Oversigt over nogle af forskellene mellem Retsvirkningslovsudvalget udkast og Børne- og socialministeriets forslag til en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold

Retsvirkningslovsudvalget har d. 28.01.2015 offentliggjort betænkning nr. 1552/2015 om ægtefællers økonomiske forhold

Udvalget har arbejdet i 5 år og har afholdt 40 heldagsmøder. Betænkningen er på 623 sider.

Udvalget har udarbejdet et udkast til en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold, som skal afløse retsvirkningsloven fra 1925. Udkastet til den nye lov, som består af 97 paragraffer, kan læses her. Der er fra hver paragraf links til de 102 sider specielle bemærkninger.

Børne- og socialministeriet har d. 29.03.2017 fremsat L 178 af 29.03.2017: Forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold, som skal træde i kraft d. 01.01.2018. Lovforslaget blev vedtaget eenstemmigt d. 23.05.2017.

Der er talrige forskelle mellem Retsvirkningslovudvalgets lovudkast og Børne- og Socialministeriets lovforslag.

  1. Ligedelingsprincippet skal ifølge lovforslagets § 5 som hidtil også gælde den formue, som ægtefællerne hver for sig ejede ved ægteskabets indgåelse. Udvalgets forslag til en trappemodel eller en model med forlods udtagelse af indbragte formuer bliver således ikke indført. Bestemmelsen i ÆSKL § 61 om skævdeling i kortvarende ægteskaber foreslås uden indholdsmæssige ændringer videreført i lovforslagets § 33. Danmark skal fortsat være "the golddigger's paradise".
     
  2. Ligedelingsprincippet skal ifølge lovforslagets § 5 også gælde den formue, som erhverves ved arv eller gave m.v.  Udvalgets forskellige forslag om forlodsudtagelse af arv og gave bliver således ikke gennemført.
     
  3. Forsørgelsespligten er flyttet fra § 1 til § 4 og er blevet begrænset til kun at gælde ægtefællerne indbyrdes. Niveauet for forsørgelsespligten er ikke beskrevet i § 4.
     
  4. Ministeriet er ikke enig i udvalgets forslag om, at RVL § 13 om en ægtefælles adgang til at foretage dispositioner på den anden ægtefælles vegne ikke skal videreføres. Lovforslagets § 1, stk. 3 er en videreførsel af RVL § 13.
     
  5. Udvalgets forslag om gensidig oplysningspligt, pligt til at oprette fortegnelser over, hvad ægtefællerne hver især ejer, og om udvidelse af en ægtefælles adgang til de oplysninger om den anden ægtefælles økonomiske forhold, som skattemyndighederne er i besiddelse af, er desværre ikke medtaget i lovforslaget.
     
  6.  Ordet formuefællesskab er bevaret i lovforslagets § 5, stk. 2. Udvalget havde konsekvent forbigået ordet formuefællesskab, da dette fører til misforståelser om, at ægtefæller ejer tingene i sameje og hæfter i fællesskab for gælden.
     
  7.  Reglen om ægtefællesamtykke i lovforslagets § 6 gælder kun helårsboliger, der helt eller delvist indgår i delingsformuen. Udvalget havde foreslået, at ægtefællesamtykket også skulle gælde særejeejendomme. Lovforslaget præciserer, at samtykkereglen kun gælder helårsboliger i Danmark.
     
  8.  Ægtepagter skal ifølge lovforslagets § 20 nu underskrives personligt eller digitalt og tinglyses i personbogen. Udvalget havde foreslået, at en ægtepagt skulle underskrives for en notar eller to vidner.
     
  9.  I lovforslagets § 12, stk. 2, 2) er indført en ny betegnelse: erhvervelsessæreje.
     
  10.  Arvelader og gavegiver kan bestemme, at hele aktivet bliver særeje for modtageren, selv om arve- eller gavemomentet ikke er væsentligt eller betydeligt. Ingen i udvalget havde foreslået en sådan løsning.
     
  11.  Udvalget havde foreslået en videreførsel af da-reglen i RVL § 33. Denne bestemmelse er desværre ikke medtaget i lovforslaget.
     
  12.  Udvalget havde foreslået en præcis sløjferegel med henblik på fastholdelse af ophørsdagen i tilfælde af tilbagekaldelse af anmodning om separation eller skilsmisse. Lovforslagets § 27, stk. 2 giver skifteretten mulighed for at bestemme en anden ophørsdag, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende.
     
  13.  Udvalget havde foreslået, at der kunne ske forlodsudtagelse af genstande, som udelukkede tjener til personlig brug, i det omfang aktivernes værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes økonomiske forhold, selv om genstanden var den anden ægtefælles særeje.  Lovforslagets § 31 giver kun ret til forlodsudtagelse, hvis genstanden er delingsformue.
     
  14.  Udvalget havde foreslået, at der skulle være mulighed for krydsende udtagelsesret til aktiver, som tilhører den anden ægtefælle som særeje. Lovforslagets § 48 giver kun mulighed for krydsende udtagelsesret til aktiver, der er delingsformue.
     
  15.  Udvalget havde foreslået en regel om tilsidesættelse af bodelingsaftaler, hvis de skønnes urimelige. Lovforslaget indeholder ikke en sådan bestemmelse. Aftalerne kan fortsat tilsidesættes efter ÆL § 58 og AFTL § 36.
     
  16.  Lovvalgsreglerne i lovforslagets §§ 63-65 afviger på flere punkter fra udvalgets forslag.
     
  17.  Udvalget havde foreslået, at reglen om brøkdelssæreje i udkastet § 14, når udbetalingen blev erlagt både med særeje og delingsformue, også skulle gælde, når der var tale om tredjemandsbestemt særeje modtaget før d. 01.01.2018, jf. overgangsreglen i lovudkastet § 86, stk. 1. Lovforslagets  § 76, stk. 2 indebærer, at reglen om brøkdelssæreje i § 24, stk. 1, ikke finder anvendelse på aktiver, som en ægtefælle har modtaget i gave før lovens ikrafttræden, eller har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. For sådanne aktiver finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis enten særejeandelen eller delingsformueandelen af udbetalingen ved et køb efter d. 01.01.2018 hidrører fra en gave fra før 2018, opstår der ikke brøkdelssæreje. Hensynet til tredjemand kan efter min opfattelse ikke bære en sådan undtagelse fra den nye regel om brøkdelssæreje. Reglen medfører, at man skal holde arv og gaver fra før 2018 adskilt fra senere arv og gaver. Reglen er upraktisk og unødvendig. § 76 blev ændret ved 3. bahandlingen i Folketinget d. 23.05.2017.
     

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

26-10-17

Hit Counter