Oversigt over nogle af de nye regler i den nye lov om forældreansvar.

Familieministeren fremsatte d. 31.01.2007  forslag til ny lov om forældreansvar. Lovforslaget byggede på forslaget i Bet. nr. 1475/2006: Barnets perspektiv. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, tvangsfuldbyrdelse.  Lovforslaget med 5 ændringsforslag  er vedtaget enstemmigt af Folketinget d. 10.05.2007. Loven er bekendtgjort som Lov nr. 499 af 06.06.2007. Loven træder i kraft d. 01.10.2007

  1. Fremover er udgangspunktet fælles forældremyndighed. Retten kan dømme til fælles forældremyndighed. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis tungtvejende grunde taler for det, jfr. § 11. Det kan f. eks være

    a) svære og uovervindelige samarbejdsproblemer
    b) den ene af forældrene har været voldelig eller krænket barnet seksuelt
    c) den ene af forældrene er uegnet som forældremyndighedsindehaver

  2. Domstolene også skal kunne afgøre, hvor barnet skal bo, jfr. § 17. Spørgsmålet om barnets bopæl har efter den gældende lov hørt under den fælles forældremyndighed og antages ofte at være sagens egentlige kerne, når forældre anmoder om at få den fælles forældremyndighed bragt til ophør. Ved at give retten adgang til at træffe en afgørelse om barnets bopæl vil området for forældrenes konflikt minimeres og give forældrene bedre mulighed for at fortsætte med at praktisere et retligt fællesskab omkring barnet.

  3. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være, jf. § 3, stk. 1. Bopælsforælderen træffer således bestemmelse om den direkte daglige omsorg, daginstitution, fritidsaktiviteter, der ikke er risikobetonede, og indenlandske flytninger. Forældrene skal dog fortsat være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv, f.eks. væsentlige medicinske indgreb, skolevalg, skolefritidsordning, religion, navnevalg, pas og flytning til udlandet, herunder Færøerne og Grønland. I praksis vil begge forældre kunne træffe de dagligdags beslutninger for barnet, f.eks. om mad, tøj, sengetider mv. Det afgørende i den forbindelse er, hvem barnet opholder sig hos. Den forælder, som i situationen er nærmest til at træffe beslutningen, har kompetencen hertil.

  4. Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvad forældrene skal gøre, hvis de ikke kan blive enige om en væsentlig beslutning vedrørende barnets liv. Hidtil har man kunnet få den fælles forældremyndighed bragt til ophør, men det vil i fremtiden kun kunne ske undtagelsesvist. Det må forudses, at dette vil give anledning til en lang række problemer.

  5. Forældre, der ikke har haft eller har mistet forældremyndigheden før lovændringen træder i kraft, skal have mulighed for at rejse en sag for at få del i forældremyndigheden, jfr. § 14. Igangværende sager der behandles, når loven træder i kraft skal behandles efter de nye regler. 

  6. Alle børn skal fremover inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses, jfr. § 34. Dette kan ske ved for eksempel samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Barnet kan undlade at udtale sig, hvis det ønsker dette. I modsætning til gældende ret er der efter forslaget ikke en aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages, idet der efter forslaget altid skal ske en synliggørelse af det enkelte barns perspektiv. Det vil afhænge af det enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentlig samtale eller på anden måde. Det forudsættes, at inddragelsen af barnet sker på den for barnet mest skånsomme måde og som udgangspunkt under medvirken af børnesagkyndige.

  7. Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, § 35.

  8. Forældrene har et fælles ansvar for at et samvær kan virkeliggøres. Forældrene skal som noget ny som udgangspunkt dele udgifterne til transporten af barnet til og fra et samvær, jfr. § 21, stk. 3.

  9. Det skal være muligt at fastsætte samværsordninger, hvor barnet er lige meget hos hver forælder (Deleordninger), § 21, stk. 2

  10. En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal fremover orienteres om og have adgang til at deltage i de generelle sociale aktiviteter på skoler og i institutioner, jfr. § 23. Fremover vil det være muligt for den pågældende forælder at få udleveret skriftlige dokumenter fra barnets skole og børneinstitution, hvis disse forefindes. Den pågældende forælder vil desuden få ret til efter anmodning at blive orienteret om generelle og sociale aktiviteter på barnets skole eller institution, samt få adgang til at deltage heri. Det foreslås desuden, at der etableres en forenklet klageadgang på området, således at afgørelser fra de nævnte myndigheder om at nægte orientering eller udlevering af dokumenter, kan påklages til statsforvaltningerne. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet af sundhedsvæsenet, hvor der er et særskilt klagesystem (patientklagenævnet).

  11. Forældre, der flytter indenlands eller udenlands, skal 6 uger inden flytningen give den anden forælder besked om flytningen, § 18. Dette gælder uanset, om der er fælles forældremyndighed eller ej. Varslingspligten gælder også for en samværsforælder. Hensigten er, at den forælder, der ikke flytter, får lejlighed til at bringe spørgsmål vedrørende barnets fremtidige bopæl, forældremyndigheden over barnet eller hensigtsmæssigheden af en eksisterende samværsordning op i statsforvaltningen, således at der kan ske en vurdering af, om flytning er i barnets interesse. Statsforvaltningen vil efter omstændighederne kunne træffe en midlertidig afgørelse om bopælen eller forældremyndighedssagen, indtil der foreligger en afklaring af, hvad der tjener barnet bedst. Indførelse af en varslingsbestemmelse er ikke sanktioneret, men en manglende opfyldelse heraf kan – som et moment blandt andre – få betydning, hvis retten skal vurdere, om barnets bopæl skal forblive hos den nuværende bopælsforælder. I forlængelse heraf foreslås, at retten skal have mulighed for at træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl med den ene forælder i udlandet.

  12. Der kan i særlige tilfælde fastsættes samvær med barnet med andre end dets forældre, når der kun er meget lidt eller intet samvær med den anden forælder, § 20. Her tænkes på samvær med f.eks. bedsteforældre eller søskende.

  13. Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fælles forældremyndighed, kan statsforvaltningen træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til udlandet, Grønland eller Færøerne i en kortere periode, jfr. § 25.

  14. Der skal ske en opstramning af praksis for fastsættelse af erstatningssamvær, og fogedretternes tvangsfuldbyrdelse af samværssager skal effektiveres. Fogedretten får mulighed for at fastsætte erstatningssamvær, som erstatning for et samvær, der ikke har kunnet udøves under en fuldbyrdelsessag. Samværschikane skal have større vægt ved bedømmelsen af, hvad der er i barnets bedste, når der skal træffes afgørelse om barnets bopæl eller forældremyndigheden over barnet.

  15. Det skal have betydning for afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed sikre barnets samvær med den anden forælder.

  16. Domstolenes afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal begrundes bedre. Det skal tydeligt fremgå, hvad forudsætningerne for en afgørelse er, således at der senere kan lægges vægt herpå, f.eks. hvis en samværsaftale eller afgørelse ikke overholdes.

  17. I visse situationer, hvor forældrene har haft et forudgående samliv eller ægteskab, skal der etableres et retligt fællesskab omkring barnet allerede fra fastslåelsen af faderskabet. Det drejer sig om de tilfælde, hvor parret har boet sammen i en periode før barnets fødsel, men hvor samlivet afbrydes før barnets fødsel eller kort tid herefter, eller hvor parret har været gift i denne periode, og hvor der ikke indgives en omsorgs- og ansvarserklæring. Det foreslås således, at der automatisk etableres fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet, når forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel. Det foreslås desuden, at forældre, der har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, automatisk får fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet. Endelig foreslås det, at forældre, der er separerede på tidspunktet for barnets fødsel, ligeledes skal have fælles forældremyndighed ved fastslåelse af faderskabet.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

26-01-16

Hit Counter