Kommentarer til retsvirkningslovens § 16 b

§ 16 b. Ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet.

Stk. 2. Ægtefællerne udtager endvidere forlods beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.

Stk. 3. Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i delingen af fællesboet.

ad § 16 b, stk. 1

Bemærkninger i L 146 af 26.01.2006

Kommentarer til RVL § 16 b, stk. 1

Ad § 16 b, stk. 2

Ad § 16 b, stk. 3

Retspraksis om RVL § 16 b


ad § 16 b, stk. 1

Bemærkninger i L 146 af 26.01.2006

Efter stk. 1, udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.

Bestemmelsen omfatter alle typer af pensionsrettigheder. Om dette henvises til bemærkningerne til § 16 a.

Forlodsudtagelsen omfatter dog ikke de pensionslignende rettigheder, som i § 16 a foreslås omfattet af længstlevende ægtefælles ret til forlodsudtagelse på dødsboskifte. Værdien af disse rettigheder indgår således i delingen af fællesboet.

I stk. 3, er det præciseret, at i det omfang en ægtefælle af fællesejemidler har oparbejdet pensionsrettigheder, der overstiger, hvad der må anses for rimelige ordninger, skal værdien af den del af pensionsrettighederne, der overstiger det rimelige, indgå i delingen af fællesboet mellem ægtefællerne. Det gælder dog ikke, hvis ægteskabet har været af kortere varighed. Se herom § 16 c og bemærkningerne til denne bestemmelse. Reglen om deling af ”for store” pensionsindbetalinger gælder for indbetalinger på alle typer af pensionsrettigheder.

Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er rimelige. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks. aftalt ved overenskomst, lokal overenskomst eller fastlagt ved firmaaftale, må anses som udtryk for det pensionsopsparingsniveau, der er almindeligt accepteret som svarende til de pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. Ægtefæller, der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, kan ligeledes indbetale tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension. Også pensionsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, som f.eks. piloter, balletdansere, sangere og lignende, falder ind under begrebet rimelige pensionsrettigheder, hvis ordningen må anses for rimelig i forhold til den pågældende ægtefælles økonomiske situation og forventede pensioneringstidspunkt. Selvstændige erhvervsdrivende vil ofte have et andet pensionsopsparingsforløb end lønmodtagere. Ved vurderingen af, om en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende kan holdes uden for bodelingen, må der lægges vægt på, om ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold.

Som udgangspunkt vil indbetalinger til en pensionsordning, der er større end de på et givet tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område, eller hvad der svarer hertil, ikke kunne holdes uden for bodelingen. Ved vurderingen af, om en pensionsordning må anses for rimelig, må der ud over den pågældende ægtefælles egen situation og indtjeningsforhold også lægges vægt på ægtefællernes samlede situation. Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil derfor som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing.

Andre pensionsindbetalinger – ud over de på indbetalingstidspunktet sædvanlige arbejdsmarkedspensionsbidrag eller tilsvarende indbetalinger – vil derimod som udgangspunkt falde uden for det rimelige, særlig i de situationer, hvor kun den ene foretager en ekstra pensionsopsparing. Derved tages bl.a. højde for, at opsparingen af skattemæssige grunde foretages alene hos den ene af ægtefællerne. Foretager begge ægtefæller ekstra pensionsindbetalinger, vil ligedelingsprincippet for disse ekstra indbetalinger føre til, at kun differencen i den yderligere opsparing bliver delt.

Selv om en pensionsordning anses for rimelig og derfor kan udtages forlods af fællesboet, kan en ægtefælle blive pålagt at betale et beløb til den anden ægtefælle efter reglerne i § 16 d om fællesskabskompensation og § 16 e om rimelighedskompensation.

Endvidere kan bestemmelsen i ægteskabslovens § 56 finde anvendelse i de tilfælde, hvor en ægtefælle ved skifte i tilfælde af separation, skilsmisse eller bosondring stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende, fordi den anden ægtefælle har særeje og/eller rettigheder, som ikke indgår i bodelingen.


Kommentarer til RVL § 16 b, stk. 1

Konsekvenser

Hvilke pensionsordninger?

Hvilke pensionsordninger er rimelige?

Eksempler

Processuelle spørgsmål


Konsekvenser

Bestemmelsen vil indebære, at pensionsordninger for meget betydelige beløb, formentlig  over 650 mia. kr., (22 Storebæltsbroer) flyttes væk fra formuefællesskabet fra lovens ikrafttræden d. 01.01.2007. Der vil pr. 31.12.2006 være en samlet pensionsformue på ca. 2.200 mia kr. Heraf er ca  54% eller 1.188 mia kr. kapital-, rate- og rentepensioner, som efter gældende ret skal ligedeles. Efter mit skøn tilhører ca. 60% af pensionsformuen ægtefæller med formuefællesskab, medens de resterende 40% tilhører ugifte og ægtefæller med særeje. Forslaget omfatter således ca. 60% af 1.188 mia kr. eller ca. 713 mia kr.  Heraf må langt størstedelen, formentlig ca. 650 mia. kr., anses for "rimelige pensionsordninger", og det er disse 650 mia. kr., som efter forslaget ikke længere skal deles ved separation og skilsmisse. Dette svarer til ca. 635.000 kr. pr. ægtepar i Danmark.

Lovændringen vil navnlig gå ud over gifte kvinder, da gifte mænd i gennemsnit har ca. 60% større pensionsordninger end gifte kvinder. Ifølge Danica er 30-55-årige kvinders opsparing til pension  i gennemsnit 20% mindre end mænds opsparing. I betænkningen kap. 5.5.1.2 er det oplyst, at en undersøgelse udarbejdet af Erhvervs- og Økonomiministeriet har vist, at det i ægteskaber, hvor kun den ene ægtefælle sparer op til pensionen, i 69% af tilfældene er manden, som foretager denne opsparing. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er ca. 65.000 personer, der årligt indskyder over 100.000 kr. på en pension med løbende udbetalinger. 80% af disse indskydere er mænd og 20% er kvinder. Velfærdskommissionen har i en rapport fra januar 2006 om fremtidens velfærd p. 197-199 opgjort, at 63-årige mænd i 2003 i gennemsnit havde en pensionsformue på ca. 1.100.000 kr. og 63-årige kvinder en pensionsformue på 600.000 kr. I en omfattende analyse af pensionsopsparingen i 2002 foretaget af Skatteministeriet er det anført, "at stort set lige mange gifte mænd og kvinder foretog pensionsopsparing i 2002. Til gengæld var de gifte mænds indskud ca. 60 pct. større end kvindernes. Den store forskel kan især henføres til de arbejdsgiveradministrerede ordninger, hvilket afspejler højere gennemsnitsindkomst og større opsparingsprocenter hos mændene". I 2003 indbetaltes i alt til SP  7.444.984.814 kr. til SP-pension. Kvinder indbetalte 3.083.218.859 kr og mænd indbetalte 4.361.765.956 kr. Mændenes samlede indbetalinger var således 41,47% højere end kvindernes. 

Som anført ovenfor flyttes kapital-, rate- og rentepensioner for ca. 650 mia. kr. fra d. 01.01.2007 væk fra formuefællesskabet. Hvis Skatteministeriets analyse lægges til grund, tilhører ca. 400 mia kr. de gifte mænd og ca. 250 mia kr. de gifte kvinder, og mændene vil således kunne forlodsudtage ca. 150 mia kr. mere end kvinderne. De gifte kvinder mister samlet 75 mia kr. eller i gennemsnit ca. 73.000 kr. pr. kvinde.

Sys Rovsing og Grethe Opstrup anfører i 12 perspektiver på pension, 2006 p. 137, at  viljen til at skabe en retfærdig løsning bestemt har været til stede, men evnen næppe. Dertil har de grundlæggende modstridende hensyn været for forskellige. Det må forudses, at der skal mange sager gennem retssystemet, idet der i loven er store fortolkningsproblemer.

Hvis manden har sparet op til alderdom ved investeringer i aktier og obligationer eller fast ejendom, skal disse midler ligedeles ved separation eller skilsmisse, selv om hustruen kan forlodsudtage sine rimelige pensionsopsparinger af samme størrelse.

Familieministeren har i sit svar af  09.02.2006 på spørgsmål af 09.01.2006 fra advokat Jørgen U. Grønborg anført:

Til dette bemærkes indledningsvist, at der med forslaget skabes et kompromis mellem de grundlæggende hensyn, hvor det helt centrale er at undgå de urimeligheder, som retstilstanden hidtil har ført til, jf. ovenfor. Endvidere skal det bemærkes, at tallet og overvejelserne bag dette hviler på et betydeligt skøn, hvor der tillige ikke tages højde for den konkrete pensionssituation mellem ægtefæller. I et stort antal ægteskaber er der således allerede i dag tale om en ensartethed i pensionssituation ægtefællerne imellem. En redegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at ægtefæller i langt størstedelen af alle de undersøgte ægteskaber begge er dækket ind i pensionsmæssig henseende, og at der foreligger en sådan sammenlignelighed mellem ægtefællernes pensionsordninger, at disse ægtefæller ”på bundlinjen” stilles nogenlunde ens, selv om alle pensionsordninger for fremtiden udtages forlods.

Tallet tager endvidere ikke højde for den fortsatte udvikling i pensionssituationen, hvor der på længere sigt forventes en situation, hvor arbejdsmarkedspensioner vil have en stadig større udbredelse.

Endelig bemærkes, at det ikke ud fra foreliggende statistiske oplysninger er muligt at foretage en eksakt beregning af, hvor stor en del af ægtefællers pensionsformue, der i dag deles mellem ægtefæller og efter lovforslaget fremover vil kunne holdes uden for formuefællesskabet. Generelle statistiske oplysninger om fordeling af pension mellem mænd og kvinder eller mellem ægtefæller siger som udgangspunkt ikke noget om, hvorvidt der mellem to konkrete ægtefæller er ensartethed eller stor forskel i pensionssituationen, eller på hvilken baggrund en eventuel forskel måtte være opstået.

Familieministerens svar af  07.04.2006 på spørgsmål 29 fra advokat Jørgen U Grønborg anført:

Skatteministeriets tal viser ganske rigtigt, at gifte mænds indskud på pensionsordninger i 2002 samlet set var ca. 60 % større end gifte kvinders. En sådan generel statistik siger som udgangspunkt ikke noget om, hvorvidt der mellem to konkrete ægtefæller er ensartethed eller stor forskel i pensionssituationen, eller hvad der er årsagen til en eventuel forskel. Tallene betyder heller ikke, at der med forslaget nødvendigvis vil ske en voldsom formueforskydning mellem konkrete ægtefæller ved separation eller skilsmisse.

Det fremgår da også af undersøgelsen, at der generelt set ikke er markante forskelle i opsparingsfrekvensen for kvinder og mænd. Skatteministeriet henfører selv forskellen i størrelsen af pensionsopsparingen til de arbejdsgiveradministrerede ordninger, hvilket afspejler højere gennemsnitsindkomst og større opsparingsprocenter hos mænd end hos kvinder.

I øvrigt viser undersøgelsen, at det har stor betydning for ægtefællers pensionsopsparing, hvorledes indtjeningen af husstandsindkomsten er sammensat. Blandt ægtepar, hvor indtjeningen er nogenlunde lige delt, er antallet af mænd og kvinder, der foretager indskud på pensionsordninger, stort set ens, mens der blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer hovedindkomsten, er næsten dobbelt så mange kvinder med indskud i forhold til mænd. Det omvendte gør sig gældende blandt ægtepar, hvor kvinden oppebærer den mindste del af indkomsten.

Det anføres i øvrigt i denne sammenhæng, at størrelsen af pensionsindskud i højere grad er indkomstafhængig end kønsafhængig. Ved lige store indkomstandele er gennemsnitsindskuddet for mænd og kvinder ikke meget forskelligt. Ses der imidlertid på det gennemsnitlige indskud for samtlige ægtepar, er der dog tale om væsentlig højere beløb for mænd end for kvinder. Dette afspejler ifølge undersøgelsen, at gennemsnitsindkomsten for gifte mænd er større end for gifte kvinder.

I forhold til Skatteministeriets generelle undersøgelse har Ægtefællepensionsudvalget søgt at afdække tal, som i højere grad kan belyse den problemstilling, som udvalget var sat til at løse. Økonomi- og Erhvervsministeriet har således i sidste fase af udvalgets arbejde udarbejdet en redegørelse om ægtepars samlede pensionsopsparing i årene 1995-2002, uanset pensionsform (kapital-, rate- eller arbejdsmarkedspension). Udgangspunktet for undersøgelsen var ægtepar, der begge var mellem 25-53 år i 1995, og som fortsat var gift i 2002. Undersøgelsen viser, at begge ægtefæller typisk har foretaget pensionsopsparing i perioden (87% af de undersøgte ægtefæller). I langt størstedelen af ægteskaberne var begge ægtefæller dækket ind pensionsmæssigt.

På baggrund af undersøgelsen konkluderes det bl.a., at det i et fremadrettet perspektiv må forventes, at såvel antallet af par, hvor begge ægtefæller har foretaget pensionsopsparing, som antallet af par, hvor begge ægtefæller har indbetalt bidrag over en længere periode, vil stige. Forskellene på ægtefællernes pensionsindbetalinger forventes på bare lidt længere sigt at mindskes. Om undersøgelsen i øvrigt henvises til afsnit 5.5.1. i udvalgets betænkning (1466/2005).

Selv om tallene i de to undersøgelser viser, at mænd stadig sparer mere op til pension end kvinder, må udviklingen i pensionsdækningen på arbejdsmarkedet dog forventes på sigt i væsentligt grad at udjævne denne forskel. 

Det bemærkes i øvrigt, at den kritik af forslaget, som henvendelsen indeholder, bygger på en fastholdelse af tanken om, at der efter et ægteskab skal ske ligedeling af ægtefællernes formue, medmindre formuen er gjort til særeje. Kritikken forholder sig ikke til, at formålet med lovforslaget jo netop er at rette op på den nuværende helt urimelige retstilstand, hvor en ægtefælle kan risikere at skulle aflevere det halve af sin egen pensionsordning (kapitalpension e.lign.) til den anden ægtefælle, der kan beholde hele sin pensionsordning (arbejdsmarkeds- eller tjenestemandspension).

Det er ikke formålstjenligt at drage konklusioner på grundlag af beregninger, der udelukkende tager udgangspunkt i den gældende og kritiserede retstilstand. Det må derfor også indgå med betydelig vægt, at alle pensioner med løbende livsbetingede ydelser (arbejdsmarkeds- og tjenestemandspensioner) i dag holdes uden for skiftet, selv om ægtefællerne har formuefællesskab. Det er et grundlæggende element i forslaget, at formålet med pensionsrettighederne – alderdomsforsørgelsen – fremover bliver afgørende for delingsspørgsmålet, og ikke, som i dag, hvilken pensionstype der er tale om.

Forslagets betydning for henholdsvis mænd og kvinder afhænger af pensionsrettighederne i det enkelte ægteskab. I nogle situationer vil forslaget betyde, at kvinden vil blive stillet bedre end efter den gældende retstilstand, mens det i andre situationer vil være manden, der vil blive stillet bedre. 

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at forslaget har til formål at tilpasse reglerne om deling af pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse til udviklingen på pensionsområdet. 

Hvilke pensionsordninger

Bestemmelsen gælder alle typer af rimelige pensionsrettigheder uanset art - herunder udbetalingsvilkår (éngangs-, rate- eller løbende udbetaling m.v.), om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privat individuel eller en arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension, ATP-ordning, indekskontrakt m.v.

Sociale pensioner fra det offentlige, dvs. folkepension og førtidspension, kan altid udtages forlods.

Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister kan udtages forlods.

Opsparede efterlønsbidrag kan betragtes som en pensionsrettighed og dermed udtages forlods på skiftet, jf. bet. 1466/2005 pkt. 11.3.4. Er opsparing udbetalt kontant efter de særlige regler om skattefri udbetalingen inden d. 01.10.2012 (op til 60.514 kr.), kan opsparingen ikke længere udtages forlods. Det er omdiskuteret, hvad der gælder, hvis opsparingen er udbetalt efter ophørsdagen - men inden skiftets afslutning.

Præmie for udskudt overgang til efterløn, jf. § 74k i lov om arbejdsløshedsforsikring, skal fortsat indgå i skiftet, da den ikke tjener forsørgelsesformål og også udbetales i tilfælde af død, jf. Lotte Hebel Andersen i TFA 2002.83-84 og Irene Nørgaard i Pensionsrettigheders behandling p. 24. Den skattefri præmie udgør 6% af dagpengenes højeste beløb på årsbasis og optjenes kvartalsvis, således at et medlem, som har haft minimum 481 timers arbejde i et kvartal, optjener p.t. 12.293 kr. (2012). Der kan maksimalt optjenes 12 kvartaler eller p.t. 147.516 kr. (2012).

Forlodsudtagelsen gælder ikke livsforsikringer uden fradragsret (skattekode 5 -forsikringer). Disse skal som hidtil indgå i bodelingen med tilbagekøbsværdien, hvis der ikke er indsat en uigenkaldeligt begunstiget.

Hvilke pensionsordninger er rimelige?

Linda Nielsen i Skilsmisseret, 2. udg., 2012 p. 165-180.

Det anføres i betænkningen p. 179, at langt den største del af de eksisterende pensionsordninger må antages at være sædvanlige og rimelige, og at disse derfor ikke skal deles.

Følgende pensionsordninger er som udgangspunkt rimelige og skal derfor ikke deles:

  1. Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks. aftalt ved overenskomst, lokal overenskomst eller fastlagt ved firmaaftale, må anses som udtryk for det pensionsopsparingsniveau, der er almindeligt accepteret som svarende til de pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. 

    Pensionsbidraget til eksempelvis JØP udgør fra d. 01.10.2006 17,1 % af nettolønnen, hvoraf den ansatte selv betaler 1/3 og arbejdsgiver 2/3.

    SP-ratepensioner og indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond må også altid anses for rimelige.

    Familieministeren har i sit svar af 09.02.2006 på spørgsmål 1 anført, at en kapital- eller ratepension er rimelig, hvis der er tale om et kontinuerligt og for den pågældende sædvanligt indbetalingsmønster- og forløb (direktørpensionen er således også en rimelig ordning, der kan udtages forlods).

  2. Ægtefæller, der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, kan ligeledes indbetale tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension. Sådanne pensioner er også rimelige. Regelmæssige indbetalinger på kapital- og ratepensioner inden for beløbsgrænsen i PBL § 16 (46.000 kr.  i 2009-2012)  må normalt anses for rimelige.

  3. Også pensionsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, som f.eks. piloter, balletdansere, sangere og lignende, falder ind under begrebet rimelige pensionsrettigheder, hvis ordningen må anses for rimelig i forhold til den pågældende ægtefælles økonomiske situation og forventede pensioneringstidspunkt. 

  4. Selvstændige erhvervsdrivende vil ofte have et andet pensionsopsparingsforløb end lønmodtagere. Ved vurderingen af, om en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende kan holdes uden for bodelingen, må der lægges vægt på, om ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold.

    Det må følge af bemærkningen om et andet opsparingsforløb, at pensionsindbetalinger ikke behøver at være regelmæssige for at blive betragtet som rimelige. Det må formentlig antages, at vurderingen ud fra virksomhedens økonomiske forhold ikke skal ske på basis af forholdene på delingstidspunktet, men på basis af virksomhedens økonomiske forhold  i de enkelte indbetalingsår. 

    Det bliver yderst vanskeligt at afgøre, om en selvstændig erhvervsdrivendes pensionsordning er rimelig. Bemærkningerne yder ikke yderligere vejledning eller eksempler til brug for den fremtidige retsanvendelse. Der er ifølge Skatteministeriet ca. 184.000 personer her i landet, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed som hovederhverv. Hertil kommer den meget store gruppe, der driver virksomhed via et selskab, som de selv ejer.

    Familieministeren har i sit svar af  09.02.2006 på spørgsmål af 09.01.2006 fra advokat Jørgen U. Grønborg anført: Pensionsordninger for selvstændige erhvervsdrivende vil ligeledes være rimelige, hvis der er tale om indbetalinger, der kan betragtes som sædvanlige – dette vil dog indebære en samlet og konkret vurdering af virksomhedens økonomiske forhold (denne form for vurdering kendes allerede i dag fra spørgsmålet om ægtefællebidragspligt).

    SP-ratepensioner på 1% af overskuddet må altid anses for rimelige

    Årlige indbetalinger på 15-20% af overskuddet må ligeledes utvivlsomt anses for rimelige, medens årlige indbetalinger på 30% af overskuddet formentlig er urimelige for så vidt angår det overskydende beløb på 10%. 

    Selvstændige kan ifølge PBL § 18, stk. 5 fra og med indkomståret 2004 og frem til og med 2014 fratrække indbetalinger på ratepensioner og andre pensioner med løbende udbetalinger med op til 30% af overskuddet ved selvstændig virksomhed. Det må afgøres i retspraksis, om sådanne pensioner er rimelige,  hvis den erhvervsdrivendes samlede pensioner ikke overstiger det sædvanlige pensionsopsparingsniveau for personer med tilsvarende alder og uddannelse. Man skal efter de nye regler gennemgå regnskaberne for virksomheden for hvert enkelt indskudsår for at finde frem til, hvor meget den selvstændige kan forlodsudtage. 

    Professionelle sportsudøvere kan ifølge PBL § 15 B fra og med indkomståret 2004 indskyde indtægter, der hidrører fra sportsudøvelse, på en ratepension. Det samlede indskud kan højest udgøre i alt 1.708.500 kr. i 2009-2012. Udbetaling kan påbegyndes allerede i det følgende år, og før indskyderen fylder 40 år. Der kan højest udbetales 341.700 kr. årligt i løbet af en udbetalingsperiode på højst 10 år. Pensionsordninger af denne type vil normalt ikke være rimelige.

    En ophørspension efter PBL § 15 A på op til 2.507.000 kr. i engangsindskud i 2012 vil normalt ikke være rimelig.  Sys Rovsing og Grethe Opstrup antager i 12 perspektiver på pension, 2006 p. 138, at en sådan ophørspension kan anses for rimelig.

    Eksempel: M er 55-årig selvstændig landmand, der ikke har nogen form for pension. H er  52-årig pædagog og har en pension i form af løbende livsbetingede ydelser med en værdi på 1.200.000 kr. M sælger sit landbrug og indskyder i 2009 2.000.000. kr. på en ophørspension efter PBL § 15 A. M og H bliver skilt i 2012. M må kunne forlodsudtage et beløb svarende til værdien af H's pension, dvs. 1.200.000 kr. Det overskydende beløb på 800.000 kr. skal indgå i bodelingen. Hvis H ikke har nogen pensionsordning, skal hele ophørspensionen indgå i bodelingen.
     

  5. Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing.

    Sådanne pensioner kan kaldes for "opfyldningsopsparing", jf. Irene Nørgaard i Pensionsrettigheders behandling p. 25.

Følgende pensionsordninger betragtes som udgangspunkt som ekstra pensioner, som skal deles ved separation eller skilsmisse, hvis ægteskabet har varet mere end 5 år, og de tilhører den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle::

  1. Indbetalinger til en pensionsordning, der er større end de på et givet tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område, eller hvad der svarer hertil. Dette gælder, selv om den ekstra indbetaling haft til formål at kompensere for, at pensionsopsparingen er påbegyndt i en relativ sen alder som følge af, at der slet ikke har været pensionsdækning på ægtefællens arbejdsområde, at der har været ret beskedne indbetalingsprocenter, eller fordi ægtefællen er kommet sent ind på arbejdsmarkedet.

    En undersøgelse foretaget for Nordea af
    TNS Gallup blandt 1.079 danskere i nov. 2012 viser, at ca. 40% af alle danskere har en ekstra pension. Jo nærmere folk er på pensionsalderen, jo flere har ekstrapensioner..

    Hvis en lønmodtager efter en periode med arbejdsløshed eller deltidsarbejde foretager supplerende regelmæssige indbetalinger op til de sædvanlige pensionsbidrag på fuld tid, foreligger der ekstra pensioner, jf. Familieministerens svar af 07.04.2006 på spørgsmål 7. (gengivet nedenfor)

    En pensionsordning kan ikke antages at være en rimelig arbejdsmarkedspension, hvis den ansatte ved en individuel aftale har forhandlet sig frem til et højere pensionsbidrag fra arbejdsgiveren mod en tilsvarende lønnedgang. Overenskomstansatte kandidater kan indbetale frivillige ekstra pensionsbidrag til JØP på indtil 5% af den pensionsgivende løn. Sådanne indbetalinger må anses for ekstra pensioner. Værdien af ekstra pensionen skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til størrelsen af de ekstra pensionsbidrag i forhold til de overenskomstmæssige pensionsbidrag.

    Det er nødvendigt at undersøge hos pensionsinstituttet, om en arbejdsmarkedspension udelukkende består af overenskomstaftalte bidrag, og hvis ikke, om pensionsinstituttet kan oplyse fordelingen på henholdsvis overenskomstmæssige bidrag og ”ekstra” indbetalinger. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er foretaget ekstra indbetalinger, uden at pensionsinstituttet er orienteret om det, kan spørgsmålet søges afklaret ved at spørge den pågældende ægtefælle eller arbejdsgiveren.  

    Det vil blive vanskeligt at opgøre værdien  af den del af arbejdsmarkedspensionen, som skal ligedeles, jf. Lisbeth Faurdal  i TFA 2007.54-61. Værdien skal efter min mening beregnes forholdsmæssigt efter størrelsen af de ekstra pensionsbidrag i forhold til de overenskomstmæssige pensionsbidrag.

    Hvis en selvstændig erhvervsdrivende efter en periode med dårlige regnskaber og lave eller ingen indskud på pensionsordningen indskyder ekstra store beløb i de følgende år for at indhente det forsømte, må sådanne indskud antages at falde uden for det rimelige, hvis man vurderer rimeligheden efter samme målestok som for lønmodtagere. Det er imidlertid i bemærkningerne anført at selvstændige ofte har et anderledes pensionsopsparingsforløb, og dette udsagn kunne tyde på, at man ikke skal anlægge en lønmodtagermålestok for de selvstændige. Irene Nørgaard anfører i Pensionsrettigheders behandling p. 32, at indbetalingerne godt må være af meget svingende størrelse, og indbetalingsforløbet mindre regelmæssigt end for andre.

  2. Privattegnede pensioner, så som kapitalpensioner, aldersopsparing og aldersforsikring, ratepensioner, selvpensioneringskonti, indekskonti og livrenter, som er et supplement til en sædvanlig arbejdsmarkedspension.

    Ved værdiansættelsen af indekskonti, der skal deles, skal der som noget nyt også ske værdiansættelse af det beregnede indekstillæg fra staten.

    Der skal ske deling, selv om den ekstra pension er tegnet for midler indtjent ved overarbejde eller et bijob. Det forekommer ikke logisk og velovervejet, at en selvstændig praktiserende læge, der kører vagtlægekørsel om natten, godt kan lade vagtlægeindtægten indgå i virksomhedens driftsresultat, og indskyde på pensionsordninger i forhold til det samlede driftsresultat, mens en ansat læge på et hospital, ikke må indskyde ekstra pension for midlerne tjent ved vagtlægekørslen.

    Ordninger etableret ved gældstiftelse
    kan ifølge de generelle bemærkninger under pkt. 3.3.1 almindeligvis ikke kan betragtes som rimelige ordninger. Skulle man undtagelsesvis finde en pensionsordning, der helt eller delvist er etableret ved gældstiftelse, rimelig med den virkning, at pensionsordningen kan udtages uden deling, er det ministeriets opfattelse, at den gæld, der knytter sig til pensionsordningen heller ikke indgår i ligedelingen. Derved følger man det almindelige princip vedrørende fastlæggelse af gælds formuestatus, nemlig at gældens status følger det aktivs status, som gælden knytter sig til, jf. Familieministerens svar af  09.02.2006 på spørgsmål af 09.01.2006 fra advokat Jørgen U. Grønborg: idet gæld dog statusmæssigt må skulle følge pensionsordningen status.

Det ikke er nødvendigt at foretage tidskrævende beregninger af værdien af ægtefællernes pensionsordninger, hvis de begge udelukkende har rimelige og sædvanlige pensioner. Hvis det kun er den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle, der har ekstra pensioner, er en værdiopgørelse ligeledes ufornøden, hvis det er sikkert, at værdien af ekstra pensionerne falder inden for begrebet rimelig opfyldningsopsparing. Er det omvendt kun den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle, der har ekstra pensioner, kan man nøjes med at opgøre værdien af ekstra pensionerne. Hvis begge ægtefæller har ekstra pensioner, kan man nøjes med at opgøre værdien af ekstrapensionerne hos den bedst stillede ægtefælle, hvis det er sikkert, at den anden ægtefælles ekstra pensioner udelukkende er rimelig opfyldningsopsparing.

Værdien af begge parters rimelige pensioner og ekstra pensioner skal opgøres, hvis det er usikkert, om værdien af ekstra pensioner hos den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle er større end differencen mellem parternes rimelige pensioner.

Hvis der er basis for rimelighedskompensation, jf. RVL § 16 e, skal værdien af begge parters pensionsordninger altid gøres op - både pr. vielsesdagen, pr. opgørelsesdagen og på pensioneringstidspunktet.

Bevisbyrden for, at en pensionsordning er rimelig, må påhvile den ægtefælle, der ønsker at udtage pensionen forlods, jf. Irene Nørgaard i Pensionsrettigheders behandling p. 92 og Linda Nielsen i Skilsmisseret 2008 p. 176, Linda Nielsen og Annette Kronborg: Skilsmisseret - de økonomiske forhold, 2012, p. 171 og og Gitte Meldgaard Abrahamsen i Pensionsudlignende regler, 2014, p. 308-312, men cfr. Svend Danielsen, der i TFA 2006, s. 439 anfører: ”Det er antagelig den ægtefælle, som gør gældende, at den andens pensioner ikke er rimelige, de har bevisbyrden”. Danielsen får tilslutning af Lennart Lynge Andersen i TFA 2009.24. Se også Lennart Lynge Andersen og Svend Danielsen i TFA 2010.403-416: Beviskrav, oplysningspligt og bevismangel i familieretlige urimelighedssager, hvor forfatterne anfører: "Meget taler for, at den, der vil udtage en pensionsrettighed, ikke alene må godtgøre dens eksistens, men også at der er tale om en »rimelig« pension, jf. § 16 b, eller at ægteskabet har været kortvarigt, jf. § 16 c. Denne er den nærmeste til at sikre sig beviset for rimelighed, når pensionsaftalen indgås, og indbetalinger foretages. Er det ikke sket, er vedkommende også nærmest til at fremskaffe den fornødne dokumentation."

Der er ikke i bemærkningerne til RVL § 16 b fastsat retningslinier for værdiansættelsen af pensioner. Værdien skal formentlig fastsættes på basis af en beregning af, hvilken aktuel fri kapital, der ved en given rente og efter almindelig indkomstskat heraf vil give samme udbetalte pension efter skat, jf. Klaus Grünbaum og Irene Nørgaard i ADV 2003.304-306: Pensionsordninger - passivering af latent skat på separations- og skilsmisseskifte. Se også Linda Nielsen i Skilsmisseret, 2. udg., 2012, p. 177-180.

Ved opgørelsen af ægtefællernes nettobodele, skal den gæld, der vedrører rimelige pensionsordninger, ikke passiveres i bodelen. Uspecificeret gæld skal fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællens bodel, § 15, stk. 2-rettigheder, der kan udtages forlods, pensionsrettigheder, der kan udtages forlods, og særeje.

Familieministeren har i sit svar af  07.04.2006 på spørgsmål  7 vedr. en artikel i Danske Revisorer nr. 1 marts 2006 anført:

Ved vurderingen af, om en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende kan holdes uden for bodelingen, må der lægges vægt på, om ordningen må anses for rimelig ud fra en samlet og konkret vurdering af virksomhedens økonomiske forhold. Er der gennem en periode foretaget regelmæssige indbetalinger til en pensionsordning, som ud fra virksomhedens forhold kan betragtes som sædvanlige, vil pensionsordningen være at betragte som rimelig.

Hensigten med at knytte afgrænsningen til, hvad der på indbetalingstidspunktet er sædvanlige pensionsindbetalinger for den pågældende ægtefælle – eller hvad der svarer hertil – er også at tilvejebringe en så objektiv målestok som mulig. Det afgørende er, hvilke beløb der indbetales f.eks. efter den pågældendes overenskomst. Målestokken er ikke det nuværende pensionsniveau, ikke det gennemsnitlige danske pensionsniveau og ikke en rimelig dækningsgrad. Hvis en ægtefælle samtidig med en sædvanlig pensionsopsparing foretager en ekstra pensionsopsparing (der i andre sammenhænge vil kunne karakteriseres som rimelig), skal værdien af denne ekstra pensionsopsparing indgå i delingen, da den som udgangspunkt i forhold til den anden ægtefælle skal sidestilles med anden opsparing. Har den ekstra indbetaling haft til formål at kompensere for, at pensionsopsparingen er påbegyndt i en relativ sen alder som følge af, at der slet ikke har været pensionsdækning på ægtefællens arbejdsområde, at der har været ret beskedne indbetalingsprocenter, eller fordi ægtefællen er kommet sent ind på arbejdsmarkedet, er udgangspunktet stadig, at værdien af den ekstra indbetaling skal indgå i delingen – medmindre den pågældende ægtefælle er den, der i forvejen har den mindste pensionsopsparing (se nedenfor).

Ved vurderingen af, om en pensionsordning må anses for rimelig, skal der størrelsesmæssigt ud over ægtefællens egen situation og indtjeningsforhold også lægges vægt på ægtefællernes samlede situation. Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension – eller hvad der svarer hertil – som har til formål at bringe den i pensionsmæssigt henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil derfor som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing. Foretager begge ægtefæller ekstra pensionsindbetalinger, vil ligedelingsprincippet for disse ekstra indbetalinger føre til, at kun differencen i værdien af den yderligere opsparing bliver delt.

Eksempler

I betænkningen p.198 note 135 findes disse fire eksempler

a) Ægtefælle A har en arbejdsmarkedspension med løbende ydelser, hvor der er opsparet 800.000 kr. Ægtefælle B har en kapitalpension, hvis værdi er 700.000 kr. Begge har betalt sædvanlige indbetalinger på deres respektive ordninger. I dag: A udtager sin egen pensionsordning på 800.000 kr. samt halvdelen af B's kapitalpension (350.000 kr.) og får samlet 1.150.000 kr. (1½-½). B udtager 350.000 kr. Forslaget: A og B udtager hver især deres pensionsordninger forlods.

b) Ægtefælle A har en kapitalpension på 800.000 kr. Ægtefælle B har en kapitalpension på 500.000 kr. Begge har betalt sædvanlige indbetalinger på deres respektive ordninger. I dag: A og B får hver 650.000 kr. Forslaget: A og B udtager hver især deres pensionsordning forlods.

c) Ægtefælle A har en arbejdsmarkedspension med løbende ydelser, hvor der er opsparet 1.600.000 kr. Ægtefælle B har en arbejdsmarkedspension med løbende ydelser, hvor der er opsparet 1.400.000 kr. Begge har betalt sædvanlige indbetalinger på deres respektive ordninger. I dag: A og B udtager hver især deres pensionsordning forlods. Forslaget: A og B udtager hver især deres pensionsordning forlods.

d) Ægtefælle A har en arbejdsmarkedspension med løbende ydelser, hvor der er opsparet 1.000.000 og yderligere en privat kapitalpension på 1.000.000 kr. Ægtefælle B har en arbejdsmarkedspension med løbende ydelser, hvor der er opsparet 800.000 kr. Kapitalpensionen er under ægteskabet af skattemæssige grunde opsparet hos A. Begge har betalt sædvanlige indbetalinger på deres respektive arbejdsmarkedsordninger. I dag: A og B udtager hver især deres arbejdsmarkedspension forlods. Kapitalpensionen ligedeles mellem ægtefællerne. A udtager samlet 1.500.000 kr., og B udtager samlet 1.300.000 kr. Forslaget: A og B udtager hver især deres arbejdsmarkedspension forlods. Kapitalpensionen anses som en ekstraopsparing og dermed ikke som rimelig, hvorfor denne indgår i ligedelingen mellem ægtefællerne. A og B udtager samlet hver især det samme beløb som i dag.

Andre eksempler

Eksempel 1. H og M har været gift i 20 år. Begge har arbejdet heltid under ægteskabet. M er selvstændig revisor og har en ratepension til en værdi af 3 mio. kr. Hans indbetalinger svarer til ca. 10-15% af hans overskud i de år, han har haft sin ordning. H er laborant og har en pension gennem PKA til en værdi af 1 mio. kr. Ingen af dem har foretaget ekstra opsparinger i form af kapital- eller ratepensioner.  I dag udtager H sin PKA-pension, mens M’s kapital- og ratepension deles. Efter 1. januar 2007 udtager både H og M egne pensioner uden deling. H kan i bedste fald få tilkendt en rimelighedskompensation på ca. 250.000 kr.

Eksempel 2. H og M har været gift i 20 år. Begge har arbejdet heltid under ægteskabet. M er overlæge og har tjenestemandspension med en værdi af 3 mio. kr. H er laborant og har en ordning med PKA til en værdi af 1 mio. kr. M har tegnet privat ratepension til en værdi af 600.000 kr.  H har tegnet privat kapitalpension til en værdi på 150.000 kr.  I dag kan M udtage sin overlægepension og H sin PKA-pension, mens parternes kapital- og ratepensioner deles. Efter 1. januar 2007 vil både M og H fortsat kunne udtage hver sin pensionsordning med de løbende livsbetingede ydelser som en rimelig pension. M’s ratepension skal deles. H's kapitalpension skal ikke deles. H kan i bedste fald få tilkendt en rimelighedskompensation på ca. 232.000 kr. 

Eksempel 3. H og M har været gift i 20 år.  Begge har arbejdet heltid under ægteskabet. M er overlæge og har en pensionskassepension til en værdi af 3 mio. kr. M har desuden tegnet kapitalpensioner på 200.000 kr. H er laborant og har en pension gennem PKA til en værdi af 1 mio. kr. H har udover sin PKA-pension tegnet forskellige kapital- og ratepensioner til en samlet værdi af 600.000 kr. I dag udtager hver af parterne forlods deres pensioner med de livsbetingede ydelser – d.v.s. overlægepensionen og PKA-pensionen. Både M’s og H’s kapital- og ratepensioner deles i øvrigt ligeligt. Efter 1. januar 2007 vil hver af parterne kunne udtage deres rentepensioner i Lægernes Pensionskasse og PKA, men H kan anvende sine privattegnede kapital- og ratepensioner til at minimere forskellen i ægtefællernes pensionsniveau, således at alene M’s privattegnede kapital- og ratepensioner deles. H kan i bedste fald få tilkendt en rimelighedskompensation på ca. 175.000 kr. 

Eksempel 4. H og M har været gift i 20 år.  Begge har arbejdet heltid under ægteskabet. M er lærer og har en pensionskassepension til en værdi af 1,4 mio. kr. M har desuden tegnet kapitalpensioner på 100.000 kr. H er laborant og har en pension gennem PKA til en værdi af 1 mio. kr. H har desuden tegnet forskellige kapital- og ratepensioner til en samlet værdi af 600.000 kr. I dag udtager hver af parterne forlods deres pensioner med de livsbetingede ydelser – d.v.s. lærerpensionen og PKA-pensionen. Både M’s og H’s kapital- og ratepensioner deles i øvrigt ligeligt. Efter 1. januar 2007 vil hver af parterne kunne udtage deres rentepensioner, men H kan anvende sine privattegnede kapital- og ratepensioner til at udligne forskellen i ægtefællernes pensionsniveau: H's overskydende 100.000 kr. i kapital- og ratepensioner skal deles.


Processuelle spørgsmål

Familieministerens svar af  07.04.2006 på spørgsmål 10:

Spørgsmål 10:

”Forventes der flere sager ved skifteretterne, når skifte af fællesbo skal ske efter de nye regler?”

Svar:

Med lovforslaget reguleres behandlingen af pensionsrettigheder på skifte, hvilket som udgangspunkt må forventes at føre til færre tvister under bobehandlingen end i dag, hvor retstilstanden alene hviler på retspraksis.

I forhold til skifteretterne skønnes lovforslaget ikke at have egentlige konsekvenser. Skifteretterne vil i tilfælde af uenighed mellem ægtefællerne, f.eks. skulle tage stilling til, om en pensionsordning er rimelig og om berettigelsen af eventuelle krav fra en ægtefælle på fællesskabs- eller rimelighedskompensation. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at dette ikke i et fremtidsperspektiv vil indebære flere sager ved skifteretterne. Det skønnes således - dog med betydelig usikkerhed - at maksimalt 2.000 personer årligt vil være berettiget til fællesskabskompensation, og at maksimalt 1.000 personer årligt vil være berettiget til rimelighedskompensation. Sidstnævnte kompensationsmulighed indeholder dog visse indtægtsmæssige begrænsninger, hvorfor antallet af personer formentlig er noget lavere.

Det må dog i en periode efter lovens ikrafttræden forventes, at skifteretterne vil få forelagt et antal sager med henblik på en nærmere fastlæggelse af de skønsmæssige elementer og vurderinger, som er indeholdt i lovforslaget.

Familieministerens svar af  07.04.2006 på spørgsmål 10:

Spørgsmål 11:

”Ministeren bedes redegøre for, om de nye regler for behandling af pensionsrettigheder ved skilsmisse vil give anledning til flere konflikter.”

Svar:

Lovforslagets særlige regulering af behandlingen af pensionsrettigheder på skifte må som udgangspunkt forventes at føre til færre tvister under bobehandlingen end i dag, hvor retstilstanden alene hviler på retspraksis. Hertil kommer, at retspraksis på området opleves som urimelig og giver anledning til mange tvivlsspørgsmål.

Med lovforslagets udgangspunkt om, at ægtefæller på et ægtefælleskifte kan udtage alle egne rimelige pensionsordninger forlods uden deling med den anden ægtefælle skabes et klart og enkelt udgangspunkt, som omfatter alle pensionsordninger uanset type. Med dette udgangspunkt skabes samtidig en høj grad af forudsigelighed for langt de fleste ægtefæller med pensionsordninger, der har fulgt et helt sædvanligt indbetalingsmønster. Hertil kommer, at det ikke som i dag vil kunne komme bag på ægtefæller, at deres ordninger behandles forskelligt på skifte ved separation og skilsmisse, fordi de er af forskellig type.

Det er ikke ministeriets opfattelse, at forslaget regler om afgrænsning af ”rimelige” pensionsordninger samt om kompensation vil rykke ved, at der for langt de fleste ægtefæller vil blive tale om en afklaret og forudsigelig retsstilling.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 10.

Advokat Jørgen U. Grønborg har i lovtekniske spørgsmål af 14.03.2006 anført følgende:

Har Familieministeren overvejet at indføre særlige processuelle regler for behandlingen om tvister omkring deling af pensionsrettigheder, herunder om fællesskabskompensation og rimelighedskompensation?

Efter gældende ret er en ægtefælle henvist til at begære offentligt skifte af hele fællesboet, hvis der ikke kan opnås en forligsmæssig løsning om f. eks. størrelsen af en rimelighedskompensation, og modparten ikke vil være med til at tvisten afgøres som et separat enkeltspørgsmål enten ved de almindelige domstole eller ved skifteretten efter fællesboskiftelovens § 81, jf. § 76. Dette vil være særdeles bekosteligt i retsafgifter (2% af hele fællesboets aktivmasse), og der vil derfor være et stort behov for, at tvisten kan afgøres som et separat enkeltspørgsmål ved skifteretten, selv om parterne ikke er enige om denne fremgangsmåde.

Familieministeren har i sit svar af  07.04.2006  anført:

Jeg har ikke overvejet at indføre særlige processuelle reger for behandlingen af tvister omkring deling af pensionsrettigheder, herunder fællesskabskompensation og rimelighedskompensation. Problemstillingen hører under arvelovsudvalgets område, som i sit fortsatte arbejde har til opgave at udarbejde forslag til en ny ægtefælleskiftelov.

Det er særdeles uheldigt, at man ikke har gennemført nogle processuelle regler vedrørende behandlingen af de nye sager om pensionsdeling, og blot har henvist til, at der måske om 4-5 år kommer mere hensigtsmæssige regler i en ny ægtefælleskiftelov. Det er jo vigtigt, at man hurtigst muligt ved retssager får afklaret nogle af de talrige tvivlsspørgsmål, som den nye lov rejser.

Man  kunne gøre sager om kompensation efter RVL § 16 d og § 16 e til ægteskabssager. Dette vil som navnlig indebære fritagelse for retsafgift, lempeligere adgang til fri proces samt dørlukning.

Sager om kompensation efter RVL § 16 d og 16 e kan formentlig ikke indbringes for de almindelige domstole. Kravene skal - ligesom vederlagskrav - pådømmes af skifteretten, jf. bestemmelsernes ordlyd. I kompensationsvurderingen efter RVL § 16 e indgår også størrelsen af boslodskrav, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt om byretterne skal afgøre sådanne sager, hvilket ofte først vil kunne ske, når boslodskravet er afgjort. 

Svend Danielsen går i artiklen i TFA 2006.439-443: Pensionsprocessen. ind for, at de almindelige domstole ud fra en formålsfortolkningen må være kompetente, men kun i den udstrækning spørgsmålene ikke er så integrerede i bodelingen i øvrigt, at isolerede domme ikke har nogen mening. Hvis denne fortolkning ikke holder, er det ifølge Svend Danielsen nødvendigt med en hurtig lovændring.

Man burde overveje at indføre en regel om tvister om bodelingen, herunder om deling af pensionsrettigheder og kompensationskrav, kan afgøres som et separat enkeltspørgsmål ved skifteretten, selv om parterne ikke er enige om denne fremgangsmåde, jf. Linda Nielsen i Skilsmisseret 2008 p. 170-171 og p. 215. Som det er nu risikerer hustruen, der tjener lidt for meget til, at hun kan få fri proces, at skulle rejse en sikkerhedsstillelse i skifteretten på måske 100.000 kr.. blot for at få påkendt et tvivlsomt kompensationskrav på 100.000 kr. Det vil jo afskrække de fleste.

Man kan blot lade ordene, "når parterne er enige herom" udgå af FSKL § 76. Skifteretten kan efter hidtidig praksis selv vurdere, om sagen egner sig til afgørelse som separat enkeltspørgsmål.

Fra d. 01.03.2012 kan kompensationstvister altid skal afgøres af skifteretten, uanset om parterne er enige herom, jf. ÆSKL § 2, stk. 1

TFA 2011.340 ØLK: M og H blev separeret i marts 2007 efter 9 års ægteskab og 5 års forudgående samliv. H påstod M dømt til at betale en fællesskabskompensation på 120.000 kr., jf. RVL § 16 d. M påstod sagen afvist. Københavns Byret fandt, at forudsætningen for, at de almindelige domstole er kompetente er, at parterne er enige om, at de udelukkende ønsker spørgsmålet om kompensationens størrelse afgjort. Der henvistes også til § 16 f, hvorefter der er mulighed for at træffe bestemmelse af afdragsvis betaling af  kompensationsbeløbet. Denne afgørelse forudsætter en gennemgang af hele fællesboet. På denne baggrund og under hensyn til, at det under nærværende sag var anført, at fællesboet var negativt, og en vurdering heraf ville kræve fastsættelse af størrelsen af de enkelte bodele samt afgørelse af hvilken del af pensionen, der indgår i fællesboet, fandt retten, at spørgsmålet ikke særskilt kunne indbringes for de almindelige domstole. Der blev ved afgørelsen videre lagt vægt på, at H ikke havde søgt at indbringe spørgsmålet for skifteretten. ØL fandt, at der hverken efter forarbejderne eller på anden vis var tilstrækkeligt grundlag for at fravige bestemmelsens klare ordlyd, hvorefter kompetencen til at behandle de i sagen omhandlede krav var henlagt til skifteretten. ØL stadfæstede derfor byrettens dom.


Ad § 16 b, stk. 2

Bemærkninger i L 146 af 26.01.2006

Retten til forlods udtagelse omfatter efter stk. 2, også kapitalpensionsopsparings- og kapitalpensionsforsikringsrettigheder samt supplerende engangsydelser, der er kommet til udbetaling. Det er dog en betingelse, at beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Bestemmelsen svarer til den længstlevende ægtefælles adgang til forlods at udtage sådanne beløb under skifte af dødsboet. Der henvises til § 16 a, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Kommentarer til RVL § 16 b, stk. 2

Linda Nielsen i Skilsmisseret. 2. udg.,  2012, p. 170-171

Den nye regel må antages at gælde, selv om beløbene er kommet til udbetaling før d. 01.01.2007. Der indbetaltes årligt ca. 15 mia. kr. på  kapitalpensioner, og alene i de sidste 10 år må der være udbetalt mindst ca. 100 mia. kr. før afgift og mindst ca. 60 mia. kr. efter afgift. Disse midler kan forlodsudtages, hvis de ikke er forbrugt.

Reglen medfører, at pensionister fremover må holde nøje styr på, hvorledes de anvender de udbetalte kapitalpensioner.

Den nye regel minder om bestemmelsen i EAL § 18, stk. 2, hvor det dog alene er kompensationsbeløbet, der kan udtages forlods, hvis det ikke er forbrugt. Indtægter og værdistigninger kan således ikke forlodsudtages. Der er ikke givet nogen begrundelse for den forskellige behandling af indtægter og surrogater.

Retten til forlods udtagelse gælder kun rimelige kapitalpensioner og aldersopsparinger og aldersforsikringer og supplerende engangsydelser fra pensionskasser.

Retten til forlodsudtagelse gælder ikke udbetalte rate- og rentepensioner. Hvis en SP-pension er blevet udbetalt som et engangsbeløb, fordi beløbet var under 15.000 kr., jf. PBL § 29 B, må dette sidestilles med en kapitalpension, og  der er derfor ret til forlodsudtagelse, hvis beløbet ikke er forbrugt. Det samme må gælde udbetalte beløb fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond og selvpensioneringskonti.

Hvis en SP-pension er hævet i perioden 01.06.-31.12.2009 mod en afgift på 35% af beløb op til 15.000 kr. og 50% af resten af personer, der ikke i øvrigt var berettigede til at hæve midlerne, kan der formentlig ikke ske forlodsudtagelse af de hævede beløb.

Retten til forlodsudtagelse gælder ifølge § 16 b, stk. 2, 3. pkt.  ikke beløb, der har mistet deres karakter af pensionsopsparing, eksempelvis fordi de er udbetalt i utide. Er beløbet overført til en anden pensionsordning, kan denne ordning udtages forlods. Bemærkningerne tager ikke stilling til en række andre udbetalingssituationer. Det afgørende må efter min opfattelse være, om udbetalingen alene har udløst 40%-afgift efter PBL § 25, dvs. i følgende situationer:

  1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år og ved udbetaling ved den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Skatterådet,

  2. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat arbejdsevne, der er indtruffet efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, og som efter lov om social pension berettiger ejeren til at oppebære førtidspension, eller som indebærer, at ejeren er tilkendt højeste eller mellemste førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler herom i lov om social pension, eller som berettiger ejeren til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet,

  3. ved udbetaling til ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne, der er indtruffet før oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, hvis ejeren på tidspunktet for oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed modtog invaliditetsydelse i henhold til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform),

  4. ved udbetaling til ejeren, når der hos denne efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er indtrådt en livstruende sygdom,

  5. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i PBL § 10, stk. 2, og § 12, stk. 2,

  6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er udloddet til ægtefællen efter PBL § 30, stk. 2, jf. § 30, stk. 3, nr. 1 eller 2 og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Det kræves ikke, at det udbetalte beløb var været holdt adskilt fra den øvrige formue, men ejerægtefællen har bevisbyrden for at beløbet ikke er forbrugt. Er beløbet anvendt til indfrielsen af et kreditforeningslån, er beløbet ikke forbrugt.

Det fremgår ikke af bemærkningerne, om ejerægtefællens misbrug af sin rådighed over det udbetalte beløb, kan udløse vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 1, eller give anledning til bosondring, jf. RVL § 38, 1). De udbetalte beløb er fortsat fællesejemidler, men der er tale om et amputeret fælleseje, som kun skal deles ved ejerægtefællens død.

Hvis den udbetalte kapitalpension ikke er forbrugt, kan den udtages forlods, selv om det skyldes den anden ægtefælles indsats, at beløbet ikke er forbrugt.

Eksempel:

Mogens og Hanne, som begge er 66 år, har været gift i 30 år og har sædvanligt formuefællesskab. Da Mogens fyldte 60 år  i år 2000, fik han udbetalt sin kapitalpension på 800.000 kr. med 480.000 kr. efter modregning af 40%-afgift. Kapitalpensioner var oprettet som led i Mogens' arbejde. Mogens benyttede i 2000 i samråd med sin hustru og sin bankrådgiver de udbetalte penge til udbetalingen på et sommerhus, der kostede 1.200.000 kr. Kun Mogens' navn kom på skødet.  Der var ifølge bankrådgiveren jo ingen grund til andet, da parterne jo havde formuefællesskab. Resten af købesummen blev finansieret via et realkreditlån på 720.000 kr., som Mogens har afdraget på. Mogens har i 2004 brugt 150.000 kr., som var fælleseje, til en forbedring af sommerhuset. Den 2.2.2007 skal ægtefællerne separeres. Sommerhusets værdi er på 6 år steget til 2.400.000 kr. Gælden er nedbragt til 600.000 kr., således at friværdien i sommerhuset er 1.800.000 kr.

Den nye regel i RVL § 16 b, stk. 2 medfører,

Hanne kan rejse vederlagskrav for afdragene på 120.000 kr. og forbedringerne på 150.000 kr., da det ifølge Familieministerens skrivelse af 23.05.2006 til advokat Jørgen U. Grønborg ikke har været hensigten, at forbedringer, indskud eller afdrag betalt af fællesejemidler til et sommerhus, der er købt for et udbetalt kapitalpensionsbeløb, ikke skal kunne udløse vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 2. Ifølge RVL § 23, stk. 4 finder RVL § 23, stk. 2 ikke anvendelse på pensionsrettigheder efter §§ 16 a-16 c. Her er der tale om surrogater for pensionsrettigheder.

Hvis sommerhuset i ovennævnte eksempel er købt med midler fra både den udbetalte kapitalpension og almindelige fællesejemidler, må sommerhuset ifølge den traditionelle familieformueretlige teori fortsat betragtes som surrogat for kapitalpensionen, hvis over halvdelen af udbetalingen er betalt med de udbetalte kapitalpensionsmidler. Også i denne situation opstår der vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 2. Man kan dog også løse sammenblandingssituationerne ved at anse den købte ejendom for delvist surrogat for kapitalpensionen og delvist almindeligt fælleseje i forhold til de respektive indskud, jf. TFA 2007.284 ØLD, der statuerede anpartssæreje i en sammenblandingssituation.

Familieministeren har i skrivelsen af 23.05.2006 til advokat Jørgen U. Grønborg  oplyst, at ægtefællerne ved ægtepagt godt kan aftale, at værdien af sommerhuset skal indgå i delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse eller død. Dette må indebære, at udbetalte beløb fra kapitalpensioner m.v.  kan gøres til fælleseje ved ægtepagt, men først når beløbet er udbetalt.


Ad § 16 b, stk. 3

Bemærkninger i L 146 af 26.01.2006

Efter stk. 3, indgår værdien af pensionsrettigheder, der ikke kan udtages forlods, i delingen af fællesboet. Dette gælder f.eks. pensionsrettigheder, der ikke er rimelige, og udbetalte beløb fra ratepensioner og fra løbende livsbetingede pensionsrettigheder. Om den nærmere behandling på skifte af disse rettigheder henvises til § 16 g om udtagelsespligt m.v. og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Kommentarer til RVL § 16 b, stk. 3

Der skal ske ligedeling af ekstra pensioner, hvis ægteskabet har varet mere end 5 år, selv om en ægtefælle ejede den ekstra pension ved ægteskabets indgåelse

I bet. 1466//2005 er det p. 188 anført: I det omfang en ægtefælle under ægteskabet har oparbejdet pensionsrettigheder, der overstiger, hvad der må anses for rimelige ordninger, skal værdien af den del af pensionsrettighederne, der overstiger det rimelige, indgå i delingen mellem ægtefællerne.

I bemærkningerne til § 16 b, stk. 1 er det i 4. afsnit anført, at det i stk. 3 er præciseret, at i det omfang en ægtefælle af fællesejemidler har oparbejdet pensionsrettigheder, der overstiger, hvad der må anses for rimelige ordninger, skal værdien af den del af pensionsrettighederne, der overstiger det rimelige, indgå i delingen af fællesboet mellem ægtefællerne.

Disse bemærkninger kan give anledning til den misforståelse, at ekstrapensionen skal være oparbejdet under ægteskabet. Dette var også tanken på et tidspunkt under ægtefællepensionsudvalgets arbejde, men denne tanke blev opgivet i 2004.

Retspraksis om RVL § 16 b

UfR 2012.1075 ØLD (TFA 2012.191 ØLD, Dom afsagt d. 18.01.2011 af Retten i Svendborg):  M og H blev separeret d. 10.12.2007 efter 28 års ægteskab. M var 51 år og ansat i en kommune. Han havde en tjenestemandspension på 305.047 kr. årligt. Han havde desuden en kapitalpension i PFA på 186.545 kr., som var indbetalt af hans arbejdsgiver som et alternativ til en lønforhøjelse. Endelig havde han en arbejdsgiveradministreret kapitalpension i Danske Bank på 283.838,39 kr., hvor der blev indbetalt 4 % af lønnen pr. måned, som i det hele blev betalt af M. H var 50 år og havde det meste af ægteskabet været kontorassistent på deltid. Hun var nu arbejdsløs. Hun havde samlede pensioner fra sine ansættelser på 62.362 kr., og hun havde desuden indbetalt i alt 93.640 kr. på en ratepension. H nedlagde påstand om, at M's kapitalpensioner var ekstra pensioner, og hun krævede kompensation på 500.000 kr. Retten lagde til grund, at kapitalpensionen i PFA var oprettet som led i hans ansættelsesforhold som en supplerende pensionsordning i forhold til hans tjenestemandspension. Retten fandt derfor, at pensionen var en sædvanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages forlods. Indbetalingerne på kapitalpensionen i Danske Bank stammede fra fælles midler. Der var samstemmende forklaret, at der af skattemæssige hensyn indbetaltes større beløb på M's kapitalpension end på H's kapitalpension. M fandtes ikke at have godtgjort, at denne kapitalpension var en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages forlods. Retten lagde til grund, at H, efter at de fik to børn, arbejdede på deltid af hensyn til familien, og at det først var omkring 2000, at hun opnåede overenskomstmæssig ret til pensionsindbetalinger fra sin arbejdsgiver. Det kunne ikke på denne baggrund anses for godtgjort, at H på grund af hensyn til familien havde lidt et pensionstab svarende til mere end to års pensionsindbetalinger, og H fik derfor ikke tilkendt fællesskabskompensation efter RVL § 16 d. H havde modtaget en boslod på 399.781 kr. og M's kapitalpension skulle indgå i bodelingen. H havde ikke nærmere redegjort for, hvorledes hendes samlede årlige pensionsudbetalinger ville være ved pensionering som 65-årig. H havde herefter ikke godtgjort, at hun var berettiget til rimelighedskompensation efter RVL § 16 e. ØL tiltrådte på baggrund af chefaftalen, hvorefter M’s kapitalpension i PFA-pension var oprettet som led i hans ansættelsesforhold som en supplerende pensionsordning til hans tjenestemandspension og forhandlet på organisationsniveau, at pensionsordningen var en sædvanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed, som kunne udtages forlods af fællesboet, jf. RVL § 16 b, stk. 1. Hensynet til familien kunne ikke anses for at have været årsag til den manglende pensionsindbetaling og dermed til det af H lidte pensionstab. Det tiltrådtes derfor, at H ikke var berettiget til fællesskabskompensation efter RVL § 16 d. ØL lagde til grund, at M havde en tjenestemandspension, der omregnet til fri kapital med pensionsudbetaling fra det 65. år med en rentetilskrivning på 3 % og efter fradrag af indkomstskat på 37,5 %, ville have en værdi på 1.247.292 kr. Henset til, at der var en betydelig forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder, til ægteskabets varighed, parternes alder og til det oplyste om ægtefællernes formueforhold, finder ØL, at H burde have en rimelighedskompensation, jf. RVL § 16 e. Kompensationen fastsattes skønsmæssigt til 200.000 kr. Der var ved udmålingen lagt vægt på de ovennævnte forhold, samt at H  havde modtaget 399.781 kr. i boslod, og at M’s kapitalpension i Danske Bank, der pr. 31.12.2007 havde en værdi af 283.838 kr., indgik i delingen af fællesboet.

Dom afsagt af Skifteretten i Lyngby 05.01.2012 (SKS 4-11/2008): M og H blev separeret d. 17.04.2007 efter 16 års ægteskab og 7 års forudgående samliv. M havde kapital- og ratepensioner på samlet 1.748.324 kr., mens H havde en pensionsopsparing på 24.035 kr. H havde under skiftet af parternes fællesbo modtaget a conto boslod med 2.712.500 kr. H havde påstået, at 200.000 kr. af M's kapitalpension skulle indgå i delingen af parternes fællesbo, da beløbet hidrørte fra en privat opsparing. Retten tog M's frifindelsespåstand til følge. Retten lagde vægt på, at en del af de 200.000 kr.  var opsparet inden ægteskabets indgåelse, hvorfor denne del af opsparingen ikke var sket med fællesejemidler. Herudover fandtes det ikke godtgjort, at M ved siden af den private opsparing samtidig havde haft en arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing. Retten fandt det således ikke bevist, at opsparingen var urimelig i medfør af RVL § 16 b. H havde endvidere påstået sig tilkendt et kompensationsbeløb på ikke under 400.000 kr. i medfør af RVL § 16 d (fællesskabskompensation) alternativt, at hun blev tilkendt et beløb i samme størrelse i medfør af RVL § 16 e  (rimelighedskompensation). Retten tilkendte H 100.000 kr. i fællesskabskompensation. Retten fandt det godtgjort, at H i flere perioder på samlet 2-3 år havde været ude af arbejdsmarkedet. Retten vurderede, at årsagen hertil delvist havde været hensynet til familien men også delvist H's eget ønske om at starte selvstændig virksomhed. Efter en samlet vurdering heraf fandt retten, at H opfyldte betingelserne for fællesskabskompensation. Derimod frifandt retten M for påstanden om rimelighedskompensation, da retten fandt, at H's boslod og fællesskabskompensation i tilstrækkelig grad kompenserede for hustruens pensionsmæssige ringe stilling.  (Kommentar: Ekstrapensioner skal deles, selv om de hidrører fra opsparing før ægteskabets indgåelse. Det er M, der skulle bevise, at kapitalpensionen var rimelig).

Dom afsagt af Skifteretten i Lyngby d. 20.03.2012 (SKS 4-12/2008): M og H blev separeret d. 01.08.2007. Ægteskabets varighed er ikke oplyst i dommen. M havde pensioner for 1.387.441 kr. og H for 590.636 kr. H nedlagde påstand om kompensation i medfør af RVL § 16 b og § 16 d. Skifteretten fandt, at M's pensionsopsparinger var arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der var sædvanlige for hans arbejde og indkomst, og M's pensioner kunne derfor holdes uden for skiftet. H var stewardesse og havde født 4 børn. Hun havde i flere perioder været uden for arbejdsmarkedet på grund af barsels- og forældreorlov, og ikke arbejdet på fuld tid. Dette havde medført, at hun havde foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der var en rimelig pensionsordning. H var derfor berettiget til et kompensationsbeløb efter RVL § 16 d, som skulle opgøres med udgangspunkt i det beløb, H ville have opsparet i pension, hvis den pågældende ikke havde været på deltid, haft orlov eller været hjemmearbejdende. Efter de foreliggende meget sparsomme oplysninger om H's pensionsopsparinger, fastsattes kompensationsbeløbet skønsmæssigt til 100.000 kr., som skulle betales kontant inden 14 dage. (Kommentar:  Det fremgår ikke, om parterne og retten har været opmærksomme på, at pensionstabet skal opgøres efter skat, og at H selv skal bære 50% af pensionstabet)

TFA 2013.634 VLK (Dom afsagt af Skifteretten i Esbjerg d. 28.02.2013 ,BS 28-124/2012): M og H blev skilt d. 20.09.2010 efter godt 20 års ægteskab og 10 års forudgående samliv. M var tjenestemandsansat pilot i forsvaret fra 1977 til 2005. M havde ud over tjenestemandspensionen ratepensioner i Sydbank for i alt 2.868.000 kr. H påstod, at disse ratepensionen var ekstrapensioner, der skulle deles, jf. RVL § 16 b, stk. 3. M påstod, at alene en ratepension på 138.000 kr. skulle deles. Retten fandt, at M havde bevisbyrden for at ratepensionerne var rimelige. M kunne forlodsudtage ratepensioner for 270.571 kr, som hidrørte fra to arbejdsgiverbetalte pensionsordninger. M kunne desuden forlodsudtage egne indbetalinger på 988.595 kr., som var sket i perioden 2005-2008, hvor M var gået på tjenestemandspension, men var fortsat med at være ansat i forsvaret uden pensionsordning. M havde valgt den pragmatiske fremgangsmåde at indbetale den udbetalte tjenestemandspension på 340.634 kr. på ratepensionen, for derved at blive stillet som om tjenestemandspension først blev udbetalt senere. M havde endvidere indbetalt 20,57% af lønnen i denne periode eller i alt 647.961 kr.  M's øvrige indbetalinger på i alt 804.810 kr. var sket for at kompensere for nedsættelse af procentsatsen for tjenestemandspension i 1994 fra 2% til 1,5%, idet M ikke med de oprindelige indbetalinger ville nå op på den pension på 74% af slutlønnen, som han oprindeligt var stillet i udsigt, men alene på en pension på 57% af slutlønnen. Disse indbetalinger måtte anses for at falde uden for det rimelige. Det i forarbejderne anførte om mindre grupper, der haft et korte eller anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, f .eks. pilot, kunne ikke anvendes på M, der havde fløjet som pilot siden 1971. Indbetalinger på i alt 1.051.245 kr. på ratepensionerne skulle indgå ved delingen. Da der ikke forelå oplysninger om værdien af de enkelte indbetalinger på skæringsdagen, fastsatte retten skønsmæssigt, at 1.200.000 kr. af M's 2 ratepensionskonti skulle indgå i bodelingen. (Kommentar: Der er næppe hjemmel til, at M kunne forlodsudtage de 340.634 kr., som jo var udbetalte tjenestemandspensioner. Fordeles værditilvæksten på ratepensionerne forholdsmæssigt, skulle der i ligedelingen indgå 47,67% af 704.102 kr eller 335.645 kr, og 44,88% af 2.025.491 kr. eller 909.040 kr., eller i alt 1.244.685 kr.). Skifteretten bestemte, at M skulle betale 94.920 kr. i omkostninger til statskassen, hvilket M påkærede. VL fandt ikke grundlag for at pålægge nogen af parterne at betale omkostninger til den anden part eller statskassen, jf. RPL § 313, stk. 1.

UfR 2013.1951 VLD (TFA 2013.452 VLD, Dom afsagt af Vestre Landsret d. 14.03.2013): M og H blev skilt d. 25.08.2008 efter 9½ års ægteskab og 13 års forudgående samliv. De havde 2 fællesbørn født i 1988 og 1989.  M var født i 1956 og tjenestemand i forsvaret. Han havde pligt til at gå på pension som 60-årig og ville da få en årlig pension 259.193 kr. M havde desuden en kapitalpension i Nordea på 102.643 kr. H var født i 1955 og sygeplejerske på nedsat tid. Hun ville som 66½-årig få en pension på 95.800 kr. årligt og et engangsbeløb på 197.600 kr. Parterne havde i 2008 selv delt deres kapital- og selvpensioner i Spar Nord, og H havde fået 120.000 kr. kontant svarende til halvdelen af differencen efter 40% afgift på kapitalpensionen. H havde efter salg af parcelhuset i 2012 modtaget 697.000 kr. H nedlagde påstand  om, at M skulle anerkende, 1) at M skulle betale yderligere 26.740 kr., da H's kapital- og selvpension ikke skulle ligedeles, da der var tale om opfyldningsopsparing, 2) at H havde krav på ligedeling af M's kapitalpension i  Nordea, 3) at H havde krav på fællesskabskompensation på 405.252 kr, og 4) at H havde krav på rimelighedskompensation på 182.195 kr. VL fandt, at parterne havde indgået en endelig aftale om deling af deres kapital- og selvpensioner i Spar Nord. M's kapitalpension i Nordea var en tvungen arbejdsgiverbetalt pensionsordning, som derfor kunne udtages forlods i medfør af RVL § 16 b, stk. 1. Det følger af ordlyden og forarbejderne til RVL § 16 d, at kompensationen er begrænset til at angå den reducerede indbetaling til en ægtefælles pensionsopsparing, som relaterer sig til forholdene under ægteskabet. VL fandt det godtgjort, at H's nedsatte arbejdstid under ægteskabet i alt væsentlig havde været begrundet i hensynet til familien. Hvis H havde arbejdet på fuld tid under hele ægteskabet, ville hun have indbetalt ca. 60.000 kr. mere til pensionsordningen i PKA. Der skulle tages højde for den forrentning af pensionsindbetalingerne, som ville have fundet sted fem til skiftet. det følger af forarbejderne til RVL § 16 d, at muligheden for fællesskabskompensation blandt andet er betinget af, at den manglende pensionsopsparing svarer til op mod to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsforsikret, hvilket i H's tilfælde udgjorde ca. 85.000 kr. H havde ikke godtgjort, at have lidt et pensionstab, der størrelsesmæssigt berettigede til fællesskabskompensation efter RVL § 16 d. Efter oplysningerne om parternes forudgående samliv inden ægteskabet, herunder den måde, hvorpå parterne i økonomisk henseende havde indrettet sig, havde ægteskabet været af længere varighed, jf. RVL § 16 e, stk. 1, nr. 1. H ville i en alder af 66½ år være berettiget til en livsvarig alderspension på 95.800 kr. samt en engangssum på 197.600 kr. Henset hertil og sammenholdt med oplysningerne om H's frivillige pensionsopsparing i Spar Nord og resultatet af bodelingen i øvrigt fandt VL efter en samlet vurdering - uanset at der var stor forskel på værdierne af parternes pensionsrettigheder - at H ikke var stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, jf. RVL § 16 e. M blev herefter frifundet for alle krav. (Kommentar: 2 års indbetalinger for en fuldtidsansat udgjorde i gennemsnit for 2000-2008 kr. 64.893 kr.  H's mindre pensionsindbetalinger i perioden udgjorde 62.579 kr. H havde under ægteskabet arbejdet 30,25 timer om ugen i 57½ måneder  og 33 timer om ugen i 39 måneder, hvilket er ca. 60% af 2 år på fuld tid)

Dom afsagt af Skifteretten i Holbæk d. 01.04.2014 (SKS 893/2013) M og H blev separeret d. 30.06.2009 efter 29 års ægteskab og 7 års forudgående samliv. M var praktiserende læge og H var lærer. M havde en pensionsopsparing i Lægernes Pensionskasse på 2.743.410 kr., og han havde desuden kapital- og ratepensioner og en livrente på i alt 1.449.007 kr. H havde pensioner for i alt 632.000 kr. M havde indtil 2005 en årlig indtægt på 600.000 kr. - 800.000 kr., og efter 2005 på 500.000 - 550.000 kr. Han havde i alle årene indbetalt 35.000 kr. - 40.000 kr. på pensionsopsparingen i Lægernes Pensionskasse. Der var mellem parterne enighed om, at pensionen i Lægernes Pensionskasse var en rimelig pensionsordning, som derfor ikke indgik i fællesboet. M havde i 4-5 år efter 2005 årligt indbetalt 100.000 kr. på livrenten i Nordea Liv og Pension. Han havde ikke i øvrigt oplyst eller dokumenteret, hvornår og hvor meget, der var indbetalt på de enkelte opsparinger. Henset til at M gennem alle årene havde indbetalt 35.000 kr. - 40.000 kr. årligt på pensionsordningen i Lægernes Pensionskasse, fandt skifteretten ikke, at M havde godtgjort, at indbetalingerne på de yderligere pensionsordninger havde været rimelig i forhold til hans indtægtsforhold på udbetalingstidspunktet. Disse pensioner må derfor anses for at være ekstrapensioner, der skulle medtages i bodelingen jf. RVL§ 16 b, stk. 3. (Kommentar: En årlig pensionsopsparing på ca. 15% af lægens indtægter eller ca. 75-90.000 kr. ville efter min vurdering være rimelig, men lægen, der var selvmøder, havde ikke fremlagt den fornødne dokumentation for sine indtægter og pensionsindbetalinger)

Dom afsagt af Skifteretten i Viborg d. 15.04.2014 (SKS 1306/2013): M og H blev separeret d. 14.09.2012 efter 20 års ægteskab og 6 års forudgående samliv. M var 50-årig IT-konsulent med pensionsopsparinger på i alt 1.004.030 kr. H har 48-årig pædagog med pensionsopsparinger på 211.791 kr. H påstod, at pensioner på 55.447 kr. var ekstra pensioner, og krævede 240.440,30 kr. i rimelighedskompensation. Skifteretten lagde til grund, at M's pensionsordninger i det væsentlige, uanset at de i forbindelse med oprettelsen havde karakter af frivillige ordninger, var ordninger, der var oprettet som led i hans ansættelsesforhold, og som havde været sædvanlige på de arbejdspladser, hvor han havde været ansat. M's pensionsordninger var derfor rimelige og skulle ikke indgå i bodelingen, jf. RVL § 16 b, stk. 1. Henset til den betydelige forskel i værdierne af parternes pensionsordninger, til ægteskabets varlighed, parternes alder og det øvrigt oplyste, fandt skifteretten, at H burde have en rimelighedskompensation, jf. RVL § 16 e, stk. 1 som fastsattes skønsmæssigt til 150.000 kr. Der blev ved udmålingen lagt vægt på ovennævnte forhold, samt til, at H måtte forventes at modtage en betydelig boslod på 400.000-500.000 kr.
.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

15-08-14