Oversigt over nogle af ændringerne i Lov nr. 737 af 25.06.2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om dødsboskifteloven og forsikringsaftaleloven og pensionsopsparingsloven)

Lov nr. 737 af 25.06.2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.). Indeholder i § 7 en række ændringer i dødsboskiftelovens §§ 2, 25, 31, 42, 96, 105, og i § 8 og 9 ændringer af forsikringsaftalelovens § 102, stk. 3 og pensionsopsparingsloven § 2, stk. 3. Ændringerne er trådt i kraft d. 01.07.2014.

Justitsministeriet nedsatte i 2012 et udvalget om varetagelse af skiftesagsbehandlingen, og lovændringerne er udarbejdet på basis af udvalgets forslag

  1. Kompetencen til at tage stilling til, om et dødsbo kan henvises til behandling i Danmark, er flyttet fra Justitsministeriet til skifteretten.

    DSL § 2, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

    »Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, kan boet eller en del af dette behandles ved en dansk skifteret, hvis

    1)
    afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet, eller

    2) afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

    Stk. 3. Anmodning om behandling efter stk. 2 indgives til skifteretten på det sted, hvor boets faste ejendom er beliggende, eller boets aktiver befinder sig. Hvis boet ikke har fast ejendom eller aktiver i Danmark, indgives anmodningen til skifteretten i den retskreds, hvor arvingerne har bopæl. I øvrige tilfælde indgives anmodningen til Københavns Byret.

    Stk. 4.
    Anmodning efter stk. 3 skal vedlægges en samtykkeerklæring fra samtlige afdødes arvinger, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at samtykke ikke kan indhentes«

    En henvisning af et bo til Danmark har hidtil efter Justitsministeriets praksis forudsat, at dødsfaldet er tilstrækkeligt dokumenteret, og at der ikke skiftes i afdødes bopælsland, eller at et eventuelt skifte i afdødes bopælsland ikke omfatter de aktiver, der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret. Den, der anmoder om henvisning af dødsboet, skal derfor indsende dokumentation for, at boet efter afdøde ikke er eller vil blive skiftet i afdødes bopælsland, typisk i form af en erklæring fra myndighederne i det pågældende land.

    Herudover har det efter Justitsministeriets praksis været et krav, at samtlige afdødes arvinger skal meddele samtykke til, at boet henvises til behandling ved en dansk skifteret. Baggrunden herfor er bl.a., at en henvisning af et dødsbo indebærer, at de aktiver, der henvises til behandling ved en dansk skifteret, skal afgiftsberigtiges i Danmark.

    Denne praksis er nu kodificeret

  2. Der må ved udlevering til privat skifte ikke være konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent, jf. DSL § 25, stk. 1, 2)

    Skifteretten skal fremover vurdere, om der er omstændigheder, der gør, at der er konkret risiko for, at boet under behandlingen vil blive insolvent. Skifterettens vurdering skal foretages ud fra det traditionelle solvensbegreb, således at der også skal foretages en vurdering af likviditeten i boet.

    Omstændigheder, som vil kunne indebære en konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent, vil f.eks. være stærkt behæftede faste ejendomme eller andelsboliger. Bestemmelsen vil således bl.a. kunne anvendes i forhold til boer, hvor det væsentligste aktiv er en fast ejendom, og hvor arvingerne har en forventning om en salgspris og dermed et provenu for boet, der ikke svarer til den værdi, en ejendom som den foreliggende kan sælges til i det pågældende område, og hvor de løbende udgifter til den faste ejendom vurderes at kunne føre til, at boets likviditet udtømmes, mens ejendommen forsøges solgt.

    Den omstændighed, at boet henvises til bobestyrerbehandling på grund af risikoen for insolvens, er ikke ensbetydende med , at boet skal skiftes som insolvent bobestyrerbo

  3. Tilladelse til udskydelse af afslutningen af en del af et privatskiftet bo  kan, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kun gives, hvis den del af boet, som henskydes, udgør en mindre væsentlig del af boet, jf. DSL § 31, 3. pkt.

    Det må bero på en konkret vurdering, om den del af boet, som ønskes henskudt, udgør en mindre væsentlig del af boet, men det forudsættes, at henskydning som udgangspunkt kun sker, hvis den del, der henskydes, udgør højst 10-15 pct. af boets nettoformue. Der kan dog gives tilladelse til henskydning af en del af boet, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvis boet står umiddelbart foran en afslutning f.eks. ved, at et ejendomssalg i realiteten er gennemført.

  4. Skifteretten udleverer samtidig med, at der udstedes skifteattest, oplysninger om afdøde fra Det Centrale Personregister (CPR) og oplysninger om den længstlevende ægtefælles skatteforhold til bobestyrer, jf. DSL § 42, stk. 2

  5. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at klage over bobestyrer skal udfærdiges på en særlig blanket, jf. DSL § 96, stk. 4

    Det forudsættes, at blanketten udformes således, at der på blanketten gives relevant information til klager om, hvem der kan klage, hvad der kan klages over, hvem der kan klages til, og hvilke reaktionsmuligheder der findes, ligesom det bør oplyses, at en klager kan risikere at blive pålagt omkostninger, og at en behandling af klagen under alle omstændigheder vil kunne få betydning for størrelsen af bobestyrers salær.

  6. Skifterettens pligt til at underrette forsikringstagerens eller kontohaverens ægtefælle og livsarvinger om begunstigelsesindsættelsen, forsikringssummens eller opsparingens størrelse og om, hvorvidt udbetaling er sket, samt skifterettens pligt til at vejlede om indholdet af forsikringsaftalelovens § 104, dvs. om reglerne for hel eller delvis tilsidesættelse af en urimelig begunstigelse, er ophævet. FAL § 102, stk. 3, 2. pkt., og POL § 2, stk. 3, 2. pkt. er ophævet.

    Det var efter det oplyste skifteretternes erfaring, at underretningen til arvingerne om, hvem der er indsat som begunstiget i afdødes forsikring, jf. FAL § 102, stk. 3, 2. pkt., meget sjældent er relevant, og at underretningen som oftest forvirrer mere, end den gavner.

    For langt de fleste borgere vil en afskaffelse af orienteringen således opleves som en forenkling. De slipper ganske enkelt for at modtage en besked, som de typisk står uforstående overfor. Det vil endvidere kunne spare skifteretten for administration i form af – ofte overflødig – vejledning på dette område.


  • Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

    Advokat Jørgen U. Grønborg

    27-01-16

    Hit Counter