Nyheder i Familieret 2001

Tidsskrift for Familie- og Arveret 2001

TFA 2002

TFA 2000

TFA 1999

TFA 1998


Udgifter til daginstitution kunne fradrages i børnebidrag

TFA 2001.502 CD: Faderen skulle svare børnebidrag med normalbidrag fra d 01.07.2000. Faderen kunne i børnebidraget fratrække 672,50 kr. om måneden i 4 måneder, idet beløb han efter aftale med moderen havde betalt halvdelen af udgifterne til barnets daginstitution.


Fader havde opfyldt sin forsørgelsespligt for den første måned efter samlivsophævelsen.

TFA 2001.501 CD: Statsamt havde pålagt faderen at svare børnebidrag til to børn fra d. 06.09.2000 med normalbidrag plus 200%  Civilretsdirektoratet fritog faderen for betaling af bidrag i september, da han lige inden samlivsophævelsen havde overført 8.000 kr. til moderens kassekredit.


Ikke hjemmel til at fastsætte samvær med stedbarn

TFA 2001.500 CD: Stedfader fik afslag på samvær med sit stedbarn, da der ikke er hjemmel hertil.


Betydningen af barnets egne indtægter ved bidragsfastsættelsen.

TFA 2001.499 CD: Udtalelse om begrundelsen for, at børn egne indtægter tillægges betydning ved bidragsfastsættelsen. Bopælsforælderen bliver generelt lettet i sin forsørgelse af barnet.


Børnebidragsresolution fra 1984 ophævet

TFA 2001.498 CD: Børnebidragsresolution fra 1984 blev ophævet, da resolutionen var sendt til en forkert adresse. Faderen fik først kendskab til bidragsresolutionen i 1996. Kommune havde udlagt børnebidragene i 12 år uden at søge bidragene inddrevet hos faderen!


Samtale med barn komme ske ved medarbejder i kommunen

TFA 2001.498 CD: Statsamtet havde afslået at ophæve faders samvær med 13-årigt barn, da moderen ikke ville medvirke til at der blev afholdt en samtale med barnet, jfr. FML § 29. Civilretsdirektoratet hjemviste sagen, da der allerede forelå oplysninger om barnets holdning i form af udtalelse fra medarbejder i kommunen


Moder fik ikke fradrag for afholdte udgifter i børnebidraget

TFA 2001.497 CD: Moder skulle betale børnebidrag fra d. 18.11.1999, hvor barnet flyttede til faderen. De af moderen efter denne dato afholdte udgifter burde principielt fradrages i børnebidraget, men da moderen havde modtager offentlige børneydelser af nogenlunde samme størrelse som udgifterne, fik hun ikke fradrag for udgifterne.


Intet hustrubidrag efter 20 års ægteskab.

TFA 2001.493 ØLD: 20 års ægteskab og 2 års forudgående samliv. M var 68 år og drev selvstændig virksomhed med en årsindtægt på ca. 180.000 kr. H var 62-årig lærerinde, der boede i Japan, med en indtægt på ca, 90.000 kr. årligt.


Fogedsag om samvær ikke fremmet, da moderen ville bringe børnene til faderen.

TFA 2001.492 ØLK: Fader begærede fogedforretning til udlevering af børnene på moderens folkeregisteradresse. Landsretten tiltrådte, at fogedretten i Faaborg havde nægte at fremme forretningen, idet moderen havde tilbudt at bringe børnene til faderens adresse.


H's overdragelse til M var en ugyldig gave.

TFA 2001.489 ØLD: H, der havde en gæld til finansieringsselskabet Balder på godt 1,3 mio. kr., havde d. 28.12.1993 solgt sit hus til sin svigermor S for 825.061 kr, mens den offentlige vurdering var på 970.000 kr. S solgte 10 måneder senere ejendommen videre til sin søn for 825.000 kr. Antaget , at der reelt var tale om en overdragelse mellem ægtefæller. Udbetalingen var ikke erlagt, og salget var sket til en pris under handelsværdien. Overdragelsen indebar et sådant gavemoment, at den var ugyldig uden ægtepagt. H dømt til at anerkende, at ejendommen tilhørte H, og M og H tilpligtet at bringe ejendommens blad i tingbogen i overensstemmelse hermed.


H tilkendt hustrubidrag i 10 år efter 31 års ægteskab.

TFA 2001.495 ØLD: 31 års ægteskab. M var 55-årig selvstændig erhvervsfisker, som nu arbejdede som bundgarnsfisker med en timeløn på 108 kr. H var 56-årig førtidspensionist.


H kunne ikke i medfør af RVL § 2 modregne i nogle fejlagtigt udbetalte beløb.

TFA 2001.484 VLD: M og H, der havde rent skilsmissesæreje, havde ophævet samlivet i efteråret 1997. M ejede A A/S, der drev fragt- og vognmandsvirksomhed. Dette selskab købte pr. 01.05.1998 H's salon for 300.000 kr. H fik ved en fejl i den efterfølgende periode udbetalt 91.820 kr., som vedrørte salonens indtægter efter overtagelsesdagen. Selskabet fik medhold i krav mod H om betaling af det fejlagtigt udbetalte beløb, idet H ikke havde ret til i medfør af RVL § 2 at foretage modregninger i selskabets tilgodehavende.


M fik ret til at udtage ejendom tilhørende ugift par i lige sameje

TFA 2001.478 VLD (FM 2001.124 VLD): M og K havde ophævet samlivet efter 18 år. Skifteretten i Randers lagde til grund, at ejendommen tilhørte parterne i lige sameje, og at det ikke var godtgjort, at K skyldte M 300.000 kr, svarende til halvdelen af købesummen i 1990. M skulle til fællesboet svare husleje med 3.500 kr. om måneden med fradrag af afholdte udgifter til ejendomsforsikring og ejendomsskatter i perioden fra samlivsophævelsen d. 01.04.1998 og frem til samejets opløsning. VL stadfæstede og bestemte, at M, der siden d. 01.04.1998 havde beboet ejendommen sammen med den ældste datter, havde ret til at udtage ejendommen efter almindelige obligationsretlige grundsætninger. H havde købt en anden ejendom, og H's ønske om at udtage ejendommen var begrundet i, at hun havde en forventning om at kunne sælge ejendommen til en højere pris end den pris, som den sagkyndige vurdering ved skifteretten var nået frem til.


Moderen tilkendt forældremyndigheden til to børn trods flytning til anden landsdel.

TFA 2001.477 ØLD: FM til datter på 8 år og søn på 6 år tilkendt moderen, hos hvem de havde boet siden samlivsophævelsen i september 1999. Det forhold, at moderen havde planer om at flytte til en anden landsdel, fandtes, når hensås til børnenes alder, ikke på afgørende vis at stride mod børnenes behov for kontinuitet og stabilitet.


Ægtepagt om personlig virksomhed afvist på grund af utilstrækkelig individualisering.

TFA 2001.477 VLK (FM 2001.123 VLK): Ifølge ægtepagt skulle mandens virksomhed angivet ved navn og CVR-nummer, være hans særeje. Ægtepagten blev afvist, da værdien af virksomheden ikke var angivet, evt. i form af henvisning til årsregnskab eller lignende. VL stadfæstede, da der var risiko for, at manden vilkårligt ville kunne forøge særejet på bekostning af fællesejet ved at indskyde fællesejemidler i virksomheden. Størrelsen af virksomhedens formue måtte derfor beskrives i ægtepagten, f. eks. ved angivelse af tal fra åbningsstatus eller seneste regnskab. Henning Broman anfører i FM 2001.124, at det er meget velkomment, at der er ved at ske en stramning af praksis.


Ægtepagt afvist på grund af utilstrækkelig individualisering.

TFA 2001.474 VLK: Ifølge ægtepagt skulle H's klinik for fodterapi, incl. retten til lejemålet, det til forretningen knyttede inventar, eventuelle goodwill samt alle øvrige aktiver og rettigheder knyttet til forretningen være hendes fuldstændige særeje. Ægtepagten afvistes på grund af manglende værdiansættelse pr. en given dato eller henvisning til seneste årsregnskab. VL tiltrådte, at ægtepagten var afvist på grund af utilstrækkelig individualisering.


Ægtemands påstand om ikke at være faderen ikke væsentligt bestyrket.

TFA 2001.473 VLK: Mand fik ikke medhold i anmodning om, at det pålagdes hans ekshustru og 3-årige søn at afgive blodprøver eller at medvirke til andre legemlige undersøgelser. Mandens påstand om, at han ikke var far til S fandtes ikke væsentligt bestyrket, jfr. RPL § 456 a, stk. 2, 2. pkt. Hustruen var insemineret med M's sæd.


Fogedsag om udlevering af to børn til Norge blev ikke fremmet.

TFA 2001.472 VLK: Moder var rejst fra Norge til Danmark med de to fællesbørn, som havde boet i Danmark under deres opvækst frem til 1999. Faderen så sine børn regelmæssigt og domsforhandling i sagen i Norge om ophævelse af fælles forældremyndighed var berammet om 1-2 måneder. VL tiltrådte, at der var en alvorlig risiko for, at en tilbagegivelse til faderen på nuværende tidspunkt ville sætte børnene i en situation, som de ikke burde tåle, jfr. BBL § 11, nr. 2.


Kære af midlertidig forældremyndighedskendelse afvist, da senere dom ikke var anket inden 14 dage.

TFA 2001.471 VLK: Retten i Struer afsagde d. 18.06.2001 dom, hvorefter FM til datter overførtes til faderen. Samtidigt fik faderen ved kendelse tillagt den midlertidige FM. Kære af kendelsen blev afvist, da kærende ikke havde retlig interesse i kæremålet. Kendelsen var ikke længere gældende, jfr. FML § 22, 3. pkt., da byrettens dom om forældremyndigheden ikke var anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jfr. RPL § 480, stk. 1.


Moderen pålagt tvangsbøde i samværssag.

TFA 2001.470 ØLD: Moder havde nægtet at udlevere søn til samvær, da faderen var kommet 5 minutter for sent til afhentning. Fogedretten i Holbæk pålagde moderen en tvangsbøde på 1.500 kr., hvis sønnen ikke blev udleveret ved det næste samvær. ØL stadfæstede.


5 års hustrubidrag efter 25 års ægteskab.

TFA 2001.466 VLD: 25 års ægteskab. M var ansat som blikkenslager med årsindkomst på godt 300.000 kr. H var hjemmehjælper på deltid med bruttoindtægt på 14.000 kr om måneden.


Afkald på hustrubidrag tilsidesat og H tilkendt bidrag i 10 år.

TFA 2001.462 VLD: H havde uden advokatbistand efter over 25 års ægteskab givet afkald på hustrubidrag. M var 57 år og selvstændig erhvervsdrivende med en årsindtægt på 300.000 - 350.000 kr. H var 56 år og havde været medhjælpende ægtefælle. Hun tjente nu godt 100.000 kr. ved rengøringsarbejde og modtog 40.000 kr. i dagpenge. Retten i Lemvig fandt det ikke godtgjort, at H ved bodelingen havde modtaget kompensation for afkaldet på hustrubidrag. H's afkald på bidrag blev tilsidesat efter ÆL § 58 og H tilkendt bidrag i 10 år. VL stadfæstede.


Ægtepagt om interessentskabsandel afvist på grund af utilstrækkelig individualisering.

TFA 2001.461 VLK (FM 2001.105 VLK): Ifølge ægtepagt skulle den M tilhørende anpart på 50% i I/S ... tilhøre M som skilsmissesæreje. Bil- og personbogen afviste lysning og anførte i fremsendelsesskrivelsen til landsretten, at M kunne indskyde fællesejemidler i sin andel af interessentskabet, som herefter blev særeje for ham. Dette ændrede ikke hans andel i interessentskabet, såfremt de øvrige interessenter indskød tilsvarende beløb. VL tiltrådte, at der var risiko for, at M vilkårligt kunne forøge særejet på bekostning af fællesejet ved at indskyde fællesejemidler i interessentskabet. Størrelsen af interessentskabets formue måtte derfor beskrives i ægtepagten, f. eks. ved angivelse af tal fra åbningsstatus eller seneste årsregnskab. Afvisningen blev derfor stadfæstet. Henning Broman anfører i FM 2001.105, at han finder det glædeligt, at kravene til specifikation nu er skærpet.


Ikke hustrubidrag efter 22 års ægteskab.

TFA 2001.457 VLD: 22 års ægteskab. M var 60 år og på efterløn. H var 65 år og også på efterløn. Den omstændighed, at M havde valgt at benytte sin ret til at gå på efterløn, kunne ikke i sig selv føre til, at M pålagdes bidragspligt.


Ægtefælleoverdragelse ugyldig, da der ikke var oprettet gaveægtepagt.

TFA 2001.453 ØLD: M havde i 1991 overdraget ejendom til H for 1.048.000 kr., hvor af 840.000 kr. skulle berigtiges ved optagelse af nyt ejerskiftelån og 208.000 kr. skulle afgøres ved mellemregning mellem parterne. Ejerskiftelånet var kun hjemtaget med 700.000 kr. Det fandtes ikke godtgjort, at H helt eller delvist havde betalt den kontante del af købesummen og differencen på 140.000 kr. vedr. ejerskiftelånet. Der forelå et så væsentligt gaveelement i overdragelsen, at denne ifølge RVL § 30, stk. 1 skulle være sket ved ægtepagt for at være gyldig. H frifundet for yderligere krav, idet hun ikke, når tilbageskødning var sket, hæftede for eventuelle konjunkturbestemte udsving i ejendommens værdi, og idet hun ikke efter erstatningsretlige principper var medhæftende for, at ejendommen gav tilstrækkelig fyldestgørelse for M's kreditorer.


Ægtepagt om særeje omfattede også allerede modtagne gaver. Tantiemereglen fandt ikke anvendelse 

TFA 2001.443 VLD: M havde ved gaveægtepagt af 28.11.1991 overdraget en fast ejendom og samt indboet til H. Parterne havde ved ægtepagt af 12.12.1991 bestemt, at alt, hvad de hver for sig ejede ved ægteskabets indgåelse, og alt, hvad de under ægteskabet måtte erhverve ved arv eller gave, skulle tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje, der blev fuldstændigt særeje for længstlevende. M døde i 1998. H fik medhold i, at ejendommen og indboet var hendes fuldstændige særeje, idet ægtepagten omfattede ikke blot fremtidige gaver, men også allerede modtagne gaver mellem ægtefællerne. Det var ikke sandsynliggjort, at aktier på nom. 10.150 kr. var givet H som gave, og disse tilhørte derfor dødsboet.. Det var ikke sandsynliggjort, at M's nettooverskud i de pågældende år havde været af en sådan størrelse, at halvdelen af overskuddet oversteg anpartens værdi, og allerede derfor kunne H's anbringende om, at anparter nom. 350.000 kr. i A ApS i medfør af RVL § 31 kunne være overført uden ægtepagt, ikke tages til følge


Bodelingssag afvist, da begge bodele var negative

TFA 2001.435 VLD: Parterne var separeret d. 08.12.1995. H's nettobodel var ubestridt negativ. M's nettobodel før boomkostninger udgjorde efter en række reguleringer 81.591 kr. Da boomkostningerne på 177.316 kr. skulle fradrages det beholdne fællesbo, lagdes det til grund, at der ikke bestod noget fællesbo til deling på skæringsdagen, og sagens afvistes. M havde en pensionsordning i TRYG, som nu var under udbetaling med ca. 44.000 kr. om måneden. Der skulle alene medregnes den del af forsikringerne, hvortil der var knyttet en tilbagekøbsværdi med fradrag af en skattepassivering på 60%.


Samvær med barn anbragt uden for hjemmet henhørte under kommunen

TFA 2001.424 CD: Statsamtet havde med rette afvist at fastsætte samvær for fader med barn, der var anbragt uden for hjemmet, når forældrene var enige om samværet. Afgørelsen henhørte under kommunen, jfr. servicelovens § 57, stk. 1.


TFA 2001.424 CD: Skrivelse af 30.07.2001 om fremgangsmåden ved familieadoption af barn fra Bulgarien.

TFA 2001.422 CD: Skrivelse af 25.06.2001 om inddrivelse af aftalte bidrag.


Aftaletidspunktet afgørende for om en pensionsbevarende bidragsaftale skal være på mindst 800 kr. om måneden.

TFA 2001.420: Personalestyrelsen fandt, at enkepensionsretten var bevaret i et tilfælde, hvor parterne ved separation d. 22.12.1999 aftalte et gennemgående vilkår om et ægtefællebidrag på 500 kr. om måneden, selv om skilsmissebevillingen var dateret efter d. 01.10.2000.


Vilkår om at barnet ikke under samvær måtte tages med til Hare Krishna.

TFA 2001.419 CD: Civilretsdirektoratet tiltrådte, at statsamtet havde fastsat som vilkår for samværet, at faderen ikke måtte tage B hen til steder, hvor Hare Krishna tilhængere dyrker deres religion. Dette var ikke i strid med EMRK art. 8 om retten til et privatliv eller art. 9 om religionsfrihed.


K skulle refundere M børnepasningsudgifter og halvdelen af driftsudgift på ejendom i lige sameje.

TFA 2001.415 VLD: M og K, der i 1996 havde købt en ejendom i lige sameje, ophævede samlivet pr. 01.03.1999. Ejendommen blev solgt ved tvangsauktion d. 01.04.2000. M fik medhold i, at K skulle refundere ham halvdelen af driftsudgifterne efter samlivsophævelsen - uanset at M under samlivet havde betalt de fulde udgifter. K skulle refundere M udgifterne til børnepasning, som efter samlivsophævelsen var trukket på hans konto, idet fællesbarnet boede hos K. K dømt til at betale M 18.275 kr.


Kendelse om tvangsbøder ophævet, da moderen ikke havde haft lejlighed til at udtale sig.

TFA 2001.414 VLK: Fogedretten i Haderslev havde pålagt moderen ugentlige tvangsbøder på 1.000 kr. til gennemtvingelse af faderens samvær med datter. VL ophævede kendelsen, da hverken moderen eller hendes advokat var til stede under fogedretsmødet, og da moderen burde have haft lejlighed til at udtale sig, inden der afsagdes kendelse.


H tilkendt 50.000 kr. i § 56-godtgørelse.

TFA 2001.410 ØLD: Næsten 4 års ægteskab og 5 års forudgående samliv. M var 34 år og drev egen virksomhed. Hans formue udgjorde 3 mio kr. plus kapitalpension på 332.000 kr. H var 32 år og uden formue. H tilkendt 50.000 kr. i § 56-godtgørelse med tillæg af procesrenter fra dommens dato. ØL  stadfæstede.


Tilgodehavende fridøgn kunne ikke forlodsudtages.

TFA 2001.408 ØLD: M og H var separeret ved bevilling d. 29.06.1998. M var skibsfører, og H fik ved skifteretten i Svendborg medhold i, at tilgodehavende fridøgn pr. skæringsdagen skulle medregnes som aktiv med 40.000 kr., idet betaling for fridøgn var en integreret del af mandes løn for allerede udført arbejde. ØL tiltrådte, at tilgodehavendet vedrørende betaling for fridøgn ikke var omfattet af RVL § 15, stk. 2. Da det ikke var godtgjort, at M afviklede sin ferie før skæringsdagen, var der før skæringsdagen afspadseret 67 fridøgn, og værdien af tilgodehavende fridøgn nedsattes til 26.796,17 kr.


Faderskabssag hjemvist, da moder og tre bidragspligtige skulle have været inddraget som parter.

TFA 2001.405 VLD: I 1951 var A, B og C kendt bidragspligtige til S, der var født i 1950. A var død i 2000, og S begærede nu faderskabssagen genoptaget. Retten i Kolding afhørte alene S og afviste herefter at genoptage sagen. VL hjemviste sagen, da S's mor og de tre bidragspligtige, herunder dødsboet efter A ikke havde været inddraget i behandlingen af sagen, i hvilken de måtte anes som parter, og da det ikke kunne afvises, at disse ville kunne bidrage med oplysninger og synspunkter af betydning for sagen.


Fader fik ikke tillagt forældremyndigheden midlertidigt.

TFA 2001.404 ØLD: Fader havde ved retten i Ballerup anlagt sag om overførsel af FM til 3-årig datter D. Moderen var under sagen rejst med datteren til Rusland. Faderen fik ikke medhold i, at FM midlertidigt overførtes til ham. Hans kontakt med barnet havde kun været yderst sporadisk, og datteren talte kun russisk.


H havde ret sig skilsmisse på separationsvilkårene.

TFA 2001.400 VLD: M og H var blevet separeret ved dom i sept. 1999, hvor H havde fået tilkendt FM til to børn. H ønskede nu skilsmisse. M påstod frifindelse, da han herved fraskrev sig forholdet til børnene, som han ikke havde set i flere år. Antaget, at betingelser for skilsmisse i ÆL § 31, stk. 1. var til stede. Vilkårene kunne ikke gøres til genstand for en ny prøvelse, jfr. ÆL § 45, og dette fandtes ikke at stride mod EMRK art. 8 om retten til privatliv.


Skilsmissesag med tvist om forældremyndighed udsat på udfaldet af faderskabssag.

TFA 2001.400 VLD: H havde ved retten i Horsens anlagt skilsmissesag. M nedlagde påstand om, at han fik tilkendt FM til dreng født d. 25.10.2000. Der verserede faderskabssag vedr. denne dreng. Retten fandt det påkrævet, at der blev truffet afgørelse i faderskabssagen, inden retten tog stilling til forældremyndigheden, og sagen blev derfor udsat på at afvente udfaldet af faderskabssagen. VL stadfæstede.


Anke af ægteskabssag efter ankefristens udløb blev afvist.

TFA 2001.399 ØLD: Ved Maribo rets dom af 10.01.2001 blev M og H separeret; og H fik tilkendt FM til to børn. M, der var fransktalende og bosat i udlandet, ankede dommen d. 22.03.2001. Anken blev afvist, da ankefristen var udløbet, jfr. RPL § 454, stk. 1, og da landsretten ikke kunne meddele tilladelse til anke uanset fristens overskridelse, jfr. RPL § 454, stk. 2, jfr. § 372, stk. 2.


M havde ret til at fortsætte lejemålet efter K's død, da fælles husstand i mere end to år.

TFA 2001.395 ØLD: M havde ret til at overtage K's lejemål i Gladsaxe med Pensionskassen for Lægesekretærer og Kontorfunktionærer, da det fandtes godtgjort, at M og K havde haft fælles husstand i mindst 2 år forud for dødsfaldet, uanset at M først 9 måneder før dødsfaldet var tilmeldt folkeregistreret hos K. (2-1).


Begæring om midlertidig forældremyndighed ikke taget til følge for tiden.

TFA 2001.394 VLK: Faderens begæring om midlertidig forældremyndighed ikke taget til følge for tiden, da moderen endnu ikke havde haft lejlighed til at udtale sig.


Moder tilkendt forældremyndigheden til to drenge

TFA 2001.392 ØLD: Moderen tilkendt FM til to drenge på 5 og 3 år, som siden samlivsophævelsen i 1999 havde boet hos hende. Begge forældre var fra Pakistan. Moderen havde det bedste netværk i Danmark


Gaveoverdragelser fra M til H var ugyldige uden ægtepagt

TFA 2001.388 VLD: M, der var til incasso for misligholdte anparter i Sanexco Invest 6 og 8, havde i november 1995 uden ægtepagt solgt huset til H for 619.000 kr. Antaget, at 30.000 kr. af udbetalingen ikke var betalt, og at M havde kautioneret for H's lån til overtagelse af boliglån på 156.000 kr. Overdragelsen var herefter ugyldig, da der ikke var oprettet gaveægtepagt. H blev dømt til at betale 281.962 kr. til Finansieringsselskabet af 9/10 1992 - svarende til provenuet ved videresalg 241.962 kr. plus overskud ved omprioritering på 25.000 kr. plus 15.000 kr., som var værdien af mandens bil, som var givet i bytte ved H's køb af ny bil.


Ægtepagtbestemmelse afvist på grund af manglende individualisering.

TFA 2001.387 VLK (FM 2001.126 VLK):  Ifølge ægtepagt skulle parternes respektive pensionsordninger - herunder samtlige kapitalpensioner - være skilsmissesæreje. Dette skulle gælde såvel eksisterende som fremtidige pensionsordninger, herunder både private ordninger og ordninger finansieret af arbejdsgiver. Særejet omfattede alene pensionsordninger med en værdi før skatter og afgifter på indtil 15 mio. kr. for hver af parterne. VL tiltrådte, at ægtepagten var blevet afvist på grund af utilstrækkelig individualisering, idet ægtepagten gav begge ægtefæller mulighed for vilkårligt at forøge særejets omfang på bekostning af fællesejet. Henning Broman anfører i FM 2001.126, at han finder det glædeligt, at kravene til specifikation nu er skærpet.


Fællesbo taget under off. skifte, da boet ikke var endeligt delt.

TFA 2001.386 VLK (FM 2001.126 VLK): Skifteretten i Tønder tog M's begæring om offentligt skifte til følge, da der ikke mellem parterne var enighed om de økonomiske forhold vedrørende en fast ejendom, som ifølge skifteretsdom skulle udlægges til H. Der var ikke i dommen taget stilling til, hvorledes overdragelsen skulle berigtiges, herunder hvordan løbende udgifter vedrørende ejendommen i boperioden skulle fordeles, eller fra hvilket tidspunkt ejendommen blev udlagt til H. VL stadfæstede. Komm. af Henning Broman i FM 2001.126-127.


Moder tillagt midlertidig forældremyndighed til 2 børn for at kunne opfylde samvær i Italien.

TFA 2001.385 ØLK: Retten i Lyngby tillagde moderen midlertidig FM til datter på 10 år og søn på 6 år, da hun ønskede at kunne opfylde faderens krav på samvær med børnene i Italien i påsken uden risiko for ikke at kunne rejse tilbage til Danmark med børnene.


M hæftede for H's restskat, da parterne reelt var samlevende.

TFA 2001.384 VLK: Kommune kunne gøre udlæg hos M for H's skattegæld, uanset at H siden 1995 officielt havde boet på et lejet værelse hos sin søn. H havde ikke medbragt sine ejendele, og der var ikke søgt om separation eller skilsmisse. Parterne spiste aftensmad sammen hver dag, og H overnattede hos M ca. 1 gang om ugen. Fogedretten i Terndrup fandt, at parterne var samlevende i KSL § 72, stk. 2's forstand. VL stadfæstede.


Separationssag udsat på grund af international litispendens

TFA 2001.381 VLK: H havde i  1999 anlagt skilsmissesag ved en tysk domstol. H anlagde i maj 2001 sag om ophævelse af fælles forældremyndighed ved Retten i Aalborg. H ændrede d. 13.09.2000 påstanden til også at vedrøre separation på vilkår, at ingen af parterne skulle svare bidrag til den andens underhold. VL fandt, at separationssagen burde afvente udfaldet af skilsmissesagen i Tyskland, og den danske sag blev udsat.


Fader ikke tillagt midlertidig forældremyndighed under anke

TFA 2001.381 ØLK: Moderen havde d. 23.06.2000 fået tillagt den midlertidige FM over 4-årig datter. Faderen fik ved dom afsagt af Nakskov ret d. 10.04.2001 tilkendt FM over datteren.  Moderen ankede d. 18.04.2001. Faderen have efter samvær d. 08.04.2001 beholdt datteren hos sig. ØL fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om, at FM midlertidigt tillagdes faderen. Kendelsen af 23.06.2000 var således fortsat gældende.


Bidragsrestance kunne tvangsinddrives, uanset påstået modstående aftale.

TFA 2001.373 ØLK: Helsingør Kommune havde iværksat tvangsinddrivelse af hustru- og børnebidrag opgjort i overensstemmelse med skilsmissedommen, statsamtets og Civilretsdirektoratets afgørelse. M gjorde gældende, at der var indgået en modstående aftale om, at bidraget kun udgjorde 4.500 kr om måneden. Dette spørgsmål henhørte under civilretten og kunne ikke påkendes under fogedsagen, som derfor blev fremmet.


Forældremyndigheden til 8-årig pige ikke overført til faderen

TFA 2001.370 ØLD: FM over 8-årig datter ikke overført til faderen. Parterne havde ophævet samlivet for 5 år siden, og pigen havde boet ca. 1/3 af tiden hos faderen. Den omstændighed, at moderen ønskede at flytte til Spanien kunne ikke i sig selv begrunde, at forældremyndigheden overførtes til faderen.


Forældremyndigheden til 7-årig dreng ikke overført til faderen

TFA 2001.369 ØLD: FM til 7-årig dreng ikke overført til irakisk fader, som  i 1997-98 havde bortført sønnen til England, uanset af moderen ubestridt ikke efterlevede samværsresolution.


Landsretten kunne ikke træffe bestemmelse om, at en dom kan fuldbyrdes, selv om den er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb.

TFA 2001.368 ØLK: Fader fik ved dom afsagt af Nakskov ret d. 10.04.2001 tilkendt forældremyndigheden over 4-årig datter. Retten tog ikke faderens begæring om, at dommen skulle kunne fuldbyrdes, selv om den blev anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb, til følge. Moderen ankede d. 18.04.2001. ØL fandt ikke, at der i RPL § 480 er hjemmel for landsretten til at træffe bestemmelse om, at en dom skal kunne fuldbyrdes, selv om den er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb.


Ægtemand fik ikke tilladelse til vidneførsel og blodprøver under faderskabssag.

TFA 2001.366 ØLK: Ægtemand påstod H dømt til at anerkende, at han ikke var far til 2 børn på 2 år og 1 år, som var avlet og født under ægteskabet. Hillerød Ret fandt det ikke sandsynliggjort, at H havde haft samleje i avlingstiden med andre end M. Der var ikke grundlag for vidneførsel eller for, at det i medfør af RPL § 456 a, stk. 2, jfr. § 456 k, kunne pålægges H eller børnene at afgive blodprøver. ØL stadfæstede.


Fader fik ikke faderskabssag genoptaget.

TFA 2001.365 VLK: Fader havde d. 06.05.1997 anerkendt faderskabet til datter. Han havde altid været i tvivl om, hvorvidt han var fader. Faderens anmodning d. 17.08.2000 om genoptagelse blev ikke imødekommet, da det ikke var godtgjort, at der forelå særlig anledning til at antage, at sagen efter en genoptagelse ville få et andet udfald.


Ægtepagtbestemmelse afvist på grund af manglende individualisering.

TFA 2001.364 VLK: Ifølge ægtepagt skulle de aktier, som H til enhver tid ejede i A A/S være H's særeje. VL tiltrådte, at denne bestemmelse var afvist, da H vilkårligt kunne forøge aktiekapitalen med fællesejemidler og dermed forøge sit særeje.


Faderen tillagt midlertidig forældremyndighed til dreng og pige på 11 år.

TFA 2001.364 ØLK: Københavns Byret tillagde midlertidig FM til to børn på 11 år til faderen, der havde haft børnene boende hos sig i USA, efter at moderen d. 09.01.2001 havde bosat sig i Danmark, hvor han havde anlagt forældremyndighedssag.


Faderen tillagt midlertidig forældremyndighed til 3-årig pige.

TFA 2001.360 ØLK: Retten i Glostrup tillagde faderen midlertidig FM til 3-årig pige, idet retten ikke kunne afvise faderens frygt for, at moderen ville forlade landet med datteren. Der forelå en børnesagkyndig undersøgelse, der anbefalede, at FM tillagdes faderen. ØL stadfæstede.


12-årig dreng ikke udleveret til forældremyndighedsindehaveren.

TFA 2001.359 VLK: Fader, der havde eneforældremyndigheden,  begærede 12-årig dreng S udleveret fra moderen. Fogedretten i Thisted havde efter samtale med S konstateret, at S alene opholdt sig hos moderen efter eget velovervejet ønske herom, og fandt det formålsløst at gennemtvinge udlevering. VL tiltrådte, at fuldbyrdelse måtte anses for at udsætte S's sjælelige sundhed for alvorlig fare og stadfæstede kendelsen.


Forældremyndigheden til 10-årig dreng ikke overført til faderen

TFA 2001.353 ØLD: FM til 10-årig dreng blev ikke overført til faderen, da det ikke fandtes fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at moderen ikke i fornødent omfang havde medvirket til gennemførelsen af samvær. Faderen havde i ca. 1½ år ikke haft samvær med sønnen, som kraftigt modsatte sig samværet. 


Ægtepagt kunne ikke aflyses mod H's protest.

TFA 2001.336 VLK: Ægtepagt var underskrevet af M og H i 1995 for en tysk notar. H fik ægtepagten tinglyst i d. 02.12.1999, efter at parterne var separerede. Der fandtes ikke i TL kap. 7 hjemmel til at aflyse ægtepagten mod hustruens protest eller til at foretage notering om dens mulige ugyldighed.


Ejendom skulle bortsælges ved off. auktion.

TFA 2001.335 ØLK: ØL havde ved dom af 22.08.2000 (TFA 2000.467 ØLD) bestemt, at ejendom skulle afhændes på den i SKL § 27 angivne måde. M protesterede mod salg ved auktion. Skifteretten i Hørsholm tog H's begæring om offentlig auktion til følge. ØK stadfæstede.


M fik umiddelbar skilsmisse efter 2 års samlivsophævelse

TFA 2001.332 ØLD: M fik medhold i skilsmisse efter ÆL § 32, idet det fandtes ubetænkeligt at lægge til grund, at parterne havde levet adskilt på grund af uoverensstemmelse allerede fra februar 1997, hvor H var rejst til Italien med de to fællesbørn, selv om H havde sagt, at det var en ferierejse.


Domsvilkår om tidsubegrænset hustrubidrag ikke ændret året efter.

TFA 2001.331 ØLD: M og H var ved dom afsagt af Tåstrup Ret d. 12.03.1999 blevet separeret på vilkår, at M skulle svare tidsubegrænset hustrubidrag. M var 57 år og havde en månedlig indtægt på 24.000 kr. før skat og 15.500 kr. efter skat.  H var 65-årig førtidspensionist. M fik ved skilsmissen 17 måneder senere ikke medhold i påstand om ændring af vilkåret om hustrubidrag i medfør af ÆL § 53, stk. 1. ØL bemærkede, at det afgørende er forskellen mellem parternes indtægter og erhvervsmæssige muligheder. Det var derimod underordnet, at M havde valgt at beholde den faste ejendom, hvilket medførte, at hans boligudgifter udgjorde henved 2/3 af hans nettoindtægt, og at hans formue var bundet i ejendommens friværdi.


Hustrubidrag nedsat under mandens helbredsbetingede orlov

TFA 2001.328 CD: M fik nedsat hustrubidrag fra 5.500 kr. til 1.000 kr. om måneden i 6 måneder under orlov, idet det ved lægeerklæring var godtgjort, at orloven skyldtes helbredsmæssige forhold.


Ikke børnebidrag, da barnet levet sammen med kæreste

TFA 2001.327 CD: Moder skulle ikke svare børnebidrag, da datteren, som gik i 10. klasse, var flyttet sammen med sin kæreste, som forsørgede hende.


Ikke børnebidrag under barnets ophold på efterskole betalt af kommunen

TFA 2001.327 CD: Fader skulle ikke svare børnebidrag, da barnet var på efterskole betalt af kommunen. Moderen skulle alene betale udgifterne til transport, lommepenge, tøj osv., og hun modtog fortsat børnefamilieydelse og ordinært og ekstra børnetilskud.


Ved bidragsfastsættelse sås bort fra formueomlægning

TFA 2001.325 CD: M havde anvendt 3,3 mio kr. af sin formue på ca. 7 mio kr. til istandsættelse af landbrugsejendom, der gav underskud. Civilretsdirektoratet fandt, at der ved bidragsfastsættelsen burde bortses fra denne omlægning af formuen, og M blev pålagt at betale 4.000 kr. om måneden i hustrubidrag med tilbagevirkende kraft fra d. 01.08.2000, idet Civilretsdirektoratet burde have truffet afgørelse på dette tidspunkt - og ikke først i februar 2001.


Fader fik afslag på samvær med søn på 2 måneder.

TFA 2001.324 CD: Statsamtet havde giver fader afslag på samvær med søn på 2 måneder. Civilretsdirektoratet stadfæstede, men pålagde statsamtet at genoptage sagen med henblik på fastsættelse af samvær, når barnet var 4 måneder. Statsamtets afgørelse burde være truffet efter FML § 26 og ikke § 17, stk. 3, idet den endelig afgørelse burde have afventet moderens bemærkninger til ansøgningen.


Moder skulle ikke betale konfirmationsbidrag, da der under samlivet var oprettet en børneopsparingskonto

TFA 2001.324 CD: Moderen skulle ikke betale konfirmationsbidrag, da forældrene under samlivet havde oprette en børneopsparingskonto, som skulle bruges til konfirmationen, og hvor der nu inde stod ca. 6.000 kr. Det var uden betydning, at der alene var indsat 1.000 kr på opsparingen under samlivet, og at den resterende del af beløbet udgjorde rentetilskrivninger.


Skattefrit udetillæg indgik ikke i bidragspligtiges bruttoindkomst

TFA 2001.321 CD: Ved vurderingen af bidragsevnen skulle der ses bort fra et udetillæg på 14.056 kr. om måneden, som den bidragspligtige modtog fra staten til dækning af merudgifterne ved udstationering. Ægtefællebidraget blev derfor nedsat fra 4.000 kr. til 1.000 kr om måneden med tilbagevirkende kraft fra d. 21.12.1998, hvor statsamtet havde forhøjet bidrag, da statsamtets afgørelse beroede på en fejlvurdering.


Bodelingsoverenskomst ikke tilsidesat efter ÆL § 58 eller AFTL § 36.

TFA 2001.318 VLD: M og H havde i bodelingsoverenskomst af 07.07.1997 aftalt, at H forblev ansat i M's virksomhed, og at H ikke kunne opsiges inden for førstkommende 3 år, uden at der omgående forfaldt et kontantbeløb på 420.000 kr. M fik ikke medhold i, at beløbet skulle nedsættes i medfør af ÆL § 58, som følge af, at H tillige havde krav mod M i henhold til den ansættelsesaftale, der samtidigt blev indgået mellem parterne. Da M ikke havde godtgjort, at H under sin ansættelse havde optrådt illoyalt, var der heller ikke grundlag for at bringe AFTL § 36 i anvendelse.


Moder fik ikke tilladelse til genoptagelse af faderskabssag.

TFA 2001.317 VLD: Fader havde i dec. 1995 anerkendt faderskabet til søn født i januar 1996. Forældre anmeldte aftale om fælles FM. Fader fik ved dom afsagt af Retten i Århus i april 2000 tilkendt FM til sønnen. Moderen begærede nu faderskabssagen genoptaget, da hun mente, at A var fader til barnet. Moderens begæring om genoptagelse blev ikke imødekommet, jfr. TFA 2001.42 VLK. Moderen ansøgte 3 måneder senere på ny om tilladelse til at anlægge faderskabssag. Faderen tiltrådte, at sagen blev genoptaget. Betingelserne i RPL § 456 r, stk. 4  for at tillade, at, at faderskabssag anlagdes, fandtes ikke at være opfyldt


Ikke grundlag for at træffe midlertidig forældremyndighedskendelse

TFA 2001.316 ØLK: Retten i Lyngby havde under sag om ophævelse af fælles FM til 2 børn på 12 og 9 år tilkendt faderen den midlertidige FM, da han havde tilkendegivet, at han ikke ønskede at ændre de nuværende deleordning. ØL fandt, at der ikke var grundlag for at træffe afgørelse om midlertidig FM, og ophævede kendelsen.


Forældremyndigheden over to børn overført til moderen

TFA 2001.309 ØLD: FM til to børn på 5 og 3 år overført til moderen, da det kunne lægges til grund, at faderen hindrede og ville hindre moderens samvær med børnene i rimeligt omfang. Faderen havde anbragt børnene hos familie i Libanon.


H's anvendelse af ca. 325.000 kr. på ny ejerlejlighed gav ikke M vederlagskrav.

TFA 2001.305 ØLD: M og H var blevet separeret d. 20.01.1997, og boet blev skiftet som off. skifte. M havde ikke godtgjort, at overførsler af i alt 324.996 kr. til H i perioden 12.09.1995 til 01.07.1996 var udbetaling af à conto boslodskrav. M havde ej heller godtgjort, at H's anvendelse af beløbet til køb og istandsættelse af ejerlejlighed i Valby, som senere måtte sælges med tab, var misbrug eller anden uforsvarlig adfærd, som kunne give M vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 1.


Moders opholdsted burde søges oplyst inden afgørelse om midlertidig forældremyndighed.

TFA 2001.304 VLK: Retten i Randers havde bestemt, at faders begæring om midlertidig FM ikke blev taget til følge, da moderen ikke var bekendt med begæringen. VL ophævede kendelsen, da sagen ikke burde have været afgjort, men i stedet burde have været udsat med henblik på at søge H's og barnets opholdssted oplyst.


H tilkendt lejligheden

TFA 2001.300 ØLD: H, der var 28-årig gravid lærer, tilkendt retten til lejlighed på 106 kvm på Frederiksberg til 4.200 kr. om måneden. H havde stået på ventelisten i boligselskabet, hun stod på lejekontrakten og havde betalt indskuddet. M var 40-årig konkursramt tandlæge.


Ikke godtgjort, at ægtepagt var falsk. H tilkendt 75.000 kr. i § 56-godtgørelse.

TFA 2001.292 ØLD: M og H havde rent særeje ifølge ægtepagt tinglyst d. 21.07.1982. Parterne var blevet gift i juli 1991. H fik ved retten i Brøndbyerne medhold i, at ægtepagten var falsk. For landsretten erkendte H, at det var hendes underskrift på ægtepagten, og det fandtes herefter ikke godtgjort, at ægtepagten var falsk. M var 58-årig faglærer med en formue på godt 1 mio kr. og en kapitalpension på 160.000 kr. H, der var 50 år, havde en månedlig bruttoindkomst på 18.000 kr. Hendes formue bestod af en kapitalpension på 42.000 kr. H tilkendt 75.000 kr i § 56-godtgørelse. (H havde ikke påstået beløbet forrentet)


M tilkendt 15.000 kr. i sagsomkostninger i ægteskabssag.

TFA 2001.290 VLK: H påstod som sagsøgt i skilsmissesag den tidligere bodelings- og vilkårsaftale tilsidesat samt tilkendelse af § 56-gidtgørelse. H fik under sagen beskikket advokat i medfør af RPL § 449, stk. 1. M blev ved retten i Grenaa frifundet og fik tilkendt 15.000 kr i sagsomkostninger, hvilket beløb skulle udredes af statskassen, jfr. RPL § 451, stk. 2, 2. pkt.. M kærede. Efter sagens karakter var der uanset omfanget af M's advokats arbejde med sagen ikke grundlag for at ændre byrettens omkostningsafgørelse.


K tilkendt kompensationsbeløb på 300.000 kr.

TFA 2001.282 ØLD: Samliv i 21 år fra 1976, hvor M var 24-årig typograf, og K var 18-årig bankelev. Ejerlejlighed blev købt i 1976 i M's navn, og i 1978 flyttede parterne til villa i M's navn. De fik 3 børn. M havde ved samlivets ophævelse i 1997 en formue på ca. 3,3 mio kr, og K en formue på ca. 300.000 kr. De havde under hele samlivet haft fælles økonomi. M var blevet ejer af ejendomme særlig ud fra skattemæssige hensyn. K's indsats have haft væsentlig betydning for, at M kunne oparbejde den værdi, der fremkom ved salget af anparterne i ApS, som var købt for fællesskabets midler. K fandtes berettiget til at forudsætte, at hun fik del i midlerne ved  samlivets ophævelse, og K fik tilkendt et kompensationsbeløb på 300.000 kr.


M og H frataget rådigheden over provenuet ved salg af ejendom. 

TFA 2001.281 ØLK: Under fællesboskifte var ejendom i Charlottenlund tilhørende M og H i lige sameje blevet solgt. M's nettobodel var negativ, mens H's nettobodel udgjorde ca. 400.000 kr. H havde stiftet ny gæld på ca. 200.000 kr., og der var et yderst spændt forhold mellem ægtefællerne. M havde erklæret sig indforstået med en rådighedsfratagelse. Begge ægtefæller blev herefter frataget rådigheden over provenuet ved salget af ejendommen, jfr. SKL § 66, 2. pkt. 


M var begunstiget på to livsforsikringer, da separation måtte anses for bortfaldet.

TFA 2001.274 VLD (FM 2001.77 VLD): M og H var blevet separeret d. 16.12.1997. H døde d. 23.09.1998, og boet blev udlagt som boudlæg til M tillige med H's 3 særbørn. H efterlod sig to livsforsikringer med en samlet forsikringssum på ca. 260.000 kr. med begunstigelsesklausulen "mine nærmere pårørende". VL fandt - i modsætning til skifteretten i Kjellerup -, at separationen var bortfaldet, idet samlivet måtte anses for at være fortsat efter separationen, jfr. ÆL § 30, og denne derfor måtte anses for bortfaldet i foråret 1998. Det var på denne baggrund uden betydning, hvordan samlivet havde været den sidste tid, inden H døde, eller at hun da ønskede skilsmisse.


Fogedsag om samvær udsat

TFA 2001.272 VLK: Fogedsag i Randers om fuldbyrdelse af faders samvær med to børn blev udsat  i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2, idet sag om overførsel af forældremyndighed skulle domsforhandles inden 1 måned.


Forældremyndighed tilkendt stedfaderen efter moderens død

TFA 2001.270 VLD: Moderen til datter født i 1988 var død i okt. 1999. Ribe Statsamt tillagde faderen FM. Datteren, der nu var fyldt 13 år, fastholdt et ønske om at bo hos stedfaderen, som fik tilkendt FM.


5 års hustrubidrag efter 26 års ægteskab og 8 års separation

TFA 2001.268 VLD: 26 års ægteskab frem til 1992, hvor parterne blev separeret på vilkår, at M skulle svare hustrubidrag indtil videre. Vilkåret skulle tages på til ny behandling ved skilsmisse. Bidraget blev efter 1 år nedsat til 0, da M's løn var faldet. M var 54-årig specialarbejder, og H var 55-årig rengøringsassistent på deltid. VL tillagde det en vis betydning, at separationen havde varet så længe, og at H gennem en periode på ca 7 år. ikke havde rejst spørgsmål om betaling af bidrag. VL tiltrådte efter en samlet vurdering, at M var pålagt bidragspligt i 5 år fra byrettens dom.


Fogedsag om tilbagelevering af to børn udsat

TFA 2001.264 VLK: Faderen begærede fogedrettens hjælp til tilbagelevering af to døtre på 12 og 10 år, som boede hos ham, men dom var blevet hos moderen efter samvær. Samværsresolutionen indeholdt bestemmelse om, at parterne kunne anmode om fogedrettens hjælp til tilbagelevering af børnene i forbindelse med samværet, hvorfor resolutionen kunne tvangsfuldbyrdes. Moderen havde begæret den fælles forældremyndighed ophævet, og fogedretten i Esbjerg udsatte sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2: VL stadfæstede afgørelsen, der var truffet efter at fogedretten havde haft en samtale med pigerne.


M udsat af ejendom, som tilhørte K

TFA 2001.263 VLK: K havde før samlivets påbegyndelse købt en byggegrund for 295.000 kr. Under et ca 1-årigt samliv opførte parterne et hus på grunden. M havde ifølge K indskudt ca. 70-80.000 kr. K hæftede alene for gælden. Der var ikke grundlag for at henvise sagen til skifteretten, da der ikke forelå en flerhed af formuegoder, om hvis tilhørsforhold der var uvished, således at der i medfør af SKL § 82 forelå et bo. M ikke havde sandsynliggjort, at der var opstået sameje ved aftale eller på anden måde, og K's begæring om udsættelse af M fra ejendommen blev taget til følge. 


Hustrubidrag fastsat i lyset af bidragsloftet

TFA 2001.249 CD: M tjente 850.000 kr. og H tjente ca. 215.000 kr. Hustrubidraget fastsat til 2.000 kr. om måneden


Aftalt hustrubidrag ikke nedsat trods H's samliv med tredjemand.

TFA 2001.247 CD: M og H havde i dec. 1998 i forbindelse med en forestående separation aftalt, at M skulle svare hustrubidrag i 5 år med 5.500 kr om måneden. Det aftalte bidrag skulle kunne ændres af statsamtet, såfremt al rimelighed tilsagde dette. H gik med til, at boet blev skævdelt til fordel for M. Statsamtet nedsatte bidraget til 0,00 kr. fra d. 05.06.2000, da H levede sammen med T. Civilretsdirektoratet fandt ikke grundlag for en nedsættelse, da H levede sammen med T allerede da bidragsaftalen blev indgået, og da forudsætningen for, at H ved bodelingsoverenskomsten gav afkald på boslodskrav mod M var, at han skulle betale det aftalte hustrubidrag.


Skilsmissebevilling, hvor der ikke var taget stilling til forældremyndighed, var ikke ugyldig.

TFA 2001.246 CD: M og H var i 1994 blevet separeret ved dom, uden at der blev taget stilling til forældremyndigheden til det yngste barn B2 født i 1994. Parterne blev skilt ved bevilling i 1997 på separationsvilkårene - uden at der blev taget stilling til forældremyndigheden til B2. Antaget, at skilsmissebevillingen alligevel var gyldig, og at parterne fortsat havde fælles forældremyndighed.


Behandling af samværssag skulle fortsætte trods genoptagelse af faderskabssagen.

TFA 2001.245 CD: Statsamt havde afslået at fastsatte samvær for fader, da byretten efter moderens anmodning havde genoptaget faderskabssagen. Kort efter fremkom blodtypeundersøgelse, der talte for faderens faderskab med en vægt støtte end 10.00 til 1. Civilretsdirektoratet anmodede herefter statsamtet om at genoptage behandlingen af samværssagen, selv om der ikke var afsagt dom i faderskabssagen.


Dagplejemoders bruttoindkomst

TFA 2001.242 CD: Ved vurderingens af hustruens bidragsbehov skulle hendes løn som kommunal dagplejemoder reduceres med 1/3 som kompensation for udgifterne i forbindelse med pasningen af børnene.


M ikke tilkendt bidrag efter 14 års ægteskab

TFA 2001.239 ØLD: 14 års ægteskab og 6 års forudgående samliv. M var merkonom, der havde været arbejdsløs siden 1989. H var sygeplejerske med månedsløn på 22.000 kr. H fik tilkendt forældremyndigheden til tvillinger på 14 år. H frifandtes for M's påstand om bidrag. M's nuværende erhvervsmæssige situation kunne ikke betragtes som en følge af ægteskabet.


Begæring om genoptagelse af faderskabssag ikke taget til følge. 

TFA 2001.238 ØLK: 33-årig datter D begærede genoptagelse af faderskabssag, hvor F i 1969 var blevet dømt som hendes fader. D mente, at en anden mand, A, muligvis var hendes fader og ønskede en DNA-analyse. A døde under sagen.. Frederiksberg Ret tog ikke D's begæring til følge, da D ikke havde godtgjort at være kommet til kundskab om omstændigheder, der kunne antages at ville give sagen et andet udfald, og da der i øvrigt ikke forelå særlig anledning til at antage, at sagen efter en genoptagelse ville få et andet udfald, jfr.  jfr. RPL § 456 r, stk. 1.


M blev efter rådighedsfratagelse udsat af ejendom.

TFA 2001.237 VLK (FM 2001.77 VLK): M var af Skifteretten i Århus blevet frataget rådigheden over fast ejendom, da han ikke ville medvirke til, at ejendommen blev solgt, jfr. TFA 2001.182 VLK. M blev nu udsat af ejendommen, idet der ikke fandtes noget grundlag for at udsætte sagen.


H skulle svare husleje for at bebo mandens særejeejendom efter skilsmissen.

TFA 2001.233 VLD: M og H var d. 02.09.1997 blevet skilt, og H blev boende på ejendom, som var M's særeje, med de to fællesbørn. M havde været af den opfattelse, at hans manglende betaling af børnebidrag modsvarede H's manglende betaling af husleje. Da der ikke var grundlag for at antage, at H efter aftale havde ret til at bo vederlagsfrit, måtte det beløb, som M skulle betale i børnebidrag på 4.566 kr. om måneden, anses for at være den aftalte husleje. H blev dømt til at betale 346 måneders leje eller 164.376 kr.


Retsforlig om fælles forældremyndighed og samvær kunne benyttes som fundament for hjemtagelse af børnene

TFA 2001.233 ØLK: Fogedretten i Odense havde afvist moderens begæring om bistand til udlevering af 2 børn fra faderen, som ikke havde udleveret dem efter endt samvær. Parterne havde fælles forældremyndighed. ØL fandt, at det indgående retsforlig om samvær sammenholdt med parternes enighed om, at børnene havde bopæl hos moderen gav grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter RPL § 478, stk. 1, nr. 2, og fogedforretningen burde ikke have været afvist. Sagens hjemvist til fornyet behandling.


Faders interesse for porno skulle ikke indgå i materiale til børnesagkyndig.

TFA 2001.231 VLK: Under sag om ophævelse af fælles forældremyndighed til 5-årige tvillingepiger oplyste faderen, at han havde en grad af at være biseksuel. Sagen blev udsat på foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse. Moderen ønskede nu at fremlægge udskrifter af faderens brug af internettet,  som skulle vise, at faderen havde set nogle pornografiske billeder. Retten i Herning fandt, at faderens mulige interesse for porno ikke burde indgå i det materiale, der skulle fremsendes til den børnesagkyndige. VL stadfæstede.


Begæring om off. skifte afvist

TFA 2001.229 ØLK (FM 2001.53 ØLK): H begærede off. skifte ved skifteretten i Frederikssund, idet fællesboet uanset ordlyden af skilsmissebevilling af 06.08.1997 ikke var delt, og idet parterne havde boet sammen siden separationen d. 05.11.1996. Da der blev sået tvivl ikke blot om parternes private bodelingsaftale men også om selve retsgrundlaget for en eventuel deling af fællesboet, fandtes H at måtte gøre sit krav gældende mod manden under en civil sag ved de almindelige domstole. ØL stadfæstede.


Påstand om ægtepagts ugyldighed kunne ikke mod protest behandles under ægteskabssag

TFA 2001.226 ØLK: H nedlagde under skilsmissesag påstand om, at M skulle tilpligtes at anerkende, at ægtepagt fra 1995 var ugyldig, subsidiært at M skulle betale H en § 56-godtgørelse. Retten i Hørsholm fandt, at sagen var en byretssag i medfør af RPL § 448 nr. 6, da sagen drejede sig om, hvorvidt ægtepagten var uforbindende og ugyldig i medfør af ÆL § 58. ØL fandt, at den foreliggende ægtepagt ikke kunne anses for en aftale som beskrevet i RPL § 448, nr. 6. Det var i denne forbindelse uden betydning, om ægtefællerne havde anset en skilsmisse for mere eller mindre nært forestående, idet det afgørende måtte være ægtepagtens indhold. Påstanden om ægtepagtens ugyldighed kunne herefter - i hvert fald når modparten protesterede - ikke behandles under ægteskabssagen.


Fader fik ikke tilladelse til at føre fire vidner i forældremyndighedssag.

TFA 2001.224 ØLK: Under sag om forældremyndigheden til 2-årig pige ønskede faderen vidneafhøring af to personer fra Mødrehjælpen, idet moderen havde søgt bistand her, en eksportchef i det firma, hvor H arbejdede, og en veninde til H. Retten i Rødovre tillod ikke denne bevisførelse, da den ikke ville få betydning for sagens afgørelse. ØL stadfæstede.


Ikke grundlag for tilsidesættelse af bodelingsforlig i skifteretten

TFA 2001.222 VLK (FM 2001.55 VLK): M og H, der blev skilt d. 07.12.1998, havde d. 26.05.2000 i skifteretten i Randers indgået et forlig, hvorefter M til H skulle betale 242.100 kr. M modtog kort efter en restskat på 73.010 kr. M påstod boet genoptaget, subsidiært boet taget under off. skifte. M fik ikke medhold. Det var ikke godtgjort, at M, der var repræsenteret ved advokat, havde taget forbehold. vedr. en eventuel restskat for 1999. I opgørelsen over M's passiver indgik restskatter som beregnet af M's revisor. Det kunne ikke lægges til grund, at det var en væsentlig. kendelig og relevant forudsætning for forligets indgåelse, at skattekrav blev holdt uden for forligets indhold. VL stadfæstede med bemærkning, at boet ikke kunne begæres genoptaget, allerede fordi det ikke tidligere havde været under off. skiftebehandling.


H tilkendt lejligheden

TFA 2001.217 ØLD: H tilkendt retten til lejligheden i Roskildeområdet på 70 kvm til 3.440 kr om måneden incl. varme - efter en samlet vurdering af det oplyste, herunder særligt om parternes forhold og om tilknytningen mellem H og den 17-årige datter, der var under uddannelse og fortsat boede hjemme.


5 års hustrubidrag efter 16 års ægteskab

TFA 2001.215 VLD: 16 års ægteskab og 4 års forudgående samliv. M var 55-årig praktiserende læge med årsindkomst på 1,2 mio kr. H var 45-årig pædagog på deltid med en årsindkomst på 136.000 kr. Hun havde været hjemmegående og var først færdiguddannet i1996. Der var usikkerhed med hensyn til H's mulighed for at få fuldtidsbeskæftigelse.


H fik tilladelse til syn og skøn under § 56-sag.

TFA 2001.211 VLK: Under ægteskabssag ved retten i Horsens, hvor H havde nedlagt påstand om en § 56-godtgørelse, fik H tilladelse til, at værdien af den faste ejendom blev søgt fastlagt ved optagelse af syn og skøn. Det kunne ikke udelukkes, at vurderingen kunne være af betydning for afgørelsen, og en vurdering kunne ikke forventes at forsinke sagsbehandlingen væsentligt eller belaste sagen med større omkostninger.


Salær til beskikket advokat fastsat til 12.000 kr plus moms.

TFA 2001.204 VLK: Salær til advokat fra Hillerød, der var beskikket for moderen i sag ved byretten i Silkeborg, var af byretten fastsat til 16.000 kr plus moms. Advokaten havde opgjort sit tidsforbrug til 32 timer plus 16 timers transporttid. VL fastsatte salæret til det dobbelte af det vejledende salær på 6.000 kr. eller 12.000 kr. + moms. Hertil skulle lægges salær for køretid på 7.000 kr. + moms.


H ikke tilkendt § 56-godtgørelse.

TFA 2001.202 VLD (FM 2001.53 VLD): M og H boede i Australien, da de i 1989 indgik ægteskab. Parterne blev separeret i 1997. Skifteretten i Aabenraa fandt i 1999, at der i ægteskabet var rent særeje efter australsk ret. H påstod sig tilkendt 100.000 kr. i § 56-godtgørelse. H havde allerede modtaget en bil til en værdi på 110.000 kr. M, der i 1985 havde vundet 750.000 kr. i tipning,  havde nu en formue på ca. 660.000 kr. Der fandtes ikke grundlag for at tilkende H en § 56-godtgørelse. Den omstændighed, at parterne fejlagtigt gik ud fra, at der i ægteskabet var formuefællesskab, kunne ikke tillægges særskilt betydning.


Salær til beskikket advokat forhøjet, da domsforhandling i to retsmøder.

TFA 2001.199 VLK: Salær til  beskikket advokat i forældremyndighedssag blev forhøjet fra 6.000 kr til 8.000 kr. + moms, idet de vejledende takster måtte antages at forudsætte, at domsforhandlingen afvikles i ét retsmøde. Domsforhandlingen var efter partsforklaringen blevet udsat på foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse og derefter færdiggjort i et nyt retsmøde.


Fader tilkendt FM til 6-årig datter.

TFA 2001.196 ØLD: Fader tilkendt FM til 6-årig datter, navnlig under hensyn til, at de konflikter, der måtte befrygtes at kunne opstå som følge af forældrenes forskellige livsopfattelser, bedst ville kunne løses, hvis han fik forældremyndigheden, og at faderen derved ville kunne sikre den bedste samlede forældrekontakt. Faderen var medlem af folkekirken, moderen af Jehovas Vidner.


Ikke vilkår om pasdeponering ved fuldbyrdelse af samvær.

TFA 2001.195 ØLK (FM 2001.28 ØLK): Fogedretten i Odense nægtede at stille vilkår om pasdeponering som betingelse for fuldbyrdelse af samværsresolution, idet der ikke forelå konkrete holdepunkter for, at en fare for bortførsel bestod. ØL stadfæstede.


Sag om ejendomsret til fælles bankkonto henhørte under skifteretten.

TFA 2001.194 ØLD: Fraskilt H anlagde sag mod M og mod Unibank med påstand om, at hun var berettiget til alene at disponere over indeståendet på konto, der stod i begge parters navn. Retten i Hørsholm fandt, at sagen drejede sig om ejerforholdet og ikke blot om dispositionsretten til kontoen. Da parterne havde en flerhed af aktiver, fandtes sagen at henhøre under skifteretten i Helsingør, og da fællesboet endnu ikke var taget under off. skifte, blev sagen afvist, jfr. RPL § 232, stk. 3. ØL stadfæstede


Umiddelbar fogedforretning vedr. guldsmykker blev ikke fremmet.

TFA 2001.192 ØLK: H, der var fra Tyrkiet, begærede sig indsat i besiddelsen af nogle guldsmykker efter separationen, men inden boet var delt. Fogedretten i Brøndbyerne nægtede at fremme forretningen, da det efter H's egen forklaring henstod som usikkert, hvorvidt smykkerne havde tjent for H som personlige genstande af den karakter, som er forudsat i SKL § 68 a, og om smykkerne henhørte til H's bodel. ØL stadfæstede.


M frataget rådigheden over fast ejendom.

TFA 2001.182 VLK (FM 2001.29 VLK): Skifteretten i Århus havde bestemt, at en fast ejendom tilhørende M skulle sættes til salg ved en ejendomsmægler. M besvarede ikke mæglerens henvendelser og udleverede ikke nøglerne. M erklærede at ville nægte enhver adgang til ejendommen. Da M således blokerede for salget og ikke ville udtage den efter vurdering, fratog skifteretten ham rådigheden over ejendommen, jfr. SKL § 66. VL stadfæstede. M blev senere udsat af ejendommen ved en umiddelbar fogedforretning, jfr. TFA 2001.237 VLK (FM 2001.77 VLK)


13½-årig dreng ikke udleveret til moderen mod sin vilje.

TFA 2001.178 ØLK: Moder begærede 13½-årig søn udleveret fra faderen. Fogedretten i Odense fandt efter samtale med drengen, at der var risiko for hans sjælelige sundhed, såfremt han mod sin vilje blev udleveret til moderen. ØL fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af fogedretten udøvede skøn, og stadfæstede afgørelsen.


Værdien af fri bil indgik i bruttoindkomsten

TFA 2001.155 CD: Ved vurderingen af bidragsevnen hos faderen, der var selvstændig erhvervsdrivende, skulle værdien af fri bil på 40.000 kr. indgå. Bidraget forhøjedes med tilbagevirkende kraft, da statsamtets afgørelse var truffet på et åbenbart urigtigt grundlag.


Børnebidrag nedsat, da fader forsørgede to børn, som var kommet til Danmark med henblik på adoption.

TFA 2001.154 CD: Faders børnebidrag nedsat til normalbidrag, da der skulle tages hensyn til, at han reelt varetog forsørgelsen af to børn, som var kommet til Danmark med henblik på adoption, selv om der endnu ikke var udstedt adoptionsbevilling.


Fader ikke frataget ret til orientering.

TFA 2001.153 CD: Statsamtet havde afslået at fastsætte samvær for faderen og havde desuden i medfør af FML § 19, stk. 2 frataget ham retten til orientering, bl. a. fordi moderen havde adressebeskyttelse. Civilretsdirektoratet bestemte, at faderen skulle have ret til orientering på en sådan måde, at han ikke fik oplysninger om barnets og moderens adresse eller opholdssteder. Bopælskommune, skole, daginstitution m.v. skulle således anonymiseres.


Overskud på skibsanparter skulle medregnes som bruttoindtægt

TFA 2001.152 CD: Overskud på skibsanparter skulle medregnes ved vurdering af bidragsevnen, selv om beløbet ikke var udbetalt.


Sag med påstand om, at aftale om overførsel af forældremyndighed var ugyldig, blev afvist.

TFA 2001.146 ØLD: Moder havde i 1997 med statsamtets godkendelse indgået en aftale, hvor FM til 2-årig dreng blev overført til et ægtepar. I 1999 stadfæstede ØL dom, hvor ægteparret blev frifundet for moderens påstand om overførsel af FM, jfr. FML § 13. Moderen anlagde nu sag om at aftalen fra 1995 var ugyldig. Denne påstand svarede reelt til påstanden i 1999-sagen, og  indsigelsen om ugyldighed måtte derfor anses for et nyt anbringende. Moderen havde ikke haft særlige undskyldelige grunde til ikke at fremføre dette anbringende allerede under byretssagen i 1998. Sagen blev derfor afvist.


Ikke krydsende udtagelse af anparter.

TFA 2001.145 VLK (FM 2001.29 VLK): H ejede hele anpartskapitalen på to gange 200.000 kr. i to anpartsselskaber, som havde solgt nogle udlejningsejendomme og nu alene ejede et eenfamilieshus, som var sat til salg. H havde også medvirket ved virksomhedens drift. Skifteretten i Horsens gav ikke M medhold i begæringen om at få anpartene udlagt. VL stadfæstede, da der efter det oplyste om virksomhederne, deres karakter og parternes forhold hertil og under hensyn til formålet og forarbejderne til bestemmelsen i SKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt. nr. 3  ikke fandtes grundlag for at udlægge de omtvistede anparter til M.


Boslodskrav til H under konkurs kunne ikke udlægges som fripolice til kapitalpension.

TFA 2001.143 ØLD:  M og H blev separeret i 1997 og skilt i 1998. H blev erklæret konkurs i 1999. H ville nu aftale med M, at hendes boslod på 186.790 kr. blev udlagt i form af en fripolice i mandes kapitalpension. Konkursboet fik medhold i,  at hustruen bevidst havde handlet til skade for konkursboet i strid med KL § 29, og det hos kurator deponerede kontantbeløb på 186.790 kr. skulle frigives til konkursboet.


Moder tilkendt midlertidig forældremyndighed.

TFA 2001.142 ØLK: Moderen tilkendt midlertidig FM til 2½-årig søn, som faderen holdt skjult i Libanon.


Fader tilkendt FM efter moderens død.

TFA 2001.139 ØLD: Fader tilkendt FM til 3 børn på 15, 13 og 11 år, efter at moderen døde, jfr. FML § 14, stk. 2, 2. pkt. Børnene var tvangsanbragt hos en plejefamilie. Københavns Overpræsidium havde bestemt, at moderens broder skulle have forældremyndigheden. Broderen var nu flyttet til Peru.


Moderen pålagt tvangsbøder på 2.500 kr. i samværssag.

TFA 2001.133 VLK: Fogedretten i Herning bestemte, at to tvangsbøder à 1.000 kr var forfaldne, da moderen ikke havde udleveret 8-årig dreng til samvær. Hun pålagdes nu tvangsbøder på 2.500 kr. pr. gang udlevering til mandag-tirsdagssamvær hindredes i de følgende 7 uger. VL stadfæstede.


Civilretsdirektoratet frifundet for påstand om, at hustrubidrag brude være nedsat tidligere.

TFA 2001.127 ØLD: M var pålagt at svare hustrubidrag med 8.000 kr fra d. 15.09.1995. Civilretsdirektoratet nedsatte bidraget til 500 kr om måneden fra d. 15.09.1996. M påstod Civilretsdirektoratet dømt til at nedsætte bidraget fra et tidligere tidspunkt, men fik ikke medhold, da Civilretsdirektoratet ved vurderingen af mandens indkomstevne med rette havde lagt vægt på resultatet i et ApS, og da manden trods adskillige opfordringer hertil først d. 25.09.1996 fremsendte regnskabet for 1995 for selskabet, som dokumenterede en markant indtægtsnedgang.


Forældremyndighed til 10-årig pige overført til moderen.

TFA 2001.125 VLD: FM til 10-årig pige overført til moderen - bl. a på baggrund af barnets klare og utvetydige tilkendegivelser om sine ønsker som fremsat over for psykologen.


Formalitetsprocedure vedr. indsigelser mod den børnesagkyndige undersøgelse.

TFA 2001,124 ØLK: Byretten i Odense havde berammet formalitetsprocedure til behandling af indsigelser mod en børnesagkyndig undersøgelse. ØL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn.


Erstatningssamvær skulle ikke fastsættes af fogedretten.

TFA 2001.123 ØLK (FM 2001.13 ØLK): Faderen begærede erstatningssamvær, da samværet i den weekend, der afsluttede efterårsferien, ikke var blevet gennemført. Sagen blev ikke fremmet, da fastsættelse af et eventuelt erstatningssamvær henhørte under statsamtet.


H fik ikke medhold i skævdeling i kortvarigt ægteskab.

TFA 2001.121 ØLD: M og H blev skilt d. 31.03.1999 efter 2 års ægteskab og 1 års forudgående samliv. H havde ved købet af ejendom i 1996 i lige sameje betalt hele udbetalingen på 180.000 kr., medens M alene havde betalt omkostningerne på ca. 16.000 kr. H påstod sig tillagt ret til forlodsudtagelse af 100.000 kr. i medfør af SKL § 69 a. M havde under samlivet tjent næsten dobbelt så meget som H. Skifteretten i Brøndbyerne fandt, at en ligedeling ikke ville være åbenbart urimelig. ØL stadfæstede.


Salær til beskikket advokat fastsat til 8.000 kr. plus moms.

TFA 2001.120 ØLK: Advokat fra Horsens fik som beskikket advokat i forældremyndighedssag ved retten i Slagelse tilkendt 6000 kr plus moms plus kørselsgodtgørelse. Advokaten oplyste, at han havde haft et tidsforbrug på 12 timer, heraf 4 timers rejsetid. Der var ikke ved beskikkelsen taget rejseforbehold. ØL fandt, at der ud over det takstmæssige salær burde gives en passende godtgørelse for medgået rejsetid, og forhøjede salæret til 8.000 kr. plus moms. Godtgørelse for transport skulle ikke tillægges moms, og kørselstaksten var ikke 2,66 kr. men 1,54 kr. pr km.


Fader pålagt tvangsbøder indtil 3 børn var bragt til Danmark.

TFA 2001.118 ØLK: Fader pålagt fortløbende daglige tvangsbøder på 200 kr., såfremt parternes 3 fællesbørn ikke var bragt fra Libanon til Danmark inden to måneder.


Fogedsag om samvær udsat på verserende forældremyndigheds- og samværssager.

TFA 2001.116 VLK: Moderen begærede gennemtvingelse af samvær med sin 11-årige søn. Moderen havde anlagt sag om overførsel af FM, som skulle domsforhandles om 1 uge,  og faderen havde ansøgt om ophør af moderens samvær. Sønnen havde været til to samtaler på statsamtet, og fogedretten i Viborg fandt det uhensigtsmæssigt, at fogeden også talte med drengen. Fogedretten udsatte sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2 indtil der forelå en afgørelse i forældremyndighedssagen eller i den verserende samværssag ved statsamtet. VL stadfæstede.


Fogedsag om samvær udsat på præcisering af tid og sted.

TFA 2001.114 ØLK: Fogedretten i Faaborg udsatte i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2 sag om gennemtvingelse af samvær på statsamtets præcisering af tid og sted for samværets påbegyndelse. Fyns Statsamt havde blot ladet samværet begynde fredag ved skoletids ophør. ØL stadfæstede.


Fogedsag om samvær udsat på indhentelse af børnesagkyndig erklæring.

TFA 2001.112 ØLK: Fogedsag om udlevering af to børn til samvær med moderen blev af fogedretten i Helsinge udsat på indhentelse af børnesagkyndig erklæring, jfr. RPL § 536, stk.1, 4. pkt. ØL stadfæstede.


Særejeægtepagt ikke omstødt efter KL § 74.

TFA 2001.110 ØLD: M og H, der indgik ægteskab i 1986 oprettede d. 10.10.1997 ægtepagt, hvorefter alt, hvad de hver for sig ejede og erhvervede i fremtiden, skulle tilhøre dem som fuldstændigt særeje. M, der på oprettelsestidspunktet var insolvent, gik konkurs 4 måneder senere. Konkursboet påstod H dømt til at anerkende, at ægtepagten var uforbindende, såfremt ægteskabet ophørte ved skilsmisse eller der meddeltes separation, før M's konkursbo afsluttedes. Påstanden fandtes ikke uegnet til påkendelse, hvorfor sagen ikke blev afvist. Da det ikke var godtgjort, at dispositionen var begunstigende eller forringende som nærmere beskrevet i KL § 74, tiltrådtes det, at H var frifundet.


M tilkendt lejligheden

TFA 2001.108 ØLD: M fik tilkendt retten til 3 værelses lejlighed på Frederiksberg, særligt under hensyn til, at lejligheden var tilbyttet ved hjælp af hans tidligere lejlighed, samt under hensyn til, at han efter lejekontrakten alene var lejer af lejligheden. Begge var folkepensionister med helbredsproblemer.


Deleordning skulle fortsætte

'TFA 2001.106 ØLD: Moder fik tilkendt FM over 4-årig dreng, som fortsat skulle bo skiftevis en uge hos hende og en uge hos faderen.


Faderen skulle have samvær, selv om han var i bidragsrestance.

TFA 2001.103 ØLK: Moderen skulle overholde Storstrøms Statsamts samværsresolution, selv om faderen ikke betalte de forhøjede børnebidrag, og ikke ville vedkende sig faderskabet.


Fader ikke tilkendt midlertidig forældremyndighed.

TFA 2001.102 ØLK: Fader havde i retten i Holbæk fået tilkendt midlertidig FM under sag om overførsel af FM efter FML § 12, stk. 2. ØL ændrede afgørelsen, således at afgørelse om at tillægge faderen midlertidig FM først blev truffet, såfremt moderen fortsat vægrede sig ved udlevere drengen til samvær med faderen.


8 års hustrubidrag efter 23 års samliv.

TFA 2001.100 ØLD: 15 års ægteskab og 8 års forudgående samliv. M var 45-årig selvstændig montør med årsindkomst på 240.000 kr. H var 41-år, uden uddannelse, hjemmegående siden 1984 og nu på bistandshjælp.


Moderen pålagt tvangsbøde på 5.000 kr. i samværssag.

TFA 2001.99 VLK: Moder var tidligere pålagt tvangsbøde på 2.500 kr. til gennemtvingelse af udlevering af 6-årig pige til overvåget samvær med faderen. VL tiltrådte, at moderen ved fogedretten i Sønderborg nu pålagdes en tvangsbøde på 5.000 kr., dog kun for det første fremtidige samvær, hvorefter sagen evt. måtte behandles af fogedretten på ny.


Begæring om børnesagkyndig undersøgelse ikke imødekommet.

TFA 2001.98 VLK: Under en forældremyndighedssag vedr. to børn på 3 og 1 år begærede faderen børnesagkyndig undersøgelse. Retten i Holsted fandt begge forældre utvivlsomt egnede som forældre og deres forhold veldokumenterede igennem de afgivne forklaringer. Der fandtes ikke grundlag for indhentelse af en børnesagkyndig erklæring. VL stadfæstede.


Forældremyndigheden overført til moderen 

TFA 2001.97 ØLD: FM til to drenge på 12 og 10 år overført til moderen på grund af faderens flytning med drengene fra Søborg til Fyn.


H tilkendt 50.000 kr.  i § 56-godtgørelse

TFA 2001.94 VLD: 16 års ægteskab. M var 59-årig deltids-landmand med et særeje på godt 1,5 mio kr. H var 54-årig førtidspensionist uden særeje. Hver ægtefælles boslod udgjorde 110.000 kr. H fik ved retten i Randers tilkendt 5 års hustrubidrag og 100.000 kr. i § 56-godtgørelse. VL tiltrådte, at H havde behov for etableringshjælp, og nedsatte § 56-godtgørelsen til 50.000 kr.


Forældremyndighedssag skulle afgøres efter FML § 12, stk. 2

TFA 2001.93 VLD: FM over 4½-årig datter ikke overført til fader. Samlivet blev ophævet i juli 1999. Der var herefter møde på statsamtet og tre familierådgivningsmøder frem til begyndelse af januar 2000. Sagen blev anlagt d. 05.04.2000. VL tiltrådte, at afgørelsen skulle træffes efter FML § 12, stk. 2.


Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed.

TFA 2001.90 VLK: Fader tilkendt midlertidig FM til to små børn, da det fandtes bedst at de under sagens behandling var i deres vante omgivelse, hvor den nødvendige støtte var etableret. Moderen havde 9 måneder tidligere forladt hjemmet i Skive med børnene.


Fogedretten kunne ikke kræve bevis for ædruelighed under samværssag.

TFA 2001.90 VLK: Fogedretten i Horsens havde ikke haft hjemmel til under sag om gennemtvingelse af faders samvær med datter at stille betingelser til faderen om tilvejebringelse af bevis i form af blodprøve hos egen læge  for ædruelighed i forbindelse med samvær.


Moder ikke pålagt tvangsbøder i sag om samvær.

TFA 2001.89 ØLK: ØL tiltrådte, at fogedretten i København ikke havde fundet grundlag for at pålægge moder tvangsbøder, idet det ikke kunne udelukkes, at der forelå misforståelser, og idet moderen havde tilkendegivet, at hun fremover agtede at opfulde samværsresolutionen.


Fogedsamværssag udsat

TFA 2001.87 VLK: Fogedretten i Århus havde ikke fundet grundlag for udsættelse af sag om gennemtvingelse af samvær med 1-årig datter. VL lagde til grund, at faderen ikke var biologisk fader til datteren. Faderskabssagen var genoptaget, og samværsafgørelsen var påklaget. Under disse omstændigheder burde fogedsagen udsættes, jfr. RPL § 502, stk. 1, nr. 2.


Anke af forældremyndighedsdom afvist, da appellanten ikke mødte personligt.

TFA 2001.86 ØLD: Faders anke af dom afsagt af retten i Assens i forældremyndighedssag blev afvist, da faderen ikke personligt havde givet møde trods landsrettens pålæg herom, jfr. RPL § 452, stk.2.


Tilsidesættelse af bodelingsaftale skulle ske ved de almindelige domstole.

TFA 2001.83 ØLK (FM 2000.119 ØLK): M begærede fællesboet delt ved Skifteretten i Odense, som afviste begæringen, da parterne forud for skilsmissen havde oplyst til statsamtet, at fælles boet var delt, og da betingelserne for anvendelse af ÆL § 58 ikke var til stede. ØL stadfæstede, da boet var delt, og da spørgsmålet om tilsidesættelse af aftalen mellem parterne under de foreliggende omstændigheder ikke henhørte under skifterettens kompetence, men skulle afgøres ved civilt søgsmål.


M frifundet for krav om § 56-godtgørelse.

TFA 2001.81 ØLD: 10 års ægteskab - dog kun 7 års samliv. M var 53-årig læge med en særejeformue, som ifølge H udgjorde ca. 1.686.000 kr. incl. 578.000 kr i goodwill. M opgjorde sin formue til max. 900.000 kr. H var 51-årig rektor med en nettoformue på ca. 108.000 kr. H krævede 125.000 kr. i § 56-godtgørelse. Begge parter fandtes veletablerede i egen varig bolig, og begge parter havde en sådan erhvervsindkomst, at de hver for sig kunne forsørge sig selv og fællesbarnet på normal vis og ikke under sædvanlig standard. Henset hertil, til ægteskabets varighed, oplysningerne om parternes formueforhold samt det i øvrigt i sagen oplyste, fandtes der ikke grundlag for at anse H for at være stillet urimeligt ringe i økonomisk henseende efter skilsmissen.


Højesteret meddelte oprejsningsbevilling i forældremyndighedstvist.

TFA 2001.81 HKK: Ved byretsdom af 24.11.1998 var M og H blevet separeret og FM til 3 fællesbørn tilkendt M. Ankestævning blev indleveret d. 21.01.1999 to dage efter ankefristens udløb. ØL afviste anken. Højesteret fandt, at anken undtagelsesvist burde tillades i medfør af RPL § 454, stk. 2, jfr. § 372, stk. 2. Der burde i en forældremyndighedssag udvises tilbageholdenhed med at tillægge fejl fra advokatens side skadevirkning for klienten.


Statsamtet havde ikke international kompetence til at behandle ansøgning om bidragsnedsættelse.

TFA 2001.74 CD: Statsamtet ikke kompetent til at behandle mandens ansøgning om nedsættelse af hustrubidrag, da hustruen, der var peruviansk statsborger,  ikke havde bopæl i Danmark, men i Schweiz, jfr. art. 2 og art. 52 i Lugano-konventionen.


Speciel bidragsaftale ikke til hinder for skilsmissebevilling.

TFA 2001.73 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der kunne udstedes skilsmissebevilling trods en usædvanlig bidragsaftale, hvor manden uden tidsbegrænsning skulle svare bidrag med 10.000 kr. om måneden (pristalsreguleret) til hustru, som tjente 270.000 kr årligt.


Ikke hjemmel til at fastsætte samvær til moder, der havde eneforældremyndigheden.

TFA 2001.70 CD: Moder fik ikke fastsat samvær med sine to børn, som havde taget ophold hos faderen, da hun havde eneforældremyndigheden, og da der ikke i FML §§ 16 og 26 var hjemmel til at fastsætte samvær.


Børnebidrag nedsat med tilbagevirkende kraft.

TFA 2001.69 CD: Fader fik medhold i ansøgning om nedsættelse af børnebidrag til 0,00 kr., da barnet fra d. 03.01.2000 havde lønindtægter på ca. 7.000 kr. om måneden i henhold til uddannelsesaftale. Ansøgning var indgivet d. 06.03 2000, og bidraget skulle bortfalde med tilbagevirkende kraft fra d. 23.02.2000, da ansøgningen var indgivet omkring forfaldsdagen, og da barnet gennem længere tid havde haft en fast indtægt, der væsentlig oversteg det beløb, som ville give grundlag for at lade bidraget bortfalde.


Ikke forskudsvis udbetaling af børnebidrag på grundlag af afgørelse fra Schweiz.

TFA 2001.68 CD: Der er ikke hjemmel til forskudsvis udbetaling af børnebidrag på grundlag af schweizisk bidragsafgørelse, jfr. § 11 i børnetilskudsloven. Der bør ikke udfærdiges et bidragsdokument, der ikke kan danne grundlag for inddrivelse, men som alene har til formål at danne grundlag for forskudsvis udbetaling af normalbidraget.


Boet skulle deles efter fransk ret, da M ved vielsen havde domicil i Frankrig.

TFA 2001.66 ØLD: Dansk M indgik i februar 1995 ægteskab med H. Skifteretten i Hørsholm fandt det godtgjort, at M ved ægteskabets indgåelse var permanent ansat i fransk selskab og permanent bosat i Frankrig, hvor det var ægtefællernes hensigt at blive boende. M fik derfor medhold i, at boet skulle deles efter fransk ret. ØL tiltrådte, at M i hvert fald på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var domicileret i Frankrig.


Fader tilkendt midlertidig forældremyndighed.

TFA 2001.52 VLK: Fader tilkendt midlertidig FM til 6-årig dreng, som var tvangsanbragt hos en plejefamilie som følge af moderens depressioner.


Moder pålagt tvangsbøde på 5.000 kr. til gennemtvingelse af sommerferiesamvær.

TFA 2001.51 ØLK: Fogedretten i Gentofte pålagde moderen en tvangsbøde på 5.000 kr., der forfaldt, hvis hun ikke udleverede to drenge til sommerferiesamvær. ØL stadfæstede.


Fogedretten havde haft hjemmel til at begrænse samværet midlertidigt.

TFA 2001.51 VLK: Fogedretten i Ribe havde været berettiget til fuldbyrdelsesmæssigt at begrænse faders samvær til lørdag i de weekender, hvor han ifølge resolutionen havde samvær. Disse afgørelser, der alene skulle gælde i den periode, hvor der foretoges en børnesagkyndig undersøgelse, måtte antages at have tilstrækkelig hjemmel i RPL § 536, stk. 2, 2. pkt. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte fogedrettens skøn.


Parterne, der havde fri proces, skulle selv betale medhjælpersalær og vurderingsomkostninger.

TFA 2001.50 VLK: Udgifterne til medhjælper på 22.500 kr. og vurderingsomkostninger på 3.125 kr. kunne dækkes af boets midler og skulle derfor indbetales til statskassen, jfr. RPL § 332, stk. 1, nr. 5


Beskikket advokat tilkendt 2.500 kr. i salær.

TFA 2001.48 ØLK: Københavns Byret tilkendte H's beskikkede advokat et salær på 2.500 kr. plus moms i en sag, hvor spørgsmålet om bidragspligt var forligt ved domsforhandlingens begyndelse. ØL stadfæstede.


Beskikket advokat tilkendt salær på 10.600 kr. for 24 timer

TFA 2001.48 ØLK: Retten i Næstved tilkendte faders beskikkede advokat i en forældremyndighedssag et salær på 10.600 kr. plus moms, da der havde været 3 retsmøder i sagen. Advokaten oplyste i kæreskrift, at tidsforbruget var på 24 timer. ØL fandt ikke grundlag for at forhøje det tilkendte salær.


Moders begæring om genoptagelse af faderskabssag blev ikke imødekommet.

TFA 2001.42 VLK: Fader havde i dec. 1995 anerkendt faderskabet til søn født i januar 1996. Forældre anmeldte aftale om fælles FM. Fader fik ved dom afsagt af Retten i Århus i april 2000 tilkendt FM til sønnen. Moderen begærede nu faderskabssagen genoptaget, da hun mente, at A var fader til barnet. Moderens begæring om genoptagelse blev ikke imødekommet, jfr. RPL § 456 r, stk. 4.


Der fandtes ikke grundlag for at fravige de vejledende salærtakster.

TFA 2001.41 VLK: Byretten havde tilkendt H's beskikkede advokat et honorar på 3.300 kr plus moms, idet dommeren havde skønnet, at tidsforbruget ikke oversteg 3 timer. VL fandt ikke grundlag for at fravige de vejledende takster og forhøjede salæret til 4.000 kr. plus moms.


Bodelingsaftale ikke tilsidesat

TFA 2001.39 ØLD: M og H var blevet skilt ved bevilling d. 09.07.1998. M havde i 1995 fået udbetalt en arbejdsskadeerstatning på 451.656 kr., hvoraf en del var blevet brugt til køb af en ejerlejlighed i Korsør. Parterne havde uden advokatbistand aftalt, at H skulle have 125.000 kr. kontant og frigøres for hæftelsen for fælles banklån på 320.000 kr. M var klar over, at delingen ikke tog højde for, at erstatningen kunne holdes uden for bodelingen, og M undlod at henvende sig til advokat. Betingelserne for tilsidesættelse af bodelingsaftalen i medfør af ÆL § 58 eller AFTL § 36 fandtes ikke at være opfyldt.


Moder pålagt tvangsbøde på 2.500 kr til gennemtvingelse af samvær.

TFA 2001.36 VLK: Fogedretten i Sønderborg bestemte, at moder skulle betale en tidligere pålagt tvangsbøde på 1.000 kr., og hun pålagdes en ny tvangsbøde på 2.500 kr., hvis hun ikke udleverede 6-årig datter til overvåget samvær med faderen. VL stadfæstede.


Fællesboet ikke anset for delt.

TFA 2001.33 VLK (FM 2000.119 VLK): Parterne havde før separationen underskrevet en bodelingsaftale og havde på Vejle Statsamt erklæret, at fællesboet var delt. Skifteretten i Kolding tog fællesboet under skifte, da bodelingsaftalen ikke omfattede samtlige fællesboets aktiver, men kun en bil og en fast ejendom. VL stadfæstede.


Delvis skævdeling i kortvarigt ægteskab. Latente skatter kunne passiveres med 50%

TFA 2001.24 VLD: M og H, der efter nogle måneders samliv indgik ægteskab d. 18.05.1991, blev separeret d. 01.05.1995. M havde indbragt den væsentligste del af fællesboet i form af en landbrugsejendom i Egtved. M's nettobodel udgjorde på skiftet 1.266.538 kr., og H's nettobodel var negativ. M kunne forlodsudtage 350.000 kr.  H's boslod var herefter på 360.649 kr., som kunne modregnes til M's tilgodehavende mod H hidrørende fra lån på 427.592 kr. M, der var 52-år, kunne passivere 50% af de latente skatter på i alt 1.370.000 kr., bestående af genvundne afskrivninger, investeringsfond og opsparet overskud i virksomhedsordninger  Det ansås efter oplysningerne om M's helbredsmæssige forhold  for overvejende sandsynligt, at M ville afhænde ejendommen inden for en overskuelig årrække.  Begge parter havde fri proces. Udgifterne til medhjælper og vurderinger m.v. udgjorde 101.859 kr og skifteafgiften 93.389 kr. Skifteretten i Vejle bestemte, at disse udgifter skulle passiveres i M's bodel.  H gjorde under anken gældende, at udgifterne skulle betales af statskassen og derfor ikke fratrækkes som passiv i M's bodel. VL stadfæstede afgørelsen, da udgifterne til medhjælper og vurderingshonorar kunne dækkes af boets midler, jfr. RPL § 332, stk. 1, nr. 5, og da der ikke var hjemmel til at fritage ægtefællerne for betaling af skifteafgiften.


M tilkendt retten til lejligheden

TFA 2001.23 ØLD: M, der var en 71-årig gangbesværet folkepensionist, fik tilkendt retten til stuelejlighed i Lyngby, som havde havde lejet i 1966. Parterne blev gift i 1991.


Faderskabssag tilladt genoptaget

TFA 2001.22 VLK: Moder havde fået en søn i sept. 1988. Faderskabssag var endt med, at faderskabet ikke kunne fastslås. Moderen, der havde lidt af psykiske problemer, anmodede nu om tilladelse til genoptagelse, da hun var kommet tanke om et samleje med en anden soldat, der bekræftede dette. Betingelserne for tilladelse til genoptagelse i RPL § 456 r, stk. 4 fandtes at være opfyldt.


Ikke tilladelse til genoptagelse af faderskabssag.

TFA 2001.22 VLK: F havde i 1990 anerkendt faderskabet til datter. Han blev senere gift med moderen og i 1993 separeret med fælles FM. Moderen fik ved skilsmissen i 1999 eneforældremyndigheden. Faderens anmodning om genoptagelse blev ikke imødekommet, jfr. RPL § 456 r, stk. 4.


Moder pålagt tvangsbøde i sag om fuldbyrdelse af samvær.

TFA 2001.21 ØLK (FM 2000.145 ØLK): Sag om fuldbyrdelse af samvær havde været udsat siden sommeren 1999 på indhentelse af sagkyndig erklæring. Flere psykologer havde ikke ønsket at påtage sig opgaven. Moderen havde ikke ønsket at medvirke i tilbudt undersøgelse på børnepsykiatrisk afdeling i Glostrup. Fogedretten i Lyngby pålagde moderen en tvangsbøde på 10.000 kr., idet en tidligere tvangsbøde på 8.000 kr. ikke havde haft nogen virkning. ØL fandt, at samværet om nødvendigt skulle gennemføres tvangsmæssigt. Tvangsbøden blev nedsat til 4.000 kr.


Dreng skulle udleveres til fader på Cypern.

TFA 2001.19 ØLK: Moder pålagt at udlevere dreng, som  faderen på Cypern havde forældremyndigheden over, og som hun havde beholdt efter sommerferiesamvær. Fogeden i Helsingør havde haft en samtale med drengen, og betingelserne for udlevering fandtes af være opfyldte.


8 års hustrubidrag efter 18 års ægteskab

TFA 2001.16 VLD: 18 års ægteskab. M var 50-årig svinefarmer med negativ indkomst. H var 37 år og havde været hjemmegående og passet parrets 5 børn. H havde nu fået arbejde med 30 timer ugentlig på en tankstation.


M skulle selv betale restskatter, da der ikke var taget forbehold om regulering.

TFA 2001.13 VLD: H blev ved retten i Århus frifundet for betaling af halvdelen af M's restskatter for 1995 og 1996 på i alt 41.772 kr., idet M stod for driften af fritidslandbruget og kendte eller burde kende risikoen for restskat. Parterne var blevet separeret  d. 03.07.1997 og havde delt boet ved bodelingsoverenskomst af 22.10.1997, hvor der ikke var taget noget forbehold om regulering. VL stadfæstede med bemærkning, at et forbehold fra M's side måtte antages at have medført et tilsvarende klart forbehold fra H's side om de ikke aktuelle handelsomkostninger vedrørende ejerlejlighed, som blev udlagt til M til en værdi efter handelsomkostninger.


Ejendom sat til salg, da ingen af parterne ønskede at udtage denne.

TFA 2001.8 VLK: Ingen af parterne havde ønsket at udtage fællesboets faste ejendom, som var vurderet til 1.425.000 kr. Skifteretten i Århus bestemte, at ejendommen skulle overgives i kommission til ejendomsmægler, jfr. SKL § 70 a, stk. 3, jfr. § 27. VL stadfæstede.


11-årig datter skulle udleveres til moderen

TFA 2001.7 VLK: Fogedretten i Horsens fandt, at 11-årig pige skulle udleveres til moderen, der havde forældremyndigheden, idet der ikke var noget der tydede på, at barnets sjælelige eller legemlige sundhed blev udsat for alvorlig fare. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte fogedrettens afgørelse - trods det oplyste om datterens ønske om at blive hos faderen.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

23-10-12