Kommentarer til retsvirkningslovens § 16 h

§ 16 h. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, jf. § 28. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.

Stk. 2. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.

Stk. 3. § 16 g, stk. 1, og § 16 f, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse

Bemærkninger til RVL § 16 h, stk. 1

Kommentarer til RVL § 16 h, stk. 1

Bemærkninger til RVL § 16 h, stk. 2

Kommentarer til RVL § 16 h, stk. 2

Bemærkninger til RVL § 16 h, stk. 3

Kommentarer til RVL § 16 h, stk. 3

Bemærkninger til RVL § 16 h, stk. 1 i L 146 af 26.01.2006

Da alle rimelige pensionsrettigheder fremover vil kunne udtages forlods under skifte af fællesboet, vil det normalt ikke være nødvendigt at oprette ægtepagt om særeje omfattende pensionsordninger.

Ønsker ægtefællerne imidlertid at undgå reglerne om kompensation i lovforslagets §§ 16 d og 16 e eller om deling af værdien af pensionsordninger, der overstiger det rimelige, kan de ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. Ægtefællerne kan aftale, at ikke blot allerede foretagne indbetalinger skal være særeje, men som noget nyt kan ægtefællerne også aftale, at fremtidige indbetalinger på en pensionsordning skal være særeje. Aftaler ægtefællerne, at ”pensionsrettigheden skal være særeje”, vil dette som udgangspunkt også omfatte fremtidige indbetalinger.

Såfremt en ægtefælle af fællesejemidler foretager uforholdsmæssige store indbetalinger på en pensionsordning, der er gjort til særeje, vil sådanne indbetalinger kunne være omfattet af retsvirkningslovens § 23, stk. 1, om misbrug. Derimod vil bestemmelsen i § 23, stk. 2, ikke kunne finde anvendelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til nr. 2.

Ægteskabslovens § 56 kan – såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt – finde anvendelse på pensionsordninger, der er særeje.

Kommentarer til RVL § 16 h, stk. 1

Linda Nielsen i Skilsmisseret 2008 p. 200-201

Ifølge § 16 h, stk. 1, 2. pkt. kan en ægtepagt også omfatte fremtidige indbetalinger på rettigheden. Dette er i strid med det præceptive surrogationsprincip, som er et grundlæggende familieretligt princip. Det kan ikke aftales, at mandens indestående til enhver tid på en bestemt konto i et bestemt pengeinstitut skal være hans særeje, da dette giver manden mulighed for vilkårligt at forsøge sit særeje på fællesejets bekostning. 

Familieministeren har i sit svar af  09.02.2006 på spørgsmål af 09.01.2006 fra advokat Jørgen U. Grønborg anført:

Det skal endelig præciseres, at i de mange ægteskaber, hvor ægtefæller har indrettet sig i tillid til, at egne pensionsordninger kan udtages forlods (f.eks. arbejdsmarkedspensionsordninger), vil lovforslaget som udgangspunkt ikke indebære overgangsproblemer. I sådanne tilfælde vil det normalt ikke være nødvendigt at oprette ægtepagter om særeje for ordningen, idet alle rimelige pensionsordninger efter forslaget kan udtages forlods. Ægtefæller kan dog have et ønske om at undgå forslagets regler om kompensation eller deling af værdien af ekstra opsparing. Dette ønske kan gælde for allerede foretagne indbetalinger og for fremtidige indbetalinger på pensionsordningen. Efter forslaget kan ægtefæller ved ægtepagt aftale, at en pensionsordning er særeje, og at dette også gælder fremtidige indbetalinger på ordningen. Reglerne om kompensation og ligedeling af ekstra opsparing vil herefter ikke finde anvendelse. Forslaget om, at det også skal være muligt at aftale særeje for fremtidige indbetalinger skal ses i lyset af en omstridt tingslysningspraksis på området, hvorefter der ofte sker afvisning af særejeægtepagtbestemmelser om pensionsordninger, der også omfatter fremtidige indbetalinger. Dette synes uhensigtsmæssigt, særlig når udgangspunktet for det samlede forslag er, at heller ikke værdien af rimelige fremtidige indbetalinger skal indgå i delingen mellem ægtefællerne.

Ægtepagter, hvorefter fremtidige indskud på en pensionsordningen skal være særeje, kan først tinglyses efter lovens ikrafttræden d. 01.01.2007, jfr. en modsætningsslutning fra ændringslovens § 5, stk. 2 (lov nr. 483 af 07.06.2006).

Det har hidtil været muligt at få tinglyst aftaler om, at særejet også skulle omfatte fremtidige årlige indskud, der maksimalt kunne udgøre det skattefradragsberettigede beløb ifølge lovgivningen herom. Sådanne indskud er dog næppe blevet til særeje, da aftalen er i strid med den præceptive surrogationsgrundsætning. Lovændringen pr. 01.01.2007 gør ikke indskud fra før d. 01.01.2007 til gyldigt særeje, men fra d. 01.01.2007 bliver nye indskud særeje, selv om ægtepagten er tinglyst længe før.

UfR 1997.948 VLK (TFA 1997.86 og TFA 1998.1): I ægtepagt oprettet under ægteskabet var det bl.a. bestemt, at indestående på konti i pengeinstitut, forsikringsselskab, girokonto eller anden finansiel virksomhed, fremtidigt skulle tilhøre H som skilsmissesæreje, der dog blev fuldstændigt særeje, hvis M døde først. Denne bestemmelse blev afvist pga. utilstrækkelig individualisering. VL stadfæstede afvisningen, idet formuleringen indebar, at H vilkårligt kunne forøge beløbene på konti i hendes navn med fællesejemidler og dermed forøge sit særeje. I fremsendelsespåtegningen til landsretten oplyste Retten i Århus, at en bankkonto skal individualiseres ved angivelse af kontonummer og (eventuelt maksimeret) indestående. For så vidt angår kapital- og ratepensionskonti anser Bil og Personbogen sådanne konti for tilstrækkeligt individualiserede, såfremt det aftales, at særejet også omfatter fremtidige årlige indskud, der maksimalt kan udgøre det skattefradragsberettigede beløb ifølge lovgivningen herom. Komm. af Irene Nørgaard i Formueordninger p. 124 og 136.

Hvis parterne i ægtepagten gør en bestemt  pensionsordning til særeje, vil også fremtidige indskud på ordningen blive særeje, jfr. bemærkningerne. Hvis parterne i ægtepagten anfører, at det er indeståendet på pensionsordningen pr. d. ..., der skal være særeje, eller indestående kr. xx, der skal være særeje, vil fremtidige indskud ikke blive særeje, medmindre dette udtrykkeligt er anført i ægtepagten.

Specifikationskravet må fortsat gælde. Man kan således ikke i en ægtepagt med en blandet formueordning med fælleseje og særeje gøre "samtlige pensionsordninger" til særeje. Man kan heller ikke aftale, at fremtidige pensionsordninger skal være særeje., da dette vil være i strid med den præceptive surrogationsgrundsætning.

Hvis ægtefæller ved en ægtepagt gør en rentepension eller en ratepension til særeje, vil de udbetalte løbende ydelser også blive særeje som surrogater for særejet. Det samme må gælde, hvis en  pensionsordning måtte blive ophævet i utide. Særejet medfører således en anden retsstilling end den, der følger af RVL § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2 og § 16 c, stk. 2.

Ægtefællerne må i ægtepagten kunne aftale, at fremtidige indbetalinger på pensionsordningen op til et bestemt beløb, f. eks. max. 60.000 kr. om året, skal være særeje. En sådan maksimering kan være særdeles fornuftig, hvis ikke-ejer-ægtefællen vil gardere sig mod, at der indskydes større fællesejebeløb, idet det jo ikke er sikkert at et indskud på f. eks. 90.000 kr. årligt vil udløse misbrugskrav efter RVL § 23, stk. 1. Begrænsningen skal være klar. Man kan således ikke aftale, at mandens "sædvanlige indbetalinger" på pensionsordningen skal være særeje.

Personbogen i Århus stiller nu (april 2007)  krav om, at de fremtidige indbetalinger skal være maksimeret. Et sådant krav har ikke hjemmel i lovens tekst eller forarbejder og kan derfor ikke forventes opretholdt af landsretten, uanset hvor rimeligt og fornuftigt kravet end er.

Ægtefæller må i en ægtepagt kunne aftale, at f. eks. de første 500.000 kr. af indeståendet på en kapital - eller ratepension  skal være særeje  og resten  fælleseje eller omvendt (genstandsbestemt sumsæreje og sumfælleseje). Irene Nørgaard  anfører i Pensionsrettigheders behandling, 2007 p. 78, at der er enighed om, at RVL § 28 ikke giver hjemmel for at aftale sumsæreje. Efter min opfattelse er sumsæreje ikke en selvstændig særejeform, men blot en metode til afgrænsning af særejet, og denne afgrænsningsmetode kræver slet ikke lovhjemmel. I øvrigt har sumsærejet hjemmel i RVL § 28, stk. 2, hvorefter en ægtepagt kan angå en del af ægtefællernes ejendele. Østre Landsret i UfR 2007.2748 ØLD (ØLD af 05.07.2007) fundet, at RVL § 28 efter sin ordlyd ikke var til hinder for en aftale om sumsæreje vedrørende et bestemt aktiv.

Ægtefæller må også kunne aftale brøkdelssæreje vedrørende deres pensionsordninger, og særejet kan tidsbegrænses eller aftrappes.

Ægtefæller kan kombinere ægtepagter efter RVL § 16 h, stk. 1 og stk. 2, og f. eks. aftale, at 1/3 af mandens kapital- og ratepensioner skal tilhøre ham som fuldstændigt særeje og 2/3 skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller bosondring.

Bemærkninger til RVL § 16 h, stk. 2 i L 146 af 26.01.2006

Efter lovforslaget vil værdien af rimelige kapital- og ratepensioner i modsætning til i dag kunne udtages forlods ved skiftet. Ønsker ægtefæller, at sådanne pensionsordninger fortsat skal indgå i delingen af fællesboet, kan de i medfør af forslagets stk. 2, ved ægtepagt aftale dette.

Kommentarer til RVL § 16 h, stk. 2

Ifølge RVL § 16 h, stk. 2 kan ægtefæller ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring. Denne regel kan tiltrædes som særdeles vigtig for de mange ægtefæller, som fortsat ønsker, at kapital- og ratepensioner skal deles ved separation og skilsmisse, og som derfor nu er tvunget til at oprette ægtepagt om, at disse pensioner fortsat skal være fælleseje. 

Reglerne i § 16 h, stk. 2 gælder ifølge ordlyden alene kapital- og ratepensioner.

Familieministeren har d. 23.05.2006 skrevet følgende i sit svar på spørgsmål 29 stillet af advokat Jørgen U. Grønborg:

Ægtefæller kan i medfør af lovforslagets § 16, h, stk. 2 aftale, at værdien af en kapitalpensionsordninger eller en ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet. Det betyder, at aftalen kan omfatte SP-ratepension, selvpensioneringskonti, indeksordninger, der er tegnede som rateordninger, og beløb indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ægtefæller kan derimod ikke aftale, at privattegnede livrenter og private overlevelsesrenter skal indgå i ligedelingen. Baggrunden for dette er primært, at det ikke skal kunne aftales, at løbende livsbetingede arbejdsmarkedspensionsordninger skal indgå i ligedelingen, og at det ikke er skønnet nødvendigt eller hensigtsmæssigt at lave en særregel for de forholdsvis få private livrenter, der almindeligvis baserer sig på en aftale med et forsikringsselskab, som ægtefællen selv har indflydelse på. Problemer vedrørende ligedeling i den henseende må løses af ægtefællerne ved aftaler med forsikringsselskabet eller ved at afbalancere delingsproblemet på anden måde. Værdien af livrenter tegnet som supplerende pension vil almindeligvis indgå i delingen i kraft af reglen i forslagets § 16 b, stk. 3 sammenholdt med stk. 1.

Irene Nørgaard antager i Pensionsrettigheders behandling 2007, p. 78, note 96, at det formentlig også kan aftales, at den supplerende engangsydelse skal indgå i ligedelingen, selv om den er led i en i øvrigt livsbetinget pensionsordning.

Det kan formentlig også aftales, at opsparede efterlønsbidrag skal indgå i ligedelingen.

Reglerne burde også gælde andre typer pensionsrettigheder, herunder livrenter og overlevelsesrenter, og der er hverken i betænkningen eller i lovforslagets bemærkninger nogen begrundelse for, at disse pensionsordninger ikke kan gøres til fælleseje, selv om dette er et alvorligt indgreb i ægtefællers aftalefrihed.  Disse pensionsrettigheder kan godt gøres til særeje ved ægtepagt.

Privattegnede livrenter vil ofte være ekstra pensioner, der skal ligedeles, og det er derfor vanskeligt at forstå, at parterne ikke i en ægtepagt selv kan aftale, at de skal ligedeles.

Danske Advokater og Danske Familieadvokater har i brev af 19.01.2011 anmodet Justitsministeriet om at udarbejde et tillægskommissorium til retsvirkningslovudvalget med henblik på at udvalget nærmere kan vurdere, om der skal indføres adgang til, at ægtefæller ved ægtepagt kan aftale, at privattegnede livrenter skal indgå i bodelingen ved separation eller skilsmisse. Advokatsamfundet har i brev af 28.02.2011 tilsluttet sig forslaget. Justitsministeriet har i brev af 10.06.2011 meddelt, at det på nuværende tidspunkt hverken er hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at man genåbner overvejelserne vedrørende retsvirkningslovens regler om deling af pensioner.

Hvis en pensionsforsikring både indeholder en ratepension og en rentepension, således som det ofte er tilfældet på f. eks. en Danica personforsikring eller en Totalpension i Dansk Bank, må parterne kunne træffe aftale om ligedeling af ratepensionsdelen på den pågældende mixpension.

En livrente med garanterede ydelser i f. eks. 10 år er i realiteten en ratepension kombineret med en livrente for så vidt angår de livsvarige ydelse ud over 10 år, jfr. Familieretten 3. udg. p. 306. Ægtefæller kan formentlig ved ægtepagt aftale ligedeling af sådanne livrenter ved separation, skilsmisse og bosondring for så vidt angår ratepensionsdelen.

Hvis parterne i en ligedelingsægtepagt om kapital- og ratepensioner har medtaget en rentepension i opregningen over de omfattede pensioner, bør der normalt alene statueres partiel ugyldighed for så vidt angår aftalen om ligedeling af rentepensionen.

Hvis en kapital- eller ratepension, der er omfatter af en ligedelingsægtepagt, konverteres til en rentepension, skal pensionens værdi på konverteringstidspunktet fortsat ligedeles, jf. Irene Nørgaard i  Pensionsrettigheders behandling, 2007 p. 83. Den efterfølgende værdistigning skal ikke ligedeles, medmindre rentepensionen er en ekstrapension

Det burde være muligt i ægtepagten at aftale, at pensionsordningen også skal ligedeles, hvis ægteskabet opløses ved død.  Familieministeren har i skrivelse af 20.02.2006 (svar på spørgsmål 2) anført:  Der er endvidere ikke fundet at foreligge et tilsvarende behov for aftaler om deling af værdien af pensionsrettigheder på dødsboskifte, idet den ægtefællevenlige holdning og tendens i denne situation er velbegrundet og ønskes fortsat. 

Ægtefæller, der ønsker, at deres kapital- og ratepensioner fortsat skal ligedeles, har kunnet tinglyse ægtepagt herom fra d. 01.07.2006, selv om loven først trådte i kraft d. 01.01.2007. Dette fremgår udtrykkeligt af ændringslovens § 5, stk. 2 (lov nr. 483 af 07.06.2006)

Familieministeren har i sit svar af  20.02.2006 på spørgsmål fra advokat Jørgen U. Grønborg af 08.02.2006 anført:

Det er ikke muligt generelt at konkludere, om der samlet set på sigt vil blive oprettet flere eller færre ægtepagter. Ægtefæller vil som nævnt efter forslaget kunne aftale, at kapitalpensionsordninger fortsat skal deles mellem dem, men på den anden side vil ægtefællerne fremover kunne undgå at skulle oprette ægtepagter om særeje for sådanne ordninger. I forlængelse heraf bemærkes, at en antagelse om, at forslaget vil føre til et øget antal separationer og skilsmisser kun kan være udtryk for gisninger

Advokat Jørgen U. Grønborg har i lovtekniske spørgsmål af 14.03.2006 anført følgende som spørgsmål 6::

Kan ægtefæller, der ønsker at også andre typer pensionsrettigheder end kapital- og ratepensioner, herunder selvpensioneringskonti, indekskonti, indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, privattegnede livrenter og overlevelsesrenter fortsat skal være fælleseje, tinglyse ægtepagt herom i 2006, når og hvis loven først træder i kraft d. 01.01.2007?

Familieministeren har i sit svar af  07.04.2006 anført:

Det må forudses, at der stadig vil opstå nye former for pensionsrettigheder, ligesom visse eksisterende ordninger ikke mere kan oprettes og dermed ophører. Hvis en pensionsrettighed reelt er en kapital- eller ratepensionsordning, hvad enten den er af forsikrings- eller opsparingstypen, hvad enten den er led i et ansættelsesforhold eller er privattegnet, så kan ægtefæller ved ægtepagt aftale, at værdien af rettigheden skal indgå i delingen på skiftet. Derimod kan værdien af alle andre rettigheder – herunder særlig de løbende livsbetingede ordninger – efter forslaget ikke ved ægtepagt blive omfattet af delingen på skiftet. Skulle ægtefæller undtagelsesvis ønske ligedeling i videre omfang, må de afbalancere delingen på andre måder, hvilket ofte kan lade sig gøre.

Det er ikke i betænkningen eller i bemærkningerne oplyst, om ægtefæller i ægtepagt efter d. 01.01.2007 kan aftale, at en eller flere af reglerne i RVL § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2 eller § 16 c, stk. 2 ikke skal være gældende, således at udbetalte beløb fra pensionsrettigheder skal ligedeles.

Advokat Jørgen U. Grønborg har i lovtekniske spørgsmål af 14.03.2006 anført følgende som spørgsmål 7::

Kan ægtefæller i ægtepagt efter d. 01.01.2007 aftale, at en eller flere reglerne i RVL § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2 eller § 16 c, stk. 2 ikke skal være gældende, således at udbetalte beløb fra pensionsrettigheder altid skal være fælleseje?

Familieministeren har i sit svar af  07.04.2006 anført:

Ægtefæller kan ikke efter forslaget aftale, at en eller flere af reglerne i §§ 16 a, stk. 2, 16 b, stk. 2, eller 16 c, stk. 2, ikke skal være gældende, således at udbetalte beløb fra pensionsrettigheder altid skal være fælleseje. Aftaler ægtefællerne imidlertid, at værdien af en kapitalpension skal indgå i delingen, vil det medføre, at værdien af en udbetalt kapitalpension samt renter af og surrogater for kapitalpensionen også skal indgå i delingen på skiftet.

Det fremgår ikke af bemærkningerne, om det i en ægtepagt kan aftales, at indtægter og surrogater for de udbetalte beløb skal ligedeles.

Familieministeren har i skrivelse af 23.05.2006 til advokat Jørgen U. Grønborg oplyst, at ægtefæller ved ægtepagt godt kan aftale, at værdien af et sommerhus, der er købt for en udbetalt kapitalpension skal indgå i delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse eller død. Dette må indebære, at udbetalte beløb fra kapitalpensioner m.v.  kan gøres til fælleseje ved ægtepagt, men først når beløbet er udbetalt.

Hvis ægtefæller i en ægtepagt aftaler, at kapital- og ratepensioner skal være fælleseje, bør ægtepagten afvises, da den ikke siger noget om, hvorvidt pensionerne skal ligedeles ved separation eller skilsmisse.

Ægtefæller må i en ægtepagt kunne aftale, at kapital- og ratepensioner skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller bosondring, men kun i det omfang der er tale om midler indskudt på pensionsordningerne under ægteskabet. En sådan løsning vil dog skabe store praktiske vanskeligheder ved beregningen af, hvad der skal ligedeles, da pensionsopsparingen pr. vielsesdagen med tillæg af indvundne renter, udbytte og kursgevinster og med fradrag af kurstab kan udtages forlods.

Ægtefæller må i en ægtepagt kunne aftale, at indeståendet på en kapital - eller ratepension ud over et bestemt beløb, skal indgå i bodelingen ved separation, skilsmisse eller bosondring. Dette svarer til genstandsbestemt sumsæreje.  Beløbet kan ikke pristalsreguleres. Hvis gyldigheden af sumsæreje bliver underkendt, kan dette også få konsekvenser for ægtepagter efter RVL § 16 h.

Ægtefæller må i en ægtepagt også kunne aftale, at indeståendet på en kapital - eller ratepension op til et bestemt beløb, skal indgå i bodelingen ved separation, skilsmisse eller bosondring. Dette svarer til genstandsbestemt sumfælleseje.  Beløbet kan ikke pristalsreguleres. Hvis gyldigheden af sumsærejet/sumfælleseje bliver underkendt, kan dette også få konsekvenser for ægtepagter efter RVL § 16 h.

Irene Nørgaard antager i Pensionsrettigheders behandling, 2007 p. 81, at der ikke kan  kan træffes aftaler om, at kun en del af en kapital- eller ratepension skal ligedeles.

Det kan formentlig også aftales, at indestående på en ægtefælles samlede kapital- eller ratepensioner skal deles i det omfang værdien af ægtefællens samlede pensioner, herunder rentepensioner, overstiger værdien af den anden ægtefælles samlede pensioner, herunder rentepensioner. En sådan aftale om deling af overskydende kapital- og ratepensioner vil i mange tilfælde være dækkende for parternes ønsker, og det er vanskeligt at anføre saglige grunde til, at en sådan aftale skulle være ugyldig.

Irene Nørgaard  anfører i Pensionsrettigheders behandling, 2007 p. 82, at man ikke i en ægtepagt lovligt kan aftale ligedeling af overskydende kapital- og ratepensioner. Hun mener, at en sådan aftale må afvises som uklar. Det beløb, der ikke skal deles, vil løbende kunne ændre størrelse afhængig af den anden ægtefælles dispositioner. Sådanne aftaler må derfor være i strid med den i UfR 1998.1674 HD fastlagte forståelse af aftalemulighederne, hvorefter end ikke en pristalsregulering kan aftales.

Jeg mener ikke at aftalen er uklar. Rentepensionerne skal indgå ved beregningen af, hvilke kapital- og ratepensioner, der skal deles, ganske på samme måde, som rentepensionerne efter de nye regler i retsvirkningslovens § 16 b skal indgå ved vurderingen af, om den anden ægtefælles pensioner er rimelige. 

Eksempel: M har ratepension på 2 mio kr. og H har ratepension på 1,2 mio kr. Begge pensioner er rimelige. De kan i ægtepagt aftale, at samtlige ratepensioner skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller bosondring og dermed opnå ligedeling af alle pensioner.

Hvis H's pension er en rentepension på 1,2 mio kr., kan de ikke aftale, at rentepensionen skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller bosondring. De må kunne aftale, at M's ratepension ud over 1,2 mio kr. skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller bosondring og på denne måde opnå ligestilling og muligvis også, at M's ratepension skal deles i det omfang værdien af M's samlede pensioner, herunder rentepensioner, overstiger værdien af den H's samlede pensioner, herunder rentepensioner. Der er reelt blot tale om en aftale om, at opfyldningspensioner, der ikke skulle deles efter RVL § 16 b, stk. 1, ikke skal være omfattet af ægtepagten om ligedeling af kapital- og ratepensioner. Alternativt kan de opsplitte M's ratepension i to ratepensioner på 1,2 mio kr, og på 0,8 mio kr. og så i ægtepagt aftale, at ratepensionen på 0,8 mio kr. skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller bosondring. Dette er upraktisk, og det vil kræve løbende justeringer i takt med udviklingen af pensionernes størrelse.

Dommer Sørup Hansen har til JyllandsPosten d. 02.12.2006 udtalt, at han finder at sådanne ægtepagter om ligedeling af overskydende kapital- og ratepensioner er gyldige.

Linda Nielsen antager i Skilsmisseret 2008 p. 202, at en aftale om deling af overskydende kapital- og ratepensioner er gyldig.

Da det ikke er endeligt afklaret i retspraksis, om en ægtepagt af denne type er gyldig, bør man i ægtepagten medtage en alternativ bestemmelse om, at delingen af samtlige pensioner skal ske i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler herom, såfremt aftalen om deling af de overskydende kapital- og ratepensioner ikke er gyldig, jf. herved UfR 2006.648 VLK. Hvis parterne ønsker, at samtlige kapital- og ratepensioner under alle omstændigheder skal ligedeles, kan de indsætte en alternativ bestemmelse om, at deres kapital- og ratepensionerne m.v. skal ligedeles, hvis det ikke er gyldigt kun at aftale ligedeling af de overskydende kapital- og ratepensioner.

Parterne kan utvivlsomt aftale, at en bestemt brøkdel af en af ægtefællernes kapital- og ratepensioner skal indgå i bodelingen ved separation, skilsmisse eller bosondring. I ovenstående eksempel kan de således aftale, at 40% af mandens kapital- og ratepensioner skal ligedeles ved separation, skilsmisse eller bosondring, mens resten skal være hans særeje, men det vil være meget svært at finde frem til en procentdel, der vil føre til at kun den overskydende del af mandens kapital- og ratepensioner skal ligedeles.

Parterne må i ægtepagten kunne aftalte, at også fremtidige kapital- og ratepensionskonti skal ligedeles. Dette er ikke i strid med den præceptive surrogationsgrundsætning, og der gælder af samme grund ikke noget specifikationskrav, når det drejer sig om aktiver, der skal være fælleseje.

En aftale om ligedeling af kapital- og ratepensioner kan formentlig ikke tidsbegrænses. RVL § 28, stk. 2 give ikke adgang til at tidsbegrænse fælleseje, og den samme begrænsning må efter min opfattelse indfortolkes i RVL § 16 h, stk. 2.

Videns- og kompetencecentret i Skat har i skrivelse nr. 9817 af 09.10.2006 om pensionsrettigheders deling fra den 1. januar 2007 henledt opmærksomheden på, at såfremt ægtepagten formuleres således, at dele af de af ægtepagten omfattede pensionsordninger reelt kan anses for at blive overdraget til den anden ægtefælle end den oprindelige ejer ved oprettelsen af ægtepagten, vil overdragelsen være omfattet af PBL § 30, hvorfor der vil skulle betales en afgift på 60 %. Derimod vil oprettelse af en ægtepagt, som foreskriver en deling af en pensionsordning i tilfælde af separation eller skilsmisse ikke udløse en afgiftspålæggelse i henhold til PBL § 30 stk. 1, idet en sådan overdragelse reguleres af PBL § 30 stk. 2. Efter § 30 stk. 2 finder reglerne i stk. 1 ikke anvendelse på udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved bosondring. Skilsmisse/separation falder ind under denne regel.

Bemærkninger til RVL § 16 h, stk. 3 i L 146 af 26.01.2006

Reglerne om udtagelsespligt, betaling m.v. i forslagets §§ 16 f, stk. 2-7, og 16 g, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, jf. herved stk. 3.

Kommentarer til RVL § 16 h, stk. 3

Bestemmelsen i RVL § 16 h, stk. 3 knytter sig alene til  stk. 2 og burde derfor have være placeret som § 16 h, stk. 2, 2. pkt.

Der er ikke henvist til RVL § 16 f, stk. 1, idet man må have fundet, at pligten til kontant betaling af boslodskravet er en direkte følge af udtagelsespligten efter RVL § 16 g, stk. 1.

Parterne kan ikke i en ægtepagt sætte reglerne om udtagelsespligt m.v. i RVL § 16 g, stk. 1, jfr. RVL § 16 f, stk. 2-7 ud af kraft og erstatte disse med en ret for begge ægtefæller til at kræve opsat deling, uanset hvor fornuftig en sådan aftale end måtte være. Se også Irene Nørgaard i Pensionsrettigheders behandling, 2007 , p. 74-75 om forhåndsaftaler om delingsmetoden.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

29-03-12