§ 42. Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af kongen.
Stk. 2. Til Højesteret sker udnævnelse som »højesteretsdommer«, til landsret som »landsdommer«, til hver af de andre retter som »dommer« med angivelse af, hvor pågældende ansættes.
Stk. 3. Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, kan beskikkes.
Stk. 4. Beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten.
Stk. 5. Før nogen kan beskikkes til højesteretsdommer, skal den pågældende
have godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten ved som prøve at votere
først i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal være borgerlig.
§ 42, stk. 2 er ændret ved § 1.16
i lov nr. 538 af
08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "- bortset fra Sø- og Handelsretten i
København, jf. § 9 -", som tidligere kom lige efter "til hver af de
andre retter" udgår. 4
§ 42, stk. 4 er ændret ved § 1.17 i i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "eller Sø- og
Handelsretten" ændres til ",Sø- og Handelsretten eller
Tinglysningsretten"
§ 43. Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af
ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges
afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også
bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom
det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør
være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund.
§ 43 a. Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til
justitsministeren om besættelse af stillinger som
1) højesteretsdommer,
2) landsretspræsident og landsdommer,
3) præsident, vicepræsident og dommer i Sø- og Handelsretten,
4) byretspræsident og byretsdommer,
5) præsident i Tinglysningsretten,
6) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 b og
7) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 44 c.
Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun indstille én
ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem
af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved
stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i rådets
indstilling, såfremt der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte
medlemmers standpunkter skal fremgå.
§ 43 a, stk. 1, nr. 4 ændres ved § 1.18 i
lov nr. 538 af
08.06.2006 fra den. 01.01.2007. ", administrerende byretsdommer"
udgår af opremsningen.
§ 43 a, stk. 1, nr. 5 indsættes ved § 1.19 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. Det tidligere § 43, stk. 1 nr. 5
og 6 bliver herefter til nr. 6 og 7.
§ 43 b. Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en højesteretsdommer
(formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for
offentligheden.
Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening.
Stk. 3. Advokaten beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet.
Stk. 4. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis KL (Kommunernes Landsforening) og Dansk Folkeoplysnings Samråd
Stk. 5. Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet.
Stk. 6. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 7. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Stk. 1-5 og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.
§ 43 b, stk. 4 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 1.2
i lov nr. 552 af
24.06.2005: Formulering indtil da: Offentlighedsrepræsentanterne
beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen
i Danmark, Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i
forening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
§ 43 b, stk. 5 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 1.3 i lov
nr. 552 af 24.06.2005: I § 43 b, stk. 5,
ændres »amtsråd«: til »regionsråd«.
§ 43 c. Dommerudnævnelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden
kan afgive indstilling i visse, nærmere bestemte sager på rådets vegne, eller
at indstillinger kan afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig en dommer, en
advokat og en offentlighedsrepræsentant.
§ 43 d. Dommerudnævnelsesrådet offentliggør hvert år en redegørelse for
sin virksomhed.
Stk. 2.
Dommerudnævnelsesrådets sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen.
§ 44. Midlertidig beskikkelse til højesteretsdommer kan ikke finde sted. En
ledig stilling skal besættes inden 6 måneder.
Stk. 2. Ved andre dommerstillinger kan midlertidig beskikkelse meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 44 a, af justitsministeren efter reglerne i §§ 44 b og 44 c og af landsretspræsidenterne efter reglerne i §§ 44 d og 45.
Stk. 3. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 42, stk. 3.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54 og 54 a finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog ikke for faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden stilling.«.
Stk. 5. Midlertidigt beskikkede dommere kan efter beskikkelsens ophør færdigbehandle
sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør.
Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle påbegyndte sager
ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
§ 44, stk. 5 er indsat ved § 1.20
i lov nr. 538 af
08.06.2006 fra den. 01.01.2007.
§ 44 a. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse, når det er nødvendigt
ved ledighed i en stilling eller ved en fast dommers forfald.
Stk. 2. Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes nødvendigt, er enhver byretsdommer forpligtet til at modtage beskikkelse til foruden sit eget embede midlertidigt at beklæde et andet embede som byretsdommer.
Stk. 3. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan en stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét år.
Stk. 4. Etårsfristen kan dog forlænges i op til et år ad gangen, hvis ganske særlige grunde taler for det, og hvis samtykke gives af præsidenten for vedkommende ret eller for retspræsidenters vedkommende af præsidenten for den nærmeste overordnede ret.
Stk. 5. Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske for en samlet periode på 3 år.
Stk. 6. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når den ledige stilling besættes eller forfaldsgrunden ophører at bestå. Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
§ 44 a, stk. 4 er ændret fra d. 01.07.2004 ved § 1.1. i lov
nr. 447 af 09.06.2004
§ 44 a, stk. 4 er ændret ved § 1.21 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. Med virkning fra d. 09.06.2006 og
indtil den 1. januar 2007 kan der ske midlertidig beskikkelse efter
retsplejelovens § 44 a i tilfælde af ledighed i en stilling som
dommer ved en af de retter, der er omfattet af retsplejelovens § 17, stk. 4
(bortset fra retten i Rønne), eller i en stilling som administrerende
byretsdommer. Hidtidig formulering. § 44 a,
stk. 4. Etårsfristen kan dog
forlænges i op til et år ad gangen, hvis ganske særlige grunde taler for det,
og hvis samtykke gives af præsidenten (den administrerende dommer) for
vedkommende ret eller for retspræsidenters, administrerende dommeres og
enkeltdommeres vedkommende af præsidenten for den nærmeste overordnede ret.
§ 44 a, stk. 4 er ændret ved
§ 1.11 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I
§ 44 a, stk. 4, udgår »og dommeren ved retten på
Bornholms«.
§ 44 b. Justitsministeren kan meddele
midlertidig beskikkelse som landsdommer eller byretsdommer ud over det antal
dommere, der i §§ 5 og
9 er fastsat for
landsretterne og byretterne.
Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset periode på indtil 1 år. Under særlige omstændigheder og efter indstilling fra landsrettens præsident eller byrettens præsident kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år.
§44 b, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 168 af 12.03.2008 fra d.
01.04.2008. I § 44 b, stk. 1, ændres »§ 4« til:
»§ 5«.
§ 44 b, stk. 1 er ændret ved § 1.8 i
lov nr.
1266
af 16.12.2009
fra d. 01.01.2010. Hidtidig formulering:
§ 44 b. Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som landsdommer
ud over det antal dommere, der i § 5 er fastsat for landsretterne.
§ 44 b, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.9 i
lov nr.
1266
af 16.12.2009
fra d. 01.01.2010. I § 44 b,
stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »landsrettens præsident«: »eller
byrettens præsident«.
§ 44 c. Justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som landsdommer eller byretsdommer ud over det antal dommere, der i §§ 5 og 9 er fastsat for landsretterne og byretterne.
Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en periode på 3 måneder.
§ 44 c, stk. 1 er ændret ved § 1.22 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "§ 4 og §§ 15-17" ændres
til "§§ 5 og 9".
§ 44 d. Landsrettens præsident kan i påtrængende tilfælde meddele midlertidig beskikkelse til at beklæde en stilling som landsdommer. Beskikkelsen tilbagekaldes af præsidenten.
§ 45. Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det.
Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun meddeles dommere eller fuldmægtige i en tilstødende retskreds inden for landsretskredsen. Beskikkelse som yderligere dommer ved retten på Bornholm kan uden ansøgning meddeles dommere og fuldmægtige ved Københavns Byret efter drøftelse med rettens præsident. Beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af højst 3 måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig. Beskikkelse af en dommer eller fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Beskikkelse til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år.
Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten.
§ 45, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. Hidtidig formulering. § 45, stk.
2. Beskikkelse efter stk. 1 kan
uden ansøgning kun meddeles de dommere, der er nævnt i § 15, stk. 6, og som gør
tjeneste i landsretskredsen. Beskikkelsen til tjeneste ved en bestemt byret kan
i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af to år.
Stk. 3. Sker beskikkelsen ved en af de byretter, der er nævnt i § 17, stk. 1
eller 4, træffer landsretspræsidenten efter forhandling med byrettens
medlemmer bestemmelse om, hvilke forretninger der skal varetages af den
midlertidigt beskikkede dommer.
§ 45, stk. 3 er ophævet ved
§ 1.12 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008.
Hidtidig formulering:
Stk. 3.
Sker beskikkelsen ved retten på Bornholm, træffer Østre
Landsrets præsident efter forhandling med dommerne bestemmelse om, hvilke
forretninger der skal varetages af den midlertidigt beskikkede dommer.
§ 46. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt, beskikkes en
sættedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens præsident og i øvrigt
af Højesterets præsident.
§ 47. En dommer må kun have beskæftigelse ved siden af sin dommerstilling
under de betingelser, der er angivet i §§ 47 a og
47 b og i
tjenestemandslovens § 17.
Stk. 2. Der oprettes et Bibeskæftigelsesnævn, jf.
§ 47 e og
§ 47 f, til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i
§§ 47 a-47
d.
§ 47 a. En dommer må kun have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse,
hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende hverv skal varetages af en
dommer, eller hvis dommerens varetagelse af hvervet tillades af Bibeskæftigelsesnævnet.
Stk. 2. Hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller nævn må kun varetages af højesteretsdommere, landsdommere og præsidenten og vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal varetages af en sådan dommer. Nævnets godkendelse kan begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for et bestemt tidsrum.
Stk. 3. Udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller et privat råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil.
Stk. 4. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør årligt en oversigt over de tilladelser, som nævnet har givet i medfør af stk. 1, og de hverv, som nævnet i medfør af stk. 2 har bestemt kan varetages af højesteretsdommere, landsdommere eller præsidenten eller en vicepræsident i Sø- og Handelsretten.
§ 47 a, stk. 3 er ændret ved
§ 1.13 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I
§ 47 a, stk. 3, udgår »(for så vidt angår retten på
Bornholm af præsidenten for Østre Landsret)«.
§ 47 b. En dommers indtægter ved bibeskæftigelse må i gennemsnit ikke
overstige 50 pct. af dommerens løn i hovedstillingen og må maksimalt udgøre
50 pct. af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen, jf. dog stk. 2.
Indtægtsopgørelsen sker i faste perioder på 3 kalenderår.
Stk. 2. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter ikke indtægter ved forfattervirksomhed og hverv i særlige domstole. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter endvidere i 3 år fra tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved varetagelse af hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer.
Stk. 3. Vedkommende retspræsident påser, at en dommers indtægter ikke overskrider indtægtsbegrænsningen i stk. 1. Overstiger en dommers indtægter i en opgørelsesperiode det tilladte, forelægger retspræsidenten sagen for Bibeskæftigelsesnævnet. Nævnet kan herefter
1) fastsætte en lavere indtægtsgrænse for den pågældende dommer i den
kommende opgørelsesperiode og
2) bestemme, at dommeren fremover skal omfattes af den konkrete indberetnings-
og tilladelsesordning i § 47 d.
Stk. 4. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør efter hver opgørelsesperiode en oversigt over de afgørelser, der er truffet i medfør af stk. 3.
§ 47 b, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.14 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 47 b, stk. 3, 1. pkt., udgår »(for så vidt angår retten på Bornholm præsidenten for Østre Landsret)«.
§ 47 c. En dommer skal hvert år inden den 1. februar afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetning om voldgiftssager afgives for sager, hvori der er oppebåret vederlag i det foregående kalenderår, og for andre sager, der er verserende, og hvori der er udført vederlagsgivende arbejde.
Stk. 2. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om hvervets art og hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de enkelte hverv.
Stk. 3. Indberetningerne indgives til rettens præsident. Præsidenterne for byretterne indgiver indberetning til vedkommende landsretspræsident. Præsidenterne for landsretterne samt præsidenten for Sø- og Handelsretten indgiver indberetning til Højesterets præsident.
Stk. 4. Oplysninger om antal og karakter af de enkelte dommeres bierhverv, jf. stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., videregives af vedkommende retspræsident til Bibeskæftigelsesnævnet. Har en dommer overskredet indtægtsbegrænsningen i § 47 b, stk. 1, videregives tillige efter nævnets nærmere bestemmelse indtægtsoplysninger, jf. stk. 2, 3. pkt., med henblik på nævnets stillingtagen hertil efter § 47 b, stk. 3, 3. pkt. Nævnet offentliggør de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 5. Indberetninger i henhold til stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., er undergivet aktindsigt.
§ 47 c, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.15 i lov nr. 495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I § 47 c, stk. 3, 1. pkt., udgår »(for så vidt angår retten på Bornholm til præsidenten for Østre Landsret)«.
§ 47 d. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 2. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som den pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen. Pålægget kan også omfatte fremtidige indtægter.
Stk. 3. Finder vedkommende retspræsident, at de oplysninger, som dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller 2 eller i medfør af § 47 c, stk. 2, 3. pkt., giver anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse med Bibeskæftigelsesnævnet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre kun med retspræsidentens eller nævnets tilladelse må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 4. Beføjelserne efter stk. 1-3 tilkommer de retspræsidenter,
der modtager indberetning efter § 47 c, stk. 3.
§ 47 e. Bibeskæftigelsesnævnet består af 7 medlemmer: Præsidenten
for Højesteret (formand), præsidenterne for landsretterne, én præsident
valgt af de øvrige retspræsidenter, en dommer valgt af Den Danske
Dommerforening og to repræsentanter for offentligheden.
Stk. 2. Den valgte retspræsident og dommer, jf. stk. 1, beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis retspræsidenterne for byretterne og Sø- og Handelsretten og Den Danske Dommerforening. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Folkeoplysnings Samråd og Rektorkollegiet.
Stk. 3. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes for 6 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af Bibeskæftigelsesnævnet.
Stk. 5. Der beskikkes en suppleant for hver af de to
offentlighedsrepræsentanter. Stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4
finder tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af suppleanterne.
§ 47 f. Bibeskæftigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Der kan
i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden i visse nærmere
bestemte sager kan træffe afgørelse på nævnets vegne, eller at afgørelser
kan træffes af 3 af nævnets medlemmer, nemlig en retspræsident, en dommer og
en offentlighedsrepræsentant.
Stk. 2. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør hvert år en redegørelse for sin virksomhed.
Stk. 3. Bibeskæftigelsesnævnets sekretariatsopgaver varetages af Højesteret.
§§ 47 - 47 f. er indsat ved § 1 i lov
nr. 537 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering §§ 47 - 47
b. § 47. En dommer må kun med
tilladelse af Præsidentrådet, der består af præsidenterne for de kollegiale
retter, have fast indtægtsgivende beskæftigelse ved siden af hovedstillingen.«
§ 47 a. En dommer skal hvert år inden 1. februar afgive indberetning om de
indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående kalenderår har
varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetningen skal indeholde oplysning
om hvervets art og hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal
parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre,
som har repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren
skal endvidere afgive en indberetning om indtægten ved de enkelte hverv.
Stk. 2. I de præsidentledede retter skal indberetningerne indgives til rettens
præsident og i de øvrige retter til vedkommende landsretspræsident. For så
vidt angår præsidenterne for landsretterne, Københavns Byret, retterne i Århus,
Odense, Ålborg og Roskilde samt præsidenten og vicepræsidenterne for Sø- og
Handelsretten, indgives indberetningerne til Højesterets præsident.
Stk. 3. Indberetningen i henhold til stk. 1, 1. og 2. pkt., er undergivet
aktindsigt.
§ 47 b. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident pålægge
en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse
med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 2. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident endvidere
pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som den pågældende
i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv,
som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen. Pålægget kan også
omfatte fremtidige indtægter.
Stk. 3. Finder vedkommende præsident, at de oplysninger, som dommeren afgiver i
medfør af stk. 1 eller 2 eller i medfør af § 47 a, stk. 1, 4. pkt., giver
anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse med Præsidentrådet
beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre kun med
retspræsidentens eller rådets tilladelse må påtage sig hverv ved siden af
hovedstillingen.
Stk. 4. Beføjelserne efter stk. 1-3 tilkommer de retspræsidenter, der er nævnt
i § 47 a, stk. 2.
§ 48. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen,
der dog ikke er af en sådan karakter, at den efter lovgivningen medfører
straf, eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt forhold,
kan der meddeles den pågældende en advarsel.
Stk. 2. Sager efter stk. 1 behandles af rettens præsident. For så vidt angår præsidenterne for byretterne, landsretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten, behandles sager efter stk. 1 dog af præsidenten for den nærmeste overordnede ret.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af retspræsidenterne af
egen drift. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet
bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Såfremt klagen efter
sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk. 1, kan den henvises til
Den Særlige Klageret.
§ 48, stk. 2 er ændret ved § 1.24 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. Hidtidig formulering. § 48, stk.
2. Sager efter stk. 1 behandles
af de i § 47 a, stk. 2, nævnte retspræsidenter.
§ 48, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved
§ 1.16 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I
§ 48, stk. 2, 2. pkt., udgår »dommeren ved retten på
Bornholm og«.
§ 49. Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller
usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes
embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den Særlige Klageret. Klagen
skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold,
som giver anledning til klagen. Klageretten kan se bort fra en overskridelse af
klagefristen, når særlige forhold taler herfor.
Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig til den agtelse og tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten.
Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende dommer om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 67 og 68 med de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt.
Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til. Når den indklagede dommer fremsætter begæring herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling i borgerlige sager i 1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke ham en advokat. I sager efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for klageren.
Stk. 5. Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen. I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf, hvis klageren uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst. Dette gælder uden hensyn til, om klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter straffelovens regler.
Stk. 6. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes.
Stk. 7. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde.
Stk. 8. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt påstand herom, kan den indbringes for Højesteret efter reglerne om anke, i andre tilfælde efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at mindst fem dommere deltager i påkendelsen.
Stk. 9. Klageretten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger.
§ 49, stk. 4, 6. pkt. er ophævet fra d. 01.01.2007 ved § 1.7 i
lov nr. 554 af
24.06.2005: § 49, stk. 4, 6.
pkt., § 54 a, stk. 3, 6. pkt., § 128, § 139, stk. 1,
4. pkt., § 147 e, stk. 2, 3. pkt., § 259, stk. 3, 3. pkt.,
og § 260, stk. 6, 3. pkt., ophæves. .
Salær
og godtgørelse til den eller de beskikkede advokater udredes efter reglerne om
fri proces, jf. kapitel 31.
§ 49, stk. 1. 3. pkt. er indsat fra d. 01.01.2006 ved § 1.3 i lov nr. 1399
af 21.12.2005.
§ 49, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007."domsforhandling" ændres
til "hovedforhandling" og "domsforhandlingen" er ændret til
"hovedforhandlingen
§ 49 a. Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund af vedvarende åndelig
eller legemlig sygdom, afgøres efter reglerne i § 49 med de fornødne
lempelser.
§ 50. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når dommeren må antages
at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som omhandles i
§ 49,
såvel som når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af åndelig
eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede, kan
vedkommende suspenderes. Afgørelsen herom træffes af Den Særlige Klageret.
§ 51 er ophævet pr. 01.07.1999.
§ 52. Fuldmægtige ved domstolene ansættes med domstolene som ansættelsesområde.
Stk. 2. Til at beklæde disse stillinger kræves, at vedkommende har bestået
juridisk kandidateksamen.
§ 52, stk. 1 er ændret ved § 1.25 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "Justitssekretærer
og fuldmægtige" ændres til "Fuldmægtige".
§ 53. Når en fuldmægtig på grund af inhabilitet er udelukket fra at virke i
en sag, bestemmer vedkommende præsident, hvem der i
stedet skal fungere i sagen.
§ 53 er ændret ved § 1.26 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "Når en
justitssekretær eller en fuldmægtig" ændres til "Når en fuldmægtig"
og "eller dommer (administrerende dommer)" ændres til "(på
Bornholm dommeren)".
§ 53 er ændret ved
§ 1.7 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I
§ 53 udgår »(på Bornholm dommeren)«.
§ 54. Fuldmægtige kan afskediges på grund af uegnethed eller sygdom.
Stk. 2. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. En fuldmægtig, der er fyldt 65 år, kan ligeledes afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket denne skulle være afskediget på grund af alder, hvis pågældende havde været dommer.
Stk. 3. Uansøgt ændring af tjenestested kan ske, såfremt ændringen er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn eller i hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse inden for domstolene.
Stk. 4. Uansøgt ændring af tjenestested kan endvidere ske i tilfælde, der er
omfattet af stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
§ 54, stk. 1 er ændret ved § 1.25 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "Justitssekretærer
og fuldmægtige" ændres til "Fuldmægtige".
§ 54, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.27 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "En
justitssekretær eller fuldmægtig" ændres til " En fuldmægtig"
§ 54 a. Sager om afsked uden ansøgning af en fuldmægtig indbringes af
Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. Afskedigelse uden ansøgning efter
§ 54, stk. 2, 2. pkt., sker dog administrativt.
Stk. 2. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den Særlige Klageret. Indsigelse skal fremsættes senest 14 dage efter, at den pågældende har fået varsel om det nye tjenestested.
Stk. 3. På ansøgerens anmodning indbringer Domstolsstyrelsen afslag på ansættelse af en ansøger, der er eller har været ansat i en tidsbegrænset stilling som dommerfuldmægtig, for Den Særlige Klageret.
Stk. 4. Sager efter stk. 1-3 forelægges for klageretten af Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger. Fremsætter den pågældende begæring herom, eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling af borgerlige sager i 1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågældende begæring herom, kan klagerettens formand beskikke den pågældende en advokat. Salær og godtgørelse for udlæg udredes efter reglerne om fri proces, jf. kapitel 31.
Stk. 5. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde.
Stk. 6. Dommen kan af parterne indbringes for Højesteret efter reglerne om anke af borgerlige sager.
§ 54 a, stk. 3, 6. pkt. er ophævet fra d. 01.01.2007 ved §
1.7 i lov nr. 554
af 24.06.2005: § 49, stk. 4, 6.
pkt., § 54 a, stk. 3, 6. pkt., § 128, § 139, stk. 1,
4. pkt., § 147 e, stk. 2, 3. pkt., § 259, stk. 3, 3. pkt.,
og § 260, stk. 6, 3. pkt., ophæves.
§ 54 a, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "domsforhandlingen" er
ændret til "hovedforhandlingen" og "domsforhandling" er ændret
til "hovedforhandling".
§ 54 a, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.28 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "en
justitssekretær eller fuldmægtig" ændres til "en fuldmægtig"
§ 54 a, stk. 3 er indsat ved § 1.10 i
lov nr.
1266
af 16.12.2009
fra d. 01.01.2010. I § 44 b,
stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »landsrettens præsident«: »eller
byrettens præsident«.
§ 54 a, stk. 4 er indsat ved § 1.11 i
lov nr.
1266
af 16.12.2009
fra d. 01.01.2010. I § 54 a,
stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 55. Bestemmelserne i §§ 48,
49 og 50 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til fuldmægtige midlertidigt beskikkede dommere og sagkyndige
retsmedlemmer, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede
rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret.
§ 55 er ændret fra d. 01.01.2006 ved § 1.4 i lov nr. 1399
af 21.12.2005: I § 55 indsættes
efter »midlertidigt beskikkede dommere«: »og sagkyndige retsmedlemmer«.
§ 55 er ændret ved § 1.29 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "
justitssekretærer og fuldmægtige samt" ændres til
"fuldmægtige".
§ 56. En dommer må i retsmøder ikke fremtræde
på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den
pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den
pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige, midlertidigt beskikkede dommere og de personer, der er nævnt i § 19, stk. 3.
§ 56 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 495 af 12.06.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 56 a. 1) En dommer bærer kappe under hovedforhandlinger og retsmøder, der afholdes med henblik på sagens behandling i medfør af § 831.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere.
§ 56 a er indsat ved
§ 1.2 i lov nr.
495
af 12.06.2009 fra
et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 57. I hver retskreds samt ved landsretterne og
Sø- og Handelsretten beskikkes det fornødne antal stævningsmænd af vedkommende
præsident. Fortegnelse over de beskikkede stævningsmænd opslås på tingstederne
samt henholdsvis i landsretternes, Sø- og Handelsrettens og Københavns Byrets
lokaler.
Stk. 2. En forkyndelse er gyldig, selv om stævningsmanden har handlet uden for den retskreds, i hvilken han er ansat.
Stk. 3. Polititjenestemænd og sognefogeder kan uden særlig beskikkelse foretage forkyndelser i straffesager.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang politiet
skal foretage eller medvirke ved forkyndelser.
§ 57, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.30 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. Hidtidig formulering. § 57, stk.
1, 1. pkt. I hver retskreds samt
ved landsretterne og Sø- og Handelsretten i København beskikkes det fornødne
antal stævningsmænd af vedkommende præsident eller dommer og for så vidt angår
de i § 16 a, stk. 1, nævnte retter af den i medfør af § 16 a, stk. 3,
administrerende dommer.
§ 57, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved
§ 1.17 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I
§ 57, stk. 1, 1. pkt., udgår »(på Bornholm af
dommeren)«.
§ 58. Justitsministeren udfærdiger en instruks for stævningsmænd.
Stk. 2. Enhver stævningsmand afgiver til vedkommende retspræsident en højtidelig erklæring om, at han med troskab og
samvittighedsfuldhed vil opfylde de pligter, der påhviler ham efter nærværende
lov og den ham meddelte instruks. Formen for denne erklæring fastsættes af
Domstolsstyrelsen. Dommeren i retskredsen har at vejlede stævningsmændene med
hensyn til deres pligter.
§ 58, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.31 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.01.2007. "eller byretsdommer" ændres
til (på Bornholm dommeren)
§ 58, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved
§ 1.7 i lov nr.
495 af 17.06.2008 fra d. 01.10.2008. I
§ 58, stk. 2, 1. pkt., udgår »(på Bornholm
dommeren)«.
§ 59. Rigspolitichefen fører en fortegnelse over tolke. Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. Det kan i reglerne fastsættes, at afgørelser,
der træffes efter reglerne, ikke kan påklages
§ 59 er indsat ved § 1.32 i lov
nr. 538 af 08.06.2006 fra den. 01.07.2006.
| Officielle noter |
1)
Bestemmelsen i § 56 a træder i kraft efter
justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 495 af 12.
juni 2009.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11