis der foreligger helt specielle grunde.

3.2.2. Den anden ægtefælle er død i udlandet

Når ægteskabet er ophørt ved død i udlandet, meddeles der skiftefritagelse, uden at yderligere betingelser skal være opfyldt.

Inden der meddeles skiftefritagelse, skal kommunen som hidtil påse, at der foreligger dokumentation for dødsfaldet. Er der tvivl om dokumentationen, eller kan ansøgeren ikke fremlægge dokumentation for dødsfaldet, skal kommunen forelægge sagen for Civilretsdirektoratet.

4. Sagsbehandling

Det er kommunen, der tilrettelægger arbejdet med at behandle sager om skiftefritagelser. Der er ikke noget til hinder for, at disse sager behandles af kommunens “bryllupskontor”, men kommunen kan også vælge at henlægge arbejdet til en anden afdeling.

Behandlingen af ansøgninger om skiftefritagelse skal ske i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven. I det følgende beskrives nogle af de sagsbehandlingsspørgsmål, der kan opstå ved behandlingen af sager om skiftefritagelse.

Behandlingen af disse sager er også omfattet af persondataloven.

Den, der ansøger om skiftefritagelse, er part i sagen. De regler om partshøring, begrundelse og klagevejledning, der gennemgås nedenfor, gælder derfor i forhold til ansøgeren.

Det er antaget, at ansøgerens fraskilte ægtefælle ikke er part i en sag om skiftefritagelse. Reglerne nedenfor gælder derfor ikke i forhold til den fraskilte ægtefælle.

Forvaltningslovens § 19 indeholder følgende om partshøring:

“Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.”

Da den fraskilte ægtefælle som nævnt ikke er part i sagen, har vedkommende ikke krav på at blive gjort bekendt med ansøgningen.

Det kan dog af hensyn til sagens oplysning være nødvendigt at indhente den anden ægtefælles syn på ansøgningen, f.eks. hvis der søges skiftefritagelse på grund af chikane, jf. ovenfor.

Efter § 22 i forvaltningsloven skal en afgørelse begrundes, når den meddeles skriftligt, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Når kommunen meddeler skiftefritagelse, skal afgørelsen derfor ikke begrundes. Det er normalt heller ikke nødvendigt at give ansøgeren særskilt underretning om skiftefritagelsen, da den er indeholdt i en meddelelse om, at betingelserne for indgåelse af ægteskab er opfyldt, f.eks. ved udstedelse af prøvelsesattest.

Skiftefritagelsen skal i stedet noteres i anmærkningsrubrikken i prøvelsesbogen.

Ansøgeren har kun krav på en begrundelse for afgørelsen, hvis kommunen afslår at meddele skiftefritagelse.

Ifølge forvaltningslovens § 24 skal begrundelsen indeholde en henvisning til de retsregler med videre, som afgørelsen er truffet efter. Begrundelsen skal endvidere indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Da den fraskilte ægtefælle ikke er part i sagen, har vedkommende ikke krav på en begrundelse for afgørelsen. Hvis kommunen har partshørt den fraskilte ægtefælle over ansøgningen, bør kommunen dog underrette vedkommende om udfaldet af sagen.

Efter forvaltningslovens § 25 skal skriftlige afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen giver parten fuldt ud medhold.

Kommunen skal således kun give ansøgeren klagevejledning, når den afslår at meddele skiftefritagelse.

Civilretsdirektoratet foreslår, at klagevejledningen formuleres således:

”Kommunens afgørelse kan påklages til Civilretsdirektoratet. En eventuel klage sendes til kommunen, der videresender klagen med sagens akter til Civilretsdirektoratet.”

Den fraskilte ægtefælle er ikke part i sagen og er derfor ikke klageberettiget. Vedkommende skal derfor ikke have klagevejledning.

5. Indgåelsesbekendtgørelsens § 11

Bestemmelsen i § 11, stk. 1, i indgåelsesbekendtgørelsen (nr. 662 af 1. august 1995 med senere ændringer) indeholder en oversigt over, hvordan en fraskilt ægtefælle kan dokumentere, at der ikke var formuefællesskab i det tidligere ægteskab, eller at et eventuelt formuefællesskab ikke er til hinder for at indgå nyt ægteskab.

Det kan imidlertid være vanskeligt og tidskrævende at fremskaffe denne dokumentation. Civilretsdirektoratet skal derfor anbefale, at kommunerne i stedet meddeler skiftefritagelse, hvis betingelserne i afsnit 3.1.1. er opfyldt.

Dette gælder ikke, når det tidligere ægteskab er ophørt ved død.

6. Registreret partnerskab

Ovenstående gælder også ved indgåelse af registreret partnerskab, jf. § 2 i lov nr. 372 af 2. juni 1989 om registreret partnerskab med senere ændringer.

7. Overgangsbestemmelser m.v.

Fra og med den 1. januar 2002 kan statsamterne ikke længere behandle sager om skiftefritagelse. Dette gælder også ansøgninger, som statsamtet har modtaget inden lovændringens ikrafttræden.

Statsamterne vil derfor umiddelbart efter den 1. januar 2002 oversende uekspederede sager om skiftefritagelse til den kommune, der skal prøve ægteskabsbetingelserne.

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-06-18