Oversigt over 30 kritikpunkter og uafklarede spørgsmål vedrørende pensionsdelingsreformen i 2006.

Pensionsdelingsreformen er blevet kritiseret fra mange sider, fordi loven griber ind i den måde, ægtefæller har indrettet sig på igennem et måske langvarigt ægteskab, idet loven fra d. 01.01.2007 har flyttet over 650 mia. kr. væk fra formuefællesskabet til stor glæde for de ægtefæller, som har de største kapital- og ratepensioner. Dette notat handler ikke om denne velbegrundede retspolitiske kritik, men om de punkter, hvor loven efter min vurdering er uklar eller uigennemtænkt eller begge dele.

1. Der ikke i bemærkningerne til loven er en definition af begrebet pensionsrettigheder, men alene en definition på lignende rettigheder, dvs. rettigheder, der ligner de ikke definerede rettigheder.
   
   
2. Det forekommer ikke gennemtænkt, at længstlevende kun kan forlodsudtage sin egen skattekode 5-livsforsikring i medfør af RVL § 16 a, hvis længstlevende som begunstiget har indsat en af de i PBL § 5, stk. 2 nævnte personer eller dødsboet. 
   
   Hvis længstlevende f. eks. har indsat sin niece som begunstiget, er livsforsikringen formentlig  ikke en "lignende rettighed". Forsikringens tilbagekøbsværdi skal derfor indgå i dødsboskiftet.
   
   
3. Den nye regel i RVL § 16 a om længstlevendes ret til forlods udtagelse af egne pensionsordninger og lignende rettigheder finder ifølge § 5, stk. 1 i lov nr. 483 af 07.06.2006 kun anvendelse, hvis dødsfaldet er sket efter d. 31.12.2006. Den gælder ikke, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.2007 og længstlevende sidder i uskiftet bo og begærer boet skiftet efter d. 01.01.2007. Dette betyder, at man i en lang årrække fremover (ca. 60-70 år) skal benytte de gamle regler, hvilket kan virke uhensigtsmæssigt.
   
   
4. Det forekommer at være et alvorligt indgreb i ægtefællers aftalefrihed, at man har afskåret ægtefæller fra ved ægtepagt at aftale, at længstlevendes pensionsordninger og lignende rettigheder helt eller delvist skal indgå i fællesboskiftet. Familieministeren fandt i skrivelse af 20.02.2006 til advokat Jørgen U. Grønborg, at der ikke var noget behov for en sådan mulighed,  idet den ægtefællevenlige holdning og tendens i denne situation er velbegrundet og ønskes fortsat. 
   
   Man har tilsyneladende slet ikke haft fantasi til at forestille sig, at nogle ægtefæller lægger større vægt på at sikre børnene frem for at sikre ægtefællen, og at der kan være gode grunde til, at længstlevendes pensionsordninger skal indgå i formuefællesskabet på dødsboskiftet. 
   
   
5. Der er ikke givet nogen begrundelse for, at det er blevet forbudt ægtefæller at aftale, at bestemmelserne i RVL § 16 a, stk. 2, og RVL § 16 b, stk. 2 og RVL § 16 c, stk. 2 om forlods udtagelse af udbetalte kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, der ikke er forbrugt, ikke skal være gældende, eller at indtægter og surrogater for de udbetalte beløb skal ligedeles.
   
   Familieministeren har i skrivelse af 23.05.2006 til advokat Jørgen U Grønborg oplyst, at ægtefæller ved ægtepagt godt kan aftale, at værdien af et sommerhus, der er købt for en udbetalt kapitalpension, skal indgå i delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse eller død.
   
   Der er ikke i lovens ordlyd eller bemærkninger til lovforslaget holdepunkter for, at de nævnte 3 bestemmelser bliver fravigelige, når beløbene er udbetalt, men Familieministerens svar må være bindende for lovfortolkningen på dette punkt.
   
   
6. Der er ikke givet nogen begrundelse for, at indtægter af og surrogater for visse udbetalte kapitalpensioner og supplerende engangsydelser ifølge RVL § 16 a, stk. 2, og RVL § 16 b, stk. 2 og RVL § 16 c, stk. 2 skal behandles helt anderledes end indtægter og surrogater for personskadeerstatninger, jfr. EAL § 18, stk. 2.
   
   
7. Hverken lovteksten eller bemærkningerne til RVL § 16 a, stk. 2 omtaler, hvad der gælder for udbetalte beløb fra SP-pensioner, Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller selvpensioneringskonti. Man skal efter min opfattelse slutte analogt.
   
   
8. Hverken lovteksten eller bemærkninger tager stilling til, om RVL § 16 a, stk. 2 omfatter kapitalpensioner, der er udbetalt før ejerens fyldte 60 år som følge af, at ejeren har fået tilkendt førtidspension, eller er blevet ramt af en livstruende sygdom,  eller fordi ejerens tidligere ægtefælle er død eller er fyldt 60 år. Svaret er formentlig bekræftende, idet det afgørende må være, om udbetalingen alene har udløst 40%-afgift efter PBL § 25.
   
   
9. Hverken lovteksten eller bemærkningerne tager stilling til, om misbrug af de udbetalte beløb fra kapitalpensioner og supplerende engangsydelser kan udløse vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 1 eller give ret til bosondring, jfr. RVL § 38, 1). De udbetalte beløb er fortsat fællesejemidler, men der er tale om et amputeret fælleseje, som kun skal deles ved ejerægtefællens død.
   
   
10. Hverken  lovteksten eller bemærkningerne til RVL § 23, stk. 4 omtaler, at der godt kan rejses vederlagskrav efter RVL § 23, stk. 2, hvis en ægtefælle anvender fællesejemidler til forbedring af surrogater for udbetalte kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, jfr. Familieministerens skrivelse af af 23.05.2006 til advokat Jørgen U. Grønborg. Henvisningen i RVL § 23, stk. 4 til pensionsrettigheder efter §§ 16 a-16 c gælder med andre ord ikke surrogater for udbetalte kapitalpensioner og supplerende engangsydelser. Familieministerens svar må være bindende for lovfortolkningen på dette punkt.
    
    
11. Der er ikke i bemærkningerne til RVL § 16 b er fastsat retningslinier for værdiansættelsen af rentepensioner. Værdien skal formentlig fastsættes på basis af en beregning af, hvilken aktuel fri kapital, der ved en given rente og efter almindelig indkomstskat heraf vil give samme løbende ydelse fra opnået pensionsalder. 
    
    
12. RVL § 16 b bl. a. bygger på en sondring mellem overenskomstmæssige pensionsbidrag og ekstra pensionsbidrag. Pensionsinstitutterne har ikke foretaget en sådan sondring, men blot taget imod samtlige pensionsbidrag uden at holde beløbene adskilt eller særskilt konteret. Det bliver nu særdeles vanskeligt at finde frem til, hvilke dele af pensionsordningens værdi, som må anses at hidrøre fra ekstra indbetalinger. Denne væsentlige problemstilling er slet ikke omtalt i forarbejderne!
    
    
13. Det er uklart, om en pension tegnet for midler indtjent ved overarbejde eller et bijob skal ligedeles. Det forekommer ikke logisk og velovervejet, at en selvstændig praktiserende læge, der kører vagtlægekørsel om natten, kan lade vagtlægeindtægten indgå i virksomhedens driftsresultat, og indskyde på pensionsordninger i forhold til det samlede driftsresultat, uden at dette bliver en ekstra pension, der skal ligedeles. Hvis en ansat læge på et hospital indskyder ekstra pensionsbidrag for midlerne tjent ved vagtlægekørslen, bliver disse indskud betragtet som ekstra indskud, som skal ligedeles. Problemstillingen er slet ikke omtalt i forarbejderne.
    
    
14. Det virker ikke logisk, at folk, der er kommet sent ind på arbejdsmarkedet, ifølge Familieministerens skrivelse af 07.04.2006 skal dele ekstra indbetalinger på pensionsordninger. som er foretaget for at indhente det forsømte, mens personer, som må træde tidligt ud af arbejdsmarkedet, f. eks. balletdansere og piloter, godt må foretage indbetale højere pensionsbidrag, uden at disse skal ligedeles.
    
    
15. Det er yderst usikkert, hvornår pensionsordninger tegnet af selvstændige erhvervsdrivende er rimelige. Bemærkningerne indeholder alene et kort udsagn om, at der må lægges vægt på, om ordningen må anses for rimelig ud fra en virksomhedens økonomiske forhold. Der er ikke i bemærkningerne givet nogen yderligere fortolkningsbidrag.
    
    Det er således uklart, om selvstændige er underkastet samme kriterier som lønmodtagere, således at der skal være tale om regelmæssige pensionsbidrag, og således at man ikke kan foretage ekstra indbetalinger for at indhente manglende pensionsindbetalinger i økonomisk dårlige år.
    
    
16. Det virker inkonsekvent, at forudgående papirløst samliv ikke som udgangspunkt skal tælle med ved vurderingen af, om et ægteskab er kortvarigt i RVL § 16 c, mens det modsatte gælder i RVL § 16 e og i FSKL § 69 a. Hvis parterne har levet sammen i 12 år og derefter været gift i 4 år, er der tale om et kortvarigt ægteskab i relation til RVL § 16 c, således at parternes pensionsrettigheder ikke skal deles, selv om der er tale om ekstra pensioner. Der er samtidigt tale om et langvarigt ægteskab i relation til RVL § 16 e, således at den svagest stillede ægtefælle eventuelt kan få tilkendt rimelighedskompensation.
    
    
17. Der kan ifølge ordlyden af RVL § 16 d ikke gives fællesskabskompensation, hvis en barsels- eller forældreorlov ligger før ægteskabets indgåelse.
    
    
18. Det er betænkeligt, at der ikke i ordlyden af RVL § 16 d er dækning for den i bemærkningerne opstillede bagatelgrænse, som går ud på, at den manglende pensionsopsparing skal svare til op mod to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsforsikret, før der opstår spørgsmål om at betale kompensation.
    
    
19. Det fremgår ikke af bemærkningerne, om en fællesskabskompensation til H efter RVL § 16 d skal nedsættes som følge af, at H selv har foretaget en pensionsopsparing, før eller efter at hun er kommet tilbage på fuld tid, når H's samlede pensionsopsparing er mindre end mandens.  Derved kommer H selv til at bære det fulde pensionstab som følge af, at hun har taget barselsorlov og været på deltid for at passe børnene.
    
    

20. Det virker ikke gennemtænkt, at en insolvent ægtefælle ifølge bemærkningerne ikke skal betale fællesskabskompensation. Hvis f. eks. M er insolvent, og H har en positiv nettobodel,  og H  har et kompensationskrav efter RVL § 16 d, kunne dette fyldestgøres ved, at H udtager beløbet af sin egen nettobodel, inden denne skal deles.
    

21. Der er  mange uafklarede spørgsmål i forbindelse med beregningen af rimelighedskompensation efter RVL § 16 e.
    
    

    1. Hvordan opgøres den del af en pension, som hidrører fra opsparing fra før ægteskabet, idet værditilvæksten af denne opsparing ikke skal  indgå i kompensationsberegningerne? Parterne kan normalt ikke selv foretage denne beregning, medmindre de er uddannede økonomer, og deres advokater kan heller ikke.

    2. Hvilken rente skal anvendes ved fremskrivningen af pensionen til værdien på pensionstidspunktet?

    3. Hvilke fremtidige sædvanlige indbetalinger skal indgå i beregningerne?

    4. Hvilken rente skal anvendes ved omregning af kapitalindeståendet til løbende ydelser fra pensionsalderens indtræden?

    5. Hvorledes skal varigheden af ægteskabet vægtes i forhold til størrelsen af hustruens egen supplerende pension ved vurderingen af, hvorvidt kompensationen skal udgøre mindre end 25%

    6. Hvad skal kompensationsprocenten udgøre, hvis ægteskabet kun har varet i 15 år, og hustruen ikke har nogen supplerende pension?

    7. Hvordan skal man finde frem til det sædvanlige pensionsniveau for personer med samme erhverv som hustruen?

    8. Skal en fællesskabskompensation indregnes med bruttobeløbet svarende til det faktiske pensionstab, eller kun med halvdelen, da den svageststillede jo selv skal bære halvdelen af tabet.

    9. Skal der ved beregningen af pensionsloftet på 135.000 kr. tages hensyn til, at hustruen får boslod af mandens rimelige kapital- og ratepensioner, som skal ligedeles ifølge ægtepagt, når man ikke skal tage hensyn til boslodskravet af mandens kapital- og ratepensioner, som skal ligedeles ifølge RVL § 16 b, stk. 3?
       

22. Pensionsinstitutter har nu fået ret til at modsætte sig en opsat deling af kapital- og ratepensioner, jfr. 16 f, stk. 6, hvis denne sker efter model 1 og 2, dvs. med respekt af de gældende udbetalingsvilkår, selv om der ikke er nogen som helst saglig begrundelse for denne vetoret. Der sker jo ikke nogen forøgelse af risikoen.
    

23. RVL § 16 g er ikke formuleret præcist. Den omfatter ikke blot pensionsrettigheder, der ikke kan udtages forlods efter § 16 b, men også pensionsrettigheder, der ikke kan udtages forlods efter RVL § 16 c.
    

24. Man har med RVL § 16 g ophævet ejerægtefællens ret til opsat deling af pensionsordninger, der ikke kan ophæves. Der burde tværtimod have været indført en udvidet ret til opsat deling.
    

25. Man kan ifølge RVL § 16 h, stk. 1, 2. pkt. i en ægtepagt aftale, at også fremtidige indbetalinger på en pensionsordning med fællesejemidler skal være særeje. Dette er i strid med det præceptive surrogationsprincip, som er et grundlæggende familieretligt princip, og der åbnes op for vilkårlig forøgelse af særejet på bekostning af fællesejet.
    
    Der er ikke i bemærkningerne overvejelser om, hvorledes man i ægtepagten kan beløbsbegrænse ægtefællernes muligheder for at foretage indskud.
    

26. Hverken lovteksten eller bemærkningerne til RVL § 16 h, stk. 2 omtaler, at man også kan aftale ligedeling af SP-ratepension, selvpensioneringskonti, indeksordninger, der er tegnede som rateordninger, og beløb indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jfr. Familieministerens skrivelse af 23.05.2006 til advokat Jørgen U. Grønborg. Familieministerens svar må være bindende for lovfortolkningen på dette punkt.
    

27. Man kan ikke i en ægtepagt aftale ligedeling af andre typer pensionsrettigheder, herunder supplerende engangsydelser, opsparede efterlønsbidrag, livrenter og overlevelsesrenter, og der er hverken i betænkningen eller i lovforslagets bemærkninger givet nogen begrundelse for, at der ikke kan aftales ligedeling af disse pensionsordninger, selv om dette er et alvorligt indgreb i ægtefællers aftalefrihed.  Privattegnede livrenter vil ofte være ekstra pensioner, der skal ligedeles, jfr. RVL § 16 b, stk. 3, men alligevel har man ikke villet tillade ægtefællerne selv at aftale ligedeling. De nævnte pensionsrettigheder kan godt gøres til særeje ved ægtepagt.
    

28. Det er uafklaret, om der i en ægtepagt kan aftales ligedeling af en livrente med garanterede ydelser i f. eks. 10 år. Der er i realiteten tale om en ratepension kombineret med en livrente for så vidt angår de livsvarige ydelse ud over 10 år, jfr. Familieretten 3. udg. p. 306. Sådanne livrenter vil ofte vil være en ekstra pension, der skal ligedeles, og det kan derfor virke besynderligt, om ægtefællerne ikke selv kan aftale, at livrenten skal ligedeles.
    
    

29. Det er uafklaret, om der i en ægtepagt efter RVL § 16 h, stk. 2 kan træffes aftale om, at der alene skal ske ligedeling af en ægtefælles samlede kapital- eller ratepensioner m.v. i det omfang værdien af ægtefællens samlede pensioner, herunder rentepensioner, overstiger værdien af den anden ægtefælles samlede pensioner, herunder rentepensioner. En sådan aftale om deling af overskydende kapital- og ratepensioner vil i mange tilfælde være dækkende for parternes ønsker, og det er vanskeligt at anføre saglige grunde til, at en sådan aftale skulle være ugyldig.
    
    Ægtepagter om ligedeling af overskydende kapital- og ratepensioner bør indeholde alternative bestemmelser om, hvad der skal gælde, hvis aftalen ikke er materielt gyldig. En sådan alternativ bestemmelse kan godt lyses, jfr. UfR 2006.648 VLK.
    
    

30. Man har ikke gennemført processuelle regler vedrørende behandlingen af de nye sager om pensionsdeling, og blot har henvist til, at der om måske 4-5 år kommer mere hensigtsmæssige regler i en ny ægtefælleskiftelov. Det er jo vigtigt, at man hurtigst muligt ved retssager får afklaret nogle af de talrige tvivlsspørgsmål, som er anført ovenfor. Kravet om enighed i FSKL § 76 bør ophæves, således at sagerne altid kan indbringes for skifteretten, uanset modpartens protest, uden at hele boet skal tages under offentligt skifte.
    

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

17-12-11