Vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om forældremyndighed

Ikke gældende fra d. 30.09.2007

Vejledning  nr. 10073 af 06.12.2006 

Indholdsfortegnelse:

1.

Indledning

2.

Sagsbehandlingen

2.1.

Anmeldelse af aftaler om forældremyndighed

2.2.

Godkendelsessager

2.3.

Midlertidige afgørelser om forældremyndighed

2.4.

Forældremyndighedsindehaverens forhindring

2.4.1.

Forhindringens art og varighed

2.4.2.

Er der behov for at udpege en midlertidig forældremyndighedsindehaver?

2.4.3.

Tidsbegrænsning af afgørelser om midlertidig forældremyndighed samt fastsættelse af vilkår

2.4.4.

Uledsagede flygtningebørn

2.5.

Forældremyndighedsindehaverens død

2.5.1.

Fælles forældremyndighed

2.5.2.

Eneforældremyndighed

2.5.2.1.

Kommunens forpligtelser

2.5.3.

Den ene af forældrene har forvoldt den andens død

2.5.4.

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed

2.5.5.

Børnetestamente

2.5.6.

Klageadgang og klagefrist

3.

Særligt om behandlingen af sager, hvor der er eller kan være tvist om forældremyndigheden

3.1.

Sagens begyndelse

3.1.1.

Hvornår skal der indkaldes til vejledningsmøde?

3.1.2.

Indholdet af vejledningsmøder

3.1.3.

Sagens behandling efter et vejledningsmøde

3.2.

Sagens afslutning, når forældrene ikke er blevet enige

3.2.1.

Hvornår statsforvaltningen på eget initiativ kan afslutte sagen

3.2.2.

Hvornår en forælder kan kræve, at sagen afsluttes

3.2.3.

Andre forhold, der kan føre til, at sagen afsluttes

3.3.

Indbringelse for retten

3.3.1.

Vejledning til forældrene

3.3.2.

Frist for indbringelse

3.3.3.

Hvordan indbringes sagen for retten?

3.3.4.

Hvad skal oplyses til retten, og hvad skal sendes med?

4.

Indberetning til CPR om forældremyndighed

5.

Klage over statsforvaltningens afgørelser

6.

Overgangsregler, ikrafttræden

7.

Konsekvensændringer i cirkulærer og vejledninger

1. Indledning

Denne vejledning gennemgår den behandling af forældremyndighedsspørgsmål, der følger af lov nr. 525 af 24. juni 2005 om udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område. Reglerne træder i kraft den 1. januar 2007.

Formålet med reformen er at skabe én fælles indgang til opløsning af ægteskab og afklaring af uenighed om forældremyndighed, hvor alle sager herom begynder hos samme myndighed, så borgere kun skal henvende sig et sted. Det indebærer bl.a., at alle uenighedssager om forældremyndighed skal begynde i statsforvaltningen i modsætning til tidligere, hvor sager om forældremyndighed kunne anlægges direkte ved domstolene. Herved skabes et enstrenget og mere gennemskueligt system, hvor alle opgaver i forbindelse med separation, skilsmisse og forældremyndighed samles et sted, idet statsforvaltningerne i forvejen behandler alle sager om samvær, om størrelsen af ægtefællebidrag og om børnebidrag. Sagen indbringes kun for retten, hvis der ikke under statsforvaltningernes vejledning og rådgivning kan opnås enighed mellem parterne.

Målet er, at parterne i videst muligt omfang gennem bistand fra sagsbehandlerne og de børnesagkyndige i statsforvaltningerne, samt gennem rådgivning og mægling kan få en samlet løsning på mange af de problemer, der kan opstå i familien ved en samlivsophævelse, eller som opstår senere, til gavn for både parterne og deres børn. Der indføres derfor obligatoriske vejledningsmøder i forældremyndigheds- og samværssager, hvor der tidligt skal orienteres om de forskellige konfliktløsningstilbud, som statsforvaltningen tilbyder i form af børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.

Reformen indebærer som noget nyt, at der på områderne forældremyndighed og samvær indføres delt kompetence, hvilket betyder, at afgørelse om midlertidig forældremyndighed eller om samvær træffes af den myndighed, der for tiden behandler sagen, uanset om dette sker i statsforvaltningen eller ved retten. Statsforvaltningen skal derfor i særlig grad være opmærksom på at behandle spørgsmålene om forældremyndighed og samvær samlet. Ved under mæglingen eller rådgivningen at kunne fokusere både på forældremyndighedsspørgsmålet og samværet vil der kunne findes en samlet løsning for barnet, herunder hvor barnet skal bo.

Uanset bestræbelserne for at opnå mindelige løsninger er det også vigtigt at undgå unødvendige forsinkelser som følge af, at sagen begynder i statsforvaltningen. Tvister, der viser sig uløselige, må på et så tidligt tidspunkt som muligt indbringes for retten. Derfor er det nødvendigt med en stram sagsstyring i statsforvaltningen, så unødvendige, ubegrundede forsinkelser undgås.

Selvom vejledningen primært retter sig mod behandlingen af forældremyndighedsspørgsmål, vil den naturlige sammenkædning, der er til behandlingen af spørgsmål om samvær, også blive omtalt i vejledningen. Der henvises navnlig til afsnit 3 nedenfor, hvor rammerne for forligsbestræbelserne fastlægges. Samværets tilrettelæggelse og omfang er omtalt nærmere i en særskilt vejledning.

Udover den naturlige sammenkobling til samværssagerne vil det være hensigtsmæssigt at behandle forældremyndighedssagen (og evt. samværssagen) sammen med en verserende separations- eller skilsmissesag. Der er således mulighed for at holde et samlet vejledningsmøde, hvis der ligeledes er uenighed om andre spørgsmål, herunder separation eller skilsmisse. Dette er hensigtsmæssigt, idet der herved kan findes en samlet løsning på de rejste problemstillinger. Mødet med forældrene tilrettelægges i så fald i overensstemmelse med denne vejledning og vejledning om statsforvaltningens behandling af sager om separation og skilsmisse.

Det skal understreges, at statsforvaltningen selv tilrettelægger forligsbestræbelserne i den enkelte sag. Denne vejledning indeholder beskrivelse af sagsgangen i ”typiske” sager. Den er derfor ikke udtømmende i forhold til de muligheder, som statsforvaltningen har, for at medvirke til forligsmæssige løsninger.

Det bemærkes, at alle henvisninger nedenfor er til lov om forældremyndighed og samvær, medmindre andet fremgår.

2. Sagsbehandlingen

Alle sager om forældremyndighed skal starte i statsforvaltningen. Dette gælder også sager, hvor forældrene er uenige om forældremyndigheden, og hvor begge ønsker sagen afgjort af domstolene. En forælder har således ikke længere mulighed for at anlægge en forældremyndighedssag direkte ved domstolene.

Statsforvaltningerne behandler følgende former for forældremyndighedssager:

Anmeldelse af aftale om forældremyndighed: Se pkt. 2.1.

Godkendelse af aftale om forældremyndighed: Se pkt. 2.2 .

Tvister om forældremyndighed: Her har statsforvaltningen ingen afgørelseskompetence, men skal søge at finde en mindelig løsning; Se pkt. 3.

Afgørelse om midlertidig forældremyndighed under behandlingen af en forældremyndighedssag, jf. § 22: Se pkt. 2.3.

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed ved risiko for bortførelse af barnet, jf. § 23. Adgangen i bestemmelsen til at bemyndige statsforvaltningerne til at behandle sådanne sager er endnu ikke udnyttet .

Afgørelse om midlertidig forældremyndighed, hvis forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at udøve forældremyndigheden, jf. § 25: Se pkt. 2.4.

Afgørelse - herunder midlertidig - om forældremyndighed ved forældremyndighedsindehaverens død, jf. § 14: Se pkt. 2.5.

2.1. Anmeldelse af aftaler om forældremyndighed

I følgende situationer kan barnets forældre indgå aftale om forældremyndigheden, der bliver gyldig ved anmeldelse til statsforvaltningen:

Omsorgs- og ansvarserklæring i forbindelse med en sag om faderskab, jf. § børnelovens § 2, stk. 1, § 14, stk. 1 eller 3, eller § 19, jf. § 14, stk. 1 eller 3. Anmeldelsen kan ligeledes ske til Kordegnen eller retten.

Aftale om etablering af fælles forældremyndighed, jf. § 6.

Ophør af den fælles forældremyndighed, jf. § 9, stk. 1. Forældrene skal samtidig aftale, hvem af dem, skal have forældremyndigheden alene.

Overførsel af forældremyndigheden fra den ene forælder til den anden, jf. § 11. stk. 1.

Anmeldelse til statsforvaltningen af en aftale om forældremyndighed skal ske på en godkendt blanket. Disse blanketter skal også anvendes ved anmeldelse af en aftale om forældremyndighed, der indgås under et møde i statsforvaltningen, f.eks. under vilkårsforhandling eller efter forligsmægling.

Sammen med anmeldelsesblanketten vedlægges:

1) Ved aftale om etablering af fælles forældremyndighed, jf. § 6: Dokumentation for, at aftalen angår et fælles barn, hvis barnet er født i udlandet. Er barnet er født i Danmark, er det tilstrækkeligt, at forældreskabet fremgår af CPR.

2) Ved aftale om ophør af fælles forældremyndighed, jf. § 9, stk. 1: Dokumentation for den fælles forældremyndighed.

3) Ved aftale om overførsel af forældremyndigheden fra den ene til den anden forælder, jf. § 11, stk. 1: Dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden over barnet. Hvis barnet er født i udlandet, skal der endvidere vedlægges dokumentation for, at aftalen angår et fælles barn. Er barnet født i Danmark, er det tilstrækkeligt, at dokumentation for, at der er tale om et fælles barn, fremgår af CPR.

En aftale om forældremyndighed kan ikke tidsbegrænses eller betinges.

Anmeldelse skal ske senest 2 måneder efter, at den første af forældrene har underskrevet blanketten. Når statsforvaltningen har modtaget blanketten i underskrevet og dateret stand med den nødvendige dokumentation, er anmeldelse sket. Statsforvaltningen påtegner blanketten om modtagelsen af anmeldelsen og sender en kopi med statsforvaltningens påtegning til forældrene.

2.2. Godkendelsessager

Ved anmodning om godkendelse af en aftale om overførsel af forældremyndighed mellem andre end barnets forældre, jf. lovens § 11, stk. 2, indkalder statsforvaltningen parterne til at møde samtidigt og vejleder dem om aftalens retsvirkninger. Mødet kan tidligst afholdes 3 måneder efter barnets fødsel.

Udebliver parterne fra mødet, anses anmodningen som bortfaldet. Udebliver én af parterne, indkaldes parterne til et nyt møde, medmindre det konstateres, at anmodningen er bortfaldet. Udebliver parterne eller en af dem fra det andet møde, anses anmodningen som bortfaldet.

Sammen med anmodningen vedlægges dokumentation for forældreskabet til barnet, hvis barnet er født i udlandet. Er barnet født i Danmark, er det tilstrækkeligt, at forældreskabet fremgår af CPR. Der skal vedlægges dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden over barnet. Skal forældremyndigheden tillægges et ægtepar i forening, vedlægges også dokumentation for ægteskabet, medmindre ægteskabet er registreret i CPR. Det skal fremgå af anmodningen, om der skal ydes vederlag ved overførsel af forældremyndigheden.

Inden der træffes afgørelse, skal statsforvaltningen indhente en erklæring fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, medmindre dette kan være til væsentlig skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af sagen, jf. lovens § 29 c.

Statsforvaltningen bør med parternes samtykke anmode kommunen om en udtalelse om dem og barnet.

2.3. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed i tvistsager

Efter § 22 kan statsforvaltningen under behandlingen af en forældremyndighedssag efter § 9, stk. 2, § 12, § 13 og § 14 – efter anmodning – bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Der kan samtidig fastsættes midlertidigt samvær, jf. § 26.

Afgørelsen bortfalder:

1) 4 uger efter, at statsforvaltningen har meddelt parterne, at sagen er afsluttet, medmindre den er indbragt for retten,

2) hvis sagen efter indbringelsen for retten hæves eller afvises, eller

3) når der foreligger en aftale eller afgørelse om forældremyndighed, der kan fuldbyrdes.

Generelt bør der udvises tilbageholdenhed med at placere forældremyndigheden hos en af forældrene under behandlingen af en forældremyndighedssag for ikke at foregribe den endelige afgørelse om forældremyndigheden. Af hensyn til barnet vil der dog kunne være behov for at træffe en sådan midlertidig afgørelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene ikke kan nå til enighed om, hvor barnet skal bo under sagens behandling.

Der vil i så fald samtidig kunne træffes en midlertidig afgørelse om samværet, som tilgodeser barnets behov for at have en tæt kontakt til begge forældre i den tid, der går, indtil den endelige afgørelse om forældremyndigheden foreligger. I sager, hvor den ene forælder har boet sammen med barnet indtil for nylig, er det vigtigt, at der fastsættes samvær af et omfang, så en manglende eller begrænset kontakt under forældremyndighedssagen ikke kan indgå som et selvstændigt argument for vurderingen af, hvem af forældrene der er bedst egnet til at have forældremyndigheden alene, hvis retten senere skal træffe afgørelse herom.

Grundlaget for en midlertidig afgørelse om forældremyndighed vil oftest være mindre fuldstændigt end den senere endelige afgørelse, som træffes af retten.

Der vil endvidere være mulighed for alene at træffe en midlertidig afgørelse om samvær i tilfælde, hvor der ikke er behov for at træffe midlertidig afgørelse om forældremyndighed. Denne løsning vil ligeledes kunne tilgodese barnets behov for en tæt kontakt til begge forældre under behandlingen af forældremyndighedssagen.

2.4. Forældremyndighedsindehaverens forhindring

Ifølge § 25 i lov om forældremyndighed og samvær kan statsforvaltningen – såfremt indehaveren, den ene af to indehavere eller begge indehavere af forældremyndigheden er forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold – afgøre, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer.

2.4.1. Forhindringens art og varighed

Det er en forudsætning for at anvende § 25, at indehaveren af forældremyndigheden er forhindret i at udøve sine pligter og beføjelser som forældremyndighedsindehaver.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende på grund af psykisk eller fysisk sygdom ikke er i stand til at tage stilling til spørgsmål vedrørende barnets forhold. Der bør i disse situationer altid indhentes lægelig dokumentation for, at personen ikke er i stand til at råde, jf. herved også princippet om obligatoriske lægeerklæringer i værgemålslovens § 18, stk. 2, samt ved værgemål efter loven §§ 5 og 6.

Ved udlandsophold er det ofte - uanset opholdets længde - muligt at få forbindelse med forældremyndighedsindehaveren, f.eks. via telefon, telefax eller e-mail. Udlandsophold kan derfor kun anses for en hindring, hvis det nøjagtige opholdssted er ukendt, eller det af andre grunde ikke er muligt at opnå kontakt med forældremyndighedsindehaveren.

Hverken bestemmelsen eller forarbejderne indeholder bemærkninger om, hvor længe forhindringen skal vare, for at der kan træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndighed.

Selv meget kortvarige forhindringer kan således danne grundlag for en afgørelse efter § 25, hvis der er akut behov for at træffe beslutninger vedrørende barnet.

Der er intet til hinder for også at anvende § 25 ved længerevarende forhindringer eller ved forhindringer af permanent karakter. Årsagen til dette skal søges i, at det efter forarbejderne til den tidligere bestemmelse om forældremyndighed (§ 21 i myndighedsloven fra 1986) var en betingelse for at anvende bestemmelsen, at forhindringen for forældremyndighedsindehaveren var midlertidig, jf. også betænkning 1279/94, side 196. Det midlertidige i afgørelsen ligger dog ikke i, at den kun skal gælde i en kortere periode, men at den kun gælder, så længe forhindringen varer, og at den derfor automatisk ophører, når forhindringen ikke længere er til stede. Der kan således være behov for at udpege en midlertidig forældremyndighedsindehaver også ved forhindringer af mere permanent karakter.

Som eksempel på langvarige eller permanente hindringer kan nævnes situationer, hvor indehaveren af forældremyndigheden på grund af f.eks. kronisk eller uhelbredelig sygdom er ude af stand til at tage stilling til spørgsmål om barnets forhold.

2.4.2. Er der behov for at udpege en midlertidig forældremyndighedsindehaver?

Selv om forældremyndighedsindehaveren er forhindret, beror det på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om § 25 bør anvendes. Ved denne vurdering bør der bl.a. lægges vægt på, om der er et konkret og aktuelt behov for at udpege en midlertidig forældremyndighedsindehaver, samt hvor længe forhindringen skønnes at ville vare. Det er således ikke et krav, at der altid udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver.

Hvis der kun er tale om enkeltstående dispositioner, bør det undersøges, om der i den lovgivning, der gælder på det pågældende område, er mulighed for at løse problemet, jf. f.eks. § 99 i sundhedsloven om svangerskabsafbrydelse.

2.4.3. Tidsbegrænsning af afgørelser om midlertidig forældremyndighed samt fastsættelse af vilkår

Efter ordlyden af § 25 gælder en afgørelse om midlertidig forældremyndighed som nævnt ovenfor kun så længe, forhindringen består (eller indtil barnet ikke længere er undergivet forældremyndighed). I nogle situationer er der opstået spørgsmål om, hvorvidt der er mulighed for yderligere at tidsbegrænse afgørelsen, således at den kun gælder for en bestemt periode. Hverken bestemmelsen eller dens forarbejder indeholder bemærkninger herom.

Det følger af legalitetsprincippet, at udstedelse af forvaltningsakter skal have hjemmel i lov. Fastsættelse af vilkår kræver ligeledes lovhjemmel, bortset fra rent begunstigende forvaltningsakter.

Det er Familiestyrelsens opfattelse, at en afgørelse om midlertidig forældremyndighed ikke kan betragtes som rent begunstigende. Der er således efter Familiestyrelsens opfattelse ikke hjemmel til at fastsætte vilkår om tidsbegrænsning af afgørelser om forældremyndighed efter § 25.

Legalitetsprincippet fører endvidere til, at der heller ikke er hjemmel til at fastsætte vilkår for den midlertidige forældremyndighed eller på anden måde foretage indgreb eller begrænsninger i denne.

2.4.4. Uledsagede flygtningebørn

Når en uledsaget mindreårig asylansøger får meddelt opholdstilladelse i Danmark, skal der normalt altid udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver for barnet efter § 25 i lov om forældremyndighed og samvær.

Efter denne bestemmelse kan statsamtet træffe afgørelse om midlertidig forældremyndighed, hvis den ene eller begge indehavere af forældremyndigheden er forhindret i at træffe bestemmelser om barnets personlige forhold.

Forældremyndigheden betegnes i disse situationer som ”midlertidig”. Dette betyder ikke, at forældremyndigheden kun vil gælde i en kortere periode. Tværtimod vil forældremyndigheden ofte vare ved, indtil barnet fylder 18 år, medmindre forældremyndighedsindehaveren inden da indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden over barnet.

Der henvises til cirkulæreskrivelse af 26. marts 2003 om udpegning af repræsentanter for uledsagende mindreårige asylansøgere.

2.5. Forældremyndighedsindehaverens død

Reglerne om forældremyndighed efter dødsfald fremgår af § 14 i lov om forældremyndighed og samvær. Afgørelser efter § 14 træffes af statsforvaltningen, jf. § 30 i lov om forældremyndighed og samvær.

2.5.1. Fælles forældremyndighed

Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos den anden. Bor barnet ikke hos den efterlevende forælder, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode statsforvaltningen om at få tillagt forældremyndigheden over barnet. En anmodning herom kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den efterlevende. Dette følger af § 14, stk. 1, 1.-3. pkt., i lov om forældremyndighed og samvær.

2.5.2. Eneforældremyndighed

Efter § 14, stk. 2, i lov om forældremyndighed og samvær, træffer statsforvaltningen afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden, i situationer, hvor en af forældrene har forældremyndigheden alene, og denne dør, eller hvor et dødsfald i øvrigt bevirker, at ingen har forældremyndigheden. Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Anmoder den efterlevende om forældremyndigheden, imødekommes ansøgningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.

2.5.2.1. Kommunens forpligtelser

Efter servicelovens § 37 skal kommunen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung.

I Socialministeriets vejledning 2006-02-03 om særlig støtte til børn og unge er der i pkt. 26 nærmere redegjort for kommunens opgaver i forbindelse med udpegning af en egnet indehaver af forældremyndigheden ved død.

Det fremgår således, at kommunen er forpligtet til at afgive en udtalelse om barnet og eventuelle ansøgere om forældremyndigheden, hvis statsforvaltningen beder herom.

Hvis kommunen ikke umiddelbart er bekendt med personer, der kan komme på tale som forældremyndighedsindehaver, skal kommunen tage kontakt med pårørende til barnet eller andre, der står barnet nær. Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, om der er behov for at få udpeget en midlertidig indehaver af forældremyndigheden, f.eks. i tilfælde af uenighed om forældremyndigheden, eller fordi der umiddelbart ikke kan findes en egnet forældremyndighedsindehaver.

2.5.3. Den ene af forældrene har forvoldt den andens død

§ 14, stk. 1, 4. og 5. pkt., og § 14, stk. 3, i lov om forældremyndighed og samvær regulerer tilfælde, hvor en af forældrene har forvoldt den andens død. Lovens § 14, stk. 1, 4. og 5. pkt., finder anvendelse, hvis forældrene havde fælles forældremyndighed, og den efterlevende boede sammen med barnet ved dødsfaldet. Hvis barnet og den efterlevende ikke boede sammen, gælder reglerne i lovens § 14, stk. 1, 2. og 3. pkt. Dør den af forældrene, der har forældremyndigheden alene, gælder bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2.

Anvendelsesområdet for reglen i § 14, stk. 1, 4. og 5. pkt., er begrænset til tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden tillægges en anden. Det er herved hensigten, at reglen ikke skal anvendes i alle tilfælde, hvor den ene af forældrene har dræbt den anden, men kun hvor hensynet til barnet, herunder hensynet til, at der skabes ro om barnet fremover, gør det nødvendigt. Hvis den efterlevende af forældrene fortsat må anses for egnet til at varetage opgaven som indehaver af forældremyndigheden over barnet, vil det således ikke blive aktuelt at anvende bestemmelsen.

Det forhold, at den efterlevende frihedsberøves i forbindelse med drabet og i længere tid ikke vil være i stand til at varetage den daglige omsorg for barnet, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig grund til, at forældremyndigheden tillægges en anden. Udgangspunktet er således, at den efterlevende af forældrene bevarer forældremyndigheden, så barnet ikke samtidig mister begge forældre.

Bestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor der foreligger manddrab efter straffelovens § 237. Hvis dødsfaldet er forvoldt af den anden af forældrene ved vold (straffelovens § 246, jf. § 245) eller ved, at denne har hensat den anden i hjælpeløs tilstand (straffelovens § 250), kan det også blive aktuelt at anvende bestemmelsen. Det er heller ikke udelukket at anvende bestemmelsen ved medvirken.

Der er kun adgang til at fratage forældremyndigheden, hvis en anden - eller et ægtepar i forening - ønsker at overtage ansvaret for barnet og anmoder om at blive tillagt forældremyndigheden. Formålet med fratagelse af forældremyndigheden må også være, at der er udsigt til, at barnet vil få bedre opvækstvilkår hos en ny eller nye indehavere af forældremyndigheden, mens der ikke er mulighed for at fratage forældremyndigheden, hvis ingen ønsker at overtage dette ansvar. De sociale myndigheder vil imidlertid kunne være opmærksomme på, at der efter omstændighederne kan være særlige hensyn til barnet, der taler for, at en anden person er parat til at påtage sig forældreansvaret.

En afgørelse efter bestemmelsen må afvente, at der foreligger en endelig dom. Omvendt må det forudsættes, at anmodning fremsættes, inden der er gået længere tid efter dommen.

En anmodning om at blive tillagt forældremyndigheden kan indgives til statsforvaltningen, inden der foreligger endelig dom, hvis den efterlevende af forældrene er sigtet for forholdet. Den pågældende vil i almindelighed blive varetægtsfængslet i forbindelse med sigtelsen. Der vil i så fald eventuelt være mulighed for at benytte bestemmelsen i § 24, hvorefter der kan træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden.

For så vidt angår samvær mellem barnet og den efterlevende af forældrene gælder de almindelige regler.

Bestemmelsen i § 14, stk. 3, vedrører tilfælde med eneforældremyndighed, hvor indehaveren af forældremyndigheden forvolder den anden af forældrenes død, og en anden anmoder om at få tillagt forældremyndigheden.

Det fremgår af forarbejderne, at betingelserne for at anvende bestemmelsen er de samme, som gælder efter § 14, stk. 1. Anmodningen kan således kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende. Det kan i den forbindelse have betydning, i hvilket omfang barnet har haft kontakt med den af forældrene, der er blevet dræbt. Hvis der ikke har været kontakt af betydning mellem den afdøde og barnet, vil det næppe være aktuelt at anvende bestemmelsen.

De nævnte bestemmelser omhandler ikke den situation, hvor den af forældrene, der er eneindehaver af forældremyndigheden, dræber den anden af forældrene, uanset at denne havde samvær med barnet.

2.5.4. Midlertidig afgørelse om forældremyndighed

Efter § 22 i lov om forældremyndighed og samvær, kan statsforvaltningen - også i en sag om forældremyndighed ved dødsfald - under behandlingen af sagen bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet under sagen.

Afgørelsen bortfalder:

1) 4 uger efter, at statsforvaltningen har meddelt parterne, at sagen er afsluttet, medmindre den er indbragt for retten,

2) hvis sagen efter indbringelsen for retten hæves eller afvises, eller

3) når der foreligger en aftale eller afgørelse om forældremyndighed, der kan fuldbyrdes.

2.5.5. Børnetestamente

Efter § 15, i lov om forældremyndighed og samvær kan indehavere af forældremyndigheden, tilkendegive hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden. Tilkendegivelsen følges, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler derimod. Den efterlevendes fortrinsstilling efter § 14 gælder dog uanset en modsat tilkendegivelse.

2.5.6. Klageadgang og klagefrist

Det følger af § 30 i lov om forældremyndighed og samvær, at statsforvaltningen indbringer en afgørelse efter § 14 for retten, hvis en part inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, anmoder herom.

3. Særligt om behandlingen af sager, hvor der er eller kan være tvist om forældremyndigheden

Når der er – eller muligvis er – uenighed om forældremyndigheden og eventuelt også om samværet, vil et typisk sagsforløb i statsforvaltningen se sådan ud:

a) Anmodning, herunder en ensidig anmodning, om afgørelse af forældremyndighed efter § 9, stk. 2, § 12, § 13 og § 14 og eventuelt om samvær efter § 17 indgives til statsforvaltningen.

b) Statsforvaltningen indkalder forældrene til et vejledningsmøde.

c) Vejledningsmødet afholdes.

d) Hvis forældrene på eller efter vejledningsmødet er blevet enige om forældremyndigheden, afslutter statsforvaltningen sagen.

e) Hvis forældrene efter vejledningsmødet fortsat er uenige om forældremyndigheden, afslutter statsforvaltningen sagen. Herefter kan en af forældrene kræve sagen indbragt for retten, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

3.1. Sagens begyndelse

Hvis forældrene ikke på forhånd er enige, indkaldes de til et vejledningsmøde. Formålet med vejledningsmødet er at finde frem til løsninger om børnenes fremtid, som er til børnenes bedste.

Det er derfor vigtigt, at statsforvaltningen på et så tidligt tidspunkt som muligt under sagen inddrager børnene. Dette kan ske gennem samtaler efter § 29 b eller gennem tilbud om børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling efter § 29. Herved sikres, at barnets holdninger og synspunkter indgår i grundlaget for en eventuel forligsmæssig løsning af sagen, og at forældrene fastholder fokus på barnets behov. Indhentelse af en børnesagkyndig erklæring kan i nogle tilfælde være et relevant og nødvendigt instrument i forsøget på at opnå en aftale mellem forældrene. En sådan undersøgelse vil i de fleste tilfælde også belyse barnets holdninger og ønsker.

Det vil normalt være hensigtsmæssigt ud over en juridisk sagsbehandler at lade en børnesagkyndig deltage i et vejledningsmøde. Herved får forældrene mulighed for at få deres spørgsmål besvaret af sagsbehandlere med de nødvendige faglige kompetencer. Dette vil kunne medvirke til, at problemerne kan afklares og løses allerede i vejledningsmødet. Herved kan der spares tid og ressourcer. Ved sagens visitering til vejledningsmøde skal det derfor altid overvejes, om der udover den juridiske sagsbehandler skal deltage en børnesagkyndig i vejledningsmødet.

Det er i øvrigt vigtigt, at der skabes en god kontakt til begge forældre under mødet, og at der afsættes den fornødne tid til mødet. Det er også helt centralt, at sagsbehandleren og den børnesagkyndige forud for mødet har talt om, hvordan de vil gribe mødet an.

3.1.1. Hvornår skal der indkaldes til vejledningsmøde?

Det fremgår af lovens § 28, stk. 2, at forældrene skal indkaldes til et vejledningsmødemøde, hvis de er uenige om forældremyndigheden og samværet, jf. lovens § 28, stk. 1.

Det gælder også i de sager, der umiddelbart anses for at være uløselige – og også selvom forældrene må rejse langt for at komme til møde i statsforvaltningen.

Indkaldelse til et vejledningsmøde skal som udgangspunkt indeholde følgende punkter:

1. Tid og sted for vejledningsmødet.

2. Mødets forventede varighed.

3. Hvem der skal kontaktes ved eventuelt afbud.

4. Oplysning om, at begge parter er indkaldt til mødet.

5. Muligheden for tolkebistand.

6. Hvilken dokumentation forældrene evt. skal medbringe.

7. Hvem der deltager fra statsforvaltningen, herunder deres profession.

8. Evt. anmeldelsesskema om forældremyndighed samt vejledning om, at parterne ikke behøver at møde, hvis de er enige om forældremyndigheden og tilbagesender skemaet i udfyldt og underskrevet stand.

Efter modtagelsen af henvendelsen indkaldes forældrene hurtigst muligt og inden 14 dage til et vejledningsmøde, der så vidt muligt skal afholdes inden 14 dage efter indkaldelsen.

Efter lovens § 28, stk. 3, kan statsforvaltningen i særlige situationer undlade at indkalde til møde, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis forældrene på forhånd har anmodet om konfliktløsning. I sådanne situationer kan statsforvaltningen med det samme indkalde forældrene til børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Statsforvaltningen kan endvidere undlade at indkalde til vejledningsmøde i de situationer, der er beskrevet i pkt. 3.2.3.

Der vil endvidere i helt særlige tilfælde kunne holdes separate møder med forældrene. Det gælder f.eks., hvis en forælder har været voldelig over for den anden. Det kan også i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt med separate møder som led i forligsbestræbelser.

3.1.2. Indholdet af vejledningsmøder

Et vigtigt element i et vejledningsmøde er at informere forældrene om regelsættet samt om aftalemulighederne og retsvirkningerne af eventuelle aftaler.

Under mødet skal det afklares, hvad der er sagens egentlige konflikt. Uenighed om forældremyndighed er ikke altid den egentlige årsag til konflikten mellem forældrene, og ophævelse af den fælles forældremyndighed er derfor ikke altid en relevant løsning på konflikten. Eksempelvis kan en ansøgning om ophævelse af fælles forældremyndighed være udtryk for, at den ene forælder (eller begge) ikke mener, at samværet forløber på en hensigtsmæssig måde for barnet. Det kan også være barnets bopæl, der er tvist om. I en sådan situation kan mødet bruges til at få afgrænset problemet til en konflikt, der ikke løses ved ophævelse af den fælles forældremyndighed. Statsforvaltningen bør i en sådan situation fokusere på at få forældrene til at løse samværsproblematikken.

I de situationer, hvor forældrene under vejledningsmødet ikke umiddelbart kan blive enige, er det vigtigt, at de informeres om de eksisterende konfliktløsningstilbud.

Det er statsforvaltningen, der vurderer, hvor lang tid der skal sættes af til vejledningsmødet. Der vil - som led i forligsbestræbelserne - kunne afholdes flere møder. I nogle situationer kan det være relevant, at forældrene i en periode gennemfører en prøveordning, som herefter evalueres i et senere møde.

Det er vigtigt, at sagsbehandleren er opmærksom på, hvis der er ubalance mellem forældrene, dvs. at den ene forælder fremstår ”svagere” end den anden.

3.1.3. Sagens behandling efter et vejledningsmøde

Enighed om forældremyndigheden

Hvis forældrene i forbindelse med vejledningsmødet bliver enige om forældremyndigheden, sluttes sagen ved, at statsforvaltningen enten henlægger sagen - med orientering til parterne - eller modtager forældrenes anmeldelse af en aftale om forældremyndigheden, jf. afsnit 2.1, eller noterer deres aftale om samværet.

Uenighed om forældremyndigheden

Hvis forældrene ikke i forbindelse med mødet er blevet enige, skal de informeres om de forskellige konfliktløsningstilbud. Statsforvaltningen skal endvidere vurdere, om der er behov for at oplyse sagen yderligere.

Det skal understreges, at hvis statsforvaltningen vurderer, at yderligere forligsbestræbelser vil være nyttesløse, skal sagen hurtigt afsluttes. Statsforvaltningen skal således koncentrere sig om de sager, hvor der er forligspotentiale.

a) Forældrene accepterer konfliktløsningstilbuddet

Hvis forældrene accepterer konfliktløsningstilbuddet, gennemføres dette hurtigst muligt. Herefter kan sagen f.eks. sluttes ved, at forældrene er blevet enige, jf. ovenfor

Når sagen overgår til konfliktmægling, afsluttes sagen ikke, og der skal være en tilbagemelding fra mægleren, når mæglingen er afsluttet, således at statsforvaltningen kan tage stilling, om sagen kan eller skal afsluttes.

b) Indhentelse af yderligere oplysninger

Sagen kan udsættes på indhentelse af yderligere oplysninger med henblik på, at disse oplysninger kan skabe grundlag for, at forældrene bliver enige om forældremyndigheden mv. Selv om det efter vejledningsmødet ligger klart eller er overvejende sandsynligt, at sagen ikke umiddelbart kan afsluttes ved en aftale, kan statsforvaltningen oplyse sagen yderligere – f. eks. ved en børnesagkyndig undersøgelse , hvis forældrene er indforståede hermed. Den børnesagkyndige undersøgelse vil herefter kunne danne grundlag for yderligere drøftelser af løsningsmulighederne eller for rettens senere afgørelse om forældremyndighed. Det er statsforvaltningens beslutning, om der er behov for en børnesagkyndig undersøgelse. Forældrene kan således ikke kræve, at statsforvaltningen iværksætter undersøgelsen.

Har statsforvaltningen iværksat en børnesagkyndig undersøgelse, færdigbehandles denne, selvom sagen bliver indbragt for retten, medmindre retten bestemmer noget andet. I så fald orienteres den, der foretager undersøgelsen, om, at resultatet af den børnesagkyndige undersøgelse skal sendes til retten. Der henvises til lovens § 29 a, stk. 2.

Om børnesagkyndige undersøgelser henvises til afsnit 6 i Vejledning om behandling af samværssager fra 1999.

På samme måde vil statsforvaltningen kunne oplyse sagen yderligere ved at afholde en samtale med barnet , jf. lovens § 29 b.

Der kan også indhentes yderligere oplysninger om barnet fra skole, daginstitutioner, socialforvaltningen eller andre, der har relevante oplysninger om barnet.

3.2. Sagens afslutning, når forældrene ikke er blevet enige

Alle forældremyndighedssager, hvor statsforvaltningen ikke har afgørelseskompetence, afsluttes, hvis det ikke lykkes forældrene at blive enige.

Det er herefter op til forældrene at anmode statsforvaltningen om at indbringe sagen for retten - forudsat at betingelserne herfor er opfyldt, jf. afsnit 3.4.

Så snart det konstateres, at der ikke er udsigt til, at der kan opnås enighed, skal statsforvaltningen afslutte sagen, så forældrene har mulighed for at få sagen afgjort af retten.

3.2.1. Hvornår statsforvaltningen på eget initiativ kan afslutte sagen

Statsforvaltningen kan på eget initiativ afslutte en sag, når forældrene ikke er blevet enige om forældremyndigheden, jf. lovens § 30 b, stk. 1, 1. pkt.

Dette kan f.eks. konstateres på et møde, hvor begge forældre er til stede. Betingelsen kan også opfyldes, hvis rådgivningen eller mæglingen er afsluttet uden opnåelse af enighed eller ved, at en forælder telefonisk eller skriftligt tilkendegiver at være uenig.

Statsforvaltningen kan også afslutte en sag, hvis en af forældrene ikke møder. Der kan være tale om følgende to situationer:

1. Ansøger udebliver fra et møde i statsforvaltningen.

2. Modparten har ikke reageret på statsforvaltningens henvendelser.

Det er overladt til statsforvaltningen efter et konkret skøn at vurdere, om manglende deltagelse i et møde i statsforvaltningen bør føre til, at sagen afsluttes. Hvis modparten udebliver fra et vejledningsmøde uden gyldig grund, skal vedkommende som udgangspunkt indkaldes til et nyt møde.

3.2.2. Hvornår en forælder kan kræve at sagen afsluttes

En forælder kan anmode statsforvaltningen om at afslutte forældremyndighedssagen, når forældrene - efter vejledningsmøde, konfliktmægling eller lignende - ikke er blevet enige om forældremyndigheden, eller hvis modparten (efter 2 indkaldelser) udebliver fra vejledningsmøde mv., jf. lovens § 30 b, stk. 2. En anmodning om, at sagen afsluttes i statsforvaltningen, vil normalt samtidig være en anmodning om, at forældremyndighedssagen indbringes for retten. Hvis statsforvaltningen er i tvivl om, hvorvidt sagen ønskes afsluttet med henblik på indbringelse for retten, eller om den pågældende trækker ansøgningen tilbage, skal dette afklares.

Anmodning om indbringelse af sagen for retten kan fremsættes efterfølgende og skriftligt eller under et møde, hvor beslutningen om at afslutte sagen i statsforvaltningen meddeles forældrene. Det afgørende er, at anmodningen om indbringelse for retten fremsættes efter, at forældrene har deltaget i et vejledningsmøde. Der vil således ikke kunne ske indbringelse for retten på baggrund af en anmodning, der er fremsat over for statsforvaltningen inden afholdelse af vejledningsmøde mv.

Begge forældre er mødt til vejledningsmøde eller har deltaget i børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling

Efter § 30 b, stk. 2, nr. 1, kan enhver af forældrene ved fortsat uenighed om forældremyndigheden kræve sagen afsluttet med henblik på indbringelse for retten, når de har været til møde (vejledningsmøde, konfliktmægling mv.) i statsforvaltningen, og forældrene eller en af dem ikke ønsker (yderligere) konfliktløsning, eller denne ikke har ført til enighed om forældremyndigheden.

Udeblivelse fra vejledningsmøde

En forælder, der er mødt til et vejledningsmøde, kan kræve sagen afsluttet, når den anden forælder er udeblevet to gange trods indkaldelse. Dette gælder også, selvom udeblivelsen sker med ”lovlig grund”. Derimod har den forælder, der er udeblevet fra et vejledningsmøde, ikke mulighed for at kræve sagen afsluttet og indbragt for retten.

3.2.3. Andre forhold, der kan føre til, at sagen afsluttes

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning afslutte sagen og indbringe den for retten, selv om betingelserne i § 30 b, stk. 1 eller 2, ikke er opfyldt, jf. stk. 3. Der er her ikke noget til hinder for at anmode om indbringelse for retten samtidig med sagens start. Der er tale om en undtagelsesregel, som f.eks. vil kunne anvendes i følgende situationer:

Der har for kort tid siden været gennemført forgæves forligsbestræbelser

Hvis der har været omfattende forgæves forligsbestræbelser i sagen, og der kort tid herefter rettes henvendelse til statsforvaltningen, vil statsforvaltningen i særlige tilfælde kunne afslutte sagen, uden at der på ny indkaldes til et vejledningsmøde. Ved omfattende forligsbestræbelser forstås, at der f.eks. har været afholdt flere vejledningsmøder, afholdt børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling samt evt. indhentet børnesagkyndige erklæringer. Det er en afgørende forudsætning, at statsforvaltningen – på baggrund af sit kendskab til forældrene – vurderer, at alle forligsmuligheder er udtømte.

Risiko for bortførelse

Hvis det fremgår af en ansøgning, at der er bortførelsesrisiko, og at det kan være afgørende, at der anlægges sag ved retten, fordi den ene forælder bor i udlandet, skal der ikke indkaldes til vejledningsmøde. Sagen afsluttes straks og indbringes med det samme for retten.

Statsforvaltningen skal samtidig vejlede om reglerne i § 23 i lov om forældremyndighed og samvær, hvorefter Familiestyrelsen kan træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, hvis der er fælles forældremyndighed, og der er risiko for, at den ene forælder vil bringe barnet ud af landet.

Bopæl i udlandet

En forælder, som bor i udlandet, og som ikke kan eller vil afholde udgifterne ved at rejse til Danmark for at deltage i vejledningsmøder, konfliktmægling mv., kan anmode om, at sagen indbringes for retten. Dette gælder også, selv om vedkommende er udeblevet fra et vejledningsmøde.

Behov for en dom, der kan anerkendes i udlandet

Selv om forældrene er enige om ændring af forældremyndigheden, kan de i særlige situationer have behov for en dom om forældremyndigheden i stedet for at indgå en aftale herom gennem statsforvaltningen, f.eks. fordi der ellers vil opstå problemer med at få afgørelsen anerkendt i udlandet. I så fald kan statsforvaltningen - trods enigheden - indbringe sagen for retten.

3.3. Indbringelse for retten

3.3.1. Vejledning til forældrene

Forældrene skal have besked om, at statsforvaltningen har afsluttet sagsbehandlingen. Dette kan ske på et møde eller skriftligt. Hvis beslutningen meddeles på et møde, skal statsforvaltningen udfærdige et notat herom.

Forældrene skal samtidig vejledes om muligheden for at få forældremyndighedssagen indbragt for retten, og at en sådan anmodning skal fremsættes inden 4 uger, jf. punkt 3.4.2.

Forældrene skal endvidere vejledes om, at hvis en sag om forældremyndighed efter lovens § 9, stk. 2, (ophævelse af fælles forældremyndighed) eller § 12 (overførsel af forældremyndighed) indbringes, kan retten efter lovens § 30 a, stk. 2, tage stilling til spørgsmål om samvær mv., jf. lovens § 17 og § 18. Derimod kan retten ikke tage stilling til samvær mv., såfremt forældremyndighedsspørgsmålet ikke indbringes for retten.

Indbringes en sag om ændring af en aftale eller afgørelse om forældremyndighed efter lovens § 13 for retten, kan retten ikke træffe afgørelse om samvær mv.

3.3.2. Frist for indbringelse

Efter lovens § 30 og § 30 b er der en frist for anmodning om indbringelse af sagen for retten på 4 uger. Denne frist regnes fra det tidspunkt, hvor det er meddelt den pågældende, at sagen er afsluttet. Dette kan f.eks. være under er møde i statsforvaltningen, eller hvor statsforvaltningen skriftligt har meddelt den pågældende om beslutningen om sagens afslutning. I de tilfælde, hvor statsforvaltningen har meddelt beslutningen skriftligt, antages det, at beslutningen er kommet frem til den pågældende samme dag, som brevet er sendt, hvis brevet er sendt pr. e-mail eller telefax, eller dagen efter brevet er sendt, hvis brevet er sendt med almindelig post.

Beregningen af fristen følger de almindelige retningslinier herfor. Det følger heraf, at fristen regnes fra tidspunktet for beslutningens meddelelse, at den dag, hvor beslutningen meddeles (kommer frem til) den pågældende ikke medregnes i fristen, at fristen udløber efter det i fristreglen fastsatte antal uger regnet fra meddelelsesdagen, og at en anmodning for at være rettidig skal være kommet frem til statsforvaltningen inden kontortids ophør den dag, fristen udløber. Hvis fristen udløber en lørdag eller søn- eller helligdag, antages det normalt, at fristen forlænges til førstkommende hverdag.

Der kan ikke dispenseres fra fristen. Hvis fristen for indbringelse for retten er overskredet, afviser statsforvaltningen at indbringe sagen for retten. Dette meddeles forældrene, der samtidig orienteres om muligheden for at indgive en ny anmodning om forældremyndighedssag til statsforvaltningen.

Hvis den pågældende forælder mener, at fristen ikke er overskredet, indbringer statsforvaltningen sagen for retten med bemærkning om, at fristen efter statsforvaltningens opfattelse er overskredet. Det er herefter overladt til retten at afgøre, om fristen er overskredet.

Såfremt der for kort tid siden har været gennemført forgæves forligsbestræbelser, vil statsforvaltningen eventuelt kunne afslutte en ny sag om samme spørgsmål straks ved modtagelsen af ansøgningen og - efter anmodning - straks indbringe sagen for retten. Der henvises til afsnit 3.2.3.

3.3.3. Hvordan indbringes sagen for retten?

Når statsforvaltningen har afsluttet sagen - og der anmodes om, at forældremyndighedsspørgsmålet indbringes for retten - skal der ikke udfærdiges stævning. Sagen indbringes straks for retten.

Statsforvaltningen skal vejlede om muligheden for at søge fri proces, herunder om de økonomiske betingelser herfor.

Reglerne for fri proces er ændret fra den 1. januar 2007. Indtægtsgrænsen er nu fastsat i retsplejelovens § 325. Reglerne for samlevende i bestemmelsens stk. 4 finder også anvendelse, når der skal meddeles fri proces til sager om forældremyndighed.

Sagen anses efter retsplejelovens § 448 a som indbragt for retten, når retten har modtaget anmodningen om det fra statsforvaltningen.

3.3.4. Hvad skal oplyses til retten, og hvad skal sendes med?

Statsforvaltningen skal meddele retten, efter hvilken bestemmelse sagen indbringes, og at sagen er afsluttet i statsforvaltningen.

Statsforvaltningen skal endvidere oplyse forældrenes navne og adresser samt hvilke børn, der er omfattet af sagen. Hvis en eller begge forældre under statsforvaltningens behandling af sagen har oplyst, at der ønskes fri proces under retssagen, skal dette meddeles retten. Det skal desuden oplyses, hvis en eller begge forældre er repræsenteret af advokat eller ønsker en bestemt advokat beskikket under retssagen. I så fald skal advokatens navn og adresse ligeledes oplyses.

Antallet af vejledningsmøder, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling skal ligeledes oplyses. Der må ikke videregives oplysninger om indholdet af forligsmæssige bestræbelser.

Statsforvaltningen medsender evt. erklæringer eller udtalelser, der er indhentet til brug for sagens behandling. Der vedlægges endvidere afgørelser eller aftaler om forældremyndighed og/eller samvær, herunder aftaler eller afgørelser truffet under statsforvaltningens behandling af sagen.

Statsforvaltningen skal således medsende følgende til retten:

Dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden

Notat om § 29 b-samtale

– Børnesagkyndig erklæring eller undersøgelse

Udtalelser fra institution

Udtalelser fra skole

Udtalelser fra kommune

Udtalelser fra andre relevante myndigheder

Afgørelser eller aftaler om forældremyndighed

– Afgørelser eller aftaler om samvær

Statsforvaltningen skal orientere retten, hvis der i det fremsendte materiale er oplysninger, som statsforvaltningen har undtaget fra aktindsigt efter forvaltningsloven. Det drejer sig især om referat af samtaler med børn, der af hensyn til barnet er undtaget fra aktindsigt - helt eller delvist. Herudover skal der orienteres om navne- og adressebeskyttelse.

Endvidere skal statsforvaltningen oplyse, hvis statsforvaltningen har truffet en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden og/eller samværet med barnet.

Forældrene orienteres ved en kopi af oversendelsesbrevet om, at sagen er oversendt til retten.

Statsforvaltningen skal anføre, hvem af forældrene, statsforvaltningen anser for sagsøger i sagen og angive en begrundelse herfor.

Retsplejelovens § 448 a, stk. 3, indeholder bestemmelser om, hvem af parterne der under retssagen skal anses som sagsøger:

1. Den, der først har anmodet om, at sagen indbringes for retten, anses som sagsøger.

2. Ved samtidig anmodning om indbringelse for retten, anses den forælder, der indgav anmodning om afgørelsen om forældremyndighed, jf. forældremyndighedslovens § 28, som sagsøger.

3. Blev anmodning som nævnt i nr. 2 indgivet samtidig af begge forældre, bestemmer statsforvaltningen, hvem der skal anses som sagsøger.

Sagen indbringes for retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl, jf. retsplejelovens § 448 g.

4. Indberetning til CPR om forældremyndighed

Statsforvaltningen skal sikre, at der ske anmeldelse til CPR om forældremyndigheden.

Der henvises til vejledning af 6. maj 2004 fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR fra den 27. maj 2004, som vil blive ændret pr. 1. januar 2007.

Pligten til at indberette afgørelsen om forældremyndighed gælder også, når statsforvaltningen træffer en midlertidig afgørelse efter § 22. Der skal således straks gives meddelelse til CPR om, hvem der midlertidigt har forældremyndigheden.

Når der er truffet en midlertidig afgørelse efter § 22, skal statsforvaltningen fremskrive sagen i 4 uger med henblik på at kunne konstatere, om den midlertidige forældremyndighed er bortfaldet efter 22, stk. 1, nr. 1. Efter denne bestemmelse bortfalder den midlertidige forældremyndighed, hvis ingen af parterne inden udløbet af fristen har bedt om, at sagen indbringes for retten. Statsforvaltningen skal give meddelelse til CPR om, at den midlertidige afgørelse er bortfaldet. Parterne skal orienteres herom.

5. Klage over statsforvaltningens afgørelser

Som det fremgår af pkt. 2-3, skal statsforvaltningerne i forældremyndighedssager træffe en række materielle eller processuelle afgørelser. I det følgende gennemgås klagemulighederne i relation til disse afgørelser:

Anmeldelse af aftale om forældremyndighed : Modtagelse af aftalen eller afslag på at modtage aftalen: Påklages til Familiestyrelsen, jf. § 31.

Godkendelse af aftale om forældremyndighed : Godkendelse eller afslag på godkendelse: Påklages til Familiestyrelsen, jf. § 31.

Midlertidig afgørelse om forældremyndighed : Påklages til Familiestyrelsen, jf. § 31:

Afgørelse om midlertidig forældremyndighed under behandlingen af en forældremyndighedssag, jf. § 22.

Afgørelse om midlertidig forældremyndighed, hvis forældremyndighedsindehaveren er forhindret i at udøve forældremyndigheden, jf. § 25.

Statsforvaltningens afvisning af at behandle en sag om forældremyndighed efter § 9, stk. 2, eller §§ 12-14 pga. manglende internationale kompetence: Indbringes for retten, jf. § 32 a, stk. 2.

Klage over statsforvaltningens behandling af en forældremyndighedssag : Påklages til Familiestyrelsen, jf. § 31. Dette gælder også situationer, hvor sagen kan indbringes for eller er indbragt for retten.

Afslag på at indbringe en forældremyndighedssag for retten, fordi fristen i § 30 b, stk. 1, for at forlange sagen indbragt for retten er overskredet : Indbringes for retten.

Afslag på at imødekomme en anmodning om, at sagen indbringes for retten, selv om betingelserne i § 30 b, stk. 1 eller stk. 2 ikke er opfyldt, jf. § 30 b, stk. 3 : Påklages til Familiestyrelsen, jf. § 31.

Imødekommelse af en anmodning om at sagen indbringes for retten, selv om betingelserne i § 30 b, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt, jf. § 30 b, stk. 3 : Kan ikke påklages til familiestyrelsen, jf. § 31, stk. 1, sidste pkt.

Afgørelse om forældremyndighed efter forældremyndighedsindehaverens død : Indbringes for retten, jf. § 30.

Afgørelse om, hvem af forældrene, der “anses” for sagsøger, jf. retsplejelovens § 448 a, stk. 3 : Kan ikke påklages, jf. retsplejelovens § 448 a, stk. 3, 4. pkt.

6. Overgangsregler, ikrafttræden

De ovennævnte ændringer som følge af kommunalreformen på det familieretlige område træder i kraft den 1. januar 2007. Sager, der indkommer efter den 1. januar 2007, skal behandles efter de nye regler. Sager, som er indgivet til statsamtet før den 1. januar 2007, men ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles også efter de nye regler. Der henvises til § 5, stk. 2, i lov nr. 525 af 24. juni 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 483 af 17. juni 2006.

7. Konsekvensændringer i cirkulærer og vejledninger

Denne vejledning ophæver vejledning nr. 214 af 20. december 1995 om forældremyndighed og samvær og følgende cirkulæreskrivelser: 14. december 2001 om fælles forældremyndighed ved separation og skilsmisse, 27. september 2004 om anmeldelse af aftaler om forældremyndighed og 12. november 2004 om aftaler om forældremyndighed, der indgås under møder i statsamterne.

Familiestyrelsen, den 6. december 2006

Dorrit Sylvest Nielsen

/Anette Hummelshøj


Hit Counter

26-01-16