Ægtefællers pensionsrettigheder

Lovudkast med bemærkninger i bet. nr. 1466/2005

 

Kapitel 14

Udvalgets lovudkast
Pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse

Udkast til

Lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om skifte af fællesbo m.v.,
lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre
og lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret

§ 1 [Lov om ægteskabets retsvirkninger]

I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995, som senest ændret ved § 28 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 16 indsættes som §§ 16 a – 16 h:

Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser

 

 

 

 

 

 

 

Til § 1

Til nr. 1 (§§ 16 a – 16 h)

§ 16 a. Ved skifte efter en ægtefælles død udtager den længstlevende ægtefælle egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods af fællesboet.
Stk. 2. I det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt, udtager den længstlevende ægtefælle endvidere forlods beløb fra en kapitalpensionsrettighed eller en supplerende engangsydelse, der allerede er udbetalt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.

 

§ 16 a:

Efter bestemmelsen kan den længstlevende ægtefælle udtage sine egne pensionsrettigheder og lignende rettigheder forlods ved et skifte af fællesboet efter førstafdøde ægtefælles død. Dette gælder alle typer af pensionsrettigheder uanset art – herunder udbetalingsvilkår (éngangs-, rate- eller løbende udbetaling mv.), om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privat eller en arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension, ATP-ordning, indekskontrakt mv.

Retten til forlods udtagelse på skifte efter førstafdøde ægtefælles død gælder også lignende rettigheder. Således vil også andre forsikringsrettigheder, der må antages at tjene pensionsformål, kunne holdes uden for bodelingen.

Den skattemæssige behandling er ikke afgørende for, om en ordning kan antages at tjene et pensionsformål og dermed udtages forlods. Forlodsudtagelsen gælder også pensionsordninger oprettet af udstationerede, der ikke beskattes i Danmark. Bl.a. på grund af skiftende skattemæssig behandling af forskellige former for alderdomsopsparing er der oprettet en lang række forskellige ordninger, f.eks. privattegnede livsforsikringer med opsparing, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1, og hvis præmier ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Disse forsikringsordninger adskiller sig efter udvalgets opfattelse ikke så væsentligt fra privattegnede kapitalpensionsforsikringsordninger og –opsparingsordninger eller fra indekskontrakter, at de ikke bør udtages forlods af den længstlevende ægtefælle. De var før skattereformen fra 1987 en almindelig alderdomsopsparingsform for blandt andet ægtefæller, der ikke var berettigede til at oprette pensionsordninger, fordi de pågældende ikke havde et ansættelsesforhold, og de tjener som udgangspunkt også alderdomsforsørgelsesformål såvel som livsforsikringsformål. Det er dog en betingelse for, at ordningen kan være omfattet af forlodsudtagelsen, at ordningen er oprettet i et forsikringsselskab, pengeinstitut eller lignende, at ordningen er knyttet til længstlevendes liv og alder, at der er aftalt et tidligste tidspunkt for udbetalingen, der svarer til pensionsalderen for længstlevendes erhverv, og at der som begunstiget i ordningen er indsat en af de af pensionsbeskatningslovens § 5, stk. 2, nævnte personer eller dødsboet.

Det beror på en konkret vurdering, om en ordning kan sidestilles med en pensionsordning med den virkning, at længstlevende kan udtage ordningen forlods på skifte med førstafdødes arvinger. Almindeligvis er pensionsordninger både uoverdragelige og fritaget for kreditorforfølgning. Disse kriterier er dog ikke i sig selv afgørende. Rent faktisk kan flere pensionsordninger realiseres, selv om dette normalt medfører beskatning. Er en ordning stillet som sikkerhed eller lignende, må gælden på det underliggende forhold inden for ordningens værdi dog i hvert fald belaste forlodsudtagelsen.

Retten til forlods udtagelse omfatter efter stk. 2, også beløb fra længstlevendes kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der er kommet til udbetaling. Det er dog en betingelse, at beløbene ikke må anses for at være forbrugt.

Derimod indgår udbetalte løbende livsbetingede ydelser eller allerede foretagne ratepensionsudbetalinger som almindelig formue på skifte. Fremtidige udbetalinger i henhold til sådanne ordninger kan den længstlevende ægtefælle derimod udtage forlods af boet efter stk. 1.

Kan en allerede udbetalt pension holdes uden for bodelingen, vil retten til forlods udtagelse også gælde surrogater, f.eks. værdipapirer eller fast ejendom, der er erhvervet for pensionsudbetalingen. Det samme gælder for renter af pensionsudbetalingen, og hvad der træder i stedet for disse. Derimod kan pensionsudbetalinger, surrogater eller renter ikke holdes uden for bodelingen, hvis beløbene må anses for at være forbrugt. Det er ikke et krav, at pensionsudbetalinger, renter, eller hvad der træder i stedet for disse beløb, er holdt adskilt fra længstlevendes øvrige formue. Et beløb kan eksempelvis ikke anses som forbrugt, fordi det er anvendt til at indfri en prioritet i en fast ejendom, men bevisbyrden for, at pensionsudbetalingerne mv. ikke må anses som forbrugt, påhviler den længstlevende ægtefælle.

Pensionsordninger, der er udbetalt i utide, og som derfor er beskattet efter reglen i pensionsbeskatningslovens § 28, kan ikke udtages forlods. Sådanne beløb har mistet deres karakter af pensionsopsparing. Beløb, der er overført til en anden pensionsordning, kan derimod ikke anses for at have mistet deres karakter af pensionsopsparing.

Efter udkastets § 1, nr. 2, kan retsvirkningslovens § 23, stk. 2, ikke anvendes på pensionsrettigheder. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Hvis længstlevende ægtefælle har anvendt uforholdsmæssig store fællesejemidler til erhvervelse eller forbedring af pensionsrettigheder og lignende rettigheder, der kan udtages forlods på dødsboskifte, kan der være tale om misbrug efter § 23, stk. 1. I sådanne tilfælde kan førstafdøde ægtefælles arvinger forlange vederlag for det på ordningerne for meget indbetalte. Tilsvarende kan længstlevende i visse situationer forlange vederlagskrav, hvis førstafdøde har indbetalt uforholdsmæssigt store beløb på sine pensionsrettigheder. Det må imidlertid ved afgørelsen af, om et sådant krav skal imødekommes, bero på, i hvilket omfang længstlevende er sikret ved disse indbetalinger.

Der henvises til kapitel 12 pkt. 3.2. til 3.4. om udvalgets overvejelser.

§ 16 b. Ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet.
    Stk. 2. I det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt, udtager ægtefællerne endvidere forlods beløb fra rimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt. Tilsvarende gælder indtægter af og surrogater for beløbene. Adgangen til forlodsudtagelse gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
    Stk. 3. Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i delingen af fællesboet.

§ 16 b:

Efter stk. 1 udtager ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring.

Bestemmelsen omfatter alle typer af pensionsrettigheder, uanset art, herunder udbetalingsvilkår (éngangs-, rate- eller løbende udbetaling m.v.), og uanset, om pensionsopsparingen er obligatorisk eller frivillig, privat individuel eller en arbejdsmarkedspensionsordning, en tjenestemandspension, ATP-ordning, indekskontrakt mv.

Forlodsudtagelsen omfatter dog ikke de pensionslignende rettigheder, som i § 16 a foreslås omfattet af længstlevende ægtefælles ret til forlodsudtagelse på dødsboskifte. Værdien af disse rettigheder indgår således i delingen af fællesboet. Om baggrunden herfor henvises til udvalgets overvejelser i kapitel 12, pkt. 2.4.2.

I stk. 3, er det præciseret, at i det omfang en ægtefælle af fællesejemidler har oparbejdet pensionsrettigheder, der overstiger, hvad der må anses for rimelige ordninger, skal værdien af den del af pensionsrettighederne, der overstiger det rimelige, indgå i delingen af fællesboet mellem ægtefællerne. Det gælder dog ikke, hvis ægteskabet har været af kortere varighed. Se herom § 16 c og bemærkningerne til denne bestemmelse. Reglen om deling af ”for store” pensionsindbetalinger gælder for indbetalinger på alle typer af pensionsrettigheder.

Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner anses for rimelige. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks. aftalt ved overenskomst, lokal overenskomst eller fastlagt ved firmaaftale, må anses som udtryk for det pensionsopsparingsniveau, der er almindeligt accepteret som svarende til de pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. Ægtefæller, der ikke er omfattet af en pensionsordning som led i en ansættelse, kan ligeledes indbetale tilsvarende regelmæssige pensionsbidrag, herunder til en kapital- eller ratepension. Også pensionsordninger for mindre grupper, der har et kortere eller anderledes opsparingsforløb end sædvanligt, som f.eks. piloter, balletdansere, sangere og lignende, falder ind under begrebet rimelige pensionsrettigheder, hvis ordningen må anses for rimelig i forhold til den pågældende ægtefælles økonomiske situation og forventede pensioneringstidspunkt. Selvstændige erhvervsdrivende vil ofte have et andet pensionsopsparingsforløb end lønmodtagere. Ved vurderingen af, om en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende kan holdes uden for bodelingen, må der lægges vægt på, om ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold.

Som udgangspunkt vil indbetalinger til en pensionsordning, der er større end de på et givet tidspunkt sædvanlige arbejdsmarkedspensionsindbetalinger inden for det pågældende område, eller hvad der svarer hertil, ikke kunne holdes uden for bodelingen. Ved vurderingen af, om en pensionsordning må anses for rimelig, må der ud over den pågældende ægtefælles egen situation og indtjeningsforhold også lægges vægt på ægtefællernes samlede situation. Pensionsindbetalinger udover en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som har til formål at bringe den i pensionsmæssig henseende ringest stillede ægtefælle op på niveau med den anden ægtefælle, vil derfor som udgangspunkt skulle anses som en del af en rimelig pensionsordning, hvis ægtefællernes økonomiske forhold i øvrigt tilsiger en sådan ekstra opsparing.

Andre pensionsindbetalinger – ud over de på indbetalingstidspunktet sædvanlige arbejdsmarkedspensionsbidrag eller tilsvarende indbetalinger – vil derimod som udgangspunkt falde uden for det rimelige, særlig i de situationer, hvor kun den ene foretager en ekstra pensionsopsparing. Derved tages bl.a. højde for, at opsparingen af skattemæssige grunde foretages alene hos den ene af ægtefællerne. Foretager begge ægtefæller ekstra pensionsindbetalinger, vil ligedelingsprincippet for disse ekstra indbetalinger føre til, at kun differencen i den yderligere opsparing bliver delt.

Der henvises til kapitel 12, pkt. 2.4.2. om udvalgets overvejelser.

Selv om en pensionsrettighed anses for rimelig og derfor kan udtages forlods af fællesboet, kan en ægtefælle blive pålagt at betale et beløb til den anden ægtefælle efter reglerne i § 16 d om fællesskabskompensation og § 16 e om rimelighed.

Endvidere kan bestemmelsen i ægteskabslovens § 56 finde anvendelse i de tilfælde, hvor en ægtefælle ved skifte i tilfælde af separation, skilsmisse eller bosondring stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende, fordi den anden ægtefælle har særeje og/eller rettigheder, som ikke indgår i bodelingen.

Retten til forlods udtagelse omfatter efter stk. 2, også kapitalpensionsopsparings- og kapitalpensionsforsikringsrettigheder samt supplerende engangsydelser, der er kommet til udbetaling. Det er dog en betingelse, at beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Bestemmelsen svarer i det hele til den længstlevende ægtefælles adgang til forlods at udtage sådanne beløb under skifte af dødsboet. Der henvises til § 16 a, stk. 2, og bemærkningerne til denne bestemmelse samt til kapitel 12, pkt. 2.4.6. om udvalgets overvejelser.

Efter stk. 3 indgår værdien af pensionsrettigheder, der ikke kan udtages forlods, i delingen af fællesboet. Dette gælder f.eks. pensionsrettigheder, der ikke er rimelige, og udbetalte beløb fra ratepensioner og fra løbende livsbetingede pensionsrettigheder. Om den nærmere behandling på skifte af disse rettigheder henvises til § 16 g om udtagelsespligt mv. og bemærkningerne til denne bestemmelse.

§ 16 c. Har ægteskabet været af kortere varighed, udtages alle pensionsrettigheder forlods af fællesboet. § 16 b, stk. 2, finder anvendelse på udbetalte beløb.

§ 16 c:

Har ægteskabet været af kortere varighed, udtages alle pensionsrettigheder forlods. Et ægteskab anses som udgangspunkt for korterevarende, hvis det har varet i mindre end 5 år. Der skal ved opgørelsen af ægteskabets varighed som udgangspunkt ikke tages hensyn til et forudgående samliv. Der kan dog forekomme situationer, hvor det vil være rimeligt også at lægge vægt på et forudgående samliv med økonomisk fællesskab af nogen længde.

Bestemmelsen omfatter alle typer af pensionsrettigheder uanset art. Der henvises til § 16 b, stk. 1, og bemærkningerne hertil samt til kapitel 12, pkt. 2.4.2. om udvalgets overvejelser. Ligesom § 16 b, stk. 1, omfatter forlodsudtagelsen ikke de pensionslignende rettigheder, som i § 16 a foreslås omfattet af længstlevende ægtefælles ret til forlodsudtagelse på dødsboskifte. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Også pensionsrettigheder, der ikke kan karakteriseres som ”rimelige” i § 16 b, stk. 1´s forstand, kan udtages forlods, hvis ægteskabet har været af kortere varighed.

Har en af ægtefællerne foretaget uforholdsmæssigt store indbetalinger, kan den anden ægtefælle imidlertid forlange vederlag herfor efter misbrugsreglen i § 23, stk. 1. Ved afgørelsen af, om der foreligger misbrug, skal der særlig lægges vægt på størrelsen af indbetalingerne, og om disse fraviger ægtefællens sædvanlige indbetalingsmønster. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en ægtefælle tegner en privat livrente med et større engangsindskud, selv om ægtefællen ikke tidligere har foretaget sådanne indskud. Det bør også indgå i vurderingen, om indskuddet er foretaget på et tidspunkt, hvor separationen eller skilsmissen var nært forestående. At der er tale om et engangsindskud, som ægtefællen ikke tidligere har foretaget, vil dog ikke i alle tilfælde betyde, at der er tale om en illoyal disposition, der kan danne grundlag for et vederlagskrav. Der kan f.eks. være tale om en sædvanlig disposition i forbindelse med etablering af en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivende.

Selv om alle pensionsordninger udtages forlods i korterevarende ægteskaber, kan en ægtefælle efter omstændighederne blive pålagt at betale et beløb til den anden ægtefælle efter reglerne i § 16 d om fællesskabskompensation.

Retten til forlodsudtagelse omfatter også beløb fra en kapitalpensionsrettighed eller en supplerende engangsydelse, der er kommet til udbetaling, medmindre udbetalingen har mistet sin karakter af pensionsopsparing. Der henvises til bestemmelsen i § 16 b, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

§ 16 d. Det kan ved skifte af fællesboet bestemmes, at en ægtefælle har ret til et beløb fra den anden ægtefælle, hvis
    1)    førstnævnte ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og
    2)    dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller har arbejdet på nedsat tid.
    Stk. 2. Beløbet kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet.

§ 16 d:

Bestemmelsen omfatter den såkaldte fællesskabskompensation.

Har en ægtefælle under ægteskabet foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, fordi vedkommende har haft barsels- eller børnepasningsorlov, eller fordi vedkommende har været hjemmearbejdende eller været på deltid for at kunne passe børn, kan den anden ægtefælle blive pålagt at betale et beløb til den pågældende som kompensation for den manglende pensionsindbetaling. Det samme gælder, hvis en ægtefælle på grund af den anden ægtefælles arbejde i udlandet eller arbejdsskift i et eller andet omfang har måttet stille sin arbejdsmarkedstilknytning i bero. Der vil også kunne kræves kompensation i situationer, hvor en ægtefælles arbejdssituation har gjort det ønskeligt, at den anden ægtefælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet.

Manglende pensionsopsparing, der skyldes fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller arbejdsløshed mv., kan derimod ikke begrunde kompensation efter denne bestemmelse. Om eventuel kompensation i sådanne tilfælde henvises til § 16 e og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Kompensationsreglen finder også anvendelse ved korterevarende ægteskaber. Spørgsmålet om kompensation vil dog kun sjældent blive aktuelt i sådanne ægteskaber, idet adgangen til kompensation ikke forudsættes anvendt på mindre pensionstab, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 2.

Opgørelsen af kompensationsbeløbet tager udgangspunkt i det beløb, ægtefællen ville have opsparet i pension, hvis den pågældende ikke havde været på deltid, haft orlov eller været hjemmearbejdende. Har en ægtefælle f.eks. været på deltid i 10 år, vil kompensationen som udgangspunkt svare til nettoværdien af forskellen mellem det, ægtefællen rent faktisk har opsparet i pension, og det der ville være opsparet, hvis vedkommende havde arbejdet på fuld tid. Arbejdsgivers eventuelle pensionsbidrag indgår i denne beregning.

Hvis ægtefællen har været hjemmearbejdende, må der foretages et skøn over den pensionsopsparing, som den pågældende ville have foretaget, hvis vedkommende havde været på arbejdsmarkedet.

Der henvises til kapitel 12, pkt. 2.4.4. om udvalgets overvejelser.

Det beløb, der skal betales i kompensation, kan efter stk. 2, højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet. Har en ægtefælle f.eks. i en periode været hjemmearbejdende for at passe familiens børn, men alligevel samlet set under ægteskabet sparet mere op end den anden ægtefælle, kan ægtefællen ikke få kompensation for den manglende pensionsopsparing.

Ved beregningen af beløbet er det pensionsopsparingen under ægteskabet foretaget af fællesejemidler, der er afgørende. Det er derimod uden betydning, om den eller de pensionsordninger, der indbetales til, er fælleseje eller særeje, medmindre ægtefællerne ved ægtepagt har aftalt, at særejet også omfatter fremtidige indbetalinger. Der henvises til § 16 h, stk. 1, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelsen om fællesskabskompensation indebærer ikke, at enhver mindre forskel mellem ægtefællernes pensionsindbetalinger under ægteskabet skal udlignes. Den manglende pensionsopsparing skal svare til op mod to års pensionsindbetalinger for en fuldtidsbeskæftiget, før der opstår spørgsmål om at betale kompensation.

Kompensationsbestemmelsen er en erstatningslignende regel. Det er derfor uden betydning, hvordan ægtefællerne i øvrigt er stillet pensions- eller formuemæssigt. Der kan dog forekomme situationer, hvor ægtefællernes øvrige pensionsmæssige og økonomiske forhold er af en sådan karakter, at det ikke vil være rimeligt at pålægge en ægtefælle at betale kompensation til den anden ægtefælle.

Der bør normalt ikke ydes kompensation i videre omfang, end at den kompensationsberettigede ægtefælles samlede pension værdimæssigt bringes på niveau med den kompensationsbetalende ægtefælles samlede pension. Er en ægtefælle insolvent, skal denne heller ikke betale kompensation til den anden ægtefælle, jf. princippet i fællesboskiftelovens § 68, stk. 1. Ved bedømmelsen af solvensen skal pensionsordningens nettoværdi medregnes.

Der henvises til kapitel 12, pkt. 2.4.4. om udvalgets overvejelser.

§ 16 e. Det kan ved skifte af fællesboet bestemmes, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, hvis
    1)    ægteskabet har været af længere varighed, og
    2)    der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
    Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

§ 16 e:

Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en ægtefælle, der enten slet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsordning, efter et længerevarende ægteskab bliver stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, fordi den anden ægtefælle har pensionsrettigheder, der vil kunne udtages forlods ved skifte af fællesboet.

Kriteriet i bestemmelsen er et andet end i ægteskabslovens i § 56, hvor det er en betingelse for kompensation, at ægtefællen ellers vil blive stillet ”urimeligt ringe i økonomisk henseende”. Det er tilstrækkeligt til at opnå kompensation, at en ægtefælle ellers vil blive stillet ”urimeligt i pensionsmæssig henseende”. Om dette og adgangen til i øvrigt at anvende bestemmelsen i § 56 henvises til kapitel 12, pkt. 2.4.5. om udvalgets overvejelser.

Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at ægteskabet har været af længere varighed. Dette vil normalt være tilfældet, når ægteskabet har varet 15 år eller længere. Der kan ved vurderingen heraf også tages hensyn til et forudgående ægteskabslignende samliv med økonomisk fællesskab. Om udvalgets overvejelser, se kapitel 12, pkt. 2.4.5.

Der skal herudover være stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. For at vurdere, om dette er tilfældet, er det nødvendigt at sammenligne pensionsværdierne både på skiftetidspunktet og på ægtefællernes sædvanlige pensioneringstidspunkter. Herved tages der bl.a. højde for en eventuel aldersforskel mellem ægtefællerne. Værdien af en pensionsrettighed på tidspunktet for pensioneringen vil normalt fremgå af de årlige udsendte pensionstilsagn.

Da formålet med pensioner er den løbende forsørgelse, vil kapitalpensioner ved sammenligningen mellem værdierne af ægtefællernes pensionsordninger skønsmæssigt skulle omregnes til løbende udbetalinger. Ved løbende livsbetingede pensionsrettigheder er det alderspensionstilsagnet, der er afgørende for sammenligningen. Andre ydelser i form af invaliditetsydelser, børnepension mv. er ikke relevante ved sammenligningen af ægtefællernes pensionsmæssige stilling.

Selv om der ofte vil være en vis forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder, vil denne ikke altid kunne karakteriseres som stor.

I dag vil en årlig forskel i de løbende udbetalinger på op til ca. 50.000 kr. mellem ægtefællernes to pensionsordninger fremskrevet til de sædvanlige pensioneringstidspunkter normalt ikke kunne anses for stor. Kompensation vil derfor normalt ikke blive givet, hvis der ikke er en forskel på ca. 50.000 kr., ligesom der heller ikke skal kompenseres i videre omfang, end at der altid er en forskel på ca. 50.000 kr. i de årlige løbende udbetalinger. Grænsen er ikke absolut og vil med tiden skulle tilpasses. Ved vurderingen af værdierne af ægtefællernes pensionsordninger ses bort fra folkepension og andre ydelser fra det offentlige.

Betalingen af et beløb til en ægtefælle skal sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende. Har den pensionsmæssigt dårligst stillede ægtefælle bortset fra folkepension mv. en pensionsrettighed, der ved et sædvanligt indbetalingsforløb frem til den normale pensionsalder årligt udgør ca. 135.000 kr., kan den pågældende ægtefælle i almindelighed ikke anses for at være urimeligt stillet i pensionsmæssig henseende. Et kompensationsbeløb bør heller ikke bringe en ægtefælles pensionsrettigheder over, hvad der svarer til ca. 135.000 kr. årligt. Beløbet svarer til den årlige pension, som en faglært tjenestemand med fuld pensionsalder, der fratræder på grund af alder ved det 62. år ville kunne opnå ved sit 65. år, altså fra det tidspunkt, hvor den pågældende yderligere kan få folkepension. Grænsen er ikke absolut og vil med tiden skulle tilpasses.

De anførte beløb er nutidskroner før skat.

Efter stk. 2, skal der ved afgørelsen af, om en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.

Ejer den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle særejemidler, der kompenserer for den pågældendes pensionsmæssige ringe stilling, bør ægtefællen ikke have noget beløb fra den anden ægtefælle, selv om der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. Derimod er det uden betydning for vurderingen af den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælles forhold, om den anden ægtefælle har et større særeje. I denne situation vil der eventuelt kunne ydes et beløb efter ægteskabslovens § 56.

Den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle bør heller ikke have noget beløb, hvis den pågældende i forbindelse med skiftet modtager en betydelig boslod fra den anden ægtefælle, herunder en andel af den anden ægtefælles pensionsordning, der ikke kan udtages forlods, eller hvis den pågældende modtager kompensation i medfør af lovudkastets § 16 d, der i tilstrækkeligt omfang kompenserer for dennes pensionsmæssige ringe stilling.

Har den ene ægtefælle placeret stort set hele sin opsparing i pensionsrettigheder, mens den anden ægtefælle har en ikke ubetydelig anden opsparing (men en ringe pensionsopsparing), kan det indgå i rimelighedsvurderingen, at den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle i forbindelse med skiftet skal dele hele sin opsparing med den pensionsmæssigt bedst stillede ægtefælle.

Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen af, om en ægtefælle er stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, om den pågældende er berettiget til ægtefællebidrag og ægtefællepension uden tidsbegrænsning.

Der henvises til udvalgets overvejelser i kapitel 12, pkt. 2.4.5.

Størrelsen af det beløb, en ægtefælle skal betale, for at den anden ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt pensionsmæssigt, fastsættes skønsmæssigt. I vurderingen indgår udover de oven for omtalte forhold vedrørende ægtefællernes formueforhold og ægteskabets varighed, også omstændighederne i øvrigt. Der kan f.eks. lægges vægt på ægtefællernes alder, deres helbredsforhold og arbejdsevne. Beløbet, der skal betales, bør normalt ikke være større, end at det svarer til ca. 25 % af forskellen mellem værdien af hver af ægtefællernes pensionsopsparing under ægteskabet. Anvendelsen af dette maksimum forudsætter, at ægteskabet har varet noget længere end 15 år, og at ægtefællen med den mindste pension stort set ikke har andet end sin folkepension. Hertil kommer, at beløbet i almindelighed ikke bør bringe den pågældende ægtefælles samlede pensionsniveau (bortset fra folkepension mv.) over ca. 135.000 kr. årligt i løbende udbetalinger, og at forskellen mellem ægtefællernes løbende pensionsudbetalinger også efter kompensationen kan være op til 50.000 kr.

De foreslåede principper for kompensation indebærer normalt, at en ægtefælle ikke kan få mere i kompensation, end at vedkommende samlet set bliver bragt på det niveau, som den pågældende ægtefælle ville kunne påregne, såfremt vedkommende havde foretaget de for sit erhverv sædvanlige pensionsindbetalinger under ægteskabet. Dette betyder f.eks., at en hjemmehjælper eksempelvis maksimalt kan nå op på en hjemmehjælpers normale pensionsniveau, selv om vedkommende er gift med en ægtefælle, der er langt bedre stillet pensionsmæssigt.

Har en ældre ægtefælle altid været hjemmearbejdende eller haft en meget ringe eller ustruktureret tilknytning til arbejdsmarkedet, skal kompensationen på samme måde som for en ufaglært som udgangspunkt begrænses til et beløb, der ikke overstiger en ufaglærts pensionsindbetalinger under ægteskabet i de perioder, hvor der ikke er indbetalt til en pensionsordning.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor samt til kapitel 12, pkt. 2.4.5. om udvalgets overvejelser.

Ligesom efter fællesskabskompensationsreglen i lovudkastets § 16 d vil en ægtefælle, der er insolvent, ikke skulle betale et beløb til den anden ægtefælle, jf. princippet i fællesboskiftelovens § 68, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 16 d og udvalgets overvejelser i kapitel 12, pkt. 2.4.4.

§ 16 f. Beløb, som en ægtefælle i medfør af §§ 16 d og 16 e skal betale til den anden ægtefælle, betales kontant.

Stk. 2. Kan en ægtefælle ikke betale beløbet kontant uden at sælge fast ejendom eller løsøre, der er nødvendigt for at opretholde den pågældendes erhverv, eller uden at blive afskåret fra at bevare eller erhverve en passende bolig, kan skifteretten, hvis forholdene taler for det, bestemme,
    1)    at beløbet skal afdrages over en kort årrække mod passende sikkerhedsstillelse og forrentning, eller hvis dette ikke er muligt,
    2)    at ægtefællen i stedet skal give den anden ægtefælle en andel af sin pensionsrettighed.

Stk. 3. Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed, gives andelen af ægtefællens kapitalpension. Har ægtefællen ikke en kapitalpension, gives andelen af ægtefællens ratepension. Har ægtefællen ikke en ratepension, gives andelen af en pension med løbende livsbetingede ydelser.
    Stk. 4. Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle en andel af sin kapital- eller ratepension, skal dette ske ved en deling af pensionsrettigheden. Skal andelen gives af en pension med løbende livsbetingede ydelser, fastsætter pensionsinstituttet, hvordan dette kan ske.
    Stk. 5. Aftaler ægtefæller ved skifte af fællesboet, at en af dem skal have en andel af den anden ægtefælles pensionsrettighed, kan pensionsinstituttet kræve, at ægtefællerne erklærer, at betingelserne for at yde kompensation efter §§ 16 d og 16 e og for valg af delingsmetode efter § 16 f, stk. 2 og 3, er opfyldt.
    Stk. 6. Stk. 2-4 kan fraviges ved aftale mellem ægtefællerne og pensionsinstituttet.
    Stk. 7. Pensionsinstituttet kan kræve, at administrationsomkostningerne ved, at en ægtefælle skal give den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed, afholdes af ægtefællerne.

 

§ 16 g. I det omfang pensionsrettigheder ikke kan udtages forlods af fællesboet, skal ægtefæller udtage egne pensionsrettigheder, medmindre rettighederne kan ophæves.
    Stk. 2. § 16 f, stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på pensionsrettigheder efter § 16, b, stk. 3.

§§ 16 f og 16 g:

Hvis der skal betales et beløb efter lovudkastets § 16 d om fællesskabskompensation eller § 16 e for at sikre, at en ægtefælle ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, eller hvis der skal ske deling af værdien af den del af en pensionsrettighed, der overstiger, hvad der må anses for rimelig, har ejeren af pensionsrettigheden ret til at udtage hele sin pensionsordning, jf. fællesboskiftelovens § 70 a, mod at betale den anden ægtefælle vedkommendes andel kontant, eller ved at beløbet afregnes som led i fællesboets deling.

Ejerægtefællen har pligt til at udtage sin(e) pensionsrettighed(er) på skiftet, medmindre ordningen/ordningerne kan ophæves, jf. § 16 g. Den anden ægtefælle vil i stedet blive kompenseret ved en skævdeling af fællesboet.

I nogle tilfælde vil det ikke være muligt for en ægtefælle at opnå kompensation gennem bodelingen, fordi der ikke er tilstrækkelige øvrige aktiver i boet. Ejer-ægtefællen kan også være i en situation, hvor vedkommende for at kunne betale den anden ægtefælle vil være nødt til at sælge fast ejendom eller løsøre, der er nødvendigt for at opretholde den pågældendes erhverv, eller vil blive afskåret fra at bevare eller erhverve en passende bolig.

Det foreslås derfor i lovudkastets § 16 f, stk. 2, nr. 1, at skifteretten i disse tilfælde kan bestemme, at beløbet skal afdrages over en kort årrække mod passende sikkerhedsstillelse og forrentning. En afdragsordning bør normalt ikke strække sig over mere end 5 år. I tilfælde, hvor en afdragsordning på 5 år vil være urimelig – f.eks. på grund af modtagerens helbredsforhold – bør der fastsættes en kortere afdragsordning.

Hvis en afdragsvis betaling ikke er mulig, fordi der ikke kan stilles tilstrækkelig sikkerhed, eller fordi beløbet ikke kan afdrages over en kort årrække, kan skifteretten bestemme, at ægtefællen i stedet skal give den anden ægtefælle en andel af sin pensionsrettighed, jf. § 16, f, stk. 2, nr. 2.

Har en ægtefælle flere pensionsrettigheder, er det i § 16 f, stk. 3, fastlagt, at andelen først gives af ægtefællens kapitalpension. Har ægtefællen ikke en kapitalpension, gives andelen af ægtefællens ratepension. Har ægtefællen ikke en ratepension, gives andelen af en pension med løbende livsbetingede ydelser. Hvis der både er en privattegnet og en arbejdsmarkedsrelateret ordning med samme udbetalingsmønster, forudsættes det, at den privattegnede ordning anvendes først.

Kapital- eller ratepensioner udlægges, jf. § 16 f, stk. 4, ved en egentlig deling af ordningen. Der kan således ikke ske deling i form af en uigenkaldelig begunstigelse af ægtefællen, idet en begunstigelsesindsættelse bortfalder ved den begunstigedes død. Der henvises til udvalgets overvejelser i kapitel 12, afsnit 2.4.7.

Skal andelen gives af en pension med løbende livsbetingede ydelser, fordi der ikke er andre muligheder, skal dette ske i overensstemmelse med pensionsinstituttets generelle bestemmelser herom.

Der henvises til kapitel 12, pkt. 2.4.7. om pensionsinstitutternes mulige valg af forskellige delingsmetoder og krav om afgivelse af helbredsoplysninger. Værdien af den ret, der tilbydes ægtefællen, skal altid svare til kompensationsbeløbet.

Ønsker ægtefællerne selv, uden at skifte indledes ved skifteretten, at indgå aftale om boets deling, herunder om at den ene ægtefælle skal give den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed, kan pensionsinstituttet, jf. § 16 f, stk. 5, kræve, at ægtefællerne erklærer, at betingelserne i §§ 16 d, 16 e og 16 f, stk. 2 og 3, samt 16 g, er opfyldt. Det betyder, at ægtefællerne ikke uden pensionsinstituttets samtykke er berettiget til at fravige prioriteringsrækkefølgen i stk. 2 og 3, eller fastsætte det beløb, der skal deles efter § 16 b, stk. 3., eller det beløb, der skal betales efter §§ 16 d og 16 e, til et større beløb, end hvad der følger af reglerne.

Er begge ægtefæller og pensionsinstituttet enige om en delingsordning, er der ikke noget til hinder for, at ægtefællerne kan indgå aftale herom, der fraviger betingelsen i § 16 f, stk. 2-4. Ægtefællerne kan således med pensionsinstituttets samtykke aftale deling af en ratepension, selv om der findes en kapitalpension. De kan også aftale, at en ægtefælle indsættes som begunstiget i en kapitalpension, i stedet for at kapitalpensionen deles. Der henvises til lovudkastets § 16 f, stk. 6, og kapitel 12, pkt. 2.4.7. om udvalgets overvejelser.

Pensionsinstituttet kan efter § 16 f, stk. 7, kræve, at ægtefællerne betaler administrationsomkostningerne ved, at en ægtefælle skal give den anden ægtefælle en andel af en pensionsrettighed. Fordelingen af omkostningerne mellem ægtefællerne følger de almindelige formueretlige regler.

§ 16 h. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, jf. § 28. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på rettigheden.
    Stk. 2. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en kapital- eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring. Bestemmelsen i § 16 g finder tilsvarende anvendelse.”

§ 16 h:

Da alle rimelige pensionsrettigheder fremover vil kunne udtages forlods under skifte af fællesboet, vil det normalt ikke være nødvendigt at oprette ægtepagt om særeje omfattende pensionsordninger.

Ønsker ægtefællerne imidlertid at undgå reglerne om kompensation i lovudkastets § 16 d og § 16 e eller om deling af værdien af pensionsordninger, der overstiger det rimelige, kan de ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. Ægtefællerne kan aftale, at ikke blot allerede foretagne indbetalinger skal være særeje, men som noget nyt kan ægtefællerne også aftale, at fremtidige indbetalinger på en pensionsordning skal være særeje. Aftaler ægtefællerne, at ”pensionsrettigheden skal være særeje”, vil dette som udgangspunkt omfatte fremtidige indbetalinger. Der henvises til kapitel 12, pkt. 2.4.9. om udvalgets overvejelser.

Såfremt en ægtefælle af fællesejemidler foretager uforholdsmæssige store indbetalinger på en pensionsordning, der er gjort til særeje, vil sådanne indbetalinger kunne være omfattet af § 23, stk. 1, om misbrug. Derimod vil bestemmelsen i § 23, stk. 2, ikke kunne finde anvendelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til nr. 2.

Ægteskabslovens § 56 kan – såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt – finde anvendelse på pensionsordninger, der er særeje.

Efter lovudkastet vil værdien af rimelige kapital- og ratepensioner i modsætning til i dag kunne udtages forlods ved skiftet. Ønsker ægtefæller, at sådanne pensionsordninger fortsat skal indgå i delingen af fællesboet, kan de i medfør af udkastets stk. 2, ved ægtepagt aftale dette. Reglerne om udtagelsespligt, betaling mv. i udkastets § 16 f, stk. 2-7 og 16 g finder tilsvarende anvendelse. Der henvises til kapitel 12, pkt. 2.4.9. om udvalgets overvejelser.

2. I § 23 indsættes som stk. 4:

”Stk. 4. Stk. 2 finder ikke anvendelse på pensionsrettigheder efter §§ 16 a og 16 b.”

Til nr. 2 (§ 23, stk. 4)

Lovens § 23, stk. 2, om vederlagskrav i de tilfælde, hvor en ægtefælle anvender midler af fællesboet til forbedring af sit særeje eller af § 15, stk. 2-rettigheder, finder efter lovudkastet ikke anvendelse på indbetalinger til pensionsordninger.

Ændringen er en konsekvens af den selvstændige regulering af pensionsrettigheders behandling ved død, separation, skilsmisse og bosondring.

§ 2 [Lov om skifte af fællesbo m.v.]

I lov om skifte af fællesbo m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 23. oktober 1986, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 447 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1. § 65, stk. 3, affattes således:

Stk. 3. Ved opgørelsen af bodelene medregnes ikke de krav mellem ægtefæller, som nævnes i §§ 26 og 56 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og i §§ 16 d og 16 e i lov om ægteskabets retsvirkninger. Krav på forfaldne underholdsbidrag medregnes ikke som aktiv i den berettigede ægtefælles bodel.”

Til § 2

Til nr. 1 (§ 65, stk. 3)

Ændringen er en konsekvens af, at de kompensationskrav, der er omfattet af lovudkastets §§ 16 d og 16 e, er regler, der skal sikre en rimelig deling på skiftet. Kompensationskravene er derfor ikke aktiver og passiver i boet. Dette svarer til den ordning, der gælder for kompensationskrav i henhold til ægteskabslovens § 56, der heller ikke medtages i boopgørelsen.

 

§ 3 [Lov om tjenestemandspension]

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 9 affattes således:

”Kapitel 9

Pension i forbindelse med separation og skilsmisse

§ 28. Efter separation og skilsmisse bevares ret til ægtefællepension i henhold til kapitel 3, og § 24, stk. 4 og 6, efter reglerne i lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse.

§ 29. Egenpension efter kapitel 2 og opsat pension efter § 24, stk. 1-3 og stk. 5, kan ved separation og skilsmisse deles mellem tjenestemanden og dennes ægtefælle efter reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger.

§ 30. Finansministeren fastsætter regler om deling af pension m.v. i henhold til § 29, herunder om beregning af delingsforhold, notering af ret til deling, ophør af ret til deling m.v.”

Til § 3

Til nr. 1 (kapitel 9)

§ 28:

Udkastet indebærer en ordensmæssig harmonisering af tjenestemandspensionsloven til de regler, der i udkast til lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse foreslås fastsat om pensionsmæssige forhold i forbindelse med separation og skilsmisse.

Der henvises til kapitel 15, udvalgets udkast til lov om bevarelse af ret til ægtefællepension i forbindelse med separation og skilsmisse.

§ 29:

Udkastet indebærer en ordensmæssig harmonisering af tjenestemandspensionsloven til de regler, der i § 1 om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger foreslås fastsat om pensionsmæssige forhold i forbindelse med separation og skilsmisse.

§ 30:

Af udkastet til ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger følger, at der i forbindelse med separation og skilsmisse under en række forudsætninger kan tilkendes den ene ægtefælle kompensation for forskel i ægtefællernes pensionsrettigheder. Kompensationen forudsættes normalt fastsat til et kontant beløb. Hvis dette beløb ikke kan udredes af andre midler i boet, kan det bestemmes, at beløbet skal ydes som en andel af den anden ægtefælles pensionsordning.

Det er forudsat, at det enkelte pensionsinstitut skal fastsætte regler om, hvordan deling af pensionsordninger kan ske. Der henvises til udvalgets beskrivelse af værdiansættelse og deling af pensioner i kapitel 8, hvor der er peget på en række metoder, der enten kan opgøre forholdet mellem ægtefællerne definitivt på skilsmisse- eller separationstidspunktet eller tillægge den ene ægtefælle ret til en andel af den anden ægtefælles pension, når denne kommer til udbetaling (opsat deling).

Tjenestemandspension er en tilsagnspensionsordning, der ikke afdækkes i pensionskasse, forsikringsselskab el.lign. Udgiften afholdes på de årlige finanslove. Der opsamles ikke formue, der kan individualiseres på de enkelte pensionsberettigede tjenestemænd.

Deling af pension i forbindelse med separation eller skilsmisse påtænkes at ske som opsat deling på pensioneringstidspunktet og ikke som en deling af pensionsretten på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Retten til en andel af pensionen for tjenestemandens (tidligere) ægtefælle følger tjenestemandens liv. Den aktualiseres som udgangspunkt ved tjenestemandens pensionering og bortfalder ved tjenestemandens død. Ved pensionering med aktuel pension før det 60. år forudsættes pensionen delt fra det tidspunkt, hvor tjenestemanden fylder 65 år.

Der er behov for at fastsætte tekniske regler for konvertering af et fastsat kontant beløb på tidspunktet for separationen eller skilsmissen til en varigt løbende pensionsret og omregning heraf til en andel af den pensionsret, som tjenestemanden har optjent på pensioneringstidspunktet, idet pensionsret optjent efter skilsmissen ikke skal indgå i delingen.

Der er endvidere behov for at fastsætte nærmere regler om bortfald af delingen i tilfælde af den fraskilte ægtefælles død før tjenestemanden. I så fald er det forudsat, at den tidligere tjenestemand får den fulde pension, ligesom eventuel ægtefællepension til en senere ægtefællepensionsberettiget ægtefælle beregnes på grundlag af den fulde egenpension.

Der er endelig behov for administrative bestemmelser om notering mv. af ret til deling af pensionen.

§ 4 [Lov om vederlag og pension m.v. for ministre]

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 6 affattes således:

”§ 6. Efter separation og skilsmisse bevares ret til ægtefællepension i henhold til § 5 efter reglerne i lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse.”

2. § 7 affattes således:

”§ 7. Egenpension i henhold til § 5 kan ved separation og skilsmisse deles mellem ministeren og dennes ægtefælle efter reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger.
    Stk. 2. Bestemmelser fastsat af finansministeren i medfør af § 30 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse ved deling af pension i henhold til stk. 1.

 

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Ministre og disses ægtefæller er omfattet af pensionsregler, der i det væsentlige svarer til tjenestemandspensionslovens regler. Med ændringen sikres det, at samme regler om pensionsforhold ved separation og skilsmisse som for tjenestemænd også gennemføres for ministre og disses ægtefæller. Der henvises til bemærkningerne til § 3.

 

§ 5 [Lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret]

I lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Personer, der omfattes af denne lov, er med de i § 3 fastsatte afvigelser berettigede til pension og efterindtægt efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter kapitel 2-9, samt §§ 40-44 i lov om tjenestemandspension.”

 

Til § 5

Til nr. 1

De af loven omfattede civilarbejdere og disses ægtefæller har ret til pension, der i det væsentlige svarer til pension efter tjenestemandspensionsloven. Med ændringen sikres det, at samme regler om pensionsforhold ved separation og skilsmisse som for tjenestemænd også gennemføres for civilarbejdere og disses ægtefæller. Der henvises til bemærkningerne til § 3.

 

§ 6 [Ikrafttræden]

Loven træder i kraft den ...

 

 

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft kortere tid (ca. 6 måneder) efter vedtagelsen med virkning for separationer, skilsmisser efter reglerne i §§ 32 – 36 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og bosondring og dødsfald, der indtræder efter lovens ikrafttræden.

Ikrafttrædelsestidspunktet tager højde for, at pensionsinstitutterne på deres generalforsamlinger mv. skal have tid til at tilpasse deres vedtægter ol. til de nye delingsregler.

Heroverfor skal ikrafttrædelsestidspunktet endvidere afspejle hensynet til, at ægtefæller skal have tid til at indgå ægtepagter om deling af rettigheder, der efter de nye regler – i modsætning til i dag – kan udtages forlods. Tidspunktet skal også afspejle hensynene til de ægtefæller, som efter de gældende regler skal ligedele deres pensionsrettigheder, mens deres ægtefæller udtager egne pensionsrettigheder forlods samt ægtefæller, der slet ingen pensionsordning har, mens deres ægtefæller udtager egne pensionsrettigheder forlods.

 

 

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

26-01-16

Hit Counter