Oversigt over fejl og forglemmelser i ægtefælleloven

 

I næsten alle nye love viser der sig at være fejl og forglemmelser, som først opdages, efter at loven er vedtaget. Dette gælder også ægtefælleloven, som træder i kraft d. 01.01.2018. Denne oversigt viser de fejl og forglemmelser, som foreløbigt er dukket op. Der viser sig sikkert at være mange flere.

Gitte Meldgaard Abrahamsen har d. 27.10.2017 henledt min opmærksomhed på fejlene nr. 5, 7, 8 og 9.

 

  1. Ifølge ÆFL § 1 råder hver ægtefælle under ægteskabet over sin formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de begrænsninger som følger af stk. 2, § 2 samt kapitel 2 og 3. Henvisningen til § 2 er upræcis, da begrænsningerne i en ægtefælles særråden står i konkurslovens § 64 og ÆFL § 2, stk. 3
     

  2. En ægtefælle må ifølge ÆFL § 6 ikke uden den anden ægtefælles samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvist indgår i ligedelingen efter ÆFL § 5, stk. 1, 1. pkt. Ifølge bemærkningerne er en bolig, der er erhvervet for en personskadeerstatning omfattet af ÆFL § 36, ikke omfattet af bestemmelsen. Dette er kun korrekt, hvis ejendommens værdi ikke er steget efter anskaffelsen. Er ejendommen steget i værdi, er værdistigningsdelen delingsformue, og så må ejendommen være omfattet af ÆFL § 6.
     

  3.  Der er ikke i bemærkningerne til ÆFL § 6 taget stilling til, hvad der gælder, hvis en helårsbolig er genstandsrelateret sumsæreje for et beløb, der er meget større end ejendommens aktuelle værdi. Dispositioner over en sådan ejendom kræver næppe ægtefællesamtykke.
     

  4. ÆFL § 20 skal ifølge bemærkningerne forstås således, at det er tilstrækkeligt, at en ægtepagt er underskrevet digitalt. Den nye regel er indført, som om der er tale om en videreførsel af gældende ret, men det er ikke tilfældet. RVL § 35 kræver, at en ægtepagt er underskrevet under parternes hånd, og ægtepagter, der kun er underskrevet digitalt før d. 01.01.2018, må anses for ugyldige. Disse ugyldige ægtepagt bliver ifølge bemærkningerne gyldige fra d. 01.01.2018, selv om bemærkningerne er baserede på en retsvildfarelse.
     

  5.  Ifølge ÆFL § 23, stk. 1 kan arvelader og gavegiver træffe samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan aftale efter ÆFL § 12, dog ikke om sumsæreje eller sumdeling efter ÆFL 12, stk. 2, nr. 4 og 5. Dette skyldes ifølge bemærkningerne, at en bestemmelse om sumsæreje bl.a. vil betyde, at en arving vil kunne forbruge hele arven og stadig kunne udtage sumsærejet ved formuedelingen. Tilsvarende vil arvingen ved bestemmelse om sumdeling kunne forbruge arven og alligevel ved formuedeling kunne udtage den del af arven, der oversiger delingsformuen. Begrundelsen er korrekt for så vidt angår abstrakt sumsæreje eller abstrakt sumdeling. Der er derimid ikke nogen begrundelse for ar forbyde tredjemand at bestemme, at arven eller gaven skal være genstandsrelateret sumsæreje eller sumdeling.
     

  6. Der burde være præciseret, at en arvelader og gavegiver også kan træffe bestemmelse om, at arven eller gaven skal være delingsformue. Der skal således ikke sluttes modsætningsvist fra ÆFL § 23, stk. 1.
     

  7. Ifølge ÆFL § 24, stk. 1 opstår der brøkdelssæreje, hvis et aktiv erhverves for både særeje og delingsformue. Der er ikke i loven eller i bemærkningerne taget stilling til, hvad der gælder, hvis et aktiv erhverves for delingsformue og formue, der ikke skal deles, f. eks. en udbetalt kapitalpension, jf. ÆFL § 34, stk. 2, eller en personskadeerstatning, jf. ÆFL § 36.
     

  8. Ifølge ÆFL § 26, stk. 1, 3) indgår pensionsrettigheder efter ÆFL § 34 ikke i ligedelingen. Dette er ikke korrekt. Det er kun pensioner omfattet af ÆFL § 34, stk. 1-3, der ikke indgå i ligedelingen. Ekstra pensioner indgår ifølge ÆFL § 34, stk. 4 i ligedelingen.
     

  9. Ifølge ÆFL § 26, stk. 1, 5) indgår personlige og uoverdragelige rettigheder omfattet af ÆFL § 37  ikke i ligedelingen. Dette er ikke korrekt. Der kan godt være personlige og uoverdragelige rettigheder, der indgår i ligedelingen. Dette gælder f. eks. båndlagt gave, der ikke er gjort til særeje, jf. UfR 1954.990 HD.
     

  10.  Ifølge ÆFL § 26, stk. 1, 8) indgår en ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter denne lov eller efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ikke i ligedelingen. Ifølge ÆSKL § 53, stk. 2, 2. pkt., som er ophævet pr. d. 01.01.2018, medregnes krav på forfaldne underholdsbidrag ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel. Sådanne krav skal efter gældende ret medregnes som passiv i skyldnerægtefællens bodel, men dette skal tilsyneladende ikke længere gælde. Der er ikke givet nogen begrundelse for denne ændring, som må være en lapsus. I Familieret , 3. udg., 2017 p. 265 f. antages det, at kravene fortsat kan medregnes som passiv hos skyldnerægtefællen.
     

  11.  Hvis et uskiftet bo skiftes i længstlevendes levende live, indgår i ligedelingen af ægtefællernes delingsformue de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved dødsfaldet, jf. ÆFL § 51. Dette er ikke korrekt.  Der skulle have stået:
    Ved en ægtefælles død og ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live indgår i ligedelingen af ægtefællernes delingsformue efter § 5, stk. 1, 2. pkt., de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved dødsfaldet eller som fandtes i boet ved udgangen af det døgn, hvor anmodning om skifte er modtaget i skifteretten, bortset fra følgende aktiver og krav:
     

  12.  Ifølge ÆFL § 51, 2) indgår førstafdødes personlige og uoverdragelige rettigheder omfattet af ÆÆFL § 37 ikke i dødsboskiftet. Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvad der er tænkt på. Sådanne rettigheder vil enten bortfalder ved død eller miste deres personlige karakter ved død. Der tænkes muligvis på successors ret i en successionrækkefølge.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborgg

Hit Counter

15-11-17