a. Generelt om proklama
Litteratur:
Jens Anker Andersen i JUR 1981.323-334: Præklusion af krav mod boer.
Henning Broman i FM 1998.162: Blanketter til proklama. (Tilråder, at man fortsat anvender blanket SK 07, og ikke Statstidendes ny blanket på 3 sider.)
Mogens Kjærgaard Møller i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 257-264: Korrekt anmeldelse og præklusion af kendte krav i dødsboer.
Bet. 1270/1994 p. 273-286
Bem. p. 35, p. 45-46 og p. 100-104
Proklama er obligatorisk, når et bo skiftes privat, herunder ved forenklet privat skifte, eller ved bobestyrer, jfr. § 81, stk. 2. Reglerne i kap. 20 finder også anvendelse i insolvente boer, hvad enten disse behandles af bobestyrer eller af kurator.
Proklama er fra d. 01.01.2008 blevet obligatorisk ved ægtefælleudlæg efter kap. 13 og udlevering til uskiftet bo efter kap. 14. Der udstedes ikke proklama forud for boudlæg efter kap. 12. Er der tale om skifte af uskiftet bo i længstlevendes levende live, jfr. kap. 18, kan skifteretten bestemme, at proklama kan undlades, jfr. § 78, stk. 1, 2. pkt.
TfS 2008.195 SKAT (SKM2008.34 SKAT): Når dødsboer skal skiftes, har der hidtil kun været krav om, at der skulle udstedes præklusivt proklama ved to former for skifte, nemlig privatskiftede boer og boer, der skiftes ved bobestyrer. Lov nr. 2007-06-06 nr. 516 om ændring af blandt andet dødsboskifteloven har tilføjet yderligere to former for skifte, hvor der også skal udstedes præklusivt proklama, nemlig udlæg til efterlevende ægtefælle samt ved uskiftet bo. RIM skal derfor anmelde krav ved de fire former for skifte indenfor fristen på 8 uger, da kravet ellers fortabes. Ændringen skete d. 1. januar 2008.
Proklama kan ifølge § 81, stk. 1 udstedes på et hvilket som helst tidspunkt efter dødsfaldet. Proklama kan udstedes efter, at der er truffet afgørelse om boets behandlingsform, og med skifterettens tilladelse før dette tidspunkt. I boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, skal proklama dog senest udstedes i forbindelse med udleveringen, jfr. § 25, stk. 4. I bobestyrerboer skal bobestyreren udstede proklama straks efter boets udlevering, hvis dette ikke allerede er sket, jfr. DSL § 46, stk. 1.
Hvis proklama indrykkes inden boets berigtigelse uden skifterettens tilladelse, er det tvivlsomt, om proklamaet er gyldigt, jfr. Flemming Sorth i FM 2002.49-51: Skifteretsseminarerne i oktober 2001.
Medens proklama hidtil har skullet indrykkes 3 gange i Statstidende og eventuelt i en eller flere aviser, skal der ifølge § 81, stk. 3 kun indrykkes én bekendtgørelse i Statstidende, hvilket koster ca. kr. 150. Hvor der i et dødsbo må antages at findes private kreditorer, som ikke kan ventes at få kendskab til dødsfaldet, kan skifteretten efter § 81, stk. 6 bestemme, at indkaldelsen tillige skal optages i et eller flere lokale blade. En sådan bestemmelse kan ikke kæres, jfr. § 105, stk. 2.
I modsætning til den gældende skiftelov indeholder § 81, stk. 3 og 4 udtømmende regler om proklamabekendtgørelsens indhold. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
Proklamafristen er forkortet fra 3/6 måneder til 8 uger efter bekendtgørelsen, jfr. § 81, stk. 3, litra 2. 8-ugers-fristen gælder, selv om afdøde havde kreditorer uden for Europa.
Til kendte kreditorer med bopæl uden for Danmark skal der samtidigt med indkaldelsen i Statstidende gives særskilt meddelelse om proklamaet og dets retsvirkninger, jfr. § 81, stk. 5, som svarer til art. 18 i Den Nordiske Dødsbokonvention. Der skal sendes særskilt meddelelse til kreditorer med bopæl i Grønland eller på Færøerne, jfr. bem. p. 102. Såfremt afdøde var forretningsdrivende, forudsættes det i bem. p. 102, at arvingerne eller bobestyreren i dette øjemed må foretage en egentlig gennemgang af den afdødes papirer og bøger. Bevisbyrden for, at boet var bekendt med et krav, påhviler den pågældende fordringshaver. Udenlandske kreditorer, som er boet ubekendte, vil herefter kunne få deres krav prækluderet.
Den særskilte tilsendelse af en kopi af proklamabekendtgørelsen bør oversættes til det pågældende lands sprog eller til det hovedsprog, som bedst forstås i det pågældende land. Proklamafristen regnes i disse tilfælde fra afsendelsen til den adresse, der er boet bekendt.
Har en enkelt ud af flere arvinger kendskab til eksistensen af en udenlandsk kreditor, og holder den pågældende sin viden for sig selv med den virkning, at der ikke sendes særskilt meddelelse til den pågældende, må det formentlig antages, at kravet ikke prækluderes, jfr. Jens Anker Andersen i JUR 1981.325 med note 14 og bem. p. 103 til § 83, stk. 2, 1).
b. Formkrav til anmeldelsen
Der er i § 82 regler om formkrav til anmeldelsen, herunder regler om foreløbige anmeldelser. Se kritisk herom Jens Anker Andersen i JUR 1995 p. 231.
Mogens Kjærgaard Møller i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 257-264: Korrekt anmeldelse og præklusion af kendte krav i dødsboer.
Anmeldelser skal ifølge § 82, stk. 1 være skriftlige og angive kreditors krav samt eventuelle krav på renter og omkostninger samt eventuelt krav på fortrinsstilling, hvis proklamaet indeholder meddelelse om insolvensbehandling. Ifølge bem. p. 102 vil en anmeldelse dog inden for fristen kunne fremsættes mundtligt ved et møde i skifteretten eller ved et møde hos boets bobestyrer, idet det forudsættes, at anmeldelsen i sidstnævnte fald skriftligt tilføres skiftesagens akter.
Særligt for tilfælde, hvor der træffes bestemmelse om insolvensbehandling, efter at proklama er indrykket, foreskrives det ved § 82, stk. 2, at bobestyreren skal meddele de kreditorer, der har anmeldt deres krav eller anmelder deres krav rettidigt, at de inden for en frist af 8 uger skal anmelde eventuelt uanmeldte krav på fortrinsstilling. Undlader kreditor rettidigt at anmelde krav på fortrinsstilling, bortfalder denne formentlig.
Er det ikke muligt inden anmeldelsesfristens udløb at opgøre et krav endeligt, skal der indgives en foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af kravet, jfr. § 82, stk. 3. Kreditor er ifølge bem. p. 102 ved den efterfølgende endelige anmeldelse ikke bundet af den skønsmæssige angivelse af kravets størrelse. En meddelelse, ved hvilken det blot forbeholdes, at der kan være et krav, er ingen foreløbig anmeldelse, og medfører derfor præklusion af et eventuelt krav. Af hensyn til boets videre behandling skal endelig anmeldelse ske inden 8 uger efter proklamafristens udløb. Kan kreditor i ganske særlige tilfælde ikke nå at opgøre kravet endeligt indenfor den nævnte frist, kan fristen mod behørig dokumentation for, at kravet ikke kan opgøres, forlænges af skifteretten. Anmodning om fristforlængelse må i så fald fremsættes inden udløbet af 8-ugersfristen.
Hvis en fordring er anmeldt foreløbigt, og der ikke indgives endelig anmeldelse rettidigt, bortfalder retten til dækning i boet for den del, der måtte overstige det foreløbigt anmeldte krav, jf. DSL § 83, stk. 1, 2. pkt. DSL er hermed bragt i overensstemmelse med gældende retspraksis (UfR 2001.1963 ØLD).
TFA 2000.395 ØLK (FM 2000.98 ØLK): M døde d. 28.08.1999, og boet behandlet ved bobestyrer. Proklama indrykket d. 15.09.1999. M havde i 1998 solgt en ejendom, og købernes advokat anmeldte d. 03.09.1999 til skifteretten et erstatningskrav på 50.000 kr. i anledning af afdødes salg af ejendommen og tog forbehold om regulering. Købernes advokat forhøjede d. 10.12.1999 kravet til 73.050 kr. på baggrund af indhentet tilbud på udbedringsomkostninger. Skifteretten i Store Heddinge fandt, at det havde været ønskeligt, at anmelderen havde uddybet baggrunden for anmeldelsen, men at dette ikke var en nødvendig betingelse for at anse den foreløbige anmeldelse for at være rettidig, jfr. DSL § 82, stk. 3. Da endelig anmeldelse blev foretaget d. 10.12.1999 var kravet rettidigt anmeldt. ØL stadfæstede.
UfR 2001.1963 ØLD (FM 2001.76 ØLD): M var død d. 19.04.1997 og boet blev behandlet ved bobestyrer. Proklama blev indrykket d. 14.06.1997, og d. 08.08.1997 anmeldte kurator i et konkursbo et krav i dødsboet på minimum 739.600 kr., idet M i 1990 skulle have solgt et selskab til selskabstømmere. Det anførtes, at sagen var ved at blive gennemgået nærmere, og at der toges forbehold for at anmelde yderligere krav. Anmelderen foreslog i anmeldelsen, at fordringsprøvelsen blev stillet i bero indtil videre. I skrivelse af 22.03.2000 afviste bobestyrer det anmeldte krav som værende ikke korrekt anmeldt. Frederiksberg Skifteret fandt på baggrund af anvendelse af ordet "minimum", at anmeldelsen var en foreløbig anmeldelse. Det fremgik ikke af DSL § 82, stk. 3 eller dennes forarbejder, hvilke konsekvenser det havde, at kreditor ikke fulgte en foreløbig anmeldelse op med en endelig anmeldelse. Hensynet til boets behandling fandtes ikke at tale imod, at konsekvensen alene var, at kreditor afskæres fra muligheden for at forhøje sit foreløbigt anmeldte krav. Kravet var derfor ikke prækluderet. ØL tiltrådte, at kurators anmeldelse var en foreløbig anmeldelse, jfr. DSL § 82, stk. 3. Det forhold, at den foreløbige anmeldelse ikke rettidigt var fulgt op af en endelig opgørelse af kravet, indebar ikke, at kravet var prækluderet, men at kreditor var bundet inden for det beløb, der var foreløbigt anmeldt. Komm. af Henning Broman i FM 2001.76-77.
TFA 2002.178 ØLK: Advokat havde i brev af 16.08 2001 anmodet bobestyrer om at registrere, at K havde ydet afdøde et lån, og at afdøde havde kautioneret over for advokatfirmaet for nogle advokatregninger til nogle selskaber. Proklamafristen udløb d. 02.10.2001. Advokaten fremsendte d. 26.10.2001 nogle udokumenterede opgørelser over kravene på henholdsvis 208.800 kr og ca. 861.000 kr. Skifteretten i Gentofte fandt ikke, at de to kreditorer inden udløbet af proklamafrisen havde indgivet foreløbig anmeldelse med en skønsmæssig angivelse af kravet som opfyldte betingelserne i DSL § 82, stk. 3, 1. pkt., hvorfor begæring om forlængelse af fristen for endelig anmeldelse ikke blev imødekommet. ØL stadfæstede.
Dør en lejer, vil det være yderst vanskeligt for udlejer at nå at foretage endelig anmelde af sit krav på istandsættelsesudgifter og efterbetaling af varme inden for fristerne for foreløbig og endelig anmeldelse, og det må derfor forudses, at der vil komme mange ansøgninger om dispensation efter DSL § 82, stk. 3, 3. pkt. Se i øvrigt Henrik Høpner i Huset nr. 11/1996 p. 30-31: Præklusion af udlejers istandsættelseskrav m.v. ved dødsfald hos lejere.
Dom af 14.03.2000 afsagt af Københavns Byret (5B-8940/1999): Lejer døde d. 12.10.1998. Udlejer tog i skrivelse af 25.11.1998 forbehold om anmeldelse af eventuelle krav. Da udlejers krav på 79.475 kr. først blev anmeldt d. 29.01.1999, uanset at proklamafristen var udløbet d. 27.01.1999, var kravet prækluderet. Anken er nu hævet
TFA 2000.426 ØLD (FM 2000.142 ØLK): Lejer af lejlighed i Charlottenlund var død i efteråret 1998. Bobestyrer indrykkede proklama d. 04.12.1998. Bobestyrer opsagde i dec. 1998 lejemålet til fraflytning pr. d. 31.03.1999. Udlejer tog ved modtagelsen af opsigelsen forbehold om betaling af kontraktmæssige forpligtelser indtil 31.03.1999. Proklamafristen udløb d. 29.01.1999. Der afholdtes flyttesyn d. 04.02.1999, hvori bobestyrer deltog. Husleje frem til 31.03.1999 var anerkendt af boet. Udlejer anmeldte d. 10.03.1999 et krav ifølge flytteopgørelsen på 50.062,50 kr. Antaget, at kravet var prækluderet som for sent anmeldt, jfr. DSL § 83, stk. 1. Kravet var ikke omfattet af DSL § 83, stk. 2, nr. 1, og udlejer havde ikke indgivet foreløbig anmeldelse efter DSL § 82, stk. 3. Boet havde ikke anerkendt kravet eller i øvrigt handlet således, at en foreløbig anmeldelse var ufornøden.
TFA 2011.49 ØLD: A døde i august 2008. U opgjorde i brev af 12.08.2008 til skifteretten et krav på husleje og varme og anførte, at der var et yderligere krav vedrørende istandsættelse af lejligheden, men der var ingen beløbsmæssig opgørelse af dette krav. Proklama i dødsboet udløb den 21.10.2008. U anmeldte d. 18.03.2009 et krav på 119.000 kr. vedrørende istandsættelse. Frederiksberg Ret og ØL fandt, at U's krav var prækluderet. da den foreløbige anmeldelse af 12.08.2008 ikke indeholdt en skønsmæssig angivelse af kravet, og anmeldelsen således ikke opfyldte kravene i DSL § 82, stk. 3. U havde blandt andet gjort gældende, at bobestyreren burde have vejledt hende om proklamareglerne, men fik ikke medhold heri. ØL fandt det ikke godtgjort, at boets bestyrer havde handlet således, at U havde grundlag for at antage, at kravet vedrørende istandsættelsesudgifter var anmeldt i boet d. 12.08.2008
Efteranmeldelse, dvs. regulering af et allerede anmeldt krav, således at dette forøges, kan kun accepteres efter reglerne om foreløbig anmeldelse.
c. Præklusion
Anmeldes en fordring eller et andet krav ikke rettidigt, jfr. § 81, stk. 3, nr. 2, bortfalder retten til dækning i boet, jfr. § 83, stk. 1. Præklusionen rammer også uforfaldne krav, fremtidige, betingede og eventuelle krav. Det er uden betydning, at boet har kendskab til fordringen, f. eks. fra afdødes regnskab.
TFA 1997.33 ØLD (FM 1997.121 ØLD): M døde i 1975 og H sad i uskiftet bo med de to sønner A og B til hun døde i 1991. Dødsboet blev taget under offentlig skifte i 1992, proklamafristen udløb d. 10.07.1992, og boopgørelse blev stadfæstet af skifteretten i Nyborg i d. 05.04.1994. Sønnen A ankede boopgørelsen og nedlagde påstand om, at boet blev hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten, subsidiært at boopgørelsen blev ændret, således at følgende 3 krav fra hans side mod boet blev anerkendt som boudgift: 1) kr. 98.939, som var et uhævet løntilgodehavende for udført arbejde på landbrugsejendommen siden 1972. Kravet havde senest været opført i H's regnskab for 1986/87. 2) kr. 86.408, som udgjorde løn for arbejde for boet. 3) kr. 35.401, som udgjorde A's krav på fri kost og logi. ØL fandt, at kravet på 98.939 ikke havde en sådan karakter, at det ikke var omfattet af proklamaet, og da kravet ikke var anmeldt rettidigt, afvistes kravet. Da A over for skifteretten havde rejst spørgsmål om betaling for arbejde for boet, fandtes han ikke afskåret fra at fremkomme med kravet under anken, jfr. RPL § 664, stk. 3. Da skifteretten imidlertid ikke havde realitetsbehandlet kravet, blev sagen hjemvist til skifteretten til behandling af de rejste krav.
TFA 2000.279 VLD: M var død d. 24.03.1996, og boet blev behandlet som gældsfragåelsesbo ved skifteretten i Thisted. Proklamafristen udløb d. 20.07.1996. A anmeldte d. 16.08.1996 eventualkrav på 2 mio kr. i forbindelse med selskabstømning. Kravet blev afvist som for sent anmeldt. VL stadfæstede. Medhjælper havde i et forslag til a conto udlodning d. 15.09.1997 medtaget et eventualkrav på 2 mio. kr., da der skulle være utvivlsomt tilstrækkelige midler til at dække boets forpligtelser. Der var på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at medhjælper skulle have anerkendt kravet som anmeldt.
TFA 2001.350 ØLD (TfS 2001.480 ØLD): Advokat Dick Norman døde d.20.08.1991.Told og Skatteregion København anmeldte d. 01.10.1991 et krav og tog forbehold for eventuelle efterbetalinger, herunder reguleringsforpligtelser for investeringsgoder. Efter proklamafristens udløb anmeldtes krav på efterstillede renter med 64.476 kr. Da der ikke i anmeldelsen udtrykkeligt var taget forbehold for renter, blev kravet om renter anset for prækluderet. ØL stadfæstede med bemærkning, at dødsboskifteloven ikke var gældende i denne sag.
UfR 2002.2622 HKK: A var død d. 16.03.1994 og de privatskiftende arvinger indleverede boopgørelse med d. 16. juni 1995 som skæringsdag. På skiftesamlingen d. 21.06.1995 blev det besluttet, at boet skulle udstede proklama. Allerede som følge heraf kunne boet ikke anses som afsluttet i civilretlig henseende d. 16.06.1995. (Der var nu anmeldt erstatningskrav for selskabstømning på godt 1,5 mio kr.)
TFA 2003.502 ØLK: I et bobestyrerbo var proklamafristen udløbet d. 18.04.2002. Bobestyrer blev først bekendt med et muligt krav fra B d. 04.07.2002. Skifteretten i Helsingør fandt, at der indtrådt præklusion, og at kravet var bortfaldet. Det forhold, at B på forskellig vis havde forsøgt at finde frem til, hvem der var bobestyrer i afdødes bo, kunne ikke føre til et andet resultat. ØL stadfæstede.
Undtaget fra præklusion er følgende 6 grupper af krav:
1. Visse krav, der er fremsat skriftligt efter dødsfaldet
2. Krav, hvorom der er anlagt retssag mod afdøde inden dødsfaldet
3. Visse krav, der hviler på ejendomsret
4. Krav sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde
UfR
2005.1413/2 ØLK: M døde d. 06.12.2003, og H
overtog boet til hensidden i uskiftet bo. Der blev udstedt proklama med frist
til d. 05.03.2004. M var sagsøgt i 4 sager vedrørende fast ejendom. Ingen af
sagsøgerne i de 4 sager mod M anmeldte krav mod boet, der herefter gjorde gældende,
at kravene var boet uvedkommende. ØL udtalte, at sagerne var
anlagt, før M afgik ved døden.
Boet indtrådte
derfor i sagerne i afdødes sted i medfør af DSL
§ 110, 1. pkt..
Bestemmelsens 2. pkt. om underretning til boet vedrørte
alene spørgsmålet om sagsøgernes mulighed for at opnå retskraftig dom over
for boet og medførte
ikke, at kravene er omfattet af det udstedte proklama.
Krav
sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde.
Krav sikret ved
håndpanteret i et ejerpantebrev undtages dog kun, hvis boet er eller burde være bekendt
med kreditorernes identitet.
Bestemmelsen omfatter alle former for panterettigheder, såfremt panteretten er gyldigt
stiftet, og sikringsakten - hvor en sådan kræves - er iagttaget, jfr. bem. p. 104.
Efter bestemmelsen prækluderes håndpanterettigheder i ejerpantebreve, hvad enten disse
angår fast ejendom eller løsøre, medmindre boet vidste eller burde vide, hvem der er
kreditor. Boet kan således ikke holde sig i uvidenhed og undlade at undersøge forhold,
der giver mistanke om, at et tinglyst ejerpantebrev er håndpantsat.
I langt de fleste tilfælde vil håndpanthaverens eller dennes repræsentants identitet
fremgå af tingbogen eller af et andet tilsvarende register. I praksis vil således også
almindeligvis i relation til ejerpantebrevet være registreret en oplysning om, til hvem
meddelelse i henhold til RPL §§ 563-564 skal gives. Såfremt det af tingbogen alene
fremgår, at der er lyst et ejerpantebrev, uden at det samtidigt er tinglyst, til hvem
meddelelser skal gives, vil boet ikke være forpligtet til at undersøge, om
håndpantsætninger har fundet sted.
I de tilfælde, hvor boet ved et gennemsyn af tingbogen kan konstatere, at der er en
håndpanthaver eller en tinglysning af, til hvem henvendelser skal rettes, vil boet have
pligt til at rette henvendelse til den person eller det selskab, der fremgår af
tingbogen, med henblik på at få oplyst, om der eksisterer sekundært berettigede.
Det undgås herved, at de sekundære håndpanthavere er nødt til at foretage tinglysning
for at opnå beskyttelse i forhold til et dødsbo. Havde dette været en betingelse for at
undgå præklusion i dødsboer for de sekundært berettigede, må det antages, at antallet
af tinglysninger af meddelelsespåtegninger ville stige betydeligt. Såfremt den primært
berettigede har sikret sig ved tinglysning, vil det for de sekundært berettigede således
være tilstrækkeligt, at de har iagttaget deres sikringsakt i form af meddelelse til den
primære håndpanthaver, der således har kendskab til deres eksistens.
Krav sikret på anden tilsvarende måde er bl. a. tinglyst udlæg i fast ejendom, udlæg i
løsøre, registrerede sikkerhedsrettigheder over fondsaktiver og omsætningsgældsbreve,
jfr. RPL § 526, panterettigheder, der er gyldige imod enhver uden tinglysning, jfr. TL §
4, ejendomsforbehold, der er tinglyst i bilbogen, jfr. bet. 1270/1994 p. 286, samt
tilbageholdsret.
Det er i bem. p. 104 forudsat, at krav sikret ved modregningsadgang som hidtil
prækluderes, bortset fra adgangen til konneks modregning.
Ifølge Jens Anker Andersen i JUR 1995 p. 231 har man ikke skarpt nok sondret mellem den
personlige fordring og den tinglige ret, der sikrer fordringen.
Den underliggende personlige fordring prækluderes, selv om panteretten ikke prækluderes,
jfr. bem. p. 104. En panthaver bør derfor anmelde sit krav i boet, hvis der er blot den
mindste tvivl om, hvorvidt pantet er tilstrækkeligt.
UfR
2003.1867 VLK: Ejerpantebrev på 22.0000 kr. udstedt af M var tinglyst i
1973. Efter M's død solgte H ejendommen med overtagelse d. 01.12.2002, og H
døde d. 11.12.2002. Tinglysningsdommeren i Århus afslog at aflyse det
bortkomne ejerpantebrev i medfør af TL § 20, stk. 2. VL udtalte, at et
ejerpantebrev som udgangspunkt ikke kunne slettes i medfør af TL § 20,
stk. 2, men måtte søges mortificeret efter bestemmelserne i
mortifikationsloven. Uanset det fremgår af DSL
§ 83, stk. 2, nr. 3, at krav sikret ved håndpanteret i et
ejerpantebrev prækluderes, hvis fordringen ikke anmeldes rettidigt, og boet
ikke er eller burde være bekendt med kreditorernes identitet, prækluderes
selve panteretten i henhold til ejerpantebrevet ikke. Da
der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse
af udgangspunktet om, at ejerpantebreve ikke kan slettes efter TL § 20,
stk. 2, stadfæstede landsretten tinglysningsdommerens afgørelse.
FM 2001.148 Kendelse afsagt af Ballerup Skifteret: I et privatskiftet bo fremgik det af boopgørelsen, at afdøde havde modtaget afkast af en ejendom. Skattemyndighederne godkende opgørelsen uden forbehold, men anmeldte senere krav på ca. 100.000 kr. i restskatter vedr. det oppebårne afkast. Skifteretten fandt, at kravet var undtaget fra præklusion efter DSL § 83, stk. 2, nr. 4, men at godkendelsen af opgørelsen uden forbehold og med den oplyste viden om rentenydelsesretten var så bindende, at boet ikke senere kunne kræves genoptaget.
TfS 2004.356 ØLD (SKM 2004.120 ØLD): Efter at proklamafristen var udløbet, anmeldte Københavns Kommune et restskattekrav for 1993 i dødsboet. Efterfølgende var der en omfattende skriftveksling mellem S og henholdsvis Københavns Kommune og Told- og Skatteregion København om sagen. D. 28.04.1998 meddelte regionen, at restskattekravet var endeligt prækluderet og ikke senere ville blive søgt inddrevet, hvorimod Københavns Kommune ved en skrivelse af samme dato forbeholdt sig ret til modregning, såfremt udfaldet af en verserende sag i Landsskatteretten måtte blive, at der fremkom en overskydende skat for indkomståret 1993. Resultatet af Landsskatterettens behandling af sagen blev, at der kom et beløb til udbetaling, og Københavns Kommune anvendte beløbet til modregning. ØL udtalte, at hoved- og modkravet hidrørte fra afdødes skatteansættelse for 1993, og at begge krav vedrørte de samme poster i skatteansættelsen. Præklusionen var dermed ikke til hinder for, at der kunne ske modregning. Endvidere fandt landsretten ikke, at det udelukkede modregning, at Told- og Skatteregion København havde meddelt, at kravet var endeligt prækluderet, og at beløbet ikke ville blive modregnet, idet Told- og Skatteregionen ikke var kompetent til at afgøre sagen
Ifølge BAL § 26, stk. 2 skal bobestyreren, afdødes arvinger og legatarer skal
senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde
dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter
stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver er ligeledes forkortet til 8
uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes
afgiftskravet ikke af proklama udstedt efter DSL §
81, jfr. § 83, stk. 2, nr. 4.
Arvingerne eller bobestyreren skal ifølge momslovens § 62, stk. 12 senest 30 dage efter
bekendtgørelse af proklama foretage angivelse efter momslovens § 57, stk. 1, eller §
68, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen. Afgiften
for en tidligere afgiftsperiode skal, når angivelsesfristen for denne periode endnu ikke
er udløbet og afgiften ikke forinden er angivet, angives samtidig med angivelsen efter 1.
pkt. Overholdes disse regler ikke, sker der formentlig ikke præklusion af disse momskrav.
Der gælder tilsvarende regler for afgift på affald og råstoffer, CFC-afgift,
lønsumsafgift og afgift af ledningsført vand.
Krav på gevinstafgift prækluderes ikke, jfr. gevinstafgiftslovens § 6 A.
TFA 2006.470 VLK: M døde i oktober 2002, og boet blev berigtiget ved et forenklet privat skifte med H som eneste arving. H døde i november 2003 uden at efterlade sig livsarvinger. Hun havde ved testamente bestemt, at hendes tre nevøer skulle arve hende, og boet blev sluttet i juni 2004. I november 2005 blev M's dødsbo genoptaget efter begæring fra D, der var M's datter af første ægteskab. I marts 2006 anmodede D om genoptagelse af dødsboet efter H. Skifteretten i Skive lagde til grund, at H ved M's død ikke kendte til D's eksistens. D's krav var af familie- og arveretlig karakter og dermed ikke omfattet af det i H's bo udstedte proklama. Arven efter M var ubestridt fordelt forkert. De nye oplysninger var af væsentlig betydning for behandlingen af H's bo og for D's retsstilling. Betingelserne i DSL § 103, stk. 1, nr. 6, for genoptagelse var derfor opfyldt. Kravet om genoptagelse var fremsat indenfor 5 års fristen i borteblevnelovens § 25, stk. 1. VL stadfæstede.
Dette må fortsat antages at være gældende ret, selv om det ikke direkte fremgår af ordlyden af DSL § 83, stk. 1, som imidlertid bør fortolkes således, at den kun omfatter krav mod afdøde, jfr. DSL § 81, stk. 3, 2). Det er i bem. p. 85 og 89 anført, at massekrav skal anmeldes i boet, men det er ikke anført om undladt anmeldelse skulle medføre, at kravet derved prækluderes.
Massekrav af 2. klasse, jfr. KL § 94, bortset fra retsafgiften, må som hidtil antages at kunne prækluderes.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
21-05-12