Nyheder i Familieret 2008

Tidsskrift for Familie- og Arveret 2008

TFA 2007

TFA 2006

TFA 2005

TFA 2004

TFA 2003

TFA 2002

TFA 2001

TFA 2000

TFA 1999

TFA 1998


Fader fik ikke del i forældremyndighed til 12-årig pige.

TFA 2009.40 ØLD: Hillerød Ret fandt det bedst, at F ikke skulle have del i FM over en 12-årig ordblind pige i medfør af FAL § 14, stk. 1. Retten henviste til parternes meget forskellige syn på, hvordan pigens behov skulle opfyldes, hvilket havde givet og fortsat gav anledning til konflikter. Det satte pigen i en meget klemt situation. Samarbejdsvanskelighederne fandtes fundamentale og komplekse. Der kunne ikke under overførelsessagen tages stilling til samværet, jf. FAL § 38, stk. 3, 2. pkt. ØL stadfæstede efter det oplyste om parterne og deres håndtering af pigens behov, herunder hendes særlige behov som ordblind.


Moder tilkendt eneforældremyndighed til 5-årig dreng

TFA 2008.37 ØLD:  Byretten opretholdt den fælles FM til knap 5-årig dreng, som var autist, efter den måde F's skizofreni manifesterede sig på for tiden. Parterne var enige om, at han skulle bo hos M. Der lagdes tillige vægt på karakteren af de helt overordnede beslutninger, forældrene skulle træffe i forening. ØL fandt efter det oplyste om F's diagnose ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at han var i stand til at sikre den nødvendige struktur for drengen og til at deltage i de mange og nødvendige beslutninger, som løbende skulle træffes som følge af, at drengen nu var diagnosticeret som infantil autist. FM tillagdes M.


Moderen fik ikke beskikket advokat under samværssag

TFA 2009.36 ØLK: Fogedretten nægtede at beskikke moderen en advokat under en samværssag, hvor hun var rekvisitus. Hun anførte, at der var et meget konfliktfyldt forhold, og at retsmødet var afbrudt flere gange af forældrenes samtaler samt samtaler med de to piger. Der var brug for væsentlig rådgivning, og det var en svær proces at nå en løsning. Fogeden fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der gav anledning til behov for advokatbeskikkelse, jf. RPL § 500, stk. 2. Efter en samlet vurdering fandt ØL ikke grundlag for at tilsidesætte fogedens skøn.


H tilkendt 3 års hustrubidrag efter 21 års samliv

TFA 2009.34 ØLD: 10 års ægteskab og 11 års forudgående samliv. M var tidligere direktør og fik nu kontanthjælp og 16.000 kr. om måneden i erstatning for tab af erhvervsevne. H var uddannet korrespondent og havde siden 1990 studeret på universitetet, hvor hun manglede 1 år af uddannelsen. Hun havde ingen indtægter. de havde to sønner på 8 og 6 år. Den ældste var autist og havde en hjertesygdom. Byretten tilkendte H bidrag i 3 år under henvisning til forskellen i parternes økonomiske forhold under ægteskabet, der i væsentlig grad var bestemt af børnene opvækst, herunder at den ældste dreng havde været og fortsat var meget behandlingskrævende. Endvidere henvistes til, at H burde have mulighed for at færdiggøre studiet. ØL stadfæstede.


M hæftede for telefonabonnement i medfør af RVL § 11

TFA 2009.30 ØLD: H havde i 2003 indgået en kontrakt om ændring af et abonnement til en fastnettelefon fra TDC til Tele2. Samlivet blev ophævet godt et år efter, og ægtefællerne var nu skilt. Telefonselskabet Tele 2 sagsøgte M, der var blevet boende i lejligheden. Københavns Byret fandt forholdet omfattet af RVL § 11 og dømte M til at betale 2.381 kr. for telefonsamtaler. ØL stadfæstede.


To børn på 4 og 2 år skulle bo hos moderen

TFA 2008.604 VLD: Retten i Hjørring bestemte, at to børn på 4 og 2 år skulle have bopæl hos M. F påstod, at børnene skulle opholde sig 7 dage ad gangen hvert sted, mens M påstod, at samværet over en 14-dages periode i den ene uge skulle gå fra torsdag eftermiddag til mandag morgen og i den anden uge fra torsdag eftermiddag til fredag morgen. Da M måtte anses som børnenes primære omsorgsperson, var det bedst for dem at have bopæl hos M, ligesom det måtte anses for bedst for dem hovedsageligt at opholde sig hende. M's påstand om samværets omfang blev derfor taget til følge. VL stadfæstede.


Fælles forældremyndighed ophævet og fader tilkendte eneforældremyndighed over 8-årig datter

TFA 2008.599/2 VLD: Retten i Sønderborg tilkendte F FM over D på 8 år. D havde fra 2003 til april 2008 boet hos M, som havde yderligere 4 børn, hvoraf de tre, heraf to drenge, boede hos hende. I april 2008 hentede F D, der herefter boede hos ham. Ifølge en psykologerklæring og en børnesagkyndig erklæring havde D store problemer. F havde ikke samvær med D fra december 2007 til marts 2008, og dette skyldtes M's modstand. D var faldet godt til hos F og trivedes i sin ny skole. F var egnet til at varetage forældremyndigheden over A, og  han viste god forståelse for A's behov. M's to sønner havde begået seksuelle overgreb mod henholdsvis D og en halvsøster I, at D som følge af sine problemer modtog psykologhjælp, og at M havde undladt at gøre F bekendt med disse forhold. VL tiltrådte, at der var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, og at det var bedst for D, at FM over hende tillagdes F.


Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed til 3 børn

TFA 2008.599/1 ØLK: Retten i Glostrup tog ikke anmodning om midlertidig FM over 3 børn til M til følge. ØL henviste til oplysningerne om langvarige og alvorlige konflikter og deres påvirkning af de tre børn. ØL fandt efter en samlet vurdering så tungtvejende grunde, at den fælles FM midlertidigt burde ophæves. Da børnene sammen med M havde ophold på krisecenter, tillagdes den M for at skabe den fornødne ro om børnene.


Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed til 6-årig søn, da uenighed om skolevalg

TFA 2008.598/2 ØLK: Retten i Glostrup tillagde M midlertidig FM over 6-årig søn, da forældrene var uenige hvor, hvor S skulle starte i skole, jf.  FAL § 26, stk. 1. ØL stadfæstede.


Fælles forældremyndighed til 5-årig søn  ikke ophævet. Søn skulle bo hos moder.

TFA 2008.595 VLD: Retten i Aalborg fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 5-årig S, idet der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. S skulle have bopæl hos F. VL tiltrådte, at der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, men ændrede byrettens afgørelse om S's bopæl, således at han skulle bo hos M. VL henviste til, at F nu ville bosætte sig i  nabolandet L sammen med sin kæreste i L, som han ventede barn sammen med, og at S hidtil hovedsageligt havde boet i Danmark, hvor han nu gik i børnehave og boede hos M. Endvidere henvistes til en børnesagkyndig erklæring indhentet for landsretten.


Fader fik ikke del i forældremyndighed til datter på 5 år.

TFA 2008.592 ØLD: Retten i Odense bestemt, at  F ikke skulle have del i FM over D på 5 år i medfør af FAL § 14, stk. 1, idet der under hensyn til de særdeles massive problemer mellem parterne om samvær og forældremyndighed forelå ganske tungtvejende grunde, der talte imod fælles FM. ØL stadfæstede, idet betingelserne for fælles FM ikke var opfyldt.


Fader fik ikke del i forældremyndighed til to børn på 4 og 3 år.

TFA 2008.590 ØLD: Retten i Helsingør bestemte, at F ikke skulle have del i FM over S 4 år og D på 3 år i medfør af FAL § 14, stk. 1, idet forældrenes forhold var så konfliktfyldt, og der var sådanne uovervindelige samarbejdsproblemer, at fælles FM ikke ville være til børnenes bedste. ØL stadfæstede med bemærkning, at det ikke ifølge lovens forarbejder havde været hensigten, at der skulle etableres fælles FM for herigennem at afprøve muligheden for at afhjælpe en forældrekonflikt, som ikke var gavnlig for børnenes trivsel.


Fælles forældremyndighed til 3 børn ikke ophævet

TFA 2008.588 ØLD: Københavns Byret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 3 børn på 6,5 og 3 år, som boede hos M, idet der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. M forklarede om manglende samarbejde og uenighed om opdragelsen, herunder om religiøse forhold. I ØL forklarede hun, at hun var modstander af, at børnene skulle læse koranen, og at hun var bange for, at F skulle rejse til Pakistan med dem. F forklarede, at han gerne ville, at børnene lærte urdu. Han pressede dem ikke til at læse koranen og krævede ikke særlig påklædning. ØL stadfæstede, at der ikke forelå tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed. ØL fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge F at deponere sit pas hos M eller statsforvaltningen i forbindelse med samvær, og byrettens bestemmelse herom blev ophævet.


Aftale oplyst til retsbog kunne ikke danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse

TFA 2008.586/2 ØLK: Frederiksberg Ret havde bestemt, at der fortsat skulle være fælles FM, og at D skulle bo hos M. Dommen var anket inden ankefristens udløb. I byrettens retsbog var anført, at parterne bekræftede, at pigen skulle bo hos F, indtil forældremyndighedssagen var afgjort. F ønskede hende udleveret. Fogedretten i Nykøbing F. anså ikke bemærkningen for et retsforlig, som kunne fuldbyrdes efter RPL § 478, stk. 1, nr. 2. ØL bemærkede, at kun bopælsspørgsmålet var anket, og at M stadig havde del i FM. ØL tiltrådte, at bemærkningen i byrettens retsbog hverken havde karakter af et retsforlig eller en aftale, som kunne gøres gældende under anken af bopælsspørgsmålet.


Beskikket advokat tilkendt salær på 3.000 kr. i ukompliceret skilsmissesag

TFA 2008.585/3 ØLK: Retten i Glostrup tilkendte M's beskikkede advokat i en skilsmissesag et salær på 3.000 kr. plus moms. Advokaten oplyste, at hans tidsforbrug var på 4,5 timer. Klienten havde anmodet om skilsmisse på de for separationen gældende vilkår. Dommeren oplyste ved fremsendelsen af kæremålet, at sagen var helt ukompliceret, og at der alene ønskedes dom af formelle grunde. Der var afsat 45 minutter til hovedforhandlingen, som varede ca. 15 minutter efter 15 minutters forsinkelse. ØL fandt ikke grundlag for at forhøje salæret.


M ikke indsat i besiddelse af bil

TFA 2008.583 VLK: M havde i juni 2004 - kort før de indgik ægteskab - købt en bil, der blev indregistreret i M's navn. I bytte blev givet en bil til 45.000 kr. tilhørende H. M betalte afdrag på restkøbesummen, mens H betalte løbende udgifter og på et tidspunkt lod bilen omregistrere. Der var rent skilsmissesæreje i ægteskabet. Ved parternes separation forlangte M bilen udleveret fra H, da han var bilens ejer: Han havde betalt hovedparten af købesummen, han havde ikke foræret H bilen, og han havde ikke været bekendt med bilens omregistrering. H protesterede og henviste til, at bilen var givet hende som gave, at den kun var blevet indregistreret i M's navn for at opnå den billigste forsikring, og at hun i øvrigt havde betalt betydelige beløb til den. Uanset, at bilen ved købet var blevet indregistreret i M's navn, havde M ikke ved dokumentbevis eller ved sin egen forklaring sandsynliggjort sin ret. VL stadfæstede derfor kendelse fra fogedretten i Kolding om, at anmodningen om udlevering af bilen var nægtet fremme.


Fogedretten kunne ikke fastsætte erstatningssamvær

TFA 2008.582/2 VLK: Fogedretten i Randers afviste M's anmodning om erstatningssamvær med 5-årig D, da anmodningen ikke vedrørte et samvær, der ikke havde kunnet udøves under en verserende fuldbyrdelsessag, jf. RPL § 536, stk. 5. VL stadfæstede.


M indsat i besiddelse af bil og hjørnesofa, som tilhørte hans bodel

TFA 2008.581 VLK: M og H var blevet separeret i maj 2008. Fogedretten i Kolding afviste at indsætte M i besiddelsen af VW Passat og en Raun hjørnesofa, da det ikke var godtgjort med sikkerhed, at effekterne tilhørte ham. VL fandt efter det oplyste, herunder om parternes økonomiske forhold, og under hensyn til, at bilen, inden H satte sig i besiddelse af dens papirer, var registreret til M, det tilstrækkeligt godtgjort, at bilen og sofaen tilhørte M, hvis påstand om udlevering derfor blev taget  til følge, jf. RPL § 597.


Fælles forældremyndighed til 8-årig søn ikke ophævet

TFA 2008.572 VLD: Retten i Hjørring fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 8-årig S, idet der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. S havde tidligere været tvangsanbragt uden for hjemmet, men boede nu hos F. M var under behandling for alkohol- og  heroin-misbrug. VL stadfæstede (2-1)


3-årig S skulle have bopæl hos fader

TFA 2008.568 VLD:  Retten i Kolding bestemte, at 3-årig S skulle have bopæl hos M, men at samværet med F skulle optrappes i løbet af 8 måneder, således at der blev tale om en 7/7 ordning. VL fandt, at S skulle have bopæl hos F, og at optrapningsordningen til et 7/7 samvær skulle stadfæstes.


Fader fik alene samvær hver anden weekend

TFA 2008.566 VLD: Under ankesag var parterne enige om, at den fælles FM skulle fortsætte, og at en 8-årig D skulle bo hos M. VL fastsatte i medfør af FAL § 38, stk. 2 samvær for F hver anden weekend, og bestemte, at alle påskeferier skulle deles.


Fader fik ikke del i fælles forældremyndighed

TFA 2008.560/2 VLD: Retten i Esbjerg fandt, at der var tungtvejende grunde til ikke på ny at give F del i FM over 10-årig D i medfør af FAL § 14, stk. 1. F var i 2007 blevet idømt 20 dages betinget fængsel for vold mod M i forbindelse med en uenighed om samvær. Parterne forklarede i byretten, at samarbejdet om F's samvær med D kun fungerede, fordi de kommunikerede skriftligt med hinanden, og at der ville opstå konflikter hvis dette blev ændret. VL stadfæstede.


Fortsat fælles forældremyndighed til 2-årig S, som skulle bo hos moderen

TFA 2008.554 VLD: Århus Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 2-årig S, idet der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. S skulle have bopæl hos M. VL stadfæstede


Deldom kunne ankes uden særskilt tilladelse

TFA 2008.554 VLD: Århus Ret havde behandlet en sag om separation og en sag om forældremyndighed  som én sag. Under forberedelsen udskiltes spørgsmål om separation, forældremyndighed, bopæl og samvær til afgørelse ved deldom, jf. RPL § 253, mens et spørgsmål om § 56-godtgørelse blev udsat til senere afgørelse. F's anke af den del af deldommen, der angik forældremyndighed, bopæl og samvær, krævede ikke tilladelse efter RPL § 253, stk. 4.


Fortsat fælles FM til  børn på 9 og 5 år, som skulle bo hos moderen

TFA 2008.551 VLD: Viborg ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 9-årig S og 5-årig D, idet der ikke var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11 Børnene skulle fortsat skulle have bopæl hos M. Byretten fulgte M's detaljerede påstand om samvær. VL stadfæstede med en ændring af julesamværet, som parterne var enige om.


Psykologerklæring kunne erstatte samtale med 8-årigt barn

TFA 2008.548/2 VLK: 8-årig D ønskede ikke at se F - efter en kontrovers om vinterferiens længde. Af en erklæring afgivet af en psykolog P, som D havde gået til samtaler hos, fremgik bl.a., at D oprindeligt gerne ville se F, men følte sig afvist af ham og efterhånden var blevet bange for at være sammen med ham. Fogedretten i Aalborg nægtede at fuldbyrde en samværsresolution for tiden, da fuldbyrdelse fandtes at være til alvorlig fare for D's sjælelige sundhed, jf. RPL § 536, stk. 6. VL stadfæstede med tilføjelse om, at fogedretten havde haft statsforvaltningens notater om fastsættelse af samvær, at P's erklæring var udfærdiget på baggrund af spørgsmål udarbejdet af fogedretten og efter aftale med parterne, og at erklæringen under de foreliggende omstændigheder kunne træde i stedet for en samtale med D i fogedretten.


M fik afslag på fri proces, da en indtægtsnedgang på 10% ikke var væsentlig

TFA 2008.548/1 VLK: M, der var sagsøgt i en forældremyndighedssag, fik ved retten i Holstebro afslag på ansøgning om fri proces, da hun ikke opfyldte de økonomiske betingelser. M gjorde gældende, at hendes indkomst for 2007 på 338.623 kr. skulle lægges til grund i stedet for årsindtægten for 2006 på 376.459 kr. Hun var enlig med to børn og grænsen var i 2008 på 344.000 kr.  Da en afvigelse på ca. 10 % mellem indkomsten i 2006 og indkomsten i 2007 ikke kunne betegnes som en væsentlig afvigelse, tiltrådtes det, at det er indkomsten i 2006 årsopgørelsen, der er lagt til grund. VL stadfæstede derfor byrettens afgørelse.


Ejendom i lige sameje udlagt til H

TFA 2008.544/2 VLD: M og H købte i 1996 i lige sameje en grund i Skæring med et sommerhus, der blev erstattet af et nyt hus. Huset blev deres fællesbolig med en tidsbegrænset, personlig dispensation til helårsbeboelse frem til d. 01.04.2009. M og H blev separeret og skilt i 2006. Begge havde på hver deres måde bidraget til byggeriet af huset, begge ville fylde 60 år i 2008, begge ville også på efterløn have råd til at bo i huset, som var vurderet til 4.950.000 kr., og begge følte sig meget knyttet til stedet. Parret havde to voksne børn. H havde siden barndommen haft familiemæssig tilknytning til området. Hun havde fået konstateret kræft og havde efterfølgende - i 2004 - været ude for en alvorlig trafikulykke, der havde medført psykiske problemer for hende. Huset angaves at være det sted, hun fandt ro og tryghed. Skifteretten i Århus fandt ikke, at ejendommen var af den væsentligste betydning for den ene af parterne og bestemte, at ejendommen skulle sælges ved auktion, jf.  FSKL § 70 a, stk.3, jf. § 27.VL skønnede, at boligen havde den væsentligste betydning for H af hensyn til hjemmets opretholdelse, og hun fik derfor medhold i, at ejendommen skulle udlægges til hende efter princippet i FSKL § 70 a, stk. 2, nr. 1


M fik medhold i krav om udligning af ulige kapitalindskud. Kravet ikke bortfaldet ved passivitet.

TFA 2008.539 VLD: M og K købte i 1999 en byggegrund i lige sameje for at bygge en fælles bolig. I 2001 indgik de en entreprisekontrakt, og boligen blev opført og taget i brug. M havde betalt 172.700 kr. mere af byggeudgifterne end K, og i juni 2005, hvor samlivet var brudt sammen, krævede M økonomisk udligning. K afviste kravet. I november 2006 opløstes samejet ved, at M overtog hele ejendommen på auktion. Han fastholdt under auktionsforløbet sit krav på udligning, og det halve provenu blev d. 05.12.2006 udbetalt til K med forbehold om tilbagesøgning. K afviste stedse og senest d. 08.12.2006 kravet. M meddelte d. 08.01.2007, at der ville blive anlagt sag, hvilket skete 4 måneder senere. Retten i Sønderborg fandt, at M havde fortabt sit krav ved passivitet. VL fandt, at der ikke var bevis for aftale om udligning, og efter samlivets begrænsede varighed var der ikke grundlag for at fravige det formueretlige udgangspunkt om opgørelse af parternes kapitalindskud ved samejets ophør. Da K ikke havde godtgjort at have modkrav i anledning af arbejde med haven, ved at skaffe M økonomiske fordele i banken eller på anden måde, havde M et tilbagesøgningskrav på 86.350 kr. Efter forløbet og karakteren af opgøret af parternes mellemværende havde K ikke før sagens anlæg haft grundlag for at antage, at M havde opgivet kravet, der således ikke var fortabt ved passivitet. (2-1)


Fader tilkendt eneforældremyndighed til trebørn på 8, 7 og 4 år.

TFA 2008.537 ØLD: Roskilde Ret bestemte, at F skulle have FM over tre børn på 8, 7 og 4 år, idet tungtvejende grunde talte for at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. Retten lagde til grund, at M ikke havde tilstrækkelige ressourcer til at have FM alene og heller ikke til at havde børnene boende permanent. Hun måtte antages at være psykisk skrøbelig og ude af stand til at integrere børnene i det danske samfund. F var velfungerende og havde forståelse for børnenes behov. ØL stadfæstede.


Fader tilkendt eneforældremyndighed til to børn på 4 og 2 år.

TFA 2009.535 ØLD: Frederiksberg Ret bestemt, at F skulle have FM over 4-årig søn og 2½-årig datter, idet tungtvejende grunde talte for at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. Retten lagde til grund, at samlivet var ophævet i april-maj 2007, og at M, som boede i Sandholmlejren, kun havde haft sporadisk kontakt med børnene. Ifølge F beroede det på, at hun ikke gad børnene. Han havde alene draget omsorg for dem. ØL stadfæstede.


Retten i at anfægte skilsmissebevilling og bodeling bortfaldet ved 15 års passivitet.

TFA 2008.531/2 ØLD: M og H var blevet separeret i 1990 og skilt i 1991. H påstod, at skilsmissebevillingen var ugyldig, da separation var bortfaldet på grundlag af samliv. Parterne havde underskrevet en bodelingsoverenskomst i marts 1990, hvorefter M overtog den faste ejendom. H kunne ifølge en mundtlig aftale bo huslejefrit i huset i 10 år. Efter separationen blev parterne boende på 1. og 2. sal. I 1993 flyttede M ned i stueetagen. M havde siden 2000 boet sammen med sin nuværende kæreste. Nu krævede M, at H skulle flytte. Hun påstod principalt, at skilsmissebevillingen var ugyldig, da samlivet var fortsat. Subsidiært ønskede hun bodelingsoverenskomsten samt en aftale om bidrag og pension erklæret ugyldig. Retten i Glostrup fastslog, at den, der kræver den indgribende annullation af skilsmissen, må handle inden en rimelig frist. Da der var forløbet mere end 15 år efter bevillingen, da parterne ikke havde levet sammen i en længere årrække, og da H ikke havde anført vægtige grunde, kunne hun ikke nu påberåbe sig bevillingens ugyldighed. Hun havde på grund af passivitet fortabt kravet på at anfægte bodelingsoverenskomsten eller at gøre gældende, at bodelingen ikke var gennemført. ØL stadfæstede i henhold til grundene. H idømt sagsomkostninger på 25.000 kr. i byretten og yderligere 10.000 kr. i ØL, jf. RPL § 312, stk. 6


Fogedforretning om udlevering af søn til samvær nægtet fremme

TFA 2008.525/2 ØLK: F krævede samvær med søn, der gik i børnehave, gennemtvunget ved umiddelbar magtanvendelse. Fogedretten i Odense fremmede sagen og pålagde M en tvangsbøde på 1.000 kr. Det fremgik af sagen, at kommunen havde bevilget legeterapi og iværksat en psykologisk undersøgelse, og psykologen anbefalede, at samværet blev standset. Uanset at psykologens vurdering ikke var indhentet efter kontradiktoriske principper, og derfor ikke udgjorde et alternativ til en børnesagkyndig undersøgelse, fandtes det godtgjort, at S' sjælelige eller legemlige sundhed ville blive udsat for alvorlig fare, såfremt samværet fuldbyrdedes. Det kan ikke føre til et andet resultat, at statsforvaltningen trods M's anmodning herom ikke havde ophævet/suspenderet samværet, idet forvaltningen ikke havde haft mulighed herfor, da sagens akter var sendt til Familiestyrelsen til brug for behandling af klage over den seneste samværsafgørelse..


Byretten fastsatte midlertidigt feriesamvær

TFA 2008.525 ØLK: Retten i Glostrup udsatte en sag om forældremyndighed og samvær på en børnesagkyndig undersøgelse. Retten fandt ikke anledning til at ændre statsforvaltningens midlertidige afgørelse om almindeligt samvær. Retten fastsatte i medfør af FAL § 29 et to ugers sommerferiesamvær mellem far og børn. ØL stadfæstede


Skilsmissesag kunne behandles i Danmark, uanset at der samme dag var indledt sag i Tyskland

TFA 2008.524 VLK: M, der havde bopæl i Danmark, blev i 2006 separeret fra H, der havde bopæl i Tyskland. M ansøgte om skilsmisse ved Statsforvaltningen Midtjylland d. 13.07.2007. H anlagde samme dag sag ved en tysk Amtsgericht. Retten i Randers fandt, at de to sagers faktiske og retlige grundlag ikke uden videre var identiske. Da sagens var anlagt samme dag, var der ikke grundlag for at give den tyske sag forrang af tidsmæssige grunde. Sagen blev derfor ikke afvist. VL bemærkede, at M sagen kunne behandles i Danmark i medfør af RPL § 448 c, stk. 1, nr. 2 og stadfæstede


Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed til 3-årig søn

TFA 2008.521 VLK: Retten i Sønderborg havde tilkendt midlertidig FM over 3-årig S til M. Forældrene havde i januar 2008 aftalt, at S skulle have bopæl hos F. M havde uden aftale mellem parterne afhentet S i dagplejen. Der var ikke oplysninger om, at der var fundet grundlag for bekymring for S´s tilstand i det tidsrum, han havde boet hos F. VL tilkendte F den midlertidige FM.


Fogedsag om samvær burde have været afvist

TFA 2008.530/2 ØLK:  Fogedretten i København havde udsat sag om tvangsfuldbyrdelse af faders samvær med 3-årig dreng på indhentelse af børnesagkyndig erklæring. ØL ophævede kendelsen. Begge parter havde i fogedretten forklaret, at samværsresolutionen efterfølgende havde været overholdt. Der forelå dermed ikke en aktuel situation, der kunne begrunde en tvangsmæssig fuldbyrdelse af resolutionen.


Bodelingsaftale tilsidesat for urimelig

TFA 2008.482 VLD: M og H havde forud for separation i juni 2007 underskrevet et »enighedsforlig« om bopæl og samvær for så vidt angik deres 3 børn og om deling af fællesboet. H fik ved bodelingen i alt ca. 166.000 kr., selv om hun skulle have ca. 716.000 kr. Retten i Aalborg lagde vægt på, at H var uden økonomisk indsigt, og  at M havde stået for alle økonomiske forhold under ægteskabet. Bodelingsaftalen, der var affattet af ham, indeholdt ikke en egentlig bodelsopgørelse og blev først præsenteret for H, der var uden advokatbistand, til mødet. Uanset om parterne forud for mødet havde drøftet det økonomiske opgør, var H ikke blevet gjort bekendt med, hvad en bodeling efter lovens regler ville føre til. H havde således ikke haft et betryggende overblik over værdien af fællesboet. På den baggrund var bodelingsaftalen urimelig og derfor uforbindende for H, jf. ÆL § 58, og M blev dømt til at anerkende, at fællesboet ikke var delt. VL stadfæstede.


Ikke grundlag for at udvide faders hverdagssamvær

TFA 2008.480 ØLD: Retten i Lyngby at faderens samvær med 7-årig D skulle udvides fra 5 til 6 dage ud af 14 dage. ØL henviste til, at retten ifølge forarbejderne til FAL skal vurdere, om der er grundlag for ændre et eksisterende samvær, og til § 39 om de skærpede betingelser for at ændre. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder eller oplysninger om nye eller ændrede forhold, at der var grundlag for at ændre den samværsordning, der nu havde fungeret i længere tid, og således skabe forandringer i D's hverdag.


M skulle tilbagebetale H ca. 240.000 kr., bl. a. som følge af uberettigede hævninger ifølge fuldmagt

TFA 2008.470 ØLD: M og H blev gift i 1999 og separeret i 2005. Der var rent særeje i henhold til ægtepagt. H var udlænding og kunne ikke læse dansk. H købte en restaurant, hvor hun passede køkkenet, og M var tjener. M kunne ifølge fuldmagt disponere over H's virksomhedskonto. H påstod M dømt til at betale hende 641.494 kr. Holbæk Ret frifandt ham. ØL henviste til, at det ikke var aftalt, at M kunne disponere over kontoen efter separationen som sket, eller at hævninger umiddelbart forinden var aftalt. M skulle derefter tilbagebetale 569.000 kr., hvorfra skulle fratrækkes M indskud i H's restauration på knap 548.200 kr. M skulle yderligere betale godt 244.661 kr., idet han havde anvendt H's skattemæssige underskud fra virksomheden. M havde betalt revisorudgifter vedrørende virksomheden og et beløb til H's etablering i ny bolig m.v. på 25.000 kr. Samlet skulle M tilbagebetale 240.461 kr. 


Moder skulle fortsat have eneforældremyndighed over tvillingedrenge på 5 år

TFA 2008.467 VLD: M havde ved dom fra juli 2006 fået tillagt FM alene over tvillingedreng født i 2003. Parternes forhold var præget af konflikter blandt andet om valg af børnehave, skole og børnenes fritidsaktiviteter. Aalborg Ret fandt, at F skulle have del i FM, men at børnene fortsat skulle bo hos M. VL fandt, at der som følge af konflikterne var nærliggende risiko for, at fælles FM ville føre til jævnlige skænderier til skade for børnene. M blev derfor frifundet for F's påstand om fælles FM. Børnene havde boet sammen med M siden 2005. Da hun måtte antages at være bedst til at sørge for børnene og at være i stand til at sikre kontakten til F, blev hun også frifundet for F's påstand om overførsel af FM til F.


7-årige tvillingdrenge skulle have bopæl hos adoptivmoder

TFA 2008.463 ØLD: Tvillingedrenge født i sept. 2001 var i 2002 adopteret af moderens registrerede partner (B). Frederiksberg Ret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM med bopæl hos den biologiske mor (A). For ØL nedlagde A som appellant alene påstand om, at hun måtte tage ophold i et andet nordisk land med drengene,  jf. FAL § 17, stk. 1, 2. pkt., medens B nedlagde påstand om, at børnene fik bopæl hos hende. ØL henviste til, at begge forældre kunne varetage den almene omsorg for børnene fuldt ud betryggende og godt. Børnene havde en sådan tilknytning til dem begge, at det ville være en belastning for dem at flytte til udlandet, selv om de kunne magte det, da de havde gode ressourcer. ØL fandt henset til drengenes hidtidige opvækst, at det ville være bedst for dem, der i maj 2007 var begyndt i SFO ved deres nuværende skole, at de fik bopæl hos B.


Ikke hustrubidrag efter 11 års ægteskab

TFA 2008.460 VLD:  11 års ægteskab og 7-9 års forudgående samliv.  M var fabrikschef og tjente ca. 600.000 årligt. H var kontorassistent og havde de sidste 12 år arbejdet på deltid - nu med 32 timer om ugen.  H tjente ca. 200.000 kr. årligt. Sønderborg Ret fandt, at H måtte antages at kunne få et fuldtidsjob ret hurtigt, og hun måtte kunne skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold. Der var derfor ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt. VL stadfæstede.


Ikke hustrubidrag efter 33 års ægteskab

TFA 2008.459/2 ØLD: 33 års ægteskab. M var 57 år og tjente 700.000 kr. årligt. H var 61-årig overassistent, der i de sidste 7-10 år havde arbejdet 80% af fuld tid. Helsingør Ret tilkendte H bidrag i 3 år, idet der henvistes til den betydelige forskel på indtægterne og de erhvervsmæssige muligheder. ØL fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt, idet der henvistes til, at H under hele ægteskabet havde været tilknyttet arbejdsmarkedet med samme arbejdsgiver, og til at der ikke var konkret usikkerhed med hensyn til hendes fremtidige arbejdsmuligheder. Yderligere nævnte ØL, at hun tjente 245.000 kr. årligt, og forventedes at udtage ca. 1 mio. kr. ved bodelingen.


Ikke erstatningssamvær for mistet samvær før fogedbegæringens indgivelse

TFA 2008.458 ØLK: Fogedretten i København fandt, at der ikke i medfør af RPL § 536, stk. 5 kunne fastsættes erstatning for mistet samvær den 26.03.2008, da anmodningen om tvangsfuldbyrdelse var modtaget i fogedretten den 27.03. Fogedretten fastsatte heller ikke erstatningssamvær for perioden 27.-30.03.2008, da der var tale om et enkeltstående mistet samvær, og da samværet var genoptaget i henhold til afgørelsen med tillæg. ØL stadfæstede i henhold til grundene.


Forældremyndighed til 13-årig dreng overført til faderen

TFA 2008.455 ØLD: Retten i Odense bestemte, at F skulle have del i FM over 13-årig S, jf. FAL § 14, og at S skulle have bopæl hos faderen, idet der da kunne forventes et lavere konfliktniveau og det fornødne samarbejde, ligesom det kunne bidrage til genetablering af kontakten til M. Efter dommen flyttede S til F. ØL fandt det under hensyn til S's behov for ro, struktur, stabilitet og forudsigelighed i hverdagen bedst, at FM overførtes til F. Det bemærkedes, at det ifølge forarbejderne til FAL ikke havde været hensigten, at fælles FM skulle etableres alene for at bidrage til genetablering af kontakten mellem S og M, når hensås til, at det hidtidige forløb havde vist, at M ikke havde vist interesse i at varetage omsorgen og deltage i drengens liv.


2 års hustrubidrag efter 14 års ægteskab.

TFA 2009.453 ØLD: 14 års ægteskab. M var direktør med en årsløn på 1,2 mio kr. H ejede et galleri, hvor hun de to sidste år havde hævet ca. 250.000 kr. årligt. Byretten tilkendte H bidrag i 2 år. Henset til, at der var knyttet en ikke ubetydelig usikkerhed til H's fremtidige indtægt ved galleriet, at M gennem ægteskabet havde accepteret H's arbejdsform, og at der var en meget betydelig forskel på parternes indtjening, stadfæstede ØL byrettens dom


Fader fik ikke del i forældremyndigheden til 2 børn

TFA 2008.450 VLD: Holstebro Ret bestemte, at F skulle have del i FM over 12-årig S og 8-årig D, jf. FAL § 14. I perioden frem til hovedforhandlingen i landsretten havde der været et meget højt konfliktniveau, hvor parterne ikke havde kommunikeret med hinanden og var fremkommet med beskyldninger mod hinanden, ligesom børnenes samvær med deres far i lange perioder havde været afbrudt som en følge af parternes dårlige eller manglende kommunikation. Under disse omstændigheder fandt VL, at samarbejdsproblemerne og forældrenes indbyrdes konflikter påvirkede børnene i et sådant omfang, at det ikke var i deres interesse, at der dømtes til fælles FM.


Fortsat fælles forældremyndighed til 2-årig dreng, selv om faderen var afvist asylansøger.

TFA 2008.447/2 ØLD: Hillerød ret fandt, at M skulle have eneforældremyndigheden til 2-årig S under henvisning til F's usikre bopælshold, herunder at han var afvist irakisk asylansøger. ØL henviste til forarbejderne til lov om forældreansvar, hvorefter det er i barnets interesse, at begge forældre deltager ligeværdigt i de væsentligste beslutninger og tager ansvar for barnet. Den omstændighed, at F var afvist asylsøger, samt at hans opholdsgrundlag og bopælsforhold var usikre, var ikke til hinder for, at han påtog sig det medansvar for S, som fælles FM indebærer. Det fandtes ikke godtgjort, at der forelå sådanne samarbejdsproblemer eller andre tungtvejende grunde, som sandsynliggjorde, at det var bedst for S, at den fælles FM skulle ophøre. Spørgsmålet om S's hos M var ikke inddraget under sagen.


H ikke tilkendt bidrag efter 18 års ægteskab

TFA 2008.443 VLD: 18 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var 47-årig selvstændig med en årsindkomst på ca. 200.000 kr. H var 49-årig  socionom, der havde haft arbejde indtil 2004. Hun oppebar nu sygedagpenge med 13.700 kr. om måneden. Retten i Kolding tilkendte H bidrag i 5 år. VL lagde til grund, at H under ægteskabet i det væsentlige havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og at hendes nuværende erhvervsmæssige situation ikke havde sammenhæng med ægteskabet. Hverken ægteskabets varighed eller det oplyste om deres arbejdsmæssige situation og forventede indkomster kunne føre til bidragspligt.


Fogedsag udsat på afventning af ankedom

TFA 2008.442 VLK: F fik i januar 2006 tilkendt FM over S, der nu var 12 år.  I april 2008 traf byretten afgørelse om, at F og M skulle have fælles FM over S, og at S skulle have bopæl hos M, hvilket han havde udtrykt et meget klart ønske om. Samme dag  ankede F dommen. S tog samme dag på samvær hos M, og S vendte ikke tilbage til F efter endt samvær. Fogedretten i Holstebro lagde på baggrund af S' to samtaler med byretsdommeren til grund, at S ikke ønskede at komme tilbage til F under ankesagen, som forventedes afsluttet ca. 1 måned senere. På den baggrund afsagde fogedretten i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2, kendelse om undtagelsesvis at udsætte sagen på ankedommen, selv om der intet grundlag var for at antage, at en tilbagegivelse ville udsætte S' sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare. VL stadfæstede


Forældremyndighedssag afvist, da børnene ikke havde bopæl i Danmark

TFA 2008.441 ØLK: F anmodede i sept. 2007 om overførelse af FM til 2 børn på 9 og 7 år. M var ifølge CPR udrejst af Danmark til England med børnene i februar 2007. De havde således ikke bopæl her i landet. Børnene var ikke ulovlig bortført, da M var indehaver af FM. Retten i Lyngby tiltrådte statsforvaltningens afgørelse om, at betingelserne for at behandle sagen her i landet ikke var opfyldt, jf. RPL § 448 f, stk. 1, hvilket ØL stadfæstede med bemærkning, at børnene ikke havde bopæl her i landet


Fortsat fælles forældremyndighed til 3-årig dreng trods skænderier

TFA 2008.438 ØLD: Københavns Byret fandt, at M skulle have eneforældremyndigheden til 3-årig søn, idet forældrenes forhold var og stedse havde været meget konfliktfyldt med mange skænderier også under drengens tilstedeværelse. ØL fandt ikke, at der forelå så tungtvejende grunde, at der var grundlag for at fravige lovens klare udgangspunkt om, at den fælles FM fortsætter efter samlivsophør. Under anken var der enighed om, at drengen skulle bo hos M.


Fortsat fælles forældremyndighed til 4-årig dreng anbragt uden for hjemmet

TFA 2008.436 ØLD: Svendborg Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM over 4-årig S, som havde været anbragt uden for hjemmet, siden han var 6 måneder. F havde haft samvær med S det meste af tiden. Byretten henviste til, at det uanset samarbejdsproblemerne var af væsentlig betydning for S, at forældrene motiveredes til sammen at søge de bedste løsninger, så han kunne bevare tilknytningen til dem begge. Betingelserne for at ophæve den fælles FM fandtes ikke til stede. ØL stadfæstede i henhold til grundene.


Retten skulle have samtale med 2 børn på 13 og 8 år.

TFA 2008.433 VLK: Retten i Randers havde fundet det unødvendigt, at der skulle foretages samtale med to drenge på henholdsvis 13 og næsten 9 år. Der forelå ingen notater fra statsforvaltningens samtaler med børnene, og der var heller ikke foretaget børnesagkyndig undersøgelse. Der var ikke grundlag for at fastslå, at en samtale ville være skadelig for dem, eller at den var unødvendig. På den baggrund skulle byretten have en samtale med børnene, uanset sagen alene drejede sig om, hvorvidt F skulle have del i FM, jf. FAL § 34, stk. 1.


13-årig søn skulle have bopæl hos fader

TFA 2008.429 VLD:  Randers ret bestemte, at der skulle være fælles FM over 15-årig D og 13-årig S, som begge skulle have bopæl hos moderen.  VL lagde vægt på, at S hele sit liv havde boet på samme adresse, at han befandt sig godt i skolen, og at han trivedes godt i det lokale miljø, hvor han havde mange kammerater og gik til fodbold. Der var ikke oplyst om forhold, der gav grundlag for at antage, at det var bedst for S at få bopæl hos M. S skulle derfor have bopæl hos F. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at D var flyttet hen til M.


Fogedretten kunne ikke ændre samværsresolution

TFA 2008.418 ØLK: Fogedretten i Svendborg bestemte i medfør af RPL § 536, stk. 4, at barnet skulle afleveres kl. 19.30 efter hverdagssamvær, samt at transport til og fra weekendsamvær skulle ske således, at M for egen regning sender S med toget fra - - - og meddeler F forventet ankomsttidspunkt til - - - for børnetoget, og at transport efter weekendsamvær sker ved, at F i bil for egen regning afleverer S kl. 18.30. ØL ophævede den permanente afgørelse om hverdagssamværet, da forældrene ikke havde aftalt udvidelse af samværet, og da M i øvrigt loyalt havde medvirket til samværet. Da fogedretten ikke havde truffet afgørelse om fuldbyrdelse af weekendsamvær, ophævedes transportafgørelsen. M tilkendt 5.000 kr. i sagsomkostninger, som efter omstændighederne skulle afholdes af statskassen.


Ikke fælles forældremyndighed til 3-årige pige

TFA 2008.414 ØLD: Nykøbing Falster Ret, at M skulle have FM over 3-årig D, som var anbragt i familiepleje på grund af omsorgssvigt, idet tungtvejende grunde talte for at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. Forældrenes samliv var ophævet efter uoverensstemmelser og vold, og der var fortsat uoverensstemmelser. Efter det oplyste var pigen sart og skrøbelig. ØL tiltrådte, efter det oplyste om forældrenes forhold, herunder til pigen, pigens forhold og forældrenes samarbejde med myndigheder og plejefamilie, at M havde fået tillagt FM alene.


Fælles forældremyndighed over to børn på 4 og 3 år ikke ophævet

TFA 2008.404 ØLD: Odense Ret ophævede den fælles FM over 4-årig D og 3-årig S og tillagde M FM. ØL henviste til lovens klare udgangspunkt, og til at det centrale er, om forældrene kan håndtere deres eventuelle uenigheder, så det ikke går ud over børnene. Selv om parterne var uenige om mange ting og havde svært ved at tale sammen, var der ikke grund til at antage, at parternes indbyrdes forhold knap to år efter separationen havde en sådan karakter, at børnene led under det. Der var ikke tale om sådanne tungtvejende problemer i forholdet mellem parterne, at der var grundlag for at fravige lovens udgangspunkt, og den fælles FM skulle derfor fortsætte. Parterne var enige om, at børnene fortsat skulle bo hos M.


H's krav mod M efter bodeling kunne indtales ved de ordinære domstole.

TFA 2008.403 VLK: M og H blev separeret i januar 2005. H indgav i december 2006 begæring om offentligt skifte, men trak senere begæringen tilbage og anlagde sag mod M ved Århus Ret med påstand om, at M skulle anerkende, at H havde krav på halvdelen af 31.850 kr., at indboet var delt, og at H skulle udtage halvdelen af det indestående provenu fra salg af parternes fælles ejendom tillagt 15.402,81 kr., mens M skulle udtage halvdelen fratrukket 15.402,78 kr. Byretten afviste sagen, idet tvisten vedrørte skifte af fællesbo og derfor skulle behandles af skifteretten, og idet påstanden var uklar og uegnet til at danne grundlag for afsigelse af dom. VL hjemviste sagen til fortsat behandling, da tvisten ikke længere drejede sig om skifte af et fællesbo, men alene om, hvorvidt H havde krav på at få et beløb fra M, og da et sådant krav kan behandles af de ordinære domstole. VL tiltrådte, at påstanden ikke kunne danne grundlag for afsigelse af dom, men henviste til, at H kunne indrømmes en frist til at afhjælpe manglen, jf. RPL § 349, stk. 2, jf. § 348, stk. 2, nr. 3.


Moder fik del i fælles forældremyndighed

TFA 2008.401 ØLD:  Nykøbing Falsters Ret bestemt, at M skulle have del i FM over en 5-årig pige, som fortsat skulle have bopæl hos F. ØL stadfæstede, idet det fandtes bedst for barnet, at forældrene havde fælles FM over hende, jf. FAL § 14.


Forældremyndighed til knap 12-årig pige overført til faderen

TFA 2008.398 VLD: Aalborg Ret fandt ikke, at der var grund til at overføre FM over knap12-årig D til F. VL fandt, at der forelå tungtvejende grunde til at bestemme, at der ikke skulle være fælles FM. D havde siden 1999 boet hos sin mor og haft regelmæssigt samvær med sin far. M havde flyttet D til en anden skole, men ville hos F kunne vende tilbage til den gamle skole. F måtte anses for at være bedst til at varetage D's særlige behov, herunder navnlig skabe den bedste sociale ramme for hende. Herefter og efter de øvrige oplysninger, herunder den børnesagkyndige erklæring, overførte VL FM til F.


Fogedretten var berettiget til at udsætte en sag på samtale med to 6-årige tvillinger

TFA 2008.396 VLK: Viborg Fogedret havde udsat sag om gennemtvingelse af faders samvær med to 6-årige tvillingepiger for at få pigernes forklaring ved fogedens og en børnesagkyndigs samtale med dem. F kærede kendelsen og anmodede VL om at vurdere, om det var børnenes tarv at blive bedt om at udtale sig. VL fandt, at F, uanset at samtalen nu var afholdt, havde en retlig interesse i en afgørelse. Efter forarbejderne til FAL § 34 er det formentlig for de fleste ca. 7-årige muligt at gennemføre en samtale, og der skal da medvirke en kvalificeret og erfaren sagkyndig. Der var ikke oplyst omstændigheder, der kunne give fogedretten grundlag for at antage, at en samtale med fogedretten og en børnesagkyndig var til skade for børnene. Herefter, og da der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte fogedrettens vurdering af, at en samtale ikke kunne anses for unødvendig, blev kendelsen stadfæstet.


M frifundet for krav om § 56-godtgørelse

TFA 2008.385 ØLD: 12 års ægteskab. M havde et særeje på godt 16 mio kr. H havde en formue på ca. 1,3 mio kr. Glostrup ret tilkendte H en § 56-godtgørelse på 500.000 kr., hvorfra skulle gå en gæld til M på 350.000 kr. ØL frifandt M for H's påstand om 1 mio. kr. i § 56-godtgørelse. Det bemærkedes, at det ikke var godtgjort, at H i nævneværdig grad havde deltaget i driften af M's virksomhed. Der skulle ikke betales sagsomkostninger, jf. RPL § 312, stk. 6.


Midlertidig forældremyndighed over 13 årig dreng tilkendt faderen

TFA 2008.379 VLK: Randers Ret overførte midlertidigt FM over 13-årig S til F, jf. FAL § 26, stk. 2. S havde taget ophold hos F 5 måneder tidligere og havde ikke været i skole i denne periode. VL stadfæstede


Fælles forældremyndighed ikke ophævet

TFA 2008.373 ØLD: Glostrup Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM over 14-årig S og 10-årig D. Det opståede manglende samarbejde og uenigheden udgjorde ikke sådanne tungtvejende grunde, at den fælles FM skulle ophæves, jf. FAL § 11. Børnene skulle have bopæl hos F, jf. FAL § 17. Det fastlagdes en samværsordning. ØL stadfæstede, men ophævede hverdagssamvær.


Fader fik ikke medhold i påstand om fælles forældremyndighed til to børn på 13 og 9 år.

TFA 2008.371/2 VLD: Hjørring Ret bestemte, at M fortsat skulle have FM over A og B på 13 og 9 år. I august 2007 ophævede statsforvaltningen F's ret til samvær. F påstod nu fælles FM efter FAL. M oplyste bl.a. om nogle episoder, hvor F havde været fuld under samværet, og hvor han havde truet børnene med at slå dem ihjel, når de blev 18 år, hvis de under samværet kontaktede M, hvilke oplysninger F bestred. A og B havde under samtale med dommeren og en børnesagkyndig kredset om de samme episoder, som M havde forklaret om, og virkede præget af det høje konfliktniveau mellem M og F. Byretten traf afgørelse efter FAL § 11. VL tiltrådte, at det, at F's påstand om fælles FM i medfør af FAL § 14 ikke blev taget til følge. 


Fælles forældremyndighed til 4-årig dreng ikke ophævet

TFA 2008.368 ØLD: Lyngby Ret fandt, at der fortsat skulle være fælles FM til 4-årig D, uanset at F var idømt 30 dages betinget fængsel for en lussing han gav M i dec. 2006. Byretten lagde bl.a. vægt på de samstemmende forklaringer om, at samværet fungerede upåklageligt, og henviste til, at voldsdommen var en enkeltstående episode. ØL stadfæstede, at det ikke var påkrævet at ophæve den fælles FM. D skulle bo hos M. Byretten havde tilkendt F 9.000 kr. i sagsomkostninger; hvilket ØL ophævede under henvisning til RPL § 312, stk. 6.


Fogedretten afviste sag om udlevering af yderligere løsøreeffekter.

TFA 2008.367 ØLK: M ønskede fogedens bistand til udlevering af en række indboeffekter. Københavns Byrets Fogedret afviste sagen under henvisning til den fremlagte aftale, hvoraf det fremgik, at parterne havde skrevet under på at have delt deres fælles indbo endeligt. M havde ikke godtgjort eller sandsynliggjort et krav mod H om udlevering af yderligere genstande.  ØL stadfæstede.


H tilkendt bidrag i 3 år efter 10 års ægteskab og 9 års forudgående samliv.

TFA 2008.365/2 ØLD: 10 års ægteskab og 9 års forudgående samliv. M var 41-årig it-supporter, der tjente ca. 560.000 kr. H var 37 år, og hun havde haft mange kortvarige ansættelser, og hun ville nu genoptage sin uddannelse til social- og sundhedshjælper. Odense Ret tilkendte H bidrag i 3 år. ØL stadfæstede.


Forældremyndighed over 12-årig dreng overført til moderen

TFA 2008.363 ØLD: Glostrup Ret bestemte, at FM over 12-årig S skulle overføres til M. S havde i seks år boet hos F, men var for et år siden flyttet til M. Ifølge byretten var S helt afklaret med, at han ville bo hos M med to søskende, og han var belastet af oplevelser hos F. På baggrund heraf var der af hensyn til S og til ro i hans hverdag tungvejende grunde for ikke at have fælles FM.  ØL fandt ikke grundlag for en ny samtale med drengen, som begæret af F, da dommen indeholdt et notat om samtalen i byretten. Efter bevisførelsen, herunder det indtryk forældrenes forklaringer havde efterladt i retten, måtte det antages, at deres indbyrdes forhold var så konfliktfyldt, at de ikke kunne samarbejde. På denne baggrund, og da F's adfærd over for drengen på væsentlig måde ville være skadelig for ham, stadfæstedes byrettens dom, jf.  FAL § 14, sammenholdt med § 4.


M tilkendt lejligheden

TFA 2008.360 ØLD: M og H blev gift i 2002 og separeret i 2007. M var 63 år og drev selvstændig virksomhed fra lejlighed, som han havde haft siden 1978. Der skulle fortsat være fælles FM over en knap 15-årig søn. Københavns Byret henviste til, at drengen havde boet i lejligheden siden 2001, og tilkendte den 37-årige H lejligheden. ØL henviste til, at Ms erhverv som selvstændig var knyttet til lejligheden, og tilkendte ham den. Den omstændighed, at drengen havde bopæl hos H, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat.


H tilkendt § 56-godtgørelse på 300.000 kr.

TFA 2008.355 ØLD: 13 års ægteskab og 7 års forudgående samliv. M havde en særejevirksomhed til en værdi af ikke under 15 mio kr., plus pensioner. H var læge med årsindkomst på 425.000 kr. og havde en formue på ½-1 mio kr. efter at fællesboet var delt, samt et evt. refusionskrav mod M på 835.000 kr. Byretten frifandt M for H's påstand om § 56-godtgørelse på 1 mio. ØL lagde til grund, at H havde været den, der primært tog sig af de 3 fællesbørn og hjemmet, hvorfor hun i flere perioder havde været uden erhvervsindtægt. Dette havde været medvirkende til, at M havde kunnet fokusere på sit arbejde i virksomheden og oparbejde den værdi, der var indeholdt heri. H blev tilkendt 300.000 kr., idet ØL herved blandt andet tog hensyn til, at H havde en ikke ubetydelig indtægt ved fuldtidsarbejde som læge, og at hun inden for en kortere årrække må forventes at forøge denne yderligere, når hun som ventet afsluttede speciellægeuddannelsen om ca. 2½ år.


Værdipapirer kunne beskrives i ægtepagt ved navn og antal. Arv og gave kunne gøres til særeje i ægtepagt

TFA 2008.354 VLK: I et tillæg til ægtepagt var det aftalt, at nogle værdipapirer angivet ved antal og ved navn tilhørende henholdsvis M og H - og surrogater herfor - være ejerens fuldstændige særeje, mens udbytte skulle være fælleseje. Endvidere skulle fremtidig arv og gaver, surrogater herfor samt renter og udbytte være fuldstændigt særeje. Bil og Personbogen afviste lysningen af disse bestemmelser, da værdipapirernes værdi ikke var angivet, og da bestemmelsen om arv og gave kunne stride mod arveladers/gavegivers ønsker. VL fandt, at der ikke var grundlag for at stille krav om oplysning om værdipapirernes værdi, og der var ikke noget til hinder for tinglysning af bestemmelsen om arv og gave.


Moder tilkendt FM til 2-årig pige

TFA 2008.351 ØLD: Københavns Byret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM over 2-årig D. F var fra Indien og boede i England. D skulle bo hos M. ØL fandt efter de fremkomne oplysninger, herunder om parterne og deres indbyrdes konfliktfyldte forhold, som var skadeligt for pigen, at der forelå tungtvejende grunde, som gjorde det påkrævet at ophæve den fælles FM. Resultatet understøttedes af det indtryk, som var efterladt ved parternes forklaringer for landsretten. Moderen blev tilkendt FM.


M frifundet for kompensationskrav

TFA 2008.348 ØLD: M og K havde levet sammen i 9 år fra 1993 til 2002. M ejede et hus, som var købt i 1989. Han havde nu en nettoformue på anslået 250.000 kr. K havde under hele samlivet en bankgæld på ca. 100.000 kr., som M havde betalt efter samlivsophævelsen. Færøernes Ret anførte, at en evt. friværdi ud over den almindelige prisudvikling måtte tilskrives forbedringer, som M og dennes far havde udført. Uanset om K måtte have betalt en forholdsmæssig større andel af husholdningsudgifterne, fandtes der under disse omstændigheder ikke, at der var grundlag for at tilkende hende en kompensation. ØL stadfæstede med bemærkning, at der ikke forelå et sådant misforhold imellem parternes økonomiske situation ved samlivets ophør, at der var grundlag for kompensation.


Da fader ikke havde forhindret samvær, var tvangsbøde ikke forfalden og erstatningssamvær ikke fastsat

TFA 2008.346/2 ØLK: Fogedretten i Nykøbing F. fandt, at en tvangsbøde ikke var forfalden, idet var ikke grundlag for at fastslå, at F havde tilsidesat sine forpligtelser. Ifølge en samværskonsulent var de to piger på 12 og 10 år ankommet rettidigt til overvåget samvær ledsaget af F. Det blev afbrudt på grund af pigernes modstand. Da F ikke havde forhindret samværet, var der uanset dets forløb ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær. ØL stadfæstede. Der var ikke gyldig grund til, at et andet samvær ikke kunne gennemføres, og en tvangsbøde på 2.000 kr. for dette samvær var derfor forfalden.


Salær til H's beskikkede advokat nedsat til 35.000 kr plus moms

TFA 2008.346/1 ØLK: Holbæk Skifteret tilkendte H's beskikkede advokat, som oplyste, at hun havde anvendt 39 timer, et honorar på 35.000 kr. plus moms, idet sagen efter skifterettens skøn ikke kunne andrage mere end 25 timer. H havde fået udbetalt en boslod på 1.160.000 kr. ØL stadfæstede


Sommerhus i sameje udlagt til H

TFA 2008.343 ØLD:  M og H ejede i lige sameje et sommerhus i Italien. Københavns Byret fandt, at det ikke ved en retsbogsgengivelse af mandens forklaring fra 2003 var godtgjort, at der er indgået en aftale om M's udtagelse af ejendommen. M kommet under værgemål i 2005, og han kunne ikke anvende sommerboligen på grund af sygdom. Den blev udlagt til H, idet samejet ikke hindrede anvendelsen af FSKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt. ØL stadfæstede.


Fader tilkendt eneforældremyndighed til 12-årig dreng

TFA 2008.339 ØLD: Lyngby Ret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM over 3 børn på 9, 7 og 5 år med F som bopælsforælder. F fik eneforældremyndigheden over 12-årig S. ØL stadfæstede og lagde som byretten vægt, at F ville være bedst til at sikre, at S blev undersøgt af en børnepsykolog eller -psykiater og fik den nødvendige hjælp, samt at han var bedst til at sikre det fremtidige samarbejde. M havde fortsat ikke realistisk søgt at afklare sine fremtidige bopælsforhold, hun påvirkede børnene negativt, og hun formåede ikke at skelne sine egne frustrationer fra børnenes behov. Byretten fastsatte detaljerede samværsbestemmelser for M, som blev stadfæstet af ØL


H skulle refundere statskassen vurderingsomkostninger, dog max. hendes egen nettobodel

TFA 2008.338 VLK:  M og H havde indgået forlig om bodelingen, hvorefter hver part beholdt egen bodel. De havde ikke aftalt fordeling af vurderingsudgifter på 32.644,50 kr. , som var afholdt af statskassen for H, som havde fri proces.  Da fri proces efter RPL § 331, stk. 1, nr. 5, ikke medfører fritagelse for at betale vurderingsudgifter, såfremt disse kan dækkes af boets midler, og da kun H's bodel kunne anses for positiv, skulle udgifterne dækkes af hendes bodel. Skifteretten i Horsens opgjorde H's nettobodel til 23.690 kr., og pålagde H at refundere statskassen dette beløb. VL fandt, at H's selvpensioneringskonto ikke medregnes med det fulde indestående, idet den ikke ville kunne kræves udbetalt med dette beløb. Det beløb, som H skulle betale statskassen, blev herefter nedsat skønsmæssigt til 20.000 kr.


14-årig pige skulle tilbage til moderen

TFA 2008.336 VLK:  M, der boede i Sønderjylland, krævede 14-årig D udleveret fra F, der boede på Bornholm. Parterne have fælles FM, men D havde ifølge en statsamtsresolution bopæl hos M. D vendte efter nytårssamvær hos F ikke tilbage til M. D ville gerne blive hos F og fuldføre sin skolegang på Bornholm, men kom ikke med oplysninger om konflikter med M, der rakte ud over almindelige teenage-konflikter. Da en udlevering til M ikke ville udsætte D's sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. RPL § 536, stk. 6, blev M's begæring om udlevering taget til følge af Fogedretten i Sønderborg. VL stadfæstede.


Anke afvist, da advokat havde anket uden samtykke fra klient, der var forsvundet

TFA 2008.334 VLD: Retten i Kolding overførte FM til D i medfør af FAL § 14. M var under sagen forsvundet til Tyrkiet og havde taget D med. M's advokat sendte ankestævning til landsretten med oplysning om, at hun ikke havde kontakt med M, og at hun udtrådte af sagen. VL afviste sagen, da en advokats procesfuldmagt ikke giver beføjelse til uden samtykke fra klienten at anke en dom, og da M ikke havde givet samtykke til anken. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at M af grunde, der måtte tilregnes hende selv, muligvis ikke var bekendt med byrettens dom.


Moder fik eneforældremyndighed over to børn på 12 og 7 år.

TFA 2008.330 VLD: Kolding Ret bestemte, at M skulle have eneforældremyndigheden over 12-årig D og 7-årig S. Under en børnesagkyndig undersøgelse fastholdt børnene, at de ikke ville bo sammen med deres far og heller ikke have samvær med ham, da de var nervøse for hans reaktioner og havde oplevet situationer, der gjorde dem bange. De nægtede også at være sammen med F i forbindelse med undersøgelsen. VL, der havde en samtale med D, tiltrådte, at der for at skabe ro om børnene var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, og at det for tiden utvivlsomt var bedst, at M fik FM alene. Det tiltrådtes endvidere, at forholdet mellem F og børnene var så belastet, at de ikke for tiden burde tvinges til samvær, og F's påstand om fastsættelse af samvær blev ikke taget til følge.


Fogedretten fastsatte erstatningssamvær

TFA 2008.321 ØLK: Fogedretten på Frederiksberg fastsatte i medfør af RPL § 536, stk. 5 fem dages erstatningssamvær i begyndelsen af januar, da moderen i december havde misligholdt en samværsresolution, efter at en kendelse om tvangsbøder var ophørt. Der fastsattes nye tvangsbøder på 1.000 kr. pr. gang for dette samvær og for to samvær i januar. ØL stadfæstede.


Fogedretten fastsatte erstatningssamvær

TFA 2008.319 ØLK: Fogedretten i Nykøbing F. fastsatte i medfør af RPL § 536, stk. 5 tre erstatningssamvær i oktober-november og ændrede i medfør af RPL § 536, stk. 4 afhentningsstedet fra børnehaven til sfo, idet to børn på 7 og 4 år ikke var udleveret til samvær med faderen tre gange i september-oktober. Moder pålagt tvangsbøder på 2.500 kr. pr. gang, hvis børnene ikke udleveredes til erstatningssamværene og de ordinære samvær i oktober-november. ØL stadfæstede.


Ægtepagt afvist på grund af manglende specifikation

TFA 2008.293 VLK:  I en ægtepagt var det aftalt, at M alene ejede samtlige anparter i et ApS, og at disse anparter skulle være skilsmissesæreje for M. Bil- og Personbogen afviste ægtepagten på grund af manglende angivelse af anparternes størrelse. VL stadfæstede, idet den valgte formulering i ægtepagten ikke angav den aktuelle nominelle anpartskapital i M's - - -firma, og heller ikke med tilstrækkelig tydelighed, at det var denne aktuelle nominelle anpartskapital, der skulle være skilsmissesæreje for M. Den valgte formulering åbnede muligheden for, at M af sine fællesejemidler løbende kunne købe anparter - såfremt anpartskapitalen forhøjedes - indtil han igen ejede hele den forhøjede anpartskapital, og åbnede derfor muligheden for at kunne overføre midler fra fællesejet til særejet.


Moder fik eneforældremyndighed over 3½-årig datter

TFA 2008.290 ØLD: Næstved ret bestemte, at M skulle have eneforældremyndigheden over 3½-årig D. En psykolog fandt, at D viste sikre tegn på mistrivsel under den nuværende samværsordning, og at F ikke havde tilstrækkelig forståelse for pigens udviklingsbehov. Psykologen vurderede, at der var tungtvejende grunde til, at der ikke burde være fælles FM. ØL stadfæstede efter de foreliggende oplysninger, herunder det, der var anført i den børnesagkyndige erklæring om parterne og deres indbyrdes konfliktfyldte forhold, som var skadelig for D.


H var både den formelle og den reelle ejer af en Passat, som M havde solgt

TFA 2008.282 VLD: M og H indgik ægteskab i 1993. M var gået konkurs i 1980'erne og havde en stor gæld, og parterne oprettede ægtepagt om rent fuldstændigt særeje. De indrettede sig således, at H ejede alle væsentlige aktiver. I foråret 2003 blev der købt en VW Passat for 340.000 kr. H blev i CRM registreret som ejer, hvilket hun også var ifølge oplysninger fra skattevæsenet. Passaten, der var blevet betalt med en Mercedes til 320.000 kr. og et kontantbeløb på 20.000 kr., blev i efteråret 2003 videresolgt af M for 238.500 kr., som M lod indsætte på en konto tilhørende ham. H måtte bl.a. efter oplysninger fra CRM, skattevæsenet og parternes »Årsrapport samt indkomst- og formueopgørelse 2002« og efter en vidneforklaring om parternes bankforhold anses for ejer af den Mercedes, der blev anvendt som delvis betaling af Passaten. Der var på den baggrund ikke grundlag for at antage, at H ikke i overensstemmelse med registreringen i CRM var den reelle ejer af Passaten, hvilket også - som det måtte stå parterne klart - var en betingelse for, at den tilsigtede beskyttelse mod M's kreditorer kunne opnås. Dette måtte gælde uanset, om M havde tilvejebragt de 20.000 kr., der blev betalt kontant, og uanset at han havde underskrevet købsaftalen og havde betalt løbende udgifter vedrørende denne bil. Der var ikke udvist en passivitet, som M med føje havde kunnet opfatte som et afkald på kravet, eller som af anden grund med rimelighed kunne afskære H fra nu at gøre kravet gældende. og M skulle derfor betale H de 238.500 kr., der var indkommet ved salget af Passaten.


Der skulle fortsat være fælles FM over 5½-årig dreng, som skulle bo hos faderen

TFA 2008.280/3 ØLD: Retten i Odense fandt, at en 5½-årig S fortsat skulle bo hos F. Under anken påstod M sig tilkendt eneforældremyndigheden, subsidiært at S skulle bo hos hende. ØL fandt, at begge forældre var i stand til at tage vare på S, og S havde siden forældrenes samlivsophævelse haft et tæt forhold til begge forældre. Der var intet grundlag for at antage, at der forelå tungtvejende grunde af hensyn til barnet, at H's påstand om ophævelse af den fælles FM kunne tages til følge. ØL tiltrådte, at det var bedst for S at blive boende hos F.


Ejendom skulle ikke vurderes på ny under en sag om § 56-godtgørelse

TFA 2008.279 ØLK: Under en ægteskabssag, hvor H havde rejst krav om godtgørelse efter ÆL § 56, begærede M vurdering af en særejeejendom. M havde tre måneder før skilsmissen i 2006 solgt halvdelen af ejendommen til sin nuværende ægtefælle for 2 mio. kr. på grundlag af en vurdering på 4 mio. kr. for hele ejendommen. Københavns Byret fandt det derfor ikke nødvendigt, at der blev indhentet en ny vurdering. ØL stadfæstede


Moder tilkendt forældremyndigheden alene til to børn på 4 og 3 år.

TFA 2008.276 ØLD: Frederiksberg Ret bestemte, at der fortsat skulle være fælles FM til  4-årig S og 3-årig D. Der var enighed om, at børnene fortsat skulle bo hos M. Parterne blev skilt i januar 2007 på grund af mandens utroskab med en russisk kvinde, som han nu var gift med. Tanken var, at de skulle opholde sig skiftevis i Rusland og i Danmark, når H kunne få besøgsvisum. Når hun om nogle år blev 24 år, regnede de med at kunne flytte til Danmark. ØL bemærkede, at F, uanset at han ifølge sin forklaring opholdt sig en del i Danmark - efter at have etableret sig med en ny familie - kun i ganske begrænset omfang havde haft samvær og kontakt med børnene. F havde ved sin adfærd vist, at han ikke var interesseret i at varetage omsorgen for børnene, og fandt derfor, at der forelå sådanne  tungtvejende grunde, at den fælles FM skulle ophæves, således at FM tillagdes M alene.


12-årig pige skulle ikke udleveres til fader i Norge

TFA 2008.275 VLK: Moder var i august 2007 flyttet fra Norge til Danmark med sin 12-årige datter uden samtykke fra F, med hvem hun havde fælles FM. Uanset at flytningen af D derfor var ulovlig, skulle der ikke ske tilbagegivelse. Under en samtale med fogeden i Herning, hvor der medvirkede en børnepsykolog, redegjorde pigen, der virkede moden, ærligt og troværdigt for de overvejelser, der havde ført frem til, at hun ønskede at blive boende i Danmark. På den baggrund fandt fogedretten, at der burde tages hensyn til D's mening, jf. BBL § 11, nr. 3, og fogedsagen nægtedes fremme. VL stadfæstede.


Kurs på latent skat ansat til 55,37. Ikke bevist at familielån skulle forrentes

TFA 2008.270 VLK: M og H var enige om at værdisætte fællesboets ejendom bestående af tre fysisk adskilte dele til 3,8 mio. kr. ved et samlet salg, og at der kunne udstykkes et antal grunde fra ejendommen. Skifteretten i Randers fandt, at skatten ved salg skulle beregnes på basis af en avance på 1.050.000 kr. og skatten skulle medregnes til kurs 45,63 svarende til 4% i rente over 20 år. VL tiltrådte, at der ved beregningen skulle tages udgangspunkt i et eventuelt salg på den for ejeren mest fordelagtige måde, således at hovedejendommen forudsattes solgt som en restejendom, hvorfra der var sket udstykning, og alene med avancebeskatning af salgene af de enkelte parceller og ikke af restejendommen. På baggrund af syn og skøn tiltrådte VL endvidere skifterettens skønnede ansættelse af beskatningsgrundlaget til 1.050.000 kr. Parterne var enige om, at der ved beregning af kursen på latent skat skulle tages udgangspunkt i en fremlagt tabel, der er udarbejdet af advokat Jørgen U. Grønborg. Parterne var endvidere enige om, at der skal tages udgangspunkt i en afviklingsperiode på 20 år. Med hensyn til nettoprocent skønnede VL, at denne skulle fastsættes til 3, hvorefter passiveringsprocenten skulle være 55,37. Det kunne ikke lægges til grund, at der var opkrævet eller betalt renter af M's familielån. Uanset der ifølge lånedokumenterne skulle ske forrentning, kunne M på den baggrund alene medtage hovedstolen som et bodelspassiv


M fik ikke medhold i skævdeling i kortvarigt ægteskab

TFA 2008.268 ØLD: M og H blev separeret d. 02.01.2006 efter 13 måneders ægteskab og 6 måneders forudgående samliv. Ifølge en foreløbig opgørelse udgjorde fællesboet godt 1,7 mio. kr., hvoraf H's nettobodel udgjorde godt 12.000 kr. M's ejendom var i september 2006 vurderet af HOME til 3,25 mio. kr. Skifteretten i Hillerød lagde vægt på, at parterne havde haft fælles økonomi, at H havde lånt M 45.000 kr. til en ombygning, at H under en del af samlivet havde en større indtægt end M, at en betydelig del af formuen hidrørte fra en konjunkturbestemt værdistigning samt fra en stigning som følge af arbejdet på ejendommen under samlivet. En ligedeling fandtes derfor ikke at være åbenbart urimelig. Der var ikke grundlag for at forrente H's boslodskrav, før der forelå en endelig boopgørelse. ØL stadfæstede.


Bodelingsaftale fundet urimelig og H tilkendt yderligere 200.000 kr.

TFA 2008.262 VLD: M og H havde forud for separation i nov. 2002 indgået en bodelingsaftale, hvorefter H - udover indbo - skulle have 250.000 kr.. M var landmand og havde ifølge en opgørelse udarbejdet landsbrugskonsulent R en formue efter fuld skattepassivering på 3,2 mio. kr.  På et møde mellem R, M og H blev overenskomsten underskrevet. Retten i Randers fandt ikke grundlag for tilsidesættelse af aftalen. VL fandt, at aftalen måtte anses som urimelig for H, også selv om H ved aftalens indgåelse var klar over, at fællesboet var større end ½ mio. kr., og da var indstillet på en vis skævdeling. I aftalen var der ikke henvist til R's opgørelse, den var ikke bilag til aftalen, og den var heller ikke blevet gennemgået med H, der var uden advokatbistand. Det var ikke godtgjort, at M og H inden mødet havde aftalt et beløb på 250.000 kr. M skulle derfor i medfør af ÆL § 58 betale yderligere 200.000 kr. til H. Ved den skønsmæssige fastsættelse af beløbets størrelse blev der taget hensyn til, at de tre fællesbørn boede hos M, at H havde været indstillet på en vis skævdeling, og at der var gået 3½ år, inden H rejste noget krav over for M.


Forældre fik fælles forældremyndighed under en overførselssag

TFA 2008.254 ØLDOdense Ret havde ved dom af september 2007 frifundet F for M's krav om overførsel af FM til 11-årig D, som havde boet hos F siden juni 2002. Under anken nedlagde begge forældre subsidiært påstand om fælles FM og om en bopælsafgørelse. M forklarede, at hun havde været medicinfri i 18 måneder og ikke længere havde en psykiatrisk diagnose. ØL lagde til grund, at pigen i hele sin opvækst, også efter 2002, havde haft nær tilknytning til begge forældre. Parterne havde på en i det væsentlige tilfredsstillende måde samarbejdet om D's forhold. De omstændigheder, som begrundede afgørelsen i 2002, fandtes ikke nu at tale mod etablering af fælles FM, jf.  FAL § 14. Navnlig efter indholdet af og anbefalingen i den børnesagkyndige erklæring fandtes det bedst for D, at hun fortsat skulle have bopæl hos F.


Ægtepagt afvist, da der reelt var tale om en aftale om kompensation.

TFA 2008.253/1 VLK: M og H havde i en ægtepagt aftalt, at M's anparter i et selskab skulle være hans skilsmissesæreje, men at nettoværdien af anparterne uanset dette dog skulle indgå i en eventuel bodeling, såfremt ægteskabet opløstes ved skilsmisse, men ikke ved opløsning på grund af død. VL stadfæstede Bil- og Personbogens afvisning af ægtepagten fra tinglysning, da der reelt var tale om en aftale om kompensation ved separation eller skilsmisse, og en sådan aftale ikke kan indgås, jf. RVL § 28.


14-årig D ikke udleveret til sin fader

TFA 2008.250 ØLK: F, der havde eneforældremyndigheden, begærede tvangsmæssig udlevering af 14-årig D, som i 16 dage efter eget ønske havde opholdt sig hos M. M havde for ca. 1 måned siden indledt sag ved statsforvaltningen om overførelse af FM. Efter en samtale med D fandt fogedretten i Holbæk, at det var hendes udtrykkelige ønske ikke at bo hos F. Henset til pigens alder samt hendes meget klare udtalelser fandt fogedretten, at fuldbyrdelse af FM burde nægtes fremme, jf. RPL § 536, stk. 6. ØL fandt, at der burde træffes en afgørelse på det foreliggende grundlag, og stadfæstede kendelsen


5 års hustrubidrag efter 25 års samliv

TFA 2008.249 ØLD: 12 års ægteskab og 13 års forudgående samliv. M var 50-årig stilladsarbejder med en årsindkomst på 300.000 kr. H var 47-årig selvstændig damefrisør med årsindkomst på 100.000 kr. Fællesformuen udgjorde 8,5-9,0 mio. kr. Glostrup Ret tilkendte H bidrag i 5 år, idet der henvistes til, at hun havde arbejdet på deltid for at påtage sig hovedansvaret for det hjemlige og omsorgen for de to børn, som stadig boede hos hende. ØL stadfæstede dommen i henhold til grundene.


Samtale med to børn skulle ske på rettens kontor

TFA 2008.248 ØLK: Retten i Svendborg bestemte, at samtale med to børn på 12 og 9 år skulle ske under deltagelse af en børnesagkyndig. Retten havde tidligere truffet beslutning om, at der ikke skulle laves en børnesagkyndig undersøgelse. Den børnesagkyndige foreslog i stedet at tage en samtale med børnene alene sammen med deres forældre i de respektive hjem.  F's advokat kunne ikke acceptere dette, da det i realiteten ville blive en lille børnesagkyndig undersøgelse. Dommeren bestemte herefter at afholde samtalen med børnene på rettens kontor. ØL stadfæstede.


4-årig skulle have bopæl hos moderen, men med 7/7 samvær med faderen

TFA 2008.245 ØLD: Glostrup Ret bestemte, at 4-årig dreng skulle have bopæl hos M. Retten fastsatte en 7/7-ordning, som havde været praktiseret  på en god og fornuftig måde i 6 måneder siden samlivsophævelsen. Retten fastsatte også samvær på skift i jul, nytår, påske, pinse. ØL stadfæstede 


Ikke hustrubidrag efter 32 års ægteskab.

TFA 2008.242/2 ØLD:  32 års ægteskab M var 55-årig automekaniker med årsindkomst på 370- 380.000 kr. H var 53-årig rengøringsassistent med årsindkomst på 180.000 kr. Holbæk ret frifandt M for bidragspligt. ØL stadfæstede under henvisning til, at H under hele ægteskabet har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, og at hun i hvert fald siden 1987 hovedsageligt har været fuldtidsbeskæftiget, og til det oplyste om parternes alder og indtægts- og formueforhold.


Vielsesattest aflyst, da ejendom solgt

TFA 2008.242/1 VLK:  M og H blev separeret ved bevilling i februar 2007. M lod i august 2007 vielsesattesten lyse som rådighedsindskrænkning på H's ejendom. Ingen af parterne ville udtage ejendommen, som nu var solgt til tredjemand efter en budrunde. M ville ikke lade vielsesattesten aflyse, før det var bestemt, hvilket beløb ejendommen kunne udlægges til. Uanset fællesboet ikke var endeligt delt, var grundlaget for tinglysning af vielsesattesten bortfaldet. VL tiltrådte derfor, at tinglysningsdommeren i Holstebro havde aflyst vielsesattesten i medfør af TL § 20


Moder tilkendt FM alene over 4-årig D og 2-årig S

TFA 2008.239 VLD: Randers Ret tillagde ved dom i september 2007 M FM over  4-årig D og 2-årig S. M forklarede, at hun havde anmeldt F for vold to gange til politiet. Han havde også truet bl.a. med at slå hende ihjel og at tage børnene med til sit hjemland. F havde overvåget samvær, indtil han i november fik 4 timers samvær hver 14. dag på bopælen under hans nuværende kærestes tilstedeværelse. F havde en gang bedt om fogedens bistand, fordi M ikke overholdt et samvær. VL fandt efter parternes forklaringer om deres konflikter i forbindelse med samværets gennemførelse, at der var uoverskuelige samarbejdsvanskeligheder imellem forældrene i forhold til børnene, og tillagde herved parternes forskellige baggrund og kultur en vis betydning. Den fælles FM blev derfor ophævet, jf. FAL § 11, 2. pkt. og tillagt M, som børnene boede hos, og som i det væsentlige havde haft ansvaret for dem i det daglige.


Bodelingsaftale ikke tilsidesat

TFA 2008.236 VLD: M og H havde forud for separation i maj 2004 indgået en bodelingsoverenskomst, hvorefter M overtog H's ideelle halvpart af en landsbrugsejendom for den pantsikrede restgæld. Parterne havde fælles advokat. Parterne blev skilt i oktober 2005, og i marts 2006 lod H ejendommen vurdere af en mægler, der anslog værdien pr. 01.07.2004 til 1,4 mio. kr. Pantehæftelserne udgjorde samme dato knap 630.000 kr. H påstod M dømt til at betale yderligere 385.000 kr. Sønderborg Ret udtalte, at H ikke havde godtgjort at være presset af M, eller at hun på grund af følelsesmæssig belastning havde været ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. En bestemmelse i aftalen om ligedeling af boet måtte forstås således, at ingen blev forfordelt. De havde været enige om ikke at lade ejendommen vurdere og havde herved givet afkald på at få spørgsmålet om friværdi afklaret. Herefter, og da der ikke var indikation for, at M havde kendt friværdien, kunne aftalen hverken tilsidesættes efter ÆL § 58 eller AFTL § 36. VL stadfæstede i henhold til grundene.


Moder tilkendt FM alene over 2-årig D

TFA 2008.233/2 ØLD: Odense ret tillagde M FM alene over 2-årig D, idet der ikke udsigt til, at forældrene i overskuelig fremtid kunne samarbejde. Fader var prøveløsladt efter 5½ års fængsel for narkokriminalitet. Aflevering og afhentning ved samvær foregik på neutralt sted.  I ØL forklarede hun om trusler samt om grundlæggende forskellige holdninger til opdragelse, livsindhold og normer. ØL tiltrådte, at der efter det oplyste om parternes interne relationer måtte antages at være så svære samarbejdsvanskeligheder, at der af hensyn til barnet forelå tungtvejende grunde for at ophæve den fælles FM. Byretsdommen stadfæstedes.


Retten skulle have en samtale med 8-årig

TFA 2008.232/1 VLK: Århus Ret fandt det efter påstandene sammenholdt med det ældste barns alder - 8 år - ikke nødvendigt, at der blev holdt en samtale med hende. VL ændrede afgørelsen med den begrundelse, at det ikke kunne anses for unødvendigt for afgørelsen om bopæl at lade den 8-åriges perspektiv og synspunkter komme til udtryk gennem en samtale med retten, jf. FAL § 34, stk. 2.


3-årig skulle midlertidigt have bopæl hos moderen

TFA 2008.230/1 ØLK:  Frederiksberg Ret fandt ikke grundlag for at træffe midlertidig afgørelse om ophævelse af fælles FM. Der blev i stedet efter påstande herom truffet en midlertidig afgørelse om, at 3-årig D skulle have bopæl hos M, og at F skulle have overvåget samvær. ØL stadfæstede.


1-årig datter skulle fortsat have bopæl hos moder

TFA 2008.223/2 VLD: Kolding Ret fandt, at 1-årig D fortsat skulle have bopæl hos M. D var efter det oplyste velfungerende, glad og alderssvarende udviklet. Hun havde hele sin levetid boet sammen med sin mor, som siden den første samværsafgørelse i juli 2007 havde medvirket positivt til samvær, og der var derfor og efter hendes forklaring om baggrunden for, at hun i tiden efter samlivsophævelsen ikke ville medvirke hertil, ikke grundlag for at antage, at hun fremover ville modvirke samværet. Herefter, og efter indholdet af parternes oplysninger om D og om deres samspil med D, tiltrædes det, at det er bedst for D, at hun fortsat har bopæl hos sin mor. VL stadfæstede derfor dommen.


FM til 15-årig D tillagt moderen 

TFA 2008.219 VLD: Hjørring Ret tillagde ved dom i september 2007 F FM alene til 15-årig D. M ankede med påstand om, at hun skulle have FM alene, subsidiært at der fortsat skulle være fælles FM, men bopæl hos hende. F påstod stadfæstelse. VL lagde til grund, at parterne i flere år ikke på nogen måde havde kunnet samarbejde om D's opvækst, at den nu næsten 16-årige D led under det, og at samarbejdsvanskelighederne var så svære og uovervindelige, at  der var grundlag for undtagelsesvist at ophæve den fælles FM. D, der bl.a. havde været udsat for mange skoleskift, havde i de seneste måneder fundet sig til rette i en ny skole. Efter hendes opvækst og alder fandt VL det afgørende, at hun ikke påførtes et skift, hun ikke selv var indstillet på. Byrettens afgørelse blev derfor ændret, således at FM blev tillagt M alene


Gæld vedrørende pokerspil kunne ikke gøres til særeje

TFA 2008.218 VLK: M og H havde i en ægtepagt bl. a. aftalt, at M's fremtidige indtægter og gæld vedrørende pokerspil skulle være skilsmissesæreje, der dog blev fuldstændigt særeje, hvis M blev længstlevende. Personbogen afviste denne bestemmelse. VL udtalte, at ægtefællers aftaler om individuelle formueordninger skal have hjemmel i RVL § 28. Da denne bestemmelse ikke indeholder hjemmel til ved ægtepagt at træffe afgørelse om, at M's gæld helt eller delvist skal være skilsmissesæreje, stadfæstedes afvisningen af bestemmelsen.


1 års hustrubidrag efter 8 års ægteskab

TFA 2008.201 ØLD: 8 års ægteskab. M var 42 år og selvstændig med en årsindtægt på 1 mio kr. H var 38 år og havde en uddannelse som sekretær. Hun havde fra 2001-2005 været ansat I M's virksomhed.. Lyngby Ret tilkendte H bidrag i 1 år, for at hun fik mulighed for at etablere sig i den nye situation. ØL stadfæstede. Det fandtes mindre afgørende, at H for tiden var uden arbejde, allerede fordi hun efter sin egen forklaring kun i meget begrænset omfang havde søgt arbejde efter samlivsophævelsen i begyndelsen af 2007.


Bodelingsaftale tilsidesat i medfør af ÆL § 58

TFA 2008.197 VLD: M og H havde forud for separation indgået en bodelingsaftale med bistand fra en pensioneret landbrugskonsulent. Ifølge aftalen skulle M betale H 154.000 kr.  I aftalen var M's bodel opgjort til 638.000 kr., og heri indgik som aktiv bl.a. en landbrugsejendom inklusive driftsmidler mv. med en værdi af ca. 15 mio. kr., mens værdien ved syn og skøn blev anslået til ca. 17 mio. kr. Beregnede salgsomkostninger på 254.000 kr. var medtaget i overenskomsten som passiv, uagtet M skulle beholde ejendommen, og en beregnet ejendomsavancebeskatning på 3.246.000 kr. var medtaget fuldt ud som et passiv. På den baggrund fandt Retten i Esbjerg, at aftalen på tidspunktet for indgåelsen urimelig for H, der ikke havde fået professionel rådgivning. M skulle derfor anerkende, at aftalen i medfør af ÆL § 58 var uforbindende i sin helhed. VL stadfæstede.


Moder pålagt tvangsbøder med henblik på udlevering af søn til samvær

TFA 2008.195 ØLK: Fogedretten  på Frederiksberg bestemte, at tre tvangsbøder, hver på 2.000 kr. var forfaldne for M's manglende udlevering af S til samvær tre gange i oktober. Fogedretten fastsatte tvangsbøder hver på 3.000 kr. for de tre følgende samvær. Fogeden fandt ikke for tiden grundlag for umiddelbar magtanvendelse. ØL anførte, at umiddelbar magtanvendelse kunne vise sig påkrævet, men fandt henset til forhøjelsen af bøderne, at magtanvendelse burde afvente resultatet af fogedrettens seneste afgørelse. Henset til sagens forløb fandt ØL, at F undtagelsesvist burde tillægges sagsomkostninger for fogedretten og for så vidt angår M's kæremål (B-2427-07) tillige for landsretten.


Forældremyndighed til 3 børn på 12, 10 og 4 år skulle forblive hos moder

TFA 2008.189 VLD: Randers Ret havde ved dom fra september 2007 frifundet M for F's krav om overførsel af FM til 3 børn. VL lagde til grund, at samarbejdet mellem M og F ikke havde fungeret, og at det herefter ikke var bedst for børnene, at parterne på nuværende tidspunkt fik fælles FM. Det fandtes bedst for alle 3 børn, at FM forblev hos M, hos hvem de hidtil havde boet, jf. FAL § 14, jf. § 4. For nu 4-årige A's vedkommende blev der navnlig henvist til hans tilknytning til M. For nu næsten 10-årige B og 12-årige C's vedkommende blev det lagt til grund, at hverdagen hos M - også efter landsrettens samtaler med B og C - fungerede udmærket. Under hensyn til at parterne havde bopæl tæt på hinanden og til samværets omfang, der for C's vedkommende for nylig var udvidet, måtte B's og C's ønsker om at være sammen med F antages at kunne imødekommes herved.


H tilkendt bidrag i 5 år efter 23 års ægteskab.

TFA 2008.186 VLD: 23 års ægteskab. M var togfører med en årsindtægt på ca 350.000 kr. H var arbejdsskadet og fik ledighedsydelse på 157.800 kr. årligt og søgte pension. En 13-årig søn B, der havde Downs Syndron, skulle bo hos H. Randers ret tilkendte H bidrag i 8 år. Efter en samlet vurdering af længden af parternes samliv, deres tilknytning til arbejdsmarkedet under ægteskabet, H's helbredsforhold og den omstændighed, at B, der var mindreårig og plejekrævende, boede hos hende, tiltrådte VL,, at M var pålagt at betale bidrag til H. B fylder 18 år i maj 2012. På denne baggrund og efter en vurdering af de ovennævnte forhold fastsattes bidragsperioden til 5 år.


To børn på 8 og 10 år skulle inddrages under ny sag om overførsel af FM

TFA 2008.184 VLK: Kolding Ret fandt, at der ikke allerede nu var behov for på ny at inddrage børnene i sagen, jf. herved FAL § 34, stk. 2, idet der senest var truffet afgørelse om FM vedrørende 10-årig A og 8-årig B ved VLD i 2006, og da der under denne sags behandling blev indhentet en børnesagkyndig undersøgelse. VL fandt  ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse det for unødvendigt nu at inddrage børnene under den verserende sag, jf. herved FAL § 34. Det var op til byretten at afgøre, på hvilken måde børnenes perspektiv skulle belyses, jf. FAL § 34, stk. 1, 2. pkt.


Fortsat fælles forældremyndighed til to børn på 10 og 6 år, som skulle bo hos fader.

TFA 2008.181 ØLD: Svendborg ret havde ved dom af september 2007 overført FM over 10-årig D og 6-årig S til F, da M agtede at flytte til USA med børnene. Under anken nedlagde M principalt påstand om frifindelse, subsidiært om fælles FM, så børnene skulle have bopæl hos hende. F nedlagde subsidiær påstand om fælles FM, så børnene skulle have bopæl hos ham. ØL fandt, at der skulle være fælles FM, jf. FAL § 14, idet det forhold, at moderen ønskede at flytte til USA med børnene, ikke i sig selv kunne begrunde en overførelse af FM til F. Det fandtes bedst for børnene, at de havde bopæl hos F, idet de herved kunne forblive i vante omgivelser og bevare stabiliteten i deres hverdag, jf. FAL § 17.


Fortsat fælles forældremyndighed til pige på 4 år, som skulle bo hos fader.

TFA 2008.179 ØLD: Glostrup Ret tillagde ved dom i september 2007 F FM over 4-årig D. M var flyttet fra København til Midtsjælland. Under anken påstod M fælles FM, så D skulle have bopæl hos hende. ØL henviste til, at forældrenes uenighed alene angik pigens bopæl. Der forelå således ikke tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11. Efter det oplyste om pigens hidtidige opvækst og om børnehaven, hvor hun trivedes, fandtes det bedst for pigen, at hun havde bopæl hos F.


Fortsat fælles forældremyndighed til drenge på 4 og 2 år, som skulle bo hos moder.

TFA 2008.175/2 VLD: Randers Ret tillagde ved dom af september 2007 M FM over to drenge på 4 og 2 år. Under anken var F og M enige om, at der skulle være fælles FM, men de var uenige om børnenes bopæl. Efter parternes samstemmende påstande bestemtes, at den fælles FM skulle bevares. Ved vurderingen af bopæl blev der lagt vægt på, at begge forældre var indstillet på udstrakt samvær, og at børnene var tæt knyttet til begge forældre og til hinanden. Efter en samlet vurdering, herunder af oplysningerne i en børnesagkyndig erklæring, fandt VL det bedst for børnene, at de begge fik bopæl hos M, jf. FAL § 17.


H tilkendt bidrag i 3 år efter 22 års ægteskab og samliv

TFA 2008.172 VLD: 17 års ægteskab og 5 års forudgående samliv. M var gårdejer og drev hestestutteri. H var 53-årg berider og havde under ægteskabet arbejdet som berider i mandens stutteri. Hun havde nu helbredsproblemer og stod nu uden arbejde. Byretten tilkendte H bidrag i 10 år. VL fandt, at der ikke var holdepunkt for at fastslå, at ægteskabet havde forringet H's erhvervsmuligheder, eller at helbredsproblemerne kunne tilskrives samlivet, og det var ikke godtgjort, at H udnyttede sin fulde erhvervsevne. Som følge af dels et udskudt spørgsmål om § 56-godtgørelse, dels en usikkerhed om M's økonomiske forhold var der endvidere tvivl om H's behov for og M's evne til at betale bidrag. Under hensyn til H's arbejde i M's virksomhed, hendes usikre arbejdssituation og økonomiske situation samt samlivets varighed tilkendtes H dog bidrag i 3 år (2-1 dissens ville frifinde)


Moderen hensat i forvaring, indtil hun opfyldte sin oplysningspligt

TFA 2008.170 VLK: Fogedretten i Herning bestemte, at moderen skulle tages i forvaring ved politiets foranstaltning, indtil hun indvilligede i at opfylde sin oplysningspligt, dog ikke ud over 6 måneder, jfr. RPL § 497, stk. 2. Moderen havde forklaret, at hun ikke vidste, hvor hendes 6-årige datter befandt sig. Faderen havde i VL fået tilkendt eneforældremyndigheden over D. VL stadfæstede


Moder tilkendt FM alene over 3 børn.

TFA 2008.168 ØLD: Københavns Byret tillagde ved dom i september 2007 M FM til 3 børn på 7, 5 og 3 år, idet det ifølge en børnesagkyndig undersøgelse ville være meget betænkeligt, at F fik FM. Under anken nedlagde F principal påstand om fælles FM, så børnene skulle bo hos M. ØL fandt, at samarbejdsvanskelighederne havde været særdeles svære og forældrenes indbyrdes problemer og konflikter så uovervindelige, at en beslutning om fælles FM ikke ville være til bedste for børnene. Tungtvejende grunde fandtes derfor at tilsige, at den fælles FM ophævedes. ØL stadfæstede dommen, nu under citering af FAL § 11.


Ikke godtgjort at parterne havde fortsat samlivet i separationstiden

TFA 2008.168 ØLD: M og H var blevet separeret i 2003. H krævede skilsmisse efter ÆL § 31, stk. 1. M påstod, at parterne fortsatte samlivet frem til 2006. M havde haft nøgle til H's lejlighed, og han var kommet dagligt for at hjælpe H med at aflevere børnene i institution. Københavns Byret fandt det ikke godtgjort, at parterne havde fortsat samlivet efter separationen. ØL stadfæstede


M havde ikke bevist, at fællesboet var delt ved mundtlig aftale

TFA 2008.167 ØLK:  M og H havde ophævet samlivet i 1999 og var blevet skilt i 2006. M hævdede, at boet var delt mundtligt i 2004 efter at huset var solgt. Skifteretten i Lyngby fandt ikke, at M ved sin forklaring og de fremlagte bilag havde bevist, at parterne har indgået en udtrykkelig og klar mundtlig aftale om delingen af fællesboet i umiddelbar forbindelse med skilsmissen. Boet mellem H og M var herefter ikke endelig delt. ØL stadfæstede.


Begæring om omvurdering ikke taget til følge.

TFA 2008.166 VLK:  Ejendom i en klyngebebyggelse med 19 ens huse var af en af skifteretten i medfør af SKL § 48. udmeldt vurderingsmand i marts 2007 vurderet til 2.500.000 kr. ved en salgsperiode på 3 måneder og 2,6 mio. kr. ved sædvanlig omsætningshastighed. En anden mægler fra samme kæde havde i maj 2007 vurderet en anden tilsvarende ejendom til 3.150.000 kr.  Skifteretten i Århus tog begæring om omvurdering til følge. VL fandt ikke, at der ved de fremkomne oplysninger var skabt tvivl om den seneste vurderings rigtighed eller vurderingsmandens faglighed, herunder lokalkendskab. VL tog derfor ikke M's begæring om omvurdering til følge.


Fortsat fælles forældremyndighed til 3-årig pige, som skulle bo hos moder.

TFA 2008.164 VLD: Århus Ret tillagde ved dom af juni 2007 FM over 3-årig D. Under anken påstod F fortsat fælles FM med ham som bopælsforælder, idet han i givet fald ville flytte til Danmark. M påstod stadfæstelse, subsidiært fælles FM med hende som bopælsforælder. VL lagde til grund, at der i forbindelse med fastsættelse og gennemførelse af samvær havde været konflikter, men at de ikke havde karakter af uovervindelige samarbejdsvanskeligheder. VL antog videre, at der ikke fremover ville opstå vanskeligheder, der talte imod fælles FM, jf. FAL § 11. Da M var D's primære omsorgsperson, var det bedst for hende at blive boende hos M, og M's subsidiære påstand blev derfor taget til følge.


Fader tilkendt FM alene over 12-årig søn

TFA 2008.158 ØLD: Københavns Byret tillagde F FM over 12-årig S, der havde valgt at bo hos man de sidste 5 måneder. F ville medvirke til, at forbindelsen med M retableredes. F havde FM over en 16-årig pige. Under anken påstod begge forældre subsidiært, at den fælles forældremyndighed skulle opretholdes. ØL henviste til byrettens begrundelse samt til oplysningerne om de langvarige og dybtgående konflikter, der utvivlsomt i betydelig grad påvirkede drengen. Det fandtes bedst, at der ikke blev truffet afgørelse om fælles FM. Byretsdommen stadfæstedes.


Moder tilkendt FM alene over 3 børn.

TFA 2008.153 ØLD: Glostrup Ret tillagde ved dom i april 2007 M FM over 16-årig A, 11-årig B og 9-årig C. Under anken påstod F, at FM skulle forblive fælles, og at bopælsretten over det mellemste barn skulle tillægges ham. Der blev foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. ØL fandt sådanne tungtvejende grunde, at FM skulle tillægges moderen alene, jf. FAL § 11. Der lagdes vægt på den 11-åriges meget dårlige udvikling skolemæssigt og socialt, samt at M bedst kunne samarbejde med de sociale myndigheder. Siden 2006 havde der været så svære og uovervindelige samarbejdsvanskeligheder om den 11-årige, at forældrene ikke ville kunne samarbejde om at løfte opgaven. Uanset at konfliktniveauet ikke i samme grad vedrørte de to andre børn, fandt ØL, at klarhed vedrørende ansvaret og muligheden for at koordinere indsatsen til de tre børn førte til, at FM også over disse to børn tillagdes moderen alene.


Fortsat fælles forældremyndighed til 7-årig pige og 5-årig dreng, som skulle bo hos moder.

TFA 2008.151 ØLD: Københavns Byret tillagde ved dom i august 2007 M FM over 7-årig P og 5-årig D. Under anken påstod begge forældre subsidiært, at den fælles FM skulle fortsætte. De ønskede hver for sig at have børnene boende. F forklarede, at han syntes, de skiftende forhold gik ud over børnene. Han havde set børnene meget indtil november 2006, hvorefter der havde været almindeligt samvær hver anden weekend. M var utryg, når børnene var hos F, som hun mente manipulerede. ØL fandt det ikke godtgjort, at der forelå tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, og tog de subsidiære påstande til følge. Efter børnenes tilknytning og under hensyn til, at M primært havde kontakten til børneinstitutionerne, fandtes det bedst, at børnene havde bopæl hos hende, jf. FAL § 17


Krav på bodeling ikke bortfaldet ved passivitet

TFA 2008.129 ØLK: M og H blev separeret i 1996 og skilt i 1999. I 1996 var der forhandlinger om fællesbodelingen. I april 2006 rettede H henvendelse til skifteretten, hvor der var enighed om, at boet ikke var delt. Under et nyt møde i skifteretten i januar 2007 tilbagekaldte H skifteanmodningen, hvorefter M i februar 2007 anmodede om offentligt skifte. Skifteretten i Nykøbing F. fandt, at M var afskåret herfra på grund af passivitet. ØL fandt, navnlig da H i april 2006 havde anmodet om bodeling, efter forløbet af skifteretsmødet samt den efterfølgende korrespondance og forligsforhandlingerne, ikke, at M nu var afskåret fra at anmode om offentligt skifte


M frataget faktisk rådighed over ejendom

TFA 2008.127 ØLK: Skifteretten i Nykøbing F. fratog M rådigheden over M's andel af ejendom, da der var grund til at frygte, at M hindrede ejendommens salg. Med henblik på at fremme et salg udsattes M af den faste ejendom. M fik frist til fraflytning på på godt 1 måned. ØL stadfæstede.


Fortsat fælles forældremyndighed til 3½-årig pige, som skulle bo hos faderen.

TFA 2008.125 VLD: Randers ret tillagde ved dom i september 2007 F eneFM til 3½-årig D, idet M havde et betydeligt alkoholproblem. Under ankesagen blev der nedlagt subsidiære påstande om fortsat fælles FM, og for hver af dem at de skulle være bopælsforælder. VL traf afgørelse om fortsat fælles FM, da der ikke var oplyst sådanne konflikter mellem parterne i forhold til D eller andre tungtvejende grunde til at fravige FAL's udgangspunkt om fælles FM. Bl.a. efter oplysningerne om M's alkoholproblem blev det bestemt, at D skulle have bopæl hos F.


Fortsat fælles forældremyndighed til 10-årig dreng, som skulle bo hos moderen.

TFA 2008.123 VLD: Randers Ret overførte ikke FM over 10-årig S til F. Under anken påstod F fælles FM efter FAL 14, stk. 1, således at S skulle bo hos F. S havde haft regelmæssigt samvær med F, og efter parternes forklaring forløb samværet nu stort set uden problemer. VL tog derfor påstanden om fælles FM til følge, jf. FAL § 14, stk. 1. S var præget af psykosomatiske lidelser som følge af forældrenes konflikt og havde betydelige indlæringsvanskeligheder, men var inde i en positiv udvikling. På den baggrund var det bedst for S at blive i sit vante miljø hos M. VL bestemte derfor, at hans bopæl fortsat skulle være hos M, jf. FAL § 17, stk. 1.


Ikke yderligere samtaler med dreng

TFA 2008.121 ØLK Fogedretten i Svendborg besluttede, at dreng skulle udleveres til F. Der verserede forældremyndighedssag. Fogeden havde en samtale med drengen, hvori en børnesagkyndig og en kommunerepræsentant deltog. Retsbogen indeholdt en gengivelse af samtalen. Under et kæremål fandt ØL, at drengens synspunkter var tilstrækkeligt belyst gennem erklæringerne og de samtaler, der havde været gennemført med drengen. Derfor fandtes der ikke grundlag for at søge hans synspunkter yderligere belyst gennem en samtale i landsretten. Fogedrettens kendelse blev stadfæstet.


Forældremyndighed til 15-årig dreng ikke overført til moderen

TFA 2008.119 ØLD: Glostrup Ret overførte ikke FM over en knap 15-årig dreng til M under henvisning til, at hun var under behandling for en psykiatrisk diagnose, at der var bestyrket mistanke om, at også drengen havde en sådan diagnose, hvilket M bestred, at M ikke ønskede at samarbejde med F, og at en socialkonsulent samarbejdede med begge forældre. Det forhold, at drengen p.t. boede hos M og ikke ønskede at bo hos F, kunne på denne baggrund ikke føre til andet resultat. En samtale med drengen i ØL blev gengivet i retsbogen, og forældrene blev med drengens samtykke gjort bekendt med indholdet. ØL tiltrådte, at der uanset drengens tilkendegivelse ikke var grundlag for at overføre FM til moderen, jf. FAL § 14.


Moder tilkendt FM alene over 2-årig søn

TFA 2008.116/2 VLD: Randers Ret tillagde ved dom i juli 2007 M FM over 2-årige S. M var i 2003 kommet til Danmark fra Afrika. Under F's anke påstod M stadfæstelse, subsidiært fortsat fælles FM med bopæl for S hos M. Kort efter S's fødsel var der opstået alvorlige uoverensstemmelser om S, og familien var i oktober 2005 blevet indskrevet på en familieinstitution. Siden januar 2006 havde M boet alene sammen med S. Der havde været kontinuerlige problemer om samvær, parterne havde fremsat gensidige beskyldninger bl.a. for vold mod S, og fogedret, læge, politi og sociale myndigheder var inddraget i konflikterne, og ifølge F ville det være umuligt at have fælles FM. VL fandt, at der var uovervindelige samarbejdsvanskeligheder om S og således tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11, 2. pkt. Da S siden samlivsophævelsen havde boet hos M, som i det væsentlige havde haft ansvaret for ham, var det efter en samlet vurdering bedst for S, at M fik FM alene.


Fogedsamværssag udsat på børnesagkyndig undersøgelse

TFA 2008.116 ØLK: Fogedretten i Holbæk fandt, at det ville skade en knap 2-årig at blive udleveret, uden at samværet var støttet. Det var ikke muligt at iværksætte et samvær, som fogeden kunne overvære. Sagen udsattes på en børnesagkyndig undersøgelse, statsforvaltningen havde foretaget, jf. RPL § 536, stk. 1, 4. pkt. ØL stadfæstede.


Ægtepagt ikke tilsidesat efter AFTL § 36. M frifundet for § 56-godtgørelse

TFA 2008.111 VLD: M og H blev gift i nov. 1989 og oprettede i marts 1990 ægtepagt, hvorved M's bodel bestående af en fast ejendom, en bil, et beskedent bankindeståede samt indbo og løsøre blev hans særeje, og H's bodel bestående af personlige effekter blev hendes særeje. M var født i 1937 og H var født i 1952 og talte spansk og engelsk. Ægtepagten var kun underskrevet på dansk, men M forklarede, at den var mundtligt oversat inden underskrift. Det var ikke bevist, at H var blevet truet til at underskrive ægtepagten, eller at hun ikke forstod, at hun skrev under på en ægtepagt, og hvad konsekvensen heraf var. Randers Ret og VL frifandt derfor M for H's påstand om tilsidesættelse af ægtepagten i medfør af AFTL § 36. M's særeje bestod primært af den faste ejendom, som af en skønsmand var vurderet til 800.000 kr. med en friværdi på knap 370.000 kr. M, der var næsten 70 år og siden 1994/95 havde levet på kontanthjælpsniveau, levede nu af folkepension og en mindre pensionsydelse. H havde under ægteskabet overvejende levet af kontanthjælp og havde ikke bidraget til at skabe nogen formue. Uanset ægteskabets varighed frifandtes M herefter for H's påstand om § 56-godtgørelse.


Fortsat fælles forældremyndighed til 3-årig dreng og 2-årig pige, som skulle bo hos moderen.

TFA 2008.108 VLD: Viborg Ret tillagde ved dom i september 2007 M FM alene over 3½-årig D og 2-årig S, idet det måtte antages, at børnene havde haft den nærmeste kontakt til hende. For VL påstod F fortsat fælles FM, og at børnene skulle have bopæl hos ham. Efter parternes forklaringer måtte det lægges til grund, at der var problemer med at samarbejde i forhold til børnene. VL anså dog ikke problemerne for så tungtvejende, at udgangspunktet om fælles FM skulle fraviges, jf. FAL § 11. Efter oplysningerne om børnenes tilknytningsforhold til hver af forældrene fulgte retten M's subsidiære påstand om, at børnene ved fortsat fælles FM skulle have bopæl hos hende.


Fader tilkendt FM alene over 7-årig datter

TFA 2008.106 ØLD: Glostrup Ret tillagde i september 2007 F FM over en næsten 7-årig D, idet han syntes bedst egnet til at sikre ro og stabilitet samt havde den bedste forståelse for og indsigt i pigens behov. Der forelå en børnesagkyndig erklæring og akter fra kommunen, herunder udtalelser om overvåget samvær med forældrene. En sigtelse for incest var opgivet. Pigen blev tvangsfjernet, da M endnu en gang anmeldte F for seksuel krænkelse af pigen, der nu boede hos en plejefamilie. I ØL påstod F stadfæstelse, subsidiært at pigen fik bopæl hos ham. ØL fandt efter forældrenes forklaringer om deres indbyrdes forhold ikke, at der var grundlag for at antage, at de kunne samarbejde om pigen, hvorfor den fælles FM ophævedes. Byrettens dom stadfæstedes.


Moder tilkendt FM alene over 2-årig søn

TFA 2008.102/2 VLD: Aalborg Ret havde tillagt FM til 2-årig S til M alene. Begge forældre forklarede om massive konflikter ved aflevering og afhentning af S. Begge havde flere gange indgivet politianmeldelse mod den anden, og F havde to gange politianmeldt M's forældre, lige som han i flere tilfælde havde ødelagt S' tøj. Ifølge statsforvaltningens notat var der et meget højt konfliktniveau mellem parterne, og den børnesagkyndige havde bemærket, at den dårlige stemning mellem forældrene ikke kunne undgå at påvirke S. M var flyttet tilbage til det nordiske land X for at mindske det psykiske pres og søge støtte hos sin familie. VL fandt under disse omstændigheder, at der var uoverstigelige samarbejdsvanskeligheder om S, og at der således var tungtvejende grunde for at ophæve den fælles FM. Det blev tillagt en vis betydning, at M og F's forskellige baggrund og kultur havde medvirket til at skærpe konflikten om S. Da S siden august 2006 havde boet alene med M, der i det væsentlige havde haft ansvaret for ham i det daglige, var det efter en samlet vurdering bedst for S, at M blev tillagt FM alene, jf. FAL § 4 og FAL § 11, 1. pkt.. Der skulle herefter ikke træffes bestemmelse om, hvorvidt S skulle have bopæl i X i medfør af FAL § 17, stk. 1., 2. pkt.


Moder tilkendt FM alene over 3-årig datter

TFA 2008.99 VLD: Viborg Ret tillagde i april 2007 M FM over 3-årige D alene. Under anken påstod F principalt, at han fil FM alene, subsidiært fortsat fælles FM, og at D skulle have bopæl hos ham, mere subsidiært fortsat fælles FM, og at D skulle have bopæl hos M. F var dømt mindst en gang for vold mod M, og M havde fået etableret et tilhold mod ham. VL fandt under disse omstændigheder sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, at der var tungtvejende grunde til at ophæve den fælles FM, jf. FAL § 11, 2. pkt. D måtte anses for mest knyttet til M, der også var den af forældrene, der bedst kunne skabe trygge rammer for D. Det blev derfor stadfæstet, at M skulle have FM alene.


To drenge på 5 og 7 år skulle bo hos moderen

TFA 2008.96 VLD:  M fik ved Retten i Sønderborg FM over to sønner på 5 og 7 år alene. Under ankesagen blev M og F enige om fortsat fælles FM, og VL skulle derfor alene tage stilling til, hos hvem børnene skulle have bopæl. Børnene havde de sidste to år haft bopæl hos M, og ifølge M's forklaring og en børnesagkyndig erklæring trivedes de med det. De havde samvær med F, og der var ikke grundlag for at antage, at M modarbejdede samværet. VL anså det herefter for bedst for børnene at fortsætte med bopæl hos M og tog M's påstand herom til følge.


M frataget faktisk rådighed over ejendom

TFA 2008.95 VLK: Skifteretten i Århus fratog i april 2006 M rådigheden over M's andel af ejendom, da M i foråret 2006 fortsat ikke var indstillet på at underskrive en formidlingsaftale om salg af familiens bolig eller selv at overtage den efter de nu foreliggende vurderinger og heller ikke ville deltage i møder i skifteretten.  Da M også efterfølgende undlod at samarbejde loyalt om enten egen overtagelse eller salg til tredjemand, tog skifteretten i december 2006 H's begæring om M's udsættelse af ejendommen ved fogedrettens foranstaltning til følge. VL stadfæstede med den bemærkning, at betingelserne for at fratage M den faktiske rådighed over ejendommen var opfyldt, jf. SKL § 66.


Midlertidig forældremyndighed til moder

TFA 2008.74 ØLK: Retten i Glostrup havde tilkendt moderen den midlertidige forældremyndighed til 6-årig D, da der ikke kunne opnås enighed om, hvor D skulle gå i skole. ØL stadfæstede.


FM over 6-årig D overført til fader

TFA 2008.68 VLD:  F fik ved Herning Rets dom i februar 2007 medhold i, at FM over 6-årig D skulle overføres til ham. Under anken påstod M fælles FM, således at D skulle have bopæl hos hende, subsidiært at hun fortsat skulle have FM alene. F påstod frifindelse for M's principale påstand og i øvrigt stadfæstelse, således at FM i medfør af FAL § 14, stk. 1 overførtes til ham alene. Til brug for ankesagens behandling blev der foretaget en børnesagkyndig undersøgelse. VL frifandt F for påstanden om fælles FM, da der hverken efter ordlyden af § 14, stk. 1, eller lovbemærkningerne hertil var grundlag for at afsige dom om fremtidig fælles FM uden anmodning herom fra F. VL lagde til grund, at D var skrøbelig og præget af de mange omskiftelser, hun havde været udsat for, at hun havde behov for struktur, ro, stabilitet og forudsigelighed, og at F bedst kunne sikre dette. I betragtning af oplysningerne om parternes forskellighed og store samarbejdsvanskeligheder kunne det ikke føre til en anden vurdering, at F ikke ønskede at medvirke til fælles FM. VL stadfæstede derfor dommen


FM over 14-årig pige ikke overført til fader

TFA 2008. 66 ØLD: Retten i Odense overførte ikke FM over en knap 15-årig pige til F, idet der henvistes til en børnesagkyndig erklæring. I ØL forklarede pigen ifølge en retsbogstilførsel, at hun gerne ville bo hos F. ØL stadfæstede efter en samlet vurdering af sagens oplysninger frifindelsen af moderen.


Fortsat fælles forældremyndighed til 11-årig dreng

TFA 2008.63 ØLD: M havde nedlagt påstand om, at hun fik eneFM til 11-årig dreng. Ifølge en børnesagkyndig erklæring skulle drengen i for høj grad tage hensyn til M's svage funktionsniveau. Han skulle have faglig støtte. F havde det største overblik og den bedste sociale funktion. Under hensyn til erklæringen fandt byretten i Odense det bedst for drengen, at F fik FM. I ØL nedlagde M påstand om fælles FM, så drengen skulle have bopæl hos hende. F's subsidiære påstand var om fælles FM og bopæl hos ham. M forklarede, at da drengen boede hos hende, men havde folkeregisteradresse hos F, havde kommunen rådet til retssag for at få afklaret, hvem der havde ret til børnepengene. ØL fandt efter det hidtidige forløb og i overensstemmelse med M's påstand og F's subsidiære påstand, at parterne burde fortsætte med fælles FM. Efter en samlet vurdering af parterne og oplysningerne om drengens behov for bl.a. forudsigelighed, fandt ØL det bedst for drengen, at han havde bopæl hos F.


Fogedsag om samvær skulle fremmes

TFA 2008.60 VLK:  Fader havde forsøgt at afhente sin 8-årige datter D, der var med M på Jensens Bøfhus, til samvær. Dette udviklede sig således, at politiet blev tilkaldt. Fogedretten i Randers fandt, at der uanset dette ikke var godtgjort så alvorlig fare for D's sjælelige eller legemlige sundhed, at statsforvaltningens afgørelse om samvær ikke skulle fuldbyrdes, ligesom der ikke var grundlag for udsættelse på en børnesagkyndig undersøgelse eller en ny afgørelse fra forvaltningen. Fogedretten pålagde endvidere M en tvangsbøde, såfremt samvær den 28.09.2007 ikke blev efterlevet. D blev ikke udleveret til samvær den 28., og fogedretten afsagde den 9.10.2007 kendelse om, at bøden var forfalden til betaling. Stillingtagen til en begæring fra F om udlevering af D til efterårsferiesamvær ved fogedens hjælp blev udsat, idet fogeden besluttede først at afholde en samtale med D, jf. RPL § 537, stk. 2. VL stadfæstede den påkærede kendelse med bemærkning om, at der ikke var taget stilling til, om samtalen med D eller et varslet møde i statsforvaltningen gav anledning til at nægte fremme af fogedsagen.


Midlertidigt samvær uden overvågning

TFA 2008.58 ØLK: Statsforvaltningen Sjælland havde truffet afgørelse om midlertidig FM til M og samvær for F med 3-årig D. Efter indbringelsen for retten og efter, at der var afsagt skilsmissedom, anmodede M om, at samværet blev overvåget, hvilket retten imødekom. Senere anmodede F om en ny samværsafgørelse. Retten i Næstved bestemte i medfør af FML § 27, at det midlertidige samvær ikke skulle være overvåget. ØL stadfæstede kendelsen efter de foreliggende oplysninger, herunder en udtalelse fra familieplejen, der havde overvåget samværet.


Fælles forældremyndighed ikke ophævet -  trods samarbejdsvanskeligheder

TFA 2008.55 VLD:  Ved Viborg Rets dom i juni 2007 blev fælles FM over 4½- årig S ophævet, og M blev tillagt FM alene, jf. FML § 9, stk. 2. Byretten henviste til, at S hele sit liv havde boet sammen med M, mens han ikke havde boet sammen med F siden april 2004, og at M måtte anses for at have været S' primære omsorgsperson frem til samlivsophævelsen. Under anken påstod F fortsat fælles FM, således at S skulle have bopæl hos M. M påstod stadfæstelse, subsidiært tilsluttede hun sig F's påstand. VL lagde til grund, at parterne havde samarbejdsvanskeligheder, herunder i forbindelse med samvær, men der fandtes ikke at være sådanne tungtvejende problemer i forhold til S, at der var grundlag for at fravige FALs udgangspunkt om fælles FM. Der skulle derfor være fortsat fælles FM, således at S efter parternes samstemmende påstande skulle have bopæl hos M.


Fælles forældremyndighed ikke ophævet, da uenighed alene angik skolevalg og bopæl

TFA 2008.52 ØLD: F indledte sag om at få FM alene, idet der var uenighed om skolevalg for næsten 7-årig S, som boede på skift hos forældrene. M ønskede, at S skulle gå i en privatskole, hvor hun boede, og hvis der ikke var plads der på en kommuneskole. F ønskede, at S skulle gå på en privatskole nær hans bopæl. Ved dom afsagt af retten i Hillerød i juni 2007 fik M FM, idet det fandtes bedst for drengen, at hun valgte skole. Under anken nedlagde begge forældre subsidiære påstande om fortsat fælles FM, jf. FAL § 11, suppleret med påstande om, at de hver for sig skulle være bopælsforældre, jf. § 17, stk. 1. ØL henviste til, at den fælles FM siden skilsmissen i 2005 havde fungeret uden problemer, indtil skolevalg blev aktuelt. Uenigheden angik alene S's bopæl og dertil knyttede skolevalg. ØL fandt i overensstemmelse med de subsidiære påstande, at forældrene burde fortsætte med den fælles forældremyndighed, og at S skulle have bopæl hos moderen.


Ikke tilkendt sagsomkostninger i ægteskabssag

TFA 2008.51 VLK: M1 blev i ægteskabssag mellem registrerede partnere ved Retten i Sønderborg frifundet for krav om bidragspligt i 3 år og om en § 56-godtgørelse på 200.000 kr., og sagens omkostninger blev ophævet. M1 kærede omkostningsafgørelsen under henvisning til sagens udfald. VL stadfæstede, idet der ikke var grundlag for at ændre byrettens skøn, hvorefter der ikke var særlige grunde, der talte for at fravige udgangspunktet om ophævelse af sagsomkostningerne.


Fælles forældremyndighed ikke ophævet

TFA 2008.48 VLD:  Ved Århus Rets dom i september 2007 blev den fælles FM til knap 5-årig S ophævet, og M fik FM alene, idet hun var S' primære omsorgsperson og var den person, som S havde sit normale ophold hos. Under anken påstod F fortsat fælles FM, mens M påstod stadfæstelse, subsidiært at S skulle have bopæl hos hende. F var indforstået med, at S ved fælles FM skulle have bopæl hos M. F havde boet i Danmark i mange år, talte dansk, var dansk statsborger, var under uddannelse og havde sine forældre samt en del af sin øvrige familie i Danmark. Der var herefter ikke en sådan risiko for, at F ville forlade Danmark med S, at dette i sig selv kunne begrunde ophævelse af den fælles FM. Da der ikke i øvrigt var godtgjort tungtvejende grunde til ophævelse, jf. FAL § 11, tog VL F's subsidiære påstand om fortsat fælles FM til følge, og således at S efter parternes samstemmende påstande skulle have bopæl hos M efter FAL §


Beregningen af H's resterende boslodskrav skulle ske på basis af salgsprovenu

TFA 2008.42 ØLD: M og H havde indgået bodelingsaftale i 1996, hvor alt blev delt, bortset fra en fast ejendom. M skulle overtage ejendommen som eneejer, når hans forældre, som boede på den, begge var døde, på grundlag af en mæglervurdering.. M indhentede da i 1998 ensidigt en vurdering på 1,1 mio. kr. H indhentede en anden på 1,3 mio. kr., og den blev lagt til grund for bodelingsforhandlinger, som ikke afsluttedes. En søn boede i ejendommen, der blev renoveret, i 5 år.  Ejendommen blev i 2005 solgt til tredjemand for 2.950.000 kr., og denne pris påstod H lagt til grund ved opgørelsen af hendes resterende boslodskrav, hvilket Retten i Lyngby tiltrådte. ØL fandt ikke grundlag for at anse bodelingsaftalen fra 1996 for bortfaldet, men den var ikke efterlevet i 1998, da forældrene døde. ØL tiltrådte derfor, at ejendommens værdi måtte fastsættes efter salgsprovenuberegningen fra 2005. Herfra skulle fratrækkes hustruens andel af en gæld på 240.000 kr. og halvdelen af salgsomkostninger på 140.281 kr.  H kunne ikke efter bodelingsaftalen pålægges at betale nogen andel af M's udgifter ved renovering af ejendommen.


Kæremål ophævet, da det påkære spørgsmål kunne inddrages under anken

TFA 2008.41 VLK: Retten i Aalborg havde afvist T's begæring om en ny retsgenetisk undersøgelse, da barnet havde brune øjne, og derfor ikke kunne være hans. T kærede straks afgørelsen. Byretten afsagde herefter dom i samme retsmøde. T ankede straks dommen. VL ophævede kæremålet, jf. RPL § 390, stk. 1, idet det spørgsmål, der var påkæret, kunne inddrages under den samtidigt iværksatte anke.


Kæremål afvist, da kærende ikke havde retlig interesse heri.

TFA 2008.36 VLK: Fogedretten i Struer havde pålagt fader at udlevere to børn til moderen, som havde eneforældremyndigheden. Faderens kæremål blev afvist, da han frivilligt havde udleveret børnene, og derfor ikke havde den fornødne retlige interesse i at få sagen prøvet.


Intet hustrubidrag til fastansat sygeplejerske

TFA 2008.33 VLD: 19 års ægteskab og 4 års forudgående samliv. M var ansat ejendomsmægler med en garanteret indkomst på 22.000 kr om måneden. H var fastansat sygeplejerske med en løn på 20.343 kr. om måneden. Retten i Kolding fandt ikke grundlag for at pålægge M bidragspligt. VL stadfæstede.


Boet skal deles med værdien på opgørelsestidspunktet

TFA 2008.25/2 ØLD: Skifteretten i Tåstrup havde stadfæstet boopgørelsen i et off. skifte, som havde varet i 9 år. H havde skiftet advokat fire gange. ØL fandt, at der havde været en sådan sammenhæng mellem fællesboets aktiver og passiver, at det, henset til skiftets forløb og de fremførte indvendinger, ikke tidligere end opgørelsestidspunktet kunne anses oplagt og utvivlsomt, til hvem og hvornår aktiverne, herunder flere ejendomme, skulle udlægges. Det havde derfor været berettiget ved den endelige opgørelse at fastslå, at de seneste vurderinger skulle lægges til grund. Uanset at der på nogle punkter kunne påvises manglende og utilstrækkelige oplysninger i opgørelsen, som også påpeget af medhjælper på det afsluttende bomøde, fandt ØL ikke, at H havde påvist sådanne fejl og mangler, at skifterettens dom skulle ophæves. Der var herved også lagt vægt på sagens meget langvarige forløb og hendes adfærd og indstilling under boets behandling.


Moder ikke pålagt tvangsbøder

TFA 2008.22 ØLK: Fogedretten i Nykøbing F fandt ikke, at en samværsresolution kunne fortolkes således, at faders samvær skulle bortfalde i weekenden i uge 26, da ingen af forældrene havde ferie denne uge, og moderen havde derfor misligholdt resolutionen ved ikke at udlevere børnene. Da børnene var udleveret til feriesamvær i uge 31, og da moderen havde tilkendegivet fremtidig at ville overholde resolutionen, fandt fogedretten ikke grundlag for at fastsætte tvangsbøder. ØL stadfæstede


To børn skulle udleveres til fader, der havde fået den midlertidige forældremyndighed

TFA 2008.20 VLK: Moder var i maj 2007 flyttet på krisecenter med parrets to børn på 5 og 4 år. Statsforvaltningen tillagde faderen den midlertidige forældremyndighed, hvilket moderen påklagede til Familiestyrelsen. Fogedretten i Esbjerg fandt ikke grundlag for at udsætte sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2. Statsforvaltningens afgørelse led ikke af formelle mangler, der kunne medføre ugyldighed. Der var ikke risiko for, at en udlevering af børnene ville udsætte dem for alvorlig psykisk eller fysisk fare. Børnene skulle derfor udleveres til faderen. VL bemærkede, at statsforvaltningen foretog høring af moderen, før man traf afgørelse, og i afgørelsen blev angivet de hovedhensyn, der havde været bestemmende for statsforvaltningen. Herefter stadfæstedes kendelsen.


Tidsubegrænset hustrubidrag efter 36 års ægteskab

TFA 2008.18 VLD: 36 års ægteskab. M var 55-årig rejsemontør med en årsindtægt på 420.000 kr. plus 140.000 kr. i diæter. H var 53-årig rengøringsassistent på deltid med en årsindtægt på ca. 114.000 kr. H havde efter parternes fælles aftale alene haft en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Retten i Hjørring tilkendte H tidsubegrænset bidrag. VL stadfæstede


Ikke børnesagkyndig undersøgelse i sag om 1-årig dreng

TFA 2008.15/2 VLK: Retten i Horsens havde besluttet, at der skulle indhentes børnesagkyndig erklæring i FM-sag om en 1-årig søn. VL fandt, at oplysningerne om parterne og deres forhold til deres søn S gav et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om forældremyndighedsspørgsmålet. VL tog derfor kærendes påstand om, at der ikke skulle gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse, til følge.


Højesteretsdom om tilbagegivelse af pige til Australien skulle fuldbyrdes

TFA 2008.15 ØLK: Højesteret havde i februar 2007 besluttet, at en 7-årig pige skulle tilbagegives til far i Australien. Fogedretten i Glostrup fandt ikke grundlag for at antage, at en tilbagegivelse af D til Australien ville udsætte D's sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare. Fogedretten fandt endvidere på ovennævnte baggrund, at der hverken var behov for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger om barnet, herunder en børnesagkyndig undersøgelse, eller på at holde en samtale med D. Fogedretten fandt endelig ikke, at sagen skulle udsættes efter   RPL § 502, stk. 1, nr. 2, idet der alene var indgivet en ansøgning om genoptagelse af afgørelsen af 29.06.2005 fra Family Court of Australia. Fogedsagen skulle fremmes. ØL stadfæstede.


M frifundet for krav på 100.000 kr i § 56-godtgørelse

TFA 2008.9/2 VLD: 7 års ægteskab. M havde et særeje på 3,5-4 mio kr.  i form af et landbrug. H, der var sygehjælper, havde et særeje på ca. 150.000 kr. i form af en bil og nogle møbler. De var begge 46 år. Retten i Viborg frifandt M for H's krav om en § 56-godtgørelse på 100.000 kr. VL lagde til grund, at H kun i forholdsvis beskedent omfang havde bidraget til driften af landbrugsejendommen. Betingelserne for at tilkende H et beløb i medfør af ÆL § 56 var ikke opfyldt. Den omstændighed, at der efter ægteskabets ophør var en betydelig forskel på parternes nettoformue, kunne ikke føre til noget andet resultat. Der var herved navnlig lagt vægt på, at formueforøgelsen i det væsentlige må antages at skyldes stigende jordpriser, og at M's formue var bundet i landbrugsejendommen, der også var hans privatbeboelse. M havde arbejdet på ejendommen siden 1985 og drevet den i en længere årrække til dels i sameje med sin far, fra hvem han overtog ejendommen. VL stadfæstede derfor dommen.


Det kunne ikke i ægtepagt aftales, at M's gæld skulle være hans fuldstændige særeje

TFA 2008.9 VLK: M og H, der i forvejen havde fuldstændigt særeje om konkrete aktiver, aftalte i en ægtepagt, at M's personlige gæld af hvad art nævnes kan, og i hvilken skikkelse den end måtte fremstå, nuværende såvel som fremtidig skulle være M's fuldstændige særeje. Personbogen afviste lysning. VL stadfæstede, idet RVL § 28 ikke kunne antages at indeholde hjemmel til ved ægtepagt at træffe bestemmelse om, at M's nuværende og fremtidige gæld skal være hans fuldstændige særeje.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

30-08-17