Dødsboskiftet generelt
Udbakningsreglen
Bestemmelsen i § 104 er ifølge bem. p. 113 et af hovedelementerne ved opbygningen af den nye skiftelov, idet der henvises til denne regel i udbakningsreglerne i § 23 (ægtefælleudlæg), § 29 (privat skifte), § 33, stk. 2 og § 34, stk. 2 (forenklet privat skifte) samt AL § 16, stk. 2 (uskiftet bo). Ved genoptagelse af boudlæg kan skifteretten under særlige omstændigheder bestemme, at det udlagte skal indgå i boet, jf. § 20, 2. pkt.
Reglerne svarer i al væsentlighed til reglerne i KL §§ 75-80 i kap. 8 om omstødelse. Disse regler er ifølge Jens Anker Andersen i JUR 1995 p. 227 nogle af KL's svagere regler med "tynde" forarbejder, der i praksis har givet anledning til ikke ubetydelige vanskeligheder.
Udbakningsreglen er gennemgået af Anita Godsk Pedersen i Festskrift til Hans Viggo Godsk Pedersen, 2017, p. 457-470.
Reglerne i § 104 finder tillige anvendelse på tilbagesøgningskrav fra forbigåede arvinger, jf. lov om borteblevne § 25, stk. 2. Hidtil har disse krav været reguleret i §§ 18 og 22 i lov om borteblevne. Se som nyeste eksempel fra retspraksis:
UfR 1994.748 VLD: B havde i 1989 arvet ca. kr. 90.000 netto efter sin farbroder, som tilsyneladende var barnløs. I 1992 krævede A, som da havde fundet ud af, at han var søn af afdøde, nettoarven tilbage fra B, som blev dømt til at betale kr. 20.000 til A, svarende til det beløb, som B havde tilbage af arven, da hun blev bekendt med A's krav. A's krav fandtes i øvrigt at burde bortfalde, jf. lov om borteblevne § 18, stk. 2, da B's forbrug af arven havde været rimeligt begrundet i erhvervelsen af arven.
Se om rimeligt begrundet forbrug:
Ussing i UfR 1950 B.144 ff
Borum i JUR 1951.149 ff
Hvis boet eller modtageren forlanger det, skal det modtagne tilbageleveres, for så vidt det er i behold, og tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne, jf. § 104, stk. 3, som svarer til KL § 77.
Ifølge Munch i KL-komm. p. 520 har modtageren krav på refusion af de udgifter, han har afholdt på tingen, for så vidt de ikke modsvares af den nytte, han har haft af tingen. Værdiforringelse, som ikke modsvares af indtægter eller besparelser, skal ikke erstattes.
Hvis der ikke kan eller skal ske tilbagelevering, skal modtageren af boets midler som udgangspunkt alene fralægge sig den berigelse, vedkommende har opnået, dog ikke ud over boets tab, jf. § 104, stk. 1, 1. pkt., som svarer til KL § 75, stk. 1, 1. pkt.
TFA 2014.246 VLK: De privatskiftende arvinger A, B og C anmodede Skifteretten i Sønderborg om genoptagelse af boet og udlevering til bobestyrerbehandling og henviste til, at der var hævet i alt 50.000 kr. fra arveladers konto, og at boet nu var insolvent. Skifteretten afviste og henviste bl.a. til, at der var sket en berigelse af en af arvingerne, som ikke var godtgjort boet. Skifteretten fandt ikke, at det kunne føre til et andet resultat, at berigelsen var opnået ved en kriminel handling, der var rejst sigtelse for. VL bemærkede, at hævningerne var foretaget, før arvelader afgik ved døden, og hjemviste sagen til fornyet behandling i skifteretten, da der således ikke forelå en berigelse efter DSL § 104, stk. 1.
Er penge modtaget, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod modtageren ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt, jf. § 104, stk. 1, 2. pkt., som svarer til KL § 75, stk. 1, 2. pkt.
Udbytte, som oppebæres, efter at krav om tilbageførsel af berigelsen er rejst, skal tilsvares, jf. § 104, stk. 1, 3. pkt., som svarer til KL § 75, stk. 2.
Var modtageren imidlertid i ond tro, som tilfældet meget vel kan være, hvor privatskiftende arvinger deler boets aktiver mellem sig uden at dække boets gældsforpligtelser, er der derimod pligt til at erstatte boet dets tab, jf. § 104, stk. 2, som svarer til KL § 76. Der skal i denne situation også betales erstatning for værdiforringelse og for boets mistede indtægter fra arveudlægget.
TFA 2009.297 VLK: M havde siden 1997 siddet i uskiftet bo med S. M ville indgå nyt ægteskab og fik i maj 2007 boet udlagt som ægtefælleudlæg, idet bobeholdningen blev oplyst til 206.666 kr. I de sidste 2½ måned forud for ægtefælleudlægget havde M i et pengeinstitut købt to checks på 30.000 kr. og 60.000 kr. og havde efter ægtefælleudlægget fået dem indløst samme sted. Pengene havde han senere på året anvendt til dækning af bl.a. bryllupsudgifter, men på udlægstidspunktet havde de endnu været i hans besiddelse. Boet blev derfor genoptaget. Da M måtte anses for at have hævet beløbene for at bringe bobeholdningen så langt ned, at de økonomiske betingelser for ægtefælleudlæg var opfyldt, fandt skifteretten i Hjørring, at M havde pådraget sig et almindeligt erstatningsansvar. Den bil og de aktier, der var blevet udlagt til M og nu var faldet i værdi, skulle derfor medtages i boopgørelsen til værdien på tidspunktet for ægtefælleudlægget. VL stadfæstede.
Eksempler på anvendelse af § 104, stk. 1-3:
- Har en arving fået udlagt nom. 100.000 kr. obligationer til kurs
100, vil boet utvivlsomt kræve disse tilbage, hvis kursen nu er steget til 120.
Er kursen faldet, vil arvingen utvivlsomt kræve tilbagelevering.
Er arvingen i god tro, skal han nu aflevere obligationerne, men ikke erstatte en eventuel værdiforringelse. Han kan beholde indvundne renter fra arveudlægget og frem til kravet om tilbagelevering blev rejst.
Er arvingen i ond tro, skal han ikke blot aflevere obligationerne, men også erstatte en eventuel værdiforringelse. Han skal desuden erstatte de indvundne renter fra arveudlægget.
Er obligationerne solgt, skal provenuet afleveres, uanset hvad dette er brugt til. Er arvingen i ond tro, skal han desuden erstatte boets eventuelle tab.
- Har en arving fået udlagt en personbil til en værdi på 100.000 kr.,
og er bilens værdi nu faldet til 60.000 kr., vil arvingen formentlig kræve tilbagelevering.
Er arvingen i god tro, skal han nu aflevere bilen. Han skal desuden tilsvare boet en skønnet godtgørelse for den nytte, han har haft af bilen, dog maksimalt et beløb svarende til boets tab. Han kan omvendt kræve refusion af afholdte reparationsudgifter. Han hæfter ikke for værdiforringelsen som følge af slid og ælde, og næppe heller for værdiforringelse som følge af beskadigelse af bilen, før kravet om tilbagelevering er rejst, jf. Munch i KL-komm. p. 522.
Er arvingen i ond tro, skal han ikke blot aflevere bilen, men også erstatte en værdiforringelsen.
Er bilen solgt, skal provenuet afleveres, uanset hvad dette er brugt til. Er arvingen i ond tro, skal han desuden erstatte boets eventuelle tab.
I særlige tilfælde kan kravet mod modtageren nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld, og omstændighederne i øvrigt taler derfor, jf. § 104, stk. 4, som svarer til KL § 78.
TFA 2000.208 ØLK: M døde d. 25.01.1998, og H fik d. 10.03.1998 udlagt boet som ægtefælleudlæg. 50% af en ejendom var i opgørelsen medtaget med 750.000 kr. på baggrund af en vurdering af en EDC-mægler. Hele ejendommen var i sept. 1997 sat til salg for 2,1 mio kr., og ejendommen blev ikke sat til salg for 1,5 mio kr., men solgt d. 15.05.2000 for 1,95 mio kr. Skifteretten genoptog i sept. 1998 boet efter begæring fra M's særbarn. Bobestyrer opgjorde nu boet til 216.300 kr. Skifteretten i København bestemte, at kravet mod H om tilbagebetaling af de af boets midler, der oversteg 160.000 kr., bortfaldt, jf. DSL § 104, stk. 4. ØL fandt ikke grundlag for nogen nedsættelse af kravet mod H. Der lagdes vægt på oplysningerne om ejendommen forskellige værdiansættelser og senere salg, den omstændighed , at ejendommen ikke blev udbudt til den lavere pris, og til værdien af den ejerlejlighed, som H kort efter erhvervede.
FM 2001.122 VLK: Arving A havde i 1997 i god tro arvet 150.000 kr. som universalarving i henhold til testamente. Det viste sig senere, at afdøde tidligere havde oprettet et uigenkaldeligt testamente, og at B var arving. Skifteretten i Tønder nedsatte i medfør af DSL § 104, stk. 4 det beløb, der skulle tilbagebetales, til 75.000 kr. og tilkendte B sagsomkostninger i forhold hertil. VL stadfæstede omkostningsafgørelsen.
TFA 2004.337 ØLK: A havde arvet hele bobeholdningen i boet efter hendes bedsteforældre eller 303.580 kr. i februar 2000. Boet var sluttet i august 2001. B begærede 1½ år efter boet genoptaget, da hun var arveberettiget til 50% af boet. B havde ikke udvist passivitet og skifteretten i Rødovre genoptog boet. A forklarede, at hun havde brugt arven til indfrielse af gæld på ca. 150.000 kr, køb af møbler for ca. 62.000 kr., udgifter til hest og rejse til Caribien for 38.000 kr. Skifteretten fandt ikke grundlag for at lade tilbagebetalingskravet nedsætte eller bortfalde, jf. DSL § 104, stk. 4, uanset at A havde været i god tro. ØL stadfæstede med bemærkning at afgørelsen vedr. tilbagebetalingskravet burde være truffet ved dom, jf. DSL § 101, stk. 1, jf. § 89, stk. 1, nr. 3.
TFA 2016.211 ØLK: Privatskiftet bo skulle genoptages, da et krav fra Udbetaling Danmark på 106.359 kr. ved en fejl ikke var medtaget i boopgørelsen. Der var ikke grundlag for at lade krav mod arvingerne nedsætte eller bortfalde.
I et privat skiftet bo havde boets to arvinger indsendt boopgørelse, som blev modtaget i Frederiksberg Skifteret d. 12.08.2015, hvorefter hver af arvingerne modtog en arv på 101.025,77 kr. Udbetaling Danmark rettede d. 09.09.2015 henvendelse til skifteretten om den manglende betaling af beløbet på 106.359 kr., som var rettidigt anmeldt over for skifteretten, men ved en fejl ikke var blevet fremsendt til arvingerne. Henvendelsen blev videresendt til boets kontaktperson d. 23.09.2015. SKAT godkendte værdiansættelsen i boet d. 13.10.2015, hvorefter skifteretten beregnede boafgiften til 0 kr. og sluttede boet. Arvingerne anmodede d. 25.10.2015 skifteretten om at holde arvingerne skadesløse i anledning af kravet fra Udbetaling Danmark. Skifteretten lagde til grund, at henvendelsen måtte forstås som en anmodning om genoptagelse af boet, jf. DSL § 103, stk. 1, nr. 1, og som en anmodning om, at skifteretten i medfør af DSL § 104, stk. 4, traf bestemmelse om, at kravet om tilbagebetaling af kravet på 106.359 kr. skulle bortfalde, og afslog at tage begge anmodninger til følge. ØL fandt, at boet skulle genoptages med henblik på, at Udbetaling Danmarks krav kunne indgå i boet og hjemviste sagen med henblik herpå, jf. DSL § 103, stk. 1. Om den fortsatte behandling af sagen ved skifteretten bemærkede ØL, at det efter det foreliggende, herunder oplysningerne om arvingernes anvendelse af arven på ferier, køb af møbler og lignende forbrugsgoder, kunne tiltrædes, at skifteretten ikke havde fundet grundlag for, at et krav om tilbagebetaling af arven skulle nedsættes eller bortfalde i medfør af DSL § 104, stk. 4. ØL bemærkede endvidere, at afgørelser vedrørende krav på tilbagebetaling til boet, skal træffes ved dom, jf. DSL § 89, stk. 1, nr. 3, jf. § 101, stk. 1.
Jens Anker Andersen antager i FM 1996.86-87 om lempelse af omstødelseskrav, at KL § 78 er en specialregel, som går forud for lempelsesreglerne i andre love, navnlig EAL § 24, og heller ikke kan suppleres med disse andre lempelsesregler. Han omtaler ikke DSL § 104, stk. 4.
UfR 1986.89 HD: Ved bodelingsaftale af 15.09.1980 havde H overtaget parcelhus med friværdi på ca. kr. 136.000, idet H samtidigt gav afkald på hustrubidrag. M udtog sit grossistfirma, som gik konkurs med fristdag d. 23.06.1981. Bodelingsaftalen var først tinglyst d. 27.02.1981. Antaget, at der var ydet en gave, som faldt uden for rammerne af KL § 64, stk. 3, og at dispositionen var omstødelig efter KL § 64, stk. 1. Da en tilbageskødning ville være urimeligt byrdefuld for H, blev H tilpligtet at betale kr. 50.000 til konkursboet.
UfR 2006.967 ØLD: D havde kort før sin død i 2002 oprettet testamente, hvori det var oplyst, at D ikke efterlod sig livsarvinger, og hvorefter A skulle være hans universalarving. I 2003 fik A udbetalt ca. 578.000 kr.. fra boet efter D. I 2005 modtog skifteretten i Tåstrup en henvendelse fra boet efter S, der var afgået ved døden i 2004. Det fremgik heraf, at D i 1948 havde anerkendt faderskabet til S. Boet efter S krævede, at A skulle aflevere halvdelen af den modtagne arv. A havde brugt en stor del af arven til støtte af hendes familie i Thailand. S efterlod sig ingen arvinger. ØL fandt det efter omstændighederne i sagen utvivlsomt, at Justitsministeriet - hvis sagen var blevet forelagt på skriftligt grundlag - ville have afstået arven efter S til A, jf. AL § 71, stk. 2. Allerede af denne grund tiltrådte ØL, at kravet mod indstævnte skulle bortfalde i medfør af DSL § 104, stk. 4..
Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i § 104, stk. 1 - 4, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omgørelse eller genoptagelse, jf. § 104, stk. 5, som svarer til KL § 79, stk. 1.
Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for boets gæld blevet frigivet, eller er tredjemands medhæftelse bortfaldet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der skal gå tilbage, har boet ifølge § 104, stk. 6 krav mod tredjemand efter reglerne i § 104, stk. 1 og 2, jf. stk. 4, hvis tredjemand ved frigivelsen eller bortfaldet kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder omgørelse eller genoptagelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt. Bestemmelsen i § 104, stk. 6 svarer til KL § 80, stk. 1.
