Veksler og checks

Retsregler

Bøger

Artikler

Retspraksis


Retsregler

Checkloven

Vekselloven

Bøger

Helper: Vekselloven og Checkloven af 1932.

Preben Lyngsø: Checkloven med kommentarer, 1. udg., 1985, 234 sider, DJØF.

Preben Lyngsø: Vekselloven med kommentarer, 1. udg., 1986, 225 sider, DJØF.

Søren Theilgaard: Checkret, 1999, 231 sider, GadJura. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2000 B.129-130.

Hans Viggo Godsk Pedersen og Anders Ørgaard: Checkloven med kommentar med vekselretligt perspektiv, 1. udg., 1999, 347 sider, Thomson. Anmeldt af Mads Bryde Andersen i UfR 2000 B.129-130.

Lars Hedegaard Kristensen: Negotiable dokumenter - herunder checks og veksler. Fondsaktiver. Digitaliserede pantebreve i Formueretlige emner kap. 1., 5. udg. 2007, DJØF

Artikler

Stefan Hurwitz i UfR 1928 B.313: Betydning af krydsning af checks.

Mogens Munch i UfR 1974 B.217-223: Checkforbrydelser.

Johan Schlüter i UfR 1974 B.103-109: Betaling med check - kontant betaling.

Eskil Trolle i JUR 1981.41-44: Hvorfor crosser man en check? Rækkevidden af bankernes ansvar efter checklovens § 38.

Anker Laden-Andersen i UfR 1985 B.27-29: Hurtig retsforfølgning i medfør af RPL. kap. 41 en saga?

Boris Hansen i UfR 1985 B.145-147: Den hurtige retsforfølgning er stadig hurtig øst for Lillebælt.

Jens Vedsted-Hansen i UfR 1990 B.106-111: Teknologiudvikling og lovfortolkning - om kundebegrebet i checklovens § 38.

H. J. Bach i ADV 1996.106: Pas på crossede checks - herunder manglende forsikringsdækning.

Jesper Windahl i UfR 2000 B.220-225: Sikker checkbetaling. (Anbefaler brug af rekta-checks, jfr. checklovens § 14, stk. 2 jfr. § 5, stk. 2.)

Retspraksis

UfR 1966.365/2 ØLD:

UfR 1980.730 HD (UfR 1979.629 VLD): Jysk Bilauktion i Vejle havde tilbagekaldt en krydset check på 5.796 kr. Denne var blevet indløst af Privatbanken i Kolding, hos hvem indløseren ikke var kunde. Bankens tilsidesættelse af checklovens § 38 havde gjort det muligt for checkmodtageren at få indløst checken, hvorfor banken i medfør af checklovens § 38, stk. 5 måtte bære tabet. (6-1). Komm. af Eskil Trolle i JUR 1981.41-44.

UfR 1987.582 VLD:

UfR 1992.753 ØLD:

UfR 1994.134 ØLD: Provinsbanken i Odense havde været berettiget til at afvise check ved modtagelsen af bogføringsjournalen d. 14.08.1989.

UfR 1995.114 ØLD: A havde udstedt krydset check til B. Checken bortkom i posten og blev forsynet med falsk endossement og forevist til betaling af C i dennes eget pengeinstitut, der i god tro betalte beløbet til C. A fik ikke medhold i påstand om, at trassatbanken havde været uberettiget til at debitere A's konto beløbet. jfr. checklovens § 22.

UfR 1996.1283 ØLD: Den Danske Bank fandtes berettiget til d. 28.10.1993 at afvise check på 23.317,50 kr, som d. 27.10.1993 var debiteret trassentens konto og krediteret checkmodtagerens konto. Checken kunne ikke anses for at være honoreret i forbindelse med debiteringen på trassentens konto.

UfR 1999.169 VLD: Superbrugsen i Auning havde gennem 14 måneder indløst 40 falske checks for i alt 118.000 kr. Ægteparret A og B, som gjorde rent hos den 72-årig enke, havde stjålet checkene hos enken. Superbrugsen fik ikke medhold i, at enken havde handlet uforsvarligt ved opbevaringen af checkhæftet eller ved ikke at kontrollere kontoudtogene.

UfR 1999.216 HD: Lars Kjær og Co. A/S påstod Den Danske Bank dømt til at erstatte selskabet 1,1 mio. kr. for at have indløst 65 checks, der var underskrevet af kvindelig bogholder, som ikke havde fuldmagt hertil. Banken havde som udgangspunkt været uberettiget til at debitere selskabets konto de falske checks. Selskabet havde imidlertid udvist en sådan uforsigtighed, herunder mangel på kontrol, at selskabet var afskåret fra at kræve sit tab erstattet af banken. (Dissens for at frifinde banken med den begrundelse, at bogholderen havde fuldmagt)

UfR 2002.675 ØLD: BG Bank havde indløst check på 20.098,29 kr. udstedt af Pengeudlån A/S (P) til A og B, selv om alene A havde endosseret checken. Landsretten fandt, at det er en grundlæggende betingelse for ekstinktion efter checklovens § 22, at BG Bank havde erhvervet ret til checken på den i checkloven foreskrevne måde, hvilket vil sige ved en ubrudt række af endossementer. Da de to efter checken berettigede ikke havde optrådt i forening ved endossementet til BG Bank, kunne banken ikke ekstinkvere P's indsigelse om ikke at skylde beløbet i henhold til checken. Også efter GBL § 15 er det en betingelse for ekstinktion af indsigelser, at der er erhvervet ret til gældsbrevet ved en i formen lovlig adkomst til gældsbrevet. Da overdrageren af checken havde formået P til at udstede checken ved svig, kunne overdrageren af checken ikke forlange checkbeløbet udbetalt af P. BG Bank havde derfor ikke været berettiget til at forlange checkbeløbet udbetalt af P, jf. princippet i GBL § 27, og BG Bank skulle derfor tilbagebetale det modtagne checkbeløb til P.

UfR 2002.2359 ØLD: Serma Vin (A) havde som betaling modtaget banknoteret check på 90.000 kr. Underskrifterne på checken var falske, og A kunne ikke støtte ret på checken over for Unibank.

UfR 2004.2615 VLD: H havde fået en svær hjerneskade efter en færdselsulykke i 1996. TRYG havde i 1998 fremsendt ulykkesforsikringssum på i alt 1.271.705 kr. i to krydsede checks stilet til H. Hendes ægtefælle M havde på postkontor i Brønderslev indløst checkene ved indsættelse på konto tilhørende M, som efterfølgende havde forbrugt pengene. Post Danmark A/S dømt til at betale erstatning til H på 1.271.705 kr., da der ikke forelå et fuldmagtsforhold, og da M ikke i kraft af ægteskabet var legitimeret til at indløse checkene.

UfR 2011.1890 ØLD: A, som var B’s ægtefælle, indløste en check udstedt til B i banken C. Hverken A eller B var kunder i C. A havde påført checken et falsk endossement fra B. Det beløb, som A modtog ved indløsning af checken, indsatte hun på en bankkonto i C. Herefter hævede A beløbet. B fandtes at kunne gøre et erstatningskrav gældende mod C for overtrædelse af checklovens § 38, stk. 5.

UfR 2011.3382 HD: En bogholder, B, hos firmaet, F, misbrugte gennem en periode på godt 8 måneder i alt 22 checks med et samlet pålydende på ca. 3,6 mio. kr., der medførte et tab på ca. 1,7 mio. kr. En bank, C, var som checkindløsende bank som udgangspunkt ansvarlig for tabet som følge af checkmisbruget. Spørgsmålet for HR var, om F havde udvist en sådan uforsigtighed, at de måtte bære tabet.  På baggrund af skønsmandens erklæringer fandt HR, at der ikke var det fornødne grundlag for at fastslå, at F havde udvist en sådan uforsigtighed i forbindelse med bogholderiarbejdets tilrettelæggelse og kontrollen med B’s dispositioner, at der var grundlag for at pålægge selskabet at bære C’s tab som følge af B’s checkmisbrug. Det af C anførte om uforsigtighed i forbindelse med F’s ansættelse af B kunne ikke føre til et andet resultat.

UfR 2012.1127 HD: I perioden fra d. 25.08.2004 til d. 01.10.2004 bestilte A, som var direktør for selskabet B, 4 checks i B’s bank, C, som blev udstedt til et fiktivt firma. Alle checks var betalt med B’s midler, og blev i 3 tilfælde på bagsiden påført en underskrift af A og i et tilfælde påført en underskrift af A’s bror D. A bad E om at hæve de 4 checks, hvorefter E endos­serede dem med sit firma­stem­pel og under­skrift, og indlø­ste dem i sit eget pengeinstitut, F. E afleverede checkbeløbene til A, som herefter anvendte midlerne til private formål. B gik senere konkurs. Konkursboet, K, anlagde efterfølgende sag mod F og krævede betaling for det unddragne beløb. K anførte bl.a., at ejendomsretten til checkene tilkom K, hvilken ret ikke var ekstingveret. Ligeledes anførtes, at F havde påført K et tab samt handlet ansvarspådragende ved indløsning, idet F ikke sikrede, at en­dossementerne udgjorde en behørigt sammenhæn­gen­de række, hvilket F var forpligtet til. HR udtalte bla., at checkene ikke fremtrådte som endosseret af det fiktive firma, som check­­ene var udstedt til, og ikke indeholdt en uaf­brudt række/behørig sammenhængende række af endos­se­menter, hvorfor F ikke opfyldte betingelserne for eks­tink­tion. Forpligtelsen efter checklovens § 35 til at påse, at endos­se­men­terne ud­gjorde en behørig sammen­hæn­gen­de række var efter pengeinstitut­ternes checkaftale over­taget af det indløsende penge­institut, F, som tilsidesatte forplig­telsen ved at indløse checkene, selv om de ikke in­de­­holdt en be­hø­rig sam­menhæn­gende række af endossemen­ter. Derfor kunne A kunne tilegne sig B’s mid­ler, og F var derfor erstatningsansvarlig over for konkursboet.

UfR 2012.1727 HD: A, der var ansat som økonomichef i X A/S, udfærdigede i perioden fra februar 2000 til november 2005 61 falske checks på samlet 4.214.941,75 kr. Alle 61 checks angav X som udsteder og blev trukket på selskabets konto i Danske Bank, D. 53 af checkene var udstedt til A, der indløste checkene i sin egen bank, Sparekassen Sjælland. De øvrige checks blev indløst på anden måde. Som udgangspunkt var D som kontoførende pengeinstitut ikke berettiget til at trække de falske checks på X’s konto, og spørgsmålet for HR var herefter, om X i forbindelse med A’s checkmisbrug havde udvist en sådan uforsigtighed, at X selv måtte bære tabet. HR fastslog, at X’s revisorer havde forklaret, at X’s økonomiafdeling var velfungerende, og at regnskabsføringen og forretningsgangene var betryggende. X’a checks, som A var bemyndiget til at underskrive, skulle underskrives af to personer med fuldmagt hertil, og begge skulle se det underliggende materiale for checkudstedelsen. Bogholderen baserede bogføringen på det bilag, som checken vedrørte, og kontrollerede på checkkopien, at kravet om to underskrifter var opfyldt. HR udtalte herefter, at det ikke ved syns- og skønserklæringens kritiske bemærkninger eller ved afhjemlingen af skønsmanden heroverfor var tilstrækkeligt godtgjort, at X’s forretningsgange og interne kontrol havde indebåret en sådan uforsigtighed, at der var grundlag for at pålægge B at bære tabet ved A’s checkmisbrug.

Hit Counter

14-11-16