|
|
Virksomhedsskatteloven, jfr. lovbekg. nr. 1075 af 10.09.2007
Lov nr. 1281 af 20.12.2000 om ændring af virksomhedsskatteloven og personskatteloven (Aktiekøb i forbindelse med virksomhedsovertagelse)
Lov nr. 1279 af 20.12.2000 om ændring af forskellige skattelove (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten). Fra d. 01.01.2001 er skattesatsen 30%.
Bekg. nr. 1021 af 04.10.2005 om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere
Cirk. nr. 156 af 26.11.1997 om virksomhedsskatteloven
Virksomhedsskattesatsen er fra d. 01.01.1999 nedsat fra 34% til 32%, jfr. lov nr. 910 af 16.12.1998.
TSS-vejledning P nr. 16 af 10.03.2006 om virksomheds- og kapitalafkastordningen
SKM2009.57 SKAT: SKAT har med udsendelsen af Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende 2009-1, ændret praksis, således at fast ejendom, der overføres fra virksomhedsordningen til skatteyderens privatøkonomi, ikke længere værdiansættes til handelsværdien, men i stedet til den værdi, der kan opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4. Herved bringes retstilstanden tilbage til, hvad der var gældende forud for udsendelsen af Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende 2007-3. Skatteydere, der har fulgt den nu ophævede praksis, kan få genoptaget deres ansættelse efter retningslinjerne i denne meddelelse.
SKM2009.197 SKAT: LSR afsagde den 3. december 2008 kendelsen SKM2009.82 LSR, der ændrer praksis for skattefri delomdannelse af en virksomhed i virksomhedsordningen. Kendelsen indebærer, at den skattepligtige frit kan vælge i hvilken rækkefølge opsparede overskud anvendes til nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum efter virksomhedsskattelovens § 16 a, stk. 3. Skattepligtige, der har fulgt den nu ophævede praksis, hvorefter de tidligst opsparede overskud skulle anvendes først, kan få genoptaget deres skatteansættelse efter retningslinjerne i dette styresignal.
SKM2009.381 SKAT: SKAT udsendte den 29. januar 2009 styresignalet SKM2009.57 SKAT i forbindelse med, at SKAT ændrede praksis, således at fast ejendom, der overføres fra virksomhedsordningen til den skattepligtiges privatøkonomi, ikke længere skal værdiansættes til handelsværdien, men til den værdi, der kan opgøres efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4. Efter udsendelsen af styresignalet har der vist sig behov for at præcisere, at der ved overførsel af en fast ejendom fra virksomhedsordningen til privatøkonomien skal anvendes samme værdi, som den skattepligtige anvendte ved sin opgørelse af indskudskontoen. SKAT har i den forbindelse fundet anledning til også at beskrive, hvilken værdi der skal anvendes ved overførsel af en ejendom, der ikke blev medtaget ved den oprindelige opgørelse af indskudskontoen, samt hvorledes der skal forholdes ved overførsel af en ejendom, hvorpå der er foretaget om- eller tilbygninger.
SKM2011.810 SKAT: I styresignalet gennemgås retningslinjerne for genoptagelser af skatteansættelser som følge af, at kapitalafkastsatsen i en årrække har været fastsat for højt.
Jens Drejer og Gitte Skouby: Skattereformen og virksomhedsbeskatning, 1986, 394 sider, Skattekartoteket.
Inge Nilsson og Lars Nyhegn-Eriksen: Virksomhedsbeskatning, 1. udg., 1999, 256 sider, FSR.
Bent Larsen og Jan Storgaard Hove: Fra Regnskab Til Selvangivelse For Personligt Erhvervsdrivende, 1. udg. dec. 2002, 279 sider, Thomson.
Jacob Mosegaard Larsen: Virksomhedsskatteloven med kommentarer, 1. udg. 2005, 512 sider, DJØF.
Frans Eskil Nørgaard: Valg- og reparationsmuligheder i virksomhedsordningen, 1. udg., aug. 2010, 98 sider, Thomson Reuters
| 1986 | 1996 | 2004 |
Gitte Skouby i TfS 1986.451: Beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende efter virksomhedsskatteloven.
Anders Lützhøft i TfS 1987.279: Virksomhedsordningen og virksomhedsskatten.
Hans Børge Nielsen i TfS 1987.314: Virksomhedsskatten og "hæverækkefølgen". (Kommentar til Anders Lützhøfts artikel)
Anders Lützhøft i TfS 1987.329: Virksomhedsordningen og virksomhedsskatten - et svar.
Anders Lützhøft i TfS 1988.529: Virksomhedsordningen og de blandede biler.
Michael Pedersen i TfS 1988.651: Om virksomhedsskat, "blandede" biler og juridisk argumentation.
Ole Draborg i TfS 1992.163: Virksomhedsordningen bør forenkles. (Forfatteren kritiserer, at virksomhedsordningen er kompliceret og stiller store krav til regnskabsførelse).
Niels Düring Pedersen og Lars Wøldike i TfS 1992.562: Kapitalafkastordningen - en ny ordning, der skal overvejes. (Om et alternativ til virksomhedsordningen).
Birger Smedegaard i TfS 1992.304: Ændringer i virksomhedsskatteloven. (Gennemgang af de nye bestemmelser vedtaget i L 170 af 7/5 1992).
Niels Düring Pedersen og Albert Pedersen i TfS 1993.59: Kapitalafkastordningen - en rettelse. (Omhandler virksomhedsskattelovens § 22a stk. 3 og indeholder en rettelse til forfatternes artikel i TfS 1992.562).
Jette Klemmensen i INSPI nr. 2/1995: Virksomhedsordningen kontra kapitalafkastordningen.
Ole Lykke Zeimer i TfS 1995.446: AM-bidraget tvinger de selvstændige over i virksomhedsordningen.
Anders Lützhøft i TfS 1996.218: Virksomhedsordningen og selvstændig erhvervsvirksomhed. (Artiklen fastslår, at virksomhedsordningen i forbindelse med udlejning af privat fast ejendom kan anvendes straks fra tidspunktet for udlejningens påbegyndelse og ikke først fra førstkommende årsskifte).
Esben Krogh i TfS 1996.850: Regnskabskravet i virksomhedsskatteloven - landsskatterettens praksis. (Omhandler virksomhedsskattelovens § 2 stk. 1).
Michael Ehler Hansen i TfS 1997.19: Regnskabskravet i virksomhedsskatteloven. Kommentar til artikel i TfS 1996.850. (Anfører, at regnskabskravene er lempeligere end bogføringslovens krav
Lars Wøldike og Jan Hansen i INSPI nr. 4/1997 p. 31-33: Virksomhedsordningen fra 1997.
Lars Wøldike og Jan Hansen i R&R nr. 6/1997 p. 21-24: Nyt om virksomhedsordningen og skattefri virksomhedsomdannelse.
John Bygholm i SR-Skat 1997.285-291: Forenkling af virksomhedsordningen m.v.
Carsten Just Andersen i INSPI nr. 6/1999 p. 35-36: Virksomhedsskatteloven - et lokaludvalgsarrangement (Ref. af foredrag af Christian Bach Hansen)
Ole Aagesen i Revisorbladet nr. 1/1999 p. 29-37: Salg af blandet benyttet bil, når virksomhedsordningen anvendes.
Hans Henrik Bonde Eriksen i SO 1999.281-285: Til- eller fravalg af virksomhedsordningen. Omgørelse af valg af virksomhedsordningen sammenholdt med genoptagelse og omvalg inden for ordningen.
John Bygholm i SR-Skat 1999.143-151: Virksomhedsskatteloven - måske kompliceret men næsten problemfri.
Lars Thomsen i SR-Skat 1999 p. 386-393: Aktuelle skattemæssige problemstillinger i mindre og mellemstore virksomheder.
TfS 1999.704: Skatteministerens svar på anvendelsen af virksomhedsskatteordningen ved forældres udlejning af ejerlejligheder til studerende børn. (ca. 4.000 ejerlejligheder ejes af personer, der benytter virksomhedsordningen. I alt ca. 215.000 anvender virksomhedsskatteordningen).
TfS 1999.705: Skatteministerens svar af 13.08.1999 vedr. anvendelsen af virksomhedsskatteordningen ved forældres udlejning af ejerlejligheder til studerende børn. Oplyser, at 15%-reglen i værdiansættelsescirkulæret vil blive ophævet ved først givne lejlighed.
TfS 1999.932 TSS: Der vil fra d. 01.01.2000 ikke længere være adgang til at betragte yderligere overskud ved ligningsmæssige forhøjelser for yderligere opsparet overskud.
Fl. Heden Knudsen i Festskrift til Aage Michelsen, 2000, p. 203-214: Virksomhedsskatteordningen.
Ole Aagesen i Revifora 2001 art. 102 E.4. Virksomhedsskatteloven i teori og praksis. Anmeldt af Tom Eriksen i INSPI nr. 3/2002 p. 16.
Bente Houdorf og Hardy Pedersen i TfS 2001.119: En oversigt over fire nye initiativer over for danske virksomheder i erhvervsskattepakken. 1). Tabsfradrag ved salg af driftsmidler. 2) Kapitalafkastordning for aktier og anparter. 3) Succession i konto for opsparet overskud og konto for konjunkturudligning. 4): Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m. fl.
Ole Aagesen i INSPI nr. 7-8/2002 p. 41-56: Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen.
Bjørg Lilja og Katrine Bredsdorff Pedersen i TfS 2002.590: Strukturforslaget L 99 - nyt under solen (Omhandler bl. a. udvidet adgang til at ændre valg af ordning og disponering af overskud).
Michael Karlsen og Nikolaj Vinther i TfS 2004.795: Huller i skattelovgivningen - parcelhusreglen som et centralt eksempel. (Omhandler også blandede biler i virksomhedsordningen.
Inge Langhave Jeppesen i SO 2005.331-342: Begrebet erhvervsdrivende virksomhed i skatteretten.
Bent Ramskov i SR-Skat 2007.240-252: Udlån fra virksomhedsordningen – hvornår er det en hævning? (Om finansielle aktiver omfattet af virksomhedsordningen. Omtale af forskellige fordringstyper samt karakterskift. Med inddragelse af praksis.)
Ole Aagesen i Danske Revisorer nr. 3/2008 p. 23-30: Fokus på virksomhedsordningen - beskatningen af løbende indkomst. (Omtale af regelgrundlaget og præsentation af værktøjer for behandling. Beregningseksempel og vurdering af væsentlige overvejelser for revisor.)
Ib Andersen og Ole Aagesen i SR-Skat 2008.49-64: Udenlandsk erhvervsindkomst og lempelse af dobbeltbeskatning ved skatteberegning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1 (virksomhedsordningen)
Ursula Riis i SR-Skat 2010.36-45: Beskatning af opsparet overskud i forbindelse med fraflytning.
Jane Kappel og Arne Larsen i SR-Skat 2011.252-257: Virksomhedsordningen - problemområder (særlige betingelser, privat ejendom - udlejning, aktiver, der ikke kan indgå, udlån, løbende ydelse, generationsskifte, anfordringsgældsbrev, gave, delsalg, fraflytning, kapitalafkast og rentekorrektion)
Ændring af valg i selvangivelse
TfS 1997.545 DEP: SSL § 4 giver ikke hjemmel til at omgøre valg af virksomhedsordning eller kapitalafkastordning. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 1997.333: Virksomhedsordningen - omgørelse af valg - genoptagelse.
TfS 1998.720 LSR: Skatteregionen havde været berettiget til at nægte klageren ret til at foretage en ændring af det beløb, der var hensat til senere hævning. Der var ikke tale om ændring som følge af en ændring af virksomhedens overskud, men alene tale om korrektion af fejl, som var lavet ved den selvangivne overskudsdisponering.
TfS 1999.219 LSR: A fik ikke medhold i, at han i 1998 kunne få genoptaget skatteansættelsen for 1995 og 1996 med henblik på at udtage bil af virksomhedsordningen - allerede fordi der alene kunne ske overførsel inden for udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det omhandlede indkomstår. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 1999.216-217.
TfS 2001.639 LR: Ligningsrådet blev anmodet om tilladelse til omgørelse af køb af investeringsbeviser i virksomhedsordningen. Ligningsrådet fandt, at betingelserne i SSL § 37 C, stk. 1 var opfyldt og meddelte tilladelse til at omgøre dispositionen. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2001.270-271.
TfS 2004.221 LR (SKM2004.79 LR): Ligningsrådet fandt, at der kunne gives tilladelse til efterfølgende at udtage en blandet benyttet bil af virksomhedsordningen, da dispositionen var omfattet af SSL § 37 D.
TfS 2004.689 LR (SKM2004.349 LR): Ligningsrådet kunne ikke imødekomme en anmodning om tilladelse til i medfør af SSL § 37 D at ændre et valg i selvangivelsen, hvor tilgodehavende ved salg af halvdelen af lægepraksis blev selvangivet som privat aktiv. Den skatteansættende myndighed havde foretaget en ændring af skatteansættelsen, men ansættelsesændringen relaterede sig ikke til det valg, som S nu ønskede ændret.
TfS 2008.201 LSR (SKM2007.732 LSR): Klager havde indskudt en udlejningsejendom i virksomhedsordningen som et nettoindskud. Dette blev af myndighederne ændret til et indskud af ejendommens bruttoværdi samtidig med at gælden i ejendommen blev behandlet som en hævning. Klager var berettiget til at foretage omvalg, således at gælden i ejendommen blev holdt uden for virksomhedsskatteordningen.
TfS 1988.434 DEP: Virksomhedsordningen - fri bil
TfS 1998.142 LSR: Landmand, der anvendte virksomhedsordningen og havde valgt at placere bilen under virksomhedsordningen, var skattepligtig i 1994 af udbetalt kørselsgodtgørelse fra en arbejdsgiver, og han kunne ikke foretage befordringsfradrag uden samtidig at medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 1998.78-79.
TfS 2002.462 VLD (SKM2002.273): S, der drev kurérvirksomhed i personligt regi under anvendelse af virksomhedsskatteloven, blev beskattet af værdi af fri bil, jf. VSL § 1, stk. 3, jf. LL § 16, stk. 1, jf. stk. 4, idet han - der stort set dagligt havde kørt i en af virksomhedens biler hjem, og som ikke havde dokumenteret, at bilerne blev benyttet som led i en vagtordning - ikke havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde benyttet bilerne til privat kørsel. S havde heller ikke godtgjort, at udarbejdelse af kørselsregnskab var en umulighed.
TfS 2003.679 LSR (SKM2003.344 LSR): En indehaver af en virksomhed, der var omfattet af virksomhedsskatteordningen, havde leaset en varebil, der var erhvervsmæssig anvendt i virksomheden. Beskatning af indehaverens private kørsel i bilen skulle ske på samme måde, som hvis bilen var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2003.334-335.
TfS 2004.402 LR (SKM2004.196 LR): Ligningsrådet fandt, at den lempelige fortolkning af SSL § 37 D, som har støtte i forarbejderne, kunne anvendes således, at der kunne gives tilladelse til efterfølgende at udtage en blandet benyttet bil af virksomhedsordningen. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2004.209-210.
TfS 2005.419 ØLD (SKM2005.204 ØLD): S blev beskattet af værdi af fri bil i virksomhedsordningen, idet der var kort afstand (500 m) fra S's bopæl til bilens parkeringsplads, at bilen (Porsche 911) var velegnet til privat kørsel, og at S ikke førte kørselsregnskab. Det var derfor ikke sandsynliggjort, at han ikke benyttede køretøjet privat.
TfS 1997.365 ØLD: A kunne ikke anvende virksomhedsordningen på sommerhus, som han selv udlejede, da han havde haft mulighed for selv at benytte dette.
TfS 1997.768 LSR: Ægtepar ejede 4 sommerhuse. De to huse blev udelukkende anset som anvendt til erhverv, da de ikke havde benyttet disse privat.
TfS 2000.235 VLD: Ejer af to luksus-sommerhuse i Blåvand kunne ikke anvende virksomhedsskatteordningen, idet det ikke var godtgjort, at ejendommene udelukkende anvendtes erhvervsmæssigt. Udlejningsaftalerne med Sol og Strand gav mulighed for privat benyttelse. (2-1). for, at der kunne opnås ret til fradrag for renter på lånet. Komm. af advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Revisorbladet nr. 2/2000 p. 27-28.
TfS 2005.93 VLD (SKM2005.23 VLD): VL gav Skatteministeriet medhold i, at S havde haft mulighed for privat benyttelse af det af sagen omhandlede sommerhus i Klitmøller, hvorfor det ikke var godtgjort, at sommerhuset i skattemæssig henseende udelukkende havde været anvendt erhvervsmæssigt. VL nåede til dette resultat, selv om S efter kontrakten skulle give udlejningsbureauet meddelelse om eventuel ejerferie senest 31. oktober med virkning for næstkommende kalenderår, og selv om benyttelse i uudlejede uger kunne afslås af DanSommer. VL udtalte, at det var uden betydning for resultatet, at S og hans familie efter det oplyste rent faktisk ikke havde benyttet sommerhuset.
TfS 2001.525 LR: A, der driver en landbrugsvirksomhed under virksomhedsordningen, spurgte Ligningsrådet, om han fra virksomheden kunne foretage udlån til et af ham 100 pct. ejet anpartsselskab uden om hæverækkefølgen i VSL § 5. Anpartsselskabets vedtægtsmæssige formål bestod i at drive handel med værdipapirer, investere i fast ejendom samt foretage anden formueforvaltning. Ligningsrådet fandt ikke, at udlånet kunne anses for erhvervsmæssigt, og det kunne derfor ikke indgå i virksomhedsordningen. Det rejste spørgsmål blev herefter besvaret benægtende. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2001.268.
TfS 2001.526 LR: Ligningsrådet blev spurgt, om S uden skattemæssige konsekvenser, kunne foretage udlån på 500.000 kr. af midler opsparet i virksomheden under virksomhedsordningen til sin datter til finansiering af et hus. Ligningsrådet fandt, at udlånet ikke er erhvervsmæssigt, men udelukkende af privat karakter. Beløbet svarende til fordringens værdi vil derfor anses for overført til den skattepligtige i den almindelige hæverækkefølge, jf. VSL § 5. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2001.268-269.
TfS 2003.788 LR (SKM2003.409 LR): Et selskab påtænkte at udstede en variabelt forrentet obligation, der i overvejende grad henvendte sig til investorer i virksomhedsskatteordningen. Obligationens afkastprofil var baseret på dels en garanteret rente dels en variabel rente, hvor den variable rente skulle beregnes på baggrund af selskabets eventuelle gevinst på optioner på et bagvedliggende aktieindeks - renten kunne aldrig blive negativ. Da obligationen ikke ville blive kursreguleret i forhold til et underliggende indeks både ved en positiv og negativ udvikling fandt Ligningsrådet, at obligationen ikke ville være en indeksobligation, hvorfor obligationen kunne indgå i virksomhedsskatteordningen i det omfang den bar en garanteret rente på udstedelsestidspunktet. Den del af afkastet, der ikke blev anset som rente blev kvalificeret som kursgevinst.
TfS 2003.789 LR (SKM2003.410 LR): Et selskab påtænkte at udbyde en obligation, hvis løbende afkast bestod af en garanteret mindsterente med et tillæg beregnet på baggrund af udviklingen i et aktieindeks. Forespørger ville udbyde obligationen til personer som benyttede virksomhedsordningen og ønskede bekræftet, at disse kunne erhverve obligationen for midler i virksomhedsskatteordningen uden at dette blev anset for at være en hævning i hæverækkefølgen. Ligningsrådet fandt, at tillægget som afhang af et underliggende aktieindeks, skulle behandles som en kursgevinst. Ligningsrådet fandt ikke at obligationen skulle anses for en indeksobligation.
TfS 2004.438 LR (SKM2004.146 LR): Garantbeviser i sparekasse kunne indgå i en garants virksomhedsordning.. Komm. af Lars Traugott-Olsen i TfS 2004.439: Garantbeviser under virksomhedsordningen.
TfS 2005.571 LR (SKM2005.239 LR): En bank påtænkte at udstede eller formidle salg af en række indekserede obligationer. Banken bad i den forbindelse Ligningsrådet bekræfte, at begrebet indeksobligationer i relation til VSL § 1, stk. 2, alene omfatter de særlige 2 ½ pct. indeksobligationer, der er defineret i KGL § 38, stk. 3. LR udtalte, at begrebet indeksobligation dækker over flere obligationer end dem, der er nævnt i KGL § 38, stk. 3, og at der ikke er hjemmel til at fortolke begrebet i relation til VSL § 1, stk. 2, således at begrebet i denne bestemmelse alene skulle omfatte indeksobligationer, som nævnes i KGL § 38, stk. 3.
TfS 2006.598 SR (SKM2006.307 SR): SR blev spurgt om alle former for strukturerede obligationer kunne indgå i virksomhedsordningen. SR svarede, at de strukturerede obligationer, der var omfattet af beskatning efter KGL § 29, stk. 3, kunne indgå, og at der ikke var noget krav om, at disse skulle være forrentet
TfS 2007.485 LSR (SKM2007.208): En skatteyder, der anvendte virksomhedsordningen, havde erhvervet en obligationsbeholdning, som indgik i virksomhedsordningen. Da der var tale om finansielle aktiver, der ikke vedrørte virksomhedens varedebitorer m.v., skulle det beregnede kapitalafkast vedrørende obligationsbeholdningen anses for hævet i virksomhedsordningen, jf. VSL § 4, stk. 1. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2007.273-274.
TfS 2007.493 SR (SKM2007.203 SR): SR fandt, at en aktielejlighed ikke vil kunne indgå under virksomhedsordningen, idet aktier omfattet af AABL ikke kan indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver, eller der er tale om aktier udstedt af visse investeringsselskaber, jf. VSL § 1, stk. 2..
SKM2009.34 SR: SR fandt, at investering i obligationer, hvor indfrielseskursen delvis blev reguleret af udviklingen i værdipapirer på el- og energimarkedet, var omfattet af KGL § 29, stk. 3. Gevinst eller tab skulle derfor beskattes efter lagerprincippet, jf. KGL § 33. Obligationerne kunne indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2.
SKM2009.640 SR: SR svarede bekræftende på, om fysiske personers investering i produktet X vil være omfattet af KGL § 29, stk. 3, samt om de fysiske personer, som anvender virksomhedsordningen ved opgørelse af deres skattepligtige indkomst og investerer i produktet X, vil være omfattet af VSL § 1, stk. 2.
SKM2010.353 SR: SR kunne ikke bekræfte, at spørgerne kan anvende den særlige kapitalafkastordning for aktier og anparter, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c. SR lagde herved til grund, at konvertible obligationer ikke kan medregnes ved vurderingen af, om vederlagskravet efter virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 2, er opfyldt.
SKM2010.610 SR: SR bekræftede, at et overskud fra et nystiftet kommanditselskab fordelt uafhængigt af ejerandele og i øvrigt efter principper fastlagt i en kommanditselskabskontrakt, vil være skattepligtigt hos den enkelte selskabsdeltager. SR bekræftede endvidere, at fysiske personer vil kunne anvende reglerne i virksomhedsskatteordningen vedrørende deres skattepligtige andel af overskuddet fra kommanditselskabet, når det lægges til grund, at der ikke er mere end 10 selskabsdeltagere. SR bekræftede endelig, at juridiske personer vil være skattepligtige af et overskud fra kommanditselskabet fordelt uafhængigt af ejerandele. På grund af manglende oplysninger afviste SR et spørgsmål om, hvem rette indkomstmodtager af ydelser fra pågældende kommanditselskab er.
SKM2011.44 BRD: Placeringen af en obligationsbeholdning på 2 mio. kr. i et privat værdipapirdepot kunne ikke anses for en hævning fra virksomhedsskatteordningen, idet obligationerne klart kunne adskilles fra de værdipapirer, som i forvejen var placeret i depotet, og som ikke var omfattet af virksomhedsordningen. Den omstændighed, at udbetaling at afkast fra obligationsbeholdningen indgik på S's aktionærkonto og her blev sammenblandet med S's øvrige likvide midler fandtes ikke at kunne føre til, at obligationsbeholdningen ved indlæggelsen i det omhandlede depot kunne anses for hævet fra virksomhedsordningen. S's påstand blev derfor taget til følge. Komm. af Inge Langhave Jeppesen i SR-Skat 2011.123-124.
SKM2011.158 LSR: Det blev ikke godkendt, at en skatteyder, der drev personlig virksomhed med landbrug m.v., kunne lade en swapaftale indgå i en virksomheds bogføring som virksomhedsindkomst. Komm. af Inge Langhave Jeppesen i SR-Skat 2011.123-124.
SKM2011.465 SR: SR kunne bekræfte, at spørger, der investerer i aktier for mindst 8 personer, er omfattet af AABL § 19, stk. 2, og derfor er omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19. SR kunne bekræfte, at investeringsbeviserne kan indgå i virksomhedsskatteordningen.
TfS 1996.298 Retsforlig i VL: Virksomhedsordningen kunne anvendes også for det indkomstår, hvor ejeren påbegyndte udlejning af et enfamiliehus. Komm. i TfS 1996.306.
TfS 1997.743 LSR: A havde pr. d. 01.01.1993 foretaget skattefri virksomhedsomdannelse vedr. maskinfabrik. Den ejendom, hvorfra virksomheden blev drevet, forblev ejet i personligt regi og udlejet til selskabet uden anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Konto for opsparet overskud på 1.129.156 kr. kunne i medfør af VSL § 16 a, stk. 3, modregnes i aktiernes anskaffelsessum, som blev negativ med 440.295 kr.
TfS 1997.839 DEP: Udtalelse om fordelingen af rentekorrektion ved beregning af lempelse for udenlandsk indkomst.
UfR 1998.254 HD (TfS 1998.99 og TfS 1997.204 VLD): Statsautoriseret revisor Henrik Nordland havde i 1988 indskudt private gældposter for 2.093.718 kr. i virksomhedsordningen ved årets begyndelse og udtaget gælden ved årets slutning, hvor saldoen på indskudskontoen var positiv med 2.963 kr. Formålet var at undgå rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1, og dermed opnå fuld fradragsret for renterne af den private gæld. Ligningsmyndighederne fandtes at have været berettiget til at tilsidesætte arrangementet som sket. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 1998.77-78 og af Aage Michelsen i R&R nr. 6/1999 SM 150.
TfS 1998.719 LSR: Udlejeren kunne anvende virksomhedsskatteordningen for 1993, selv om selvangivelse først var indgivet d. 16.05.1995. De regnskabsmæssige betingelser fandtes at være opfyldt.
TfS 1999.47 LSR: A var berettiget til for indkomståret 1995 at henlægge 20% af overskuddet incl. rentekorrektionsbeløb på 82.532 kr., som ifølge VSL § 11, stk. 1-3 skulle medregnes ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst.
TfS 2001.638 LR: Ligningsrådet fandt ikke, at M, der drev erhvervsmæssig udlejning af ejendom under virksomhedsordningen, kunne overdrage ejendommen og virksomheden til sin ægtefælle H, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virksomhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL § 15, stk. 1. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2001.269-270.
TfS 2001.886 LSR: Sygedagpenge, der blev udbetalt til en selvstændig murermester, der benyttede virksomhedsordningen, skulle indgå i beregningen af virksomhedsoverskud og dermed i bidragsgrundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag. Værdi af fri bil skulle medregnes i virksomhedens indkomst.
TfS 2001.951 HD (UfR 2002.376 HD, TfS 2000.492 ØLD og TfS 1995.786 LSR): 3 investorer i Nordic Investment Company kunne ikke fratrække renter på lån i 1992 og 1993, da lånene med tillæg af renter først kunne anses for forfaldne d. 30.06.1995. Den ene investor kunne ikke ved at lade gælden indgå i virksomhedsordningen opnå periodisering af renterne, da indskydelse af gælden ville indebære en faktisk hævning.
TfS 2002.140 LR (SKM2001.636): Ligningsrådet blev spurgt, om S kunne opfylde arbejdstidskravet, jf. VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a, ved at lægge den personlige arbejdsindsats i driftsselskabet og ikke i holdingselskabet. Ligningsrådet fandt, at arbejdsindsatsen skulle lægges i holdingselskabet og ikke i driftsselskabet, idet bemærkes, at formålet med den særlige kapitalafkastordning ikke har været, at indføre en generel ordning for lån til køb af porteføljeaktier med fuld skatteværdi af renteudgifterne.
TfS 2002.869 ØLD (SKM2002.527): VSL § 15, stk. 2, skal fortolkes således, at bestemmelsen alene vedrører konto for opsparet overskud. S kunne derfor ikke overføre indskudskontoen fra en ophørt virksomhed til en nystartet virksomhed, selvom om den ny virksomhed blev påbegyndt inden udløbet af det indkomstår, der fulgte efter det indkomstår, hvori den oprindelige virksomhed ophørte, og selvom den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi blev opretholdt i hele perioden. Skatteministeriet fik derfor medhold i, at S skulle opgøre en ny, selvstændig indskudskonto for den nystartede virksomhed.
TfS 2003.634 LR (SKM2003.325 LR): Ligningsrådet blev spurgt, om aktionærerne i A A/S kunne anvende reglerne i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3b på deres aktiebesiddelser i A A/S idet de alle arbejder i B A/S og sammen med andre ansatte i B A/S ejer mere end 25 pct. af aktierne i dette selskab, som er et aktivt driftsselskab. Ligningsrådet fandt, at muligheden for at anvende kapitalafkastordningen ved køb af aktier mv. i et holdingselskab, som ejer aktier i det selskab, hvori skatteyderen lægger sin arbejdsindsats, ikke blot gælder for hovedaktionærer, som omfattes af VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3a, men også for aktionærer, som omfattes af VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3b.
TfS 2003.769 HD (SKM2003.413 HD, UfR 2003.2515 HD, TfS 2002.1084 VLD og SKM2002.640): S, der var assurandør i Danica, havde anvendt virksomhedsskatteordningen i indkomstårene 1990-1996. I indkomståret 1997 fandt skattemyndighederne, at S ikke var berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen, idet han var lønmodtager. Herefter foretog skattemyndighederne ophørsbeskatning i henhold til VSL § 15 b, stk. 1. S gjorde gældende, at han heller ikke i indkomstårene 1990-1996 havde været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen, hvilket Skatteministeriet var enig i, hvorfor der ikke kunne foretages ophørsbeskatning efter § 15 b, stk. 1. VL fandt, at ophørsbeskatning efter § 15 b, stk. 1, ikke forudsætter, at anvendelsen af virksomhedsskatteordningen i de tidligere indkomstår har været berettiget og stadfæstede derfor ansættelsen. Højesteret stadfæstede.
TfS 2003.825 LSR (SKM2003.454 LSR): En autoforhandler, der havde anvendt virksomhedsordningen, overdrog virksomheden til et nystiftet selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. I overdragelsen indgik en blandet anvendt ejendom, og der blev i forbindelse hermed indskudt privat nettogæld i selskabet. Et hertil svarende beløb ansås for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien, og beskatning skulle ske efter virksomhedsskattelovens regler.
TfS 2004.344 DEP (SKM2004.171 DEP): Skatteministeriet har indgået forlig i sagen, hvorefter VSL § 15, stk. 2, indebærer, at indskudskontoen i den gamle virksomhed fortsætter i den nye virksomhed og ved indkomstårets udløb reguleres for eventuelle indskud i overensstemmelse med de almindelige regler om opgørelsen af indskudskontoen i VSL § 3. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2004.207-209.
TfS 2004.927 LSR (SKM2004.480 LSR, TfS 2003.846 LR, SKM2003.419 LR). S planlagde at afhænde sin tømmerhandel, der blev drevet af et kommanditselskab, hvori han havde en personlig ejerandel på 95 pct. Det var meningen, at købesummen for virksomhedens goodwill skulle berigtiges med en løbende pensionslignende ydelse. S anvendte virksomhedsordningen, og det var meningen, at han skulle fortsætte hermed efter afståelsen, idet han ville udleje de lokaler, hvorfra virksomheden hidtil var blevet drevet, til den nye ejer. LSR fandt, ar værdiansættelsen af den løbende ydelse skulle ske efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000, at den løbende ydelse indgik under virksomhedsordningen, at kapitalværdien af den løbende ydelse indgik som kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen, og at kapitalværdien betragtedes ikke som et finansielt aktiv.
TfS 2005.235 LSR (SKM2005.98 LSR): Indskud til reduktion af en negativ indskudskonto i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse forudsatte ikke, at der udelukkende var tale om aktiver, som uden for omdannelsessituationen kunne indgå i virksomhedsordningen. Den negative indskudskonto kunne derfor reduceres med værdien af en aktiepost samt med privat boligværdi i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. TfS 2005.774 DEP (SKM2005.384 DEP): Skatteministeriet orienterer om Landsskatterettens kendelse i TfS 2005.235 (SKM2005.98.LSR) vedrørende reduktion af negativ indskudskonto i virksomhedsordningen i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse. Kendelsen ændrer Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i TfS 2004.593 (SKM2004.274.LR). Kendelsen er ikke indbragt for domstolene.
TfS 2005.644 LSR (SKM2005.300 LSR): En almen praktiserende læge, der drev virksomhed i interessentskabsform under anvendelse af virksomhedsordningen, kunne ikke fradrage kontingent til Den almindelige danske Lægeforening som fradrag i den personlige indkomst. Udgiften kunne fradrages i den skattepligtige indkomst efter LL § 13.
TfS 2006.95 ØLD (SKM2006.68 ØLD): En ejendomsmægler drev sin ejendomsmæglervirksomhed under virksomhedsskatteordningen før 1.01.1998. Han omdannede pr. 1. januar 1998 en del af virksomheden til et selskab. Selskabet drev ejendomsmæglervirksomhed. Den faste ejendom, hvorfra ejendomsmæglervirksomheden blev drevet, valgte han at drive videre under kapitalafkastordningen. D. 30.12.1997 havde han optaget et lån på knapt 3,4 mio. kroner på virksomhedens kassekredit i banken. Han lod det nye selskab overtage gælden på kassekreditten, men ikke den samlede likvide beholdning. Under henvisning til en senere ændring af virksomhedsomdannelsesloven fandt landsretten, at den beskrevne fremgangsmåde ikke af skattemyndighederne var blevet anset for at være omfattet af de påberåbte bestemmelser i virksomhedsskatteloven, nemlig VSL § 16 c og § 2, stk. 6 (nuværende § 2, stk. 5). På denne baggrund fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at anse beløbet for gæld fra privatøkonomien omfattet af VSL § 16 c.
TfS 2006.103 LSR (SKM2005.537 LSR): Et stuehus på en landbrugsejendom blev anset for fuldt ud erhvervsmæssig og dermed overført i 2000 til virksomhedsordningen. Der blev ikke godkendt modregning af gæld ved opgørelsen af værdien af indskuddet. Overførsel af gæld på 545.934 kr. blev anset som en hævning. Endvidere blev der foretaget korrektioner vedrørende en anden ikke fuldt ud erhvervsmæssig ejendom. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2006.259-261.
TfS 2006.575 SR (SKM2006.280 SR): SR fandt, at en fuldt ud privat benyttet personbil kunne anvendes til udligning af negativ indskudskonto i virksomhedsordningen i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Skatterådet bemærkede samtidig, at det var bilens handelsværdi på tidspunktet for underskrift af stiftelsesdokumenterne, der skulle lægges til grund.
TfS 2006.949 LSR (SKM2006.555 LSR): Der blev ikke godkendt udlån i virksomhedsordningen i et tilfælde, hvor udlånet måtte anses for ydet for at tilgodese skatteyders interesser i et af ham kontrolleret selskab, der drev anden virksomhed.
TfS 2007.147 SR (SKM2006.721 SR): SR fandt, at der ikke kunne anvendes et nettoprincip i forbindelse med, at en gældsbehæftet fast ejendom blev indskudt i virksomhedsordningen. Ved overførslen af ejendommen til virksomhedsordningen kunne skatteyderen vælge mellem at indskyde prioritetsgælden i virksomhedsordningen eller holde gælden udenfor. Hvis S valgte at overføre gælden til virksomhedsordningen, skulle overførslen anses for en hævning efter VSL § 5.
TfS 2007.148 SR (SKM2006.719 SR): SR har svaret ja til at en erhvervsejerlejlighed i København kan anvendes til overnatning i forbindelse med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter i København uden at det medfører ejendomsværdibeskatning og uden at det afskærer skatteyder fra at lejligheden kan indgå i virksomhedsordningen.
TfS 2007.203 ØLD (SKM2007.35 ØLD): Professor i historie Bent Jensen udøvede samtidig en forfatter- og foredragsvirksomhed, hvor han havde udgivet en række bøger og skrevet baggrundsartikler, kommentarer og kronikker, samt holdt en række foredrag. Denne aktivitet måtte henregnes til den kategori, der som forudsat i forarbejderne til virksomhedsskatteloven hverken kan betegnes som lønmodtagervirksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed. (Dissens).
TfS 2007.580 HD (SKM2007.278 HD, UfR 2007.1807 HD, TfS 2007.15 ØLD og SKM 2007.7 ØLD): A havde drevet en virksomhed i interessentskab med sin bror. Ved aftale af 08.09.93 overdrog A sin andel til broderen med overtagelsesdag d. 01.01.93. A fik ingen andel i overskuddet fra virksomheden for 1993. A benyttede virksomhedsskatteordningen efter virksomhedsskatteloven. A havde krævet sin indkomst for 1993 nedsat og anførte, at beskatning af det opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen først skulle ske i indkomståret 1994 – året efter virksomhedens ophør - da hun havde anvendt virksomhedsordningen til udløbet af 1993 og dermed havde opfyldt betingelserne i den nye VSL § 15, stk. 1, 2. pkt. HR fandt, at A var ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed med udgangen af indkomståret 1992, hvorfor beskatningen af opsparet overskud skulle ske i indkomståret 1993 efter den tidligere VSL § 15, stk. 1, 1. pkt. HR bemærkede, at det samme fulgte af § 15, stk. 1, eller § 15 b, stk. 1, i ændringsloven. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2007.275-276.
TfS 2007.787 SR (SKM2007.351 SR): SR bekræftede, at en "working interest", der giver indehaveren ret til en nettoandel af indtjeningen ved udnyttelse af et olie- og gasfelt i Texas, kunne anses for en udbyttekontrakt, der er afskrivningsberettiget efter AFSL § 40, stk. 2. SR bekræftede endvidere, at en working interest i skattemæssig henseende kan anses for et selvstændigt aktiv, og at ejeren ikke er omfattet af anpartsreglerne, da han ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed ved blot at eje en working interest. Endelig udtalte SR, at en working interest skal anses for et finansielt aktiv, der kan indgå i virksomhedsordningen, og at den skattepligtiges fordeling af aktivet mellem privat og erhverv som udgangspunkt er afgørende for, om aktivet skal indgå i virksomheden.
TfS 2007.849 SR (SKM2007.446 SR):SR har overfor en ejer af en hotelejerlejlighed afgjort, at lejligheden ikke kan indgå i virksomhedsordningen, da spørger har rådighed over lejligheden. Da spørgers udlejningsaktivitet ikke er momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 og da spørger derfor ikke har fradragsret ved anskaffelse af lejligheden, skal spørger hverken beregne moms i de perioder, hvor spørger selv benytter lejligheden eller, hvor lejligheden ikke udlejes. SR fandt tillige, at en eventuel gevinst ved salg af lejligheden bliver skattepligtig. Spørgsmålet om hvorvidt, der skal betales ejendomsværdiskat i den periode, hvor ejendommen lejes ud, afhænger af, om ejeren anvender LL § 15 O, stk. 1, 3.-5. pkt. (fastsat fradrag) eller den regnskabsmæssige opgørelse efter LL § 15, O, stk. 2, (fradrag af faktiske udgifter). SR fandt, at der kun skal betales ejendomsværdiskat, såfremt den skematiske metode efter LL § 15 O, stk1, 3-5. pkt. anvendes. Endelig fandt SR, at der ikke skal betales markedsleje i de perioder, hvor spørger selv benytter sin lejlighed.
TfS 2007.904 SR (SKM2007.573 SR): SR bekræftede, at en påtænkt renteswap måtte medtages i virksomhedsordningen, idet den kunne anses for et erhvervsmæssigt aktiv. SR afviste at svare på, om det ændrede på besvarelsen af det første spørgsmål, hvis renteswapaftalen oversteg spørgers gæld i virksomhedsordningen, idet det ikke kunne besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. SR kunne endelig bekræfte, at det ændrede besvarelsen af det første spørgsmål, hvis renteswapaftalen blev sammensat af to fremmede valutaer. Renteswapaftalen kunne dermed ikke ses at have en tilstrækkelig tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det udelukker dog ikke anvendelse af virksomhedsordningen, at en swapaftale er sammensat af to fremmede valutaer, såfremt der er en tilstrækkelig erhvervsmæssig begrundelse for dette.
TfS 2007.1100 LSR (SKM2007.588 LSR): Det blev godkendt, at prioritetsgæld kunne indgå i virksomhedsordningen mod at der skete rentekorrektion.
TfS 2008.873 SR (SKM2008.449 SR): SR bekræftede, at erhvervsmæssige aktiver, der blev indskudt i et pengeinstitut som et såkaldt struktureret indlån, kunne indgå i virksomhedsordningen. Skatterådet vurderede, at det strukturerede indlån var omfattet af reglerne i KGL § 29, stk. 3, om finansielle kontrakter, og at de derfor kunne indgå i virksomhedsordningen jf. VSL § 1, stk. 2.
TfS 2008.891 SR (SKM2008.463 SR): SR traf afgørelse om, at spørger, der ejer 5 hotelejerlejligheder, som han har fraskrevet sig retten til selv at benytte privat, driver erhvervsmæssig virksomhed. Spørger anses for fortsat at drive erhvervsmæssig virksomhed, når han efter salget af jorden fra sit landbrug, fortsætter med udlejning af de 5 hotelejerlejligheder. Spørger kan dermed uden ophør anvende virksomhedsordningen, såfremt fristen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 2, overholdes. Dette gælder også selvom spørger i stedet for at udleje hotelejerlejlighederne gennem et udlejningsbureau, udlejer lejlighederne til et hotel, forudsat spørger indgår aftale med hotellet om, at han helt er afskåret fra at benytte lejlighederne privat. Spørgers udlejning af de 5 hotelejerlejligheder er ikke momspligtig, men omfattet af momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom. SR afviste at besvare spørgsmålet vedrørende spørgers mulighed for at få overdraget momsreguleringsforpligtelsen, da svaret er afhængigt af bevillingsmæssige forhold. Der kan ske overdragelse, hvis spørger kan opnå tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom. SR udtalte således vejledende, at spørger kan få tilladelse til frivillig registrering, hvis lejlighederne udlejes til et hotel, der skal anvende lejlighederne til momspligtig hoteldrift, og spørger ikke har nogen adgang til selv at benytte lejlighederne.
TfS 2008.1222 SR (SKM2008.690 SR): SR bekræftede, at S kan anvende virksomhedsordningen i forbindelse med udlejning af en fast ejendom beliggende i USA, forudsat at aftalen med udlejningsbureauet helt afskærer ham fra at anvende ejendommen privat. Rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med tilsyn og vedligeholdelse af ejendommen kan fradrages som driftsudgifter i det omfang, S kan dokumentere, at de pågældende udgifter har en tilstrækkelig konkret og direkte tilknytning til udlejningsvirksomheden. Det afskærer ikke S fra at benytte virksomhedsordningen, at han bor i ejendommen i forbindelse med udførelse af tilsyns- og vedligeholdelsesarbejde, forudsat at hans ophold ikke strækker sig over en periode, der er længere, end hvad arbejdets udførelse nødvendiggør. Benyttelse af ejendommen i forbindelse med ferie udelukker anvendelse af virksomhedsordningen, selv om S betaler udlejningsbureauet for opholdet på linie med "fremmede lejere". Endelig kan S ikke anvende bestemmelsen i EABL § 6 A om genanbringelse af en eventuel ejendomsavance i ejendommen, da ejendommen er omfattet af EABL § 8, og da udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, i denne forbindelse ikke anses for erhvervsvirksomhed, jf. EABL § 6 A, stk. 1, 3. pkt. Ole Bjørn i SR-Skat 2008.301-302.
TfS 2008.1263 SR (SKM2008.741 SR): SR bekræftede, at det er udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan indgå i virksomhedsordningen, at en skatteyder i en tidsmæssigt afgrænset periode overlader udnyttelse af en patentrettighed til en større butikskæde.
TfS 2008.1286 SR (SKM2008.786 SR): SR vurderede, at et indekseret og uforrentet kontoprodukt ikke kan anses for at være omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2. Kontoproduktet kan derfor indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.
TfS 2009.72 SR (SKM2008.928 SR): SR bekræftede, at en hotelejerlejlighed kan indgå i virksomhedsordningen, hvis en udlejningsaftale suppleres med en allonge, der helt afskærer skatteyderen fra at benytte ejerlejligheden privat. Efter en konkret vurdering fandt SR, at S's udlejningsvirksomhed ikke var omfattet af bestemmelsen i PSL § 4, stk. 1, nr. 10, om fælles udlejning.
TfS 2009.127 SR (SKM2008.943 SR): SR kunne ikke bekræfte, at udlejning af 2,04 ha frijord kan anses for erhvervsmæssig virksomhed og danne grundlag for beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven eller, at der kan ske genanbringelse af avance i anskaffelsessummen for frijorden efter reglerne i EABL.
SKM2009.82 LSR: Der skulle anvendes en forholdsmæssig andel af opsparede overskud efter virksomhedsskatteloven for de enkelte indkomstår til nedsættelse af anskaffelsessummen for anparter i forbindelse med en skattefri omdannelse af en del af klagerens virksomheder. Komm. af Ole Bjørn i SR-Skat 2009.75-76: Skattefri delomdannelse af virksomheder under virksomhedsordningen - underkendelse af praksis - styresignal
SKM2009.118 SR: SR svarede "Nej" til, at der uden skattemæssig virkning kunne indgås en køberetsaftale vedrørende et jordareal på 5 ha. mellem en hovedanpartshaver og det anpartsselskab, hvor hovedanpartshaveren besad den samlede anpartskapital. Som privat person påtænkte hovedanpartshaveren at erhverve et jordareal og på erhvervelsestidspunktet ville der blive indgået en køberetsaftale med anpartsselskabet, således at selskabet inden for en periode på 10 år kunne erhverve jordarealet til den pris, som hovedanpartshaveren havde erhvervet arealet for. SR fandt, at det ikke var muligt at efterleve armslængdeprincippet i køberetsaftalen, som hovedanpartshaveren i realiteten ville indgå med sig selv. SR svarede desuden "Nej" til, at en aftalt optionspræmie på 250.000 kr. pr. år kunne fradages ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst og "nej" til, at præmiebeløbet i givet fald skulle beskattes som løbende indkomst i virksomhedsskatteordningen for hovedanpartshaveren personligt.
SKM2009.471 BRD: Ifølge virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, indgår aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke i virksomhedsordningen. Efter bestemmelsen indgår dog i virksomhedsordningen den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige og på den øvrige ejendom. S benyttede i indkomstårene 2000-2002 sin ejendom såvel privat som erhvervsmæssigt. Da der ikke var foretaget en vurderingsfordeling, kunne ingen del af ejendommen indgå i virksomhedsordningen.
SKM2009.644 SR: SR fandt ikke, at udstykning og efterfølgende frasalg af grundene 1-4 og 8-9 af nuværende matr. 28 a kunne anses som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, jf. VSL § 1, således at virksomhedsskattelovens regler kunne anvendes. Det vil herefter heller ikke være muligt at indskyde grundene i et selskab efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven.
SKM2009.711 SR: SR kunne bekræfte, at spørgers udlejning af en andel af en hotellejlighed i Hotel X kan betragtes som erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed uden beskatning af nogen privatandel, når hun efter udlejningsaftalen med hotellet har fraskrevet sig enhver mulighed for at benytte ejerlejligheden privat. SR kunne endvidere bekræfte, at spørger kan bevare sin virksomhedsordning, selvom andelen af hotellejligheden udlejes til hotellet.
SKM2009.773 ØLD: S drev en personlig opfindervirksomhed. Han indskød en del af opfindervirksomheden i et anpartsselskab i 2000. I 2003 indgik S og en investor en aftale om, at investor indskød ny kapital i og tegnede aktier i anpartsselskabet. Der var enighed om, at investoren i årene efter skulle erhverve alle ejerandele i anpartsselskabet, som samtidig blev omdannet til et aktieselskab. I sin personlige opfindervirksomhed påtog S sig en konkurrenceklausul, som investoren betalte ham. Sagen vedrørte, om dette vederlag kunne beskattes i virksomhedsskatteordningen, eller om vederlaget havde sammenhæng med S's ejerandel i anpartsselskabet, senere aktieselskabet. Efter bevisførelsen lagde ØL til grund, at vederlaget for konkurrenceklausulen vedrørte en del af et projekt, som ikke var indskudt i anpartsselskabet ved selskabsstiftelsen i 2000. Derfor var der tale om indkomst fra opfindervirksomheden, som kunne beskattes i virksomhedsskatteordningen.
SKM2010.96 LSR: En anmodning om ændring af selvangivet opsparet overskud i virksomhedsordningen som følge af et udlån var med rette ikke imødekommet, idet udlånet var uden forbindelse med den virksomhed, der var drevet i virksomhedsordningen.
SKM2010.110 SR: SR kunne ikke bekræfte, at en valutaswap kan indgå i virksomhedsordningen. Det var oplyst, at valutaswappen hverken havde tilknytning til virksomhedens drift eller til virksomhedens gæld. Efter en konkret vurdering blev det derfor lagt til grund, at der var tale om et ikke-erhvervsmæssigt aktiv, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen.
SKM2010.277 BRD: S var i medfør af virksomhedsskattelovens § 15 b, stk. 1, blevet ophørsbeskattet i indkomståret 2001 af opsparet overskud, idet han i dette indkomstår ikke opfyldte regnskabskravene i lovens § 2, stk. 1. Byretten tiltrådte, at den manglende opfyldelse af regnskabskravene i 2001 indebar, at S måtte anses for ophørt med at anvende virksomhedsordningen, hvorfor ophørsbeskatningen i henhold til § 15 b, stk. 1, var berettiget. Det forhold, at S muligvis heller ikke havde opfyldt regnskabskravene i årene forud for 2001, hvor han også havde benyttet virksomhedsordningen, kunne ikke føre til et andet resultat.
SKM2011.215 SR: SR kunne ikke bekræfte, at spørger med midler omfattet af virksomhedsskatteordningen kan indgå i en livsforsikringsaftale omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A uden konsekvenser for opsparet overskud og uden, at indskuddet anses for hævet efter virksomhedsskattelovens § 5.
SKM2011.374 LSR: Opsparet overskud i virksomhed skulle beskattes ved fraflytning, jf. virksomhedsskattelovens § 15 c, da det ikke kunne antages, at klageren efter fraflytningen fortsat drev virksomhed i Danmark gennem fast driftsted.
SKM2011.537 ØLD: Udlån til eget selskab blev anset for hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5, idet udlånet ikke kunne anses for sket som led i lægevirksomhedens erhvervsmæssige aktivitet. Afgørelsen blev ikke anset for udtryk for en praksisændring med tilbagevirkende kraft, da der ikke var ført bevis for, at det tidligere havde været fast administrativ praksis at tillade udlån til virksomhedsejerens investeringsselskab uden om hæverækkefølgen. Allerede fordi der ikke havde foreligget nogen afgørelse herom fra de overordnede skattemyndigheder, var beviset for den påståede praksis således ikke ført.
SKM2011.623 SR: SR afviste, at indkomst fra bestyrelsesposter kan anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan indgå i virksomhedsordningen.
SKM2011.701 LSR: Der kunne indskydes beløb på en pensionsordning, der var omfattet af PBL § 53 A, af midler der var optjent og placeret i virksomheden, hvor klageren anvendte virksomhedsordningen, uden at indskuddet ansås for en privat hævning. Pensionsordningen indeholdt ikke nogen forsikringselementer. Den kunne opsiges med en måneds varsel.
SKM2011.766 SR: SR fandt, at et amerikansk registreret Limited Liability Company (LLC) efter de danske regler var skatteretligt transparent. Dette medførte, at aktiviteten, under den forudsætning, udgør en selvstændig erhvervsvirksomhed og vil kunne indgå i virksomhedsordningen.
SKM2011.849 SR: SR kunne bekræfte, at anvendelse af midler opsparet i virksomhedsskatteordningen ikke vil anses for hævet, hvis de indskydes på en livsforsikring omfattet af PBL § 53 A, og hvor midlerne i tilfælde af død tilfalder boet.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
20-05-12