Kursfastsættelse er kommet for at blive
Af advokaterne Per Andreasen, Ret & Råd i Glostrup og Anne Broksø, Ret & Råd i Hillerød.
Artikel i Advokaten 2000.266-267.
I Advokaten 2000.238-239 kommenterer advokat Peter Teisen vort svar til ham. I stedet for at fastslå, at vi gør os skyldige i en misforståelse, burde denne måske nærmere nærlæse de eksempler, som vi opstiller i vort svar til ham, for det er faktisk Teisen, der misforstår vore eksempler!Teisen holder fast i det fejlagtige synspunkt, at den latente afgift på en kapital/ratepension ikke forrentes. Det gør den. Hele indeståendet på en sådan pensionsordning forrentes - og der skelnes ikke mellem ejerægtefællens andel og statens andel af pensionsordningen, førend det tidspunkt, hvor afgiften betales.
Det er derfor ikke ligegyldigt om ejerægtefællen betaler afgiften nu, om fem eller om tyve år. Vort eksempel fra den første artikel viser, at ejerægtefællen med en kapitalpension på 1.000.000 kr. og en forrentning på 5 % i tyve år vil ende med brutto 2.000.000 kr., der afgiftsberigtiges med 40 %, således at ejerægtefællen ved udbetaling efter tyve år har netto 1.200.000 kr.
At Teisen tager fejl, vises måske bedst ved et eksempel, hvor ejerægtefællen afgiftsberigtiger efter fem år: Den 1 mio. kr. giver i de fem år en rente på 250.000 (note 1). Af de 1.250.000 kr. svares afgift med 500.000 kr. Han kan således sætte 750.000 kr. i banken. Disse forrentes over femten år med i alt brutto 562.500 kr. - han vil derfor i alt efter tyve år have 1.031.250 kr. netto, og således mindre end hvis han lader pensionen løbe til det 60. år - han mister netop renter i femten år af afgiftsbeløbet (note 2).
I Teisens eksempel på s. 238 afgiftsberigtiges millionen med det samme med 40 %, hvorefter der står netto 600.000 kr. i pensionsselskabet. Det er tyve år efter ganske rigtigt er blevet til 1.200.000 kr. MEN hvordan i alverden vil Teisen overtale Stavad til at undlade afgiftsberigtigelse af den tilvækst på kontoen, der er sket i de tyve år? Der skal selvfølgelig betales 40 % i afgift af disse 600.000 kr. også, således at der netto efter tyve år alene er 600.000 kr. + 360.000 kr. tilbage på kontoen, i alt 960.000 kr. Der er jo oprindelig kun betalt afgift af den første million kr.
Teisen anfører, at forudsætningerne for vor beregninger er, at ejerægtefællens kapitalpension forrentes med 5 % netto og ikke-ejerægtefællens med 2,5 % netto. Det er misforstået. Vi har netop ladet forrentningen være den samme i alle situationer, for ellers kan man naturligvis ikke sammenligne situationerne. Vi har således regnet med 5 % brutto i begge situationer. Netto bliver resultatet, at ikke-ejerægtefællen får en forrentning med 50% af 5 % = 2,5 % og ejerægtefællen opnår en forrentning på 60% af 5 % = 3 %. Men det er ikke vore forudsætninger. Det er jo netop realiteterne - og en af de faktorer der gør, at vi går ind for at kursfastsætte skatten - således at disse forskelle udlignes bedst muligt (note 3).
Vor beregningsmetode er korrekt, for det har altså en betydning, om afgiften betales nu eller på et senere tidspunkt, og det er denne betydning, der skal give sig til udtryk i en kursfastsættelse af passiveringsprocenten. Derimod kan det være et mere åbent spørgsmål, hvordan man skal fastsætte kursen. De faktorer der påvirker kursen er som minimum parternes alder, den forventede rente og inflationen. Og I alle de kriterier ligger der jo et skøn. Man ved hvor gamle parterne er - men ikke hvor gamle de bliver. Man kender renteniveauet her og nu, men ikke fremover. Endvidere findes disse pensionsordninger oftest i pengeinstitutter, hvor ejerne mere end nogensinde før sætter deres midler i aktier. Det kan give store renteudsving - og renten på skiftetidspunktet siger ikke noget om hvad fremtiden måtte bringe. Inflationen kan man kun gisne om.
Andre faktorer end alder, renten, afgiften og inflationsraten kan tages i betragtning. For eksempel efterløn. Hvis ikke-ejerægtefællen er yngre end ejerægtefællen, vil en opdeling efter metode 3 være gunstig for denne set med ”efterlønsøjne”. Ikke-ejeren kan hæve pensionen, før denne bliver 60 til 40 %-beskatning og undgår derved at blive trukket i efterlønnen - i modsætning til ejerægtefællen. Det taler imod en lavere kursfastsættelse. Men den er svær at beregne, også selv om man bruger andet end en kugleramme!
En anden faktor er, at ejerægtefællen ikke som ikke-ejerægtefællen løbende skal afgiftsberigtige, men kan vente, indtil denne bliver 60. Ikke-ejerægtefællen skal betale skat af sine renter år for år. Man kunne også overveje om - som anført af Teisen - likviditetsbetragtninger skulle have en betydning for kursfastsættelsen. Vi er ikke uenige i, at det alt andet lige må være en - i hvert fald likviditetsmæssig fordel - at få midlerne i kontanter og ikke i en pension , der måske er bundet mange år frem i tiden. Likviditetsbetragtninger tages der imidlertid normalt ikke højde for, når man værdifastsætter andre skattebyrder fx aktieavance, ejendomsavance mv. Vi er meget åbne for at tage det med - men så må det være generelt - og ikke som en særstatus for pensioner.
Kursfastsættelser af den latente skat på kapital/ratepensioner må accepteres - selv af en Codan-advokat. Vi skal gerne foretage nogle beregninger af, hvordan kurserne bør fastsættes under hensyntagen til de ovenfor nævnte forhold. Hvis Teisen er bange for, at vi vender kuglerammen på hovedet, vil vi da indbyde ham til at deltage.
note 1: Som i alle eksempler excl. renters rente, idet vore forudsætninger er som i første artikel.
note 2: Situationen er naturligvis hypotetisk, da man jo ikke kan vælge, om man vil betale 40 % afgift nu, eller når man bliver 60 år.
note 3: Det er en meget vigtig pointe, at vor påstand om, at der skal kursansættes, ikke alene er begrundet i, at der er forskel på beskatningen af kapitalpensioner og andre kapitalindkomster, såsom renter. Selv om beskatningen af disse to indkomstarter var identisk, ville der stadig skulle ske kursfastsættelse. Hvis man gennemregner vore eksempler med samme forrentning, når man stadig frem til, at ejerægtefællen har en fordel frem for ikke-ejerægtefællen ved at få lov til at beholde afgiften på sin konto, indtil den skal betales til staten til sin tid.
