Specielle bemærkninger til L 83 af 24.11.2010: Forslag til lov om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven m.v.)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Dødsboskifteloven)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er erstattet med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til nr. 2 (§ 11, stk. 2)

Ændringen indebærer, at en ikke-autoriseret bobestyrer, som udpeges af skifteretten, skal opfylde de almindelige betingelser, som fremgår af § 11, stk. 2, for at kunne virke som bobestyrer. Efter gældende ret vedrører bestemmelsen kun de testamentsindsatte bobestyrere, som ikke er autoriserede. Ændringen er således en konsekvens af, at skifteretten efter forslaget til ny § 37, stk. 3, og § 38, stk. 1, nr. 5 og 6, kan tillade, at arvingerne i enighed vælger en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler derfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 11, stk. 3)

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, hvorefter justitsministeren fastsætter bestemmelser om de øvrige betingelser, som skal være opfyldt, for at en person kan virke som bobestyrer, og om bobestyrerens virksomhed, herunder om sikkerhedsstillelse, ansvarsforsikring, forvaltning af dødsboets midler og om tilsyn med beholdninger og værdipapirer, foreslås ændret, så den så vidt muligt svarer til den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 2, i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast til en ny lov om ægtefælleskifte.

Med den foreslåede ændring kommer det endvidere til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om tidsbegrænsning af bobestyreres autorisationer samt om bobestyreres salær.

Ændringen består alene af en præcisering af lovteksten og indebærer således ingen ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 12, stk. 1)

Den foreslåede ændring indebærer, at skifteretten kan udpege en midlertidig bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler derfor. Efter gældende ret kan skifteretten kun udpege autoriserede bobestyrere som midlertidige bobestyrere.

En midlertidig bobestyrer, der ikke er autoriseret, skal opfylde de almindelige betingelser for at virke som bobestyrer, jf. bl.a. dødsboskiftelovens § 11, stk. 2.

Det forudsættes, at der alene udpeges en ikke-autoriseret, midlertidig bobestyrer, hvis den pågældende opfylder de almindelige betingelser for at virke som bobestyrer, og boet i øvrigt vil drage væsentlig fordel af, at den pågældende behandler boet som midlertidig bobestyrer. Som eksempel herpå kan nævnes en advokat, der har et stort forhåndskendskab til afdødes formueforhold, og som eventuelt også er indsat som bobestyrer i afdødes testamente og derfor utvivlsomt efterfølgende vil få boet udleveret til bobestyrerbehandling.

Det er endvidere en forudsætning, at udpegningen af en ikke-autoriseret bobestyrer kan ske med den fornødne hurtighed.

Ændringen hænger sammen med forslaget til en ny bestemmelse i § 37, stk. 3, hvorefter skifteretten kan udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler derfor, og samtlige arvinger er enige om at ønske den pågældende som bobestyrer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 14)

Bestemmelsens 1. pkt. indebærer, at legatarer har krav på at få deres legat udlagt fra boet, når proklamafristen er udløbet, og boet utvivlsomt er solvent og har tilstrækkelige likvide midler.

Betingelsen om, at der ikke må herske tvivl om boets solvens, hænger sammen med, at arvinger, der skifter privat, ifalder hæftelsesansvar ved en hel eller delvis deling, og dvs. også ved udlodning til en legatar, jf. dødsboskiftelovens § 27.

Kravet om, at boet skal have tilstrækkelige likvide midler, indebærer, at forpligtelsen til at opfylde legatet først udløses, når der er tilstrækkeligt med kontante midler i boet. Denne betingelse skal sikre, at arvingerne ikke bliver nødsaget til at sælge ud af boets aktiver på et tidligere tidspunkt end efter gældende ret alene med henblik på at skaffe kontanter til opfyldelse af et legat.

Lyder legatet på en genstand, er betingelsen om likvide midler uden relevans, og genstanden vil således skulle udleveres til legataren, når proklamafristen er udløbet, og boet utvivlsomt er solvent.

Ifølge bestemmelsens 2. pkt. skal legatarerne som hidtil opfyldes senest samtidig med, at arvingerne deler boets øvrige aktiver. Vælger arvingerne således at dele boet mellem sig f.eks. inden proklamafristens udløb, eller selv om der ikke er tilstrækkeligt med likvide midler til at opfylde legatet, er arvingerne forsat forpligtede til at opfylde legatarerne samtidig med delingen. Skal en legatar modtage en indbogenstand, vil legatet også som efter gældende ret skulle udleveres til legataren senest samtidig med, at det øvrige indbo deles mellem arvingerne.

Opfylder arvingerne i et privat skiftet bo ikke et legat i overensstemmelse med § 14, kan legataren anmode skifteretten om at vurdere, om der er grundlag for at lade boet overgå til bobestyrerbehandling, jf. dødsboskiftelovens § 30. For så vidt angår bobestyrerboer kan legataren klage til skifteretten efter reglerne i dødsboskiftelovens § 96 og § 97.

Derudover kan en legatar som hidtil være berettiget til rente efter bestemmelsen i § 88.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (ophævelse af § 16, stk. 3)

Forslaget indebærer en ophævelse af bestemmelsen om, at skifteværgen skal underrette skifteretten, hvis der er behov for, at en arving undergives ordinært værgemål. Forslaget hænger sammen med forslaget om at præcisere værgemålslovens § 16, således at det udtrykkeligt fastslås, at en skifteværge er kompetent til selv at indlede værgemålssag, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 16, stk. 4, der bliver til § 16, stk. 3)

Med forslaget præciseres det, at skifteretten har kompetencen til at fastsætte et eventuelt vederlag til en skifteværge. Samtidig bringes bestemmelsens ordlyd i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i værgemålslovens § 32.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 16, stk. 5)

Med forslaget til nyt stk. 5 får justitsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om vederlag og udlæg, herunder regler om hvornår en arving skal anses for at være uden midler. Værgemålslovens § 32, stk. 2, indeholder en tilsvarende bemyndigelse, og justitsministeren har i medfør heraf udstedt bekendtgørelse om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag mv. (bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 18, stk. 1)

Med den foreslåede ændring af § 18, stk. 1, præciseres det i lovteksten, hvilke udgifter til boets behandling der kan fradrages ved beregningen af, om værdien af boets aktiver overstiger beløbsgrænsen for at slutte boet som boudlæg. Det anføres således udtrykkeligt i bestemmelsen, at de bobehandlingsudgifter, der kan fratrækkes, er udgifter til vurdering, sikring af boets aktiver, jf. § 8, og eventuelle midlertidige foranstaltninger, f.eks. honorar til en midlertidig bobestyrer, jf. § 12. Derimod vil udgifter til en advokat eller en bobestyrers behandling af et bo ikke kunne fratrækkes ved en senere beregning af, om et bo efter udlevering til f.eks. bobestyrerbehandling kan udlægges som boudlæg i medfør af dødsboskiftelovens § 65.

Ændringen består alene af en præcisering af lovteksten og indebærer således ingen ændring af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 ( § 19, stk. 2, 1. pkt.)

Med den foreslåede ændring præciseres det i lovteksten, at modtageren af et boudlæg alene hæfter for udgifterne til begravelse og behandling af boet, i det omfang disse udgifter kan dækkes af nettoværdien af det modtagne.

Udlægsmodtageren vil dog forsat kunne hæfte for udgifterne på andet grundlag, f.eks. når den pågældende ved bestilling af begravelsen har påtaget sig en direkte hæftelse over for bedemanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 (§ 25, stk. 3)

Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, kan skifteretten, hvis forholdene taler derfor, bestemme, at legatarer ved udleveringen af et bo skal have meddelelse om deres ret. Som led i en generel styrkelse af legatarers retsstilling foreslås det at ændre bestemmelsen således, at skifteretten altid skal give legatarer meddelelse om udlevering af et bo.

Meddelelsen skal ske skriftligt og bør indeholde nærmere information om legatarens ret til arv i det pågældende bo samt generel oplysning om legatarers retsstilling, herunder reglerne for udlodning af legater, jf. dødsboskiftelovens § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 25, stk. 5, 1. pkt.)

Forslaget medfører en ændring af det tidspunkt, hvorfra 6-månedersfristen for indlevering af åbningsstatus begynder at løbe. Efter gældende ret skal åbningsstatus senest indleveres 6 måneder efter udleveringen af boet. Efter forslaget skal 6-månedersfristen i stedet beregnes fra dødsdagen, dog således at arvingerne altid har 2 måneder fra boets udlevering til indlevering af boopgørelsen. 2-måneders reglen har betydning for de få tilfælde, hvor boet bliver udleveret senere end 4 måneder fra dødsdagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13 (§ 25, stk. 5, 4. pkt.)

Forslaget medfører, at kreditorer og legatarer med en retlig interesse deri kan forlange at blive gjort bekendt med indholdet af åbningsstatus, men de har ikke krav på at få den tilsendt uden at anmode herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 (§ 30, stk. 1, nr. 3)

Forslaget indebærer, at forsinket indlevering af åbningsstatus udtrykkeligt tilføjes som en af de omstændigheder, der kan bevirke, at skifteretten træffer afgørelse om, at et bo, der er under privat skifte, skal overgå til bobestyrerbehandling. Tilsvarende gælder allerede i dag ved forsinket indlevering af boopgørelsen.

Med ændringsforslaget er ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden, idet afgørelse om overgang til bobestyrerbehandling på grund af manglende rettidig indlevering af åbningsstatus i dag træffes med hjemmel i § 30, stk. 1, nr. 4. En gennemførelse af forslaget vil blot sikre, at det fremgår direkte af bestemmelsen, at manglende indlevering af åbningsstatus kan have den konsekvens, at boet må overgå til bobestyrerbehandling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15 (§ 32)

Efter forslaget skal arvingerne indsende boopgørelsen senest 15 måneder fra dødsdagen til skifteretten. Efter de gældende regler skal arvingerne indsende boopgørelsen senest 3 måneder fra den valgte skæringsdag. Arvingerne har dog uanset skæringsdagens placering altid 9 måneder fra dødsdagen til at indsende boopgørelsen. Med ændringen foreslås det at ophæve fristerne på henholdsvis 3 og 9 måneder og i stedet fastsætte én frist på 15 måneder fra dødsdagen. Forslaget har således til formål at forenkle fristberegningen.

Det følger af dødsboskiftelovens § 31, stk. 1, 2. pkt., som ikke foreslås ændret, at skæringsdagen senest kan fastsættes til 1-årsdagen for dødsfaldet. Med den gældende 3-måneders frist for indlevering af boopgørelsen giver det arvingerne maksimalt 15 måneder til at afslutte bobehandlingen. Forslaget medfører således ikke ændring af, hvor lang tid et privatskiftet bo højst kan vare.

Derimod indebærer forslaget en begrænset udvidelse af arvingernes valgmulighed for placering af skæringsdagen, idet arvingerne frit kan placere skæringsdagen i perioden fra dødsdagen til og med 1-årsdagen. Er arvingerne f.eks. først klar til at indsende boopgørelse 10 måneder fra dødsfaldet, kan skæringsdagen efter forslaget frit placeres i perioden fra dødsdagen og frem. Efter de gældende regler ville arvingerne i det pågældende eksempel ikke kunne placere skæringsdagen længere tilbage end til 7-månedersdagen for dødsfaldet.

Som en konsekvens af forslaget om at lade fristen for indlevering løbe fra dødsdagen foreslås det samtidig, at 15-månedersfristen i henvisningsboerne, jf. dødsboskiftelovens § 2, løber fra henvisningsdagen.

Bestemmelsen er i øvrigt en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 (§ 33, stk. 1, nr. 2)

Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse for forenklet privat skifte, at der ikke er arvinger eller legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge. Den pågældende bestemmelse omhandler i sin nuværende form kun arvinger, idet tilstedeværelsen af legatarer – uanset om disse er myndige eller ej – efter gældende ret udelukker et forenklet privat skifte.

Forslaget indebærer, at en umyndig legatar fremover vil udelukke forenklet privat skifte på samme måde som en umyndig arving gør det efter gældende ret. Forslaget hænger sammen med forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, nr. 3, således at tilstedeværelsen af legatarer ikke i alle tilfælde er til hinder for forenklet privat skifte, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil umiddelbart nedenfor. Sammen indebærer forslagene således, at tilstedeværelsen af legatarer kun er til hinder for udlevering til forenklet privat skifte, hvis vedkommende legatar er repræsenteret ved værge eller skifteværge. En myndig legatar, der er i stand til at varetage egne interesser, udelukker således ikke længere et forenklet privat skifte. Skal der betales bo- eller tillægsboafgift af et legat, vil forenklet privat skifte dog forsat være udelukket i medfør af § 33, stk. 1, nr. 1.

Det forudsættes, at skifteretten i forbindelse med anmodninger om forenklet privat skifte er særligt opmærksom på, om der i medfør af dødsboskiftelovens § 17 skal beskikkes en skifteværge.

Det er med forslaget til en ændring af § 25, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, sikret, at legatarer fremover får besked fra skifteretten om deres ret, når et bo udleveres til privat skifte. En legatar, som frygter, at det forenklede private skifte vil medføre et tab for legataren, kan anmode skifteretten om at lade boet behandle ved bobestyrer, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, jf. § 33, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17 (Ophævelse af § 33, stk. 1, nr. 3)

Det foreslås at ophæve bestemmelsen om, at forenklet privat skifte er udelukket, hvis der er legatarer i boet. Forslaget hænger sammen med forslaget om at ændre § 33, stk. 1, nr. 2, hvorefter legatarer, der er repræsenteret ved værge eller skifteværge fremover skal udelukke forenklet privat skifte, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil umiddelbart ovenfor.

Sammen indebærer forslagene, at tilstedeværelsen af legatarer kun er til hinder for udlevering til forenklet privat skifte, hvis vedkommende legatar er repræsenteret ved værge eller skifteværge. En myndig legatar, der er i stand til at varetage egne interesser, udelukker således ikke længere et forenklet privat skifte. Skal der betales bo- eller tillægsboafgift af et legat, vil forenklet privat skifte dog fortsat være udelukket i medfør af § 33, stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 (§ 33, stk. 3, 4. pkt.)

Forslaget medfører, at kreditorer og legatarer med en retlig interesse deri kan forlange at blive gjort bekendt med indholdet af opgørelsen, men de har ikke krav på at få den tilsendt uden at anmode herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 (§ 34, stk. 1, nr. 2)

Efter den foreslåede bestemmelse kræver udlevering af boet til ægtefællen som forenklet privat skifte, at der ikke i boet er legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift.

Efter gældende ret vil tilstedeværelsen af legatarer altid udelukke, at boet kan udleveres til ægtefællen som forenklet privat skifte. Forslaget indebærer således, at forenklet privat skifte kun er udelukket, hvis legataren er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller hvis legataren skal betale bo- eller tillægsboafgift.

Tilstedeværelsen af en myndig legatar, der er i stand til at varetage egne interesser, udelukker således ikke længere et forenklet privat skifte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20 (§ 34, stk. 2)

Med forslaget indsættes en henvisning til dødsboskiftlovens § 25, stk. 3, således at skifteretten fremover i forbindelse med udlevering til forenklet privat skifte til den længstlevende ægtefælle er forpligtet til at give eventuelle legatarer meddelelse om deres ret. Ændringen hænger sammen med forslaget om, at tilstedeværelsen af legatarer ikke i alle tilfælde er til hinder for, at et bo kan udleveres til forenklet privat skifte, jf. lovudkastets § 1, nr. 16.

Meddelelsen skal ske skriftligt og bør indeholde nærmere information om legatarens ret til arv i det pågældende bo samt generel oplysning om legatarers retsstilling, herunder reglerne for udlodning af legater, jf. dødsboskiftelovens § 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21 (§ 37, stk. 1)

Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af forslaget til en ny bestemmelse i § 37 (stk. 3), hvorefter skifteretten, hvis særlige grunde taler derfor, kan tillade, at der udpeges en ikke-autoriseret bobestyrer, jf. lovudkastets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 22 (§ 37, stk. 2)

Bestemmelsens 1. pkt. angiver, at den længstlevende ægtefælles ønske om, at en bestemt autoriseret bobestyrer skal behandle fællesboet eller skilsmissesærejet, som udgangspunkt skal imødekommes af skifteretten. Hermed lovfæstes den gældende praksis, hvorefter den længstlevende ægtefælles ønsker i et vist omfang går forud for de øvrige arvingers, idet skifteretten dog som hidtil må vurdere, om den pågældende opfylder de almindelige habilitetskrav, jf. dødsboskiftelovens § 115.

Bestemmelsens 2. pkt. vedrører de boer, hvor der ikke er en længstlevende ægtefælle, hvor der er fuldstændigt særeje, eller hvor den længstlevende ægtefælle ikke selv har ønsket en bestemt autoriseret bobestyrer efter stk. 1. I disse tilfælde skal skifteretten i almindelighed udpege den autoriserede bobestyrer, som arvingerne (herunder en eventuel længstlevende ægtefælle) ønsker. Det er en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23 (§ 37, stk. 3)

Bestemmelsen, som er ny, giver skifteretten en begrænset mulighed for at udpege en bobestyrer, som ikke er autoriseret. Betingelserne herfor er, at alle arvinger og den længstlevende ægtefælle ønsker den pågældende som bobestyrer, samt at særlige grunde taler for, at den pågældende bliver udpeget.

Betingelsen om, at der skal foreligge »særlige grunde«, vil være opfyldt, hvis den person, arvingerne ønsker, må antages at have et særligt forudgående kendskab til boet eller de spørgsmål, bobehandlingen rejser, som vil udgøre en væsentlig fordel for bobehandlingen.

Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt i den situation, hvor en advokat, der ikke er autoriseret bobestyrer, har forestået et privat skifte, men hvor boet på et fremskredent tidspunkt i bobehandlingen må overgå til bobestyrerbehandling, blot fordi det ikke har været muligt at sælge en fast ejendom inden for 1-årsfristen. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, når behandlingen af et skifte kræver en særlig sagkundskab. Der kan f.eks. være tale om et skifte, hvor der opstår spørgsmål om overdragelse af en virksomhed, som forudsætter et særligt branchekendskab for den pågældende bobestyrer.

Ved vurderingen af, om en ikke-autoriseret bobestyrer bør udpeges, bør den pågældendes kvalifikationer for at varetage bobehandlingen indgå. Den pågældende skal i øvrigt opfylde de almindelige betingelser for at blive udpeget som bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens § 11, stk. 2, som affattet ved lovudkastets § 1, nr. 2.

Undtagelsesbestemmelsen tænkes kun anvendt i særlige tilfælde. Skifteretten kan således afslå udpegning af en ikke-autoriseret bobehandler, medmindre der er særlige grunde, som taler for en fravigelse af hovedreglen. Det er således heller ikke hensigten, at skifteretten på eget initiativ skal vurdere, om der er grundlag for at udpege en ikke-autoriseret bobestyrer, udover hvad der følger af den almindelige vejledningspligt i dødsboskiftelovens § 91.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24-25 (§ 37, stk. 5 og 6)

Ændringerne er alene en konsekvens af, at det med forslaget i § 1, nr. 20, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 37, stk. 3.

Til nr. 26 (§ 38, stk. 1, nr. 5 og 6)

Bestemmelsens stk. 1, nr. 5, indebærer, at skifteretten, hvis særlige grunde taler derfor, kan udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, forudsat at arvingerne er enige om at ønske en bestemt ikke-autoriseret bobestyrer, og de øvrige betingelser for at tilsidesætte afdødes bobestyrervalg i øvrigt er opfyldt. Efter gældende ret kan arvingerne kun vælge en anden bobestyrer, der er autoriseret. Forslaget hænger sammen med udvalgets forslag til en ny bestemmelse som § 37, stk. 3, jf. lovudkastets § 1, nr. 20, hvortil der henvises.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 6, indebærer, at den længstlevende ægtefælle, der ønsker at tilsidesætte afdødes bobestyrervalg, som alt overvejende hovedregel må vælge en anden bobestyrer, der er autoriseret. Med forslaget har den længstlevende ægtefælle således ikke som efter gældende ret mulighed for frit at vælge en bobestyrer, der ikke er autoriseret. Ønsker den længstlevende ægtefælle en bestemt bobestyrer, der ikke er autoriseret, skal der efter forslaget foreligge særlige grunde, der taler for en udpegning af den pågældende. Derudover er det en betingelse, at ikke blot den længstlevende ægtefælle, men også eventuelle andre arvinger er enige om at ønske den pågældende bobestyrer.

Betingelsen om, at der skal foreligge særlige grunde, skal forstås på samme måde som i forslaget til en ny bestemmelse i § 37, stk. 3, jf. lovudkastets § 1, nr. 20. Betingelsen vil således være opfyldt, hvis den ønskede person må antages at have et særligt forudgående kendskab til boet eller de spørgsmål, bobehandlingen rejser, som vil udgøre en væsentlig fordel for bobehandlingen.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, når behandlingen af et skifte kræver en særlig sagkundskab. Der kan f.eks. være tale om et skifte, hvor der opstår spørgsmål om overdragelse af en virksomhed, som forudsætter et særligt branchekendskab for den pågældende bobestyrer.

Ved vurderingen af, om en ikke-autoriseret bobestyrer bør udpeges, bør den pågældendes kvalifikationer for at varetage bobehandlingen indgå. Den pågældende skal i øvrigt opfylde de almindelige betingelser for at blive udpeget som bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens § 11, stk. 2, som affattet ved lovudkastets § 1, nr. 2.

Undtagelsesbestemmelsen tænkes kun anvendt i særlige tilfælde. Skifteretten kan således afslå udpegning af en ikke-autoriseret bobehandler, medmindre der er særlige grunde, som taler for en fravigelse af hovedreglen. Det er således heller ikke hensigten, at skifteretten på eget initiativ skal vurdere, om der er grundlag for at udpege en ikke-autoriseret bobestyrer, udover hvad der følger af den almindelige vejledningspligt i dødsboskiftelovens § 91.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27 (§ 38, stk. 4)

Ændringen er alene af redaktionel karakter, idet det foreslås at indsætte en udtrykkelig henvisning til § 37.

Til nr. 28 (§ 39, stk. 2, 2. pkt.)

Bestemmelsen er ny og giver skifteretten mulighed for at beslutte, at udgiften til en ansvarsforsikring skal afholdes som boudgift.

Udgangspunktet er fortsat, at udgiften til ansvarsforsikring ikke skal dækkes af boet, men må afholdes af bobestyreren selv. Bestemmelsen tænkes alene anvendt i forhold til de boer, hvor skifteretten på grund af boets karakter bestemmer, at der skal tegnes en individuel ansvarsforsikring, jf. bobestyrerbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 2. pkt., og hvor arvingerne skønnes at have en vis interesse i, at bobestyreren tegner en sådan ansvarsforsikring, der overstiger det beløb, der dækkes af den sædvanlige forsikring, eller det beløb, som skifteretten har krævet forsikret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29 (§ 40)

Ændringerne er alene en konsekvens af, at det med forslaget i § 1, nr. 44, foreslås at ændre den gældende § 70, stk. 2, så den for overskuelighedens skyld flyttes til selvstændig paragraf som en ny § 70 a.

Til nr. 30 (ophævelse af § 41)

Den gældende bestemmelse i § 41 foreslås flyttet til stk. 2 i den nye § 54 a, som samler skifterettens reaktionsmuligheder over for bobestyreren i én bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 34 (§ 54 a).

Til nr. 31 (§ 42, 3. pkt.)

Med den foreslåede bestemmelse etableres den fornødne hjemmel til, at afdødes personnummer uanset persondatalovens og CPR-lovens bestemmelser kan fremgå af skifteretsattesten.

En tilsvarende bestemmelse foreslås samtidig indsat i dødsboskiftelovens § 113, der vedrører udstedelse af skifteretsattest i boer, der behandles på anden måde end ved bobestyrerbehandling, jf. lovudkastets § 1, nr. 55.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32 (§ 44, stk. 2)

Med den foreslåede ændring præciseres det, at skifterettens medvirken ikke er nødvendig til indhentelse af sagkyndig vurdering. En sagkyndig vurdering foreligger, når vurderingen er foretaget af en person, der i kraft af sin uddannelse, beskæftigelse eller på anden lignende måde har erhvervet sig en særlig indsigt, der gør den pågældende tilstrækkeligt kvalificeret til at foretage værdiansættelsen. En sådan persons vurdering er således sagkyndig, uanset om bobestyreren selv har indhentet vurderingen, eller om skifteretten har udmeldt personen som sagkyndig efter reglerne i § 93.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 33 (§ 47, stk. 2)

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 47, stk. 2, som er ny, skal bobestyreren på det første møde, og når der i øvrigt er anledning dertil, skriftligt oplyse arvingerne om, hvordan dennes salær beregnes, og om muligt den forventede størrelse heraf. Bobestyreren skal i øvrigt oplyse om, hvilke øvrige omkostninger der må forventes.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder, hvis arvingerne antager en advokat til at forestå et privat skifte. Efter de advokatetiske regler har en advokat pligt til skriftligt at give sin klient oplysning om de væsentligste elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Er det ikke muligt at oplyse et fast vederlag, skal advokaten enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal derudover oplyse om de forventede udlæg, herunder udgifter til det offentlige.

Bobestyreren vil endvidere have pligt til løbende at justere prisoplysningen, særligt hvis bobehandlingen bliver dyrere end først forventet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34 (§ 50)

Efter gældende ret må bobestyreren indhente skifterettens samtykke for at antage forretningskyndig medhjælp eller revisorbistand, medmindre afdøde selv var regnskabspligtig og gjorde brug af revisor. For så vidt angår ejendomsmægler, vurderingsmand eller lignende sædvanlig bistand kan bobestyreren derimod antage sådanne uden inddragelse af skifteretten. Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren ikke som efter gældende ret skal have skifterettens samtykke til antagelse af henholdsvis forretningskyndig medhjælp eller revisorbistand.

Betingelserne for at bobestyreren kan benytte sig af forretningskyndig medhjælp eller revisorbistand er som hidtil, at særlige forhold taler for det, og at det ved antagelsen aftales nærmere, hvilke opgaver den pågældende medhjælp eller revisor skal udføre.

Den autoriserede bobestyrer har pligt til at forelægge beslutninger om antagelse af sagkyndig bistand som et væsentligt spørgsmål for arvingerne efter dødsboskiftelovens § 53, stk. 1. Er arvingerne ikke enige i bobestyrerens beslutning om at antage sagkyndig bistand, kan der klages efter reglerne i dødsboskiftelovens §§ 96-97.

Efter bestemmelsens stk. 2 vil bobestyrere, der ikke er autoriserede, fortsat med skifterettens samtykke kunne antage forretningskyndig medhjælp eller revisorbistand til at udføre nærmere fastsatte opgaver, hvis særlige forhold taler herfor. Skifterettens samtykke er dog ikke nødvendigt, såfremt afdøde selv var bogføringspligtig eller regnskabspligtig og gjorde brug af revisor. Med ændringsforslaget er ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden for, hvornår skifteretten skal give samtykke til antagelse af henholdsvis forretningskyndig medhjælp og revisorbistand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35 (§ 52, stk. 2, 1. pkt.)

Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren ikke fremover har pligt til at udarbejde åbningsstatus på en særlig blanket. Det forudsættes dog, at en standardblanket til udarbejdelse af åbningsstatus fortsat vil være tilgængelig.

Til nr. 36 (§ 52, stk. 3, 2. pkt.)

Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren fremover også i insolvente boer altid skal sende åbningsstatus til arvingerne, skifteretten og told- og skatteforvaltningen. En sådan pligt gælder i dag alene i de solvente boer, jf. § 52, stk. 2. Efter gældende ret kan bobestyreren således undlade at udsende åbningsstatus, hvis bobestyrerens indstilling om insolvensbehandling tages til følge, jf. § 52, stk. 3, 2. pkt. Efter forslaget skal åbningsstatus imidlertid fremover sendes til arvingerne, skifteretten og told- og skatteforvaltningen i de solvente såvel som de insolvente boer.

Konstaterer bobestyreren allerede inden udarbejdelse af åbningsstatus, at boet er insolvent, skal bobestyreren anmode skifteretten om at træffe afgørelse om insolvensbehandling efter reglen i § 43.

Kreditorer og legatarer, som har retlig interesse deri, kan forlange at få åbningsstatus udleveret efter § 52, stk. 2, 2. pkt., der ikke foreslås ændret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37 (§ 54, stk. 2)

Den gældende bestemmelse i § 54, stk. 2, der giver skifteretten mulighed for at give bobestyreren pålæg, foreslås flyttet til den nye § 54 a, således at bestemmelser om skifterettens reaktionsmuligheder over for bobestyreren samles i én bestemmelse.

Efter forslaget indsættes i stedet en bestemmelse om, at bobestyreren skal opfordre arvingerne til at anlægge sag, hvis der opstår en tvist, som hører under skifterettens kompetence i medfør af dødsboskiftelovens § 89. Bestemmelsen vedrører således de tvister, som ikke kan løses ved det almindelige bostyre, herunder afstemningsreglerne i § 53, stk. 2. Er arvingerne f.eks. uenige om arveforholdene, kan dette spørgsmål ikke løses ved afstemning, men må afgøres af skifteretten, jf. § 89, stk. 1.

Anlægger arvingerne trods opfordring hertil ikke sag, skal bobestyreren efter forslaget foretage en vurdering af tvisten og redegøre skriftligt for denne over for arvingerne. Bobestyreren skal i den forbindelse gøre arvingerne opmærksomme på, at denne vurdering vil blive lagt til grund for sagens videre behandling, hvis ikke der anlægges sag, og på ny opfordre til sagsanlæg, hvis en arving ikke er enig i vurderingen. En arving, der ikke er enig i bobestyrerens bedømmelse, må således anlægge sag for at undgå, at bobestyrerens vurdering bliver lagt til grund i boopgørelsen.

Bobestyreren skal give arvingerne en skriftlig redegørelse for sin vurdering af tvisten. Dette udelukker dog ikke, at bobestyreren efter omstændighederne også bør redegøre for sin vurdering mundtligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 38 (ny § 54 a)

Bestemmelsen omhandler skifterettens reaktionsmuligheder over for bobestyreren. Bestemmelsen viderefører de gældende bestemmelser i § 41, § 54, stk. 2, og § 66, stk. 4, der for overskuelighedens skyld foreslås samlet i én bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 39 (ophævelse af § 66, stk. 4)

Den gældende bestemmelse i § 66, stk. 4, hvorefter skifteretten til enhver tid kan fastsætte en frist for boets afslutning, foreslås flyttet og samlet med skifterettens øvrige reaktionsmuligheder i én bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til forslaget om en ny § 54 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 40 (§ 68, stk. 1, 2. pkt.)

Ændringen indebærer en forlængelse af fristen for, hvor lang tid bobestyreren som minimum har til at fremlægge boopgørelsen uanset skæringsdagens placering. Efter forslaget vil bobestyreren således altid have 15 måneder fra dødsdagen i stedet for de 9 måneder, der gælder i dag.

I lovforslagets § 1, nr. 13, stilles samtidig forslag om at ændre den tilsvarende regel for privatskiftede boer i dødsboskiftelovens § 32. Nærværende forslag er primært en konsekvens af dette ændringsforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41 (§ 68, stk. 2, 1.pkt.)

Den foreslåede ændring indebærer, at en klage, der inden 4 ugers fristens udløb modtages i skifteretten, skal anses som rettidig. Da det fortsat er bobestyreren, der i første omgang skal behandle klagen, skal skifteretten videresende klagen til bobestyreren uden at tage den under nærmere behandling.

Det foreslås at foretage en tilsvarende ændring af § 96, stk. 1, om klager over bobestyreren, jf. lovudkastets § 1, nr. 51.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42 (§ 69, stk. 1)

Ændringerne er alene en konsekvens af, at det med forslaget i § 1, nr. 44, foreslås at ændre den gældende § 70, stk. 2, så den for overskuelighedens skyld flyttes til selvstændig paragraf som en ny § 70 a.

Til nr. 43 (§ 70)

Den foreslåede bestemmelse fastslår, hvilke regler et almindeligt insolvent bo skal behandles efter. Indholdsmæssigt svarer bestemmelsen stort set til den gældende bestemmelse i § 70, stk. 1, som af hensyn til overskueligheden foreslås delt op i flere stykker. Den gældende bestemmelse i stk. 2 om »udvidet« bostyre foreslås flyttet til en selvstændig ny bestemmelse (§ 70 a).

I stk. 1 foreslås det udtrykkeligt anføres i loven, at reglerne om bobestyrerbehandling i dødsboskiftelovens kapitel 16 som udgangspunkt også finder anvendelse ved behandlingen af et insolvent dødsbo. Det foreslås i forlængelse heraf at nævne de få bestemmelser i kapitel 16, der ikke finder anvendelse i insolvente boer. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i de gældende regler, men følger forudsætningsvist af lovteksten, samt af Skiftelovsudvalgets betænkning nr. 1270, 1994, s. 247-248. Forslaget har således alene til hensigt at klargøre den gældende retstilstand.

Følgende bestemmelser finder således ikke anvendelse ved behandlingen af insolvente dødsboer:

 

§§ 37-38 om udpegning af bobestyrer, idet udpegning i stedet sker efter dødsboskiftelovens § 40 og § 69. For så vidt angår forsikringsforhold finder dødsboskiftelovens § 39 anvendelse, således som denne bestemmelse foreslås ændret.

§ 47 om meddelelse til arvinger og legatarer om deres ret til at arve. I stedet følger det af § 69, stk. 2, at bobestyreren snarest muligt skal give bl.a. boets arvinger og legatarer meddelelse om skifterettens afgørelse om insolvensbehandling.

§ 48, stk. 1, om pligten til eftersøgning af arvinger, da det følger af § 48, stk. 2, at eftersøgning af arvinger kan undlades, hvis det må antages, at der ikke bliver arv eller legat at udlodde. Da der ikke vil være arv eller legat at udlodde i insolvente boer, finder pligten til eftersøgning af arvinger i § 48, stk. 1, således ikke anvendelse i insolvente boer.

§ 52, stk. 4, om indstilling af insolvensafgørelse efter åbningsstatus, da bestemmelsen er uden betydning, når der allerede er truffet afgørelse om insolvensbehandling.

§ 53, stk. 2, om stemmeret mv. I stedet anvendes konkurslovens afstemningsregler i §§ 119-122 og § 123, stk. 2 og 3.

§ 57, stk. 1, om opfyldelse af godkendte krav, idet kreditorerne i stedet modtager udlodning efter reglerne i konkursloven.

§ 64 om a conto udlodning, da der ikke skal ske udlodning til arvingerne, og da kreditorerne må afvente en eventuel dividende til sagsbehandlingen er afsluttet.

§§ 66-68 om boopgørelse mv. I stedet gælder konkurslovens regler om regnskab og afsluttende skiftesamling mv. En kreditor, der er uenig i boopgørelsen, kan klage over bobestyreren efter reglerne i dødsboskiftelovens §§ 96-97.

 

I stk. 2 er anført de bestemmelser fra kapitel 16 om bobestyrerbehandling, hvor »arvinger« skal læses som »kreditorer«. En tilsvarende bestemmelse findes i dag i § 70, stk. 1, 8. pkt. I forhold til den gældende bestemmelse foreslås det dog at udvide henvisningerne til også at omfatte § 54, stk. 1. Henvisningen til § 54, stk. 1, indebærer, at bobestyreren i insolvente boer har pligt til efter anmodning at orientere kreditorerne – og ikke arvingerne - om bobehandlingens forløb og forventede afslutning.

Stk. 3 regulerer fordringsprøvelsen i de insolvente boer og indebærer, at reglerne om fordringsprøvelsen nu er samlet i ét stykke. Stk. 3, 1. -3. pkt., svarer med en enkelt redaktionel ændring (udeladelse af henvisningen til konkurslovens § 131, stk. 2, som findes overflødig) til den gældende § 70, stk. 1, 5. -7. pkt. Med forslaget i stk. 3, 4. pkt., præciseres det derudover, at fordringsprøvelsen i insolvente boer skal omfatte en prøvelse af fordringernes stilling i konkursordenen. Endelig medfører forslaget til stk. 3, 5. pkt., at bobestyreren får hjemmel til at undlade prøvelse af fordringer, som på grund af deres stilling i konkursordenen ikke kan forventes at kunne opnå dividende. En tilsvarende bestemmelse findes i konkurslovens § 130, stk. 3.

Stk. 4 angiver dernæst de regler i konkursloven, der finder anvendelse på behandlingen af insolvente dødsboer. Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til den gældende § 70, stk. 1, 1. og 2. pkt. For det første er henvisningen til konkurslovens § 150, stk. 1, udeladt, idet udvalget i stedet foreslår at fastsætte en bestemmelse om indkaldelse af kreditorerne til et afsluttende bomøde i § 70, stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor. Herudover er også henvisningen til konkurslovens § 155, stk. 1, udeladt, således at der ikke længere skal indrykkes bekendtgørelse om boets slutning i Statstidende, da en sådan bekendtgørelse er overflødig i insolvente dødsboer.

Bestemmelsen i stk. 5 er ny og fastsætter, at de enslydende regler i henholdsvis forsikringsaftalelovens § 117 og § 12 i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter finder anvendelse i forhold til et insolvent bo. De to bestemmelser fastslår, at et konkursbo over for et forsikrings- og pensionsselskab kan kræve uforholdsmæssigt store indbetalinger på livsforsikringer eller pensionsopsparinger, som skyldneren har indbetalt i de sidste 3 år før fristdagen, indbetalt i konkursboet. Har afdøde således i løbet af de sidste 3 år inden dødsdagen anvendt et efter den pågældendes formuetilstand på det tidspunkt, betalingen fandt sted, uforholdsmæssigt stort beløb til en opsparingsordning, jf. lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter eller til en kapitalforsikring, kan boet kræve det for meget erlagte indbetalt i boet.

Forslaget til bestemmelsens stk. 6 vedrører indkaldelse til et afsluttende bomøde og erstatter den gældende henvisning til konkurslovens § 150, stk. 1, om indkaldelse til afsluttende skiftesamling. Som udgangspunkt svarer bestemmelsen i stk. 6 til, hvad der i medfør af henvisningen til konkursloven er gældende ret i dag. Med forslaget ændres bestemmelsen dog således, at bobestyreren fremover selv kan beslutte, om indkaldelse bør ske ved bekendtgørelse i Statstidende, eller om der blot skal ske indkaldelse ved brev el. lign. Er antallet af kreditorer i boet så højt, at omkostningerne ved at udsende særskilt meddelelse til kreditorerne overstiger annonceomkostningerne, kan bobestyreren imidlertid fortsat vælge at indkalde via Statstidende. Ved bestemmelsen ændres afsluttende skiftesamling ligeledes til afsluttende bomøde, så terminologien tilpasses den, der anvendes i dødsboskifteloven for møder afholdt af bobestyreren.

Forslaget indebærer, at der alene er pligt til at indkalde kendte kreditorer, hvis krav ikke er prækluderet.

Stk. 7 er en videreførelse af den nuværende § 70, stk. 1, 4. pkt., idet det dog er tilføjet, hvilke kriterier der skal indgå i skifterettens vurdering af, om salæret kan godkendes. Skifteretten skal herefter foretage en samlet vurdering af det udførte arbejde, hvor der navnlig skal tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat. En tilsvarende bestemmelse findes i konkurslovens § 239, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44 (§ 70 a og § 70 b)

Bestemmelsen i § 70 a, stk. 1, svarer med få ændringer til den gældende § 70, stk. 2, der for overskuelighedens skyld foreslås indsat i en selvstændig paragraf om »udvidet« bostyre. I forslaget er henvisningen til konkurslovens § 111 fjernet, idet det foreslås, at bobestyrerens forsikringsforhold i stedet afgøres efter dødsboskiftelovens § 39, sådan som denne bestemmelse foreslås ændret af udvalget. Ændringen indebærer navnlig, at udgifterne til en særskilt ansvarsforsikring efter skifterettens bestemmelse kan afholdes af boet.

Bestemmelsens stk. 2 angiver de bestemmelser i dødsboskiftelovens kapitel 16, som ikke finder anvendelse, hvis der træffes beslutning om »udvidet« bostyre, jf. forslaget til § 70 a, stk. 1. Herudover vil de bestemmelser, som ikke finder anvendelse i de almindelige insolvente boer, heller ikke finde anvendelse ved »udvidet« bostyre, jf. »ved insolvensbehandling« i § 70, stk. 1.

Følgende bestemmelser i dødsboskiftelovens kapitel 16 finder således ikke anvendelse ved behandlingen af insolvente dødsboer, der behandles som »udvidet bostyre«:

 

§ 40 om udpegning og afsættelse af bobestyrer. I stedet udpeges og vælges en kurator og eventuelt også et kreditorudvalg efter reglerne i konkurslovens §§ 107-109 og § 113. Eventuel afsættelse af kurator eller medlemmer af kreditorudvalg sker efter konkurslovens §§ 114 og 117.

§ 45 om informationspligt, der i insolvente boer, som behandles ved »udvidet« bostyre, er erstattet af konkurslovens §§ 124-126 om kreditorinformation mv.

§§ 49-50 om bobestyrerens tegningsret samt antagelse af sagkyndig bistand, idet konkurslovens § 110, stk. 1 og 2, finder anvendelse i stedet

§ 52, stk. 1-3, om åbningsstatus. I stedet gælder konkurslovens § 125, hvorefter kurator bl.a. skal udsende en oversigt over boets aktiver og passiver inden 3 uger fra skifterettens afgørelse om insolvensbehandling, jf. dødsboskiftelovens § 69, stk. 1.

§§ 53, 54 a og 55 om bostyret, skifterettens reaktionsmuligheder over for bobestyreren og om bomøder, idet konkurslovens regler om kurator og kreditorudvalg samt skiftesamlinger træder i stedet herfor.

§ 54 om bobestyrerens pligt til at fremme boet mv. Efter konkurslovens § 110, stk. 1, 2. pkt., skal kurator fremme boets behandling mest muligt og efter § 125, stk. 2 og 3, løbende sende redegørelser, bl.a. med oplysning om hvorpå boet beror og om muligt, hvornår det forventes afsluttet.

§ 57, stk. 2, om a conto salær til bobestyreren, idet konkurslovens regler om salærfastsættelse, jf. bl.a. § 239, i stedet finder anvendelse. Det følger i den forbindelse forudsætningsvist af konkurslovens § 125, stk. 3, nr. 5, at skifteretten kan godkende et a conto salær til kurator.

 

Efter forslaget til § 70 b, 1. pkt., skal bobestyreren udlevere indbo og personlige effekter af beskeden værdi til arvingerne.

Ved vurderingen af om indbo og personlige effekter er af beskeden værdi, skal der tages udgangspunkt i praksis efter retsplejelovens § 509 om det såkaldte trangsbeneficium. Efter denne bestemmelse kan der ikke foretages udlæg i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og dennes husstand. Den nærmere fastlæggelse af, hvilke aktiver der er omfattet af trangsbeneficiet, afhænger af den almindelige samfundsudvikling, og indholdet af trangsbeneficiet er nærmere fastlagt gennem talrige afgørelser i retspraksis.

Ved afgørelsen af, hvad der kan udlægges til arvingerne, skal bobestyreren imidlertid tage i betragtning, at der i de insolvente dødsboer ikke på samme måde som i fogedsager skal tages hensyn til en skyldner og evt. dennes families leveforhold. Af hensyn til kreditorerne må der derfor ved anvendelse af bestemmelsen i forslaget til § 70 b anlægges en noget mere restriktiv vurdering af, hvad der - i stedet for at blive realiseret med et eventuelt udbytte – blot kan udleveres til arvingerne. Ved denne afgørelse må bobestyreren således vurdere omkostningerne ved et salg i forhold til, hvor stort et udbytte aktiverne må antages at kunne indbringe, samt vurdere i hvilket omfang et udbytte reelt vil kunne give en højere dividende til kreditorerne.

Efter forslagets § 70 b, 2. pkt., kan bobestyreren betinge udleveringen af indbogenstandene mv. af, at arvingerne rydder afdødes bolig. Afgørelsen må bero på en konkret vurdering af omfanget og værdien af de pågældende aktiver samt omkostningerne ved at rydde afdødes bolig. Det forudsættes, at bestemmelsen i 2. pkt. ikke bringes i anvendelse, når omkostningerne til rydning og rengøring af boligen væsentligt overstiger værdien af de aktiver, som udleveres til de pågældende arvinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2.1, 2.1.4.2.2 og 2.1.4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45 (§ 71, 2. pkt.)

Efter den foreslåede bestemmelse, som er ny, skal omkostningsbeløb, der indgår i boet i forbindelse med en tvangsauktion over fast ejendom, anvendes forlods til betaling af bobestyrerens arbejde med tvangsauktionen.

Bestemmelsen vedrører det rekvirentsalær, som indgår i boet, når en bobestyrer anmoder om, at afdødes faste ejendom bliver solgt på tvangsauktion.

Forslaget indebærer, at rekvirentsalæret fremover skal gå forlods til betaling af bobestyrerens arbejde med tvangsauktionen. Et eventuelt overskydende beløb vil herefter gå til rimelige begravelsesudgifter mv. i overensstemmelse med hovedreglen i dødsboskiftelovens § 71, 1. pkt.

Efter forslaget er det alene bobestyrerens arbejde med tvangsauktionen, som får en særlig fortrinsstilling. Salæret for det arbejde, som bobestyreren i øvrigt har haft, skal dækkes som hidtil, dvs. efter at rimelige begravelsesudgifter mv. og visse tilbagebetalingskrav af udbetalt pension er dækket, jf. dødsboskiftelovens § 71, 1. pkt.

Bobestyrerens salærberegning, der skal godkendes af skifteretten, skal efter forslaget til bestemmelsen i § 70, stk. 7, ske på baggrund af en samlet vurdering af det udførte arbejde, jf. lovudkastets § 1, nr. 38. Heraf følger, at bobestyreren ikke nødvendigvis skal modtage det fulde rekvirentsalær, smh. Østre Landsrets kendelse, refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, s. 2746, der vedrører beregning af kurators salær, hvor boet er tilkendt et rekvirentsalær.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 46 (§ 78, stk. 2)

Den forslåede ændring er alene af redaktionel karakter, idet det i forbindelse med henvisningen til § 27, stk. 2, foreslås at anføre direkte i bestemmelsen, hvordan arvingernes hæftelse er begrænset. Der tilsigtes således ingen ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 47 (§ 78, stk. 3)

Efter forslaget skal datoen for skifterettens modtagelse af skifteanmodningen træde i stedet for dødsdagen. Efter gældende ret træder datoen for skifterettens imødekommelse af skifteanmodningen i stedet for dødsdagen i relation til beregning af frister mv. Imødekommelsestidspunktet er efter gældende ret også afgørende for, hvornår det uskiftede bo anses for ophørt. Med forslaget ændres dette, således at modtagelsesdatoen fremover bliver afgørende både for fristberegningen og for ophøret af det uskiftede bo. Forslaget sikrer samtidig, at det fremgår direkte af lovteksten, hvornår en anmodning om skifte får virkning.

Samtidig hermed foreslås det at præcisere arvelovens § 28, stk. 3, således at det klart fremgår, at arvefaldet sker med udgangen af det døgn, hvor anmodningen om skifte er modtaget i skifteretten. Der henvises til forslaget i § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 48 (§ 79, stk. 3, nr. 2)

Forslaget indebærer, at skifteretterne fremover skal foretage revision af boopgørelsen i boer, hvor arven tilfalder staten, jf. arvelovens § 95, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 49 (ophævelse af § 80, stk. 2, 2. pkt.)

Forslaget indebærer, at skifteretterne ikke længere automatisk skal give told- og skatteforvaltningen besked om afgiftsberegningen, når boet overstiger en vis beløbsmæssig grænse.

Told- og skatteforvaltningen modtager efter dødsboskiftelovens § 32 og § 68, stk. 3, et eksemplar af alle boopgørelserne. Told- og skatteforvaltningen vil på derfor på den baggrund kunne anmode skifteretterne om at indsende afgiftsberegningen til en ekstra kontrol, hvis det findes nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 50 (§ 81, stk. 3, nr. 1)

Forslaget indebærer, at ordet »CPR-nummer« ændres til »personnummer«, som anvendes i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009.

Herudover er forslaget en konsekvensændring, der følger af indførelsen af CVR.

Til nr. 51 (§ 83, stk. 1, 2. pkt.)

Efter den foreslåede bestemmelse er konsekvensen af, at en foreløbig anmeldelse ikke følges op af en rettidig endelig anmeldelse, at kreditor ikke har krav på mere end det beløb, der er angivet i den foreløbige anmeldelse. En manglende endelig anmeldelse medfører således ikke, at hele kravet er prækluderet, men blot at retten til dækning i boet bortfalder for den del, der overstiger det foreløbigt anmeldte krav. Dødsboskifteloven bringes hermed i overensstemmelse med gældende retspraksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 52 (§ 83, stk. 2)

Ændringen er af rent sproglig karakter. Der tilsigtes således ingen ændring af anvendelsesområdet.

Til nr. 53 (§ 83, stk. 2, nr. 1)

Ændringen er af sproglig karakter, idet det foreslås at erstatte udtrykket »kommet i hænde« med det mere kendte udtryk »kommet frem«.

Baggrunden for bestemmelsen i § 83, stk. 2, nr. 1, er bl.a., at Skiftelovsudvalget ikke fandt det rimeligt, at arvingerne ensidigt skulle kunne spekulere i, at kendte kreditorer forsømte at anmelde deres krav, jf. betænkning nr. 1270/1994, side 281. En kreditors krav bør f.eks. ikke være afhængig af, om arvingerne sørger for at tømme afdødes postkasse. På den baggrund, men også ud fra en ordlydsfortolkning, antages det, at udtrykket »kommet i hænde« skal forstås som »kommet frem« i overensstemmelse med aftalelovens terminologi.

Til nr. 54 (§ 91)

Forslaget indebærer alene en præcisering af, at skifterettens vejledningspligt også i et vist omfang gælder i forhold til kreditorer. I almindelighed må det antages, at professionelle kreditorer er i stand til at varetage egne rettigheder mv. Omfanget af skifterettens vejledningspligt bør derfor gradueres efter, hvilken kreditor der er tale om. Er kreditor f.eks. en privatperson eller en mindre erhvervsvirksomhed, må skifteretten således være mere opmærksom på, om der er behov for vejledning.

Til nr. 55 (§ 96, stk. 1)

Den foreslåede ændring indebærer, at en klage, der inden klagefristens udløb modtages af bobestyreren, skal anses som rettidig. Da det fortsat er skifteretten, der skal behandle klagen, skal bobestyreren blot videresende klagen til skifteretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 56 (§ 96, stk. 2)

Med forslaget ændres fristen for klage over bobestyrerens afgørelser fra 2 uger til 4 uger. Hermed foretages en ensretning i forhold til fristen for klage over boopgørelsen, der allerede efter gældende ret er på 4 uger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 57 (§ 97, stk. 1, 2. pkt.)

Den foreslåede ændring indebærer, at bobestyreren fremover – uanset hvilken type klage der er tale om – skal sende en kopi af sit svar på klagen til klageren samtidig med, at svaret sendes til skifteretten. Efter de gældende regler har bobestyreren kun pligt til at sende kopi af sit svar på klagen, når der er tale om klage over en afgørelse, jf. § 97, stk. 1, 3. pkt., eller når skifteretten har pålagt bobestyreren at fremkomme med en supplerende redegørelse, jf. § 97, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 58 (§ 97, stk. 6)

Med forslaget får skifteretten mulighed for at pålægge klageren klagesagens omkostninger, hvilket ikke er muligt efter gældende ret.

Formuleringen »særlige grunde taler derfor« indebærer, at bestemmelsen skal anvendes restriktivt. Et eksempel på bestemmelsens anvendelse kan være en klagesag, hvor klagen er grundløs, og hvor bobestyreren må bruge uforholdsmæssig tid og ressourcer på at besvare klagen, f.eks. ved at udarbejde diverse opgørelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 59 (§ 113, 2. pkt.)

Efter den foreslåede bestemmelse, som er ny, skal skifteretsattester indeholde oplysning om afdødes fulde personnummer. Med bestemmelsen etableres den fornødne hjemmel til, at afdødes personnummer uanset persondatalovens og CPR-lovens bestemmelser kan fremgå af skifteretsattesten.

En tilsvarende bestemmelse foreslås samtidig indsat i dødsboskiftelovens § 42, der vedrører udstedelse af skifteretsattest i bobestyrerboer, jf. lovudkastets § 1, nr. 27.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

(Værgemålsloven)

Til nr. 1 (§ 16, stk. 1, nr. 3)

Den forslåede ændring indebærer en præcisering af, at en skifteværge er kompetent til at indlede værgemålssag, hvis skifteværgen bliver opmærksom på, at der er behov for, at arvingen bliver undergivet ordinært værgemål.

Det foreslås samtidig at ophæve dødsboskiftelovens § 16, stk. 3, således at skifteværgen ikke fremover skal indberette om et behov for ordinært værgemål til skifteretten, jf. lovudkastets § 1, nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

(Arveloven)

Til nr. 1 (§ 28, stk. 3)

Efter den gældende ordlyd sker arvefaldet, når anmodningen om skifte fremsættes. Det har i teorien været diskuteret, om fremsættelsestidspunktet er lig med afsendelsestidspunktet eller tidspunktet for begæringens modtagelse i skifteretten.

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det klart fremgår, at arven skal fordeles efter arveforholdene ved udgangen af det døgn, hvor anmodning om skifte modtages i skifteretten. Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at anmodningen om skifte tages til følge.

Forslaget hænger sammen med forslaget til ændring af dødsboskiftelovens § 78, stk. 3. Det foreslås her at indsætte en bestemmelse om, at datoen for skifterettens modtagelse af anmodningen om skifte træder i stedet for dødsdagen. Hensigten hermed er bl.a. at sikre, at alle retsvirkninger af en anmodning om skifte er knyttet til samme tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

(Retsafgiftsloven)

Til nr. 1-3 (§ 36 a, § 36 b, stk. 2, og § 36 f, stk. 1)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 5

(Ægteskabsloven)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 6

(Boafgiftsloven)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til nr. 2 (§ 5, stk. 4)

Det følger af dødsboskiftelovens § 14, at legater skal opfyldes senest samtidig med, at boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne. Dog kan skifteretten under særlige omstændigheder bestemme, at et legat skal opfyldes på et tidligere tidspunkt.

Bo- og gaveafgiftslovens § 5 indeholder bestemmelser om arvingers afkald på falden arv.

Hvis en arving helt eller delvis giver afkald på falden arv, anses den, til fordel for hvem afkaldet er givet, for arving til den pågældende arv ved afgiftsberegningen. Arveafkald kan med den nævnte afgiftsmæssige virkning gives til fordel for egne livsarvinger, boets øvrige arvinger eller den, der ifølge testamentet ville arve, hvis afkaldsgiver var død før arvelader. Afkaldet kan ikke i øvrigt gøres betinget. Er afkald givet mod vederlag, anses vederlaget som arv til afkaldsgiver. Et arveafkald skal være meddelt over for skifteretten, inden indlevering af den endelige boopgørelse, dog senest inden udlodning i et bo påbegyndes. Der kan dog foretages acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle. Afkald på erhvervelser, som ikke indgår i et bo, skal være meddelt over for skifteretten senest samtidig med anmeldelsen.

Virkningen af reglerne i bo- og gaveafgiftslovens § 5 er, at den, der har givet arveafkaldet, således ikke skal betale boafgift. Hvis fristen om, at afkaldet skal være meddelt til skifteretten senest inden udlodningen i et bo påbegyndes, ikke overholdes, anses personen, der giver arveafkald, alligevel for at være den retmæssige arving med de afgiftsmæssige konsekvenser, det medfører. Der skal så først betales boafgift af arven til arvingen, og derefter skal den person til fordel for hvem, afkaldet blev givet, enten betale gaveafgift eller indkomstskat af beløbet (arven) - afhængig af slægtskabet til arvingen, der giver arveafkald.

Med de gældende regler i dødsboskiftelovens § 14, 2. pkt., hvor et legat – under særlige omstændigheder – skal opfyldes på et tidligere tidspunkt end hvor boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne, kan der opstå utilsigtede afgiftsmæssige konsekvenser for den, der giver afkald på arv, hvis afkaldet først gives efter at et legat er opfyldt. Bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 14, 2. pkt., har et meget snævert anvendelsesområde. Det er usikkert, om der i praksis er opstået dobbeltbeskatning i de situationer, hvor et legat er opfyldt på et tidligere tidspunkt og en arving efterfølgende har givet afkald på arv.

Efter den foreslåede affattelse af dødsboskiftelovens § 14, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, skal legater opfyldes, når proklamafristen er udløbet, og boet er solvent og har tilstrækkelige likvide midler. Proklamafristen er 8 uger efter bekendtgørelse i Statstidende. Efter den forslåede affattelse af § 14, 2. pkt., skal legater som hidtil dog opfyldes senest samtidig med, at boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne. I forhold til de gældende regler sker der således en fremrykning af tidspunkt for opfyldelse af legater.

Med den foreslåede affattelse af dødsboskiftelovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, kan det ikke udelukkes, at der vil opstå dobbeltbeskatningssituationer i videre omfang, idet det snævre område for dødsboskifteloven § 14, 2. pkt., udvides. Det er Skatteministeriets vurdering, at denne fremrykning af udlodning af legater, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, ikke bør medføre afgiftsmæssige konsekvenser for den, der giver afkald på arv. Derfor foreslås bo- og gaveafgiftslovens § 5, stk. 4, ændret således, at det ikke medfører afgiftsmæssige konsekvenser, hvis et legat opfyldes på et tidligere tidspunkt og en arving efterfølgende giver afkald på arv.

Til § 7

(dødsboskatteloven)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er erstattet af det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til nr. 2-5 (§ 71, stk. 2, § 74, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt.)

Dødsboskattelovens kapitel 12, §§ 71-75, omhandler skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live. Sådanne boer behandles skattemæssigt efter tilsvarende regler som de, der anvendes i forbindelse med dødsfald, men dog således, at datoen for skifterettens imødekommelse af skiftebegæringen træder i stedet for dødsdagen. I denne henseende følger reglerne dødsboskifteloven, jf. dennes § 78, stk. 3.

Ved lovforslagets § 1, nr. 47, der ændrer dødsboskiftelovens § 78, stk. 3, foreslås det, at den dag, der i disse boer træder i stedet for dødsdagen, fremover ikke skal være datoen for skifterettens imødekommelse af skiftebegæringen, men datoen for skifterettens modtagelse af skiftebegæringen.

Det foreslås, at skattereglerne fortsat skal følge dødsboskifteloven i denne henseende. I konsekvens heraf foreslås reglerne i dødsboskiftelovens kapitel 12 ændret.

Til § 8

(afskrivningsloven)

Til nr. 1 (§ 35, stk. 3)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 9

(ejendomsværdiskatteloven)

Til nr. 1 (§ 6, stk. 2, § 8, stk. 2, 1. og 3. pkt., og § 9, stk. 3, 1. og 3. pkt.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 10

(lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto)

Til nr. 1 (§ 11, stk. 1 og 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 11

(kildeskatteloven)

Til nr. 1 (§ 65, stk. 7, og § 89 A, stk. 6)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 12

(kursgevinstloven)

Til nr. 1 (§ 22, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 13

(pensionsbeskatningsloven)

Til nr. 1 (§ 15 A, stk. 2, § 18, stk. 7, og § 64, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 14

(tinglysningsafgiftsloven)

Til nr. 1 (§ 10, stk. 1, nr. 2)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at begrebet »efterlevende ægtefælle« med den nye arvelov er skiftet ud med det mere nutidige udtryk »længstlevende ægtefælle«.

Til § 15

(Ikrafttræden mv.)

Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2011, og at loven skal finde anvendelse ved skifte af dødsboer, hvor dødsfaldet sker efter lovens ikrafttrædelse. De hidtil gældende regler skal fortsat finde anvendelse ved skifte af dødsboer, hvor dødsfaldet er sket forud for lovens ikrafttrædelse. Dog indeholder bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., en særlig bestemmelse for så vidt angår skifte af uskiftet bo, idet reglerne i denne lov også skal finde anvendelse ved sådanne skifter, hvis den længstlevende ægtefælle dør efter lovens ikrafttrædelse, eller hvis der i den længstlevendes levende live anmodes om skifte efter dette tidspunkt.

Som det fremgår af pkt. 2.1.1.2.4 og pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, dels fastsætte nærmere regler for tidsbegrænsning af bobestyreres autorisationer dels fastsætte nærmere regler om udlæg og vederlag til skifteværger.

Til § 16

(Territorial gyldighed)

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovens §§ 1-3 og § 5 (lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, arveloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning) ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

27-01-16

Hit Counter