Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggender.

Familiestyrelsen

Cirkulæreskrivelse nr. 9659 til samtlige statsamter,
Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden
på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland.

J.nr. 04-5013-00038 Sagsbehandler: MRV/LRG Dato 8. dec. 2004

Vejledende indtægtsgrænser i 2005 i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

1. Indledning

2. Børnebidrag

2.1. Højere børnebidrag end normalbidraget

2.2. Uddannelsesbidrag

2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag

2.4. Vejledende retningslinier for bortfald eller nedsættelse af børnebidrag og uddannelsesbidrag på grund af barnets egne indtægter

3. Ægtefællebidrag

3.1. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav

3.2. Vejledende retningslinier for, hvornår den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for ægtefællebidrag (“bidragsloftet”)

3.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragsberettigede ikke har nogen indtægt eller kun har en lav indtægt.

3.3. Bidragsberettigede har ingen eller kun en lav indtægt.

4. Behandling af skattefri lønindtægter i 2005 (herunder DIS-indtægter)


1. Indledning

Denne cirkulæreskrivelse indeholder vejledende indtægtsgrænser, retningslinier m.v., som statsamterne og Familiestyrelsen anvender i sager om børne- og ægtefællebidrag for 2005.

Styrelsen skal understrege, at disse indtægtsgrænser alene er vejledende, og at bidragsfastsættelsen som hidtil altid skal ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

De indtægter, der nævnes i det følgende, er opgjort før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men efter fradrag for obligatoriske pensionsindbetalinger.

Parternes udgifter har normalt ikke stor betydning ved fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag.

Der tages dog hensyn til den bidragspligtiges udgifter til forsørgelse af børn efter lov om børns forsørgelse. Ved opgørelsen af sådanne forsørgelsesudgifter medregnes alle pligtiges biologiske børn, herunder adoptivbørn, der ikke er fyldt 18 år, også selvom der ikke er fastsat bidrag til barnet, eller et fastsat bidrag er bortfaldet. Hvis bidragspligten til et barn er ophørt efter § 14, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, medregnes dette barn dog ikke. Der tages endvidere hensyn til børn, som er omfattet af adoptionslovens § 1, stk. 2. Der tages ikke hensyn til sted- eller plejebørn, da man ikke har pligt til at forsørge sådanne børn. Endelig tages der hensyn til børn, som den pligtige er pålagt at betale uddannelsesbidrag til efter lovens § 14, stk. 3, ligesom der tages hensyn til hjemmeboende uddannelsessøgende børn. Der tages i øvrigt ikke hensyn til børn, der er fyldt 18 år.

De vejledende retningslinier for 2004 blev fastsat i cirkulæreskrivelse af 11. december 2003. Ved fastsættelse af nedenstående vejledende retningslinier for 2005 har styrelsen taget udgangspunkt i satsreguleringsprocenten på 2,0 %, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 23. august 2004 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2005.

2. Børnebidrag

2.1. Højere børnebidrag end normalbidraget

Størrelsen af børnebidrag fastsættes efter § 14 i lov om børns forsørgelse under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til normalbidraget.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst, at normalbidraget pr. 1. januar 2005 er forhøjet til 12.216 kr. årligt, svarende til 6.108 kr. halvårligt og 1.018 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2005 udgør følgende:

Grundbeløbet udgør 10.824 kr. årligt (5.412 kr. halvårligt og 902 kr. om måneden).

Tillægget udgør 1.392 kr. årligt (696 kr. halvårligt og 116 kr. om måneden).

Ved fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget i 2005 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:

Normalbidraget med tillæg af

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

25%

50%

ca. 345.000 kr.

ca. 380.000 kr.

ca. 420.000 kr.

ca. 480.000 kr.

ca. 550.000 kr.

100%

ca. 380.000 kr.

ca. 420.000 kr.

ca. 480.000 kr.

ca. 550.000 kr.

ca. 650.000 kr.

200%

ca. 5-600.000 kr.

ca. 6-700.000 kr.

ca. 7-800.000 kr.

*

*

300%

ca. 0,9-1,1 mill. kr.

ca. 1,1-1,3 mill. kr.

ca. 1,3-1,5 mill. kr.

*

*

* Der er ikke fastsat vejledende retningslinier i disse situationer.

I sager om fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget lægger statsamterne og Familiestyrelsen som hovedregel alene vægt på den bidragspligtiges indtægter.

Der tages ikke hensyn til de økonomiske forhold hos den bidragsberettigedes eller bidragspligtiges eventuelle ægtefælle eller samlever. Dette skyldes, at ægtefællen eller samleveren ikke har pligt til at deltage i forsørgelsen af barnet.

Som det fremgår af skemaet, er der for sager om højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100 % ikke fastsat vejledende indtægtsgrænser, men vejledende indtægtsniveauer. Dette skyldes, at bidragsfastsættelsen i disse sager i højere grad beror på et konkret skøn. Der kan således i disse sager lægges vægt på andre særlige omstændigheder, herunder om den bidragsberettigede har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.

De procenttillæg, der fremgår af tabellen ovenfor, beregnes alene af grundbeløbet af normalbidraget. Tillægget til normalbidraget skal således kun betales én gang, jf. cirkulæreskrivelse af 20. december 1999.

Ved fastsættelsen af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 100 % bør der alene anvendes procenttillæg delelige med 100, f.eks. normalbidraget med tillæg af 200 % eller 300 %. Statsamterne bør således undgå at fastsætte bidrag på eksempelvis normalbidraget med tillæg af 125 %, 150 % eller 250 %. Dette kan dog ikke begrunde ændring af bidrag i sager, hvor bidraget er fastsat eller aftalt til sådanne beløbsstørrelser.

Fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget med tillæg af 300 % sker fortsat efter en konkret vurdering. Det samme gælder fastsættelse af bidrag højere end normalbidraget, hvis den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for flere end 5 børn.

2.2. Uddannelsesbidrag

Ved fastsættelse af uddannelsesbidrag i 2005 bør der tages udgangspunkt i følgende vejledende indtægtsgrænser:

1 barn

ca. 285.000 kr.

2 børn

ca. 325.000 kr.

3 børn

ca. 380.000 kr.

4 børn

ca. 440.000 kr.

5 børn

ca. 525.000 kr.

I relation til skemaet bemærkes, at det barn/de børn, der søges fastsat uddannelsesbidrag til, medregnes i det samlede antal børn. Ansøgning om uddannelsesbidrag til et barn henregnes således til en to-barns-situation, hvis den pligtige har forsørgelsespligt over for et andet barn.

Uddannelsesbidrag fastsættes som udgangspunkt til grundbeløbet af normalbidraget, dvs. 10.824 kr. årligt i 2005.

Hvis den bidragspligtige har gode økonomiske forhold, kan der efter et konkret skøn fastsættes højere uddannelsesbidrag end grundbeløbet af normalbidraget. Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for dette. Styrelsen kan dog oplyse, at det – på baggrund af bidragspraksis – i en et-barns-situation findes rimeligt, at en bidragspligtig med en årlig indtægt på ca. 450.000 kr. pålægges at betale uddannelsesbidrag på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg af 50 %. I samme situation findes det rimeligt at fastsætte uddannelsesbidrag på grundbeløbet af normalbidraget med tillæg af 100 %, hvis den bidragspligtige har en årlig indtægt på ca. 700.000 kr.

Bemærk, at der i sager om uddannelsesbidrag også skal tages hensyn til barnets egne indtægter, herunder uddannelsesstøtte, jf. pkt. 2.4. Endvidere skal der – især i sager om forhøjede bidrag – tages hensyn til, om den bidragsberettigede har så gode økonomiske forhold, at bidraget bør fastsættes til et lavere beløb end ellers.

2.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af konfirmations- og beklædningsbidrag

Betaling af konfirmationsbidrag efter § 15 i lov om børns forsørgelse er et led i den almindelige pligt til at forsørge et barn. Der fastsættes derfor som udgangspunkt konfirmationsbidrag, selvom den bidragspligtiges økonomiske forhold er dårlige.

Statsamterne og Familiestyrelsen afslår derfor normalt kun at fastsætte konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige dokumenterer at have bidraget til udgifterne ved konfirmationen efter aftale med den bidragsberettigede.

Det almindelige konfirmationsbidrag udgør 3 gange det ved konfirmationen gældende månedlige grundbeløb af normalbidraget, dvs. 2.706 kr. i 2005.

Der fastsættes forhøjet konfirmationsbidrag, hvis den bidragspligtige efter retningslinierne i pkt. 2.1., på konfirmationstidspunktet kan pålægges at betale normalbidraget med tillæg af 50 % eller 100 %. Konfirmationsbidraget vil i disse tilfælde blive fastsat til 4 eller 5 gange grundbeløbet af det månedlige normalbidrag, dvs. 3.608 kr. eller 4.510 kr. i 2005. Der fastsættes normalt ikke højere konfirmationsbidrag.

Ovenstående retningslinier gælder også i sager om beklædningsbidrag efter § 15 i lov om børns forsørgelse.

Det bemærkes, at statsamterne ved ansøgning om konfirmationsbidrag ikke bør stille krav om fremlæggelse af dokumentation for konfirmationen, medmindre den bidragspligtige f.eks. betvivler, at barnet skal konfirmeres eller er blevet konfirmeret.

2.4. Vejledende retningslinier for bortfald eller nedsættelse af børnebidrag og uddannelsesbidrag på grund af barnets egne indtægter

Afgørelse om bortfald eller nedsættelse af et børnebidrag, fordi barnet selv tjener penge, træffes efter en konkret vurdering af, om barnet må antages at kunne forsørge sig selv. Efter fast praksis bortfalder et bidrag normalt, hvis barnet har en månedlig indtægt, der klart overstiger 3 gange grundbeløbet af normalbidraget. Er der fastsat et højere bidrag end normalbidraget, vil bidraget normalt blive nedsat til f.eks. normalbidraget, hvis barnets indtægt overstiger omkring 2½ gange grundbeløbet af normalbidraget.

Dette gælder også for uddannelsesbidrag.

For at skabe større klarhed i sager om bortfald eller nedsættelse af børnebidrag og uddannelsesbidrag på grund af barnets egne indtægter har Familiestyrelsen for 2005 besluttet at fastsætte følgende vejledende retningslinier for behandlingen af disse sager:

Ved opgørelsen af barnets indtægt lægges der normalt vægt på indtægten over en længere periode, medmindre der er tale om en nogenlunde fast aflønning. Der lægges endvidere vægt på, om barnet må antages fortsat at have en indtægt på samme niveau. Den omstændighed, at indtægten i en kortere periode – f.eks. sommerferien – oversiger retningslinierne, kan således ikke i sig selv begrunde bortfald eller nedsættelse af bidraget.

Det bemærkes, at børnepensionsudbetalinger, som hidrører fra den bidragsberettigedes pension, anses for at være en del af bidragsberettigedes forsørgelse af barnet. Sådanne pensionsudbetalinger betragtes derfor ikke som barnets indtægt. Der henvises til Skarrildhus-beretningen for 1997, B.b.7.

3. Ægtefællebidrag

3.1. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragspligtiges indtægt er lav

Når den bidragspligtiges indtægt er lav, fraviges de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag.

Overstiger den bidragspligtiges indtægt ikke 17.500 kr. om måneden, bør der for 2005 udvises tilbageholdenhed med at fastsætte ægtefællebidrag.

Når den bidragspligtiges indtægt ligger mellem 17.500 kr. og 19.500 kr. om måneden, bør bidraget skønsmæssigt fastsættes til et mindre beløb, end de almindelige retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag ville føre til.

Eventuelle bidrags- og forsørgelsespligter, som den bidragspligtige har over for børn, skal fradrages i indtægten, inden der foretages en vurdering af bidragsevnen.

Et bidrag bør ikke fastsættes så højt, at den bidragspligtiges bruttoindtægt – efter fradrag af børnebidrag og ægtefællebidrag – bringes ned under den ovennævnte indtægtsgrænse på ca. 17.500 kr. om måneden.

3.2. Vejledende retningslinier for, hvornår den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for ægtefællebidrag (“bidragsloftet”)

Den bidragsberettigede har ikke et rimeligt behov for bidrag, når han eller hun har gode økonomiske forhold.

Den vejledende indtægtsgrænse for, hvornår den bidragsberettigedes økonomiske forhold må antages at være så gode, at den bidragsberettigede ikke har et rimeligt behov for bidrag, er for 2005 fastsat til ca. 210.000 kr. – ca. 250.000 kr. årligt. Der bør normalt ikke fastsættes bidrag, hvis den bidragsberettigedes indtægt overstiger denne vejledende indtægtsgrænse.

Hvis den bidragsberettigedes indtægt er mindre end ca. 210.000 kr. – ca. 250.000 kr. om året, fastsættes bidraget normalt kun så højt, at den bidragsberettigedes samlede indtægt, inklusiv bidrag, er i denne størrelsesorden. Hvis den bidragspligtiges årlige indtægt overstiger ca. 600.000 kr. – ca. 700.000 kr., fastsættes bidraget således, at den bidragsberettiges samlede indtægt inklusiv bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet.

Har den bidragspligtige en meget høj indtægt, kan der efter et konkret skøn være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom den bidragsberettigedes samlede indtægt derved overstiger ca. 250.000 kr. Der er ikke fastsat nærmere retningslinier for dette. På baggrund af bidragspraksis er det efter styrelsens opfattelse rimeligt, hvis en bidragspligtig med en årlig indtægt på ca. 1,0 – ca. 1,1 mio. kr. pålægges at betale bidrag, således at den bidragsberettigede har en samlet indtægt (inklusiv bidrag) i størrelsesordenen ca. 250.000 kr. – ca. 270.000 kr. Har den bidragspligtige en væsentligt højere indtægt, kan der fastsættes bidrag, således at den bidragsberettigede samlede indtægt overstiger ca. 270.000 kr.

3.3. Vejledende retningslinier for fastsættelse af ægtefællebidrag, når den bidragsberettigede ikke har nogen indtægt eller kun har en lav indtægt.

Ved fastsættelse af ægtefællebidrag tages der udgangspunkt i et beløb svarende til 1/5 af forskellen mellem parternes indtægter.

Denne vejledende udmålingsregel er imidlertid baseret på den typiske situation, hvor begge parter har indtægter af en vis størrelse. Hvis den bidragsberettigede ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt, vil udmålingsreglen medføre fastsættelse af et bidrag, der er uforholdsmæssigt belastende for den bidragspligtige.

Det bemærkes i den forbindelse, at kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke betragtes som indkomst, da kontanthjælp er subsidiær i hold til ægtefællebidrag.

I sager, hvor den bidragsberettigede ikke har indtægter eller kun har en lav indtægt, bør den bidragsberettigede derfor ved bidragsudmålingen tillægges en fiktiv indtægt, der for 2005 fastsættes til 90.000 kr. om året (7.500 kr. om måneden).

Denne fiktive indtægt gælder ikke i relation til vurderingen af den bidragsberettigedes bidragsbehov (”bidragsloftet”), jf. pkt. 3.2.

4. Behandling af skattefri lønindtægter i 2005 (herunder DIS-indtægter)

Familiestyrelsen vil senere udsende vejledende retningslinier for behandlingen af skattefri indtægter for 2005.

Med venlig hilsen

Familiestyrelsen

Lars Thøgersen

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

21-06-18