Mellemmænd

Agenter og forhandlere

Ejendomsformidling

Franchiseaftaler
Fuldmagt

Kommission

Negotiorum gestio


Franchiseaftaler

Toke Allentoft: Franchising - kort , hurtigt og præcist, feb. 2001, 66 sider, Franchise-consult.

Ida Langermann i UfR 1986 B.161-166: Pronotia: EF-domstolen giver retningslinier om franchising.

Erik Hørlyck i UfR 1990 B.49-52: Lovgivning om franchising og forpagtning. (Artiklen tager udgangspunkt i benzinforhandlerkontrakter).

Morten Wegener i UfR 1990 B.217-231: Lovgivning om franchising? (På baggrund af ovennævnte UfR 1990 B.49-52 gennemgås franchising, og det konkluderes bl.a., at det ikke er muligt at lovgive om franchiseaftaler).

Morten Wegener i R&R nr. 8/1991 p.16-31: Franchiseaftalen.

Ole Juul Bjørn i R&R nr. 8/1991 p.32-37: Skatteretlige problemer ved franchising.

Morten Wegener i JUR 1997.264-287: Ophør af franchiseaftaler.

Knud Wallberg i UfR 1999 B.55-59: Beskyttelse af forretningskoncepter.

Toke Allentoft i Danske revisorer nr. 2/2008 p. 12-15: Franchising. (Definition af franchising og af knowhow. Omtale af de etiske regler for franchising. Beskrivelse af økonomiske forhold, franchisekontraktens indhold og behovet for rådgivning. Omtale af Dansk Franchise Forening.)

Lasse A. Søndergaard Christensen, Martin André Dittmer og Poul Neale i ADV nr. 1/2010 p. 22-25: Vejledning eller vildledning? (Må en 7-Eleven lukke og dagen efter genopstå under et andet navn, men med akkurat de samme varer? EU-Kommissionen forsøger at lave mere klare konkurrenceregler for bl.a. franchiseaftaler.)


Kommission

Kommissionsloven

Lennart Lynge Andersen i JUR 1996.397-404: Kommissionsloven og værdipapirhandel.

UfR 1965.564 ØLD: Køber (K) købte på auktion i 1964 en friktionspresse for 4500 kr. Efterfølgende blev en mangel konstateret og K forsøgte at gøre fordringsret gældende mod auktionsrekvirenten idet K påstod, at der var tale om et fuldmagtsforhold og ikke et kommissionsforhold. Retten fandt, at auktionshuset (Københavns Maskinauktioner) handlede i eget navn og uden at angive auktionsrekvirenten og derfor var der tale om et kommissionsforhold. Dette medførte, efter kommissionslovens §56, stk.1, at K kun havde en fordringsret mod auktionshuset og ikke mod den anonyme auktionsrekvirent.

UfR 2007.377 HD: I november 2000 købte et dansk selskab, K, nogle unoterede i et amerikansk selskab gennem Sydbank, B og en svensk fondsmægler, F. Aktierne tilhørte S, og for dem var der udstedt et aktiebrev, der angav at omfatte flere aktier end K havde købt. I april 2001 efter registreringen blev der til F sendt et nyt aktiebrev vedrørende de købte aktier. Under henvisning til, at aktierne var leveret for sent, hævede K nu købet i forhold til F, der herefter selv hævede i forhold til B. B, der senere adciterede F, anlagde herefter sag mod K og påstod købesummen for aktierne betalt. F påstod friholdelse over for K. HR udtalte, at B's krav mod K byggede på, at K havde købt aktierne direkte fra S, således at F alene havde optrådt som fuldmægtig. B's krav mod F byggede på, at F i aktiehandelen optrådte som indkøbskommissionær. En stillingtagen til disse krav forudsatte en afklaring af, om forholdet mellem F og K i aktiehandelen var et kommissions- eller fuldmagtsforhold. Kravene havde en sådan indbyrdes sammenhæng, at det var ønskeligt med samtidig pådømmelse for at undgå uforenelige afgørelser ved særskilte søgsmål mod henholdsvis H og F.  HR tiltrådte derfor, at F i henhold til EF - Domskonventionens art. 6, nr. 2, havde kunnet inddrages i retssagen i her landet. HR tiltrådte endvidere, at F havde købt aktierne af B som indkøbskommissionær, og da der ikke forelå hævebegrundende forsinkelse hæftede F for købesummens betaling jf. kommissionslovens § 56, stk.1. Endeligt stadfæstede HR, at  K frifundet for B's krav, da B og K ikke var i noget aftaleforhold. Da F over for K havde accepteret ophævelse af købet, blev K frifundet for F's påstand om friholdelse. Komm. af Henrik Lind i ET nr. 4/2007 p. 325-331: Mellemmandens svære kunst.

UfR 2011.138 HD: I januar 2004 købte A et Asger Jorn maleri. Købet blev formidlet af B. Ved en aftale underskrevet af A d. 18.04.2004 og af B d. 26.08.2004 aftalte parterne, at B skulle sælge maleriet videre til en minimumspris på 1,5 mio. kr. Af aftalen fremgik bl.a., at avancen ved videresalget skulle deles ligeligt. B meddelte d. 26.08.2004, at maleriet var afhændet for 1,5 mio. kr. til en køber, K. Der opstod herefter tvist om, hvorvidt B havde misligholdt aftalen. HR bemærkede bl.a., at B ved fortielsen af aftalen med K havde tilsidesat sin pligt til loyal hensyntagen til A’s interesser, og at B som følge heraf ikke kunne gøre krav på halvdelen af avancen, svarende til 309.500 kr. Da det fremgik af aftalen, at B bl.a. havde bidraget med rådgivning i forbindelse med indkøbet af maleriet, og da B’s bistand i forbindelse hermed måtte anses for at have været en forudsætning for den fortjeneste, der indkom ved salget af maleriet, fandt HR, at B salær burde fastsættes til halvdelen af beløbet på 309.500 kr., svarende til 154.750 kr.

UfR 2013.1326 HD: Selskabet A og rederiet B indgik i august 2008 treårige tidscertepartier for to skibe. Som en del af aftalerne blev der truffet bestemmelse om kommission til de involverede skibsmæglere, herunder C. I marts 2009 indgik A og B imidlertid aftale om at annullere tidscertepartierne og erstattede dem med treårige bareboat-certepartier. Der var i de nye aftaler ikke bestemmelse om skibsmæglernes kommission. C gjorde derfor krav på erstatning for mistet kommission. HR konstaterede, at det efter de oprindelige tidscertepartier var B, som skulle betale mæglerkommission. HR fandt, at B havde handlet erstatningspådragende overfor C, ved sammen med A at have annulleret tidscertepartierne og erstatte disse med bareboat-certepartier uden at tage hensyn til skibsmæglernes krav på kommission i henhold til tidscertepartierne. HR tiltrådte den erstatning til C på 300.000 USD, som SH havde fastsat. HR kom dermed til samme resultat som SH.


Negotiorum gestio

Ussing: Enkelte kontrakter § 52

Torgny Håstad: Tjänster utan uppdrag, disputats, 1973, 315 sider, Norstedt och Söner. Anmeldt af Preben Lyngsø i UfR 1974 B.133-135.

UfR 1977.183 VLD: Ved et uheld blev der af en virksomhed i Løgstrup udledt en større mængde olie. Dette blev opdaget af en nabo, som tilkaldte det kommunale brandvæsen. De korrekte foranstaltninger blev iværksat og udgifterne til forureningsbekæmpelsen løb op i ca. 9.000 kr. og blev umiddelbart betalt af Viborg kommune. Virksomheden blev dømt til at betale disse udgifter efter reglerne om negotiorum gestio (uanmodet forretningsførelse). Dette skyldes, at der var et behov for øjeblikkelig indgriben, herunder fornøden ekspertise til fastlæggelse af de nødvendige foranstaltninger til afværgelse af yderligere skader og det forhold, at virksomhedens ledelse var forhindret i at tage disse beslutninger. Med hensyn til den forurening der var udenfor grunden blev virksomheden med henvisning til manglende kontrol efter alm. erstatningsregler anset for ansvarlig.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

05-11-17